Herolden December 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herolden December 2007"

Transkript

1 Herolden December 2007 Årgang 11 Nummer 4 Foto af Erik Frederiksen 1

2 Indhold 4 Nyt fra Centret 11 Børns klædedragter 12 Hvem var: biskop Eskil 16 Valdemar Sejrs dronninger 18 Om Herolden 20 Plantefarvning 21 Det sande ansigt 22 Nyt fra lavene Indhold 4 Nyt fra Centret 11 Børns klædedragter 12 Hvem var: biskop Eskil 16 Valdemar Sejrs dronninger 18 Om Herolden 20 Plantefarvning 21 Det sande ansigt 22 Nyt fra lavene Herolden udkommer 4 gange om året. 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12 Deadline den 15. i måneden før udgivelsen. Oplag ca. 350 Herolden udkommer 4 gange om året. 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12 Deadline den 15. i måneden før udgivelsen. Oplag ca

3 Glædelig jul og godt nytår Heroldens redaktion ønsker alle vore læsere en glædelig jul og et godt nytår. En særlig tak til vore annoncører og flittige leverandører af artikler, billeder og andre inspirerende indlæg. Foto Erik Frederiksen 3

4 Nyt fra Centret Af Niller Bornholms Middelaldercenters besøgstal 2007 Besøgstallet i 2007 nåede op på i alt , og det er nogle få hundrede flere end sidste år. Vi har endnu ikke formået at overskride de magiske , som vi satte os som mål for 11 år siden. Men man må sige, at det er uhyggelig tæt på. Under alle omstændigheder er vi meget tilfredse med resultatet - taget i betragtning af, at vi hævede priserne betragteligt i skuldersæsonen. Så mon ikke 2008 bliver året, hvor vi runder det skarpe hjørne. Middelaldermarkedet dage og gæster er nok noget, vi alle kun kan juble over. Men når jubelen har lagt sig, er der en række ting, der er værd at kigge på. Står indsats og afkast i relation til hinanden? Det er nok den almindeligste holdning, at det er enormt fedt at have et marked, der strækker sig over 14 dage... men det er ikke nemt at finde de menneskelige resurser, der skal til, for at det kan lade sig gøre. Så når evalueringen af dette års marked er til ende, står det klart, at det var sidste gang, at vi opererede med 14 dages marked. Nu er der bred enighed om, at vi vender tilbage til én uges marked. Middelaldermarkedet bygger i et stort omfang på frivillig og gratis arbejdsindsats - og for de implicerede er det meget svært at finde tid til at afsætte 2 uger af årets fritimer til at deltage i et middelaldermarked. 1 uge er derimod meget nemmere at finde plads til. Marked og temaer 2008 I 2008 bliver der derfor kun marked i en uge. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi har i sinde at vinke farvel til en hel masse besøgende på centret. Vi optimerer derfor aktivitetsniveauet i hele højsæsonen: Uge 27 Ridderturnering Uge 28 Uld og får Uge 29 Middelaldermarked Uge 30 Dukketeater festival Uge 32 Rollespil for 18+ Med de forskellige spændende temaer vil jeg gerne opfordre Vennekredsen til at støtte op. Det er i hvert fald et forsøg på at skabe nye aktiviteter, der er til glæde og gavn for både os selv og turisterne. Omkring de nye aktiviteter vil der via nyhedsmail blive detaljeret informeret. Vedligeholdelse af middelalderpladsen I de sidste 11 år har der ikke været andet mål end at udvide vores tilbud til de betalende gæster. Men det er selvfølgelig ikke nok bare at bygge og bygge - der kommer et tidspunkt, hvor vedligeholdelse bliver det overordnede mantra. Og det er der, vi er kommet til 4

5 lige nu. Bygningerne er ved at være slidt ned - og det er derfor vigtigt, at vi indtænker vedligeholdelsen i vores budgetter og handlingsplaner. Vi har derfor ansat en snedker. Nikolaj Itenov skal fremover varetage disse opgaver. Med Nikolaj slår vi to fluer med et smæk, idet han om vinteren vil arbejde som tømrer, og om sommeren som historisk formidler. Effektiv markedsføring I t a k t m e d a t B o r n h o l m s Middelaldercenter er vokset fra at være en græsrods-butik til at være en heftig erhvervsdrivende forretning, er det også nødvendigt at tænke på en professionel markedsføring. For at imødekomme dette krav har vi i 2007 ansat Sissel Björk Johannesen til varetage denne store opgave. Hendes titel er Marketing- og eventkoordinator. Og vi byder hende alle hjerteligt velkommen i klubben. Bornholms Middelalderunivers Der er mange, som har spurgt om jeg ikke kunne skrive lidt om det igangværende projekt. Jeg har med vilje ikke skrevet om det før nu, da der først var en række sten, der skulle falde på plads. Men nu er vi så langt fremme i processen, at jeg godt tør løfte lidt af sløret: Bornholms Middelalderunivers er titlen på et stort fyrtårnsprojekt, som Visitdenmark har godkendt som værende et af 7 projekter, der skal bane vejen for helårsturismen i Danmark. Regeringen har sat sig det mål, at hele D a n ma r k i s k al v æ r e internationalt kendt som helårsturismedestination. Bornholms Middelaldercenter og Destination Bornholm er fælles om dette projekt, der skal føre til, at hele Bornholm går sammen om at nå målet. Det er en stor anerkendelse, at Visitdenmark har peget på Bornholm og Bornholms Middelaldercenter som værende et af de steder, der har potentiale til at løfte denne opgave. I projekt Bornholms Middelalderunivers vi langt fremme med tankerne om, hvordan vi i fællesskab kan realisere tanker og ideer. Helårsturisme Først og fremmest er det projektets mål at fremme processen der vil føre til, at Bornholm holdes åbent hele året rundt. Dette mål er indskrevet i kommunens Turist- og erhvervsstrategi så derfor er det også naturligt, at kommunen er dybt engageret i projektet. Styregruppen består i dag af repræsentanter fra Danvifo, Destination Bornholm, Bh. Regionskommune, Væksthus Sjælland, Tivoli og Bornholms Middelaldercenter. Projektet er et af de største projekter, der har set dagens lys på Bornholm, idet det hele beløber sig til ca. 350 mio. kr. Oplevelsesmæssig udvikling af Bornholms Middelaldercenter I projektet er det tænkt, at hele Bornholm skal nyde godt af den udvikling, der i de kommende år vil komme til at ske i Østerlars og omegn. Således vil der blive nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skal 5

6 sørge for at skabe den synergi, der skal til, for at vi kan nå vores endelige mål. Anbringelsen af et fyrtårn i Østerlars vil hurtigt få ringene til at brede sig i vandet. Gudhjemtrekanten rammes først af bølgen - derefter hele øen. Det overordnede middelalder-koncept: Middelalderen som universets omdrejningspunkt. Alle oplevelser, herunder også hotel, hostel og eksperimentarium, har den danske middelalder som fælles omdrejningspunkt. Over alt i middelalderuniverset skal der være en genkendelighed og en ensartethed, der rent mentalt fører gæsterne tilbage til år Øget netværk og udvidelse af aktiviteterne på hele Bornholm I konceptet indgår et stærkt udbygget samarbejde med Regionskommunen, Destination Bornholm samt med hele Bornholms erhverv og turistbranche. Der vil blive lagt særlig vægt på Gudhjemtrekanten og et udvidet samarbejde med Skov og Naturstyrelsen. Der er allerede i dag sket en væsentlig styrkelse af samarbejdet - og der indtænkes i projektet mange nye og omfattende tiltag, som kan være med til, at vi i samlet flok kan være med til at styrke helårsturismen Bornholm. Oplevelser og underholdning Det er vigtigt for os, at der overalt i Middelalderuniverset findes tilbud til alle vores målgrupper. Oplevelser, den historiske formidling og underholdningen vil blive udviklet med en skæven til Pine og Gilmore modellen. Selvkørende aktiviteter Samtidig med, at de bemandede aktiviteter har højeste prioritet, vil vi udvikle og udvide vores oplevelses-palet med mange nye selvkørende aktiviteter. Regionale fødevarer Alle fødevarer, der sælges i middelalderuniverset (landevejskroen, stormandskroen, cafeteria, hotel og hostel), er alle nøje udvalgt. - Der vil blive lagt stor vægt på regionale fødevarer og økologi. - Der vil blive taget særlig hånd om allergikere. - Der vil blive taget særlig hånd om vegetarer. Handikaptilgængelighed Middelalderuniverset er medlem af foreningen for bedre tilgængelighed - og det er derfor naturligt, at alle områder er gjort særlig tilgængelige for personer med særlige handikaps (kørestolsbrugere, svagtseende, hørehæmmede m.fl). Personlig formidling og den gode service I hele middelalderuniverset vil der blive lagt stor vægt på den gode og personlige service og formidling. Der vil på stedet altid være hjælp at hente fra gode og veluddannede personaler. 6

7 Alle ovenstående tiltag har Bornholms Middelaldercenter som kerneværdier i attraktionen, og de omkringliggende aktiviteter vil komme til at fungere som supplement til de oplevelser, man i dag får på middelaldercentret. I alle aspekter af byggeriet både for overnatningsdelen og attraktionsdelen vil der blive lagt stor vægt på at bruge miljømæssigt forsvarlige materialer, ligesom placeringen i, og sammenhængen med, omgivelserne vil være en integreret del af grundkonceptet. I forhold til tilgængelighed skal velkomstbygning og overnatningsdelen være fuldt tilgængelige for alle, mens attraktionsdelen skal tilstræbe højst mulig tilgængelighed, også for gæster med fysiske handikaps. Enkeltelementer kan på grund af et indbygget fysisk element (f.eks. bueskydning, hesteridning, m.v.) dog indebære reduceret tilgængelighed betinget af det konkrete handikap. Opgradering af Bornholms Middelaldercenter Styrkelse og udvidelse af det eksisterende middelaldercenters oplevelsesfaciliteter For at gøre besøget på middelaldercentret længere og for at kunne blive ved med at tiltrække gæster (også de lokale) er der behov for en udvikling af oplevelser i forbindelse med centret. Følgende idéer er blevet udvalgt som interessante for forlystelsesområdet : Rollespilsscenarier Professionelle friluftsskuespil International kanon- og bueskydningsfestival Middelaldermusik-festival International gøgler- og dukketeaterfestival Internationale ridderturneringer Fortællerfestivaler Eget børneteater og børnegøglergruppe Størres satsning på adgangen til dyrene overfor gæsterne (hesteridning, fodring af dyrene, organiserede middelalder skattejagter på hesteryg for forskellige alderstrin og for begge køn mv. Antallet af ubemandede aktiviteter udvides. En forlængelse af besøget vil desuden bidrage til, at man kan øge entrébetalingen, og dermed opnå en stigende omsætning i café/restaurant og souveniromsætningen. 7

8 De 4 faser FASE For at nå målet Bornholm en helårsdestination etableres der et udvidet netværk med Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm, erhvervet og turistbranchen. Synergigruppe nedsættes og arbejder for helårsturisme på hele øen. Styrkelse og udvidelse af det eksisterende middelaldercenters oplevelsesfaciliteter a) Etablering af en landevejskro med tilhørende lader og længer, og med plads til mere end 300 spisende/siddende gæster. b) Etablering af en gård på udmarken. c) Etablering af kulsvier- / gøgler-område d) Etablering af møllehus og bageri ved vandmøllen. e) Etablering af et pottemageri ved den nye sø. Etablering af et stenkapel. g) Etablering af selvkørende legeområde. h) Etablering af flere nye prøv-selv-aktivitets-øer. Etablering af naturlegeplads ved de eksisterende udstillingsfaciliteter. j) Forankring af centrets forskellige oplevelses-temaer og events. Opkøb af tilstødende jordarealer. FASE : Synergigruppen arbejder videre for helårsturisme på hele øen. Etablering af indgangsparti som et centralt ikon for centret. Det nye indgangsparti skal bl.a. indeholde: a) kontorer b) Lejrskolefaciliteter c) Butik d) Cafeteria / restaurant med inde- og udendørs-servering e) Udstilllinger f) Spil g) Indendørs legerum. I tilknytning til cafeteriaets udendørs terrasse etableres en ny stor naturlegeplads. Etablering af ny fast P-plads med en kapacitet på 500 biler. Herunder faste veje og stier med særlig hensyntagen til gamle og handikappede. 8

9 FASE : Synergigruppen arbejder videre for helårsturisme på hele øen. Etablering af et indendørs middelaldereksperimentarium. Bygningerne opføres i bedste middelalderstil og som en del af et større middelalderkompleks. Eksperimentariets interaktive oplevelsesrum skal bygge på teknologiske opfindelser fra år Etablering af hostel. Bygningerne opføres i middelalderstil og som en del af et større middelalderkompleks. FASE : Synergigruppen arbejder videre for helårsturisme på hele øen. Etablering af et stærkt tematiseret hotel og konferencecenter. Bygningerne opføres i middelalderstil og som en del af et større middelalderkompleks. Nyt velkomstcenter Etablering af indgangsparti som et centralt ikon for centret (med butik, spil, indendørs lege mv.) Velkomstbygning, eksperimentarium, hostel og hotel kommer til at indgå i den samme arkitektoniske udformning. Velkomstbygningen og eksperimentariet bliver en juridisk del af Bornholms Middelaldercenter, hvorimod hotel og hostel bliver en selvstændig virksomhed, der vil fungere juridisk uafhængigt af Bornholms Middelaldercenter. Overnatningsfaciliteterne vil blive ejet og drevet af et selvstændigt konsortium. Der er behov for mere plads i forbindelse med indgangspartiet. Et nyt indgangsparti skal fungere som et ikon for centret (i lighed med f.eks. Tivolis hovedindgang) og bruges til indendørsaktiviteter i tilfælde af dårligt vejr, så som udstilling, lejrskoleaktiviteter, butik, billetkøb, foredrag og spisning samt rollespilsstation og som center for middelalderspil (både elektroniske og ikke elektroniske spil). Centralt er det, at alle gæster vil passere igennem indgangspartiet (og gerne butikken) både på vej ind og på vej ud. Det er også i indgangspartiet, man vælger, om man vil ud i det historiske landskab med landbohuse, landevejskro, bondegård, kulsvier, den befæstede stormandsgård og meget mere - eller om man vil besøge middelaldereksperimentariet. Det vil altså være muligt kun at besøge en enkelt af attraktionerne men langt de fleste billetter vil blive solgt som kombinerede billetter. Eksperimentarium Etablering af et oplevelsesunivers i forbindelse med middelaldercentret 9

10 middelaldereksperimentarium (overdækket) bl.a. med udspring i middelalderens teknologiske opfindelser. Eksperimentariet tager udgangspunkt i teknologiske opfindelser i perioden år Størstedelen af eksperimentariet vil blive placeret under tag, således at det kan benyttes hele året. Det er nødvendigt fra starten at tænke på et stort forlystelses- og oplevelseselement, der kan trække nye gæster til centret år efter år - og samtidig øge genbesøgsprocenten. Eksperimentariets fysiske ramme i n d g å r s o m e n h e lhed m ed temahotellet. Således forstået, at hotel og eksperimentarium bliver en del af et større middelalderbyggeri. Æbelholt kloster eller Hammershus kunne fungere som inspirationskilde for selve bygningsmassen. Selve byggeriet og interiør vil være moderne arkitektur og design, men dybt inspireret af middelalderen. Temahotellets gæster vil kunne gå direkte fra hotellet og ind i eksperimentariet. Overnatningsfaciliteter. Når kærneværdierne er styrket, er det tid til at udvide med overnatningsfaciliteter. I første omgang vil der blive bygget et hostel (vandrehjemslignende overnatningsfacilitet), og senere vil der blive tale om et egentligt hotel. Hotel og hostel vil ligesom velkomstbygningen og experimentariet blive bygget i moderne arkitektur og design, men dybt inspireret af middelalderen herunder vil det være naturligt at Rundkirkerne, Lilleborg, Hammershus, og klostre vil give inspiration til arkitekten. Hotellet skal have ca værelser samt indeholde faciliteter til afholdelse af møder og konferencer. Kunderne til hotellet vil typisk være erhvervskunder, par uden børn samt børnefamilierne. Børnefamilierne vil typisk toppe i skolernes sommerferie - mens erhvervskunder vil være at finde på hotellet året rundt. Med sin unikke beliggenhed og med et væld af oplevelser i baghaven vil hotellet kunne tiltrække gæster fra hele Europa hvilket vil komme til at sætte Østerlars og Bornholm på det internationale landkort. Det vil blive et fantastisk aktiv for hele øen. Det var lidt om, hvad der rører sig i Østerlars lige på tiden og tilbage er der bare at sige: Glædelig jul og godt nytår til alle! Niller 10

11 Boganmeldelse: Børns klædedragter Af Lene Steenbuch Så udkom endelig Camillas hæfte om børnedragter. Det er et omfangsrigt hæfte på hele 27 sider, så det er nærmere en bog. Som Camilla påpeger i begyndelsen af skriftet, er middelalderens børn ikke beskrevet ret meget, hverken deres livsbetingelser eller deres klædedragter. Dette gælder såvel i selve middelalderen som i senere historieskrivning. Derfor er dette hæfte ekstra velkomment, og fortjener udbredelse langt ud over vores eget middelaldercenters område. Camilla fortæller glimrende om børns klædedragter - lige fra de små svøbelsesbørns over småbørns til de større børns dragter - og kommer i det hele taget meget grundigt omkring emnet. En sjov ting er, at Camilla viser flere måder, hvorpå de små svøbelsesbørn var viklet stramt i tøjstykker. Der er masser af illustrationer i bogen, efter middelalderens kalkmalerier og bogillustrationer af børn i deres klædedragter, og der er vist interessante snitmønstre af eksisterende middelalderbørnetøj, bl.a. en finsk børnedragt af hørlærred fra Rauma, der vist er ukendt for de fleste. Desuden er vist snit på uldkjortler fra nordbofundene i Grønland. Camilla er altid nøje med noter og litteraturliste, så man kan se, hvor hun har sin viden fra, og så man selv kan gå videre med studiet, hvis man har lyst til at fordybe sig yderligere. Vi skal være taknemmelige for, at Camilla har lagt så stort et arbejde i at formidle af sin store viden for os middelalderfolk Camilla Luise Dahl: Børns klædedragter i middelalderen. Bornholms Middelaldercenter. Layout Pia Girotti 11

12 Hvem var: biskop Eskil Af Bjørn Ørding-Thomsen Eskil var en af 1100-tallets største personligheder i dansk landspolitik og kirkepolitik. Eskil blev født ca og hørte til den mægtige Thrugot-slægt og havde derfor de bedste muligheder for at sætte sit præg på samfundet. Det lykkedes. Thrugot-slægten Svend Thrugotsen (død omkring 1086) var søn af Thorgaut Ulfsson (1032-) og Thorgunn (1036-). Formentlig oprindeligt kaldt Thorkild. Svend og broderen Astrad var ifølge Knytlinga Saga Knud den Helliges hirdsmænd. De ledsagede ham, da et oprør i Jylland brød ud og forsvarede ham under kampen i St. Albani Kirke, Odense. Han var far til Ærkebiskop Asser, Svend, Biskop i Viborg, Christiern, Agge og farfar til Ærkebiskop Eskil (Kilde: Wikipedia) Eskil startede sin uddannelse på katedralskolen i Hildesheim. Efter hjemkomsten må han have følt sig hævet over kirkeloven, for han giftede sig og fik en datter, der blev gift med Knud den Helliges barnebarn. Ægteskab er unægtelig overraskende for en kirkens mand. Alligevel fortsatte Eskil sin kirkelige løbebane og blev kannik i Lund, hvor hans onkel, Asser, var ærkebiskop. Senere (i 1131) blev han udnævnt til domprovst i Lund - og her begyndte hans kirkepolitiske arbejde. Bispesædet var under pres - den tyske kejser ville have det underlagt bispesædet i Hamburg. Eskil lagde hårdt pres på Asser, og det lykkedes dem at bevare det danske ærkebispesæde i Lund og d e r m e d d e n d a n s k e k i r k e s selvstændighed. Eskil opfordrede biskop Asser til at støtte kong Erik Emune, der vandt det store slag ved Fodevig og dermed sikrede sig kongemagten. Kongen kvitterede ved at indsætte Eskil på bispesædet i Roskilde (1134), hvorved Eskil fik et mere solidt grundlag for sit politiske virke. I 1135 støttede Eskil stormanden Peter Bodilsen ved oprettelsen af Skt. Peders Kloster i Næstved. Senere (mener man) grundlagde han augustinerklostret på Eskilsø i Roskilde Fjord (det, der senere flyttede til Æbelholt). På denne tid begyndte han at tage afstand fra Erik Emune, hvis grusomhed og voldsomhed bl.a. gik ud over kirken. Eskil og Peter Bodilsen rejste sjællænderne til oprør mod kongen - men det slog fejl, og Eskil måtte efterfølgende betale store bøder til kongen. Samtidig mistede han chancen for at overtage Assers ærkebispesæde i Lund, da denne døde i Da Erik Emune kort efter blev dræbt, lykkedes det Eskil - med stor støtte fra kannikkerne i Lund - at overtage ærkebispesædet. Den nye konge, Erik Lam, var ikke meget for det valg, men af angst for et skånsk oprør accepterede han Eskil på posten, og inden længe 12

13 kunne Eskil benytte sine fremragende evner til at påvirke kongen og hans politik. Snart efter kom Eskil igen i problemer, da kongens fætter, Olav, opkastede sig til konge over Skåne. Eskil blev overrumplet og var tvunget til at støtte Olav. Det lykkedes ham at flygte til kong Erik, men Olav indsatte en ny ærkebiskop (som også hed Eskil) i Lund. Kong Erik fik dog snart besejret og forjaget Olav, og hans biskop blev hængt. Olav fortsatte dog med at angribe Sjælland, og det lykkedes ham at dræbe biskop Rike af Roskilde. Dette fik Eskil til at skrive til paven, og Olav blev lyst i band i Der var nu ro i Danmark, og Eskil udnyttede sin position og fik store gaver til ærkebispesædet (og sig selv) af kongen. Blandt andet fik han overdraget Esrum på meget favorable vilkår og grundlagde her et benekditinerkloster. Cistercienserlegende Under sit skoleophold i Hildesheim blev Eskil meget syg og så sig allerede i skærsilden. Han blev imidlertid reddet af Jomfru Maria ved at love at bringe hende 5 skæpper af 5 forskellige slags korn. En klerk udlagde det således, at Eskil skulle blive en stor mand i kirken og rundlægge 5 klostre af forskellige ordner. På denne tid var Eskil også kommet i forbindelse med Bernard af Clairvaux, der var denne tids altdominerende kirkefader. Eskil blev grebet af Bernards store arbejde, der havde givet det europæiske kirkeliv et stort opsving - s p e c i e l t B e r n a r d s o r d e n, Cistercienserne, imponerede Eskil, og i 1144 stiftede han det første danske cistercienserkloster, Herrisvad i Skåne. I denne periode afsluttede Eskil også sit største bygningsværk, Domkirken i Lund. Kirken blev indviet den 1. september 1145 i en stor forsamling af biskopper. Efter Erik Lams død begyndte en ny turbulent tid for danskerne og dermed også for Eskil. Han betragtede den verdslige magt med stor skepsis og kæmpede derfor for kirkens interesser i tronstriden mellem Svend Eriksøn og Knud Magnussøn. Han gik ikke imod Svend, der lod sig udråbe til konge i Skåne, men så samtidig bedre fremtid for kirken under Knud - og da Knud kom med sin flåde til Øresund, brød han åbent med Svend- men Knud gik ikke i land og Eskil blev taget til fange af Svend og holdt i forvaring i sin egen domkirke. Denne situation viste sig dog at være uholdbar for Svend, og Eskil udnyttede straks dette. Han lod sig ikke forsone med Svend, før denne gav ham store landbesiddelser - herunder 3 af Bornholms 4 herreder. I 1147 fejrede han den triumf at få begge kongerne til at gå sammen på korstog mod venderne (noget Bernhard af Clairvaux havde opfordret til). Korstoget var ingen succes, og Eskil mistede sin politiske indflydelse. Træt af stridighederne med kong Svend, besøgte Eskil (i 1152) Clairvaux og bad om at blive munk her. Bernhard afslog dog dette under henvisning til, at Eskil stadig ville kunne udrette meget for kirken i Danmark. Som følge heraf fik Eskil 13

14 munke fra Clairvaux til at drage til Esrum og omdanne klostret til et cistercienserkloster (i 1153 eller 1154). Striden med Svend fortsatte, og da Knud og Valdemar rejste sig mod Svend, stillede Eskil sig på deres side. Da Svend måtte flygte fra Danmark (1154) modtog Eskil flere godser til Esrum fra Knud og Valdemar. Efter dette rejste Eskil til Clairvaux og Cluny og videre til paven (i 1156), der sikrede ærkebispesædet i Lund stillingen som primas for Sverige og pavens repræsentant (legat). På hjemvejen blev Eskil overfaldet af den tyske kejser, Frederik I, der ville sikre ærkebispeværdigheden for Hamburg- Bremen. Dette var starten på den store strid mellem kejseren og paven. Fra sit fangenskab skrev Eskil til de danske konger og bisper, at han fortsat ville forsvare sit fædrelands og sin kirkes ret, og at han ikke ønskede at blive løskøbt. Dette skete alligevel i 1157, og han vendte tilbage, netop da Valdemar 1 (den Store) fik eneherredømmet over Danmark. Forholdet mellem Eskil og kongen var godt, og Eskil deltog med største iver i de første korstog mod venderne. Kongen støttede på sin side Eskil ved grundlæggelsen af Vitskøl Kloster (1158), der blev et datterkloster af Eskils yndlingskloster, Esrum. Desuden grundlagde Eskil - med kongens støtte - også præmonstratenserklostret i Tommerup i Skåne (1161). Det fredelige forhold mellem stat og kirke varede dog ikke ved, da Valdemar tog den tyske kejsers side i striden med paven. Eskil måtte nødvendigvis støtte paven (Alexander III). Da yderligere nogle af Eskils skatte var blevet røvet på holstensk grund, og kongen ikke ville støtte ham i kravet på at få dem tilbage, og da kongen havde fordrevet biskop Esbern i Slesvig og indsat en ny biskop der, tabte Eskil besindelsen og bandlyste den nye biskop og alle hans tilhængere i deres egen kirke og i kongens nærvær. Derefter flygtede Eskil for at starte en fejde mod kongen. Absalon prøvede at mægle - men forgæves. Eskil måtte søge tilflugt på svensk grund, og hans stærkeste værn i Nordsjælland, Søborg, overgav sig til kongen. Eskil var besejret og måtte købe sig til en ydmygende fred med kongen: han måtte afstå Søborg og (vist nok også) de bornholmske besiddelser (1161). Eskil slog sig nu ned i Clairvaux og i Sens (hos pave Alexander III) de næste 7 år. Han opretholdt dog forbindelsen til Norden og indviede selv ærkebiskop Stefan i Upsala (1164). Absalon havde travlt i mellemtiden med at få Valdemar til at vende sig fra den tyske kejser og gjorde alt for at forbedre forholdet til Cistercienserne, der jo stod Eskil nær. Efter pavens direkte opfordring blev han til sidst forsonet med Eskil, der vendte tilbage til Danmark og var med på det berømte erobringstogt til Rügen. På samme tid søgte Eskil at kristne esterne ved hjælp af den franske missionær Fulke, og han overlod Johanniterne en kirke i Lund, for at få deres hjælp til de baltiske korstog. Desuden fik han grundlagt flere cistercienserklostre i de vendiske lande 14

15 med munke fra Esrum, et benediktinerkloster i Lund og et præmonstratenserkloster i Væ (underlagt Tommerup). Som følge af forsoningen med kongen støttede Eskil Valdemars ønske om at få dennes far, Knud Lavard kanoniseret. I 1170 forestod Eskil skrinlæggelsen af Knuds relikvier i Ringsted og foretog ved samme l e j l i g h e d d e n f ø r s t e d a n s k e kongekroning af Valdemars søn, Knud (IV). Selv om Eskil var tynget af alderen, deltog han stadig i vender(kors)togene, og i Skåne fik han indført Den Skånske Kirkelov samt tiende, hvad skåningerne hidtil havde modsat sig. I 1174 blev længslen efter klosterlivet for stor, og Eskil boede i Clairvaux i 2 år. Da han vendte tilbage til Danmark (1176) opdagede han, at hans dattersønner var med i en sammensværgelse mod Valdemar, og at sammensværgelsen var blevet opdaget. Sorgen gav Eskil et slagtilfælde, og da han ikke kunne skaffe sine nevøer tilgivelse, besluttede han at blive munk i Clairvaux. Paven gav sin tilladelse til dette og gav ham desuden lov til selv at udpege sin efterfølger til ærkebispesædet i Lund. Eskil udnævnte Absalon til sin efterfølger. Derefter levede Eskil som almindelig - men højt respekteret - munk i Clairvaux, og da han døde (6. el. 7. september 1181), blev han begravet bag højalteret i Skt. Peders Kapel i klosterkirken - lige bag ved den hellige Bernard. Selv om cistercienserne fejrer ham som en helgen, er han aldrig blevet kanoniseret. Kilde: primært Salmonsens Leksikon. Saxo har i sin 14. bog af krøniken lange beskrivelser af Eskil - og ikke mindst Valdemar og Absalon. Louis Moe har her flere herlige tegninger af Eskil (som ikke kan bringes her pga. ophavsrettighederne). Lenes flotte broderi på centrets bispekåbe. Et flot arbejde som nok var en biskob værdig. 15

16 Valdemar Sejrs dronninger Af Ole Boyer Pedersen Det var under Valdemar Sejr 1202 til 1241 at Danmarks magt og udstrækning var størst, og det var ikke fordi han vandt alle de slag han deltog i. Danmarks våbenmagt bestod af en ledingsflåde med soldaterne som besætninger på skibe. Efterhånden som den blev flitigt brugt, en veltrænet og slagkraftig offensiv styrke, når først den var samlet. Med al den krigen og ufred i hans regeringstid må det have været en stor belastning for den almindelige dansker. Det er ikke meget vi kender til dronninger i den tidligere historie, men med Dagmar og Bengerd er det ligesom, der bliver sat krop og sjæl på et navn. De er de første, vi synes at kende personligt, fordi de er beskrevet i folkeviserne. At det så måske er et overdrevet ry der er sat, godt eller ondt er en anden sag. Kong Valdemar Sejr blev gift med Margrethe Drahomira af Böhmen, senere kendt som Dronning Dagmar. Dagmar havde ry for at være en mild og vennesæl dronning, og hun fødte en søn Valdemar (den Unge). Dronning Dagmar blev syg og døde 1212 i Ribe til danskernes store sorg. I følge folkevisen bad hun kongen om ikke at ægte Bengerd "thi hun er så besk en blomme". Meget tyder på, at kongen allerede dengang kendte til prinsesse Berengaria (fordansket til Bengerd) og havde et godt øje til hende. Men ingen ved hvor, hvornår og hvordan, de lært hinanden at kende. Der er udtænkt flere forklaringer på deres bekendtskab. En af dem er, at kong Valdemars søster Ingeborg, gift med Philip August af Frankrig, har haft en finger med i spillet. Berengaria var datter af den portugisiske konge Sancho 1. og søster til hans efterfølger, Alfons 2., og til grev Ferdinand af Flandern, hos hvem hun synes at have opholdt sig før sit bryllup. Berengaria var ualmindelig smuk og ægtede i ung alder kong Valdemar 2. af Danmark i Hendes moder, dronning Dulce, døde i 1198, og faderen, Sancho I, døde i Hun var altså forældreløs, da hun blev hentet til Danmark af den gejstlige Gunnar, og snart derefter fødte hun kongeriget de 3 efterfølgende konger, 16

17 Erik d.4 Plovpenning, Abel og Kristoffer. Gunnar blev abbed (1216) på Øm Kloster, hvor sansynligvis han skrev Jyske Lov eller en væsentlig del deraf, samtidig med at Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland (1219), og 3 år senere (1222) blev han biskop i Viborg. Danskerne sørgede endnu over den godhjertede dronning Dagmar, så det var ikke nemt for den nye dronning at vinde god vilje hos sin mands undersåtter. Desuden var Berengaria nærmest Dagmars modpol: hun havde ben i næsen og var tilmed en ret ærgerrig pige. Danskerne kaldte hende 'en besk blomme' og gav hende skyld for de skattebyrder, som forsurede deres liv. Det sidste var vistnok ufortjent. Hun døde, som så mange i den tid, inklusive muligvis Dagmar, i barselsseng i 1221, vistnok i sit 31. år. At føde børn var en livsfarlig pligt for en dronning, men det var nødvendigt med mange børn for at kunne skabe forbindelser og skabe fred med nabolandenes fyrster og konger ved at indgifte slægterne. Arrangerede ægteskaber var standard dengang. Jyske Lov blev vedtaget af den forsamlede magtelite på Valdemar Sejrs dødsleje (1241). Der er mange myter og fortællinger om Valdemar Sejr, så som denne: Valdemar var en tænksom mand, og engang han skulle ud at ride, faldt han i tanker ved den opsadlede hests side og stod der i dybe tanker resten af dagen. Ingen turde bryde ind og forstyrre kongen, før han kaldte på sin page og straks beordrede ham til at rejse til en klog mand i Sverige for at stille spørgsmålet: Hvad er det der bekymrer mig. Svaret kom tilbage: Du tænker, hvordan det vil gå dine sønner og riget. Dertil er svaret at alle 3 sønner vil blive konger. Hvordan det ville gå riget blev ikke besvaret. Som vi ved, gik det ikke godt. Erik d.4 Plovpenning efterfulgte sin far, men blev myrdet af Abel, som ikke regerede længe, før han selv døde. Abels sønner blev forbigået ved kongevalget, og dermed var Kristoffer konge. Dette startede en bitter strid, som sønderrev riget. Han døde pludselig i Ribe (29.maj 1259) af forgiftet altervin. Den historisk interesserede konge Frederik d.7. fik i 1855 åbnet Bengerds grav, og der fandt man et fint formet skelet og nogle silketøjsrester samt hendes fletning. Dronning Bengerds hovedskal med helt fejlfrie tænder blev der taget en gipsafstøbning af, og den opbevares i Skt. Bendts Kirke i Ringsted hvor Dagmar, Valdemar Sejr og Bengerd ligger side om side i kirkens gulv. Dagmarkorset blev fundet i 1683 ved Dronning Dagmars grav. Men om det har nogen sammenhæng med hende, er meget usikkert. Det originale Dagmarkors findes på Nationalmuseet og er et p r a g t f u l d t b y z a n t i n s k emaljearbejde på guld. 17

18 Om Herolden Af Bjørn Ørding-Thomsen Hvad synes I? Det er ret sjældent, at vi hører jeres mening om Herolden og det er lidt ærgerligt. Vi kan selvfølgelig tolke de manglende tilbagemeldinger, som tegn på, at I er tilfredse med indholdet. På den anden side kan det jo også være udtryk for, at I ikke gider læse Herolden, fordi den er uinteressant. Så fortæl os, hvad I mener om vores blad: Er de emner, vi fortæller om, interessante? Er der nogen emner, der bliver skrevet for meget om? Savner I artikler om andre emner? Skriver vi på den rigtige måde? Er det for tørt og kedeligt? Eller skriver vi ikke seriøst nok? Lad os høre din mening. Mail-adressen er: Vil I bidrage? Vi er altid glade, når I sender os artikler. Det kan være oplevelser, der er relateret til middelalderen eller Centret eller det kan være beskrivelser om hændelser eller personer i middelalderen eller... Indsendte artikler Artikler bedes sendt elektronisk som en del af en mail eller på et elektronisk medium (dvd, cd eller diskette). Formatet skal være genkendeligt for Word dvs. et dokument, der er skrevet med Word, Works, Wordpad eller notesblokken, eller som en del af en mail. Redaktionen bestemmer suverænt, om en indsendt artikel skal bringes i Herolden. Er der småfejl i artiklen (stavefejl, kommafejl o.l.), retter vi dem uden videre. Er der fejl eller unøjagtigheder i indholdet, ændrer vi kun teksten efter aftale med forfatteren. Artiklen vil hvis der ikke er væsentlige grunde til at afvige blive sat op med Heroldens stadard for typografi. Billeder Vi kan ikke gengive billeder, der står som en del af et Word-dokument. Vi er derfor nødt til at have billederne som separate filer i formaterne JPG, GIF eller PNG (f.eks. som en fil med navnet billede2.jpg ). Er billedet stort nok, sørger redaktionen for den endelige tilpasning. Er billedet for lille, vil det normalt ikke blive bragt. Erfaringsmæssigt giver kravene til billedstørrelse tekniske problemer, så 18

19 her er en kort vejledning baseret på det gratis billedbehandlingsprogram Irfanview. Billedets enkelte punkter (eng.: pixels) skal stå tæt, for at billedet ikke virker kornet ved trykningen. Derfor skal billeder til en enkelt spalte i Herolden indeholde 1000 billedpunkter i bredden. Skal billedet stå henover begge spalter, skal det indeholde 2000 billedpunkter i bredden. Billeder, der er taget med et moderne digitalkamera, vil let kunne leve op til disse krav. Har du derimod billeder fra en anden kilde, kan du risikere, at billederne er for små til at kunne gengives rimeligt i Herolden. Vil du indsende billeder med elektronisk post, kan det være nødvendigt at skære billedet ned til den rigtige størrelse (1000 eller 2000 pixels i bredden), da postsystemet kan have en begrænsning på, hvor store mails, det vil håndtere, Du kan se dit billedes egenskaber i programmet Irfanview ved at gå ind i menupunktet: Image og derefter Resize/Resample.... I venstre side af skærmbilledet vises billedets nuværende størrelse, og i feltet Set new size: kan du angive 1000 pixels (eller 2000). Herved bliver billedets størrelse ændret til den rigtige størrelse for Herolden (husk at gemme det - men ikke oven i dit eget, originale billede, der sikkert er meget større). Vil du kun benytte et udsnit af et af dine billeder, kan Irfanview også hjælpe dig med det. Med musens venstre knap nedtrykket kan du indramme et udsnit af dit billede, og med menupunktet Edit og Crop selection bliver udsnittet et selvstændigt billede, som du herefter kan give det rigtige antal billedpunkter som beskrevet ovenfor. Ophavsret Både tekst og billeder på nettet og i bøger er beskyttet af loven om ophavsret. Det betyder, at vi ikke må gengive tekst eller billeder uden tilladelse og hvis vi overtræder dette, kan vi komme til at betale tusindvis af kroner for forseelsen. Det er forfatterens opgave at sikre sig, at en artikels indhold ikke strider mod loven. Det er vores erfaring, at man ofte får lov til at reproducere materiale fra internettet, hvis man oplyser om formålet (et internt blad, der udsendes i mindre end 500 ekspl.). 19

20 Plantefarvning Af Anne Bertolt En dag i september, det var råkoldt med både regn og sol, var der planlagt en farvedag. Den blev min debut som aktiv på centret. Et stykke uldstof, der skulle blive til hoser til en medarbejder, skulle farves olivengrønt. Peter Pedel havde fyldt vand i kogekarret på forhånd, så dagen kunne starte med, at vi tændte op under den store jerngryde ved farverhuset. Inden havde Helle klædt mig varmt på i en smuk middelalderdragt. Lone Køie, som er en alsidig farver, praktikant Camilla og jeg gik med hver en lille grensaks ud og indsamlede båndpil. Bladene delte vi fra kvistene og kom i badet, mens vi stadig fyrede op under gryden med b r ænd estyk ker. Det var herligt at gå og samle pil og sludre over badet med hinanden og med gæster, som var interesserede i processen. Et hold skoleelever kom til og Lisbeth gåsemor fortalte levende om livet og kosten i middelalderen. Gæssene omkring hende gjorde stor lykke. Drengene øvede sig i at lade som om, de ikke var bange for de store fugle, som passede på deres territorium og gjorde sig farlige, når de kom nær. Pileblade skal indsamles ved Sct. Hans eller 1. august, men vi var forhåbningsfulde, de så stadig ud til at indeholde farve. Med bladene, som optimalt skal være 4 gange stofmængden, kom Lone alun i. Her skal anvendes % af farveemnet, og det tilsættes for at farvepartiklerne kan fæste sig. Da vandet havde nået næsten kogepunktet, mens vi flittigt havde rørt i gryden, var stoffet blevet sart lysegult. Ikke lige farven til mandehoser. Nu plukkede Lone noget farvevau og tilsatte. En pæn gul, men stadig meget lys farve fremkom. Hanne, en fast medarbejder, var kommet til og lovede at tage stoffet op, når badet var kølnet ned. Stoffet skulle blive olivengrønt, og det blev det senere, da der kom jernvitriol til. Med plantefarvning er udfaldet ikke til at sige på forhånd. Det gør det særlig spændende. Mange faktorer indgår. F.eks. årstid, mængden af planter, hvor de er indsamlet, er de tørret, hvad nr. bad er det, vandet med planterne kan jo farve så længe, de afgiver farve, og der kan tilsættes forskellige salte. Erfarne farvere har lavet bøger og opskrifter om emnet, og jeg har fået mod på at lære mere om planter og farvning. 20

21 Boganmeldelse: Det sande ansigt Af Bjørn Ørding-Thomsen Denne bog handler ikke specielt om middelalderen - eller om Centret - men alligevel er den meget relevant for os. Den handler om ligklædet fra Torino, der muligvis er en direkte afbildning af Jesus i graven. For at undersøge, om dette kan være tilfældet, er en række forskere verden over med forskellige specialer gået i gang med en række minutiøse undersøgelser af ligklædet. Det er disse undersøgelser, der beskrives i bogen, og det er spændende at se hvor meget man kan finde frem til med de nyeste teknikker. Ligklædet er et hørklæde på 4,42m gange 1,4m vævet i sildebensmønster. På klædet er der aftegnet en nøgen mandsskikkelse - forfra og bagfra - hvor man ret tydeligt kan se ansigtstræk samt en række sår. Ligklædets historie er kendt fra midt i 1300-tallet, hvor klædet blev udstillet af Geoffroi de Charny (ham med Bogen om ridderlighed). Før den tid, er der ingen sikker viden om klædet - men mange myter. Der ligeledes en lang række nyere teorier om, hvad ligklædet egent lig er - lige fra et fotografisk selvportræt af Leonardo til forskellige former for malerier, men undersøgelserne kan ikke underbygge nogen af disse teorier. Derimod er der flere undersøgelser, der støtter teorien om, at der er tale om et ligklæde fra omkring år 0 og fra området omkring Jerusalem. Yderligere kan undersøgelserne sandsynliggøre nogle af de gamle myter om ligklædets første år. En af undersøgelserne er en sammenligning af beskrivelser i Bibelen af Jesu sår med de aftegnede sår på klædet. Der er forbavsende god overensstemmelse. En række mikroskopiske undersøgelser af støv fra klædet (krystallografi og pollenanalyse) indikerer ret klart, at klædet har været i nærheden af Jerusalem og i Tyrkiet og med rimelig sandsynlighed har været brugt til en begravelse i Jerusalem. Der er lavet en C-14 undersøgelse af klædet - og den viste, at klædet var fra 21

22 mellem 1260 og Efterfølgende har det vist sig, at den del af klædet, der blev undersøgt, var fra en reparation af klædet - og efterfølgende har man ikke fået lov til at tage prøver af klædet til nye C-14-undersøgelser. Et stort spørgsmål står stadig åbent: Hvordan blev legemet aftegnet på ligklædet. Bogen omtaler 2 teorier for dette - men ingen af dem virker særligt overbevisende på mig. Bogen er fremragende - som beskrivelse af baggrunden for en af Den Katolske Kirkes vigtigste relikvier - som beskrivelse af fortidens teknikker - men først og fremmest som beskrivelse af historieforskning. Den kan anbefales på det varmeste. Niels Svensson: Det sande ansigt. Jesus og ligklædet i Torino. Gyldendal 2007 ISBN Nyt fra lavene Skrædder-lavet Vi holdt efterårsmøde, søndag den 4 oktober. Ekskursion til København, til National Museets afdeling i Brede, hvor Nordbo dragterne er opbevaret. Er under planlægning, vi venter svar fra Brede Museum. Camilla Luise Dahl som er can.mag. Vil holde et foredrag i Januar, om sammensætningen af dragter Skrædderlavet forsætter med at reparere dragter og fremstille nye til Centeret. De ca. 40 flag som vi syede i 2005, er meget flossede efter stormen under markedet i år og skal repareres. Har du lyst til at hjælpe til med reparationerne og sy dragter, kontakt Helle Pfeiffer mobil Mail: Bøger og Hæfter. Else Østergård, som har skrevet bogen: Som syet til jorden om nordbodragterne, er ved at udgive et tillæg til bogen, hvor der er opmåling af dragter/ mønster er med. Camilla Luise Dahl, har skrevet mange historiske hæfter om middelalderdragter. Pelisson: Kapper og kåbetyper. Kan købes på Bornholms Middelaldercenter. Middelalderens ærmeløse dragter, surcot. Kan købes på Bornholms middelaldercenter Brog og særk, mands og kvinde undertøj i middelalder. Kan købes Middelaldercenteret, Nykøbing Falster. Undervisning i broderi og nålebinding. Jeg vil gerne give undervisning i broderi og nålebinding (gratis selvfølgelig), men det må foregå på min privatadresse, da jeg ikke mere magter at slæbe alle mine bøger, mapper m.v., 22

23 endsige mig selv :) med ned på centret. Jeg foreslår foreløbig følgende datoer i begyndelsen af 2008: Mandag d. 21. januar, tirsdag d. 5. februar, onsdag d. 20. februar, alle dage klokken Grunden til, at jeg har valgt forskellige ugedage er, at nogle måske går fast til noget på en af ugedagene, så der er større chancer for, at der er en dato, der passer, når det er forskellige dage. Disse datoer kan dog ændres, hvis ingen kan på de foreslåede datoer. Ønske om andre datoer samt tilmelding til de foreslåede aftener skal ske et par dage før på telefon: eller mail: Min adresse er: Hammershusvej 20 Sandvig 3770 Allinge. Med venlige hilsner Lene Steenbuch. Hildegard-lavet Vi er startet her i november med en dobbelt filmaften, hvor vi har vist Jan Guillou s tv-udsendelser om baggrunden for Arn-bøgerne og -filmen. Den 13. december fortæller Nikolaj om 'Altertavler og kirkeindretning'. Den 10. januar: er Nikolaj igen på - denne gang med Talmagi mm. og den 31. har vi igen filmaften: Kingdom of Heaven. Den 21. februar fortæller Thomas om Vadstena - det er forberedelse til aprilturen. Den 13. marts vil Bjørn forsøge at give et overblik over Naturvidenskab i middel-alderen. Den 3. april fortæller Yvonne om Dukketeater i middelalderen. Endelig afslutter vi vintersæsonen den april med en Tur til Vadstena, som Thomas arrangerer. 23

24 Foto af Erik Frederiksen 24

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

ind i historien 5. k l a s s e

ind i historien 5. k l a s s e find ind i historien 5. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 5. klasse Valdemarstiden 1157-1241 Jyske Lov fra 1241 er den første lov, der kom til at gælde i hele det danske rige. Jyske Lovs fortale begynder

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Spil på museet. Engagerende formidling

Spil på museet. Engagerende formidling Spil på museet Engagerende formidling Denne flyer er en samling af idéer og koncepter, som Rollespilsakademiet har lavet med museer. Der er små koncepter som let kan implementeres i enhver formidlingsstrategi

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Introduktion til billedbehandling med IrfanView

Introduktion til billedbehandling med IrfanView Introduktion til billedbehandling med IrfanView I takt med at digitalkameraer bliver billigere og efterhånden snart er hvermands eje, stiger behovet også for at kunne behandle sine billeder på en nem,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Hold Øje uge 6. Så er det vinterferietid. Håber I alle får en god uge. Vi ses igen på mandag 8 dage kl. 9.15 Mange hilsner Peter

Hold Øje uge 6. Så er det vinterferietid. Håber I alle får en god uge. Vi ses igen på mandag 8 dage kl. 9.15 Mange hilsner Peter Hold Øje uge 6 Så er det vinterferietid. Håber I alle får en god uge. Vi ses igen på mandag 8 dage kl. 9.15 Mange hilsner Peter BØF forældre på skolebænken. Onsdag var hele overbygningen inkl. forældre

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

DEN 2009. KNU Januar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32. Årgang Nr.316. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2009. KNU Januar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32. Årgang Nr.316. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Januar DEN 2009 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32. Årgang Nr.316 Side 1 Henning Christensen Arny Juul Munch Jytte Normann Andersen Britta Bang Bæk 8. Januar 13. Januar 18.

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Midsommer i Sverige 21. juni - 28. juni 2013. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Midsommer i Sverige 21. juni - 28. juni 2013. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Midsommer i Sverige 21. juni - 28. juni 2013 Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Sverige 21. 28. juni 2013 med forberedende dage på Løgumkloster

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Temadage 13.-15. oktober 2014

Temadage 13.-15. oktober 2014 Temadage 13.-15. oktober 2014 Østfyns Produktionsskole Marslev Byvej 35-65 32 46 OO en skole i virksomhed - en virksomhed i skolen Temadage: Vi vil gerne have lov til at invitere dig og dine kammerater

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere