1. Indledning Semesterbinding Metodiske tilgang Feltobservation ved Dome of Visions...18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning...4 2. Semesterbinding...9 3. Metodiske tilgang...11 4. Feltobservation ved Dome of Visions...18"

Transkript

1 Abstract This study investigates the use of aesthetics with the purpose of achieving a certain interest and thereby resulting in a beneficial economic outcome. The use of aesthetics has changed drastically since the term first was introduced in the 18th century during the Enlightenment as a branch of philosophy dealing with the nature of art and beauty. Since then, the use of aesthetics has overtaken the fields of business and is now an effective tool used by companies to enhance their image and ultimately their capital. The study focuses on the aesthetic construction Dome of Visions, which is built by the construction company NCC as a way of expressing sustainable value and branding of themselves and their future buildings on Krøyers Plads, where the dome is situated. Fieldwork at Dome of Visions and qualitative interviews with guests at the dome and other relevant people is used to form an empirical case, which leads to an understanding of NCC s use and special interest with the dome as a promotional aesthetic artifact. Relevant topics, consisting of the history of Krøyers Plads, aesthetics and society, the politics of artifacts and greenwashing, are explained to illustrate the problem, which, together with an empirical analysis, eventually leads to the conclusion: NCC uses Dome of Visions to communicate green value and thereby strengthening their image as a sustainable company through the domes' aesthetic and political values. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Fremgangsmåde Afgrænsning Semesterbinding Subjektivitet, Teknologi og Samfund Teknologiske Systemer og Artefakter Metodiske tilgang Det kvalitative forskningsinterview Feltarbejde Feltobservation ved Dome of Visions Feltdagbog 14/ Feltdagbog d. 19/ Sammenfatning af 16/4 og 19/ Feltdagbog 24/ Kampen om Krøyers Plads - Betydningen i et historisk perspektiv Modstand til nu Danmarks dyreste lejlighed Domen

3 6. Æstetik og samfund Læren om den sanselige erkendelse Æstetiseringen Æstetik, økonomi og politik Artefakters politiske karakter Den intenderede politiske interesse Artefakters autoritære politiske betydning Greenwashing Analyse af NCC s anvendelse af Dome of Visions NCC s fremstilling Brugernes oplevelse Kristine Samson (Visuel Kultur og Performance-Design) Æstetiseringen: En kulturel nødvendighed eller en overdrivelse? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning Brugen af æstetik har gennemgået en stor transformation siden begrebets oprindelse i det 18. århundrede under oplysningstiden. Æstetiske virkemidler ses nu indenfor fagområder, hvor det ikke før er blevet anvendt, hvilket resulterer i en ny interesse i brugen af æstetik i forhold til den datidige forståelse og anvendelse, der var forbeholdt det kunstneriske. Denne stigende tendens til æstetisering af bl.a. virksomheder, artefakter og kommunikation medfølger en række problematikker, som vi i denne rapport vil undersøge. Entreprenørvirksomheden NCC har på Krøyers Plads på Christianshavn opstillet et artefakt i form af konstruktionen Dome of Visions, som de beskriver som værende et bæredygtigt forskningsprojekt. NCC står selv bag finansieringen af dette midlertidigt forskningsprojekt, der har eksisteret under startfasen af NCC s opførelse af deres nye svanemærkede lejligheder på pladsen, indtil den senere transporteres til Århus (Dome of Visions, 2013). Dette artefakt er et eksempel på denne nye anvendelse af æstetiske virkemidler til opnåelsen af en særlig interesse, hvilket vi i denne rapport vil undersøge Problemfelt Krøyers Plads på Christianshavn har fra 1802 til 1998 fungeret som industri- og handelsplads, men først efter denne periode har der været planer og projekter i gang for boligbyggeri på pladsen. To store byggeprojekter på pladsen er siden 1998 gået konkurs, men et sidste 3. forsøg har byggefirmaet NCC endelig fået igennem (Suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011). Sideløbende med byggeprojektet har NCC opstillet den førnævnte dome, som i perioden fra d. 15. Marts til d. 10. Maj 2013 har tilbudt kulturelle arrangementer for københavnerne og fungeret som et mødelokale og forum for erhvervsdrivende og frivillige faktorer, tilsammen for at skabe en æstetisk, autentisk og bæredygtig oplevelse omkring projektet (Habermann, Kuppel Kupper Krøyers Plads, 2013). Gry Worre, programansvarlig for Dome of Visions, beskriver det som et sted, hvor man kan få en sanselig oplevelse, og hvor alle kan byde ind med forslag til 4

5 aktiviteter i domen (Kjær, Drivhus kuppel med eucalyptustræer og koncerter åbner på Christianshavn, 2013). På NCC s hjemmeside beskrives domen også som et forskningsprojekt. Sammen med dette projekt medfølger der en række problemstillinger i forhold til NCC s måde at proklamere hele deres byggeprojekt. Hvad er det, der gør, at det først er det 3. forsøg med byggeri på pladsen, der ender med at lykkedes? Og hvordan spiller NCC s pludselige fokus på bæredygtighed og alternativ branding ind i form af Dome of Visions for opnåelsen af denne succes med projektet? Branding er blevet et udbredt fænomen inden for virksomheders markedsførelse i dag, hvor anvendelsen af æstetiske virkemidler i høj grad er en nødvendighed for at få brugernes opmærksomhed blandt konkurrenter (Bisgaard & Friberg, 2006: 10). Dette har medført en æstetisering, som særligt opstod i 1980 erne, hvor den økonomiske interesse var med til at sætte en ny standard for, hvor omfattende æstetikken er i dag. Dette ses på måden, det æstetiske anvendes på inden for mere omfattende fagområder i hverdagslivet, der førhen lå langt væk fra æstetikkens oprindelige væren, som hovedsageligt var bibeholdt kunsten (Bisgaard & Friberg, 2006: 18). Den omfattende æstetisering, som vi oplever i dag, giver anledning til diskussion om, hvorledes æstetikken længere dækker over noget reelt, eller om den måske nærmere anvendes i et perspektiv, der overdriver betydningen af bestemte forhold (Bisgaard & Friberg, 2006: 14). I vores nutidige samfund har vi accepteret en ny værdi i artefakter. Et artefakt kan nemlig have en politisk karakter, hvor den situerede kontekst er afgørende for dets politiske funktion for samfundet (Winner, 2008). Sågar kan et artefakt have en iboende politisk karakter, altså være afgørende for et sæt givne politiske konsekvenser (ibid.). En virksomhed har altså muligheden for at pålægge et artefakt en intenderet politisk karakter ved at designe artefaktet i forhold til dets situerede kontekst og indlejrede system i samfundet og derved fremme virksomhedens egen økonomiske interesse (ibid.). Idet vi accepterer, at et artefakt kan have en iboende politisk karakter, på både godt og ondt, kan vi da forestille os, at virksomheder også kan bruge artefakter med en 5

