Danmarks Lærerforenings kongres Tivoli Hotel & Congress Center Arni Magnussons Gade 2 4, 1577 København V september 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Lærerforenings kongres Tivoli Hotel & Congress Center Arni Magnussons Gade 2 4, 1577 København V 8. 10. september 2015"

Transkript

1

2 Danmarks Lærerforenings kongres Tivoli Hotel & Congress Center Arni Magnussons Gade 2 4, 1577 København V september 2015 ISBN:

3 Formandens mundtlige beretning 2015 Vi må tage os tid til at reflektere over og debattere, præcis hvilken type uddannelse vi ønsker for de fremtidige generationer. Uddannelse er så integreret i samfundet og kulturen, at vi ikke kan besvare spørgsmålet, hvilken type uddannelse har vi brug for uden at referere til vores visioner for, hvilket samfund vi ønsker. Jeg har valgt at indlede min beretning med igen at bruge disse kloge ord, der første gang blev udtalt fra kongressens talerstol i 2007 af den daværende præsident for vores verdensforbund, sydafrikaneren Thulas Nexis. Jeg har tidligere citeret Thulas Nexis her fra talerstolen, men aldrig i mine 33 år som lærer har jeg følt, at Thulas besked er vigtigere end netop nu. Aldrig har der været større behov for, at vi stopper op og drøfter, vores visioner for fremtidens samfund og dermed drøfter hvilken type uddannelse vi har brug for. Vi har en lang tradition for at drøfte visioner for uddannelse og samfund i Danmark. Vi har haft tænkere som Grundtvig, Kold og Løgstrup. Livet skal gennem skole og uddannelse lyses op, så mennesket individuelt og som menneskehed får større og større indsigt i menneskelivet. Det var en del af Grundtvigs vision. Vi lærer for livet ikke for skolen, som der står i vores logo.»skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen«, som Løgstrup udtrykte det i sin berømte tale om folkeskolens formål på Danmarks Lærerhøjskole i Hvorfor holder vi skole i dag? Selv om politikerne har besluttet ikke mindre end tre omfattende skolereformer på bare ti år, har det spørgsmål på intet tidspunkt været på den politiske dagsorden. Og vi bliver ærligt talt ikke klogere af at forsøge at finde svaret i målet med den seneste reform: Målet er som bekendt, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at trivslen skal styrkes. Det er jo i virkeligheden intetsigende selvfølgeligheder. Hvem kan dog være uenig i det? Alligevel fremfører politikere det som den helt store nytænkning: NU skal eleverne blive så dygtige som muligt! Og så skal vi være sikre på, at skolen lykkes. Derfor har vi også fået kvalitetsmål, vi skal have outputstyring, vi skal have data på bordet jo flere data jo bedre. Og hvad betyder det så lige, at eleverne bliver så dygtige som de kan? Ja, det overordnede officielle succeskriterie er, at 80% opnår gode resultater i 3

4 læsning og regning. Hvis det sker, ja så vil det såkaldte implementeringssekretariat konstatere, at skolen er lykkedes. Uha, der er langt til Grundtvig, Løgstrup og Kold, men Egelund, Nordahl og Qvortrup vil formentlig erklære sig enige. Vi har også fået en statsautoriseret beskrivelse af, hvad det betyder, at eleverne bliver så dygtige, som de kan, med en helt stribe konkrete læringsmål. Handler det om livsoplysning? Nej, det handler om effektivisering, outputstyring og datafunderet læring. Livsoplysning, tilværelsesforståelse, medborgerskab, dannelse hvad er det nu for en 68 er tankegang, rundkredspædagogik og hvordan synes du selv det går -attitude. Ja, sådan tænker de uden tvivl i Finansministeriet. Men - tag ikke fejl: Såvel Løgstrup som Grundtvig mente bestemt, at eleverne skulle lære noget ja, det var en helt afgørende forudsætning for, at skolen kunne nå det mål, de havde med skolen, og som i 1993 blev oversat til folkeskolens formålsparagraf på følgende måde: Skolens opgave er fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Det handler jo om benhård faglighed, og i virkeligheden formuleres der hermed langt større krav til fagligheden end det, der kan måles i forsimplede elektroniske test. Målet er ikke, at 80% klarer sig godt i en test. Målet er tilværelsesoplysning og livsduelighed, der bygger på kundskaber og færdigheder. Alt det, der ikke kan måles. Det egentlige mål med vores arbejde. Vi har ansvar Lærerne og deres fagforeninger har et særligt ansvar for vedholdende at insistere på, at hele samfundet deltager i debatten om, hvilken form for uddannelse vi har brug for. Det var Thulas Nexis budskab. Den forpligtigelse må og skal vi tage på os. Undervisningsministeriet skal ikke være en underafdeling af et beskæftigelsesministerium, der er styret af Finansministeriet. Uddannelse har en selvstændig værdi for den enkelte og for samfundet. Det må vi aldrig give slip på. Løgstrups budskab var, at uddannelse naturligvis er en del af skolens opgave, men vi kan ikke reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse i skolen er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver. I skærende kontrast hertil står udtalelsen fra konstitueret leder af DPU, Claus Holm på DPU s konference om Folkeskolens formål til eftersyn. Folkeskolens formål er Læring som livform, proklamerede Holm med henvisning til udtalelser fra Vis- 4

5 mændene og Globaliseringsrådet. Men er det de såkaldte økonomiske vismænd eller et af Anders Fogh Rasmussen håndplukket Globaliseringsråd, der skal fastlægge formålet med folkeskolen? Jeg håber ikke, at den såkaldte nødvendighedens politik nu ureflekteret overtages som nødvendighedens pædagogik i forskerkredse. Det kunne have været spændende, hvis Claus Holm havde brugt konferencen til at fortælle om sine egne visioner for skolen. Der er al mulig grund til, at vi løfter vores særlige ansvar for at rejse debatten om, hvorfor vi holder skole. Og heldigvis melder stadig flere sig i koret for at få rejst denne vigtige samfundsdebat. Skole & Forældre, Folkekirkens Skoletjeneste og Danmarks Lærerforening holder den 4. november en fælles konference Hvad skal vi med skolen. Målet på konferencen er ikke at komme med svaret. Målet er at få bredt debatten ud. Vi håber, at højskoler, ungdomsforeninger, kulturlivet, politikere, lærere, forældre ja, alle mulige borgere vil engagere sig i debatten. Hvor vil det være det fedt, hvis der bliver rejst en folkebevægelse om det spørgsmål. Det vil være på høje tid. De styringsinstrumenter, der lægges ned over skolen i øjeblikket, er i fuld gang med at ændre folkeskolens fokus og formål, uden det har været til debat. Det er vores ansvar, at det ikke sker. Læringsmålstyring En lærer, der havde været på kursus i læringsmålstyret undervisning, skrev til mig, at en af pointerne på kurset var, at vi lærere nu skal udvælge vores stof på en måde, så vi bedst muligt rammer skiven. Altså ikke spilde tiden, men kun undervise i det eleverne skal lære, da der jo ikke er ret mange timer til rådighed. Underviseren på kurset havde sagt: Måske giver det ikke mening at læse hele bogen eller gennemgå hele kapitlet, måske er der et sted et afsnit, som meget præcist belyser det mål, man arbejder med. Ja, det er jo håbløst spild af god tid at læse en hel bog, hvis vi nu kan dokumentere synlige tegn på læring ved bare at læse et enkelt afsnit! Det er ikke bogen det er ikke magien i litteraturen næh, det er læringsmålet, der er i fokus. Naturligvis skal vi sætte mål. Det er jo en grundforudsætning for overhovedet at kunne tale om undervisning. Og vi ved, at det er en god idé at inddrage eleverne i målformuleringen. Undervisningsdifferentiering, hvor vi inden for klassens fællesskab har fokus på at udfordre den enkelte elev, har vi jo alle som ideal. Men det styringsregime, der kommer til udtryk i systemer som Its- Learning og MeeBook, som mange kommuner i disse måneder ruller ud som obligatoriske for lærerne, er 5

6 efter min mening det glade vanvid. Den tankegang om styring, kontrol og dokumentation, der udgår fra Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Implementeringssekretariatet, KL og mange kommunale forvaltninger, bygger på en blind tro på, at NPM er svaret på en enhver udfordring i den offentlige sektor. Det er også derfor, at vi oplever, at den såkaldte pædagogiske forskning i stigende grad bliver bedrevet af økonomer uden nogen form for pædagogisk indsigt. Self-efficacy Og mens system-danmark og det embedsværk, Sigge Winther Nielsen i Politiken har kaldt Centralpartiet, med 200 km/t og stort set uden nogen politisk debat tordner af sted i en hovedløs NPM-strategi - der for længst har dokumenteret sine store indbyggede svagheder - ja, så går man i andre lande helt andre veje. På det årlige Summit on the Teaching Profession, som EI og OECD holdt i Banff i Canada, var hovedtemaet: Hvordan styrker vi lærernes self-efficacy. Lærerens self-efficacy viser sig nemlig at være afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Og hvad dækker begrebet self-efficacy så over? Jo, det handler om, at lærerne føler sig sikre i deres evner og muligheder for at give eleverne den bedste undervisning, og det handler om, at man har indflydelse på udviklingen og organiseringen af skolen. For at være helt sikker på, at I fik det med, siger jeg det lige en gang til: Lærerne føler sig sikre i deres evner og muligheder for at give eleverne den bedste undervisning, og det handler om, at de har indflydelse på udviklingen og organiseringen af skolen. Og hvordan passer det så lige sammen med den måde, skolereformen og vejledningsreformen blev gennemført? Og hvordan passer det sammen med lærernes og vejledernes oplevelse af deres situation? I en undersøgelse fra før ferien svarer hele 63 % af lærerne, at de nu har mindre indflydelse på rammerne for undervisningen. Kun to procent svarer mere. Og i en undersøgelse af vejledernes situation, siger hele 76 %, at mulighederne for at give en tilstrækkelig og kvalificeret individuel vejledning er blevet dårligere siden 1. august Hvem tror, at det fremmer lærernes self-efficacy, at mange skoleforvaltninger for at vise handlekraft beslutter, at nu skal alle lærere bruge et helt bestemt IT-program til at implementere kommunalbestyrelsens eller måske rettere forvaltningens beslutning om læringsmålstyret undervisning. Helt uden at forholde sig til, om lærerne fagligt finder det hensigtsmæssigt og helt uden at forholde sig til, hvordan i himlens navn læreren skal få tid til at skrive læringsmål, tegn og evalueringer ind for alle elever, når der er sekunder pr. elev pr. lektion 6

7 til den samlede forberedelse. Det hænger overhovedet ikke sammen. I DR s dokumentar Folkeskolen forfra bliver læreren Vivian præsenteret for professor Jens Rasmussens beskrivelse af læringsmålstyret undervisning i Undervisningsministeriets pjece. Vivians spontane reaktion siger alt: Det skriger til himlen, udbryder hun spontant. Og til journalisten siger hun: Jeg har ikke nået noget af det endnu, og jeg når det heller ikke det kan jeg lige så godt sige med det samme. Jeg synes jo, det er vigtigere, at jeg er forberedt, når jeg kommer ind til dem med den undervisning, jeg skal levere. Et andet hovedtema på årets summit var lederskab eller mere præcist leadership. OECD understregede betydningen af at fremme lederskab på alle niveauer og tilskynde lærere og skoleledere, uanset de formelle roller, de indtager, til at lede innovation i klasseværelset, skolen og systemet som helhed. De fortalte om betydningen af at tilskynde til mere samarbejdende former for lederskab. Og hvad var det så lige, at KL og Moderniseringsstyrelsen, der står med ansvaret for moderniseringen af vores offentlige sektor udtrykte som vision i 2013? Jo det var jo, nu skal lederen lede og fordele arbejdet! OECD s kommentar hertil må vel nærmest være noget i stil med: Gu ska de da ej! Fejlskøn Moderniseringsstyrelsens anbefalinger kan altså end ikke finde begrundelse i OECD s analyser men alligevel buldrer de derudaf med anbefalingerne, som ukritiske politikere vælger at følge og det er uanset, om de kalder sig røde eller blå. Rådgiverne har satset 100 % på NPM-styring og visionsløse politikere siger bare det er jo nødvendigt eller sådan er det jo. Alt kan beregnes og forudses ved at putte det ind i Finansministeriets regnemaskine ADAM. Et besynderligt navn i øvrigt. ADAM betragtes bestemt ikke som den ydmyge tjener, der er klar over, at han er nøgen. ADAM betragtes derimod som den almægtige, alvidende og ufejlbarlige Vorherre. Da den første Løkkeregering gennemførte dagpengestramningerne beregnede ADAM, at cirka ville falde ud af dagpengesystemet. Det viste sig at være et fejlskøn på i omegnen af 2.000%. Ikke ligefrem et udtryk for alvidenhed. Den tidligere undervisningsminister blev ved med helt til hun forlod ministerkontoret at fortælle historien om, at lærerne brugte 16 timer på undervisning, og at selv om læreren nu skal undervise 2 timer mere, er der fortsat 19 timer til forberedelse og forældresamarbejde. Fejlskønnet er ganske vist ikke oppe på %, men at Antorinis påstand ingen forbindelse havde med virkeligheden betød ingenting 7

8 hun havde jo tallene fra Finansministeriets regnemaskine. Uddannelsesredaktøren på Politiken, Jacob Fuglsang, har kaldt hendes påstand om reformens finansiering for den store løgn. Nu skal man jo ikke lede nogen i fristelse, men helt ærligt, så var der måske behov for, at nogen valgte at trodse ADAM og i stedet selv tage en bid af æblet fra kundskabens træ. Hele målstyringstankegangen bliver ofte begrundet i newzealænderen John Hatties tanker om visible learning. Jeg er bestemt ikke enig i det skolesyn og den utroligt instrumentelle indgang til undervisning, som jeg synes, Hatties tanker er udtryk for, men det er da tankevækkende, at selv Hattie flere gange har udtalt sig yderst kritisk i forhold til skolereformen i Danmark. Han har kaldt prioriteringerne i reformen for absurde og understreget, at i stedet for ensidigt at fokusere på at øge antallet af timer, hvor eleverne går i skole, skulle et land som Danmark langt hellere prioritere kvaliteten i undervisningen: Sikre, at lærerne har mulighed for at udfordre den enkelte elev, følge op på elevens resultater, give kollegial sparring, deltage i faglige diskussioner om skolens udvikling alt det, der er nedprioriteret i Finansministeriets skolereform. Kvalificeret modspil Finansministeriets skolereform? Ja, det var bestemt ingen talefejl. Finansministeren stod forrest, da reformen blev præsenteret på Bornholm. Og Bjarne Corydon gentager fortsat, at den reform, han er mest stolt af, er skolereformen. I sin afskedstale til Corydon roste departementschefen da også den afgående minister for at have stået fast og ignoreret lærernes kritik. Det, departementschefen roste Corydon for, er i realiteten at tilsidesætte grundlæggende danske demokratiske traditioner og principper, herunder manglende involvering af de demokratiske organer i partierne, manglende involvering af de valgte folketingsmedlemmer, manglende involvering af den faglige viden og ikke mindst total tilsidesættelse af frie og ligeværdige forhandlinger. Voldsomt provokerende. Men værre er det, at politikerne lader det ske. Vi må sørge for, at politikerne får et kvalificeret modspil gennem en fri og uafhængig forskning. Professor Per Fibæk har jo helt ret, når han siger, at mange forskere knytter deres forskning til politikernes og forvaltningernes dagsorden og hjælper dem med at realisere deres dagsorden. Eller som Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Århus Universitet, udtrykker det: Sektorforskning er blevet til myndighedsbetjening. I stedet burde forskerne, som Per Fibæk siger, have mulighed for at hjælpe lærerne med deres dagsorden. Altså bruge deres tid på at finde ud af, hvordan de kan hjælpe lærerne med at lykkes bedre med deres undervisning. Ellers ender den 8

9 pædagogiske forskning som magthavernes dikkende lammehaler. Medierne fokuserer på folkeskolens situation, men det uddannelsesog menneskesyn, der kommer til udtryk i styringen af folkeskolen, genfinder vi overalt i uddannelsessystemet. Specialundervisning Spørgsmålet: Hvorfor holder vi skole? handler også om, hvilket undervisningstilbud vi giver til de børn og voksne, der har nogle helt særlige udfordringer. Er livsoplysning og livsduelighed også et mål for dem, eller skal vi konstatere, at de aldrig kommer til at bidrage positivt til bundlinjen og derfor bare give dem et passende pasningstilbud? Man må jo prioritere sådan er det jo! Det lyder ufatteligt kynisk, men det er jo reelt den tankegang, der ligger bag de prioriteringer, vi ser i en del af voksenspecialundervisningen og den vidtgående specialundervisning for børn. Det er et godt eksempel på, at vi ikke kan besvare spørgsmålet, hvilken type uddannelse har vi brug for, uden at referere til vores visioner for, hvilket samfund vi ønsker. En kredsformand beskrev for nylig for mig, hvordan man i undervisningen på et kommunalt specialtilbud havde udskiftet dygtige specialuddannede lærere med pædagoger og medhjælpere. Jeg har flere gange hørt den amerikanske undervisningsminister Arne Duncan fremhæve behovet for, at det er de dygtigste lærere, der skal undervise de svageste børn. Den dagsorden er der al god grund til, at vi også får rejst i Danmark. Jeg havde før sommerferien møde med tillidsrepræsentanten og lederen af Center for Rehabilitering og Specialrådgivning på Fyn, som tilbyder undervisning til synshandicappede. De beskrev samstemmende, hvordan der er alvorlig risiko for, at den ekspertise, der gennem mange år er bygget op i centret, risikerer at gå i opløsning. Under dække af positivt ladede formuleringer som Tæt på borgeren, og Nærhedsprincippet overvejer mange kommuner at trække opgaven vedrørende synshandicappede hjem til kommunen. Da synscenteret allerede i dag leverer undervisningen ude i kommunerne, er den reelle begrundelse også i dette til fælde økonomi. Den faglige ekspertise, som er opbygget i centeret, vil imidlertid aldrig kunne opbygges i de enkelte kommuner. Og hvis centret mister sine elever, vil ekspertisen hurtigt smuldre og gå tabt med klart negative konsekvenser for de synshandicappede til følge. I de første år efter kommunalreformen var det magtpåliggende for KL, at ekspertisen i de tidligere amtskommunale institutioner blev bevaret. Vil KL på ny påtage sig dette ansvar, eller er det Folketingets ansvar? Det spørgsmål vil vi tage initiativ til at drøfte med ministeriet og KL. 9

10 Fælles retvisende billede På ministerens Sorø-møde i august duellerede jeg med KL s udvalgsformand Anna Mee Allerslev om temaet Hvordan bruges de kommunale rammer bedst? Med udgangspunkt i de mange møder, jeg har haft med medlemmer og tillidsrepræsentanter overalt i landet, beskrev jeg de udfordringer, der kendetegner situationen. Udfordringer der først og fremmest har deres udspring i, at der er alt for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed. Der kom ærligt talt ikke meget ud af duellen. Da Anna Mee Allerslev fik ordet, indledte hun med at konstatere, at hun havde et helt andet billede af situationen, hvorefter vi talte ud fra to forskellige virkelighedsopfattelser. Det duer ikke. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre en indsats for at få et fælles retvisende billede af situationen i folkeskolen, vejledningen, specialundervisningen og de andre steder, hvor Danmarks Lærerforenings medlemmer spiller en afgørende nøglerolle alternativet er, at vi fortsætter med at tale ud fra hvert vores verdensbillede. Kampen om, hvem der har ret, fortsætter, og ingen tager ansvaret for, at skolerne kan lykkes med opgaven. Aben ender alt for ofte på ledernes skuldre. Lederne står med ansvaret for at få enderne til at nå sammen, og lederne står ofte i en håbløs loyalitetskonflikt mellem at forsvare kvaliteten i elevernes undervisning og forsvare kommunalbestyrelsens beslutning om rammer og resurser. I dokumentaren Folkeskolen - Forfra er dilemmaet åbenlyst. Ledelsesteamet ønsker tydeligvis at afhjælpe de åbenlyse problemer i forhold til at kunne sikre kvaliteten i undervisningen, men de står konsekvent i en umulig valgsituation som: Skal vi forbedre kvaliteten i lektiecafeerne eller sikre bedre muligheder for, at lærerne kan forberede og efterbehandle undervisningen? Ledelsen er uden reelle muligheder for at løse lærernes problemer. Og dermed sættes ledelsen i en helt umulig situation. Loyalitetskonflikt Lektor ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, har forsket i ansattes ytringsfrihed og loyalitet. Han konkluderer bl.a.: Hvis vi ikke får lov at diskutere åbent med de offentligt ansatte, får vi ikke en ordentlig diskussion af, hvordan den offentlige sektor skal indrettes. Og så bliver der truffet politiske beslutninger på et alt for mangelfuldt grundlag. Når Vivian fortæller, at hun ikke har mulighed for at lykkes med opgaven, er hun ikke illoyal. Hun bryder ikke nogen tavshedspligt. Tværtimod er hun utrolig loyal over for de elever, hun underviser, hun er loyal over for det samfund, der omgiver hende, og hun er loyal overfor det professionelle ansvar, hun har. Ledernes loyalitetsklemmer kommer også til udtryk i, at lederne ofte giver et meget andet billede af 10

11 situationen end lærerne. Vi ser det i Folkeskolen Forfra, og vi oplever det generelt i forhold til udtalelser om den nye folkeskolelov, og det er meget tydeligt dokumenteret i forhold til vurderingen af inklusionsdagsordenen. Inklusion I ministeriets officielle statusredegørelse er det generelle billede fra forvaltningsniveauet, at det går rigtigt godt med inklusionen. Skolelederne er positive, om end de ser nogle udfordringer, mens vurderingen fra lærere og forældre er betydeligt mere negativ men det er altså de samme børn, vi taler om! Derfor er det meget positivt, at vores nye minister, Ellen Trane Nørby, nu iværksætter et eftersyn for at få gjort status. Jeg vil godt kvittere for det initiativ. Det er en god begyndelse. Der er børn, der ikke får det undervisningstilbud, de har brug for, der er børn, der bliver holdt hjemme fra skole, der er forældre, der vælger folkeskolen fra. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at ikke et eneste barn bliver svigtet. Det skylder vi børnene, men jeg vil godt understrege, at det handler OGSÅ om lærernes arbejdsmiljø. I en samtale, jeg havde med en dygtig erfaren lærer i sommerferien, kom det frem, at læreren havde meget svært ved at sove, og hun i øvrigt havde svært ved at slappe af i en ellers tiltrængt ferie. Årsagen var, at hun efter sommerferien skulle inkludere en dreng med svære adfærdsproblemer i sin klasse. Skolelederen havde givet udtryk for, at hvis det går galt, ja så må der findes en løsning. Vi bliver nødt til at takle inklusionen på en helt anden måde. Det er ikke nok at håbe det bedste og så måske sætte ind, når det er gået galt. For et år siden sendte vi en opfordring til et samarbejde mellem ministeriet, KL og DLF om, hvordan vi i fællesskab kan støtte skolerne i inklusionsopgaven. Kernen i vores forslag er, at der forud for, at elever med særlige vanskeligheder inkluderes i normalundervisning, udarbejdes en plan sammen med lærerne. Planen præsenteres også for forældrene. Det er helt afgørende, at forældrene, såvel til de inkluderede elever som til klassens øvrige elever, har tillid til, at alle elever får en kvalificeret undervisning. Ellers er inklusionsopgaven dømt til at mislykkes, og et stigende antal forældre vælger folkeskolen fra. Vi vil derfor aktivt bakke op om ministerens eftersyn. Et eftersyn, hvor lærere, ledere og forvaltninger i fællesskab skaber et retvisende billede af situationen, er også på dette område et godt afsæt til en fælles forpligtende indsats for at hjælpe skolerne med at løfte opgaven. Lærerarbejdet er verdens bedste job, hvis man vel at mærke har mulighed for at løfte opgaven. Står vi dag efter dag i en situation, hvor 11

12 vi må konstatere, at vi ikke gør det godt nok, kan lærerarbejdet imidlertid blive en stor belastning for os som lærere med negative følger for kvaliteten af undervisningen. Det er jo præcist det, OECD har som udgangspunkt, når de sætter lærerens self-efficacy øverst på dagsordenen. Den danske model Da vi i årets første måneder skulle forhandle den nye overenskomst, var ordet self-efficacy endnu ikke en del af mit aktive vokabularium, men de krav, vi stillede til en ny arbejdstidsaftale, havde præcist det mål at understøtte lærernes self-efficacy og dermed kvaliteten af elevernes undervisning. Som bekendt mødte vi, såvel i staten som i kommunerne, en modpart, der ikke måtte, kunne eller ville ændre i Lov 409. Vi blev gang på gang mødt med udtalelser som: Folketingets politikere har jo besluttet og det er politikernes intentioner. Det var helt tydeligt, at politikernes styring af vores overenskomst af vores arbejdstidsregler på ingen måde sluttede med indgrebet i april Det blev også dokumenteret, da den tidligere regering nedsatte det såkaldte Implementeringsudvalg. Målet for udvalgets arbejde er blandt andet at sikre regeringens mål med Lov409. Der er, som vi jo udmærket ved, ikke tale om et afbalanceret indgreb, der skulle slutte en konflikt på arbejdsmarkedet. Nej, der var fra starten tale om et politisk projekt, og derfor også tale om et klart politisk mål med indgrebet. Indgrebet er aldrig overladt til parterne tværtimod politikerne forfølger det politiske mål med alle midler. At arbejdsgiverne har plads i Implementeringssekretariatet, ja det gør jo bare situationen endnu mere vanvittig. Bevidst politisk styring af arbejdsforholdene under skalkeskjul af frie forhandlinger hvad er det lige for nogle stater, vi kender det system fra. Ja, nu er det blandt andet fra et socialdemokratisk ledet Danmark det er ganske enkelt en skandale en skamplet. ILO påtalte forløbet i Vi har fulgt op med en ny klage til ILO over den fortsatte udvikling. Vi har henvendt os til forhandlingsorganisationerne og hovedorganisationerne. Denne sag har stor betydning for hele den danske aftalemodel. Vi nåede aldrig at få svar fra den sidste beskæftigelsesminister på vores seneste henvendelse. Vi har oplevet at vente på svar i adskillige måneder. Vi har nu fremsendt henvendelsen til den nye minister vi har en regning på mindst 300 mio. kr., som vi godt vil tale om. Med en reel afmontering af den danske model stod vi i et ekstremt vanskeligt dilemma ved forårets forhandlinger. Med regeringen og det politiske flertal i Folketinget som den egentlige modpart var det me- 12

13 get svært at se, hvordan vi gennem en faglig konflikt mod kommunerne skulle kunne opnå et resultat. KL var jo reelt sat under administration af en regering, som, vi vidste, var villige penneførere for et lovindgreb. Det lykkedes ikke at svække og splitte Danmarks Lærerforening i Det skulle heller ikke lykkes i Det var en helt overordnet målsætning. En svækkelse og en splittelse af Danmarks Lærerforening er den største trussel for, at vi fremadrettet kan sikre ordentlige arbejdsvilkår OK 15 Dybt i mit DNA ligger der et ønske om at bekæmpe uretfærdigheder. Jeg har derfor stor forståelse for de medlemmer, der stemte nej til overenskomstresultatet for at markere protest over regeringens fortsatte intervention i vores forhandlinger og ikke mindst for at markere, at de eksisterende arbejdsbetingelser er urimelige. Med den kendsgerning, at den danske forhandlingsmodel endnu en gang var sat ud af kraft på vores område, forsøgte vi med al kraft at skabe et resultat, der gav os nogle fremadrettede muligheder. Og det lykkedes. Vi har med OK og arbejdstidsbilagene fået et redskab til at forbedre medlemmernes arbejdsvilkår vi har fået en aftale, der bringer organisationen tilbage igen. Når jeg skrev under på OK 15, var det ikke blot for at undgå en konflikt. Forholdene for jer i kredsene er vidt forskellige, men det gør det ikke mindre glædeligt, at så mange af jer har formået at bruge aftalen aktivt til at skabe bedre rammer for medlemmernes arbejde. Der er skabt et momentum og et grundlag, som vi i fællesskab skal bygge videre på, så det komme alle medlemmer til gavn. Vi er langt fra i mål, men vi fortsætter, og vi skal også huske at markere de små sejre, vi opnår undervejs. Vi har indgået en overenskomst, der forpligter parterne på en række initiativer, der skal afhjælpe nogle af de helt åbenlyse problemer, der har vist sig i administrationen af Lov409. Vi har sammen med arbejdsgiverne sat et fælles mål om kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og styrket social kapital. Mål, der forpligter og som vi i fællesskab skal følge op på, så initiativerne bliver realiseret og målene nået. Ja, på KL-området har vi faktisk afsat ikke mindre end 4 millioner til denne opgave. Opfølgning på OK 15 Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at love arbejdsgiverne, at vi vil stille hele organisationen til rådighed, for at opfølgningen bliver kvalificeret. Vi holder klubmøder på alle skoler i ugerne 45 og 46. Her vil lærerne og børnehaveklasselederne drøfte, hvordan de aktivt kan deltage i opfølgningen, så skolelederne og tillidsrepræsentanterne får et ordentligt grundlag for i fællesskab at vurdere, hvilken betydning 13

14 de konkrete initiativer har på skolen, og om målene bliver indfriet. Det er forudsætningen for, at kreds og kommune efterfølgende sammen kan vurdere, hvordan de gennem fælles initiativer kan understøtte realiseringen af de 15 initiativer. Og så er det forudsætningen for, at KL og LC har et grundlag for, at vi kan påtage os vores ansvar og vurdere behovet for nye initiativer, herunder aftalebaserede løsninger, som det fremgår af overenskomsten. Man kan overdænge skoler og kommuner med pjecer, læringskonsulenter og inspirationskurser og lægge nok så mange materialer og vejledninger ud på EMU en. Men de vil ingen positiv effekt have for folkeskolen, hvis det ikke lykkes os i fællesskab at nå de afgørende mål, som vi sammen med KL formulerede i overenskomsten. Derfor er jeg rigtigt glad for, at KL flere gange har understreget, at de står bag aftalen og aktivt vil bakke den op. Det virker måske umiddelbart lidt tåbeligt at udtrykke glæde over, at KL bakker en aftale op, som KL selv har indgået. Det er jo en grundforudsætning for hele aftalesystemet. Men det skyldes jo, at der i kølvandet på aftaleindgåelsen er opstået nogle højst besynderlige episoder for nu at udtrykke det diplomatisk. Som det er fremgået fra pressen, valgte KL s direktør at afskedige forhandlingslederen, fordi hun havde indgået en aftale med os. Heldigvis var KL s formand hurtigt ude med en udtalelse om, at KL bakkede helhjertet op bag aftalen med LC. Knap to måneder senere valgte KL s direktør så at fortælle kommunerne, at når lederen og læreren skal drøfte det forventede tidsforbrug til forberedelsen, så behøver lederen ikke at fortælle, hvor meget tid lederen forventer, at lærerne bruger på forberedelsen. Ja, den er god nok. Parterne har skrevet under på, at der skal ske en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven, og KL fortæller så kommunerne, at lederen ikke behøver fortælle, hvor meget tid der forventes brugt på opgaven. Hvordan i himlens navn man så skal kunne drøfte det forventede tidsforbrug ja, det skal man være mindst cand. polit. eller måske snarere cand. for-lidt for at kunne forstå. Hvis det ikke var fordi, at netop dette punkt i aftalen havde stor betydning for mange i vurderingen af resultatet, er det jo nærmest til at græde af grin over, at Arbejdsretten nu skal forholde sig til, om læreren skal kende det forventede tidsforbrug, når lærerne skal drøfte det forventede tidsforbrug med lederen. Jeg hæfter mig dog ved, at KL har givet udtryk for, at der er tale om en uenighed om fortolkningen af ét konkret punkt i den aftale, som KL igen pointerede, at de i øvrigt står 14

15 fuldt og helt bag. Den tilkendegivelse får vi brug for, når vi med aftalen om de 15 initiativer sammen skal bidrage til, at lærere og ledere får en arbejdssituation, der gør, at de kan lykkes med deres vigtige opgave. Og det får vi brug for, når vi tager et fælles ansvar for realiseringen og som en del af dette følger op på, om vi når de formulerede målsætninger. Vi får som nævnt heldigvis en række tilbagemeldinger om, at den del af overenskomsten, der omhandler arbejdstiden, har gjort en positiv forskel på mange skoler og i mange kommuner, men vi har et fælles ansvar for at få alle med også de kommuner, hvor den lokale dialog og det lokale samarbejde har været vanskeligt at etablere. Lærere og ledere i Vejen, Kalundborg, Haderslev og de andre kommuner, hvor det er tilfældet, har også krav på, at målsætningerne i bilag 1.1 realiseres. Arbejdsmiljø Med overenskomsten tager vi et medansvar for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det gør vi også med de generelle forlig i staten, kommunerne og regionerne, hvor parterne på forskellig vis tager fælles initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet. Vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at dette får positiv betydning på de arbejdspladser, hvor vores medlemmer arbejder. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at det i sidste ende er og bliver arbejdsgiverne, der har ansvaret for, at medarbejderne vores medlemmer ikke bliver syge af at gå på arbejde. Generelt stigende sygefravær, flere langtidssygemeldinger, truende lærermangel og flugt fra lærerfaget burde få alle alarmklokker til at ringe, og så er det bare ikke godt nok, når Michael Ziegler slår det hen med, at det er en naturlig konsekvens af de omstillinger, der sker. I 2013 lovede KL og regeringen guld og grønne skove: Når bare lederen fik mulighed for at tildele lærerne den forberedelsestid, læreren havde brug for, i stedet for en aftalebaseret tildeling, ja så ville det hele blive meget bedre, og med skolereformen ville undervisningen blive mere varieret og spændende, og derfor ville det blive meget sjovere at være lærere. Alle undersøgelser, der er lavet efterfølgende, viser desværre et helt andet billede. Vi vil have massivt fokus på arbejdsmiljøet, og vi vil dokumentere det, når der er problemer. Ingen vil se os fjolle rundt med en JA-hat nede over øjnene, så vi bare ignorerer, hvis medlemmerne sundhed og helbred er på spil. Det kan jeg godt garantere jer for. TR og AMR Inden krudtrøgen havde lagt sig oven på arbejdsgivernes og regeringens dramatiske lockout, sendte arbejdsgiverne beskeder ud, der 15

16 nærmest kunne læses som en fatwa mod at inddrage de tillidsvalgte. Det signal er heldigvis markant ændret og tak for det. Med OK15 fastslår KL, at tillidsrepræsentanten skal sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre opgaven, der også indbefatter løbende dialog med lærerne og med den lokale lærerkreds. Vi skal i fællesskab sørge for, at dette budskab når helt ud på den enkelte skole. Valget af tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant er utrolig vigtigt, men lige så vigtigt er det, at vi centralt og lokalt bakker op med god uddannelse og god støtte til det daglige arbejde, og så er kollegaernes opbakning i dagligdagen helt afgørende for, at vi sammen kan skabe et bedre arbejdsliv og en bedre undervisning. Arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne har en ekstrem vigtig funktion. Under ofte vanskelige arbejdsbetingelser har de deres store del af æren for, at vi trods alt mange steder har bevæget os fremad fra det nulpunkt, vi stod i i april Tusind tak for indsatsen! Sammenhold Sammenholdet er vores helt store styrke i Danmarks Lærerforening. Det blev sat under pres i 2013, og det blev udfordret ved afstemningen i foråret, hvor der kun var et ja og et nej at vælge imellem, da vi skulle forholde os til overenskomstresultatet. Mange blev skuffet, og nogle følte sig svigtet, men vi har alligevel i fællesskab bevaret sammenholdet i Danmarks Lærerforening også det er der grund til at takke for! Vi skal i vores daglige arbejde vise, at vi respekterer alle medlemmers synspunkter, og vi skal vise, at vi repræsenterer alle medlemsgrupper. Som opfølgning på sidste kongres gjorde Per en stor indsats for gennem dialog med alle medlemsgrupper at udvikle Danmarks Lærerforening til en organisation, hvor alle føler, at de hører til. Også i dette arbejde vil vi mangle Per. Per var helt klar over, at vi ikke var i mål, og han var klar til at forsætte indsatsen også i den kommende kongresperiode. Det forpligter den nuværende og kommende hovestyrelse. Som opfølgning på sidste kongres var Per også i dialog med Skolelederforeningen om denne medlemsgruppes forhold. Drøftelserne blev udvidet til også at omfatte de øvrige organisationer herunder lederorganisationerne i LC. De grundige drøftelser mundede ud i et styrket samarbejde lederne imellem i LC-regi og dermed også en styrket skolelederprofil. Det arbejde er i fuld gang. Jeg håber, at vi kan bruge det til sammen at sætte emner som leadership og self-efficacy massivt på den politiske dagsorden. Fælles stemme Vi har i den grad brug for at styrke den fælles fagprofessionelle 16

17 stemme i uddannelsesdebatten. Udviklingen i samarbejdet mellem uddannelsesorganisationerne i paraplyorganisationen DUS er et vigtigt skridt i den retning. Vi har allerede set flere eksempler på, at vores nye minister har taget initiativ til et forbedret samarbejde med lærernes organisationer. Tak for det - det er en rigtig god begyndelse. Jeg ser frem til uddannelsesorganisationernes fælles møde med ministeren senere på måneden. Og jeg håber, at arbejdet i det nye kvalitetsudvalg kan få en tyngde og lødighed, der gør, at skolens udvikling tager udgangspunkt i seriøs forskning og de fagprofessionelles praksiserfaringer. Det er afgørende, hvis vi skal nå målet om at styrke folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Alt for længe har skolens udvikling været styret af økonomiske modeller, og hvad politikere og andet godtfolk synes og mener på baggrund af egne erfaringer og af den aktuelle folkestemning. De seneste års uddannelsespolitiske værdikamp har i den grad dokumenteret, at grundskolen er kampens frontlinje. En skoletradition bygget op gennem generationer med tilværelsesoplysning og dannelse som grundpillen risikerer at blive blæst omkuld af konkurrencestatens effektiviseringskrav og misforståede tro på, at målbare kompetencer er vejen til en bedre skole. I den situation synes jeg, at vi alvorligt skal overveje, om vi grundskolelærere ikke i langt højere grad skal forene kræfterne. Jeg ser ingen problemer i at kæmpe for en fortsat udvikling af en god folkeskole og samtidig kæmpe for bevarelse af den danske friskoletradition tværtimod! Jeg har altid betragtet friskolerne som et værdifuldt supplement til den folkeskole, der fortsat skal være grundpillen i vores uddannelsessystem. Min yngste datter havde et fantastisk år på Langelands Efterskole. Begivenhederne i 2013 viste, at fællesnævneren er langt større end det, der skiller, og vi fik dokumenteret, at vi i den grad er afhængige af hinanden. Foreningen af vores fælles kræfter som grundskolelærere er en af de debatter, jeg håber, vi kan få på vores kongres. Styrk lærerprofessionen Vi skal have styrket lærerprofessionen. Vi skal have bedre forudsætninger for at kunne udvikle vores undervisning på baggrund af kvalificerede forskningsresultater. Det vil samtidig være et værn mod de useriøse modetendenser, der alt for tit mases ned over praksis og fortrænger lærernes professionelle vurderinger. Pædagogiske virkemidler som læringsstile, cooperative learning og flipped classroom, som kunne være glimrende inspiration til lærernes egne professionelle valg af metoder, bliver alt for ofte brugt som opreklamerede mirakelkure af politikere og administratorer, der skal fremvise handlekraft og resultater. Inden den sidste kommune fik af- 17

18 viklet de planlagte kurser i læringsstile og brændt ikke ubetydelige summer og personaleresurser af, var magien forsvundet, og en ny mirakelkur blev jagtet. Hele folkevandringer af uddannelsespolitikere og forvaltningsfolk har valfartet til New Zealand, Singapore, Sverige og senest Canada, og når de er kommet hjem efter et veltilrettelagt reklamebesøg, skal det kommunale skolevæsen naturligvis gennemgribende renoveres. Hold op, hvor har vi spildt mange penge og lærer- og lederkræfter på den konto! Et bidrag til at styrke lærerprofessionen er at gøre den pædagogiske forskning tilgængelig for lærerne og skolelederne. Og hvordan gør vi så lige det? Ja, det spørgsmål har vi kæmpet med i alle de 33 år, hvor jeg har været lærer. Jeg håber, at vi på denne kongres kan komme nærmere et svar. En oplagt mulighed er, at vores fagblad Folkeskolen bliver DET medie, hvor al relevant forskning på grundskoleområdet bliver formidlet. Kan vi udvikle et koncept? Kan vi lave forpligtende aftaler med forskningsinstitutionerne? med ministeriet? Jeg håber, at kongressen vil være med til at udvikle idéen, kvalificere spørgsmålene og ikke mindst give retning på svarene. Og lad mig så slå fast, så det ikke kan misforstås: Vi styrker ikke lærerprofessionen ved at forringe vores grunduddannelse, vi styrker ikke kompetencerne hos sosu-assistenterne ved at forringe deres underviseres muligheder for at give dem en god uddannelse ja vi styrker generelt ikke Danmarks muligheder i en globaliseret verden ved at forringe uddannelserne. Derfor drop de annoncerede besparelser på uddannelsesområdet! Det gode eksempel Vi skal være opmærksomme på, at billedet af Danmarks Lærerforening også tegner lærernes profession. Vi må nøgternt konstatere, at for mange meningsdannere og politikere fremstår Danmarks Lærerforening som bagstræberisk og udviklingsresistent. Jeg vil dog gerne sætte 6 flasker god rødvin på spil til den, der kan vise en fagforening, der har spillet ud med lige så mange veldokumenterede og konstruktive udspil til at løfte professionens fagområde som Danmarks Lærerforening. Vores store udfordring er, at vi nægter at gå på kompromis med vores professionelle viden om, hvad der giver eleverne den bedste undervisning. Havde vi nu lovprist obligatoriske lektiecaféer, selv om den tilgængelige forskning viser, at det er en mere end tvivlsom prioritering af midlerne, og havde vi nu stillet os op i Antorinis jubelkor om varieret og spændende undervisning som konsekvens af den understøttende undervisning, selv om vi ved, det er umuligt uden tid til at forberede undervisningen. Ja, så kunne vi måske nok have fået etiketten progressive og fremadskuende, men det vil i 18

19 sidste ende aldrig skabe respekt om lærerprofessionen, og det vil aldrig gavne elevernes undervisning. Så jeg bliver nødt til at skuffe lederskribenterne, politikerne, der har sat al deres prestige ind på den nye folkeskolelov, diverse kommentatorer og Klaus Bundgaard vi køber os ikke til popularitet på bekostning af vores troværdighed. Vi spiller ikke ud med forsimplede one-linere, der lover at løse alle skolens problemer, og som er nemme at rumme i den hastige nyhedsstrøm. For vi ved, at det ikke er seriøst vi ved, at der ikke findes ét svar. Undervisning er en proces mellem læreren og eleverne. Lærerne er forskellige, og eleverne er forskellige, og derfor er troen på, at der findes DEN rigtige undervisning, og DEN rigtige metode som alkymisternes tro på, at de kunne finde opskriften på guld. Hvordan kan vi få gennemslag for vores tanker om den gode skole? Hvordan kan vi dokumentere betydningen af self-efficacy, en høj social kapital og betydningen af leadership i stedet for managementledelse? En mulighed, jeg gerne vil drøfte her på kongressen, er, at vi tager initiativ til at der oprettes en eller flere skoler, der med folkeskolelovens formålsparagraf som grundlag i praksis viser, hvordan man kan skabe den gode skole. Jeg har ikke en færdig model, men jeg ser frem til at drøfte spørgsmålet med jer her på kongressen. Ansvar for folkeskolen Vi har politikere, der står i kø for at fortælle den danske befolkning, at de vil sikre verdens bedste folkeskole. Som jeg tidligere nævnte, har Folketinget på lige godt 10 år vedtaget ikke mindre end tre omfattende skolereformer, der hver især er blevet solgt på, at lige præcis den reform var svaret på folkeskolens udfordringer. Fra 2001 til 2009 blev folkeskoleloven ændret ikke mindre end 28 gange. Politikerne har stået i kø for at lave love og regler og blande sig i, hvordan skolen skal indrettes, men når spørgsmålet kommer til, hvordan skolerne skal kunne realisere alle politikernes høje ambitioner, ja så bliver der larmende tavshed. I perioden fra 2009 til 2014 nedlagde kommunerne 12% af lærerstillingerne i folkeskolen og en endnu større del af lederstillingerne. I samme periode faldt elevtallet kun med 4%. Mig bekendt har intet andet område i den offentlige sektor været udsat for tilsvarende besparelser. I kølvandet på denne voldsomme besparelse besluttede politikerne i 2013 så en massiv udvidelse af elevernes timetal, lovede varieret og spændende undervisning, lovede, at nu ville skolerne samarbejde med erhvervs-, kultur- og fritidsliv, stillede en massiv kompetenceudvikling i udsigt og satte ekstra turbo på inklusionen alt sammen uden der 19

20 blev ansat en eneste ekstra lærer til at løfte opgaven. Minister og ordførere meldte hus forbi: Folkeskolen er en kommunal opgave! Kommunalpolitikerne meldte hus forbi: Økonomiaftalen med regeringen giver os ikke noget råderum. Og så ender aben ude på skolerne og ikke mindst hos skolelederen, der uden de nødvendige resurser skal forsøge at leve op til alle politikernes lovprisninger. Jeg bliver nødt til at gentage mig selv: En lærer med 28, 29 eller 30 undervisningslektioner eller endnu flere og med 4-5 timer til at forberede dem, kan umuligt leve op til de krav til undervisningen, der er formuleret i loven. Jeg er godt og grundigt træt af at høre fra politikere og embedsmænd, der aldrig har stået med ansvaret for en undervisningsopgave, sige, at vi bare skal bare gøre tingene på en anden måde. Vi kan ikke bedrive undervisning ved at bruge en kollegas forberedelse eller ved at hive et færdigt IT-baseret undervisningsforløb ned fra nettet. Det er en helt anden undervisning, I har lovet elever og forældre det er en helt anden undervisning, I fastlagde i den lov, I selv har ansvaret for. Og hvad sker der så nu? Ja, uden de store sværdslag har KL på kommunernes vegne accepteret, at der skal findes midler til en såkaldt omprioriteringspulje endnu et nydansk ord for besparelser. I de budgetter, der forhandles i disse dage, drejer det sig om 500 mio. og fra forhandlingerne næste år drejer det sig om 2,4 mia. Hvor er partierne fra folkeskoleforliget i den sammenhæng? Hvorfor står ordførerne ikke på barrikaderne og fortæller, at deres ambitiøse folkeskolelov umuligt kan gennemføres, hvis omprioriteringspuljebesparelserne fedtes af på folkeskolen der er tværtimod brug for massiv investering i folkeskolen. Med Jakob Mark fra SF som eneste undtagelse er der total tavshed. Der er en alvorlig risiko for, at historien endnu en gang gentager sig: Politikerne på Christiansborg gemmer sig bag det kommunale ansvar, mens kommunalpolitikerne undskylder sig med, at det er Christiansborg, der bestemmer. Vi må overveje, hvordan vi får løst den grundlæggende udfordring, at ingen vil tage det politiske ansvar for, at Danmarks vigtigste samfundsinstitution kan lykkes med sin opgave. Det kan da godt ske, at kommunen har en pointe, når den hævder, at de økonomiske rammer er ekstremt stramme på grund af regeringens politik, men dels er det kommunens egen forening KL, der har accepteret aftalen, dels er det totalt ligegyldigt for eleven i 3. b og for de lærere og leder, der står med ansvaret hver dag. Resursetildelingen til skolerne i Næstved Kommune ligger nogenlunde på niveau med resursetil- 20

21 delingen til skolerne i nogle af de europæiske lande, der har været hårdest ramt af den økonomiske krise, og så skal skolerne i Næstved endda levere langt flere timer til eleverne, end skolerne i de pågældende lande. Alligevel lægges der nu op til yderligere besparelser i Næstved. I Odense Kommune nægter flere skolebestyrelser at godkende budgetterne, fordi de ikke hænger sammen, og forvaltningen gør opmærksom på, at der mangler mindst 100 millioner. Hvis kommunerne ikke kan eller vil påtage sig ansvaret for, at skolen kan lykkes med opgaven, må vi som samfund overveje, om de fortsat skal have opgaven. Den nuværende situation er uholdbar. Vi må sikre, at de politikere, der gennem lovgivningen definerer skolens opgave, også tager ansvar for, at skolen har de nødvendige resurser til at løse opgaven. En løsning kunne være en tilpasset gymnasiemodel, så det er politikerne på Christiansborg, der overtager ansvaret for økonomien. Jeg er helt klar over, at begrebet selveje ikke er det ord, der ligger forrest på tungen for mange af os, men jeg håber, at vi her på kongressen kan komme videre med vores bud på, hvordan vi får rettet op på, at ingen i dag reelt påtager sig ansvaret. Samfundets prioritering Det er helt urimeligt, hvis folkeskolen skal stå for skud endnu en gang som følge af omprioriteringspuljebesparelserne ingen tvivl om det! Vi risikerer imidlertid, at det nemt udvikler sig til en kamp de enkelte faggrupper imellem. Det er der ingen af os, der har en interesse i. Derfor er det helt nødvendigt, at vi er i stand til at kigge ud over egen næsetip. Vi har brug for en overordnet politisk diskussion om prioriteringerne i dette samfund, så det ikke bare gælder om at hytte os selv på andres bekostning. Derfor har Danmarks Lærerforening i en årrække arbejdet i det såkaldte velfærdsinitiativ. Vi støtter aktivt CEVEA, hvor Gordon netop er kommet i bestyrelsen. Vi er både store og stærke hvis vi skal sige det selv men skal vi for alvor kunne sætte en dagsorden, kan vi kun gøre det sammen med andre. Jeg er stolt over, at Danmarks Lærerforening har været en af de drivende kræfter i at få samlet lønmodtagersiden på det kommunale område i Forhandlingsfællesskabet. Men solidaritet handler om mere end det. Lige nu er store befolkningsgrupper tvunget på flugt. Det vil være en realitet i mange år fremover. Hvordan kan fagbevægelsen bidrage til at løse den samfundsudfordring? Hvordan sikrer vi, at de mennesker, der er flygtet til Danmark, får en reel chance på arbejdsmarkedet? Hvordan sikrer vi, at de børn, der er kommet hertil, får en ordentlig undervisning? I forbindelse med indførelse af den 21

22 såkaldte integrationsydelse udtalte generalsekretæren i Red Barnet: Fattigdommen kan få varige konsekvenser for børnene. De vil få kortere skolegang end jævnaldrende og tidligere falde ude af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke være ligeglade med. Vores tyrkiske søsterorganisation Egitem Sen gør en stor indsats for, at de syriske flygtningebørn i Tyrkiet får undervisning. Hvordan kan vi bidrage til, at flygtningebørnene i Danmark får en god undervisning? Samlet fagbevæglese Fagbevægelsen skal ikke være et politisk parti. Vi skal tværtimod være partipolitisk uafhængige, men med baggrund i vores værdigrundlag om fællesskab, demokratisk deltagelse for alle, social retfærdighed, solidaritet og rummelighed må vi være en aktiv spiller i samfundsdebatten. Virksomhederne har en massiv stemme, ikke mindst gennem DI stor respekt for det men skal vi styrke demokratiet, er det nødvendigt, at også lønmodtagerne har en stemme. Derfor ser jeg med stor optimisme på det arbejde, der gøres for at skabe en stor samlet hovedorganisation i Danmark. Vi skal naturligvis kun anbefale en fusion mellem LO og FTF, hvis det sker på et grundlag, som vi kan stå inde for, men det tætte samarbejde, der har udviklet sig gennem de sidste par år, og som blandt andet udmøntede sig i den fælles valgkampagne Sammen skaber vi værdi, lover rigtigt godt. En ny samlet hovedorganisation på det rigtige grundlag vil efter min mening have afgørende betydning for, at fagbevægelsen kan fastholde og udbygge sin stemme i samfundsdebatten, og jeg er ikke i tvivl om, at det også vil styrke vores muligheder for at varetage medlemmernes interesser. Så det er mit store håb, at kongresserne i FTF og LO senere på efteråret beslutte at gå videre med at afdække mulighederne. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg anser dette for at være enormt vigtigt: En ny hovedorganisation vil være det største fremskridt for dansk fagbevægelse i mange år. Internationalt udsyn Det er helt afgørende, at vi har perspektiv i vores arbejde også internationalt. Her på kongressen har vi netop haft den store glæde at have den finske Harvard-professor Pasi Sahlberg som gæstetaler. Pasi har beskrevet den såkaldte GERM, Global Educational Reform Movement, der som en bacille breder sig verden over, og hvad udviklingen har betydet i de pågældende lande. Der var bestemt meget i hans tale, som vi kan bruge i vores debat. Internationalt perspektiv handler i høj grad også om samarbejde med andre lærerorganisationer. I forbindelse med kongressen i Education International besøgte jeg i juli Ontario dette uddannelsens nye Mekka og jeg fik en grundig introduktion af lærerorganisationerne. 22

Hvad vil vi med skolen? eller Hvorfor holder vi skole?

Hvad vil vi med skolen? eller Hvorfor holder vi skole? Hvad vil vi med skolen? eller Hvorfor holder vi skole? Jeg har valgt at indlede min beretning med dette spørgsmål, på baggrund af en artikel i Dagbladet Politikken fra januar måned 2016. Overskriften var:

Læs mere

Kongresreferat. Den 8. 10. september 2015. Indholdsfortegnelse. Tirsdag den 8. september 2015 fra kl. 10.00 17.30... 2

Kongresreferat. Den 8. 10. september 2015. Indholdsfortegnelse. Tirsdag den 8. september 2015 fra kl. 10.00 17.30... 2 Kongresreferat Den 8. 10. september 2015 Indholdsfortegnelse Tirsdag den 8. september 2015 fra kl. 10.00 17.30... 2 Dagsordenens punkt 1: Mødets åbning og valg af dirigenter... 2 Dagsordenens punkt 3:

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE Valggrundlag Uanset hvilket emne jeg har taget op fra løn- og arbejdsforhold til skole- og uddannelsespolitik vender jeg tilbage til én fællesnævner: Medlemmerne. Når vi som fagforening handler på et hvilket

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning.

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. Mundtlig beretning Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. I den skriftlige beretning har vi forsøgt at beskrive, hvad der har fyldt

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Jeg vil indledningsvis sige, at BKF har et godt samarbejde med DLF, som vi sætter stor pris på.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2016 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere