INDHOLD LEDER FAGLIGT KORT OG GODT

Transkript

1 LEDER 5 Rolig lønudvikling og ingen ophedning i byggeri og anlæg Jens Klarskov 24 Udfordrende byggeplads i Tivoli NCC er i gang med renoveringen af Tivolis Koncertsal 26 Hundertwasserhaus i Wien fylder 20 år - og det holder stadigvæk både som provokation og som hus KORT OG GODT 8 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen TEMA: KVINDER I BRANCHEN Der er ikke mange, men de kvinder, der er, er glade for at arbejde i bygge- og anlægsbranchen 11 Stadigvæk kun få kvinder i bygge- og anlægsbranchen 12 Aldrig mere i lommen på bankerne 14 Jeg siger tingene, som de er 15 Man må ikke være for sart 16 Murermester og mor MENNESKER OG MENINGER 19 Innovation i byggeri skal sikre en højere kvalitet Byggeriets Innovation vil skabe konkrete og brugbare resultater, som skal være med til at højne byggeriets kvalitet ton asfalt i timen Arkil-koncernen producerer asfalt fra tre fabrikker i Danmark 22 De store tals land I Kina bygger de meget, og de bygger stort FAGLIGT 28 Energikrav stiller nye krav til klimaskærmen En tæt klimaskærm med ventilation giver bedre indeklima 29 Organisationer i dialog om partnerskaber Kommunalteknisk Chefforening og Dansk Byggeri har holdt et fælles seminar 30 Kundernes hverdag skal lettes Bygteq it er en fusion af TEKNIQ og Dansk Byggeris it-selskaber 31 Byggeriets Lederuddannelse i to generationer I familien Raun er den nye generation begyndt på lederuddannelsen i forbindelse med et generationsskifte SERVICESTOF 32 Paragraffer 34 Produktnyheder 35 Entreprenørskolens kurser 37 Navne 38 Kalender INDKØBSNYT 40 Nyt fra indkøbspartnerne INDHOLD AUGUST 2005 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Anja Binderup, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Mette Alkjær Larsen, Anna Schmidt og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk. Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt redaktionelt materiale og læserbreve. Forside Kongens Nytorv. Foto Simon Ladefoged 3

2

3 leder Adm. direktør JENS KLARSKOV foto RICKY JOHN MOLLOY Rolig lønudvikling og ingen ophedning i byggeri og anlæg. Bygge- og anlægssektoren er i løbet af sommeren kommet under skærpet opsyn fra medierne. Det drejer sig om risikoen for overophedning. Kort sagt skulle for mange opgaver føre til for store lønstigninger. Men de seneste tal for beskæftigelsen viser noget andet. Den er nemlig kun steget med personer fra andet kvartal 2004 til andet kvartal 2005 og det skal ses på baggrund af beskæftigede i branchen. Den stigning giver ikke anledning til fare for overophedning. For beskæftigelsen er stadig personer lavere, end da den var på sit højeste i Og ifølge DA steg lønnen inden for byggeri og anlæg i gennemsnit med 3% i første kvartal i år. Tallet dækker, over at nogle faggrupper og lokalområder oplever en større lønstigning og tilsvarende at andre oplever en mindre stigning. "Det er vigtigt fortsat at udvise ansvarlighed i forhold til lønudviklingen" - Jens Klarskov Der er grund til at minde om, at det er vigtigt fortsat at udvise ansvarlighed i forhold til lønudviklingen. Når interessen for byggeriets lønudvikling er så stor, skyldes det jo netop tidligere tiders oplevelser med alt for store lønstigninger i branchen, der smittede af på andre sektorer og skabte inflation. Vi er og skal være i stand til at holde lønudviklingen under kontrol, selvom aktiviteten er ret høj. Lad os holde fast i, at høj aktivitet godt kan forenes med en fornuftig lønudvikling

4 6KORT OG GODT Gevinst for skatteydere ved OPP. Staten og kommunerne kan de næste fem år spare 1,8-2,5 mia. kr. ved at gå sammen med det private erhvervsliv om at opføre og drive alt lige fra ældreboliger til jernbaner og veje. Det fremgår af en rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Byggeriets Evaluerings Center har med støtte fra Fonden Realdania og gennem et netværk med en lang række af byggesektorens aktører gennemført en undersøgelse af, hvordan de professionelle flergangsbygherrer vurderer brugen af partnering i forhold til byggerier gennemført på mere traditionel vis. Undersøgelsen viser, at i 78% af byggerierne har bygherren opnået et bedre økonomisk resultat ved partnering. dk Tømrer- og murermester Per Halken, stillede sin lift til rådighed, så museet Fåborg Arrest igen er udstyret med en dukke i menneskestørrelse, der er på vej ud over muren fra et lille vindue fra en gesims allerøverst oppe. Palle Halken har også udstyret dukke med nyt tøj - med logoet PH Byg. htm GODKENDELSE: Byggeriets Ankenævn har fået det blå stempel af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk. Byggeriets Ankenævn blev 13. juli godkendt af Forbrugerministeriet. Samtidig kan forbrugerne nu klage over et endnu bredere felt af håndværksydelser i Byggeriets Ankenævn. Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri behandler sammen klager fra forbrugere over et bredt felt af byggehåndværksydelser. Som hidtil sidder en landsdommer for bordenden i ankenævnet. UDVALGSARBEJDE: Grænsefladeudvalg mellem fagene af JØRGEN HEIEN, jhe@danskbyggeri.dk. I Dansk Byggeri blev der i 2004 i forbindelse med samarbejdet mellem de forskellige fag i Dansk Byggeri enighed om at starte et egentligt samarbejde mellem de fag, der har relationer til hinandens arbejde. Det betyder, at der nu er etableret nogle grænsefladeudvalg. Formålet er at få forhandlet nogle ensartede opfattelser af mål, tolerancer og indfalds og udfaldskrav fagene imellem. Fælles forståelse Målet er, at branchen når frem til fælles forståelse af mål, tolerancer samt indfalds- og udfaldskrav, således at den overflade som fx tømreren skal aflevere til maleren opfylder de indfaldskrav, som maleren skal modtage for at kunne udføre sit arbejde med det udfaldskrav, der er forlangt i et udbudsmateriale. Når dette arbejde er færdigt, vil man kunne undgå en masse af de klassiske diskussioner, der dagligt er på byggepladserne, om eksempelvis de overflader, man skal modtage, nu også er som de skal være. Der er etableret udvalgsarbejder mellem beton/mal, træ/mal og mur/ TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Arkitektstuderende i projektophold af JONAS MØLLER, jom@danskbyggeri.dk. For at støtte byggeriets udvikling har Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med de to arkitektskoler og Dansk Arkitektur Center iværksat projektet Ny Industrialisering. Projektet åbner mulighed for, at små grupper af arkitektstuderende deltager i et længere projektophold hos virksomheder eller tegnestuer. Det giver virksomhederne mulighed for at gå i gang med design eller udvikling af bl.a. nye komponenter, ligesom der inden for projektet bygges bro mellem de deltagende virksomheder. Projektet Ny Industrialisering består af to elementer: 2 Et projektophold, hvor arki- 2 tektskolerne og de studerende aktivt inddrages således, at der kommer et samspil mellem skoler, studerende og virksomheder En bred kommunikationsindsats med tilknyttede aktiviteter såsom seminarer, gå hjemmøder mm. Under projektopholdet skal de studerende i samspil med virksomheden og dennes samarbejdspartnere tage aktivt del i udvikling af et konkret projekt med særlig fokus på at udvikle industrielt producerede delelementer, systemer eller lignende. Yderligere oplysninger om pro- Med det nye godkendte ankenævn får forbrugerne nu adgang til at klage over et endnu bredere felt af håndværksydelser. Klagemulighederne omfatter nu maler-, murer-, tømrer-, snedker-, gulv-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, anlægsgartner- og jordarbejder samt leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Som noget nyt behandler Byggeriets Ankenævn nu også klager over ombygnings- og renoveringsopgaver med en samlet entreprisesum på over en million kroner. Det nye godkendte Byggeriets Ankenævn vil dermed give forbrugerne adgang til at klage over flere byggehåndværksydelser, og de tre organisationer har noteret sig ministerens forventninger om, at der med godkendelsen er skabt grundlag for en samlet løsning for hele byggeriets område mal. Ud over dette er der mellem de andre fag også etableret gensidige udvalg, der som nævnt også omfatter måletolerancer, hvilket mellem nogle fag er et meget stort problem. Forhandlingerne mellem de forskellige fag forløber meget positivt. 2 erhvervsteknik jektet fås ved henvendelse til Dansk Arkitektur Center. projektleder Anne Nørgaard Pagh, an@dac.dk eller tlf

5 Antallet af fejl og mangler i byggeriet skal halveres senest inden udgangen af Sådan lyder målsætningen for en ny handlingsplan, som er blevet til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, en række af byggeriets organisationer og Forbrugerrådet. Hos Dansk Byggeri er direktør Michael H. Nielsen overbevist om, at planen vil blive til gavn for alle byggeriets aktører: "Vi påtager os et ansvar, fordi vi tror, det vil have en effekt. Og vi sætter ind, hvor vi har størst tiltro til, at det nytter noget. De nye initiativer vil nedbringe spildet i byggebranchen og komme alle til gavn, ikke mindst bygherrerne." På baggrund af efterårets store succes har bestyrelsen for Malersektionen i Dansk Byggeri besluttet at gentage kurset for nye mestre og ledende medarbejdere. Kurset holdes som internatkursus på Entreprenørskolen i perioden oktober. Materielsektionens udbud af uddannelser samt maskinog materielkurser kan nu ses direkte på sektionens hjemmeside dk/uddannelser.phtml UNDERSØGELSE: Konkurrencen fra øst er overvurderet "Typisk skal kunder vente 4-8 uger på at få udført et stykke arbejde af en håndværker" siger Vibeke Gaardsholt, afdelingschef i Dansk Byggeri En undersøgelse lavet af Dansk Byggeri viser, at private forbrugere typisk skal vente 4-8 uger på at få udført et stykke arbejde af en håndværker. Men det får ikke de danske håndværksvirksomheder til at frygte, at forbrugerne i stedet vender blikket mod øst VEJLEDNING I BRUG AF SPECIALSTATISTIK: Tid- og akkordløn i Netstat af FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk. Dansk Byggeris SpecialStatistik for bygge- og anlægssektoren viser for hver arbejds funk tion tidlønnen fordelt på median, nedre kvartil, øvre kvartil, gen nemsnit og procentvis ændring i forhold til året før. Der er også gennemsnitlig akkordløn og akkordprocent samt antal personer. Statistikken for landet som helhed ses ved at gå ind på Dansk Byggeris hjemmeside, hvor man skal vælge Økonomi og politik og herefter Lønog personalestatistikker. Bygge- og anlægsvirksomhederne indberetter til SpecialStatistikken som et supplement til indbe retningen til DA s årlige StrukturStatistik, der viser fordelingen af arbejdsomkostningerne efter lønmodtager gruppe, erhvervserfaring, uddannelse, geografi, bran- af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk. Danske håndværkere har travlt. Det skyldes dels årstiden, og at konjunkturudviklingen er positiv. Især har de lave renter og de mange nye lånemuligheder sat gang i byggeprojekterne hos boligejerne. Men hvor lang tid skal kunderne vente, før håndværkeren har mulighed for at udføre en opgave? Det spørgsmål er blevet debatteret flittigt i medierne, og Dansk Byggeri har derfor gennemført en undersøgelse blandt 117 lokalforeningsformænd for at sætte fakta på myterne. "Ventetiden afhænger af, hvilken type arbejde kunden efterspørger. Men typisk skal kunder vente 4-8 uger på at få udført et stykke arbejde af en håndværker. Når det drejer sig om mindre opgaver eller akut arbejde, bliver ventetiden dog kortere," fortæller Vibeke Gaardsholt, afdelingschef i Dansk Byggeri. Forbrugerne foretrækker danske håndværkere Der er dog intet, der tyder på, at udsigten til at skulle vente 4-8 uger på at få besøg af en håndværker, giver forbrugerne lyst til i che og arbejdsfunktion. Ifølge DA s Konflikt understøttelsesregulativ af den 20. april 2005 er det en betingelse for udbe taling af konfliktunderstøttelse, at lønoplysningerne skal være indsendt inden for den i vedtæg terne fast satte tid, ligesom medlemsvirksomhedens indberetning af statistikforhold skal være i orden. Adgang for medlemmer Medlemmerne af Dansk Byggeri har via danskbyggeri.dk adgang til DA s statsitikker. Se: Økonomi og politik -> Løn- og personalestatistikker -> DA-statistikker (User name = Virksom hedens medlems nummer, og Password = Virksomhedens hovedtelefonnummer) -> Netstat. De virksomheder, som indberetter, kan også se, hvordan virksomhedens egne lønomkostninger er i stedet at hyre udenlandsk arbejdskraft. Hele 91% af lokalforeningsformændene angiver, at de ikke har erfaring med konkurrence fra udlandet, og 85% anser ikke den potentielle konkurrence fra udlandet som en trussel. "Meget peger derfor i retning af, at den store opmærksomhed på konkurrence fra de billigere udenlandske håndværkere, som har præget medierne i perioder, er overvurderet. Vores medlemmer ved godt, at der langt fra kun konkurreres på pris, men også på kvaliteten af det udførte arbejde. Et andet konkurrenceparameter er tryghed. Det er både svært og dyrt at få erstatning, hvis det udenlandske firma, man har hyret, nægter at udbedre eventuelle fejl. Den tryghed, man får gennem Byggeriets Ankenævn, gælder kun, hvis håndværkeren er medlem af Dansk Byggeri," siger Vibeke Gaardsholt. Dog er der en geografisk forskel at spore. Undersøgelsen viser nemlig en tendens til, at lokalforeningsformænd, der fysisk er lokaliseret tættere på fx de nye EU-lande, i højere grad er bange for den potentielle konkurrence herfra. 2 forhold til alle de virksomheder i branchen, som har indberettet. Det kræver et yderligere bru gernavn og et personligt password under Se din virksomheds løntal. Dansk Byggeri har i de fo regående år sendt en skriftlig tilbagemelding til virksomhederne med den pågældende virksom heds lønomkostninger sammenlignet med branchens lønomkostninger opdelt efter amt, region og hele landet. Fra i år er tilbagemeldingen elektronisk, dvs. man kan i virksom hederne læse tilbagemeldingen ved at markere ud for Specialstatistik under Se din virksomheds løntal

6 KORT OG GODT Der er blevet længere mellem sagerne om grov byggesjusk. Antallet af alvorlige fejl og skader er faldet dramatisk inden for de seneste år. For mindre end ti år siden var der alvorlige byggefejl på mere end hvert fjerde nye hus. Sidste år blev der kun konstateret grove fejl i fire procent ud af de i alt 465 sager, som blev undersøgt. Det viser nye tal fra Byggeskadefonden. "Den markante forbedring i byggekvaliteten er resultatet af flere års målrettet indsats," mener chefkonsulent i Dansk Byggeri, Niels Strange. erhvervsteknik Advokater bliver brugt forkert i byggebranchen. Det er meldingen fra Bygherreforeningen, der finder, at advokater stadig i for stort omfang først bliver koblet på, når sagerne går i hårdknude og ender i konflikt. "Udviklingen går i retning af, at advokater bruges forebyggende bl.a. i forbin- ENTREPRENØRSKOLENS KURSER FOR 2. HALVÅR 2005: Fortsat fokus på virksomhedernes behov for kompetenceudvikling af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. "Entreprenørskolen introducerer to helt nye kurser i den kommende sæson: The Human Element og ledelse og The Human Element og projektledelse, som kan være med til at forberede medarbejdere og ledere på de nye samarbejdsformer i byggeriet," siger Niels Henning Andersen, der er afdelingsdirektør for Dansk Byggeris Kursuscenter, Entreprenørskolen. The Human Element er et amerikansk koncept, som tager udgangspunkt i individets følelsesmæssige behov og erkender, at disse behov ofte tages med på arbejde. Og kurserne indeholder værktøjer til at fremme forståelsen og effektiviteten i samarbejder via selvtest, samarbejdsøvelser og rollespil, således at kursisten bliver bevidst om egne og andres behov og dermed styrker sin evne til at indgå i samarbejdsrelationer. Det Digitale Byggeri "Også når det gælder Det Digitale Byggeri, er det vores mål at indtage en aktiv rolle i bygge- og anlægsbranchens generelle kompetenceudvikling. Og som altid har vi stort fokus på den enkelte virksomheds situation, behov og ønsker," understreger Niels Henning Andersen. Det Digitale Byggeri sætter fokus på at skabe et fælles fundament for dataudveksling, så allerede eksisterende teknologi implementeres og tages i anvendelse i branchens virksomheder. ES-Projektlederuddannelsen Til efteråret vil Entreprenørskolen søsætte mange nye kursusudbud inden for ES-Projektlederuddannelsen, som er blevet revideret. "Kurserne vil komme til at indeholde en værkstøjskasse, hvor den enkelte kursist vil blive i stand til at sammensætte sit eget uddannelsesforløb. På den måde vil kurserne bære præg af alternative undervisningsformer, som vil give et stort antal muligheder for at kunne tilegne sig viden på en ny måde," pointerer Niels Henning Andersen. Andre kurser findes på nettet Udbuddet af kurser i første halvår BIPS: Brug af basisbeskrivelser gøres enklere af 2006 kan ses på skolens hjemmeside, hvor man også kan få et overblik over udbuddet af kurser fra Dansk Byggeris Amtsforeninger og Sektioner samt Entreprenørskolens lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser, som afholdes rundt i landet. 2 delse med nye samarbejdsformer som partnering. Men det er fortsat almindeligt, at advokaten først bliver taget i brug, når en konflikt er under opsejling," mener sekretariatschef i Bygherreforeningen, Henrik Bang. I Dansk Byggeri konstaterer viceadm. direktør Mogens Hansen, at advokatens rolle ikke er ændret radikalt: "Der er ved at ske en drejning i retning af, at advokater bruges forebyggende. Men det er ikke voldsomt." bygherreforeningen.dk danskbyggeri.dk/jura af JØRN JENSEN, jje@danskbyggeri.dk. Hos de projekterende og de udførende bruges mange kræfter på at skrive og derefter fortolke beskrivelserne, hvor struktur såvel som specifikation for den samme ydelse helt uden grund er forskellig fra byggesag til byggesag. Dansk Byggeri og foreningen bips har derfor indledt samarbejde om formidlingen af basisbeskrivelser inden for de forskellige fagområder fra bips. Med det nye bips-beskrivelsesværktøj opbygges beskrivelserne på samme måde fra byggesag til byggesag. Kommunikationen mellem projekterende og udførende bliver dermed mere entydig med større produktivitet og bedre kvalitet til følge. Adgang via bygviden.dk Samarbejdet betyder, at medlemmer af Dansk Byggeri har adgang til beskrivelsesværktøjet fra bips via Dansk Byggeris videnportal bygviden.dk. Medlemmer af Dansk Byggeri får også direkte adgang til den digitale udgave af de mange basisbeskrivelser. Med tre klik på bygviden.dk har medlemmerne adgang til det relevante materiale. Tre dele Beskrivelsesværktøjet består af tre elementer, men Dansk Byggeris medlemmer har generelt kun behov for adgang til én del, nemlig de såkaldte basisbeskrivelser og adgangen til disse fagspecifikke standarder kan nu ske via bygviden. dk på gunstige vilkår, idet man kan købe adgang på abonnementsvilkår for et år ad gangen i forhold til det antal byggefaglige medarbejdere, som virksomheden har. Et andet element er Beskrivelsesstrukturen, der er en håndbog i opbygningen og brugen af det samlede beskrivelsesværktøj. Denne del er der gratis adgang til via bygviden. dk. Det tredje og sidste element er bips Beskrivelsesanvisninger for de projekterende til at udarbejde byggebeskrivelserne. Yderligere oplysninger kan fås hos projektchef Jørn Jensen, Dansk Byggeri, telefon

7

8 Folkmann Design Optimalt indeklima med nyt komplet diffusionsåbent system - hvor produkternes egenskaber er nøje afpasset hinanden. mobilvægge foldevægge glasvægge skydedøre specialdøre BD 30 - BD 60 Lydisolation: op til Rw 59 db Sarnafil TU undertage diffusionsåbne stærk - min. 170 g/m 2 kl. 2- iflg. BYG med eller uden integreret tape Sarnafil Classic undertage diffusionsåbne 130 g/m 2 kl. 3- iflg. BYG NYHED NYHED Nu også diffusionsåbne undertage med trækstyrker på 500N samt ny svejsbar type Sarnavap intra Stærk og meget effektiv dampspærre med en Z-værdi på 95 Sarnafil TU facade Stærk vandtæt diffusionsåben vinddug med en Z-værdi på 0,2 Sarnafil kvalitetsprodukter for en sikkerheds skyld -se mere på Telefon Byggros A/S Springstrup Holbæk Telefon Fax SPAR 10% ALTID EN FÆRGE, DER PASSER DIG! TILBUD TIL MEDLEMMER AF DANSK BYGGERI: Vi sejler direkte til og fra den jyske motorvej! e Viborg Aalborg Hobro Randers Hjørring Hirtshals Frede- riks- havn Motorvej 45 min. 65 min. Ca. 2 t. 30 min. Silkeborg Århus Ebeltoft Odden Skanderborg Helsingør Horsens Kalundborg Bestil et Mols-Linien kontokort på (Husk at oplyse dit medlemsnr.) København Roskilde Køge Eller: Rekvirer rabatkupon hos Lotte Wæver, Dansk Byggeri Marketing på tlf *Tilbuddet gælder på alle billettyper, dog ikke Genvejs billet og allerede rabatterede billetter, f.eks. Rød billet. Fra morgen til aften er der mange afgange med hurtigfærgerne på ruterne Odden-Århus og Odden-Ebeltoft. Dette gør din planlægning mere fleksibel, da der i den travle rejsetid morgen og aften faktisk er en afgang næsten hver halve time, når man kombinerer de 2 ruter! Et stærkt alternativ til den lange køretur nedenom! Om bord kan du bruge din personlige tid, som du vil: Slappe af, få lidt godt at spise, læse avisen, forberede dig til næste møde eller få noget arbejde fra hånden. Ved at tage færgen sparer du en masse kørte kilometer og du kommer frem i samme tid, men bare mere udhvilet. SPAR TID - SPAR KILOMETER Kilometer via Mols-Linien Storebælt Århus-København 115 km 308 km Randers-København 154 km 337 km Viborg-København 181 km 329 km Aalborg-København 240 km 416 km Pladsbestilling og information: eller Slip rattet og slap af - velkommen om bord! Vejdirektoratet 2001 Se Co NC

9 UNDER 20 af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er ejet af eller repræsenteret af kvinder. 'Mangfoldighed i byggebranchen betydning af køn og etnicitet for job og karriere i entreprenørbranchen', er udarbejdet af Annette Kamp, BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten udkom i marts 2005 of analyserer barriererne for at kvinder og etniske minoriteter bliver bedre repræsenteret i branchen. 21 mandlige og kvindelige byggeledere, HR-folk og afdelingschefer fra NCC har deltaget i undersøgelsen, og 'Byggeriet' har interviewet 2 kvindelige ingeniører fra NCC (se side 14 og 15). KVINDER I BRANCHEN MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk særsyn STADIGVÆK KUN FÅ KVINDER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Senior projektchef Conny Wagner, NCC Byggeriet har interviewet fire kvinder i branchen til dette nummer: Direktør Annette Opstrup, Århus og Omegns Tagpapdækning Der er få kvindelige virksomhedsejere inden for håndværks- og entreprenørvirksomheder, og også kvindelige ingeniører og byggeledere er i mindretal i branchen. Der er nogle barrierer for kvinder, der begiver sig ind i branchen, men dem, der bliver, er glade for deres job. Konkurrencen om medarbejderne bliver hård de kommende år, og bygge- og anlægsbranchen skal kunne tiltrække medarbejdere Entrpriseleder Anne Kruse Damsgaard, NCC Murermester Lonni Ingvorsen, Lonni Ingvorsen ApS uanset køn og etnisk oprindelse. Men endnu er der meget få kvinder i branchen. Maksimalt 20 af Dansk Byggeris knap medlemsvirksomheder er ejet af kvinder, selvom hustruen i mange firmaer virker som medarbejdende ægtefælle. Flere på vej Men gennem de senere år er antallet af kvindelige ingeniører i de mellemstore og store virksomheder steget. Det afspejler udviklingen af antallet af kvindelige ingeniører i det hele taget. I 1980 var kun 8% af de nyuddannede kvinder. I dag er tallet 22-24%. Og andelen af kvindelige byg- ningsingeniører svarer til andelen på andre ingeniørstudier. Bygningsingeniørerne udgør en fjerdedel af IDAs medlemmer. Heraf er 14% kvinder, hvilket er lidt højere end for ingeniørfaget som helhed. Kvindeliandelen blandt bygningskonstruktører er på samme niveau ca. 16%. Blandt diplomingeniører er 24% på bygningslinjen kvinder. I 2004 var 32% af de studerende på Byggeteknologi på DTU kvinder. Flere barrierer En af barriererne for kvinder i bygge- og anlægsbranchen er, at tonen på byggepladser ofte opfattes som hård. Fælles for de kvinder, som Byggeriet har interviewet til dette nummer, er at de i begyndelsen har oplevet nogle barrierer, uanset om de selv ejer virksomheden, eller om de er ansat som byggeledere. Men de er glade for deres job og er enige om, at kvinder er med til at give et bedre samarbejdsklima. Stabsfunktion I de store virksomheder forlader de kvindelige ingeniører ofte jobbet som byggepladsleder til fordel for et job i stabsfunktionen, som arbejdsmiljøansvarlig, planlægger eller rådgiver, fordi arbejdstiden her for det meste er mere forudsigelig end på byggepladsen. Og det harmonerer bedre med familielivet. 2 KILDER: 'Kvinder og etniske minoriteter i byggebranchen', BYG-DTU, januar 2004 og 'Mangfoldighed i byggebranchen', BYG-DTU, marts 2005, af Annette Kamp 11

10 KVINDER I BRANCHEN Pris er den helt afgørende konkurrenceparameter, mens kunderne i følge Annette Opstrup har forbavsende lidt fokus på kvaliteten af produkter og arbejdets udførsel Aldrig me r. Allerede da Magasinet Byggeriet lavede aftalen om et interview, slog Annette Opstrup fast, at vi ikke skulle regne med at høre noget ynk om, hvor hårdt det er at være kvindelig leder. "Det ér ikke svært at være kvinde i byggebranchen, hvis blot man er nogenlunde begavet og har kvalifikationerne i orden. Det sker indimellem, at især mænd bliver lidt stille, når de har bedt om at tale med chefen og så finder ud af, at de altså står over for hende, men herudover er det ikke kønnet, der spiller en rolle, det er evnerne," siger hun. I hendes eget tilfælde blev evnen til at lære nyt sendt på overarbejde på den mest brutale facon. Hendes daværende mand drev Århus & Omegns Tagpapdækning, da han pludseligt døde. Annette Opstrup var et halvt år tidligere begyndt at lave bogholderi i firmaet, men havde ingen byggebaggrund; hun var uddannet klinikassistent hos en tandlæge, havde taget HH og ellers arbejdet rundt omkring. Og nu stod hun 28 år gammel pludselig for ansvaret for mands beskæftigelse. Banker & paraplyer Samtidig kørte firmaet dengang på pumperne, der var byggekrise, og bankerne levede til fulde op til det gamle udsagn om, at de vil låne dig en paraply på en solskinsdag og kræve den retur, når det begynder at regne. "På den hårde måde lærte vi, at vi aldrig nogensinde mere skulle komme i lommen på en bank. Jeg satte mig på økonomien og har 12

11 Tagpap stiger i popularitet. Blandt andet er private begyndt at bruge listedækning, hvor paptaget i kraft af den valgte profil får individuel karakter, men stadigt forbedrede produkter betyder også, at arkitekter begynder at vælge pap som alternativ til eternit og tegl. ÅRHUS & OMEGNS TAGPAPDÆKNING A/S har ansatte og skal i gang med at lægge tag på bl.a. ældre- og ungdomsboliger i Hinnerup og Danjord i Risskov. Som hovedregel arbejder firmaet inden for ca. 100 km. fra Århus, men har dog også udført opgaver på Sjælland. re i lommen på bankerne Annette Opstrup overtog Århus & Omegns Tagpapdækning midt i en dyb krise. Hun har lige siden siddet tungt på økonomien og kører nu med overskud af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH Relativt få samlinger, vindfasthed og ringe vægt er blandt tagpaptagets fordele "Der er da stadig nogen, der som udgangspunkt forventer, at chefen er en mand, men ellers følger respekten kvalifikationerne, ikke kønnet," siger direktør Annette Opstrup, Århus & Omegns Tagpapdækning nu 12 år senere fortsat fuld kontrol over alle penge, der går ind og ud af firmaet," fortæller direktør Annette Opstrup. Århus & Omegns Tagpapdækning har kørt med overskud lige siden. Fra noget nær bar bund skulle hun lære alt om tage og tagpap og alt om at være direktør, men knoklearbejdet virkede også som en slags terapi i forhold til hendes personlige krise. I dag er Århus & Omegns Tagpapdækning landets eneste arbejdsmiljøcertificerede tagdækkervirksomhed, og Annette Opstrup lægger vægt på redelighed og orden i alle forhold. Brådne kar "Desværre så er vi i en branche med nogle brådne kar, det er ganske nemt at starte en tagdækkervirksomhed, og kunder tjekker ikke, om brandforsikringen er i orden, om virksomheden er medlem af Dansk Byggeri, om den bruger de rigtige materialer og der ér stor forskel på papper. For en virksomhed, der svarer enhver sit, er det hårdt at konkurrere mod konkursryttere," siger hun. Men der har altid været en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Når man betaler for en Skoda, får man kun sjældent en BMW. "Min opskrift er seriøst arbejde, høj service, ingen tabsgivende ordrer og ingen lånefinansieret vækst. Samtidig er vi organisatorisk fleksible: Vi har kapacitet til at udvide bemandingen med tagdækkere, omvendt kan vi også hurtigt skrue ned for blusset og i værste fald bruge kontorfolkene ude i marken," slutter Annette Opstrup

12 KVINDER I BRANCHEN Jeg siger tingene, som de er. "Jeg har ikke oplevet nogen problemer med at være kvinde i entreprenørbranchen overhovedet. På nogle områder har det været en fordel, fordi jeg ikke skulle bevise, at jeg kunne det hele. Det har altid været legalt, at jeg spurgte," siger Conny Wagner, senior projektchef i NCC. "Der har naturligvis været enkeltpersoner undervejs, som har givet problemer. Men hvis en fagentreprenør havde et problem med min person eller det faktum, at jeg er kvinde, så var det hans problem. Ikke mit." Hun er uddannet på Esbjerg Teknikum og var i praktik sammen med en mandlig medstuderende i samme firma i lokalområdet. Da de var færdige, blev han tilbudt job som ingeniør og hun en stilling som assistent i firmaet. Det fik hende til at beslutte at søge arbejde i Københavnsområdet. I 1992 blev hun ansat i konkurrence med fem mænd i NCCs Betonafdeling, der hører til de mest mandsdominerende. Conny Wagner mener, at det på mange områder kan være en fordel at være kvinde i en mandsdomineret branche som entreprenørbranchen. Men det kræver, at man gør en indsats af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED Den slagne vej "Jeg er bevidst om, at jeg er den eneste kvinde i NCC på mit niveau ude i produktionen. Jeg tror dermed, at mange kvinder i organisationen vil se mig som forbillede," siger Conny Wagner, der har fulgt den slagne karrierevej. Efter 5 år gjorde hun opmærksom på, at hun opfyldte kriterierne til at få et chefjob. "Jeg har siden gjort det samme, når jeg mente, at det var på tide, at jeg steg i graderne igen. Faktuel og konstruktiv. Uden rundsave på albuerne og uden at komme bagerst i køen i forhold til mine mandlige kollegaer." Hun understreger, at man skal gøre sig klart, at man ikke bliver forfremmet på grund af faglig dygtighed alene. Det tages for givet. Hun har bl.a. selv undervist og holdt foredrag og det har givet en synlighed, der er blandt de parametre, som ledelsen kigger på. Barn og karriere "Det er en stor fordel, at jeg fik min søn sent han er to et havlt nu. Det giver en vis ro. Jeg var allerede seniorchef og skulle ikke først til at bevise, hvad jeg står for. Og jeg kan tage de nødvendige valg uden at få dårlig samvittighed. For eksempel møder jeg kl , når det er nødvendigt, selvom teamet har været her fra kl eller tidligere. De har deres selvstændige opgaver, og min tilstedeværelse er ikke nødvendig hele tiden," siger Conny Wagner. Hendes mand sidder i en stilling i MT Højgaard på samme niveau som hun, og det er ikke et problem, at han tager barnets Conny Wagner har været ansat i NCC i 13 år og er i dag senior projektchef i renoveringsafdelingen første sygedag og i det hele taget tager sin del af tørnen. "Mit bedste råd til kvinder i branchen er: Vælg din mand med omhu. De mest frustrerede af mine kvindelige kolleger er dem, hvis mands arbejde ikke giver mulighed for den nødvendige fleksibilitet for begge parter. Jeg er bevidst om at holde min arbejdstid på 37 timer. Men det er et gennemsnit. Når der skal tages et aftenmøde, så gør jeg naturligvis det." Men hun mener ikke, der er tvivl om, at arbejdsfordelingen på hjemmefronten er blandt hovedårsagerne til, at mange kvinder vælger at gå fra produktionen til stabsfunktioner, hvor arbejdstiden for det meste er mere forudsigelig. Et ligeværdigt parforhold på alle områder giver de bedste forudsætninger for sammenhæng mellem karriere og familie. Ingen facade "Som person er jeg meget direkte. Jeg går ikke og gemmer mig bag en facade, men siger tingene, som de er, og jeg er sikker på, at jeg kan slippe af sted med mere end mine mandlige kolleger, fordi jeg siger det med et glimt i øjet, hvor en mand ville blive betragtet som ubehøvlet". "Til gengæld er jeg ikke bange for at indrømme, når der er noget jeg ikke ved, eller hvis jeg har taget fejl. Det er måske et mere typisk træk for kvinder, selvom der naturligvis er mænd, der har det på samme måde". "Og jeg mener i den forbindelse, at mange kvinder faktisk er mindre konfliktsky, end det umiddelbart ser ud til. I virkeligheden kan mænd være meget konfliktsky og viger tilbage for de diskussioner, der kan være nødvendige. Så det er godt med balance mellem kønnene på en arbejdsplads," slutter Conny Wagner

13 Man må ikke være for sart Anne Kruse Damsgaard er glad for jobbet som entrepriseleder hos NCC, men det første år var hårdt, og hun har skullet vænne sig til, at alting ikke skulle være 110% i orden af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY Anne Kruse Damsgaard, der har været entrepriseleder i NCC i otte år. "Starten var hård. Men jeg kan godt lide mit job og stemningen på byggepladsen. Jeg kan lide, at have kontakt med mange forskellige mennesker. Jeg kan godt lide den direkte tone og de mange vekslende udfordringer, og jeg har ikke planer om at forlade produktionen," siger Anne Kruse Damsgaard, der har været entrepriseleder i NCC i otte år. Hun er uddannet som Akademiingeniør i 1996, og efter et år i en kommune stod hun på en byggeplads som 23-årig og blev kastet lige ud i det. "Man får et stort ansvar lige med det samme og skal sætte voksne mænd på ens fars alder i arbejde. Det kræver, at man ikke er for sart og er villig til at høre lidt fis og ballade og kan sortere i det, man hører." 110% i orden "Og det er jo ikke fordi, man er pige, at man bliver drillet. På mange måder har en ung og grøn mandlig ingeniør det sværere, fordi der er en forventning om, at han kender lidt til det håndværksmæssige. Den forventning har man slet ikke til kvinder, og det giver mere rum til at spørge sig frem," mener Anne Kruse Damgaard. "Min strategi var at have 110% styr på det, jeg lavede. At jeg overvejede alting og havde et svar på rede hånd for hvert modspørgsmål, jeg måske ville blive stillet over for. For mig var det sværeste nok at lære at sige fra med hensyn til arbejdsmængden og lade være med at være perfektionist. Det skal være i orden, men det skal ikke overgøres, for de sidste 10% er dyrt købt." Mere dialog "Jeg synes også, der er sket et stilskifte gennem de sidste år. Da jeg startede, var det smart at være smart, og der var meget pisk og mindre gulerod. Nu er det vendt ikke mindst på grund af nye samarbejdsformer som lean-construction og partnering, der er præget af dialog og gensidig tillid," pointerer Anne Kruse Damsgaard. "For mig handler det om at få løst opgaven via dialog ikke ved at stikke ordrer ud. Hvis jeg forklarer murerformanden hvorfor jeg gerne vil have ting gjort på en anden måde, er han mere villig til at gøre det. Hvis man er lydhør i det daglige, er det også nemmere, at stå fast, når det virkelig gælder". "Det betyder også, at min chef nogle gange bruger mig til at få løst konflikter el- ler få ting igennem, som han ikke selv ville kunne få igennem." Børn og karriere Efter tre års ansættelse fik Anne Kruse Damsgaard sit første barn, var et år på barsel, hvorefter hun var tilbage et år, inden hun igen gik på barsel. "Efter jeg kom tilbage, har jeg valgt at møde kl Min mand møder kl og bringer børnene i institution, mens jeg henter dem. Jeg har som entrepriseleder meget direkte kontakt med håndværkerne, og i den situation giver det respekt at være der tidligt." "Jeg vil gerne gøre karriere, men for mig handler det ikke om at køre opad hurtigt. Jeg vil gerne opbygge en ballast af praktisk byggepladserfaring, da jeg mener, det giver en fordel senere i forløbet." Hun mener, at det er positivt, at der er flere kvinder på vej ind i entreprenørbranchen: "Det er godt at have nogen at spejle sig i og at sparre med"

14 KVINDER I BRANCHEN Murermester og mor Lonni er ude og kontrollere en trapperenovering, hendes arbejdsmand, Christian Bundgaard, er ved at udføre ". "Jeg nyder at gå hjemme sammen med Victor, for jeg ved, at firmaet er i gode hænder. Niels, en af mine bedste svende, overtog ansvaret, da jeg gik på barsel, og det er gået rigtig godt," siger murermester Lonni Ingvorsen, ejer af Lonni Ingvorsen ApS i Rødovre. "Det at være chef og mor til en baby harmonerer ikke umiddelbart, og forleden blev jeg nødt til at tage Victor med til et byggemøde. Det var ikke den smarteste løsning, så jeg kommer ikke tilbage som murermester, før Victor har fået en institutionsplads." I lære hos sin far Lonnis far var selv murermester, og selv om hun startede på EFG servicefag, var hun inderst inde godt klar over, at det blev hende, der skulle overtage murervirksomheden en dag. "Det lå ligesom i kortene, at jeg skulle overtage min fars firma. Og jeg fandt da også hurtigt ud af, at jeg hverken skulle være frisør eller tandteknikker, som EFG-uddannelsen ellers lagde op til. Jeg ville være murer og gik derfor i lære hos min far som 18-årig." Men jobbet som murer er hårdt. Hverken Lonnis knæ eller ryg kunne tåle det hårde arbejde. "Som murer slæber man jo cement og mørtel op og ned af trapper og det kan hurtigt blive hårdt arbejde. Og man vil jo ikke bede nogle af mændene om at tage de tunge ting," siger hun og smiler. Efter fire år som murersvend måtte hun sige stop, og hun startede i stedet på bygningskonstruktøruddannelsen. Da hun var færdig med uddannelsen, ville hendes far gerne på efterløn, og pludselig fik hun ansvaret for murervirksomheden. "Det var bare at springe ud i det. Jeg overtog det hele på én gang. Det vil sige, at jeg fik ansvaret for både tilbudsgivning, administration og det daglige opsyn med svendene." Fordel med kvinder i branchen Lonni trives i den mandeprægede branche og 16

15 DANSK Byggeris Murersektion har 2014 medlemsvirksomheder. Der findes ikke tal for, hvor mange, der er ejet af kvinder. Men der er få. Til sammenligning er Malersektionen den sektion i Dansk Byggeri, hvor medlemsvirksomhederne har flest kvindelige ansat. Her er tallet 30%. Lonni Ingvorsen ApS er en murervirksomhed i anden generation. Lonni overtog virksomheden efter sin far og har i dag 11 ansatte. De primære arbejdsområder er renovering af badeværelser og istandsættelser af trapper. Murervirksomheden har hovedsageligt boligselskaber som kunder. I 1999 overtog Lonni Ingvorsen sin fars murervirksomhed, og hun har siden været murermester med ansvar for 11 ansatte. For seks måneder siden blev hendes ansvarsområde udvidet hun blev mor for første gang af STINE ZEEBERG KRISTIANSEN, szk@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY "Mon Victor bliver murermester ligesom morfar og mor?," spørger Lonni Lonni er glad for ar være murermester og trives i den mandsdominerede branche har ikke oplevet nogle særlige problemer ved at være kvindelig chef. "Jeg har været i branchen, siden jeg var 18 år, og jeg har det fint med at være sammen med drengene. De siger, hvad de mener, så der er hurtigt svar på tiltale," fortæller hun. Når spørgsmålet kommer til, om byggebranchen kunne drage fordel af flere kvinder, er Lonni ikke i tvivl. "Det kommer selvfølgelig an på, hvilke kvinder det er, men de fleste kvinder er nok mere pligtopfyldende end mænd. Som svend gjorde jeg nok også mere rent efter mig end drengene. Det sætter kunderne pris på, så jeg prøver at få mine svende til at gøre det samme i dag." "Kvinder ser jo også tingene anderledes end mænd, og en af de kvaliteter jeg har oplevet ved at have kvindelige håndværkere, er deres evne til lave en god 'finish'." Hun vil dog ikke anbefale andre kvinder at blive murer. "Det er simpelt hen for hårdt. Jeg tror slet ikke, at kvinder er egnet til et så fysisk arbejde." Lonni Ingvorsen ApS Administrationen af firmaet klarer Lonni hjemmefra kælderen i sin og mandens totalrenoverede villa. "Vi har en garage et andet sted, hvor vi opbevarer stillads og andre materialer." På en helt almindelig arbejdsdag er hun dog ikke så meget derhjemme. "Min dag plejer at gå med at køre rundt og tjekke svendene, tage ud og se på arbejde og snakke med forskellige ejendomsinspektører." "Jeg er glad for min beslutning om at blive selvstændig. Vi har rigtig meget at lave, og telefonen ringer hele tiden. I dag har jeg 11 ansatte, én kvinde og 10 mænd, men vi kunne sagtens være flere. Jeg har ikke noget imod, at firmaet bliver større for der er arbejde til det. Det er bare svært at få rigtig gode håndværkere," konstaterer hun. 2 17

16 Specialtilbud til medlemmer af Dansk Byggeri Løber dine kolleger lidt stærkere end dig? Det er nok læsestoffet! Få et årsabonnement for kun 2.395,- kr. (normalpris 2.695,- kr) - inkl. en Mont Blanc pen til en værdi af 1.250,- kr. Spar 1.550,- kr.! Prøv at ændre læsevaner - og giv jeres virksomhed adgang til at skabe øget omsætning. Få fingeren solidt på pulsen med daglige nyheder om bygge- og anlægsbranchens politiske, økonomiske og tekniske forhold. Få et unikt overblik på udbudte licitationer i den daglige avis og på licitationen.dk, hvor dit abonnement også giver dig online adgang til artikler og anden relevant baggrundsviden. For de hurtige tilbyder vi lige nu et årsabonnement og en eksklusiv Mont Blanc pen for blot 2.395,- kr. DU SPARER 1.550,- kr. - og så er du klar til at skrive under... på din næste kontrakt! Læs mere på - bestil abonnement på ml Tilbuddet er gældende for nye abonnenter, inden for Danmarks grænser og så længe lager haves. Efter 12 måneder fortsætter abonnementet som årsabonnement og kan til enhver tid opsiges ved udløb.

17 BYGGERIETS INNOVATION er et led i Fonden Realdanias strategi for fokusområdet "Byggeriets fremtid". Projektets forventede budget i perioden er godt 80 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med godt 50 mio. kr., mens resten forventes finansieret af de deltagende virksomheder og konsortier. I tilknytning til projektet etableres et sekretariat, hvor Mikkel A. Thomassen er ansat som daglig leder. Sekretariatet skal fungere som igangsætter, inspirator og facilitator for konsortierne, og når det er fuldt bemandet, vil der være ansat fire-fem personer med speciale i at understøtte innovative forløb i byggeriet. Til faglig støtte for den daglige ledelse er nedsat en styregruppe, som Erik Ross Pedersen er formand for. Innovation i byggeriet skal sikre en højere kvalitet Ikke flere rapporter. Nu skal der skabes konkrete og brugbare resultater, som kan være med til at højne byggeriets kvalitet af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. "Vi har fået mange spændende ansøgninger fra en meget bred kreds af virksomheder. Alle ansøgningerne kommer fra grupperinger af virksomheder eller virksomheder med samarbejdspartnere, sådan som vi havde lagt op til," siger Erik Ross Pedersen, formand for Styregruppen i Byggeriets Innovation, der er et led i Fonden Realdanias strategi for fokusområdet "Byggeriets fremtid". Målet med Byggeriets Innovation er at fremme innovation i og af byggeriets virksomheder især med fokus på den innovation, der peger i retning af byggeriets nyindustrialisering. "Målet er, at vi når nogle konkrete resultater. Vi ved godt, hvad det er, der skal til - det har rapport efter rapport givet gode anvisninger på, men der er brug for at omsætte kreative idéer til løsninger, som kan produceres og afsættes på kommercielle vilkår." "Derfor er det også virksomhederne selv, som skal drive projekterne og finansiere omkring halvdelen af udgiften de øvrige midler bidrager vi med fra fonden. Vi mener, at det kommercielle aspekt vil være med til at sikre, at der kommer konkrete og brugbare resultater ud af forløbet," siger Erik Ross Pedersen og understreger, at byggeriet ikke skal være den eneste industri, hvor prisen ikke falder, og hvor kvaliteten ikke bliver bedre. Ny organisering af arbejdet Erik Ross Pedersen mener, at der er brug for et dramatisk brud med en tradition, hvor man starter på et helt nyt projekt, hver gang man påbegynder et byggeri. I stedet skal der tænkes i strategiske alliancer og konsortier, der går igen fra sag til sag. "Hidtil har man haft den opfattelse, at man stod over for to valg, som gensidigt udelukkede hinanden: Enten udførtes et byggeri håndværksmæssigt og individuelt tilpasset ('costumized') eller som industriel masseproduktion ('mass production'), det som førte tanken hen på tidligere tiders kransporbyggeri," siger han. "Sådan må det naturligvis ikke være. Vi skal lade os inspirere af andre industrier, der arbejder med begrebet 'mass costumization', altså det individuelt tilpassede, industrielt fremstillede produkt. Bilproducenterne begynder jo ikke forfra, hver gang de skal bygge en ny bil, men ingen vil påstå, at alle biler er ens." "Princippet lyder logisk, men det er svært at få til at fungere i praksis, fordi den industrielle tankegang forudsætter et meget snævert samspil mellem alle parter. Og byggeriet er traditionelt meget fragmenteret: Hvert fag fokuserer på sit eget område. Der sker altså en suboptimering i stedet for en totaloptimering. Der er brug for en ny organisering af arbejdet, og vi kan se på de ansøgninger, der er kommet, at væsentlige dele af branchen gerne vil være med til at ændre tingenes tilstand." Forsat mulighed for støtte "Selv om ansøgningsfristen er udløbet, er vi hele tiden interesseret i at støtte gode idéer fra virksomheder, der gerne vil dyrke dem sammen med andre", slutter Erik Ross Pedersen. 2 " Vi skal lade os inspirere af andre industrier, der arbejder med begrebet 'mass costumization'," siger Erik Ross Pedersen 19

18 600 ton asfalt i timen Arkil-koncernen er en af de store spillere på asfaltmarkedet, og fra tre fabrikker i Danmark produceres 600 ton asfalt i timen af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN Ingredienserne til et stabilt vejnet tårner sig op hos Arkil i Skrydstrup A in. Bygningen kan ses på lang afstand og rager op i det flade landskab omkring Skrydstrup. Det ligner nærmest et haleror fra et fly. Den specielle bygning har selvfølgelig intet med et fly at gøre, men er Arkil-koncernens asfaltfabrik i Sønderjylland. Det er her på fabrikken, og to andre steder, at Arkil producerer 600 ton asfalt i timen. På stedet blandes og produceres asfalten og køres ud til de steder, hvor den skal bruges. Samtidig er der også en emulsionsfabrik på stedet, og koncernens asfaltlaboratorium ligger også i Skrydstrup, hvor teknikere udvikler nye belægninger, der er mere holdbare og støjsvage. Snart vil endnu en asfaltfabrik blive åbnet i Danmark, og Arkil er også allerede repræsenteret i både Tyskland og Irland. Indtager Sjælland Arkil er involveret i flere fagområder. I alt er 1300 medarbejdere ansat i koncernen, hvor anlægsopgaver af mange typer er nøgleordet. Arkil fremstiller og udlægger asfalt, bygger, renoverer og vedligeholder motorveje og andre vejanlæg, men virksomheden er også beskæftiget med opgaver, hvor de graver kabler ned, laver byggemodning, fjerner giftdepoter, renoverer kloakanlæg og anlægger golfbaner. Næste store skridt i Arkil-koncernen er at etablere sig på Sjælland med en ny asfaltfabrik. Det er en milepæl for koncernen, fordi den hidtil ikke har udført asfaltopgaver på Sjælland. "Vi vil gerne ind på det danske marked øst for Storebælt. Det er første gang, at vi etablerer os der, så det er noget helt specielt for os. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan konkurrere med de andre asfaltfabrikker på Sjælland," siger Jens-Ove Mortensen, sektionschef i Arkil Asfalt. Han peger på, at konkurrencen de senere år er blevet skærpet, og at branchen har haft svære kår, fordi råstofferne har været dyre, Grus og sten danner sammen med bindemidlet bitumen den type asfalt, der bruges i dag T n o 20

19 ASFALT består af forskellige stenarter som granit og flint. De knuste sten blandes med bindemidlet bitumen. Bitumen fremstilles af råolie og er et restprodukt, der bliver tilovers, når råolien bearbejdes til benzin og andre produkter. Når asfalten skal lægges, etableres der først et bundsikringslag bestående af stabilgrus. Tykkelsen er afhængig af, hvor meget trafik vejen skal belastes med. Over stabilgruslaget etableres et asfaltbærelag, der typisk er 12 centimeter og et asfaltbindelag på omkring fem centimeter. Til sidst lægges selve asfaltslidlaget, som typisk er omkring tre centimer tykt. Arkil koncernen har 1300 medarbejdere. Ud over de tre danske asfaltfabrikker har koncernen otte asfaltfabrikker i Tyskland og to i Irland. I 2004 overtog Arkil den tyske asfalt- og entreprenørvirksomhed SAW med 300 ansatte. Arkil er ved at etablere sin fjerde danske fabrik. Asfaltanlægget set fra valsen, hvor sten og grus blandes inden bindemidlet tilsættes Fabrikken kan ses langt omkring takket være sit karakteristiske haleror Chef for Vejdivisionen Jens-Ove Mortensen står ved et 20 år gammelt anlæg som netop er blevet solgt hvilket har gjort det vanskeligere at tjene penge. "Det er en meget hård konkurrence, der er på hele området, men det er ved at vende. Der er kun én vej frem, og det er at være optimistisk og tro på fremtiden. Derfor etablerer vi også den nye fabrik på Sjælland samtidig med, at vi følger nøje med i nye teknologier inden for området," siger Jens- Ove Mortensen. På vej til Grønland At Arkil-koncernen kan løse meget specielle opgaver, er en af kunderne et sikkert bevis på. Thule Airbase i Nordgrønland havde nemlig Arkil på besøg sidste år, hvor der blev udlagt asfalt for det amerikanske forsvar. Igen i år går turen til Thule, hvor det er landingsbanerne, der skal have ny belægning. Hele processen foregår ved at bindemidlet bitumen fyldes på tønder i Skrydstrup og sendes med skib til Thule. Selve asfalten blandes på en mobil asfaltfabrik, der sættes op på Thule Airbase. Sten og grus til asfalten hugges ud i klipperne i området. "Det er altid spændende at arbejde i et så anderledes klima som på Grønland. Det giver nogle nye udfordringer og en anden arbejdsform, når folkene er deroppe i et par måneder. Det er selvfølgelig også anderledes, når asfalten fremstilles på stedet, og vi bruger de materialer, der findes lokalt," siger Jens-Ove Mortensen, der forklarer, at udviklingen inden for asfalt aldrig står stille. "Det gælder om at følge med i, hvad der sker rundt omkring. Noget af det nye, som man laver forsøg med i Holland, er, at man laver asfalten og kører det op på ruller. I princippet er det ligesom den metode, som man bruger til tagpap. Banerne er mellem 20 og 50 meter, og så kan de rulles ud. Det kan godt være, at det bliver den mest almindelige metode om år," slutter Jens-Ove Mortensen. 2 Tønder med bitumen bliver pakket og gjort klart til afskibning mod Thulebasen på Grønland. Arkil har tidligere haft opgaver på Grønland Olietønder og kapsler venter på at blive til skrot De bulede lameller vidner om de mange ton genbrugsmateriale, der er siet igennem det udtjente anlæg 21

20 De store tals land En del af kraftværket er allerede sat i drift Mo Power plant Yangtze river Opførelsen af verdens største dæmningsanlæg i Kina er godt undervejs. Såvel selve dæmningen og det hydroelektriske kraftværk som sluserne er verdens største. Riget i midten er i det hele taget de store tals land, også når det gælder højhuse og motorveje tekst og foto FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk, grafik DITTE BRØNDUM. Ved Yichang er kineserne ved at opføre 'De Tre Kløfters dæm ning'. Med dæm ningen og kraftværket vil Kina få meget mere strøm og renere energi og vil samtidig kunne regulere Yangtze-flodens vandstand. Der er opført nye byer hø jere oppe på bjergskråningerne. I juni 2003 begyndte vandstan den i det 600 km lange vandreser voir bag dæmningen at stige fra 65 meter til 135 meter over havet. Flere end mennesker er allerede flyttet ud af de smukke dale, og frem til 2009 skal yderligere mennesker flytte til nye byområder. Den højere vandstand vil give millionbyen Chongquing en dybvands havn, og via de store sluser kan der sejle skibe på tons til byen, der vil kunne få den samme velstand som ved kysterne. Anlægsarbejderne startede i 1993, og de sidste arbejder ventes fuldført i En del af kraftværket er dog allerede sat i drift. Officielt koster bygge- og anlægsarbejderne 25 milliarder US dollars inklusiv genhusning af over en million mennesker. Verdens største De Tre Kløfters Projekt omfatter flere større anlæg, som har det til fælles, at de er verdens stør ste på hver deres felt. Det er dæmningen, det hydroelektriske kraftværk og sluserne. Jord- og klippeudgrav ninger ne omfatter 102,83 mio. kubikmeter, betonarbejderne andrager 27,94 mio. kubikmeter, og der medgår tons armeringsjern. Herudover bruges tons til stålkonstruk tio nerne. Dæmningen er anlagt i beton. Den er meter lang og 185 meter høj. Vandstanden i det opdæmmede bassin vil blive op til 175 meter over havets overflade. Dæmningen består af tre sektioner. Den midterste sektion er en overfalds dæmning, som er 483 meter lang. Der er 23 nedre gennemløb og 22 øvre gennemløb, som kan åbnes og lukkes ved hjælp af porte. På hver side af overfaldsdæmningen er der sektioner, hvori der er indsugning af vand til de hydroelektriske generatorer. Den maksimale kapacitet for vandgennemstrømning er kubikmeter pr. sekund, når vandspejlet i reservoiret er 180 meter over havet. Den midterste sektion og den nordlige sektion er fuldført. Længden af dens kraftstation er 643 meter, og den har 14 vandturbine generatorer. Den sydlige sektion er stadig under opførelse. Længden af kraftstationen på den sydlige sektion bliver 584 meter, og de 12 store vandturbinegeneratorer er under opbygning. Hver af de i alt 26 turbiner kan producere 700 MW, hvilket er mere end et mid del stort atomkraftværk. Det er de største vandturbinegeneratorer i verden. Den totale kapacitet bliver dermed MW, og den årlige produktion kwh. Til sammenligning yder Danmarks to nye 22