6 iboende politisk karakter i en given kontekst, der derved afspejler sig på dem som virksomhed. I vores case ser vi her en problemstilling i form af domens placering på NCC s byggeplads. Vi vil derfor undersøge, om NCC har en skjult økonomisk eller politisk interesse ved deres placering og anvendelse af domen, som er til fordel for dem som virksomhed. I form af domens mulige funktion af politisk eller økonomisk interesse ser vi da en problemstilling i brugernes manglende viden om, hvilken interesse de i virkeligheden støtter. Kan virksomheder bruge artefakter med en iboende politisk karakter til at fremme en skjult politisk eller økonomisk interesse? Ud fra begrebet hvidvaskning, som bruges om folks måde at skjule, at deres penge er ulovligt tjent, er begrebet greenwashing opstået (Dahl, Green Washing, 2010). Greenwashing er ligeledes en slags falsk facade, der opstår i forretningsmæssige situationer for derved at opnå en økonomisk fordel. Dog er greenwashing kun rettet mod grønne udtalelser. Fænomenet er defineret som den paradoksale adfærd, hvormed virksomheder udøver dårlig miljømæssig påvirkning og samtidig har en positiv kommunikation omkring deres miljøvenlighed og bæredygtighed (Delmas og Burbano, 2011: 4). Det er altså forbrugerens ansvar at være kritisk overfor, hvad han/hun støtter enten med sine penge eller med sin tid, fordi ting ikke altid er lige så grønne, som de udgiver sig for. Vi ser her en problemstilling i, at vidensniveauet ikke kan følge med udviklingsniveauet inden for moderne markedsføringsmetoder, idet folk muligvis ikke kender de processer og sammenhænge, som de indgår i. Vi vil derfor undersøge denne stigende tendens til virksomheders benyttelse af falske udtalelser om bæredygtige værdier til fordel for deres økonomiske interesse og promovering. Er Dome of Visions en etisk forsvarlig måde at brande sig selv på for en virksomhed som NCC, eller er der i virkeligheden tegn på en eller flere former for greenwashing? Ud fra disse problemstillinger vil vi belyse omstændighederne omkring NCC s anvendelse af Dome of Visions for dermed at kunne lave en grundig analyse og diskussion af, hvordan og med hvilket formål de bruger dette æstetiske artefakt. Vi vil i denne rapport besvare følgende spørgsmål ud fra det gennemgåede problemfelt. 6

7 1.2. Problemformulering - Hvordan anvender NCC Dome of Visions som et æstetisk artefakt og med hvilken særlig interesse? 1.3. Fremgangsmåde For at opnå en bred forståelse af NCC s brug af Dome of Visions vil vi have en fremgangsmåde i opgaven, som er højt præget af undersøgelse og arbejde omkring casen som værende selve domen på Krøyers Plads. Da domen er let tilgængelig for os rent logistisk og åben for gæster under vores arbejde med projektet, vil vi basere meget af vores empiri på feltarbejde og kvalitative interviews af brugerne og andre relevante personer. Sideløbende med denne empiriske dataindsamling vil vi undersøge den historiske udvikling af Krøyers Plads samt teorier om henholdsvis æstetik, artefakters politiske interesse og greenwashing. Vi vil i analysen holde NCC s udtalelser og anvendelse af domen op imod den viden, vi har tilegnet os gennem vores empiri og teori for derved at kunne redegøre for deres egentlige interesse og brug af domen som æstetisk artefakt. Vores fremgangsmåde kan altså kategoriseres som to sideløbende arbejdsprocesser, hvoraf den ene er den case-relaterede, der resulterer i empiri i form af feltdagbog og interviews som bilag til rapporten. Den anden del er den teoretiske, der danner grundlag for vores viden omkring de forskellige aspekter af problemet, som vi senere hen vil bruge til at analyse og fortolke vores indsamlede empiri og dermed opnå en større forståelse for vores problemstilling. Vi vil dernæst diskutere de forskellige perspektiver, der er ved Dome of Visions som et æstetisk artefakt og til sidst konkludere, hvordan NCC anvender domen som et æstetisk artefakt og med hvilken særlige interesse. 7

8 1.4. Afgrænsning I vores analyse af NCC og Dome of Visions har vi været nødsaget at afgrænse os, da NCC er så stor en virksomhed, at det ville være alt for omfattende og irrelevant for opgaven at undersøge hele deres historie samt nuværende situation. Derudover er der et stort antal forskellige måder, hvorpå man kan analysere Dome of Visions, da det er et stort artefakt med mange forskellige detaljer og egenskaber. Vi har valgt ikke at fokusere på de helt specifikke æstetiske virkemidler omkring domen, men derimod i stedet at have en bredere indgangsvinkel, hvor vi inddrager relevante teorier og æstetikkens historiske udvikling i forhold til anvendelse. Under vores feltarbejde har vi også fundet ud af, at en grundig analyse og problematisering af de forskellige sociale begivenheder, der foregår i domen også er en smule overflødige for projektets fokus. Dette har vi altså også undladt at se nærmere på. Idet vores fokus ligger på NCC s anvendelse af domen, har vi fravalgt at studere domen som en overordnet bygningsform. Af samme grund har vi derfor afgrænset os fra at gå i dybden med andre domer som forskningsprojekter deriblandt også domer i udlandet, da disse ikke har relevans for vores analyse af NCC s brug af Dome of Visions. Processerne der har været på Christianshavn omkring byggeriet på Krøyers Plads, både politisk og på udviklingsmæssigt plan, har vi valgt ikke at gå fuldstændigt i dybden med, da det ville kræve et så markant arbejde at få fat i referater, debatter, rapporter, forslag og svar fra politikere, at det ville hindre vores fokus på andre aspekter af opgaven, og da det er Dome of Visions, NCC s interesse og brug af æstetiske virkemidler, og ikke de politiske processer vi vil analysere. 8

9 2. Semesterbinding Vi har valgt at have en analytisk tilgang til NCC og Dome of Visions i denne rapport. Det vil sige, at vi gennemgår en omfattende analyse af domen og inddrager væsentlige teorier, som understøtter dens brug og formål. Formålet med projektet er ikke at fremlægge et designforslag til, hvordan domen ellers kunne være konstrueret men derimod bare at gå i dybden med problematikkerne omkring dens formål og anvendelse. Vi er altså ikke ude på at løse et eksisterende problem men derimod at undersøge grundlaget og omstændighederne omkring problemstillingen. Da vi har denne analytiske tilgang til projektet, har vi valgt at undlade dimensionen Design og Konstruktion. Denne dimension forekommer irrelevant for projektet, idet den fokuserer på designmetoder til løsning af givne problemstillinger, hvilket vi ikke vil inddrage i projektet. Dette efterlader os med dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund som tilvalgte dimension, da Teknologiske Systemer og Artefakter er obligatorisk for dette semester Subjektivitet, Teknologi og Samfund Denne dimension ligger til grund for hele vores motivation bag opgaven. Vi er interesseret i at undersøge, hvordan en virksomheds brug af forskellige æstetiske virkemidler omkring et givent artefakt kan påvirke brugerne og ændre måden, hvorpå folk tænker om virksomhed bag. Det er altså forholdet mellem domen og brugerne, der er interessant i forhold til denne semesterbinding. Ved at inddrage vores feltarbejde ved domen og en række interviews med bl.a. brugere og folk tilknyttet projektet vil vi undersøge disse forhold mellem artefakten og mennesker. Derudover bruges dimensionen også til at belyse de mere etiske problemstillinger omkring brugen af forskellige virkemidler til gavn for promoveringen og kommunikationen omkring en virksomhed. 9

10 2.2. Teknologiske Systemer og Artefakter Projektet tager udgangspunkt i NCC og Dome of Visions, der tilsammen udgør henholdsvis det teknologiske system og artefakt. For at skabe en bedre forståelse af omstændighederne omkring Dome of Visions og Krøyers Plads vil vi undersøge NCC s nuværende situation og deres hensigt med anvendelsen af domen som et æstetisk artefakt. Derudover vil vi se på historien omkring Krøyers Plads, da det er denne plads, som giver anledning til NCC s opførelse af Dome Of Visions og derfor også denne plads, der ligger til grund for hele projektet. Denne indsigt i hele situationen vil være med til at danne en forståelse af både den økonomiske og politiske interesse, som NCC har med projektet. Disse to dimensioner danner tilsammen vores overordnede indgangsvinkel til projektet, hvilket spiller en central rolle i forhold til redegørelsen og analyseringen af problemet. 10

11 3. Metodiske tilgang 3.1. Det kvalitative forskningsinterview I denne rapport vil vi have fokus på subjektive udtalelser fra forskellige aktanter omkring NCC og Dome of Visions. Dette vil vi gøre for så vidt muligt at få den bredeste forståelse for de forskellige holdninger omkring domen. Vi har altså undladt at benytte kvantitativ dataindsamling, da vi har vurderet, at den kvalitative metode giver bedre anledning til at opnå fordybelse i domens funktion og påvirkning på brugerne. Metoden skal benyttes til at indsamle empiri til brug i vores analyse af henholdsvis brugerne af Dome of Visions, Mads Olesen, Senior strategichef for NCC, samt projektansvarlig for Dome of Visions og Kristine Samson, assisterende professor i performance design på RUC. For at skabe en forståelse af det kvalitative forskningsinterview har vi valgt at benytte os af Steiner Kvales definition: Med et kvalitativt forskningsinterview menes et interview, hvis formål er at indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden med henblik på kvalitativ tolkning af meningen i de beskrevne fænomener. (Kvale, 1981: 163) Det kvalitative forskningsinterview er metodisk halvstruktureret, idet at det gennemføres efter en interviewguide, der blot er vejledende ud fra eventuelle temaområder (ibid.). Disse interviews skal optages på lydbånd, hvorefter de skrives ordret af, så både båndoptagelsen samt maskinudskriften udgør materialet for den kvalitative meningstolkning (ibid.). For at skabe forståelse for metodens opbygning vil vi i punktform forklare og beskrive følgende 12 punkter, som Kvale beskriver er grundstenene i denne metode. 1. Det er rettet mod den interviewedes livsverden. Genstanden for det kvalitative forskningsinterview er ikke det interviewede subjekt, men den interviewedes livsverden 11

12 og vedkommendes forhold til denne. Interviewet er sagsorienteret og ikke personorienteret (ibid.). Vores interviews med brugerne af Dome of Visions har henholdsvis været for at skaffe viden om deres oplevelse af Dome of Visions og deres forhold til den. 2. Der sigtes på at forstå meningen med fænomener i denne livsverden. Det kvalitative forskningsinterview søger at beskrive og forstå meningen med centrale temaer i den interviewedes livsverden. Her refererer Kvale til bogen Interviewmetodik : Intervieweren må kunne tolke det, som siges, og måden, det siges på, han må registrere og kunne tolke stemmeføring, mimik og andre kropslige udtryk. (ibid.: 165) Det gælder altså her om at lytte til udtalelser, som den interviewede kommer med, søge at forstå betydning, altså læse mellem linjerne og skabe en formulering, der kan sendes tilbage til den interviewede således, at intervieweren så vidt muligt kan få bekræftet eller afkræftet sine tolkninger. Dette har været et vigtigt punkt for at opnå den totale forståelse af brugernes forhold til Dome of Visions. Både deres umiddelbare holdninger samt deres indtryk og fornemmelse, der læses gennem den kropslige kommunikation, som vi dermed har haft mulighed for at kunne søge at forstå for derefter at sende tilbage til brugerne som så kan bekræfte/afkræfte vores tolkninger. 3. Det er kvalitativt. Der sigtes mod en nuanceret beskrivelse af forskellige kvalitative aspekter ved den interviewedes livsverden. Kvantificering kan først indgå i den kvalitative meningstolkning (ibid.: 165). For at opnå kvalitative interviews med brugerne, har vi målrettet os mod den enkelte bruger med mulighed for en fordybende samtale. 4. Det er deskriptivt. Den interviewede skal beskrive, hvorledes den han/hun oplever, føler og handler. Der sigtes mod at indhente flest mulige ufortolkede beskrivelser under selve interviewet, så der skabes et mest muligt righoldigt og relevant materiale, hvorfra der kan træffes tolkninger fra (ibid.: 166). I vores interviews med brugerne har vi sigtet efter at få deres beskrivelse af det, som de oplever, føler og hvorpå de handler derfra i deres besøg i Dome of Visions. 12

13 5. Det er specifikt. Der sigtes efter beskrivelser af specifikke situationer og handlingsforløb. Hvad den interviewedes generelle mening er vedrørende det givne emne er ikke af interesse, da man søger en specifik beskrivelse, der kan skabe et højere niveau af fortolkning af det givne emne (ibid.). For at opnå specifikke beskrivelser har vi på forhånd forberedt, hvilke fokuserede temaer brugerne skulle tale ud fra. Henholdsvis har vi sigtet efter specifikke formuleringer, der gav brugerne mulighed for dybere forklaring af deres oplevelser frem for bare en generel fornemmelse. 6. Det er forudsætningsløst. Der sigtes efter at indsamle så righoldige og forudsætningsløse beskrivelser af de relevante temaer i den interviewedes livsverden som muligt. Forudsætningsløsheden indebærer en åbenhed overfor nye og uventede dimensioner. Intervieweren bør være kritisk overfor sine egne antagelser og tanker under interviewet men også nysgerrig og lydhør overfor det, der siges samt ikke siges (ibid.). Dette indebærer således, for os som interviewere, en kritisk forudsætningsbevidsthed under vores interviews. 7. Det er fokuseret. Der sigtes efter et fokus på bestemte temaer i den interviewedes livsverden. Hermed sagt, at et fokuseret interview hverken er fast struktureret med standardiserede spørgsmålsformuleringer, eller åbent, altså ikke dirigerende, men blot har fokus på bestemte temaer. Interviewerens opgave er at lede mod bestemte emner, men dog er det op til den interviewede at frembringe de dimensioner frem, der anses for værende væsentlige hos denne. Intervieweren må ikke lede mod bestemte meninger i disse emner (ibid.: 167). Vores fokuserede temaer har her haft til formål ikke at være spørgsmål, hvortil der blot kunne svares ja eller nej, men derimod at introducere et tema og lade den interviewede tale frit derfra ud fra det, som de oplever, føler og derpå handler. Heraf får vi altså et kvalitativt svar frem for et kvantitativt. 8. Åben for flertydighed. Ofte ser man en flertydighed i de centrale temaer i den interviewedes udtalelser. I løbet af et interview, kan den interviewede komme med umiddelbart modstridende udsagn samt udtalelser, der kan indebære flere tolkningsmuligheder. Det er derfor interviewerens opgave at søge, om dette skyldes mangelfuld kommunikation mellem interviewer og den interviewede, eller om disse genspejler ægte modsigelser, inkonsekvenser og ambivalens hos den interviewede. Dog er det vigtigt at understrege, at målet ikke er at komme frem til entydige meninger 13

14 om de fokuserede temaer. Snarere er det at beskrive disse modstridende meninger, da modsigelser i den interviewedes udtalelser kan være adækvate afspejlinger af objektivt foreliggende modsigelser i den omverden, den interviewede lever i (ibid.). Som følge af dette har vi oplevet flertydige beskrivelser af Dome of Visions og NCC s tilkobling. 9. Åbenhed for forandringer. Idet der gås i dybden med et fokuseret tema under et interview, kan den interviewede opdage nye aspekter af dette tema og finde perspektiver af disse, der pludselig giver den interviewede en ny forståelse, der skaber en sammenhæng, som han/hun ikke så før. Den interviewede vil, om muligt, komme frem til en ny indsigt eller en øget bevidsthed om det omhandlende tema (ibid.). Dette har vi oplevet som følge i vores interviews med brugerne, hvor de har haft mulighed for refleksion omkring Dome of Visions og dets tilkobling til NCC. 10. Afhænger af interviewerens sensitivitet. Som en følge af varierende sensitivitet hos interviewerne vil man kunne se forskellige interviews afhængigt af intervieweren. Interviewerne vil variere ud fra deres følsomhed over for det fokuserede tema samt deres lydhørhed over for den mellemmenneskelige interaktion i interviewsituationen. Der sigtes derfor efter at udnytte de forskellige intervieweres evner til at få nuancer og dybde frem i de fokuserede temaer (ibid.: 168). Vi har her måtte tage højde for vores forskellige kompetencer for at fremme nuancen og dybden i vores interviews. 11. Det foregår i en mellemmenneskelige situation. Interviewet består af en interaktion mellem to mennesker. Disse to mennesker vil reagere og påvirke hinanden gensidigt. Under interaktionen mellem intervieweren og den interviewede vil man se relevante data komme til syne grundet det specifikke forhold dem imellem. I den deltagende observation vil intervieweren som person være det metodiske instrument. Det er afgørende, at intervieweren er bevidst om denne personlige dynamik, der indgår i interaktionen og kan tage højde for den, såvel i interviewsituationen, som ved den efterfølgende analyse af det færdige interview. Dette anses ikke som værende en fejlkilde men snarere en forudsætning for interviewet, som intervieweren bør anvende bevidst, såvel som intervieweren inddrager det i sin analyse (ibid.). En forudsætning vi nu har været indstillet på, før vi igangsatte vores process med interviews. 12. Konstruktiv erfaring. Et kvalitativt forskningsinterview, således som beskrevet, kan udgøre en konstruktiv oplevelse for den interviewede. Idet du går i dybden i et emne, 14

15 hvor begge parter har interesse, og hvor intervieweren er lydhør og søger bedst mulig forståelse af den interviewede, kan det i praksis være vanskeligt at afslutte et kvalitativt interview. Den interviewede vil muligvis have ønske om at fortsætte den fælles uddybning af temaer i den verden, som er vigtig for ham/hende (ibid.). De ovenstående 12 punkter har vi valgt at benytte os af som grundviden for vores udformning af interviews. Endvidere har vi ladet dem være vejledende for opbygningen og strukturen i vores interviews for at åbne op for den bedst mulige empiri, som vi senere i rapporten vil bruge i vores analyse af Dome of Visions Feltarbejde Da vores case i rapporten er et fysisk objekt og er placeret et let tilgængeligt område for os, har vi valgt at inddrage feltarbejde i vores fremgangsmåde til indsamling af empiri omkring Dome of Visions. Denne empiri består af en feltdagbog, som vi har udarbejdet efter vores første 3 besøg til domen. Da vores feltarbejde udelukkende har bestået af observationer af domen som artefakt og omstændighederne omkring, har vi valgt ikke at fokusere på de samfundsfaglige og sociologiske aspekter, da disse er undersøgt i vores kvalitative interviews. Vores observationer af domen er altså foretaget for at få vores egne subjektive holdninger til stedet samt et detaljeret indtryk af æstetiske virkemidler, stemninger og selve konstruktionen. Førstehåndsindtrykkene er vigtige, fordi de er præget af friskhed (Fangen, 2004: 67). Dette kommer også til udtryk i følgende citat af Katrine Fangen, der understøtter vigtigheden af en feltdagbog. Du har ennå ikke så mange knagger å henge inntrykkene på, og ennå ikke så klare forventinger om hva som vi skje. Det er derfor viktig å foreta grundige notater av de første møtene dine i felten. (ibid.) 15

16 Alle mennesker er i stand til at observere, og processen finder ofte sted længe inden man selv er klar over det. Allerede i den indledende kontakt til felten vil man altid allerede være igang med selve observationsfasen, selvom man måske ikke er klar over det (ibid.: 66). Det skader ikke at være en følsom person med et analytisk blik i forhold til omgivelserne. Tværtimod vil følelsen af fremmedhed ofte øge evnen til at observere med et analytisk blik (ibid.). I forhold til Dome of Visions har denne fremmedhed i omgivelserne været gavnende for os i vores feltarbejde, fordi vi automatisk har registreret alt omkring os ned til mindste detaljer. Det ville altså være sværere at være analytisk i velkendte omgivelser, da man ikke får den samme mængde førstehåndsindtryk. Som deltagende observatør vil man også samtidig have en mere analytisk tilgang til stedet i forhold til de egentlige gæster/brugere, netop fordi man optræder som en outsider for ikke at høre naturligt til i feltet (ibid.). Der er altså stor forskel på at observere feltet som forsker og som fuldværdig deltager. Her har vi valgt at have en forskningstilgang til Dome of Visions, da deltagelse i de egentlige sociale og kulturelle arrangementer ikke yderligere ville styrke vores opfattelse af domen som æstetisk konstruktion. Et grundigt feltarbejde medvirker til at kunne udvikle relevante og dybdegående spørgsmål til brugerne. Dette skyldes, at man får fornemmelsen af, hvordan folk opfører sig på stedet (ibid.: 67). Det er altså i høj grad vores egne indtryk af Dome of Visions, der har ledt os til de spørgsmål, der er brugt i vores kvalitative interviews. Man udvikler automatisk nogle hypoteser og problemstillinger, som man dermed senere spørger brugere eller andre relevante personer ind til for at få en mere generel forståelse. Som observatør må man vælge at fokusere mere på nogle af aspekterne ved feltet end andre, da det er umuligt at beholde den samme interesse for alle detaljer hele tiden. Dog kan man prøve at beholde sin naivitet til feltet ved at prøve at se det usædvanlige selv i ting, der virker normale (ibid.: 68). I vores feltarbejde observerede vi ud fra dette princip i og med, at vi sørgede for at komme så grundigt omkring domen som muligt, selvom mange af delene og detaljerne af den godt kunne forekomme som værende irrelevante for projektet ved første øjekast. Denne grundighed i observationerne medfører altså en større indsigt i, hvordan alle aspekterne spiller sammen om at danne 16

17 et specifikt udtryk og formål. Dog skal man passe på med denne sensitivitet overfor feltet, fordi man bliver nødt til også at have en kritisk sans over for ens egen rolle i omstændighederne og ens tolkninger, så observationerne ikke går hen og bliver alt for subjektive (ibid.). 17

18 4. Feltobservation ved Dome of Visions Under vores første 3 besøg til Dome of Visions har vi haft særligt fokus på vores egne opfattelser af stedet, da vi benytter dette som empiri i form af feltdagbøger for hver af dagene. Under dette afsnit vil vi komme ind på vores egne erfaringer, observationer og indtryk af domen, som vi senere hen vil bruge i analysen. Feltdagbøgerne finder vi relevante for undersøgelsen af vores projekt, da de både er med til at give os en forståelse af NCC s interesse ved anvendelsen af domen, og ydermere kan give os en indsigt i, hvordan domen påvirker dens potentielle brugere Feltdagbog 16/04-13 Dette var vores allerførste besøg til Dome of Visions. Vi havde slået deres åbningstider op på deres hjemmeside, hvoraf vi læste os frem til, at deres hverdagsåbningstider var 10:00-15:00 med programplanlægning. Da vi ankom til Krøyers Plads, så vi en stor kuppel placeret i fronten af byggepladsen og i baggrunden et aflukket område, hvor NCC s kraner var i fuld gang med konstruktion af de kommende byggerier. Vi ankom ca. 14:00, hvor projektet stadig burde være åbent for besøgende. Dog mødtes vi af et selskab i fuld gang med at holde et møde i Dome of Visions kuppel, hvilket resulterede i en aflåst kuppel uden mulighed for at træde indenfor samt at se og sanse dets indvendige atmosfære. Dette på trods af deres hjemmesides information vedrørende daglige arrangementer fra 10:00-15:00. Vi prøvede herefter at skabe kontakt med en af de tilstedeværende, da mødet syntes at være ophævet. De tilstedeværende virkede ikke interesserede i at give os mere forklaring end, at deres hjemmeside bør kunne informere os om, hvad end vi kunne efterspørge af vide om projektet og dets arrangementer, som tilsyneladende ikke opfylder deres daglige programplanlægning henholdsvis 10:00-15:00. De havde tydeligvis for travlt til at præsentere projektet for et par unge studerende, og da deres hjemmeside havde oplyst os om en daglig programplanlægning fra 10:00-15:00, gav denne dårlige modtagelse af Dome of Visions os et uvelkomment indtryk. 18

19 4.2. Feltdagbog d. 19/04-13 Da vores første tur til Dome of Visions ikke førte til et indendørs besøg af selve kuplen, besluttede vi os for at besøge byggepladsen til deres åbne arrangement fra 16:00-18:00, som hed Sisters Academy Advisory Board. Målet med dette besøg var selvfølgelig at komme ind i selve kuplen men endvidere også at interviewe de besøgende af det givne arrangement på dagen med fire spørgsmål, der kunne give os en fornemmelse af de besøgendes opfattelse af stedet. Denne gang ankom vi kl. 17:00, da arrangementet burde være i fuld gang, nemlig halvvejs i processen. Vi så her ingen besøgende men igen kun en masse arrangører, der denne gang var i fuld gang med lydprøver til aftenens arrangement. Vi valgte her at udnytte situationen til at udspørge deres bartender ind til hans viden om projektet. Hertil svarede han, at han desværre ikke var velinformeret men, at projektet omhandlede bæredygtighed. Vi prøvede derefter at komme i kontakt med to af deres arkitekter, men da disse sad i møde, måtte vi efter 45 minutters venten afslutte vores andet besøg til Dome of Visions Sammenfatning af 16/4 og 19/4 Vores observationer af selve domen i de to dage var generelt en paradoksal oplevelse. I deres videoer præsenterer de, at det skal være et bæredygtigt projekt med fokus på at bruge drivhuseffekten i domen (NCC, Et Forskningsprojekt, 2010). Det viste sig dog, at de også benyttede installerede varmeapparater til at opvarme hele domen, hvilket virker en smule selvmodsigende. De brændte hertil også træ af med henblik på opvarmning i en lille ovn. Drivhuseffekten synes heller ikke at være gældende. Der var tørt på indersiden af glasset, og vi undrede os over dette, da drivhuse normalt er fugtige grundet fotosyntesen, der finder sted. Hertil skal det nævnes, at de planter og træer, der var, ikke var vandet og manglede pleje. Vi observerede også, at et af træerne var dødt. Vi begyndte at stille spørgsmålstegn ved bæredygtigheden i at lave et drivhus, som ikke er et drivhus. Have træer som ikke plejes, men som blot er flotte at kigge på. Og dertil fælde træer til trægulvet og bruge pels i forskellige farver at sidde på. 19

20 4.4. Feltdagbog 24/04-13 Denne dag deltog vi i arrangementet Mellemrum/Møderum/Mulighedsrum. Et aftenarrangement med fokus på at gøre udefrakommende mere kloge på Dome of Visions. Vi deltog i arrangementet med fokus på at blive klogere på, hvad baggrunden for Dome of Visions var, og hvordan den skal benyttes til fremtidige projekter. Vi gik derind med en kritisk indstilling, da vi regnede med at møde mennesker/oplægsholdere, der var parate til at forsvare projektet. Men vi blev overrasket. Efter et positivt oplæg fra arkitekten bag Dome of Visions, Benny Jepsen, tog vi en snak med ham. Det viste sig, at han var meget mere oplyst om NCC s hensigt bag projektet end forventet. Han udviste en klar viden om, at NCC slet ingen interesse havde i at undersøge bæredygtigheden eller støtte forskningen (hvilket er meget interessant, da han selv har tegnet den), men blot gøre reklame for at se godt ud eller inspirere. Vi fik ud af samtalen, at han var blevet kontaktet og spurgt, om han havde lyst til at lave noget, der lignede den dome, som han tidligere havde lavet på Bornholm. NCC fortalte ham, at de gerne ville gå forrest med bæredygtighed i byggeri, fordi det ville give dem en stor fordel på markedet. Herudover sagde han, at de jo er et kapitalistisk firma. De tænker ikke på bæredygtighed - de vil bare tjene penge. Dette var en øjenåbner for os, da vi var sikre på, at NCC holdt det hemmeligt for sine ansatte, hvad Dome of Visions egentlig gik ud på. Benny Jepsen understregede også for os, at der allerede havde været en høring omkring byggeprojektet på Krøyers Plads. Det var foregået nogle måneder forinden i en båd, hvor de lokale kunne få lov at give deres mening til kende osv. Domen er derved ikke en platform for debat omkring projektet, fordi det hele allerede er besluttet i forvejen. Han sagde, at han godt vidste, dette var budskabet og i den grad et element, som NCC overvejer at inddrage til senere byggerier, da det ser godt ud at fokusere på så skønne elementer som bæredygtig for eventuelle samarbejdspartnere og aktører. Han sagde også, at domen i sig selv ikke havde andet til formål end at se godt ud på papiret og få NCC til at udstå som et ansvarstagende firma overfor miljøet og skabe en dejlig oplevelse til møder blandt branchefolk, der holder møde i domen. 20

21 Samlet set gik vi derfra med en helt ny forståelse af, hvad Dome of Visions handler om. Vi havde nu opnået en dybere viden om formålet med domen, og vi havde fået selveste arkitekten bag til at fortælle os om projektet. Generelt en utrolig lærerig dag. 21

22 5. Kampen om Krøyers Plads - Betydningen i et historisk perspektiv (Københavns Museum, Krøyers Plads, albumsamling) Dome of Visions er placeret på Krøyers Plads. Men hvorfor lige denne plads, og hvilken interesse er tillagt denne? Sideløbende er NCC s svanemærkede lejligheder ved at blive bygget, så vi ser her en relevans i at undersøge, hvorvidt Krøyers Plads har værdi for NCC, og hvordan Dome of Visions bliver brugt i denne sammenhæng. Pladsen har historisk set gennemgået en masse omvæltninger, lige fra en industri- og handelsgrund til grusbunke, sandstrand, urte-/blomsterhave, byggeplads til et fremtidigt boligområde. Pladsen har aldrig haft en egentlig fremtid før i dag. For vores projekt ser vi det som en vigtig del at inddrage en historisk forståelse. En udvidelse af dette perspektiv, vil bringe os nærmere en forståelse af christianshavnernes modstand, 22

23 NCC s kamp for at bygge og generelt hele diskussionen omkring moderniseringen af den eftertragtede byggegrund. Dog med mest fokus på tiden efter 1998, da det er denne tid, hvor byggerierne på pladsen er igangsat. (Københavns Museum, albumsamling) Krøyers Plads er til højre i billedet bag skibet. Den store bygning til venstre er i dag restauranten Noma. Sammenlign evt. med billedet s Pladsen bliver købt af skibskaptajnen Hans Krøyer og bliver derefter opkaldt efter ham. Indtil da har området været en del af det gamle skibsværft Bjørns Holm (Suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011). Her fungerede pladsen som en del af det grønlandske handelskompagni sammen med Wilders Plads, der var under familien Barfred- Petersens eje (Hvide Snit, Historien, 2013). Op igennem 1970'erne begyndte handelsskibene og erhvervslivet at dø ud i Christianshavnsområdet, og Wilders Plads 23

24 blev solgt til Axel Juhl-Jørgensens Dansk Totalentreprise A/S, som derefter satte et stort byggeprojekt i gang i form af Det Hvide Snit, der skulle fungere som lejerboliger. Dette var også tiltænkt de gamle B & W værftshaller, som stod tomme og ubrugte, eftersom industrien forsvandt, og nybyggerier så småt begyndte at dukke op. Men det tog dog et århundrede for Krøyers Plads at følge med på boligbølgen. (Københavns Museum, Den Grønlandske Handelsplads, albumsamling) 24

25 Freja Ejendomme, statens nydannede boligselskab, overtager Krøyers Plads, der ligger øde hen efter handelsselskabet Den Kgl. Grønlandske Handel har forladt området. Planen er at omdanne pladsen til service- og boligområde. Men intet er på dette tidspunkt fastlagt (Freja Ejendomme, 10 år med Freja. 2007) Strandbaren Luftkastellet lejer sig ind i pakhusene og spreder 117 ton sand fra Råbjerg Mile ud over Krøyers Plads med henblik på at skabe strandfest-stemning. Aftalen mellem Luftkastellet og Freja er midlertidig eje, da området skal udvikles til boligbebyggelse (Suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011) Fem arkitektfirmaer blev indbudt til en idékonkurrence, der skulle komme med fremtidsscenarier for Krøyers Plads (Suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011). Denne idékonkurrence fik hård kritik, da det i ordets betydning ikke omfatter en realistisk mulighed for at bygge idéerne (Byplan, 57. årgang. 2005: 15). Men trods modstanden vinder den hollandske arkitekt, Erick van Egeraat, med sine 6 tårne á 55 meter. Disse var tænkt som en nymoderne fortolkning af Christianshavns mange spir, hvilket også er set som et af Københavns varetegn (ibid.). 25

26 (Byudvikling, Krøyers Plads, Erick van Egeraat, 2003) NCC køber Krøyers Plads af Freja med henblik på at bygge ud fra Erick van Egeraat tegninger. Københavns Kommune godkender projektet og er parate til at skyde projektet igang med de 6x55 meter høje tårne (Navne,Christianshavn mest omstridte plads får halvt så høje bygninger, 2012). Dette starter en del folkeprotester med debatindlæg, underskriftsindsamling, demonstration og oprettelse af gruppen Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse (Suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011) Lokalplanen bliver godkendt i Bygge- og Teknikudvalget og sendes derefter til borgerrepræsentationen for at blive endeligt godkendt. Men grundet folkemodstanden og debatten om højhuse i København nedstemmes hele projektet, og Krøyers Plads forbliver tom. 26

27 NCC sælger og anbringer ansvaret for Krøyers Plads til amerikanske The Carlyle Group, som er en af verdens største kapitalfonde. NCC fortsætter dog som rådgiver på projektet, da deres kendskab til de forrige processer har så stor betydning (Suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011) Modstand Grundet debatten om Krøyers Plads steg behovet for en generel model om, hvordan fremtidens byggerier i København skal være. Radioprogrammet P1 har specielt fulgt denne udvikling. Her fortæller Ida Herskind om verdens og Danmarks syn på høje bygninger. Her sammenligner hun generelt hele landets byggekultur med det lige samfund, vi har. Det lige og flade samfund i Danmark afspejles af vores byggekultur, "...som man næsten kan kalde fredet" (Herskind, Danmark Kort, 1:44, 2012). Hun sætter Krøyers Plads i perspektiv til denne folkemodstand mod høje bygninger. Dog understreger hun den fremtidige udvikling med højere og højere bygninger i Danmark, med byggeriet i Århus, Light House, med ordsproget "højt at flyve, dybt at falde" og historier om Babeltårnet (ibid. 3:50). Dette gør hun for at understrege menneskets griskhed i sammenhæng med behovet for høje bygninger (ibid. 4:43). I bogen med tidsskrifter fra Byplan årg kritiseres Erick van Egeraats fem bygninger samt Freja og NCC s generelle idéer om, hvordan Krøyers Plads skal se ud. Det understreges, at byggeriet ikke er i overensstemmelse med byplanlægningen og grammatikken, som generelt præger Christianshavns holme (Byplan, 57. årgang, 2005: 15). Kvarterene, som også fremvises visuelt, viser en klar idé om, at knækket, altså der hvor nybyggerierne ikke følger havnekanten, ligger mere mod nord. Således "...vil flodkanten blive revet itu." (ibid.: 16). Frejas forståelse af spir holder heller ikke vand. Selvom det er, hvad Erick van Egeraat bruger som argument for sine høje bygninger, betyder det ikke, at det kan fungere som pendant til Københavns kirker og tårne, da det blot er et højhus med skrå tage. Og hermed kan det ikke indgå som supplement til den kulturelle arv (ibid.). 27

28 Det kritiseres også, som før nævnt, at konkurrencen ikke tog hensyn til det omkringliggende byggemiljø, da konkurrencen fokuserede på idéer/projekter, der havde "...nyskabende og ekspressiv tilgang til projektet med lys og glimmer" (ibid.: 17), i stedet for hverdagsbyens fysiognomi. Dette er to forskellige byplanlægningsscenarier. Det betød, at konkurrencen ikke gjorde sig gældende, da det forudbestemt var planlagt, hvad der skulle ske med pladsen Dette var en besværlig periode for NCC. En forpligtelse til The Carlyle Group og en folkemodstand i massemedierne kræver meget af et byggefirma. Så NCC forsøger sig med et lavere byggeri og inviterer de førende danske arkitekter Henning Larsen, Kim Utzon og Bjarne Ingels indenfor (HLT, BIG og KUA). Dette munder ud i Trekløveren eller Treenigheden, som er tre bygninger fra hver tegnestue lagt sammen. I alt er bygningerne denne gang 25 meter lavere end de tidligere tårne (Solbjerg, 25 Meter mindre end sidst, 2007). Der var medtænkt cafémiljøer, bådpladser, kajaksejlklubber og badefaciliteter. Men da forslaget når borgerrepræsentationen, møder det modstand fra de nyudskiftede politikere, og den nye teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, har en svaghed for Egeraats gamle projekt, som han bringer på banen igen. Dette forvirrer og får The Carlyle Group til definitivt at lukke for Trekløveren for derefter at gå i tænkeboks igen (ibid.)(suhr, Tredje gang, lykkens gang? 2011). Dette skyldes til dels også finanskrisen, og at projektet var for dyrt i forhold til Carlyles finansielle situation (Østergaard, Omstridte Højhuse Skyder i Vejret, 2012). 28

29 (Berlingske, Trekløveren, 2006.) Efter 4 års tavshed meldes Krøyers Plads konkurs. Grundet en stor gæld fra forrige projekter og en modvillighed fra kommunen og borgere giver anpartsselskabet fra The Carlyle Group op. Som Anders Hörnqvist, bagmanden for Krøyers Plads take 3, siger: "Lad os være ærlige: Krøyers Plads har været en lang og sej proces for os. Vi har virkelig prøvet alt [...] det hænger slet og ret bare ikke sammen [...] og vi vælger derfor at klappe kassen i. (Bjørndal, Krøyers Plads Konkursramt, 2010) Et halvt år efter bliver grunden sat på tvangsauktion, hvilket giver NCC muligheden for at købe hele grunden tilbage for 81,6 mio kr. Det er næsten 20 mio. kr. mindre end, hvad Freja købte grunden for i 2004 (Christianshavnernet, NCC har købt Krøyers Plads grunden tilbage, 2012) velvidende, at det igen vil møde protester og modstand (Formsgaard, Krøyers Plads På Nye Hænder,2010). 29

30 Imens planerne for pladsen bliver udarbejdet mellem NCC og andre aktører gennem workshops, fungerer pladsen som urtehave, med ca. 95 forskellige arter, for Noma og kunstneren Camilla Berner (Jeppesen, Byens Selvgroede Sorte Boks, 2011) til nu NCC ser sit snit til at bygge på deres nyindkøbte grund. De tager patent på deres svanemærkede lejligheder, som de vil bygge på pladsen tegnet af Vilhelm Lauritzen, COBE og GHB Landskabsarkitekter (Navne, Christianshavn mest omstridte plads får halvt så høje bygninger, 2012). Ved at kombinere alle ønsker fra lokaludvalg, borgerrepræsentationen og den almene diskurs mod højhuse, imødekommer de kritikerne med et projekt, der er halvt så højt som de hollandske huse. Nu består byggeriet af tre bygninger: én med 38 lejligheder og to kontorhuse, som alle er miljøvenlige med græs på taget, og som opfylder kravet om at ligge i harmoni med havnepromenaden. Christianshavnerne kalder det et kompromis, da de ikke kan forhindre, at den attraktive placering bliver udnyttet på en moderne og tillokkende måde (Østergaard, Omstridte Højhuse Skyder i Vejret, 2012). Hvis man kigger efter på forrige projekt fra 2006 og det nuværende fra i år, 2013, kan man også se, at NCC ikke er gået langt væk fra deres tre huse, som også er i nogenlunde samme position og størrelse. Og attraktivt bliver det da også. I løbet af én måned er over 2/3 af lejlighederne blevet solgt. Den store efterspørgsel, som NCC forudså holdt stik. På billedet på næste side ses de lejligheder, som er solgt i løbet af perioden 20. April til 22. Maj

31 (NCC, Boligsalg på Krøyers Plads, 2013) Danmarks dyreste lejlighed Når et område som dette kommer til at rumme så stor efterspørgsel, stiger prisen også. 17 millioner er prisen for den ejerlejlighed, som ikke kun er blokkens, men Danmarks dyreste lejlighed (Boliga, Strandgade 87C, 4+5. th, 2013). Prisen er grundet dens svanemærke, beliggenhed (Noma, Christianshavn, kanalen, Operaen og Nyhavn) areal (dobbeltlejlighed) og udsigt, da det er på 4. sal og med medfølgende bådplads. Dens placering er øverst til venstre i billedet ovenfor, og den forventede udsigt fra lejligheden ses nedenfor. 31

32 (NCC, Boligsalg på Krøyers Plads, 2013) Domen Grundet den store gæld og protester mod byggeriet fra 2004 stod NCC med en kæmpe opgave, da de købte grunden tilbage. Pengene skulle tjenes ind igen, og deres ønske var at få mere end bare kapital (Se feltdagbog fra d. 24/4). De ville være de førende entreprenører indenfor bæredygtig arkitektur og byggeri, og det kræver mere end blot nogle svanemærkede lejligheder (ibid.). NCC bad Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, der før har bygget domer på Bornholm og Roskilde Festival, om at bygge noget, der kunne underbygge deres bæredygtige interesse og udnytte placeringen og udsigten på pladsen, imens byggeriet fandt sted (ibid.). Jepsen og Tejlgaard beskriver Dome of Visions med stærk inspiration fra fremtidstænkeren Buckminster Fuller og hans vision om den geodætiske kuppel (Habermann, Kuppel Kupper Krøyers Plads, 2013). 32

33 (Billede fra feltarbejde d. 16/4-13) NCC beskriver Dome Of Visions som et forskningsprojekt, da de vil undersøge, hvad drivhuseffekter, indeklima, solceller og generelt miljøvenligt byggeri kan indeholde, og hvordan det fungerer (NCC, Dome of Visions - Et Forskningsprojekt, 2013). Benny Jepsen siger derimod, at Dome of Visions kun er bygget på baggrund af at fremme NCC kommercielt vha. koncerter, borgerinddragelse, møder og kulturelle tilbud. Det kan da også godt forstås, hvis dette er tilfældet, når de nu har haft denne massive modstand og nu burde være parate til at gøre alt for at få deres projekt i mål. Det forventes, som model-billedet viser, at de færdige bygninger kommer til at se sådan ud i 2014: 33

34 (NCC, Krøyers Plads, Noma til venstre i billedet) Så alt i alt er Krøyers Plads en grund, der har været igennem en masse tumult inden dens fremtidige planer blev fastlagt. NCC har kæmpet hårdt for at få deres byggeprojekt igennem, og det er det så endeligt også kommet. Dog med en del økonomisk underskud, der gerne skal tjenes ind igen i fremtiden. Og det kommer NCC nok også til, da de nu kommer til at eje nogle af Danmarks dyreste lejligheder. Hertil er Dome of Visions kommet til for at styrke og promovere NCC og deres svanemærkede bygninger. 34

35 6. Æstetik og samfund Med henblik på at analysere og fortolke NCC s interesse ved brug af æstetik i form af Dome of Visions på Krøyers Plads, finder vi det grundlæggende relevant at forstå den udvikling, æstetikken har været igennem, siden Æstetik som begreb blev defineret under oplysningstiden i det 18. århundrede. Vi vil herunder komme ind på Baumgarten og den sanselige erkendelse, æstetiseringen og æstetik som en omfattende del af vores omgivelser og dertil diskutere konsekvenserne og fordelene ved æstetikkens formidling og forståelse i samfundet, netop i forhold til Dome of Visions, som er et godt eksempel på en aktuel æstetisk genstand. Til sidst vil vi runde af med at diskutere og vurdere om æstetikkens aktualitet i dag præger den politiske dagsorden i samfundet, og om dens interesser både økonomiske og politiske er med til at ændre samfundets kultur og normer, eller om æstetikken kun ændrer sig i forlængelse af kulturen Læren om den sanselige erkendelse For at forstå æstetikkens udvikling og anvendelse i det nuværende samfund, som Dome of Visions er et eksempel på, er det vigtigt at forstå, hvordan æstetik oprindelig blev anvendt og opfattet i perioden, hvor ordet blev defineret. Dertil er det vigtigt at forstå den kulturelle udvikling, der sker på baggrund af industrialiseringen, som ændrede æstetikkens anvendelse og forståelse. Æstetik som begreb blev defineret af den tyske filosof Alexander Gottlieb Baumgarten, som levede fra under oplysningstiden. Men æstetik og læren om den sanselige erkendelse kan føres tilbage til antikken og de græske filosoffers tekster (Kjørup, 1999: 41). Baumgartens definition blev udmærket i klassisk retorik og poetik under det 18. århundrede, hvor interessen for den sanselige oplevelse af kunstværker blomstrede indenfor kunstkulturen (ibid.). 35

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

14. Bilag. Bilag 1 - To kvindelige gæster

14. Bilag. Bilag 1 - To kvindelige gæster 14. Bilag Bilag 1 - To kvindelige gæster...1 Bilag 2 - Byggekonstruktør...4 Bilag 3 - Kristine Samson (Visuel Kultur og Performance-Design)...7 Bilag 4 - Par, Ulla...9 Bilag 5 - Par, Mand...11 Bilag 6

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Fremtidens skole. Vinderne

Fremtidens skole. Vinderne Fremtidens skole Vinderne Dommerne har lagt vægt på, at jeres bud på fremtidens skole er originalt, og at I kan vise, at I har tænkt over, hvordan undervisningen i skolen foregår i fremtiden. Dommerne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Co-create i skala 1:1: NCC og to danske arkitekter står bag Dome of Visions på Krøyers Plads i København.

Co-create i skala 1:1: NCC og to danske arkitekter står bag Dome of Visions på Krøyers Plads i København. Co-create i skala 1:1: Arkitekter, bygherre og leverandør i banebrydende samarbejde om en utraditionel konstruktion NCC og to danske arkitekter står bag Dome of Visions på Krøyers Plads i København. TEKST:

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref... : KIMPL

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref... : KIMPL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref.... : KIMPL R E F E R A T af møde om Lokalplanforslag 256 Fortunbyen Mødedato : 22.06.2015 Mødenr...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET I Fremtidsfabrik oplever vi blandt progressive unge, at tiden er inde til refleksion, eftertanke og politiske debatter.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere