KREDSLØBET. 6 Brug din egen. 12 Kongres 2012 kommer. 11 Rutine må ikke vinde DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK MARTS ÅRGANG 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREDSLØBET. 6 Brug din egen. 12 Kongres 2012 kommer. 11 Rutine må ikke vinde DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK WWW.DSR.DK/SYDDANMARK MARTS ÅRGANG 6"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KREDSLØBET MARTS ÅRGANG 6 Nr Brug din egen smertegrænse aktivt 11 Rutine må ikke vinde over viden 12 Kongres 2012 kommer tæt på dig

2 INDHOLD Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Dorte Ruge Psykiatrien i Haderslev Kirsten Hessellund Jensen Sygehus Lillebælt, Fredericia Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand KREDSLØBET FÅ ILT TIL HJERNEN OG BEVAR ROEN 4 De 22 sygeplejersker på lungemedicinsk senge afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) har en hverdag, der ligner den, kolleger på andre medicinske afdelinger på landets sygehuse har. BRUG DIN EGEN SMERTEGRÆNSE AKTIVT 6 Hvis du bliver ramt af tvivlen, en indre undren over, om det arbejde, du udfører som sygeplejerske, er godt nok, må du bringe det frem i lyset. NYE VITAMINER TIL KREDS BESTYRELSEN 7 Ikke færre end 12 nye medlemmer blev valgt ind i Kreds Syddanmarks kredsbestyrelse (KB) ved valget i november. SYGEPLEJEN SKÆRPES TIL NYE OPGAVER 8 I forhold til en intensivafdeling eller andre akutte afdelinger på et sygehus foregår sygeplejen i kommunerne med en anden puls, hvor risikoen for at træde på den forkerte side af grænsen for faglig forsvarlighed er mindre. STUDERENDE ER TIL BÅDE VIDEN OG PRAKSIS 10 De studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Odense inddrager hele tiden den nyeste evidensbaserede viden og forskning i deres uddannelse. RUTINE MÅ IKKE VINDE OVER VIDEN 11 Der bor en oprører i Gyrit Poulsen, studerende på 5. modul af sygeplejerskeuddannelsen på UC Syddanmark i Esbjerg. Hun vil ikke finde sig i, at ordentlig sygepleje bliver klemt i en sandwich mellem økonomi og rutine, og at ny viden ikke udnyttes i dagligdagen på afdelingerne. Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark Deadline for næste nummer For indsendelse af artikler m.m. senest den 13. april 2012 Produktion PR Offset KREDSLØBET SKAL VÆRE KULTURBÆRER 12 Medlemsbladet har fået nyt udseende, og hver gang vil det have et aktuelt og nærværende tema, hvor du som medlem kan bidrage med forslag til indhold. KONGRES 2012 KOMMER TÆT PÅ DIG 12 Som tilhører har du mulighed for at opleve stemningen, de faglige debatter og demokratiet udfolde sig på højeste niveau i Dansk Sygeplejeråd. SYGEPLEJENS ÅR I KREDS SYDDANMARK 14 Et spændende år med fokus på faglighed, debat og udvikling nærmer sig sin afslutning. NÅR BENTE OG BIRTE HAR ET SYGT BARN 16 Sygeplejersker udsættes jævnligt for krav om, at de må tage en vagt på et andet tidspunkt af døgnet, hvis de melder barns 1. sygedag.

3 KREDSLØBET I NYE KLÆDER SKAL NÅ UD TIL FLERE LEDEREREN Kære medlemmer Velkommen til dit nye medlemsblad, Kredsløbet. Du har ganske vist modtaget det fire gange om året hidtil, men nu går vi ind i en ny æra med et nyt layout og fokus på et overordnet tema i hvert nummer. Det første tema er faglig forsvarlighed. Vi kunne sikkert have fundet eksempler på, at ikke alt foregår forsvarligt i det danske sundhedsvæsen, men har valgt at fokusere på sygeplejersker, som i deres daglige arbejde er med til at sikre faglig forsvarlighed ved at finde løsninger, der giver høj kvalitet i behandling og pleje af borgere. Vi taler med både nuværende og kommende sygeplejersker, og det klare indryk er, at alle er lige optaget af at levere fagligt forsvarlig sygepleje. Faglig forsvarlighed er derudover hovedtemaet på Dansk Sygeplejeråds kongres i maj, som foregår i Syddanmark og er omtalt i en særskilt artikel. Med temaerne vil vi påvirke dagsorden i sundhedsdebatten og være med til at sætte retning for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, hvor vi som sygeplejersker er garanter for at sætte borgeren i centrum og sikre kvaliteten. I vores dagligdag er sygeplejersker underlagt nogle rammer og vilkår, som har stor indflydelse på deres muligheder for at udøve faglig forsvarlighed. Bliver de budt arbejdsvilkår, hvor der er risiko for utilstrækkelig kvalitet i behandlingen af den enkelte patient eller borger, vil de ansvarlige høre fra os. Budskaberne i Kredsløbet er så vigtige, at vi ikke vil forbeholde dem sygeplejersker. Også beslutningstagere i vores region, blandt andre borgmestre i de 22 kommuner, vil modtage bladet, så de kan være opdateret om, hvad der optager en af sundhedsvæsenets helt centralt placerede faggrupper. Kredsløbet vil også kunne ses i sin helhed på kredsens hjemmeside, så alle har mulighed for at læse, hvad der rører sig blandt sygeplejersker. Det nye Kredsløbet er et symbol på vores nye målrettede måde at kommunikere på, både internt og eksternt. Det nu mere udadvendte medlemsblad og kredsens hjemmeside er redskaber til at kommunikere de emner til befolkning, embedsværk og politikere, som vi mener, sundhedsvæsenet bør være optaget af. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark Det nye Kredsløbet er også et symbol på, at vi agter at omgås ressourcer og kredsens penge på ansvarlig vis, idet bladet er trykt på 100 procent genbrugspapir. Når et nyt spændende nummer af Kredsløbet er klar i juni, vil vi have afsluttet Sygelejens År, og du vil kunne læse om, hvordan vi vil videreføre de mange spændende, faglige tilbud, året har budt på. I den afsluttende fase af Sygeplejens År har du mulighed for at deltage i blandt andet KRAM-temadag 3. maj og afslutningen i Tivolis koncertsal 12. maj. På hjemmesiden kan du læse mere. Tag godt imod dit nye blad. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 FÅ ILT TIL HJERNEN OG BEVAR ROEN De 22 sygeplejersker på lungemedicinsk senge afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) har en hverdag, der ligner den, kolleger på andre medicinske afdelinger på landets sygehuse har. De har travlt, oplever jævnligt overbelægning, og faren for at miste overblikket lurer i dagligdagen. Netop det med overblikket er vigtigt, når en af afdelingens kerneydelser, medicingivningen, udføres. Afdelingssygeplejerske Anette Agerholm valgte i 2009 at sætte fokus på området, blandt andet ved, at en farmaceut fra Klinisk Farmaciafdeling fulgte alle sygeplejersker hele døgnet. Fejl blev skrevet ned, så alle kunne lære af dem, og arbejdsgange blev justeret, så der kom ro omkring medicinen. Nu må der højst være to medarbejdere i medicinstuen ad gangen, de må ikke tale sammen, mens de hælder medicin op, og de må ikke forstyrres af andre. Når medicinen gives til patienten, sikrer sygeplejersken sig, at den bliver taget. Når nye medarbejdere er i oplæring, har de tre dage, hvor de udelukkende giver medicin. Uden at kunne sætte tal på tør Anette Agerholm konkludere, at formålet med projektet er opfyldt: Færre fejl i medicingivningen. - Som sygeplejerske er man ansvarlig for sin egen dag, men vi er nødt til at tale om det, hvis nogen oplever noget som uforsvarligt. Jeg har samtale med nye medarbejdere efter en, tre og seks måneder, før de overgår til MUS-systemet, og heldigvis har vi en god kultur med at være opmærksom på de særlige forhold for nyt personale, siger Anette Agerholm. I et andet projekt omkring medicin er mulighederne for at erstatte IV-medicin med tabletbehandling blevet kortlagt. Tabletter er mere skånsomme over for patienter og sparer tid for personalet. Et nyt tema hver måned Lungemedicinsk sengeafdeling har 17 senge og behandler patienter med KOL, lungecancer, astma, tuberkulose og andre lungesygdomme. Afdelingen er åben døgnet rundt, året rundt, og modtager patienter fra blandt andet den fælles akutmodtagelse (FAM). Desuden drives dagshospital med indkaldte patienter. Afdelingssygeplejerske Anette Agerholm sætter hver måned i 2012 fokus på et bestemt område af sygeplejen. Afdelingen har eksempelvis i fire uger med opfølgning haft fokus på ernæring, hvor KOLpatienter screenes for eventuel underernæring, som de ofte lider af. Sygeplejersker nærlæser instrukserne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), afdelingssygeplejersken laver audit på screeningen, og et flag på gangen sikrer, at den enkelte patient kommer til vejning. Det kan lyde banalt, men er det ikke i en kompakt hverdag. - Når vi arbejder som sygeplejersker og har mange opgaver, er det vigtigt at huske at trække vejret og tænke sig om. Hvis man mister overblikket, skal man søge hjælp i det tværfaglige netværk af kolleger og læger til at få det tilbage. Det handler også om at have handleredskaber i konkrete situationer. Hvad gør man for eksempel med en dårlig patient, hvornår skal man tilkalde en læge?, siger Anette Agerholm. Sygeplejen skærpes En af afdelingens sygeplejersker, Pia Ringkvist, er med til at tilrettelægge projekterne. Hun er ikke i tvivl om, at det er med til at skærpe både fagligheden i sygeplejen og måden at håndtere pressede situationer. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 - I dagligdagen kan kolleger blive frustrerede, fordi de har travlt og glemmer at standse op og få overblikket tilbage, siger Pia Ringkvist. OUH blev akkrediteret i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel i august 2011, med bemærkninger og genbesøg i marts. Standarderne i DDKM er rammen for at udføre sygepleje på OUH og dermed også for, hvordan sygeplejersker arbejder fagligt forsvarligt. - Standarderne er en hjælp for personalet, som giver en anvisning på, hvordan vi konkret skal udføre en opgave, og hvilken kvalitet vi skal yde. For en ansat er det en lettelse at have standarder at gå efter, siger Pia Ringkvist. Fejl bruges konstruktivt Lungemedicinsk Afdeling er god til at lære af sine fejl. Indberetninger af utilsigtede hændelser er sat i system, så de kan bruges konstruktivt, og arbejdsgange kan ændres. Ikke kun i forhold til medicin, men også i relation til pleje- og behandlingsopgaver. Mange lungepatienter får ilt, og fejlbetjening af et iltapparat kan få fatale konsekvenser. Som led i et projekt på lungemedicinsk afdeling J, hvis formål er at skærpe opmærksomheden omkring DDKM-standarderne, er iltapparater blevet forsynet med 2D-koder, og der er indkøbt ipod, så medarbejderne kan scanne koderne og gå direkte ind i instruksen og i skrift og billede se, hvordan apparatet skal sættes til. Implementeringen af den nye teknologi foregår i år. Standarder og videosekvenser indgår ligeledes i oplæringen af nye medarbejdere, og det har vist sig, at den visuelle fremstilling er effektiv. Det tværfaglige ansvar Faglig forsvarlighed handler også om at prioritere. Hvis en sygeplejerske skal tage sig af tre dårlige patienter på samme tid, må de ligge på samme stue, uanset om patienterne er af begge køn. Observationsbehovet er en lægelig vurdering, og det er nedskrevet i den elektroniske patientjournal, hvor ofte patienten skal tilses. At følge DDKM-standarderne og dermed udøve faglig forsvarlighed er et anliggende mellem sygeplejersken og den sygeplejefaglige leder, og det er også et tværfagligt ansvar med andre faggrupper, især læger. - Jeg er uddannet til faglig forsvarlighed, men i mine unge dage som sygeplejerske blev det overladt til den enkelte at leve op til det. Nu er det et krav oppefra, udefra og indefra, at vi leverer mere ensartet kvalitet og konstant har fokus på patientsikkerhed. Og vi bliver målt på det med patienttilfredshedsundersøgelser og audits, siger Anette Agerholm. Sygeplejerske Pia Ringkvist (til venstre), afdelingssygeplejerske Anette Agerholm og kollegerne på afdelingen bruger standarderne i Den Danske Kvalitets model i dagligdagen, og det er en lettelse for sygeplejerskerne. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 BRUG DIN EGEN SMERTEGRÆNSE AKTIVT Hvis du bliver ramt af tvivlen, en indre undren over, om det arbejde, du udfører som sygeplejerske, er godt nok, må du bringe det frem i lyset. Du må tage debatten med din leder og dine kolleger om situationer i din dagligdag, hvor du føler, at du når eller overskrider grænsen for faglig forsvarlighed. - Dansk Sygeplejeråds fokus på faglig forsvarlighed handler meget om, at uanset hvor sygeplejersker arbejder, har de en pligt til at agere på den indvendige undren, en indvendig stemme, som siger: Dette her er bare ikke godt nok. Denne undren, tror jeg, alle kender, siger kredsnæstformand i Kreds Syddanmark Tove Holm. Det glæder hende at læse om lungemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, hvor der bliver taget konkrete, faglige initiativer, som medvirker til at højne og udvikle fagligheden. Det er uden tvivl et af mange eksempler på, at der bliver arbejdet aktivt med at værne om faglig forsvarlighed i sygeplejen. Stram styring øger presset Overalt i sygeplejen er der fokus på: at gøre det rigtige, på det rigtige tidspunkt på et rigtigt niveau og til den rigtige pris og uden komplikationer eller fejl På stort set alle arbejdspladser i sundhedsvæsenet er økonomi og budgetstyring blevet et at de vigtigste overordnede redskaber i dagligdagen. Den stramme styring er med til at lægge pres på måden, sygeplejen udføres på. - Jeg har hørt ledere - måske lidt Karl Smart-agtigt tage den gamle karakterskala i brug og sige om at sænke niveauet af sygepleje: Nu skal I jo ikke lave sygepleje til et 13-tal, måske er sygepleje til et 7-tal, det vi skal stile efter. Hvis den holdning får lov til at brede sig, vil det stille store krav til den enkelte sygeplejerskes faglige og etiske overvejelser, siger Tove Holm. Hvis du når smertegrænsen Den enkeltes sygeplejerskes indvendige undren er ifølge kredsnæstformanden det afsæt, der gør det muligt at forebygge faglig uforsvarlighed. - For at denne indvendige undren kan blive aktiv for både en selv og i samarbejdsrelationer, må vi til enhver tid tage vores faglige undren alvorligt, løfte den op i lyset og bruge den til at argumentere i alle forhold, hvor vi når over smertegrænsen for faglig forsvarlighed. Ellers risikerer vi, at det går ud over patienternes sikkerhed og personalets arbejdsmiljø, siger Tove Holm. 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 NYE VITAMINER TIL KREDS BESTYRELSEN Ikke færre end 12 nye medlemmer blev valgt ind i Kreds Syddanmarks kredsbestyrelse (KB) ved valget i november. Det giver masser af energi, nye ideer og andre vinkler på de indsatsområder, deres erfarne bestyrelsesfæller har arbejdet med i tidligere valgperioder. Den nye KB har været på et todages seminar for at fastlægge, hvilke områder den skal arbejde med i de kommende to år, og valget faldt på at begynde med disse fire indsatsområder: Sundhedspolitiske temaer Tillidsrepræsentanter Fremtidens fagforening Styrke professionen Pres på politikerne Andreas Lund Andersen, 27 år og ansat på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral i Odense, er blandt de nyvalgte, og han glæder sig til at være med til at påvirke det politiske arbejde for de syddanske sygeplejersker. - Jeg er meget optaget af sygeplejerskers arbejdsvilkår, idet jeg mener, vi skal gøre meget mere ud af at lægge pres på beslutningstagere på flere niveauer, blandt andre politikere, for at få bedre vilkår. Vi skal ud fra en faglig vinkel argumentere for, hvordan vi skal indrette fremtidens sundhedsvæsen, siger Andreas Lund Andersen. Han vil også arbejde for bedre arbejdsvilkår for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter (TR og AMiR). De arbejdspladsnære politikere skal ikke spises af med en gummiparagraf om, at der skal være den fornødne tid til arbejdet. I stedet skal der sættes konkret tid af til funktionen i den kommende overenskomst. For store TR-områder Den mærkesag deler han med et af de erfarne medlemmer af KB, Bente Smith, der har været med siden begyndelsen i 2007 og forinden var i bestyrelsen i Vejle Amtskreds. Ligesom Andreas er hun modstander af, at en TR skal varetage interesserne for op til 160 sygeplejersker på en arbejdsplads. - Vi har for store TR-områder, og vi skal i stedet stræbe efter at have en TR for hver afdelingssygeplejerske, på store områder måske to. Når man er TR for 160 sygeplejersker, vil det næsten kræve en fuldtids-tr, og det synes jeg ikke, man skal være. Vi skal ikke miste forbindelsen til faget, siger Bente Smith. Hun er selv TR for 60 sygeplejersker, heraf 48 på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Kolding Sygehus, hvor hun arbejder. Her mærker hun, at sygeplejersker ikke altid får lov til at nyde fridage. - Vi skal have sygeplejerskers arbejdstid og fritid til at passe sammen, idet vi bliver hentet meget ind, også når vi har fri. Det kan vi mest påvirke via overenskomstforhandlingerne, og fra kredsen kan vi gøre sygeplejerskerne opmærksom på, hvad der allerede nu står i overenskomsten, siger Bente Smith. KB har 26 medlemmer, hvortil kommer formandskabet med kredsformand og fire kredsnæstformænd. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

8 Projektgruppen bag Projekt Sygepleje i Vejen Kommune samlet: Fra venstre Winni Antonsen, Ingrid Nielsen, Birte Schlüter, Sanne Vestergaard og Eva Madsen. Lene Greve var fraværende, da fotoet blev taget. Kvalitets- og udviklingskoordinator Birte Schlüter: Den proaktive del af sygeplejerskejobbet vil være ny for de fleste. Men vilkårene for sygeplejen ændrer sig så meget i disse år, at kommunerne må lægge planer for, hvordan de lever op til en virkelighed med accelererede patientforløb og langt flere ambulante behandlinger på sygehusene, stigende kompleksitet, flere ældre, flere kronisk syge og en galoperende teknologisk udvikling. Siden slutningen af 2009 har kvalitets- og udviklingskoordinator i Vejen Kommune, Birte Schlüter været omdrejningspunkt i Projekt Sygepleje, der skal udvikle sygeplejeområdet til at imødekomme de nye udfordringer. Hver onsdag eftermiddag har hun på områdekontoret i Brørup mødtes med fem områdeledere på ældreområdet, som sammen udgør projektgruppen. Som udgangspunkt er det et mantra i Vejen Kommune at sætte borgeren i centrum i ethvert projekt. Sygepleje projektet er i den henseende ingen undtagelse. Men hvis det ikke kan mærkes i mødet mellem borger og medarbejder, er det ifølge Birthe Schlüter ikke noget værd. - Vi vil gøre tingene simple, så de er lette at implementere og sætte i drift. Eksempelvis opstiller vi mål og handlinger sammen med borgeren, idet vi gerne vil understøtte borgeren i at nå målene, altså understøtte i stedet for at kompensere, siger Birte Schlüter. Synlig sygepleje Projekt Sygepleje har tre overordnede mål: En fælles struktur for sygeplejen, som sikrer koordination, kontinuitet og opfyldelse af økonomiske og faglige mål Synliggørelse af, hvilke aktiviteter sygeplejen omfatter inden for Lov om hjemmesygepleje, Sundhedsaftalen og økonomiske ressourcer Sygeplejeorganisationen skal på såvel det faglige/planlægningsmæssige indhold som dokumentationsområdet understøttes af optimale og fleksible IT-løsninger Det første mål nås blandt andet ved at reducere antallet af grupper i dag-, aften- og nattetimer, så der opnås større faglig bæredygtighed, og driften kan optimeres. Det næste mål, at synliggøre aktiviteterne i sygeplejen, er en kompleks opgave med flere lag. Arbejds opgav er ne vil i fremtiden forskyde sig inden for de fire funktionsområder at udføre, planlægge og lede, formidle og udvikle sygepleje og hertil kommer et femte område: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. - Vi vil tydeliggøre sygeplejerskens funktion som kontaktperson for borgere, så borgerne oplever en indgang til det sundhedsfaglige tilbud i kommunen. Vi vil styrke sygeplejerskens rolle over for borgere i eget hjem og på plejecentre, siger Birte Schlüter. Data hos borgeren I praksis vil sygeplejersken sætte sig ned sammen med borgeren og foretage en dataindsamling, der via en ipad lægges ind i systemet under samtalen, så plejen kan tilrettelægges. Data på den enkelte borger skal leve op til embedslægens 11 sygepleje faglige problemområder og skal bruges, hvis borgeren på et senere tidspunkt skal indlægges på sygehus. Et andet element er at få udarbejdet profil og funktionsbeskrivelse for de tre pleje- 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 SYGEPLEJEN SKÆRPES TIL NYE OPGAVER I forhold til en intensivafdeling eller andre akutte afdelinger på et sygehus foregår sygeplejen i kommunerne med en anden puls, hvor risikoen for at træde på den forkerte side af grænsen for faglig forsvarlighed er mindre. faglige niveauer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, hvor deres basiskompetencer beskrives. Det vil blive udgangspunkt for en kompetencevurdering af både hele grupper og enkeltpersoner, så behovet for uddannelse kan vurderes. - Sygeplejersken vil i fremtiden i endnu højere grad få en konsulentfunktion i forhold til de øvrige plejefaglige niveauer. Hun skal give retning, så uhensigtsmæssige patientforløb undgås, og der kan laves handleplaner for at imødegå sundhedsproblemer. Sygeplejersken får således både en reaktiv og en proaktiv rolle, hvor hun kan korrigere patientforløb undervejs, siger Birte Schlüter. Inden for sundhedsfremme og forebyggelse har projektgruppen taget afsæt i Antonovskys teori om, hvad der gør mennesker sunde og raske, og hvordan de møder modgang og kommer igennem den som stærkere. I en kommune er udgangspunktet den enkelte borger, der har individuelle behov og har gavn af redskaber til at håndtere udfordringer i sit liv. Nye opgaver til alle Sygeplejersker får nye opgaver, og det gør de øvrige plejegrupper også. I Vejen Kommune overtager de øvrige plejegrupper arbejdsopgaver inden for fire områder, kateterpleje, PEG-sonder, stomipleje samt topkateter og pleje af forbinding. Dermed frigør sygeplejerskerne sig fra den administrativt tunge funktion at skulle delegere hver gang. Det vil give en nemmere hverdag at flytte de opgaver, der ikke længere er komplekse, det vil kvalificere tilbuddet til borgeren og give større faglig udfordring for de andre plejegrupper. - Vi har tegnet en hånd, hvor hver finger udgør et funktionsområde for sygeplejersker. Det er med til at synliggøre, at en stor del af arbejdet handler om andet end at udføre sygepleje, der formentlig kun vil udgøre procent i fremtiden. Den proaktive del af jobbet vil være nyt for de fleste, siger Birte Schlüter. Blandt de nye opgaver er også respirator- og dialyseområdet, der som led i en sundhedsaftale med Region Syddanmark er flyttet til kommunerne. Et ydelseskatalog skal klarlægge, hvad der er en kommunal opgave, og hvad der fortsat varetages på sygehuse. Hvad skal vi kunne? Endelig skal der udarbejdes en kompetenceprofil for en selvstændig sygeplejerske i ældreområdet. Med selvstændig forstås, at sygeplejersken skal kunne klare alle opgaver, som kræves af en sygeplejerske i en kommune. Når kompetenceprofilen er beskrevet for de cirka 65 sygeplejersker i ældreområdet, kan der sættes ind med programmer for kompetenceudvikling, fra sidemandsoplæring og kortvarige kurser til flerårige forløb som moduler af diplomuddannelser. Projekt Sygepleje er ikke for en lukket kreds under processen. Ændringer er implementeret løbende, og sygeplejersker er blevet inddraget, så de kunne få ejerskab til elementerne i projektet. Kompetenceprofiler er introduceret på en undervisningsdag i januar 2012 og vil være færdige til sommer, det tidligere ydelseskatalog er fra sidst i januar konverteret til det nye i løbet af 14 dage, og et eksternt konsulentfirma vil fra sidst i april medvirke, når profil og funktionsbeskrivelse sættes i drift. - Vi har med projektet sat en proces i gang, et dynamisk produkt, der hele tiden skal kunne modsvare krav og behov hos borgere. Vi vil rigtig gerne sikre, at de ydelser, borgerne får, har en god kvalitet. Det gør vi bedst ved at arbejde med de udfordringer, vi møder i dagligdagen, og udarbejde procedurer og instrukser for, hvordan vi løser dem. Den største udfordring er at få det til at fungere i driften, siger Birte Schlüter. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 STUDERENDE ER TIL BÅDE VIDEN OG PRAKSIS De studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Odense inddrager hele tiden den nyeste evidensbaserede viden og forskning i deres uddannelse. Men de er også praktikere, for ellers er der risiko for, at de står famlende over for en række arbejdsopgaver i praktikken. Det ville ikke være fagligt forsvarligt. Metoden i Odense er den canadiske model, problem based learning, der tager afsæt i en case eller en praksissituation, hvorfra man tilegner sig læring og kompetencer. - De studerende lærer selvfølgelig det indholdsmæssige, der er fundamentet for sygeplejen, og sygeplejeetiske retningslinjer, sundhedslov, kliniske retningslinjer, patientsikkerhed og anden lovgivning inddrages i læringen. Men måden at tænke læring på er ikke tankpasserpædagogik, hvor vi bare fylder på. Den er fokuseret på kommunikation mellem mennesker. Det handler både om at blive klogere på praksissituationen og at inddrage viden og forskning og forholde sig til den. Alt går ud på at udøve den bedste sygepleje for borgere og patienter, siger uddannelseschef Lena Busch Nielsen. Klar til handling Uddannelsen i Odense er ved at optimere sygeplejefaglokalerne, hvor de studerende øver simulerede patientsituationer medicinhåndtering, injektioner, opsætning af drop og meget andet for at blive fortrolige med dem og derved reducere risikoen for fejl i praksis. Den meget praksisnære tilgang er også en erkendelse af, at tempoet på sygehuse og i kommuner er steget, og at rummet for læring i en virkelighed med færre sengepladser og accelererede patientforløb kan opleves forceret for den studerende. Det kræver et handleberedskab i situationen. Lena Busch Nielsen har læst Dansk Sygeplejeråds debatoplæg om faglig forsvarlighed, hvor rammer og vilkår for at udøve sygepleje efter hendes vurdering fylder meget. Økonomi og ressourcer er vigtige, men når man er fagprofessionel, er sygeplejerskens egne handlinger og kompetencer afgørende. - Sygeplejerskens egen måde at forvalte sin fagprofessionelle ekspertise på er endnu vigtigere end rammerne. Hvis man ikke har den viden og kompetence, der skal til, er man ikke i stand til at påvirke sygeplejen og ændre rammerne. Har du evidens og fundament i praksis, er du langt bedre i stand til at flytte noget, siger Lena Busch Nielsen. Åbenhed omkring fejl Uddannelseschefen tilføjer, at samarbejdet med ledere og sygeplejersker, herunder kliniske vejledere, i praksis er helt essentielt for at uddanne sygeplejersker, der kan gøre den gode forskel i klinikken. - Vi håber med den problembaserede læring at gøre de studerende refleksive og selvopmærksomme, altså mere åbne over for andre om, hvad de kan og ikke kan. Det er meget vigtigt for sygeplejens udvikling, at de er i stand til at dele egne og andres fejl og lære af hinanden. Når man laver fejl, er det ikke fagligt forsvarligt at undlade at reflektere over dem. Som sygeplejersker skal vi ikke nødvendigvis blive bedre til det hele, men vi skal have andre til at tage sig af det, vi ikke er så gode til. Kun sammen kan vi blive ultimativt bedre, siger Lena Busch Nielsen. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 RUTINE MÅ IKKE VINDE OVER VIDEN Der bor en oprører i Gyrit Poulsen, studerende på 5. modul af sygeplejerskeuddannelsen på UC Syddanmark i Esbjerg. Hun vil ikke finde sig i, at ordentlig sygepleje bliver klemt i en sandwich mellem økonomi og rutine, og at ny viden ikke udnyttes i dagligdagen på afdelingerne. I den tungere ende kan dilemmaet være, om en smerteramt, døende patient skal hjem eller ligge på gangen på sygehuset, fordi der ikke er plads på stuer. - Mange steder er det ikke fagligheden, men rutinen, der styrer sygeplejen. Rigtig mange vil gerne udvikle sygeplejen, der er bare ikke ressourcer til det. Vi bliver uddannet til at være fagligt forsvarlige, vores uddannelse er hele tiden under udvikling, og vi kommer ud i klinikken med den nyeste viden. Jeg frygter bare, at vi også lader os styre af rutinen i stedet for at bruge det, vi har lært, siger Gyrit Poulsen. Hun har lige mødt begrebet faglig forsvarlighed, som Dansk Sygeplejeråd opfordrer til en debat blandt sygeplejersker om. På sygeplejerskeuddannelsen bruges andre ord om samme indhold, det faglige skøn, for eksempel. Kliniske retningslinjer spiller også en central rolle i undervisningen, hvor de studerende bliver uddannet til konstant at søge ny, forskningsbaseret viden, også om, hvordan sygepleje praktiseres forsvarligt. Dagligdagens dilemmaer I 10 uger i praktik på en kirurgisk sengeafdeling mødte Gyrit Poulsen dilemmaerne i grænselandet mellem idealer, og hvad der lader sig gøre i virkeligheden. Hun har oplevet beslutninger, der ikke gavnede patienten, men var underlagt hensynet til ressourcer - eller vanetænkning. Et par eksempler: I den lettere ende kan en patient have et rimeligt ønske om at komme i bad, men hvis der kun er en plejeperson til rådighed, og et bad kræver medvirken af to, ender det ofte i et sengebad. Det sidste har Gyrit Poulsen endnu ikke fundet et svar på. - Det er frustrerende at være i klinikken, vide en masse ting og gerne vil forandre og så møde plejer. Det er ikke sådan, at man efter et halvt år på uddannelsen går hen og siger til en afdelingssygeplejerske, at nu skal hun gøre sådan og sådan. Men vi brænder jo efter at bruge det, vi har lært, siger Gyrit Poulsen. Til kamp for fagligheden Som formand for SLS i Esbjerg siden september 2011 er hun født medlem af den nationale bestyrelse. Hun har talt med sin landsformand, der oplyser, at de studerendes organisation ikke har nogen formuleret holdning til faglig forsvarlighed, men at man generelt arbejder på at hæve kvaliteten i klinikken til gavn for de studerende. Gyrit Poulsen er også gået i dialog med kredsformand John Christiansen, Kreds Syddanmark, om at hæve kvaliteten for både kliniske vejledere og studerende. Hun giver ikke op og trykker på de demokratiske knapper, hun har inden for rækkevidde. - Jeg er en fighter, så jeg skal nok få lov til at udøve fagligt forsvarlig sygepleje. Jeg synes, det er værd at kæmpe for en holdningsændring der, hvor sygeplejersker arbejder i dagligdagen. Ikke alle ønsker at bruge deres ytringsfrihed, men mit råd er: Brok jer, hvis noget ikke fungerer, siger Gyrit Poulsen. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 KREDSLØBET SKAL VÆRE KULTURBÆRER Medlemsbladet har fået nyt udseende, og hver gang vil det have et aktuelt og nærværende tema, hvor du som medlem kan bidrage med forslag til indhold. Livlige diskussioner Dorte Ruge er medlem af redaktionsgruppen, der består af kredsbestyrelsesmedlemmer og den kommunikationsansvarlige medarbejder. Her står slaget om, hvad hvert af årets fire medlemsblade skal indeholde, og det fører hver gang til livlige og engagerede diskussioner. PÅ DIG KOMMER TÆT KONGRES 2012 Det nummer af Kreds Syddanmarks medlemsblad, Kredsløbet, som du har foran dig, har ændret udseende. Efter fire år med samme form og layout er tiden moden til fornyelse, og dette blad er resultatet af en proces i redaktionsgruppen, hvor fantasien og ideerne om, hvad Kredsløbet skal indeholde, og hvordan det skal se ud, er fløjet igennem luften. Kredsløbet er et vigtigt redskab til at synliggøre kredsbestyrelsens arbejde, og hvad den politisk arbejder med. Efter kredsvalget blev det på det konstituerende bestyrelsesmøde i november 2011 besluttet, at bladet skal fortsætte i den nye toårige valgperiode - med friske vitaminer i indhold og layout. - Medlemmerne skal kunne genkende sig selv og identificere sig med indholdet i bladet. Det kan vi opnå ved, at sygeplejefagligheden prioriteres højt og afspejler sygeplejerskers hverdag. Bladet er også et redskab til at understøtte og synliggøre en fælles kultur i Kreds Syddanmark, ligesom det skal afspejle alsidigheden i kredsen, siger medlem af kredsbestyrelsen Dorte Ruge. - En bærende del af indholdet er, at hvert nummer skal indeholde et tema, som er aktuelt og nærværende for sygeplejersker i Kreds Syddanmark. Der skal være en arbejdspladsreportage eventuelt portræt af en kollega, som har relevans for temaet. Endelig skal der være en politisk vinkel på temaet, så kredsbestyrelsens politiske holdninger bliver synlige for sygeplejerskerne i kredsen, siger Dorte Ruge. Kom med forslag til indhold I dette nummer er temaet faglig forsvarlighed. Temaerne i de kommende udgaver af Kredsløbet er: Præhospital indsats Sygeplejefaglig ledelse Fokus på tillidsrepræsentanterne - Vi har fastlagt temaerne for resten af året, og som medlem kan du få indflydelse på, hvad vi skal behandle inden for hvert tema, og hvilke afdelinger og kolleger, der vil kunne bidrage til indholdet med holdninger og beretninger om deres dagligdag. I redaktionsgruppen glæder vi os til det videre arbejde med at gøre Kredsløbet til spændende læsning for dig, siger Dorte Ruge. Du kan kontakte Hanne Damgaard med forslag og emner til bladet på tlf / eller Som tilhører har du mulighed for at opleve stemningen, de faglige debatter og demokratiet udfolde sig på højeste niveau i Dansk Sygeplejeråd. I år foregår kongressen i Vejle. Dansk Sygeplejeråds kongres hvert andet år er den øverst besluttende myndighed i organisationen. I 2012-udgaven kommer kongressen til Kreds Syddanmark, idet den holdes i Vingsted hotel & kongrescenter ved Vejle i dagene maj. Tilhører på kongressen Kongressen er åben for alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd men som tilhører har du ikke tale- eller stemmeret. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Hvis du ikke er blandt de 159 delegerede, har du mulighed for at være blandt tilhørerne til hele eller dele af kongressen og dermed følge, hvordan den demokratiske proces foregår på topniveau i din organisation. - Kongressen er hjertet i vores organisation. Jeg kan kun opfordre syddanske sygeplejersker til at benytte lejligheden til at opleve den fantastiske, intense stemning, de engagerede debatter og følge, hvordan de store linjer og politikker for de kommende to års arbejde i DSR lægges fast, siger 1. kredsnæstformand i Kreds Syddanmark, Line Gessø Hansen kongressen vil som et hovedtema have et nærværende emne, faglig forsvarlighed, som Dansk Sygeplejeråd for nylig har udgivet en pjece om. I en tid med besparelser overalt i sundhedsvæsenet er ledere med sundhedsfaglig baggrund under pres, og nogle af dem forsvinder ud af ledelseslagene. - Når økonomien styrer, er sygeplejefagligheden truet, og vi må som sygeplejersker lægge en klar linje for, hvad vi vil være med til, både i kommuner og på sygehuse. Hvad er fagligt forsvarligt?, siger Line Gessø Hansen. Syddanmark i offensiven Foruden faglige debatter, der kan trække ud til hen på aftenen, rummer kongresprogrammet en række faste punkter. På førstedagen aflægger formand Grete Christensen sin mundtlige beretning, der efterfølges af en politisk diskussion. Grete Christensen er på valg, og desuden skal der vælges nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd. Endelig byder førstedagen på et indlæg af sundhedsministeren. De 159 delegerede består af de fem kredsbestyrelser, formanden og næstformændene, seks repræsentanter fra Sygeplejestuderende Landssammenslutning (SLS) og seks repræsentanter fra Lederforeningen i DSR. Alle delegerede kan stille forslag, og det samme kan hovedbestyrelsen. - I Kreds Syddanmarks bestyrelse fylder forberedelserne til kongressen rigtig meget i årets første måneder. Vi holder seminarer, ekstra kredsbestyrelsesmøder og udarbejder forslag frem til fristen, 15. marts. Vi er en meget aktiv bestyrelse, idet vi gerne vil have indflydelse på, hvad der sker i vores organisation inden for alle tre hovedområder, organisation, fag og samfund. Vi vil ikke bare agere stemmekvæg, og vi giver plads til forskellige holdninger siger Line Gessø Hansen. Sådan får du indflydelse Der bliver lyttet til Kreds Syddanmark, der i fjor blandt andet fik vedtaget et forslag om klinisk etiske komiteer. Kredsen modtager inden kongressen forslag fra andre kredse, som bliver behandlet i bestyrelsen med henblik på at anbefale dem eller bidrage med ændringsforslag. Som medlem har du mulighed for at være med til at bestemme, hvilke forslag din kreds skal fremsætte på kongressen, ved at tage kontakt til et kredsbestyrelsesmedlem, du kender fra sin arbejdsplads eller dit lokalområde. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 SYGEPLEJENS ÅR I KREDS SYDDANMARK Året har budt på blandt andet motionsløb, videnscaféer, temadage, filmaftener, og borgerjournalistik kurser. Kredsen har desuden givet støtte til arrangementer, som sygeplejersker i kredsen selv har afholdt lokalt. Du kan her se et udpluk af de mange billeder, vi har modtaget i løbet af året. Et spændende år med fokus på faglighed, debat og udvikling nærmer sig sin afslutning. Vi har flere arrangementer på programmet, som du kan se i kalenderen her. Dato Arrangementer Januar Juni 2012 Tid og sted 28. marts Temadag: Tværkulturel sygepleje. Fokus på den etniske minoritetspatient 3. maj Temadag: KRAM dig selv. Er du din egen sygeplejerske? Messe C, Fredericia Comwell, Kolding 12. maj Sygeplejens Dag (Arrangør: DSR) Tivoli, København 12. juni Telemedicin og velfærdsteknologi Messe C, Fredericia Juni Diabetes To steder i kredsen Se for tilmelding, program og yderligere oplysninger 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Sygeplejens År, som blev skudt i gang på Florence Nightingales fødselsdag den 12. maj 2011, afrunder vi med Sygeplejens Dag i Tivoli den 12. maj 2012: Vær med til at fejre sygeplejen på en faglig dag i festlige rammer. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 NÅR BENTE OG BIRTE HAR ET SYGT BARN Sygeplejersker udsættes jævnligt for krav om, at de må tage en vagt på et andet tidspunkt af døgnet, hvis de melder barns 1. sygedag. Aften- og nattevagter er ude for at blive oplyst om, at barns 1. og 2. sygedag kun gælder for ansatte i dagtjeneste. Begge dele strider imidlertid mod reglerne. Chefkonsulent Gerda Dam Hansen fra kredskontoret i Fredericia møder tvivlspørgsmålene om reglerne for barns 1. og 2. sygedag, når hun underviser tillidsrepræsentanter (TR) på TR grunduddannelsen. Generelt er der ikke tale om en ret til frihed, men en mulighed, hvis fire kriterier er opfyldt. Det sidste kriterium er, at fraværet skal være foreneligt med forholdene på arbejdsstedet. - Men det er ikke tilfældigt, at det er nævnt sidst af kriterierne. Hvis de tre foranstående kriterier er opfyldt, skal der tungtvejende grunde til at sige nej, siger Gerda Dam Hansen. Hun illustrerer problematikken med to eksempler: Eksempel 1: Bente kontakter afdelingen klokken 6.00 og fortæller, at hun bliver nødt til at have barns 1. sygedag. Hun tænker, at det vil der ikke være nogen problemer i, for afdelingen har aldrig problemer med at finde en afløser, når hun selv har sygemeldt sig. Men hun bliver klokken 7.00 kontaktet af sin leder, der siger, at hun kun kan få barns 1. sygedag, hvis hun i stedet for den planlagte dagvagt tager en aftenvagt, da aftenvagten er blevet syg. Bente spørger, om det er muligt at få barns 2. sygedag. Det kan ikke komme på tale, siger lederen, det må være nok med barns 1. sygedag. Det forstår Bente ikke. FAKTA: Aftale om barns 1. og 2. sygedag findes i overenskomsten, 12 i KL s og 18 i Danske Regioners. Ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første og anden sygedag, og hvor følgende betingelser er opfyldt: 1. Barnet er under 18 år 2. Har ophold hos den ansatte 3. Fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet 4. Det er foreneligt med forholdene på arbejdsstedet Det er ikke tale om en ret til frihed, men en mulighed, hvis de nævnte betingelser er opfyldt. I vurderingen af, om der gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Man holder barns 1. sygedag fra den vagt, man var planlagt til. Der kan ikke stilles krav om, at man i stedet tager en anden vagt. Der er ifølge overenskomsten mulighed for, at den ansatte kan få tjenestefrihed på barns 2. sygedag. Afslag med begrundelsen, at det ikke kan komme på tale, er ikke gyldig grund, da betingelserne for barns 1. og 2. sygedag er uændrede. Eksempel 2: Kredsen bliver kontaktet af Birte, der er fast nattevagt. Hun er enlig mor til to børn og har en skolepige på 16 år til at passe børnene om natten. Den mindste bliver syg med meget høj feber, og Birte er utryg ved at lade en 16-årig passe det syge barn. Hun ringer ved 20-tiden og fortæller, at hun bliver nødt til at have barns første sygedag. Birte får at vide, at nattevagter ikke kan få barns 1. sygedag. FAKTA: Der er ikke i betingelserne skelnet mellem dag-, aften- og natpersonale. Førnævnte betingelser skal være opfyldt. Generelt: Der vil kunne opstå en situation, hvor det kun kan lade sig gøre at holde tjenestefri en dag, men ikke to dage, fordi personalesituationen kan være forskellig på de to dage. Der bliver udbetalt sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Barns 1. og 2. sygedag regnes ikke som sygefravær.

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der i sammenhæng

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet, Kreds Midtjylland Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal ses i sammenhæng med Dansk

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS

AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS NORMERING Personalet består af: bruttonormering: 42,6 Normering 34,62 sygeplejersker 7,98 sygehjælpere, SSA er og teknikere Fordeling 1 afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Lokalt Samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt

Lokalt Samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt Område: Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Blæsbjerg Lund Afdeling: Økonomi og plan E-mail: Rikke.Blaesbjerg.Lund@slb.regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 7940 5974 Dato: 23. oktober 2012 Mødereferat

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 for Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter

Aktivitetskalender 2015 for Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter Aktivitetskalender 2015 for Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter 1 Kære (fælles-)tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Som tillidsvalgt udgør du sammen med andre tillidsvalgte en vigtig og

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar 2015

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar 2015 Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Rita Elisabeth Lund Hansen, Barbara Bendahl Schultz, Lisbeth Hammer Andersen, Rikke Kent

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Institution: Birkely Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Birkely arbejder videre Institutionens MED udvalg udarbejder en med at reducere handleplan, der sikrer

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Gastroenterologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE KÆRE TILLIDSMAND Til september holder vi traditionen tro tillidsmandsseminar i Vejle. Vi håber, du har lyst til at

Læs mere