Google - Demokratiske implikationer ved kommercielle søgemaskiners informationsselektion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Google - Demokratiske implikationer ved kommercielle søgemaskiners informationsselektion"

Transkript

1 INDHOLD Abstract... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 3 Afgrænsning... 4 Begrebsafklaring... 4 Opbygning... 5 Metode... 6 Teori... 6 Empiri fra eksperimenter... 6 Empiri fra interviews... 7 Metodekritik Teori om demokrati og oplysning Historisk rids Demokratibegreber Deliberativt demokrati Demokrati for hvem? Samtale som udgangspunkt for demokratisk deltagelse Mediernes udvikling Medieforståelse Medialisering Analyse Datamining Gatekeeping Filtrering af information Personalisering og brugerprofilering Relevans Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag 1 Diagram over Googles markedsandele Bilag 2 Forklaring sendt til respondenter (eksperiment) Bilag 3 Scoring af resultater fra respondenternes eksperiment Bilag 4a Skærmprints fra eksperimentet Bilag 4b Skærmprints fra eksperimentet Bilag 5 sendt til respondenter ( interview) Bilag 6 Empiri fra interviews

2 ABSTRACT Google - Demokratiske implikationer ved kommercielle søgemaskiners informationsselektion Det undersøges hvordan selektion af information foregår på internettet bl.a. via en udforskning af begrebet gatekeeping. Søgemaskineproducenter og andre internetaktører opererer i stigende grad med brugerprofilering og personalisering ved hjælp af datamining. Søgeresultater - og dermed den tilgængelige information - afhænger af den brugerprofil, som man bliver tildelt ud fra nogle uigennemskuelige kriterier. Der gives et historisk rids hvor samfundsudviklingen og den stigende medialiserings indflydelse analyseres. Det undersøges hvilke demokratiske implikationer der kan være ved at kommercielle søgemaskiner som Google foretager denne filtrering baseret på personlige faktorer som brugeren ikke selv er bekendt med, og dermed begrænser den lige adgang til information. Via teori samt et eksperiment undersøges hvorledes 15 respondenters søgeresultater adskiller sig fra hinanden ved søgning på samme termer i Google, og det kan konkluderes, at der er en tendens til, at der er forskel på resultaterne afhængigt af hvilken maskine der søges fra. Dernæst foretages en kvalitativ undersøgelse blandt tilfældigt udvalgte informationsspecialister, hvor det bl.a. undersøges hvilken holdning de i kraft af deres faglighed har til at den information man får adgang til, er filtreret og målrettet den enkelte bruger. Holdningerne er delte da nogen ser det som en fordel at undgå for meget støj i søgeresultaterne, nogle kan se fordele og ulemper ved sagen og resten er bekymrede for en udvikling imod overvågningssamfundet. Resultaterne perspektiveres i forhold til teorierne om demokrati. Google - Democratic Implications of Information Selection by Commercial search Engines This report investigates how selection of information takes place on the Internet, and the concept of "gatekeeping" is being examined. Search engine providers and other internet stakeholders increasingly operate with user profiling and personalization by means of data mining. Search results and hence the amount and quality of information available depends on the user profile for the client. This has been assigned to the client based on data collected over time, and some unknown criteria provided by the search engines. Through historical information it is examined how the increasing medialization is effecting society. The report questions the democratic implications that might occur when commercial search engines like Google makes the screening based on personal factors unfamiliar to the client thus limiting access to information. Via theory and a practical experiment it is examined how the results differ for 15 respondents when searching for the same terms in Google. Conclusion: There seems to be a tendency to a difference in results depending upon which machine the query is performed from. Next a qualitative survey among randomly selected information specialists is carried out. The specialists are told that search engine results are filtered and targeted to the individual user. Their professional opinion is then asked based on these facts. It turns out that people s opinions are divided as some see it as an advantage avoiding too much "noise" in the search results, some can see the pros and cons, and the rest are concerned about a trend towards a surveillance society. The results are being held up against theories of democracy. 1

3 INDLEDNING Siden 1970 erne hvor bl.a. Alvin Tofflers bog The future Chok 1 udkom, har informationsteknologiens fremkomst været beskrevet som en anledning til udvikling mod stadig mere demokrati og åbenhed. Den øgede adgang til information ansås for i sig selv at være demokratiskabende og med internettets udbredelse blev der åbnet yderligere muligheder for bl.a. politisk kommunikation og deltagelse i samfundslivet. Mange, både kulturpersoner, politikere og forskere, men måske især embedsmænd og branchefolk har udråbt den informationsteknologiske udvikling som nøglen til en ny demokratisk guldalder. Øget deltagelse, bedre beslutninger, nedbrydning af religiøse, kulturelle og sociale skel og større åbenhed er nogle af nøgleordene i debatten om, hvordan IKT kommer til at forme vores demokratiske fremtid 2. I dag findes der enorme mængder gratis information frit tilgængelig på internettet, men for at fremfinde information, må der selekteres i dokumenterne, og denne proces foregår bl.a. via søgemaskiner. Ved at anvende søgemaskiner til informationssøgning bliver brugeren præsenteret for et antal søgeresultater, som afhænger af blandt andet tid, sted og søgemaskine. For at afgøre om et dokument er relevant i forhold til søgningen anvendes en række faktorer, udmøntet i algoritmer. Algoritmernes præcise udformning er naturligvis en forretningshemmelighed, men søgemaskineproducenterne beretter gerne i store træk om deres valg og fravalg. Google bruger eksempelvis over 200 faktorer til at rangordne søgeresultaterne. Algorithms You want the answer, not trillions of webpages. Algorithms are computer programs that look for clues to give you back exactly what you want. 3 De forskellige søgemaskiner anvender hver deres algoritme for at udvælge det bedste match af dokumenter og frasortere de irrelevante, så man undgår for meget støj. Denne algoritme er i konstant udvikling dels for at undgå at spammere kan spekulere i at indtage de bedste placeringer i rangordningen, og dels for at levere et godt og relevant resultatet til slutbrugeren, så søgemaskinen sikrer sig markedsandele. I internettets spæde opstart var tilgangen til informationssøgning system-orienteret - fx var søgemaskiner som Yahoo.com og Jubii.dk opbygget som strukturerede emneindekser, hvor de tildelte emneord vægtede højt i forhold til genfinding og en søgemaskine som Google lagde via automatisk indeksering stor vægt på referencer - dvs. de dokumenter, der ofte blev citeret via links opnåede en god placering 4. I dag er der en øget tendens til brugerorientering; at relevansvurderingen, og altså rangordningen af fremfundne dokumenter i en søgning, er relateret til brugeren. Informationen er altså ikke objektivt relevant, den er relevant for nogen idet der sker en stigende grad af personalisering af resultaterne i forhold til den individuelle brugers præferencer og behov. Når der er et mellemled mellem bruger og information (som eksempelvis en søgemaskine eller en bibliotekar) sker der en selektion og filtrering af materialer. Når man får 1 Toffler Hoff et al 1999 s Google Biblioteksstyrelsen

4 præsenteret søgeresultatet er det dermed på bekostning af et fravalg af en masse dokumenter. Der kan være nogle etiske aspekter i at privatejede søgemaskiner filtrerer information via selektion - og ikke desto mindre via fravalg af information, ud fra for brugeren ukendte principper, da et demokrati som det danske er baseret på fri og lige adgang til information. Det er uigennemskueligt hvilke relevanskriterier, der styrer søgningerne, og det kan være problematisk hvis kommercielle eller politiske faktorer ligger til grund for resultaterne og dermed den information, vi kan opnå om et givent emne. Det kan især være problematisk, hvis brugeren tror at søgeresultater er fair og objektive. Der findes eksempler på, at hvis man søger på ordet kalender i Google, så optræder Googles egen kalender på søgesættets bedste resultatpladser. Denne fremhævelse af egne produkter kan have en afgørende virkning på andre virksomheder der sælger elektroniske kalendere 5. Politiske beslutninger kan også have afgørende effekt på filtreringen af information. Eksempelvis retter Google ind efter den kinesiske regerings henstillinger om censur af visse sider for ikke at miste Kina som marked. 6 PROBLEMFORMULERING Søgemaskineproducenter og andre internetaktører opererer i stigende grad med brugerprofilering og personalisering ud fra de spor vi efterlader os, når vi er online. Vores søgeresultater og dermed den tilgængelige information - afhænger af den søgeprofil, som vi bliver tildelt ud fra nogle for os uigennemskuelige kriterier. Jeg vil gerne undersøge i hvor høj grad det kan siges at være et problem for demokratiet, at privatejede søgemaskiner foretager denne usynlige informationsselektion baseret på personlige, brugerrelaterede faktorer som brugeren ikke selv er bekendt med, og dermed begrænser den lige adgang til information. Følgende spørgsmål søger jeg at besvare: Hvordan foregår selektionen af information på internettet og hvordan adskiller søgeresultaterne sig afhængigt af person, sted, platform og browser? Dette vil jeg undersøge via litteratur og ved at foretage et eksperiment hvori forskellene i et antal respondenters søgeresultater kortlægges. Derefter vil jeg undersøge om fagfolk er bevidste om hvordan søgeresultaterne påvirkes: Hvilke implikationer kan det have for demokratiet at kommercielle søgemaskiner filtrerer information uden at synliggøre de anvendte kriterier? Dette undersøger jeg ved først at definere demokrati herunder specifikt den nutidige, danske version - og dernæst at foretage en kvalitativ undersøgelse blandt en række tilfældigt udvalgte informationsspecialister, hvor jeg undersøger hvilken holdning de - i kraft af deres faglighed - har til at den information man får adgang til, er filtreret og målrettet den enkelte bruger. Det perspektiverer jeg i forhold til teorien om demokrati. 5 Kulathuramaiyer Hinman 2005 s. 24 3

5 AFGRÆNSNING I Danmark anvendes søgemaskinerne Bing, Yahoo og Google oftest til internetsøgninger, og jeg vælger her at fokusere på Google som repræsentant for en søgemaskine, da den er hyppigst anvendt i Danmark med en markedsandel på over 95% og over 90% på verdensplan 7. Virksomheden er desuden en af de førende indenfor udviklingen mod den stigende brugertilpasning og individualisering på nettet. Som repræsentanter for informationsspecialister har jeg valgt at samle empiri hos bibliotekarer ansat på folkebiblioteker jævnt fordelt i Danmark. Jeg anvender dansk litteratur samt udenlandsk litteratur især fra USA. Da Google har hjemstavn i USA og dermed er reguleret af amerikansk lov og vi i øvrigt i høj grad er påvirket af de strømninger der kommer derfra, inddrager jeg amerikanske eksempler, selvom selve undersøgelsen er afgrænset til at omhandle danske forhold perspektiveret i forhold til vores konkrete, danske udgave af demokrati. Jeg har udfærdiget et historisk rids, hvor jeg kort skitserer udviklingen fra enevælden over oplysningstiden etc., hvor jeg også inddrager eksempler fra England og Frankrig, som var de stormagter som Danmark især blev påvirket af i oplysningstiden. BEGREBSAFKLARING Dette er en kort oversigt over begreber jeg ofte anvender undervejs. Her er det blot en kort version for overblikkets skyld. Begreberne udfoldes yderligere i opgaven. Brugerprofilering: Det, at søgemaskiner udvikler og anvender en profil en art persona - til at kategorisere brugerne efter. Brugerprofilen bruges til at målrette indhold og reklamer. Datamining: Begrebet dækker over indhentning og analyse af store datasæt, hvor man leder efter mønstre og strukturer med henblik på at finde relevante sammenhænge og i visse tilfælde være i stand til at komme med forudsigelser via de komplekse informationer. I denne sammenhæng inddrages Googles datamining, der på tværs af applikationer og platforme indsamler store mængder data. Demokrati: Kort fortalt anvendes begrebet her om det repræsentative folkestyre vi har i Danmark med individuelle rettigheder såsom ytringsfrihed og valgret. I opgaven dykker jeg længere ned i begrebet og skildrer forskellige versioner fx deliberativt demokrati og deltagerdemokrati mm. Gatekeeping: Begrebet dækker over de sluser information skal igennem tidligere anvendtes det om nyhedsselektion indenfor pressen, men begrebet kan i høj grad bruges om søgemaskiner mv. der selekterer information inden den bliver præsenteret for brugeren. Informationsspecialist: I dette tilfælde defineret/afgrænset som en bibliotekar DB eller Cand. Scient Bibl. Intermediær et mellemled mellem bruger og information fx en bibliotekar eller en søgemaskine. 7 Se bilag 5 4

6 IR-system: (Information Retrieval system) systemer til at genfinde information/ dokumenter. Anvendes både om fx bibliotekskataloger og søgemaskiner. Personalisering: Begrebet anvendes i flæng med brugerprofilering, brugertilpasning og individualisering - til at karakterisere den udvikling hvor information på nettet målrettes den enkelte - for at skabe variation i sproget. Relevansbegrebet: I den korte version kan et dokuments relevans i forhold til en pågældende søgning defineres som at dokumentet er et match i forhold til emneområdet. En nyere tilgang til relevansbegrebet inddrager brugeren, da informationen må være relevant for nogen. OPBYGNING Specialet er bygget således op, at jeg begynder med et historisk rids fra enevælden over oplysningstiden og til den moderne kultur med den form for demokrati, vi har i dag. Jeg medtager nogle afsnit om Grundtvig da denne var fortaler for at hele befolkningen skulle oplyses og at demokratiet ikke skulle være elitært. Derefter ser jeg på forskellige demokratimodeller og -begreber. Jeg undersøger hvordan medierne traditionelt er blevet opfattet og fortsætter til den stigende rolle de spiller i det moderne samfund, hvor medierne både er en institution i sig selv, og samtidig er integrerede i både vores daglige handlinger og gøremål og også er en stor del af den politiske sfære. Herefter undersøger jeg begrebet datamining for at kortlægge hvad man kan udlede om brugerne efter deres færden på nettet og jeg undersøger konkret Googles datamining på tværs af tjenester og applikationer mv. Fri og lige adgang til information og dermed oplysning har været et demokratisk princip siden oplysningstiden og derfor undersøger jeg begrebet gatekeeping, da der finder en selektion af information sted. Den overflod der er af information medfører at der må selekteres hårdt i de resultater brugeren præsenteres for og Google er i en hastig udvikling hvor en ny logik introduceres om hvad der er relevant for brugeren. Fokus er flyttet fra et systemorienteret perspektiv til et brugerorienteret. Den filtrering der sker af information og den stigende personalisering af informationen anses som problematisk i et demokratisk perspektiv, da det dels er kommercielle virksomheder der foretager selektionen og dels er de færreste bevidste om denne selektion. I diskussionsafsnittet ser jeg nærmere på de implikationer disse faktorer kan have på den demokratiske proces. 5

7 METODE For at svare på første del af problemformuleringen Hvordan foregår selektionen af information på internettet og hvordan adskiller søgeresultaterne sig afhængigt af person, sted, platform og browser? anvender jeg en teoretisk tilgang, hvor begreberne beskrives og analyseres ud fra litteraturen, samt en mere eksperimentel tilgang hvor jeg indsamler empiri ved at bede respondenter udføre forsøg (konkrete søgninger) fra forskellige lokationer med deres forskellige søgeprofiler. Anden del af problemformuleringen Hvilke implikationer kan det have for demokratiet at kommercielle søgemaskiner filtrerer information uden at synliggøre de anvendte kriterier? søges besvaret via en empirisk tilgang hvor jeg indsamler data fra informationsspecialister via interviews og diskuterer de demokratiske implikationer ved brug af begreber fra bl.a. teoretikerne N.F.S. Grundtvig, Jürgen Habermas, Matthew Scott Hindman og Stig Hjarvard. TEORI Jeg har valgt at inddrage en del avisartikler for at få et aktuelt perspektiv på problemstillingen med den stigende personalisering af søgemaskiner og i særdeleshed Google. Herudover anvender jeg videnskabelige artikler samt bøger om emnet. For at belyse begrebet gatekeeping anvender jeg bl.a. Pamela J. Shoemakers bog Gatekeeping Theory samt udvalgte videnskabelige artikler. For at udfolde begrebet datamining anvender jeg bl.a. Kulathuramaiyers Connecting the dots og nogle aktuelle avisartikler af Michael Jarlner. Relevansbegrebet belyses ud fra den traditionelle system-orienterede tilgang til den mere bruger-orienterede tilgang, og jeg anvender den hermeneutiske spiral (Hans Georg Gadamer) til at anskueliggøre referenceinterviewet, som kan være første led i en informationssøgningsproces. Selektion og filtrering af data ses i et demokratisk perspektiv og for at undersøge demokratitanken, anvender jeg som før nævnt Grundtvig, Habermas og Hindman og for at belyse brugen af medier og medialisering anvender jeg Joshua Meyrowitz og Stig Hjarvard. EMPIRI FRA EKSPERIMENTER For at undersøge hvilke individuelle forskelle der er på Googles søgeresultater, har jeg valgt at indsamle data via et eksperiment, hvor et antal quick-and-dirty -søgninger på to udvalgte termer foretages. Det noteres hvilke platforme, browsere og lokationer der søges fra for dermed at få et overblik over de forskelle der måtte være ved søgeresultaterne i forhold til de forskellige brugerprofiler. Søgningerne er foretaget på en periode over to dage. For at analysere og sammenligne data, har jeg først foretaget søgningerne selv og hermed klassificeret mine søgesæt som index-sæt, som respondenternes søgninger måles op imod. Respondentudvælgelsen foregik som selvselektion 8, da jeg via de sociale medier bad folk fra mit netværk om at foretage eksperimentet 9. Det var ikke hensigten at lave en tilbundsgående, systematisk kortlægning af forskelle, men snarere et forsøg på at anskueliggøre om der i det hele taget var forskelle. Dermed anser jeg det ikke for vitalt om 8 Harboe Se bilag 2 6

8 udvalget svarer til populationen (som vel nærmest må karakteriseres som hele Danmarks voksne befolkning, da langt de fleste søger på internettet). Jeg har heller ikke foretaget en bortfaldsanalyse i forhold til hvem, der har valgt ikke at svare, da jeg ikke kan vide med sikkerhed, hvem der overhovedet har set opfordringen til at deltage i eksperimentet. Jeg har valgt, at de termer der skal søges på er hhv. Egypten og Sandheden. Egypten har jeg valgt, fordi Eli Pariser nævner dette konkrete eksempel, da han fandt, at visse personer fik information om det arabiske forår, mens andre udelukkende fik rejseinformationer 10. Sandheden har jeg valgt, fordi jeg var sikker på, at der er mange forskellige tolkninger af dette begreb der er mange der påberåber sig at have patent på sandheden, så det var min formodning, at jeg ville få forskellige resultater på dette søgeord. EMPIRI FRA INTERVIEWS Som tidligere nævnt ønsker jeg at undersøge hvilken holdning informationsspecialister har til, at den information man får adgang til via Google er filtreret og målrettet den enkelte bruger; herunder ønsker jeg at undersøge bibliotekarers brug af Google, både i privatlivet og på arbejdspladsen, bl.a. hvor hyppigt de bruger Google, og om de er bevidste om de forskelle, der kan være i søgeresultaterne afhængigt af deres individuelle søgeprofil, som Google har konstrueret. DESIGN AF INTERVIEWUNDERSØGELSEN Jeg har valgt at anden del af undersøgelsen skal foregå som en eksplorativ, kvalitativ undersøgelse via interviews, og jeg udsendte 2 pilotinterviews for at få feedback på emnet og for at finpudse spørgsmålene. Herefter blev den endelige version af en udsendt. Da jeg har valgt at formen skal være interview har jeg dermed også valgt at begrænse spørgsmålene en hel del, da det var min antagelse, at en lang, uoverskuelig e- mail formodentlig vil afholde en del respondenter fra at deltage i undersøgelsen. E- mailinterviewets styrke i forhold til fx et online spørgeskema, består bl.a. i den overskuelighed, der er ved at kunne se spørgsmålene med det samme, og at man ikke skal forlade miljøet ( klienten) og åbne en browser. Derfor har jeg valgt grafisk at opdele en, således at selve spørgsmålene er i farver, så man hurtigt kan se, at det blot er 6 spørgsmål der er tale om. Den indledende tekst, samt den forklarende tekst i midten er holdt i sort, så den adskiller sig fra spørgsmålene 11. I indledningen beder jeg respondenterne besvare de nedenstående spørgsmål og gerne komme med eksempler fra privat- og arbejdslivet. Efter spørgsmålene skal de udfylde lidt baggrundsinformation (køn, alder og job). Disse er ikke opstillet som spørgsmål selvom de egentlig skal besvares, men grafisk er det stillet overskueligt op, så man hurtigt kan få krydset af. Jeg vælger bevidst denne metode, da jeg netop forventer at flere vil deltage, hvis det blot er de nævnte seks spørgsmål, der skal besvares. At baggrundsvariablerne er placeret bagest hænger også sammen med at respondenterne kan miste motivationen, hvis de først skal udfylde disse 12 her vælger jeg at komme til sagen med det samme, så man hurtigt får indblik i hvad undersøgelsen drejer sig om. Selvom jeg udsender en til bibliotekarer, vælger jeg af sikkerhedsårsager at spørge om hvilket job de har, så jeg får et 10 Pariser Se bilag 5 12 Harboe 1999 s. 68 7

9 sammenligneligt grundlag, selvom det måske ikke er fremgået af hjemmesiden, at der var tale om andet personale end bibliotekarer. Spørgsmålenes rækkefølge er langt fra tilfældig, da jeg har taget kontekst-faktoren i betragtning dvs. jeg starter fra det generelle, hvor scenen bliver sat, og respondenterne bliver klar over at emneområdet er internettet og Google. Herefter bliver spørgsmålene mere specifikke og mere holdningsprægede. Som førnævnt ender en med de helt konkrete baggrundsvariabler. Jeg er på forhånd ikke klar over, hvor mange der allerede kender til fænomenet personalisering, så jeg har valgt at bygge noget information ind i spørgsmålene, hvorfor der i nogle tilfælde finder en læring sted. De næste spørgsmål handler om den stigende individualisering, der sker på nettet. Google anvender faktorer som geografi, mail-login, computerversion mv. samt din søgehistorik til at lave en profil af dig og hermed skræddersy søgeresultaterne, så du ikke nødvendigvis får samme hits som naboen. Har du konkrete eksempler på, at du får andre hits end kolleger, familiemedlemmer eller venner? 13 Harboe anbefaler at lange spørgsmål bør struktureres i tre dele en introduktion, en informativ tekst samt et kort spørgsmål 14, hvorfor jeg har valgt at bygge spørgsmålet sådan op. Ved at spørge på denne måde opnår jeg ikke viden om hvorvidt respondenten var bevidst om problemstillingen tidligere, men ved at præsentere det på samme måde for alle opnås der alligevel sammenlignelige data, og jeg sikrer mig at folk svarer ud fra samme forudsætninger. Jeg har overvejet nøje hvor meget information der skulle gives, da interviewet ikke er en dialog som et face-to-face interview, men nærmere en-vejskommunikation, hvor respondenten ikke har mulighed for at få uddybet spørgsmålet hvis det (eller baggrundsinformationen) ikke helt er forstået. Det er blevet til en temmelig kort udlægning af situationen, da jeg tror en lang forklaring dels vil bryde rytmen i besvarelsen og dels vil fjerne fokus. Det kan diskuteres, om min udlægning er objektiv, da Google anvender næsten 60 faktorer til at opbygge en profil 15, og jeg i forklaringen kun nævner 4, men af overskuelighedshensyn, har jeg valgt at gøre det på denne måde. Jeg har forsøgt at lave spørgsmålene så præcise som muligt ved at undgå vage formuleringer. Jeg anvender faglig jargon (fx termerne søgeresultater og personalisering af søgemaskinerne ), hvilket jeg formoder i dette tilfælde vil blive forstået, da alle respondenter tilhører samme faggruppe (bibliotekarer). Jeg har prøvet ikke at lave for komplicerede sætninger og bruge for lange ord selvom bibliotekarer er veluddannede mennesker, der er vant til at læse komplekse tekster, læser man anderledes på en skærm og derfor er det vigtigt at gøre det kortfattet. Det appellerer også mere til besvarelse, da det ser nemt og overskueligt ud. Nogle af spørgsmålene er holdningsprægede og jeg har forsøgt ikke at stille ledende spørgsmål. Eksempelvis kan respondenterne på spørgsmålet Hvad synes du om, at 13 Bilag 5 14 Harboe 1999 s Vaidhyanathan

10 søgeresultaterne er målrettet den individuelle bruger svare: Det er søreme er stort problem, at jeg går glip af information eller gå i den modsatte grøft og svare: Det er en supergod idé, så slipper jeg for alt for meget støj i søgeresultaterne. Dette har også efterfølgende vist sig at være tilfældet 16. Når man laver en længere spørgeskemaundersøgelse, kan man krydschecke resultaterne ved at lave kontrolspørgsmål, så man senere i skemaet spørger på en anden måde end tidligere for at kontrollere at svaret ikke var belastet af kontekstfaktoren dvs. at spørgsmålene inden ledte svaret i pågældende retning. 17 Da jeg har valgt formen, hvor der ikke er plads til mange spørgsmål, har jeg ikke mulighed for at oprette kontrolspørgsmål. Det skønnes heller ikke at være af afgørende betydning, da undersøgelsen i vidt omfang er eksplorativ. Der hvor interviewet især adskiller sig fra et almindeligt interview er, at det er forskudt i tid og rum. En ulempe kan være at man ikke som i det traditionelle interview med det samme kan bede om uddybelse eller sikre sig, at man har forstået budskabet korrekt. Det har også vist sig at enkelte respondenter intet kendte til fænomenet om den stigende personalisering på internettet, og de tre forklarende linier i den forbindelse har vist sig ikke helt at være nok. Her kan det i det hele taget være svært at udspørge folk, der ikke har forhåndskendskab til problematikken, for man risikerer at påvirke respondenten via den forklaring man giver, fordi det er svært ikke at være subjektiv. En anden ulempe består i at intervieweren ikke spontant kan følge respondentens tankerække, da spørgsmålene er givet på forhånd. Man har ikke mulighed for at improvisere og ændre rækkefølge eller forfølge nye spor. Fordelene, som jeg synes opvejer ulemperne i denne type undersøgelse, består bl.a. i den store aktionsradius man kan opnå uden at skulle rejse landet rundt. Metoden er yderst tidsbesparende, da der ikke skal transskriberes, eftersom respondenterne selv har nedskrevet besvarelserne 18. Herved minimeres sproglige misforståelser også, når man omsætter noget fra tale til tekst. En anden fordel er, at visse respondenter trives med at have god tid til at besvare spørgsmål, så man muligvis får mere fyldestgørende svar end man ville have fået i en direkte interaktion. Som forsker er det ikke til at vide efterfølgende, om respondenten har svaret spontant eller har brugt tid på at spørge andre til råds eller slå ting efter, men i mit tilfælde, synes jeg ikke det er afgørende om svarene kommer spontant eller om der er reflekteret over dem i længere tid. Der er en vis grad af læring i spørgsmålene (i hvert fald for dem, der ikke kendte til fænomenet i forvejen) og her kan der være brug for refleksion til at besvare de holdningsprægede spørgsmål. Det kan være lettere for en interviewperson at skrive om følsomme eller pinlige emner, da anonymiteten og distancen kan føles befriende frem for at skulle betro sig til forskeren ansigt-til-ansigt 19, og det kan opleves som pinligt, hvis man som fagperson ikke har kendskab til nye tiltag indenfor ens felt. RESPONDENTUDVÆLGELSE I FORHOLD TIL INTERVIEWS Jeg har valgt at undersøge en forholdsvis homogen gruppe af mennesker, da jeg kun medtager uddannede bibliotekarer som arbejder på et folkebibliotek. Dette gøres fordi jeg har en formodning om at de, som informationsspecialister, er på forkant med udviklingen 16 Se bilag 6 17 Harboe 1999 s Tanggaard Harboe

11 indenfor søgninger og at de qua deres faglige tilgang har en holdning til tingene. Mit mål var at opnå besvarelser og metoden bestod i først at udvælge nogle tilfældige byer fordelt i hele landet. Herefter fandt jeg bibliotekarernes adresser på bibliotekernes hjemmesider og sendte en til samtlige med indledningen Kære bibliotekar. I første runde sendte jeg følgende: Antal s Bibliotek Svarprocent 25 Helsingør bibliotek 3/25 = 12% 12 Kalundborg bibliotek 2/12 = 16% 14 Silkeborg bibliotek 0/14 = 0% 62 Aalborg bibliotekerne 4/62 6,5% en blev sendt i portioner á max 10 ad gangen for at undgå, at de havnede i spamfiltrene jeg indsatte adresserne i BBC-feltet, så det var usynligt for den enkelte, hvem jeg ellers havde sendt til. De fik en uges frist til at besvare en. Svarprocenten var temmelig lav, så jeg valgte at revidere metoden og udvælge et antal personer pr bibliotek og efterfølgende stile en ved navn til den pågældende person (ligeledes tilfældigt udvalgt). Denne metode er en del mere tidskrævende, men har vist sig at have god effekt, da svarprocenten herefter er relativt høj. Enkelte respondenter som jeg har henvendt mig til med navns nævnelse har efterfølgende bedt om en forklaring på hvordan netop de, blev udvalgt, og dette har de selvfølgelig fået. Antal s Bibliotek Svarprocent 8 Ringsted bibliotek 2/8 = 25% 20 Odense biblioteker 4/20 = 20% Metoden med at sende -interviewet ud med spredehagl kan have lidt samme effekt som selvselektion, hvor det er temmelig uforpligtende at deltage, da mængden af spam og støj i vores e-post, gør det legitimt ikke at besvare henvendelser. Ved selvselektion er der risiko for en skævhed i forhold til de respondenter, der vælger at svare, da de muligvis er aktive indenfor området eller har en stærk holdning til emnet 20. Jeg anser interviewet for en kvalitativ dataindsamling, da det er baseret på åbne, holdningsprægede spørgsmål, hvor hensigten er at få problemstillingen belyst af fagfolk. Hermed har det ikke været hensigten at udvalget af respondenter skulle være 100% repræsentativt i forhold til populationen. Populationen er rimeligt homogen, da den består af uddannede bibliotekarer, der arbejder på et folkebibliotek. Formålet med undersøgelsen er ikke at kortlægge et præcist og meget nuanceret billede af forholdene, men er en eksplorativ undersøgelse som nærmere tjener som udforskning af et endnu ikke kendt område. Derfor mener jeg ikke at undersøgelsen skal ses som en statistisk undersøgelse med høj grad af generaliserbarhed, hvilket legitimerer at respondentudvalget ikke er større. Jeg har ikke foretaget en egentlig bortfaldsanalyse, da populationen er så homogen. Hermed er opnået et acceptabelt risikoniveau for skævhed i besvarelserne. En risiko, der kan være ved, at de der finder problemstillingen interessant, har valgt at deltage og de, der har ringe viden om emnet eller blot ikke har dannet sig en mening endnu har valgt ikke at deltage. 20 Harboe

12 Jeg har ikke undersøgt nærmere hvorfor svarprocenten er 0 i Silkeborg og lav i Aalborg, men man kan gisne om, at nogle respondenter ikke ønsker at udtale sig om et emne, de endnu ikke har så stort et kendskab til. En anden årsag kan være travlhed, men som nævnt, kan der her kun blive tale om gisninger. De fleste af de besvarelser, jeg har modtaget, er rigtig velovervejede med nogle lange, velformulerede begrundelser, og det er holdninger fra hele skalaen, der kommer til udtryk. METODEKRITIK Den måde jeg udvalgte respondenter på i forhold til eksperimentet bestod i at opfordre venner og bekendte på de sociale netværk til at deltage, så der var i høj grad tale om selvselektion. De der har valgt at deltage bor for størstedelens vedkommende i København eller omegnskommuner og resten øvrige steder på Sjælland. Dette er tilfældigt, da målgruppen bor spredt over landet samt i udlandet. Jeg har derfor ikke kunnet undersøge om stedet man søger fra har en afgørende betydning. Hvis jeg betragter undersøgelsen som et pilotprojekt, ville jeg i det endelige projekt foretage ændringer i forhold til respondentudvælgelse samt undersøgelsens størrelse. Jeg ville bl.a. udvælge respondenter på en anden måde, så man sikrer lidt bedre spredning. Nu hvor jeg har påvist at der er en forskel i søgeresultaterne i forhold til hvem der søger, kunne det være spændende at brede undersøgelsen mere ud, så man systematisk kortlægger forskellene. Hvis det skal være statistisk interessant vil jeg mene, det er hensigtsmæssigt med over 100 besvarelser, da man så begynder at kunne generalisere i forhold til sted, platform og browser. Jeg valgte at foretage interviewdelen via s i stedet for face-to-face. En ulempe ved dette er bl.a. at man ikke har mulighed for at afvige fra proceduren og forfølge det spor, respondenten tager, så man risikerer herved at gå glip af relevant information, da metoden ikke er fleksibel. Dog er de modtagne besvarelser fyldige og velovervejede så det skønnes at have været en fin fremgangsmåde i dette tilfælde. Jeg foretog ikke en bortfaldsanalyse og især i første runde, var der ikke mange procent der besvarede min henvendelse. I bagklogskabens lys, skulle jeg have stilet en til konkrete personer og efterfølgende fulgt op på hvem der ikke svarede og hvorfor. 11

13 TEORI OM DEMOKRATI OG OPLYSNING Jeg begynder kapitlet med et historisk rids fra enevælden i 1600-tallet til oplysningstiden (ca ), hvor jeg i grove træk skitserer hvilken styreform, der er tale om og hvilke medier der er til rådighed for kommunikation. Oplysningstidens idealer er i dag blevet folkeeje. De dukker op i den måde, vi taler og tænker på. De er - på godt og ondt - blevet en helt naturlig del af vores billede af verden. Forestillinger om et moderne demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance har alle rod i Oplysningstiden 21. Efterfølgende inddrager jeg Grundtvig, da denne kan siges at have haft afgørende indflydelse på udviklingen af det danske demokrati. Herefter skitserer jeg forskellige demokratimodeller- bl.a. deliberativt demokrati - og kommer ind på Habermas teori om den herredømmefri dialog, da dette ligger i tråd med Grundtvigs tanker om deltagelse, ytringsfrihed og den fri og lige adgang til information. I analysen inddrager jeg værket The myth of digital democracy 22, hvor det undersøges om internettet har haft indflydelse på almindelige menneskers samfundsengagement samt deltagelse i den politiske og samfundsmæssige debat. Jeg afdækker hvordan medier traditionelt opfattes og til slut i kapitlet anvender jeg Stig Hjarvards medialiseringsteori 23, der påpeger et skifte i forhold til mediernes rolle i samfundet. HISTORISK RIDS I 1660 fik Kong Frederik d. 3 overdraget den enevældige magt over Danmark efter voldsom uenighed mellem borgere og adel på et stændermøde. Adelen mistede den udbredte magt de tidligere havde haft også til at øve indflydelse på kongen. Der indførtes permanente skatter, som også kom til at gælde for de adelige. Tidligere betalte man kun skat i krigstid og adelen havde været fritaget, til gengæld for at de mødte op til hest og kæmpede for landets forsvar. Senere etablerede kongen en ny praksis, hvor han betalte almindelige borgere for deres arbejde med jord samt adelstitler og skabte således, til stor irritation for de adelige, en ny godsejeradel, der var loyal over for ham 24. Gennem årene udlignede forskellen mellem borger og adelig sig. Peder Schumacher (senere Griffenfeld, ) er et godt eksempel på dette, da han blot var borgersøn fra København, der fik en god uddannelse, blev adlet og opnåede en karriere som en af de mest betydningsfulde embedsmænd i riget. Han startede som arkivar og bibliotekar under Frederik d. 3 og avancerede efterfølgende under Christian d. 5. Her medvirkede han til at opbygge centraladministrationen hvor ligheden mellem adelige og borgerlige blev formaliseret. Han endte som rigskansler og præsident for højesteret, så hans avancement gennem systemet har virkelig været uden fortilfælde. Hans karriere endte brat, da det blev afsløret, at han i det skjulte førte en udenrigspolitik stik i mod kongens og han blev derfor dømt til døden. Dog blev han benådet men fik livsvarigt fængsel i stedet 25. Under Christian d. 7. ( ) kom en anden borger, nemlig Struensee som var præstesøn og uddannet læge, til at spille en stor rolle for historien. Kongen var sindssyg og Struensee fik ansættelse som hans personlige livlæge. Herigennem opnåede han en stor 21 Faktalink Hindman Hjarvard Fischer Hansen Danmarkshistorien.dk

14 magt, da kongen lagde øre til ham, og de fik afsat de tidligere politikere og fik indsat Struensee i embedet som geheimestatsminister. Struensee var inspireret af oplysningsforfatterne Rousseau og Voltaire og havde masser af ideer til at reformere det danske styre, bl.a. gennem sociale love og en ny trykkefrihedslov. Han nåede dog ikke at gennemføre mange reformer, da han havde skaffet sig mange fjender og blev henrettet i I oplysningstiden medvirkede den stadig større viden om filosofi og naturvidenskab til at autoriteter som kirke og kongemagt blev anfægtet. Borgerskabet ønskede del i magten, og der opstod en ny borgerlig offentlighed som i løbet af 1700-tallet gradvist fik en stemme i samfundsdebatten 27. Oplysningstankerne startede hos stormagterne Frankrig og England og var i begyndelsen forbeholdt borgerskabet. I England blomstrede handlen og et fleksibelt handelssystem medvirkede til øget produktion og heraf følgende kapitalisme blandt borgerskabet, der således fik større og større magt. I Frankrig skete udviklingen især på det kulturelle område 28. Filosoffer som Voltaire, Montesquieu og Rousseau var foregangsmænd og det franske sprog blev det talte sprog i de finere kredse i Europa. I København udkom der eksempelvis aviser på fransk. Salonkulturen spillede en afgørende rolle for udbredelsen af oplysningstidens ideer. Det var damerne, der samlede repræsentanter fra borgerskabet, forfattere og filosoffer i deres saloner. Her førte man dannede og åndrige samtaler om filosofiske, politiske og sociale forhold 29. Samfundsdebatten var livlig og blev spredt fra England og Frankrig til Danmark og resten af Europa. Man havde en optimistisk tro på det enkelte menneskes evne til at begribe sin omverden ved brug af sin fornuft. Man begyndte at forholde sig kritisk og sætte spørgsmålstegn ved samfundets politiske og religiøse fordeling af magt. Oplysningens tænkemåde var kritisk og fordomsfri til forskel fra tidligere tider. Fornuft samt det naturlige og nyttige var vigtige begreber og tolerance og religionsfrihed vandt frem. Sikker, rationel viden blev foretrukket i stedet for tidligere tiders overtro 30. En del af oplysningstidens tænkere mente at styreformen skulle være oplyst enevælde - nogen skulle lede samfundet, og det kunne være kongen. Men man troede ikke længere at det var en gudgiven rettighed, kongen havde opnået. Englænderen John Locke mente at mennesket var født med visse rettigheder, som ikke kunne mistes; bl.a.: Retten til frihed. Med denne fundamentale rettighed menes blandt andet, at man er fri til at tale, skrive og tro efter éns overbevisning. Tanken og fornuften må være frie for at kunne udvikles, mente man. Frihed betød også, at man ikke kunne straffes, før man var dømt Retten til lighed. Man mente, at alle mennesker var født lige. Det betød dog ikke, at samfundets goder skulle fordeles, så alle med ét blev lige rige. Tværtimod mente de fleste oplysningstænkere, at rigdom var belønning for, at man brugte sin fornuft 26 Danmarkshistorien.dk Habermas Habermas Faktalink Faktalink

15 Retten til ejendom: En vigtig rettighed handlede om éns hus, virksomhed eller andet, man ejede. Det måtte staten eller andre ikke bare tage. Man sagde, at ejendomsretten var ukrænkelig. 31 I Danmark i slutningen af 1700-tallet til starten af 1800-tallet medførte landboreformerne - herunder stavnsbåndets ophævelse - forbedrede vilkår for bønderne. Bl.a. blev det muligt at overtage familiens gård. Optimismen blomstrede og velfærdsinstanser som vejvæsen, sundhedsvæsen og skolevæsen voksede 32. DEMOKRATIBEGREBER Begrebet demokrati har en lang række betydninger og kan defineres på mange forskellige måder. Selve ordet kommer fra oldgræsk og betyder folkemagt eller folkestyre. Demokrati kan karakteriseres som en politisk ideologi, hvor grundværdierne er frihed, lighed og tolerance. Et demokrati kan forstås som en stat, hvis parlament og regering er udpeget ved frie almindelige valg, afholdt med få års mellemrum mellem kandidater opstillet af mindst to forskellige partier. Man kan altså skifte regering uden revolution og blodsudgydelse. Ved demokrati som styreform er der statsmagten, der fastsætter og opretholder en retsorden, der bygger på menneskerettighederne. Statsmagten træffer, iværksætter og håndhæver beslutninger, som er i overensstemmelse med, hvad folkets flertal ønsker. Et af principperne er, at de, der er berørt af en beslutning, bør være med til at træffe den, direkte eller indirekte både i privatlivet, på arbejdspladsen og i samfundet som sådan. Implicit i ordet ligger respekten for det enkelte menneske og for andres ret til at leve som de vil. Samtale og debat ført blandt alle samfundets medlemmer er i højsædet 33. Det danske demokrati, med vægt på fri og lige adgang til information, er i høj grad præget af oplysningstiden og baseret på senere tænkere som Grundtvigs ideer om, at alle medborgere skal oplyses og stræbe efter viden. For N.F.S. Grundtvig ( ) var oplysning essentiel, men hvor man i oplysningstiden lagde vægt på fornuften og det rationelle, lagde Grundtvig vægt på folkeligheden. Det var ikke latinskolens kolde viden, der skulle tjene som oplysning, men erfaring med livet. Grundtvig syntes - som bl.a. Voltaire og Holberg før ham - at oplyst enevælde var den ideelle styreform. Forskellen var, at de i modsætning til Grundtvig mente at oplysningen var forbeholdt eliten. Pøbelen/underklassen skulle holdes i uvidenhed, da oplysning ville føre til opløsning. Grundtvig mente at alle skulle have ret til oplysning og til samfundsdeltagelse og spurgte retorisk: Er lyset for de lærde blot? 34 Grundtvigs syn på demokratiet var at det skal være til folkets bedste den enkelte skal handle til fællesskabets bedste og dette skal ske via oplysning. Oplysningen skal ligeledes være et værn mod dyrkelse af egne interesser i folketinget. Folkelig oplysning var for ham en forudsætning for at deltage i samfundsdebatten og politisk arbejde i det hele taget. Oplysningen var også et middel til at sikre, at der kunne vælges en forsamling af kloge herrer, og det var på baggrund af denne oplysning at folket kunne deltage i det nyetablerede demokrati Faktalink Danmarkshistorien.dk Democracy Handbook Fischer Hansen 1996 s Korsgaard

16 Grundtvig ønskede i første omgang ikke demokrati i Danmark i egentlig forstand, da han mente at oplyst enevælde var den bedste styreform. Han lod sig dog vælge til den grundlovgivende rigsforsamling for at have indflydelse på at loven blev så retfærdig og folkelig som muligt. Hvad vi end giør, saa står Almuens og Folkemængdens Regieringstid for Døren, saa vi maa skynde os alt hvad vi kan at opdrage og oplyse dem til at blive i det Hele kloge og naadige Herrer 36. Grundtvig valgte dog at stemme blankt til loven da fx kun ejendomsbesiddende mænd over 30 år med en vis indkomst fik stemmeret, hvilket kunne føre til at de såkaldte kapitalister kunne bemægtige sig landstinget. Frygten var at de ville stemme for forbedringer for dem selv og ikke tænke på folkets bedste. Grundtvig ønskede et oprigtigt folkestyre ikke et demokrati som man kendte det fra det tidlige græske, eller det senere franske, hvor styret var forbeholdt eliten. Grundtvig gik ind for de franske principper om frihed, lighed og broderskab, men mente ikke at hverken revolution eller lovgivning kunne sikre dette. 37 DELIBERATIVT DEMOKRATI Man kan overordnet skelne mellem 4 typer demokrati; et konkurrencedemokrati, et forbrugerdemokrati, et deltagerdemokrati og et deliberativt demokrati. Habermas går ind for det gamle græske begreb deliberativt demokrati. For at virke må demokratiet forsøge at skabe et slags magttomrum. Man skal skabe et rum for magtfri samtale: Den herredømmefri dialog. Tænkningen går ud på, at man skal overveje sagerne i fællesskab og først derefter træffe beslutninger. Deliberativt demokrati bygger på en høj grad af borgerdeltagelse og -indflydelse i den politiske beslutningsproces og er kendetegnet ved et veloplyst og nuanceret grundlag at træffe beslutninger på 38. På figuren nedenfor angiver den vandrette akse et demokratisk styre med et interval startende fra det repræsentative styre til et direkte styre. Dvs. fra folkevalgte repræsentanter til borgerne/de berørte selv. Den lodrette akse angiver styret fra det rent individualistisk orienterede til det samfundsmæssige perspektiv. I det individualistiske perspektiv er fokus på individernes samlede interesser, hvor man i det samfundsmæssige perspektiv gennem diskussioner og argumenter forsøger at finde det fælles bedste. Den store forskel mellem perspektiverne er altså den offentlige samtale (deliberationen) der ligger til grund for beslutningerne. 39 I det individuelle perspektiv foretrækkes afstemninger (fx på nettet), brugerundersøgelser, frit servicevalg etc., hvor det samfundsorienterede lægger vægt på, at borgerne har haft adgang til samme information og har haft mulighed for at overvære og deltage i debatten. Selvom borgerne deltager, er det politikerne, der træffer de endelige beslutninger, da det deliberative ideal bygger på repræsentationstanken, hvor det i et deltagerdemokrati er væsentligt at så mange som muligt medvirker i beslutningsprocessen Korsgaard 2001 s Korsgaard Habermas Hoff Hoff

17 Individualistisk orienteret perspektiv Repræsentation Konkurrencedemokrati Deliberativt demokrati Forbrugerdemokrati Deltagerdemokrati Selvbestemmelse Samfundsmæssigt orienteret perspektiv Fire demokratimodeller, gengivet efter Hoff 2005 I konkurrencedemokratiet er den rigtige beslutning i fokus. Dette sikres ved at de dygtigste politikere bliver valgt. Borgerne har efterfølgende ikke direkte indflydelse på beslutningerne, men eksperter rådgiver politikerne ud fra deres faglige ekspertise. Politikerne skal "konkurrere" for at være dygtige nok til at opnå genvalg. I forbrugerdemokratiet anses borgeren som en forbruger af offentlige tjenester. Tanken er, at staten skal stå til rådighed med individuelle, tilpassede services som borgen har behov for. Den enkelte har så mulighed for direkte at påvirke de tjenester, som man er mest interesseret i. I deltagerdemokratiet er opfattelsen, at hvis borgeren selv deltager i den politiske forhandling bliver samfundet mere retfærdigt. Demokratiet fungerer kun, hvis borgerne er aktive hele tiden og ikke blot til selve valgene. De folkevalgte har brug for at vide hvad der optager borgerne, for de kan kun blive repræsenteret retfærdigt, hvis de deltager i samfundet. I det deliberative demokrati fokuseres på, hvordan man gennem kritisk dialog kan analysere relevante synspunkter omkring en sag for at finde det fælles bedste, før man beslutter sig. Rationelle argumenter er at foretrække frem for følelsesmæssige. Det er tanken at den gode beslutning kan træffes via fornuftsbaseret dialog 41. Der er altså ikke nogen, der har privilegeret status i forhold til andre. Alle er ligeværdige og har lige stor ret og indflydelse på de beslutninger, der skal træffes. For Habermas er det deliberative demokrati med den fornuftsbårne samtale den optimale styreform. De enkelte individer i fællesskabet skal enes om de principper som handlingsnormerne skal baseres på og hvilke konsekvenser disse skal have. Han anvender begrebet diskursetik, som er et udtryk for, at det "moralsk rigtige" kan begrundes rationelt. For at træffe den moralsk rigtige beslutning, skal der være konsensus blandt de berørte. Påstanden er, at hvis man diskuterer længe nok, vil man nå til enighed. Samtalen (som er en idealsituation for den etisk rigtige samtale) skal være fri for magt, udelukkelse og undertrykkelse. Der skal overholdes visse normer og regler - det drejer sig bl.a. om brug af 41 Hoff

18 semantik og logik samt procedurer for hvordan samtaler skal forløbe. Enhver må kunne deltage i samtalen, enhver må komme med nye påstande og problematisere de eksisterende, enhver må frit udtale mening, ønsker samt behov og ingen må hindres i at udøve disse rettigheder gennem tvang. Er alle betingelserne opfyldt, er der tale om den ideelle samtalesituation: Den herredømmefri dialog 42. Et nutidigt eksempel på demokratiet anno 2014 ses nedenfor. Habermas ville formentlig hævde at pga. den direkte trussel begår samtalepartneren en performativ modsigelse og har altså ikke vist gyldigheden af sin egen påstand ved argumentation. Hermed bygger det ikke længere på en argumenterende samtale. Fødevareminister Dan Jørgensen løfter dialogen til et metaniveau ved at reflektere over selve samtalen og spørger retorisk hvor meget man skal finde sig i: Facebook er et godt sted at diskutere politik. Og mange tak til alle jer der kommenterer på mine opslag. Jeg er specielt vild med, når I også begynder at diskutere med hinanden. Det er demokrati 2.0. Fedt! Bliv ved med det... MEN jeg er ved at være lidt træt af, at blive kaldt "idiot" og det der er værre. I dag er der en mand der har skrevet en besked til mig med ordlyden "skyd dig selv". Jeg vil nødigt fremstå som sart. Men i fremtiden begynder jeg nok at slette indlæg med lidt mere hård hånd. Hvad siger mine facebookvenner? Hvor meget skal man finde sig I? 43 DEMOKRATI FOR HVEM? Før det Habermas kalder den borgerlige offentlighed opstod, var der en forløber for denne, nemlig den litterære offentlighed som havde til huse i saloner, coffeehouses og tischgesellschaften. Tidligere forstod man offentligheden som stat, hof og myndigheder. De selskabelige konversationer, hvor adelige samt borgerskabets dannede avantgarde deltog, udviklede sig fra en litterær kritik til en mere politisk kritik og var med til at udvikle borgernes fælles privathed til en borgerlig offentlighed. En af den borgerlige offentligheds vigtigste funktioner var at være formidler mellem samfundets behov og staten. 44 Grundtvig anses for at være en foregangsmand indenfor udviklingen af det danske demokrati. Oplysning af befolkningen var af afgørende betydning og Grundtvig mente at den voksne befolkning, og især landalmuen, skulle oplyses til selvbevidsthed bl.a. via folkehøjskolen. Holdningen var, at det levende ord er noget af det, der giver os den specielt menneskelige karakter og især modersmålet er bærer af det åndelige liv. Grundtvig tog afstand fra latinskolen og rettede opmærksomheden mod den nordiske mytologi, som han mente, ville binde os nationalt sammen, og han hævdede at dette automatisk vil føre til den kristne religion, da denne giver den dybeste forklaring på sammenhængen mellem støv og ånd. Menneske først, kristen så 45 er et kendt citat fra et af Grundtvigs digte, hvilket siger noget om, at han mener, at hvis man er et godt og ordentlig menneske, skal det religiøse nok komme - og at ikke-kristne også er mennesker Andersen Statusopdatering 24/ på Facebook af fødevareminister Dan Jørgensen 44 Habermas 2009 (s. 83) 45 Fischer Hansen 1996 s Fischer Hansen

19 Grundtvig mente at især bønderne var mest oprindelige og dermed stod nærmere gud. Skolelærerlitteraturen opstår skrevet af grundtvigsk inspirerede lærere, og heri beskrives folkets livsvilkår mere realistisk end tidligere, hvor folket blot blev skåret over én kam. Bøgerne er skrevet ud fra en liberalistisk tilgang med en tro på lighed til den lavere klasse som bønder, husmænd og tyende og er moralsk opbyggelige i den forstand at et vigtigt mål i livet er at blive selvejende at hvis man sætter vilje bag og kæmper flittigt for det, vil man en dag kunne anskaffe sig sin egen gård og hermed undgå at blive umyndiggjort af godsejere og gejstlighed 47. Frederik d. 6 besluttede i 1831 at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger; i Jylland, på Sjælland, i Slesvig og i Holsten. De der fik lov at vælge repræsentanter til stænderforsamlingerne var de, der havde jordbesiddelser over en vis værdi. man blev opdelt i valgklasser afhængigt af størrelsen på ens besiddelser og dermed blev repræsentanterne snarere valgt ud fra ejendoms- og indkomstkriterier end egentligt politisk tilhørsforhold. Det var kun mænd, der måtte stemme og de skulle have et uplettet rygte, være fyldt 25 år og være fuldt myndige. Kun 2,8 % af den voksne befolkning fik valgret til stænderforsamlingerne i Der var stor utilfredshed med, at det kun var dem der besad jordejendom, der måtte deltage i valghandlingerne. En del akademikere fra den borgerlige offentlighed rejste et krav om politisk deltagelse, også for dem uden jord. Ved grundlovens indførelse i 1849 var det dermed andre kriterier der gjorde sig gældende for valgretten. Man indførte et nyt tokammersystem hvor alle med valgret kunne stille op til folketinget, men kun mænd over 40 år og med en væsentlig indkomst kunne stille op til landstinget - landstinget repræsenterede hermed de privilegerede klasser. Mænd over 30 år måtte stemme til folketinget og de skulle være "uberygtede". Tyende måtte ikke stemme - husbonden var repræsentant for hele familien, så det var ham der skulle deltage på alles vegne. Man måtte desuden ikke have modtaget fattighjælp og man skulle have rådighed over eget bo samt man skulle have boet i valgkredsen minimum et år. De nye kriterier betød at 15% af den samlede befolkning, eller 72,8% af alle mænd over 30 hermed fik valgret, og dette var begyndelse på indførslen af demokrati i Danmark, selvom det først kun var for de udvalgte 49. I folkemunde blev de, der efter disse kriterier ikke kunne få valgret, kaldt for de syv F er : fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere 50. Forskellige privilegier, som at kongen egenhændigt måtte udpege et antal medlemmer til rigsdagen og at de rigeste borgere fik to stemmer o.l., blev endegyldigt fjernet ved grundlovsændringen i Her fik alle borgere stemmeret - også kvinder og tyende og princippet om et demokrati med én person, én stemme blev gennemtrumfet. 47 Fischer Hansen Danmarkshistorien.dk 49 Danmarkshistorien.dk 50 Danmarkshistorien.dk (Valgret i grundloven af 1849) 18

20 SAMTALE SOM UDGANGSPUNKT FOR DEMOKRATISK DELTAGELSE Grundtvig var mod de eksisterende tysk- og franskinspirerede skoler og universiteter fordi man her prøvede via opdragelse at ændre og omskabe eleverne, hvilket han ikke kunne se nogen grund til, da hans mening var, at mennesket grundlæggende er skabt godt. Dette var et nyt perspektiv, da samtiden var af den opfattelse af qua syndefaldet er mennesket grundlæggende ondt, og dette onde måtte uddrives før man kunne blive en sand kristen. Han var også imod den teoretiseren der foregik på universiteterne. Den skole-for-livet Grundtvig ønskede sig, var for alle og havde som ideal at veksle mellem praksis og teori og således at tilknytte håndværk og landbrug skolen. Undervisningen skulle baseres på konkrete livserfaringer og ikke på abstrakte teorier. Uddannelsen skulle bestå af munter og levende samtale mellem lærere og elever i modsætning til den sorte skole, med sin moral, pligter og rigide eksamensformer 51 Man kan sige, at Grundtvig med samtalen som omdrejningspunkt ville udvikle et menneskeligt fundament for demokratiet og samtidig fremme den selvtillid, myndighed og evne til samtale, der er en nødvendig forudsætning for den demokratiske deltagelse. Han gjorde samtalen til middel som mål for den personlige og samfundsmæssige dannelse 52. For at træffe den moralsk rigtige beslutning, skal der ifølge Habermas være konsensus blandt de berørte. Påstanden er, at hvis man diskuterer længe nok, vil man nå til enighed. Samtalen (som er en idealsituation for den etisk rigtige samtale) skal være fri for magt, udelukkelse og undertrykkelse. Der skal overholdes visse normer og regler - det drejer sig bl.a. om brug af semantik og logik samt procedurer for hvordan samtaler skal forløbe. Enhver må kunne deltage i samtalen, enhver må komme med nye påstande og problematisere de eksisterende, enhver må frit udtale mening, ønsker samt behov og ingen må hindres i at udøve disse rettigheder gennem tvang. Er alle betingelserne opfyldt, er der tale om den ideelle samtalesituation: Den herredømmefri dialog 53. Ved oplysning og engagement er det muligt for almindelige borgere at deltage i og påvirke den demokratiske proces. 51 Korsgaard Korsgaard 2001 s Andersen

21 MEDIERNES UDVIKLING I 1600-tallet begyndte der at udkomme aviser og tidsskrifter, men det var kun en meget begrænset del af befolkningen, som var i stand til at læse disse udgivelser. Den første danske avis Mercurius fra 1666 tjente som propagandainstrument for Kong Frederik d. 3 og udlagde dennes politik og dispositioner som de eneste rigtige. 54 I 1700-tallet opstod en ny infrastruktur indenfor kommunikation og spredning af information idet kaffehuse, saloner, læsekabinetter, diskussionsklubber etc. blev populære. Antallet af bogudgivelser og tidsskrifter var stærkt stigende og man mødtes for at diskutere og kritisere det, der rørte sig i tiden. Denne meningsudveksling gav grobunden for udviklingen af det, Habermas kalder den borgerlige offentlighed. Offentligheden blev et modstykke til myndighederne. Deres synspunkter begrundedes i argumenter og ikke længere i status. Synlighed blev vitalt for demokratiet og beslutningerne blev ikke længere truffet bag lukkede døre som i enevældens tid 55. Som følge af bedre skolegang steg befolkningens evne til at læse og i slutningen af tallet og første halvdel af 1800-tallet fik trykte medier som aviser og tidsskifter en øget politisk betydning. I anden halvdel af 1800-tallet blev rotationspressen udviklet og herefter tog det fart med publicering af aviser, tidsskrifter og ugeblade. Fra midten af 1800-tallet tog udviklingen for alvor fart med opfindelsen af den elektriske telegraf. Pludselig var det muligt at nå vidt ud i verden på meget kort tid. England lå i front med den teknologiske udvikling og deres position blev blandt andet brugt til at holde øje med den information der blev sendt via kablerne. 56 I slutningen af 1800-tallet opstod de politiske partier og den tilhørende farvede partipresse. Radiostationen BBC i Storbritannien blev etableret i 1923 og i Danmark blev Statsradiofonien (Danmarks Radio) oprettet i 1925 og var landsdækkende i Danmarks Radio begyndte at sende tv i starten af 50'erne men nåede først ud i hele landet i Radio og tv blev underlagt en public service -forpligtelse og skal tilgodese almene interesser, og dermed skal forskellige interesser og holdninger repræsenteres. Medierne som sådan får i stigende grad karakter af kulturinstitutioner, da de ikke længere har den tætte tilknytning til én institution men snarere får almen karakter 57. Digitaliseringen startede i 1980'erne og trykte medier, radio og tv mv. er i dag digitale. Internettets udbredelse fra slutningen af 1990 erne har medført en helt ny adgang til information og en række nye medieformer fx hjemmesider, blogs og wikis, som har en anden funktion og rækkevidde end tidligere tiders tryksager er opstået 58. Selve interaktiviteten adskiller sig fra massemediernes én-til-mange monolog, og web 2.0 med adgang til at brugerne selv genererer indhold har medført et skift indenfor formidling og videnproduktion. Det der kendetegner nutidens brug af medier er bl.a. også en stigende individualisering. On-demand -princippet gør det muligt at se/høre programmer på et andet tidspunkt end når det sendes, men lige når det passer en selv. Man kan abonnere på nyhedsfeeds, så man kun får præcis de nyheder, man er interesseret i etc. 54 Fischer Hansen Habermas Marklund Hjarvard Danmarkshistorien.dk 20

22 Der er en stigende integration af funktioner i de apparater der i dag bruges til at tilgå medierne med. Mediekonvergens vil sige at samme information spreder sig ud over forskellige platforme. Computerens udbredelse og den stigende grad af digitalisering er i høj grad medvirkende til at formidling af information bliver multimedial. Computeren er i stand til at regne samtidig med, at den afspiller musik og man sideløbende browser på internettet. 59 Ligeledes er de platforme vi anskaffer os i stigende grad multimediale eksempelvis kan smartphones bruges til at surfe på nettet med samtidig med at kalenderen føres dér. Desuden tjener den som musikafspiller på løbeturen og man kan spille spil og læse s. Denne transmedialitet gør at især den yngre generation ikke spekulerer så meget over hvilket apparat eller hvilken platform de anvender, men på det indhold, som er tilgængeligt på mange forskellige måder. Medierne bruges i stigende grad på et metaniveau. Eksempelvis hvis man er fan af en film er det muligt at læse alt om filmen på Wikipedia eller filmselskabets hjemmeside, mens man på YouTube kan finde film om filmen eller sjove fraklip. Den øgede brugerinddragelse giver sig bl.a. udslag i begreber som fanfiktion, hvor fans selv digter videre på historien, hvilket er udbredt med klassikere som Star Wars og Star Trek mv. 60 MEDIEFORSTÅELSE Medialisering er et forholdsvis nyt begreb og en af de teoretikere, der er med til at udvikle og definere dette, Stig Hjarvard, betegner det som en proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges medierne og deres logik. Medierne integreres i institutionerne i samfundet samtidig med at de udvikler sig selvstændigt. Social interaktion udspiller sig i stigende grad via medierne. Samfundet har i kraft af medierne ændret sig på den måde at det er gået fra informationsfattigdom til informationsoverflod og kunsten er nu at få opmærksomhed. 61 Tidligere har medier og deres betydning været genstand for selvstændig analyse, og ifølge Joshua Meyrowitz er der tre forskellige paradigmer hvori medier traditionelt forstås. Den medieforskning der bedrives, opererer med forskellige perspektiver på medier og ofte foregår dette implicit eller ubevidst. Så forskningen i - og den gængse forståelse af - medierne er underlagt de tre forskellige vinkler, eller rettere metaforer, som Meyrowitz benævner det, nemlig medier som kanaler, som sprog og som miljøer 62. MEDIER SOM KANALER Inden for kanal-metaforen accepteres den præmis at indholdet eksisterer uafhængigt af mediet og nærmest upåvirket kan transmitteres fra et medie til et andet. Eller rettere en indholdsessens, som Meyrowitz benævner det. Eksempelvis kan en film genfortælles så hovedbudskaberne kommer frem eller en telefonsamtale kan refereres i en kort telefonbesked. 63 Fokus er på selve indholdet snarere end på processen. Når man eksempelvis ser en krimi i tv, er det om at holde tungen lige munden og følge handlingen, så man kan gætte med på hvem morderen er. Når man har dette indholdsfokus, og man kun ser episoden én gang, er det sjældent, at man finder tid til at beskæftige sig sideløbende med kameraføring, baggrundsmusik og perspektiv. Hvis værket er godt skruet sammen, indgår alle disse elementer implicit i fortællingen og fokus er på historien. 59 Walther Wikipedia Hjarvard Meyrowitz Meyrowitz

23 MEDIER SOM SPROG I denne optik, hvor medier ses som en slags sprog, har hvert medie sig egen grammatik ; en række produktionsvariable man systematisk kan analysere. Disse variable finder ikke sted i eksempelvis umedieret face-to-face dialog men er specifikke for de enkelte mediesprog. Inden for dette medieperspektiv er man altså bevidst om mediets tilstedeværelse og i høj grad på forskellen på de enkelte medier. Medierne kan samles i medietyper, som har en del fællestræk men alligevel også nogle særegne træk fx minder film og tv om hinanden ligesom en avisartikel har noget tilfælles med en anden skreven tekst som eksempelvis en roman. Eksempler på nævnte variable kan være tegnsætning, spaltebredde og skriftstørrelse for trykte medier. For auditive medier kan det være ekko og lydstyrke og for filmiske medier kan det eksempelvis være klipning, zoom, fokus eller panorering. Disse variable bliver set i sammenhæng med indholdet og hermed hvordan man manipulerer med dette eller forstærker budskabet via disse knapper man kan skrue på. Man kan analysere, hvordan de enkelte parametre virker på forskellige kulturer, segmenter eller over tid. En filmproducer vil se det som sin fornemste opgave at det er usynligt for publikum, hvordan han bruger de enkelte variable. Eksempelvis knytter publikum sig ikke så meget til personer, man kun ser i helfigur, som til dem, hvor man ser ansigtstrækkene helt tæt på. Et menneske kan gøres sympatisk eller usympatisk alt efter om man er filmet i fugle- eller frøperspektiv og de mediespecifikke variable kan altså bruges til at manipulere indholdet i en ønsket retning eller forstærke publikums følelser 64. Så der hvor sprog- og kanal-metaforen i høj grad adskiller sig fra hinanden er bevidstheden om mediet og det, der er det særegne for netop dette i modsætning til overbevisningen om at indholdsessensen kan flyttes mellem medier eller platforme. MEDIER SOM MILJØER I denne medieopfattelse går mediebegrebet videre end enten at se mediet som indhold eller mediet som produktionsvariable. Her ser man på hvad det enkelte medies kendetegn er, som adskiller det fra andre medier dette både i en fysisk, psykologisk og social optik. Medierne betragtes udefra og konsekvenser af mediebrugen undersøges eksempelvis hvordan medierne kan være med til at præge et samfund - eller hvilke økonomiske og politiske interesser kan på den anden side medvirke til at præge medierne? Ved fremkomsten af nye medier ændrer dette ved brugen af de ældre medier. Der fokuseres på de særegne kendetegn ved mediet som gør det til et unikt kommunikationsmiljø. Man beskæftiger sig også med antallet af personer som mediet rækker ud til (fx telefonsamtale versus tv-program) samt eksempelvis graden af manipulation eller menneskelig indblanding (som eksempel nævner Meyrowitz at fotografere et motiv frem for at male det). 65 Medierne betragtes ud fra et meta-niveau hvor det er diskutabelt om man overhovedet anerkender mediet og ønsker at bruge det (jf at lade telefonsvareren besvare opkaldet). Mediemiljøer kan studeres både på mikro- og makroplanet; dvs. både enkeltstående begivenheder samt på det mere overordnede, samfundsmæssige plan. Man kan eksempelvis undersøge virkningen ved at træffe valget om ét medie frem for et andet. Hvad er forskellen og konsekvensen på at sende en skriftlig jobansøgning frem for at ringe om jobbet? På makroplanet kan det analyseres hvilken samfundseffekt telefonen har 64 Meyrowitz Meyrowitz

24 haft for brevskrivningen etc. På makroplanet kan man ligeledes beskæftige sig med om medierne har indflydelse på grænsen mellem den private og offentlige sfære. Eksempelvis kan man i S-toget uden at ville det, overhøre en samtale af yderst privat karakter, da mobiltelefonen har medført at det private trækkes ind i det offentlige rum. På mikroplanet kan kameraet som medie ved sin blotte tilstedeværelse få en person til at ændre adfærd. 66 Mht. målgrupper henvender tv et sig meget bredt til alle typer og aldre hvor skrevne tekster ofte er målrettet forskellige segmenter med hensyn til aldersgrupper og uddannelsesniveau. Adgangskoden til de forskellige medier er forskellig og eksempelvis kan alle se tv hvorimod ikke alle kan læse. Men der er mange forskellige niveauer i det at se tv. Børn får fx ikke det samme ud af at se et program som voksne gør. Brugen af medier indeholder alle tre metaforer samtidig (medier som sprog, medier som kanaler og medier som miljøer) men ved analytisk tilgang er der som nævnt tilbøjelighed til bevidst eller ubevidst overvejende at operere ud fra én af opfattelserne. Det er hensigtsmæssigt at være bevidst om hvilken metafor man henholder sig til og Meyrowitz hævder at man i vidt omfang bør forsøge at favne alle tre 67. MEDIALISERING Tidligere har vægten altså ligget på at analysere mediernes betydning for og påvirkning af indholdet samt relationen mellem afsender og modtager - selve medieringen. Stig Hjarvard hævder at man især fra sidste del af det 20. århundrede kan tale om en medialisering af samfundet. Medialisering hænger sammen med globalisering, da evnen til direkte kommunikation over store afstande har affødt nye interaktionsformer. Forskellen på mediering og medialisering består bl.a. i at mediering forstås som kommunikation via et medie, hvor mediets mellemkomst kan påvirke budskabet/indholdet og medialisering ses som en bredere proces, hvor udvikling og udbredelse af medierne medfører ændringer i interaktionsformer i kultur og samfund 68. Hjarvard forstår medialisering af samfundet som den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet 69 Medierne er vævet ind i alt hvad vi foretager os, og det kan være vanskeligt at være bevidst om betydningen af dette. Eksempelvis nævner Hjarvard at mange danskere har en forestilling om amerikanere og amerikansk kultur bl.a. baseret på den viden vi har fra medierne både fakta og fiktion og som konsekvens af dette består vores opfattelse af denne blandede viden, som vi tager med ind i fx politiske diskussioner. 70 Almen dannelse er ved at forsvinde ud af medierne. Den public service-forpligtelse DR eksempelvis har til at oplyse den nationale offentlighed er ved at forsvinde i kommercialiseringen. Der finder en stigende gensidig afhængighed sted mellem 66 Meyrowitz Meyrowitz Hjarvard Hjarvard 2008 s Hjarvard 2008 s

25 forbrugskulturen og mediekulturen. Eksempelvis findes der masser af eksempler på livsstilsprogrammer, hvor produkter og services som rejser og boligsalg indgår eller ligefrem er omdrejningspunktet. Hermed hjælper medierne til de specifikke produkters branding. På den anden side er der også hård konkurrence medieprodukterne imellem, hvilket medfører at visse medier nedtoner det kulturelle og politiske stof til fordel for det mere underholdningsprægede, da det sælger bedre. Sponsorering, reklamer og product placement spiller en stadig større rolle. Krotz hævder at medialisering er et begreb på metaniveau ligesom individualisering og globalisering idet medierne medvirker til at forandre menneskers handlinger og relationer og dermed samfundet. Dette skal dog ses i den specifikke, kulturelle kontekst hvor medialiseringen finder sted og har fundet sted siden opfindelsen af skriften 71. (Hjarvard hævder dog at medialiseringen er opstået med de nye medier i slutningen af det 20. århundrede). 72 Krotz nævner fire punkter hvor medierne ændrer menneskelig kommunikation og interaktion: Kommunikationsevnen udvides i tid og rum Handlinger der før fandt sted fysisk erstattes fx netbanking kontra at møde op i banken Sammensmeltning af aktiviteter da den fysiske kommunikation blandes med mediekommunikationen Tilpasning hvor aktører spekulerer i mediebrug eksempelvis at politikere lærer at begå sig 73 Op igennem 1900-tallet skiftede aviserne gradvist ståsted, efter de havde været organ for partierne de blev mere objektive og begyndte at blive betragtet som kulturinstitutioner. Lederen og debatindlæg blev de steder, man kunne skrive holdningsprægede ting, men resten af avisen skulle i princippet henvende sig til alle segmenter. Denne almengørelse skyldes til dels kommercielle interesser, da annoncørerne på denne måde, ville nå videre ud, men var også udtryk for en faglig udvikling af journalistikken hvor man ønskede at være uafhængig af politiske og kommercielle interesser. 74 I slutningen af 1900-tallet sker der store ændringer indenfor medieverdenen. Eksempelvis bliver DR s monopol brudt da TV2 etableres og kabel-tv bliver tilgængeligt, mobiltelefoni og internet udbredes. Fælles for disse medier er, at der ikke følger offentlig regulering af indhold med i nævneværdig grad. I starten af 0 erne vinder gratisaviserne indpas og de traditionelle morgenaviser mister markedsandele. Konsekvensen er at den trykte presse i højere grad bliver styret af kommercielle interesser og får til formål at servicere læserne 75. Ifølge Hjarvard gennemgår medierne overordnet en forandring fra at være afsenderstyrede (partipressen) til at være kulturinstitutioner der er styret af en 71 Hjarvard Hjarvard Hjarvard 2008 (Oprindelig Krotz 2007) 74 Hjarvad Hjarvard

26 almeninteresse, til vore dages medieinstitutioner der er styret af de individuelle brugeres efterspørgsel 76. Den stigende kommercialisering af pressen og bevægelsen væk fra det alment dannende perspektiv kan siges at være et problem for demokratiet idet folkeoplysning nedprioriteres. I takt med udbredelsen af især elektroniske medier, og den stigende transmedialitet og mediekonvergens er vi pga. mediernes egen logik ikke længere bevidste om brugen, og der åbnes mulighed for, at kommercielle virksomheder kan spore vores færden, vores handlinger og ikke mindst vores tanker vi åbner selv for at datamining kan finde sted og virksomheder som Google kan leve højt på at brugertilpasse reklamer men i særdeleshed også indholdet (hvilket anses som en farligere glidebane) uden at brugerne stiller spørgsmål ved dette. Dette kommer jeg nærmere ind på i de følgende afsnit. 76 Hjarvard

27 ANALYSE Kilder i USA hævder, at internettet medvirker til en stigende demokratisering af samfundet, da talrige situationer er eksempler på dette. De store nyhedsnetværks kontrol med nyhedsflowet er brudt, da teknologien gør, at en enkelt person kan distribuere information til vide kredse. I tidligere tider var det kun få forundt at nå ud til et globalt publikum, men med internettets komme er det muligt for enhver at dele tekst og billeder mm i real-time, hvilket de fleste i dag tager for givet er muligt. Også pressen anser blogs for en demokratisering af nyhederne, da flere synspunkter kommer til udtryk 77. Habermas og andre teoretikere indenfor den deliberative skole er enige om at demokrati er mere end blot en forhandlingsproces: All suggest that true participation requires citizens to engage in direct discussion with other citizens. The Internet s political impacts have often been viewed through the lens that deliberative democrats have provided. The hope has been that the Internet would expand the public sphere, broadening both the range of ideas discussed and the number of citizens allowed to participate. 78 Så håbet er at borgerne vil engagere sig i den offentlige debat og at internettet er med til at udvide den offentlige sfære, så flere får mulighed for at deltage. Andre teoretikere har en diametralt modsat holdning, da de mener der er fare for et cyber-apartheid eller cyberbalkanization. Der er så mange muligheder for at hente information på nettet, og påstanden er, at man tyr til de steder, der repræsenterer den holdning, man selv har. Medier der repræsenterer mere generelle interesser vil forsvinde og polariseringen vil accelerere. 79 Også blandt borgerne er der tendens til polarisering via den såkaldt digitale kløft. Den store forskel der er på levestandarden i de amerikanske befolkningsgrupper medfører en stigende ulighed i internet-kompetencerne. Alder, race og uddannelsesniveau er afgørende faktorer i forhold til om man kan begå sig i cyberspace. På den politiske arena i USA har Internettet medført ændrede måder at kommunikere på fra politikere til vælgere, men også mellem interessegrupper mm. Information kan spredes med lynets hast, hvilket giver nye muligheder for at organisere sig. Dermed ikke sagt at flere interesserer sig for politik. Internet use increased political knowledge among citizens already interested in politics, but had the opposite effect among the previously apathetic. 80 Så man kan ikke entydigt sige, at internettet sikrer en bredere deltagelse indenfor det politisk liv. Visse undersøgelser har peget på en øget deltagelse hvor tidligere inaktive borger mobiliseres og andre hævder det modsatte 81. Optimisterne hævder at der åbnes nye kanaler til den politiske magt og tillader hermed flere personer/organisationer at deltage i samfundsdebatten. Pessimisterne hævder, at der er en tendens til at 77 Hindman Hindman 2009 s Hindman Hindman 2009 s Hindman

28 politiknetværk bliver eksklusive, så det er de ressourcestærke mennesker der vinder taletid mens andre ekskluderes 82. Hindman kalder det winner-takes-all -syndromet, fænomenet med, at de populære hjemmesider oftere linkes til og dermed tiere bliver læst. Man kan næsten kalde det Matthæus-effekten; til de der har skal mere gives. Hindman kalder også reglen Googlearchy. Reglen består af 3 punkter: 1. Antallet af links der peger på et site er afgørende for sidens synlighed og dermed for antallet af besøg. 2. Der er en tendens til niche dominans, dvs. for hver gruppe eller kategori af hjemmesider opnår en lille del de mange links og dermed trafikken ( winner-takesall -syndromet). Dette gentager sig i underkategorier og under-underkategorier. 3. Niche dominans bliver selvforstærkende. Sider der er linket kraftigt til, tiltrækker mere opmærksomhed samt flere ressourcer og bliver hermed i stand til at udvikle indholdet. Sider der ikke linkes til forbliver ignorerede 83. Pamela Shoemaker henleder opmærksomheden på den gatekeeping der fandt sted under Golfkrigen. Til trods for stor diversitet mange forskellige medier dækkede begivenhederne endte alle nyhedsmedier med at have stort set samme perspektiv: soldaterne gjorde en flot indsats. Hvis man tillod sig at forholde sig kritisk, blev man kategoriseret som upatriotisk eller simpelthen ignoreret 84. Opsummerende kan man sige at den demokratiske udvikling i vores kultur er gået fra at processen var for de få til at den er for alle via én person, én stemme-princippet. Status, ejendomsforhold, køn og hierarki har ikke længere betydning for deltagelse i demokratiet. Den demokratiske proces er baseret på Grundtvigs principper om alles ret til deltagelse i samfundsdebatten via lige adgang til oplysning. Denne ret udfordres idet den information, man har adgang til, i stigende grad ensrettes. Den tilgængelige information polariseres og der er en tendens til at man opsøger viden de steder hvor man i forvejen er enig i linien, hvilket jeg kommer nærmere ind på i de følgende afsnit. 82 Hoff Hindman Shoemaker

29 DATAMINING For at undersøge hvordan søgemaskinerne målretter søgeresultaterne til den individuelle bruger, undersøger jeg først begreberne datamining og big data. Datamining er en proces hvor data indsamles med det formål at analysere og sortere store datamængder med henblik på at finde mønstre og strukturer for ikke bare at kunne forklare hvad der er sket men for hermed at kunne forudsige hvad der muligvis kommer til at ske. Den teknologiske udvikling har gjort at vi er i stand til at lagre store mængder data og fænomenet med det mundrette navn kaldes Big data. Big data er et begreb indenfor datalogi, der bredt dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data 85 Mængden af data vokser eftersom teknologien medvirker til at kapaciteten udvides og anvendelsesområderne er utallige fx inden for kriminalitet, trafik, meteorologi etc. De folk der har adgang til at analysere data er fx forskere, politi, efterretningstjenester mm. Allerede for år tilbage startede virksomheder med datamining. Eksempelvis kunne man i supermarkedet få et medlemskort med en række fordele og rabatter til gengæld fik de så oplysninger om hvad brugeren købte. Hver gang jeg foretager et indkøb i mit lokale supermarked, skanner de mit kort og så får jeg point. Og de får at vide, hvad jeg køber. På den måde kan de sende mig en nyhedsmail med tilbud, som er målrettet mine interesser og tilpasset mine foretrukne indkøb. og sådan er det bare blevet ved; på Youtube foreslår hjemmesiden at jeg hører Rabalderstræde, fordi jeg lige har hørt Kvinde min, og på Facebook får jeg tilbud om en ny hustru fra Buya-wife.com, fordi jeg har angivet, at jeg snart fylder 40 og kommer fra Jylland 86. Med analyse af big data kan skridtet videre tages, og begreber som adfærdsbaseret markedsføring introduceres. Faste priser på varer afløses af ændrede prisstrukturer i hvert fald hvis man handler online. Eksempelvis anvender rejsebureauer og flyselskaber cookies på deres websites, så brugernes trafik spores. Hvis man gentagne gange søger samme destination vil rejsens pris stige, da forventningen er, at brugeren er særdeles interesseret i pågældende rejse 87. Google er en af de aktører der indsamler og lagrer big data, og når man indsamler så mange oplysninger om folk, bliver det muligt at beregne hvad der sandsynligvis kommer til at ske inden for visse områder. Eksempelvis kunne Google forudsige hvilket område den nye type influenza (H1N1) i 2009 ville sprede sig til før medicinalindustrien eller myndighederne kunne. Metoden bestod i at kombinere deres omfattende demografiske information med tidligere mønstre for influenzaspredning og de søgeord folk anvender til at google symptomer mv. 85 Wikipedia 2014 Big data 86 Munksgård 2013 s Tranberg

30 Google kunne ligesom de amerikanske sundhedsmyndigheder CDC fortælle, hvor influenzaen havde bredt sig til. Men til forskel fra CDC kunne de stort set fortælle det, mens det foregik og ikke en eller to uger efter 88 Big data ændrer den traditionelle tilgang til statistik, hvor man analyserer et udvalg der bør være repræsentativt for populationen og så generaliserer resultaterne. Dette behøver man ikke når datasættene er så store, at de næsten er hele populationen. Der kan være både fordele og ulemper ved, at der indsamles så mange data om os. Det hævdes fx at big data kan medvirke til at øge vores livskvalitet og levealder. Hvis vi er syge får vi ordineret en standard dosis medicin baseret på beregninger ud fra et gennemsnitsmenneske, men hvis flere faktorer kortlægges (gener, enzymer mv.) vil det blive muligt at basere medicintype og dosis på mere individuelle faktorer, som passer bedre til individet, så man ikke over- eller underdoserer 89. En af ulemperne er, at det har konsekvenser for privatlivets fred. I dag er det i stor stil muligt at udlede alle den slags informationer om dig og alle andre«, siger Inkster, der efter 31 år i den britiske efterretningstjeneste ved alt om, hvad nettets overflod af data kan bruges til:»man behøver faktisk ikke engang at kende hverken dit navn eller din fødselsdag. Man kan deducere sig frem til, hvem du er, ved at sammenkøre alle disse data, der ligger derude«90. På baggrund af mønstrene, er det muligt at lave brugerprofiler, hvor man bliver sat i bås med andre inden for samme segment og med samme interesseområder. Dette vender jeg tilbage til i afsnittet Personalisering og brugerprofilering. Som før nævnt udbredes transmedialitet i stigende grad da vi eksempelvis både tilgår vores elektroniske kalender fra pc en, ipad en og smartphonen, hvilket stiller nye krav til de virksomheder, der indsamler data om os om at kunne følge os på tværs af apparater. De data der indsamles og samkøres stammer altså fra en række forskellige platforme, apparater, tjenester og apps mv. Inden for dette felt har Google specialiseret sig, da de netop ejer en lang række forskellige services som man kan tilgå ved fx at logge ind på sin Google (Gmail) og på denne måde holder de styr på ens færden mellem tjenesterne. DATAMINING HOS GOOGLE Jeg har, som før nævnt, valgt at undersøge søgemaskinen Google, da det er den hyppigst anvendte søgemaskine i Danmark og er en stærk global aktør. Google-korporationen er i hastig vækst og udvider porteføljen og består udover kerneydelsen søgemaskinen nu bl.a. af: Youtube, hvor folk kan uploade videoer Picasa, hvor man kan uploade fotos Google kalender, hvor man kan styre sine aftaler Google maps, hvor man kan finde vej eller finde en specifik butik i nærheden Google drev, hvor man kan gemme og dele sine dokumenter 88 Jarlner 2014 a 89 Jarlner 2014 a 90 Jarlner 2014 a (Citatet stammer fra Nigel Inkster nu dataspecialist i den britiske tænketank International Strategic Studies) 29

31 Google analytics, hvor man kan spore og analysere de besøgendes adfærd på hjemmesiden Google underretninger, hvor nyhedstjenesten samler info til én Google finance Googles mailprogram Gmail, hvor man kan sende og modtage s Det nyindkøbte robotfirma Boston Dynamics Det nyligt indkøbte firma Nest Lab der producerer termostater og røgalarmer 91 Udover de nævnte punkter ejer Google en række nichevirksomheder som efterhånden vinder frem i produktporteføljen eksempelvis er de i fuld gang med at udvikle selvkørende biler og specielle briller, der indeholder en minicomputer. Det nyeste skud på stammen er at udvikle intelligente termostater, der selv ved om der er nogen hjemme, så man kan spare på energien. Indtil videre skal disse data ikke samkøres med resten, men det er muligvis blot et spørgsmål om tid 92. Det kan få vidtrækkende konsekvenser at en privat virksomhed har adgang til så mange informationer om vores daglige gøremål og færden, hvilket jeg vender tilbage til i diskussionsafsnittet. Fælles for alle ovenstående funktioner er, at de er gratis at anvende og at Google må indsamle og lagre oplysninger om brugerne. Brugeradfærden på tværs af applikationerne gemmes af Google i store databaser. Alle søgninger i søgemaskinen gemmes og der kan udtrækkes nøgleord fra dokumenterne der ligger på Google Drev samt fra brevene i mailprogrammet Gmail. Herudover kan kalenderaftaler kobles med interesser og gpsinformation etc. Google har førerpositionen på markedet blandt andet fordi de hele tiden nytænker og redefinere hvad web-søgninger er og hvad det kan. Eksempelvis er det ikke længere blot tekstdokumenter, man finder ud fra søgninger, men det kan være adresser, videoer, billeder, lydfiler mv. Placering er også blevet vigtig, da Google leverer deres ydelser på mange forskellige platforme og er blevet mobil, så man via gps kan finde noget i nærheden, det være sig en bestemt forretning, en station e.l 93. Googles anskaffelser af forskellige teknologier og applikationer samt deres digitaliseringsprojekter medvirker til en dramatisk mulighed for at koble information om emner med mennesker. Datamining er endnu ikke reguleret, så de gør ikke noget forkert. Dog er det temmelig uigennemskueligt, hvor mange oplysninger Google egentlig ligger inde med 94. Googles evne til at anskaffe sig og opretholde en bred produktportefølje er af afgørende betydning for deres succes ligesom evnen til at integrere og anvende data på tværs af applikationerne. De gør tingene lettere for brugeren, der bare skal logge ind ét sted og den store viden de høster kan i høj grad anvendes til at målrette reklamer til brugerne så de rammer de rigtige brugere på de rigtige tidspunkter. Den målrettede reklame er en af Googles væsentligste indtægtskilder. 91 Google Jarlner 2014b 93 Kulathuramaiyer Kulathuramaiyer

32 Google har indkøbt en række programmer og systemer, hvor der fulgte en masse brugere og hermed brugbar data med, eksempelvis Youtube 95. Google Earth er et andet eksempel på omfattende datamining. Herfra hentes geografiske oplysninger og disse kobles med oplysninger om lokationer og demografiske oplysninger. På denne måde opnås en kæmpe samlet viden og sammen med Google Analytics og Google Financial Trends er der tale om en enorm sum af viden der både kan bruges til at forudsige og muligvis også at manipulere tingenes gang. 96 Google Analytics er et gratis redskab som virksomheder og private kan anvende på deres website for at føre statistik over de besøgendes adfærd. Webmasteren indsætter blot en såkaldt sporingskode i hjemmesidens kildekode og så kan Google spore den trafik der foregår. Det kan have store fordele at have kendskab til brugernes konkrete færden, hvis man fx ønsker at tilpasse sit indhold konkret til de besøgende. Bagsiden af medaljen for brugeren er dog, at Google samtidig får kendskab til informationerne og i princippet kan anvende disse i andre sammenhænge og til kommercielle formål 97. Offentlige instanser som SKAT samt visse ministerier og kommuner bruger Google Analytics velvidende at Google hermed får adgang til borgernes søgeadfærd. Argumenterne er blandt andet, at det er det bedste statistikværkstøj på markedet, og at det er gratis at benytte. 98 Hverken Datatilsynet eller Forbrugerombudsmanden har behandlet sager om den statistiske overvågning. Så vi har slet ikke taget stilling til Google Analytics. Dermed ikke sagt at det altid er forsvarligt. Vi har bare ikke grundlag for at sige, at det er ulovligt forklarer tilsynets kontorchef, Lene Andersen. 99 Opsummerende kan man sige at der indsamles en masse data om brugernes færden på nettet og der gemmes oplysninger om deres personlige kendetegn og præferencer mv. hos de kommercielle virksomheder. Eksempelvis ved Google hvor vi tager hen (Google Maps, gps-funktionen), hvad vi arbejder på (Gmail og Google Drev), hvad vi interesserer og for og tænker (søgeord i søgemaskinen), hvordan vi ser ud (Picasa og Youtube) og snart kender de vores vaner angående hvornår vi forlader hjemmet (de nye termostatvirksomheder) etc. De fleste brugere er ikke bevidste om denne sporing, men i visse tilfælde hjælper myndighederne med til at der bliver ført statistisk over vores færden, idet der fx på nogle ministeriers hjemmesider er indsat sporingskoder fra Google Analytics. Her er det altså aktivt tilvalgt, at Google må spore brugerne. Vi har ikke adgang til at få at vide hvilke oplysninger, de ligger inde med om os og har altså ikke mulighed for at få ændret registreringerne. 95 Kulathuramaiyer Kulathuramaiyer 2006 s Deichgræber Deichgræber Deichgræber 2012 s. 1 31

33 GATEKEEPING Google fungerer som intermediær mellem brugeren og information og i den forbindelse undersøger jeg begrebet gatekeeping som er et udtryk der tidligere blev anvendt om de sluser /processer potentielle nyheder skulle igennem for at komme i pressen. Begrebet gatekeeper anvendes bl.a. også om personer der nyder en vis respekt eller beundring fra andre og som hermed er en slags autoritet der formidler viden. Visse personer bliver helt automatisk gatekeepere dvs. de bliver dem, man kommer til, når man har et informationsbehov. De har en stor viden på et område eller et stort netværk og de filtrerer og formidler denne viden Folk har en tilbøjelighed til at spørge i deres interpersonelle netværk, hvis de har et informationsbehov frem for at opsøge et bibliotek eller andre informationsservices. De cirkler, vi bevæger os i, kan enten være i uformelle eller formelle sociale grupper familie, venner kolleger, foreninger mv. og der er en tendens til at vi spejler os i disse grupper. Vi bevæger os indenfor gruppens normer og afprøver holdninger mm., og derfor falder det os naturligt først at søge information i disse reference -grupper. Derudover er det lettere at kommunikere mundtligt, så dette medvirker også til at man spørger netværket, før man begynder at indhente information på anden vis. 101 Gatekeepere hjælper til at andre bliver oplyst om ting de måske ikke kendte til og hjælper indirekte med til at træffe beslutninger. Hvis informationen kommer fra en gatekeeper bliver den opfattet som troværdig og bliver efterfølgende fordøjet og indoptaget i éns mentale modeller ellers er man mere tilbøjelig til at afvise ny information. 102 I USA er der også eksempler på at børn fungerer som gatekeepere fx for immigranter, der ikke har lært engelsk. Her får børnene ofte opgaven at forklare forældrene ting om samfundet. Det viser sig, at de ikke oversætter ordret, men udvælger visse dele af informationen for forståelsens og nemheds skyld. En institution kan også være gatekeeper eksempelvis er den spansk-etniske kirke i USA en troværdig autoritet hvor folk med latinamerikansk baggrund søger information og viden om hvordan man gør tingene. 103 Pressen er også traditionelt blevet anset for gatekeepere da der åbenlyst er tale om valg og fravalg for hvad der publiceres. Begrebet betegner den udvælgelsesproces og indsnævring af potentielle nyheder der finder sted inden offentliggørelse. McQuail defines gatekeeping as the process by which selections are made in media work, especially decisions whether or not to admit a particular news story to pass through the gates of a news medium into the news channels. 104 Shoemaker definerer gatekeeping som en proces, hvori utallige potentielle nyheder bliver reduceret til de få, der ender med at blive offentliggjort. Hun beskriver fem niveauer, der afgør om en nyhed overlever eller bliver afsluttet. De fem niveauer er: det individuelle 100 Lu Lu Lu Lu Bruns

34 niveau, niveauet for kommunikationsrutiner, det organisatoriske niveau, de sociale institutioner og det sociale system 105. Det individuelle niveau Når det skal afgøres om en historie skal publiceres er et af de første led fx en journalist eller en redaktionssekretær. Udvælgelsen af nyheder sker på baggrund af personens forhåndsviden og forforståelse, som Shoemaker kalder et "skema". Nyheder vil ikke opleves som "originale" men vil indpasses i gatekeeperens skema og dermed enten accepteres eller afvises på den baggrund. Derfor bliver afgørelsen subjektiv - baseret på gatekeeperens forhåndsviden. Kommunikationsrutiner På dette niveau bliver beslutningen truffet på baggrund af rutiner og praksisser i organisationen. Der er visse kriterier, der medvirker til afgørelsen, som fx om læserne vil finde nyheden interessant, hvor tilgængelig nyheden er, hvor svær den er at sætte sig ind i etc. og hvordan er normerne på stedet? Det organisatoriske niveau Organisationen sørger for at ansætte individer, der er på bølgelængde med organisationens interesser. Man har mulighed for at fyre folk, der ikke passer ind, så selv om det er de enkelte journalister der umiddelbart bestemmer over historierne, skal de passe ind i organisationen og overholde de redaktionelle politikker for at have en varig karriere dér. De sociale institutioner Selvom gatekeepings-processen foregår i selve organisationen, så eksisterer denne organisation sammen med en række andre sociale institutioner, som også har indflydelse. Et eksempel kan være at en given annoncør nedlægger veto mod at en avis trykker en artikel der er modstander af pågældende produkt. Hvis det lykkes kan man sige at annoncøren hermed er gatekeeper. Et andet eksempel er kilderne - deres opfattelse af verden har stor indflydelse på hvordan de skildrer historierne - og hvad deres motivation for i det hele taget at fortælle historierne er. Politikere, foreninger mv. er også eksempler på sociale institutioner, der kan spille ind. Det sociale system Den kontekst vi lever i kultur og tid - spiller en afgørende rolle for gatekeeping-processen. Den individuelle gatekeeper træffer måske nogle subjektive valg, men disse er påvirket af konteksten. Det vi vælger at publicere i Danmark er ikke nødvendigvis det samme, de publicerer i USA ligesom det ikke er det samme man ville have trykt for 50 år siden 106. Bruns hævder at der er en tendens til at gatekeeping er ved at få karakter af gatewatching. Brugerne kan i stigende grad selv via internettet gå direkte til kilden og er således ikke afhængige af at pressen vælger at publicere den specifikke historie. Teknologien og de lave omkostninger har også betydning for at slut-brugerne selv kan blive nyhedsproducenter. Brugerne bliver selv en slags gatekeepere, da de selv er med til at finde og definere stoffet. En anden type nyhedssites er opstået, hvor formålet ikke er at 105 Shoemaker Shoemaker

35 producere nyheder men at offentliggøre nyheder ved at samle og henvise til disse. I stedet for at ansætte journalister til at skrive historierne får man brugerne til at levere input gerne i form af links til andre sider. Internettets hyperlinkstruktur betyder at man ikke længere behøver sammenskrive en masse information om et emne, men blot kan referere til uddybende information andre steder på nettet. Dette medfører en ny logik om at man ikke længere behøver præsentere forskellige synspunkter i samme indlæg - den anden side af historien bliver fortalt af alternative kilder. The call for impartiality in news reporting does not apply (although that of factualness does), since the assumption is that there will be alternative media to tell the story from another point of view 107. Den gatekeeping eller snarere gatewatching der finder sted handler ikke længere om at prioritere benhårdt, da man har masser af spalteplads til rådighed. Indholdet behøver ikke være objektivt og upartisk, men gatekeeping-funktionen skal sikre at der er en grad af troværdighed i stoffet. Journalistens rolle kommer mere til at få karakter af en bibliotekarfunktion, hvor stoffet ikke produceres men samles. En anden forskel er, at ved gatewatching-funktionen holder bibliotekaren øje med nyhedsstrømmen og hjælper med at sende nyhederne i den rigtige retning. Hastigheden hvormed man kan publicere nyheder er høj, da det ofte består af links til allerede eksisterende sider, og man behøver ikke vente på at journalister får godkendt deres historier. Brugerne får selv mulighed for at checke kilderne, hvilket er med til at sikre en vis åbenhed. Bibliotekaren /nyhedssamlerens partiskhed kan komme til udtryk, men ifølge Bruns vil dette have reduceret effekt, idet brugerne selv kan gå direkte til kilden. Gatewatcheren har ikke nødvendigvis de faglige, journalistiske evner, men er i stand til at researche og søge på nettet 108. I nogle tilfælde er gatewatcher-funktionen automatiseret. Ekesmpelvis samler Google News informationer om bestemte fagområder og sender til dem, der abonnerer på de specifikke emner. Med den stigende individualisering sker der også et skifte i hvordan medierne henvender sig til modtagerne. Før kunne man tale om et information-push, hvor massemedierne eksempelvis sendte deres udsendelser på særlige tidspunkter, men i dag kan man snarere tale om et information-pull, hvor det enkelte individ henter den ønskede information på det tidspunkt der er belejligt. Brugeren er ikke længere en passiv modtager af information men er aktiv og opsøgende. Nye former for sites opstår hvor brugerne selv opretter indholdet. Her er der så eksempelvis nogle rating -systemer for at sikre at der er en form for kvalitet. Man kan blive stemt ud, hvis det man skriver, ikke er godt nok. Dvs. i stedet for som tidligere at en redaktør godkender stoffet er det nu et community der fungerer som moderator 109. En ulempe ved gatewatching er, at medierne ofte går i selvsving de citerer konstant det samme og de færreste undersøger selv sagerne til bunds. En risiko er også, at der sker en faglig udvanding af journalistfaget, da alle kan være reportere. Man er ikke forpligtet til at se historierne fra flere perspektiver, hvilket bidrager til et ensidigt perspektiv og man har ikke længere idealet om at være objektiv. Den almene interesse eller almene dannelse er ikke længere i højsædet. Dette forstærkes hvis man vælger at checke nyheder samme sted hver gang, for så risikerer man at havne i det, Pariser kalder en filter bubble 110 man får 107 Bruns 2012 s Bruns Bruns Pariser

36 serveret det man i forvejen kender og bliver bekræftet i ens hidtidige opfattelse - man bliver ikke provokeret til at tænke i nye baner. Nogle teoretikere hævder at kommercielle hjemmesider fungerer som filtre og traffic cops, mens andre har den modsatte holdning: If there are no gates, there can be no gatekeepers 111. Den traditionelle form for gatekeeping, hvor nyhedsmedierne selekterer i hvad de vælger at udgive, finder stadig sted på nettet, men det forholdsvis nye er de portaler og søgemaskiner, der bliver intermediære i forhold til informationsflowet i praksis bliver de de nye gatekeepere. De teknologiske specifikationer tillader links at pege i alle retninger, men søgemaskinernes logik gør at visse steder ikke bliver indekseret og at andre gør (jf. førnævnte begreb Googlearchy) og dette får så en selvforstærkende virkning, da de populære steder kommer højt i søgemaskinernes rangorden og dermed bliver klikket på af flere. If we consider the architecture of the Internet more broadly, we find that users interactions with the Web are far more circumscribed than many realize, and the circle of sites they find and visit is much smaller than is often assumed 112. I en statistisk undersøgelse af flere millioner websider omhandlende ti emner indenfor amerikansk politik, var det overraskende resultat, at på trods af det enorme materiale, fordeler brugerne sig omkring få topresultater. Så nok har enhver adgang til at publicere og gøre sin stemme gældende. Men hvad betyder det, hvis man ikke bliver hørt? 113 Internettet som sådan er ikke udsat for gatekeeping, da alle har lov at købe et domæne og efterfølgende offentliggøre den information, man ønsker inden for lovgivningens rammer. Inden for de enkelte typer af hjemmesider er der forskellig grader af gatekeeping. Visse steder er ikke reguleret og andre sider spænder fra lidt kontrol til en hel del. På de sociale medier som fx Facebook har man vide rammer for hvad man må skrive dog må man ikke true eller chikanere folk og visse typer billeder er ikke tilladt (jf. senere eksempel fra Øvigs bog hvor der indgår et par nøgenbilleder fra Thy-lejren 114 ). Her er det folkene bag Facebook der vurderer hvad der er tilladt. Andre steder er det brugerne selv der fungerer som moderatorer. På Wikipedia har alle ret til at deltage og indsende indhold, men efterfølgende er der en kvalitetskontrol, indholdet skal gennemgå, og andre har lov at forkaste eller forbedre teksten. By adapting their index, search engines are in control to authoritatively determine what Is findable, and what is kept outside the view of Web users. There is a major concern that search engines become gatekeepers regarding the control of information. As the information presented to the users also shapes the worldview of users, search engines face challenges in maintaining a fair and democratic access Hindman 2009 s Hindman 2009 s Hindman Rahbek Kulathuramaiyer 2006 s

37 Opsummerende kan man sige, at der gradvist er en ny logik for hvem der er gatekeeper. Nogle mener at slutbrugeren selv er gatekeeper idet alting er derude på nettet. Herudover får brugerne større indflydelse både med hensyn til at publicere og skrive selv til nettet og til at referere til andre. Visse steder er det også brugerne der er moderatorer i stedet for en egentlig redaktionel instans som tidligere. De 5 niveauer indenfor gatekeeping, kan man måske overføre på søgemaskinernes logik. De algoritmer som resultaterne selekteres efter er jo kodet af et antal programmører hos Google. De har en vis frihed til at udføre deres arbejde, hvilket udføres i overensstemmelse med deres forhåndsviden (det individuelle niveau). Kommunikationsrutineniveauet afgør hvordan man plejer at gøre tingene i organisationen. På det organisatoriske niveau ansætter (og beholder) Google folk, der passer ind med normerne i virksomheden, de sociale systemer får lov at spille ind (jf. senere eksempler fra bl.a. Abu Graib-fængslet og Kina hvor regeringer har haft held med at blande sig i informationsselektionen) og endelig spiller det sociale system ind, da søgningerne er afhængige af konteksten i form af bl.a. tid og rum hvorfra søgningerne foretages. Så selvom der er fri og lige adgang til både at publicere og hente information på nettet fungerer søgemaskinerne som subjektive gatekeepere, selvom det ikke er synligt, eftersom de er afgørende for hvad der slipper igennem nåleøjet og havner på resultatside 1 i søgningerne. 36

38 FILTRERING AF INFORMATION Adgang til information er af afgørende betydning for at være en demokratisk medborger der kan tage aktivt del i samfundet. Der findes ufattelige mængder information på nettet og uden søgemaskinerne ville det være umuligt at finde noget. Søgemaskinernes opgave er både at fremfinde det relevante men også at undgå for meget støj i form af for mange irrelevante hits. For at træffe oplyste og kvalificerede beslutninger, har medlemmer i demokratiske samfund behov for fri adgang til information. Inden for de sidste tiår er der sket et skift fra at anvende bibliotekerne og bøgerne til blot at google sit informationsbehov. Også studerende anvender i stigende grad internettet (og hermed Google) til at få svar på spørgsmål og opnå viden om forskellige emner. Så Google er fanget i et krydsfelt mellem på den ene side at have et kæmpe offentligt ansvar da så mange mennesker løber an på korrektheden af informationerne og på den anden side skal virksomheden opnå profit til glæde for aktieejerne 116. Søgemaskiner er i stand til at tilpasse deres registre, så de har kontrol over hvilken information, brugerne kan få og faren er, at de bliver gatekeepere i forhold til informationsflowet. Den information man får kan være af afgørende betydning for ens verdensopfattelse, så det er en udfordring for et demokratisk samfund, der er baseret på fri og lige adgang til information 117. Det er ligeledes et problem for demokratiet at vores adgang til information bliver kontrolleret af store, uregulerede søgemaskiner som har magten til at ændre fremtiden, uden vi ved det 118. Google fungerer som en gateway mellem mennesker og information ved få tryk på tastaturet er det muligt via Google at få adgang til et ocean af information. Hermed udvælger Google en hel del dokumenter på bekostninger af andre der frasorteres. Googles målsætning er at blive en perfekt søgemaskine: The perfect search engine would understand exactly what you mean and give back exactly what you want 119. En af de måder Google vil blive en perfekt søgemaskine på er ved at målrette søgeresultaterne til den individuelle bruger. Google forsøger altså at komme med kvalificerede gæt på, hvad det er vi har brug for, baseret på de oplysninger, de indsamler om os. Med den øgede brugertilpasning og filtrering af information risikerer vi, kun at blive bekræftet i det, vi allerede i forvejen véd og synes. Dette begreb kaldes af den amerikanske internetaktivist Eli Pariser The filter Bubble internetboblen. Under det arabiske forår bad Eli Pariser en gruppe af sine venner om at google Egypten. Det kom er meget forskellige søgeresultater ud af. Hans ven Scott fik en masse artikler om politiske sammenhænge, og hvad der foregik under oprøret i Egypten, mens der ikke kom noget som helst om det arabiske forår hos hans ven Daniel. Han fik rejseartikler og informationer om Egypten som turistmål. Det var to helt forskellige opfattelser af verden, de 116 Hinman Kulathuramaiyer 2006 s Hinman 2005 s Kulathuramaiyer 2006 (Google corporate philosophy 2007) 37

39 fik via Google. For Daniel kunne det arabiske forår lige så godt aldrig have fundet sted siger den 32-årige Eli Pariser. 120 Inspireret af Eli Parisers forsøg med søgning på termen Egypten, har jeg valgt at få respondenterne til at foretage en tilsvarende søgning for at se, om jeg får lige så opdelte resultater, som han gjorde. For at teste om der umiddelbart var forskelle på Googles søgeresultater i forhold til hvem der søgte, valgte jeg at indsamle data via et eksperiment, hvor et antal respondenter skulle foretage to quick-and-dirty -søgninger på to udvalgte termer. Det var ikke hensigten at lave en tilbundsgående, systematisk kortlægning af forskelle, men snarere et forsøg på at anskueliggøre om der i det hele taget var forskelle. For at analysere og sammenligne data, udførte jeg først søgningerne selv og klassificerede mine søgesæt som index-sæt, som respondenternes søgninger kunne måles op imod. Jeg valgte, at søgetermerne skulle være hhv. Egypten og Sandheden. Egypten fordi Eli Pariser nævner dette konkrete eksempel, da han fandt, at visse personer fik information om det arabiske forår, mens andre udelukkende fik rejseinformationer 121. Sandheden har jeg valgt, fordi jeg var sikker på, at der er mange forskellige tolkninger af dette begreb der er mange der påberåber sig at have patent på sandheden, så det var min formodning, at jeg ville få forskellige resultater på dette søgeord. Jeg har valgt, kun at analysere de søgeresultater der fremkom på respondenternes første side, da erfaring viser, at folk klikker på de første links og kun sjældent bladrer videre. Nogle respondenter søgte via en smartphone og derved er der ikke så mange resultater, som der er plads til på fx en computerskærm. Egypten I index-sættet 122 var der øverst to sponsorerede links til rejsebureauerne Atlantisrejser og Spies. I de såkaldt organiske resultater (Googles betegnelse for de almindelige søgeresultater) var der en henvisning til Wikipedia, hvor man kan læse mere om landet Egypten, et link til Udenrigsministeriets side omhandlende Egypten, en del links til andre rejsebureauer (Apollo, Star Tour, Falk Lauritsen Rejser), links til DR (tema om Egypten) og TV2 og DR nyheder (om uroligheder i landet) samt henvisninger til Gyldendals encyklopædi Den store Danske. Søgesæt 2, 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 12 er meget tæt på index-sættet da søgeresultaterne er de samme bare ordnet i en anden rækkefølge. Dog er der i sæt 9 og 11 et ekstra sponsoreret link til hhv. Læger uden Grænser og Travelmarket. Søgesæt 7 mangler et link til DR s udlandsnyheder. I søgesæt 3 er der 6 nye hits og rækkefølgen er blandet. Der er flere engelsksprogede hits: Den engelske version af Wikipedia, den engelske avis The Guardian, Tour Egypt (turistinformation), Egypt Tourism Authority (siden hævder den er Egyptens officielle turistwebsite, men jeg har ikke umiddelbart kunne finde information om, hvem der står bag) samt Googles billedresultater. 120 Benner 2012 s Pariser Se bilag 3 38

40 Søgesæt 4 er udført på en mobiltelefon, og der har kun været plads til 5 hits. De første to er sponsorerede links til rejsebureauer, så er der Googles billedresultater, Wikipedia og et link til Apollorejser. Denne respondent får altså intet aktuelt stof om uroligheder e.l. men blot de facts der står om landet på Wikipedia samt fotos og links til rejsebureauer. Søgesæt 10 er udført på en Mac-computer i browseren Firefox og der har kun været plads til 9 hits. Der er tre sponsorerede links, og det der mangler i forhold til index-sættet er links til den Store Danske og TV2. Søgesæt 13 minder lidt om søgesæt 3 da der er flere engelsksprogede hits bl.a. indenfor nyheder. Der er ingen links til DR, TV2 eller Den Store Danske. Søgesæt 14 har 3 nye links: Aviserne Berlingske og Børsen samt rejseselskabet Amisol. Til gengæld mangler TV2 og linket til DR s udlandsnyheder. Søgesæt 15 har kun 10 hits hvoraf 3 er sponsorerede og 7 er organiske. Det der mangler i forhold til index-sættet er TV2 og links til Den Store Danske. Grundlæggende har der ikke været store forskelle på søgeresultaterne, da de fleste har fået samme hits bare i en blandet rækkefølge. Dér hvor det kan være problematisk er på de relativt små skærme, hvor det ikke lader til, at man får aktuelt stof, men kun får leksikal information samt henvisninger til rejsebureauer. Der er forholdsvis mange henvisninger til rejsebureauer, men dette skyldes nok de kommercielle interesser rejsebureauerne bruger mange penge på søgemaskineoptimering, så de netop får gode placeringer også i de organiske hits. Jeg kan ikke konkludere noget i forhold til hvor søgningerne blev foretaget fra, da de fleste blev udført fra Hovedstadsområdet eller øvrige Sjælland. I fht. platforme blev der søgt fra pc er, mobiltelefoner, Mac-computere og Ipads. De browsere der blev anvendt var for næsten halvdelens vedkommende Google Chrome (7 stk. hvilket overraskede mig), kun 2 fra Internet Explorer, 2 fra Mozilla Firefox, 3 fra safari og 1 enkelt fra en uspecificeret mobilbrowser. Resultaterne er blande på tværs af browsere og platforme, så der har ikke været muligt at udlede noget fra det. Af ren nysgerrighed foretog jeg et kontrolopslag i Yahoo og fik nogle helt andre resultater (se bilag 4b). To resultater var gengangere fra Google-søgningerne, nemlig Wikipedia (engelsk version) og egypt.travel. Nye links var wiktionary.org (en ordbog i wiki-form), United Nations Development Programme in Egypt, Den danske ambassade i Egypten, rejsemålet Hurghada på Facebook samt de internationale firmaer DHL, Harsco Infrastructure og 3SEAS. Her var der altså ikke tale om så mange rejsebureauer men andre typer firmaer. To sider som jeg umiddelbart ville finde relevante i en søgning er FN s udviklingsprogram og den danske ambassade, og man kan undre sig over, at de ikke var på første resultatside hos Google. Sandheden Fremgangsmåden er den samme som ovenfor mit eget søgesæt er klassificeret som index-sættet de andre måles op imod. Mine resultater var som forventet temmelig blandede. Der var link til Wikipedia, Ministeriet for Sandhed (en person, der forsøger at starte et politisk parti), bloggen Kun Sandheden (en journalist der blogger om løst og fast), Kampen om Sandheden (en Indre Missionsk hjemmeside), DR (en filosofisk 39

41 udsendelse om bl.a. Kierkegaard), UFO Sandheden (omhandlende UFO er og udenjordisk intelligent liv), Kino.dk (filmen Sandheden om Mænd ), BT (om Bjarne Riis brug af doping i cykelløb), BT (Om Joachim B. Olsens holdning til kontanthjælpsmodtagere), Sandheden om alt (blog om biograffilm mv.). De fleste søgesæt ligner index-sættet, dog mangler henvisningerne til BT det havde nok været formålstjenstligt at kalde et andet sæt for index, da de fleste andre ligner hinanden mere. I søgesæt 2 er Litteratursiden.dk samt Den Store Danske repræsenteret. (Jeg kan jo fundere over hvorfor min maskine foretrækker BT over Litteratursiden.dk) I søgesæt 3 mangler BT og siden om UFO er. Til gengæld er IMDb (filmdatabase) tilføjet. I søgesæt 4 er søgningen foretaget på mobil og der har således kun været plads til 8 resultater på skærmen her er det også BT der mangler. Søgesæt 5, 6 og 7 er magen til index-sættet (selv rækkefølgen) bortset fra at henvisningerne til BT mangler. Litteratursiden.dk og Den Store Danske er repræsenteret. Søgesæt 8 er meget atypisk for det første er her et sponsoreret link det har der ikke hidtil været på dette søgeord og for det andet er der 7 nye organiske links. Fælles er at de næsten alle omhandler film og filmen Sandheden om Mænd i særdeleshed. Dog er der et enkelt link til wikipedia om sandheden. Man kan formode at vedkommende for nylig har ledt efter biograffilm på nettet. Søgesæt 9 er et perfekt match, da det er fuldstændig identisk med index-sættet. Søgesæt 10 mangler henvisninger til BT men har Litteratursiden.dk og Den Store Danske med. Søgesæt 11 mangler blot ét link til BT. Søgesæt 12 er foretaget på en mobil og der er derfor kun 7 resultater; der mangler den indre missionske hjemmeside, linket til Kino.dk samt henvisningerne til BT. I søgesæt 13 mangler hjemmesiden og UFO er samt henvisningerne til BT. Søgesæt 14 er interessant, for her optræder 5 nye henvisninger: til Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Videnskab.dk, Gyldendal, Dansk-engelsk ordbog og Terapeutnet.dk men mangler altså en del af de andre resultater. Søgesæt 15 mangler som mange af de andre henvisningerne til BT. Man kan måske diskutere hvor relevante resultaterne fra BT er de omhandler ikke begrebet sandheden ordet sandheden indgår blot i nogle nyhedshistorier, og indexsættet skulle måske have været valgt blandt dem, der ikke havde disse resultater med. Ved denne forespørgsel kom der flere blandede materialetyper med - eksempelvis fik en del af brugerne billede-hits samt mp3-filer. Ligesom ved søgningen på Egypten foretog jeg også her er opslag på Sandheden i Yahoo (se bilag 4b). Her fik jeg igen nogle nye links hvoraf en del var til filmrelaterede hjemmesider, nemlig til wikipedia omhandlende filmen "At kende sandheden", IMDb's omtale af filmen "Sandheden om mænd", samt et link til en filmkritikside hvor "Sandheden om Mænd" anmeldes (rottentomatoes.com). Herudover fik jeg et link til en mp3-fil på Amazon.com samt et til sandheden.bandcamp.com - et link til et digitalt album hvor gruppen hedder "Sandheden". 40

42 Herudover var der et link til det sociale fællesskab "LinkedIn" hvor 5 personer åbenbart kalder sig "Sandheden" til efternavn, et link til kunsandheden.com som er en genganger fra googlesøgningen samt et link til ovenstående ordbog på wikiform wiktionary.org. Det eneste link, der var magen til den tilsvarende søgning i Google var altså bloggen kunsandheden.com. der var ingen links til den filosofiske betydning af ordet fra wikipedia eller omhandlende Kierkegaard, der var heller ikke noget om UFO er eller fra Indre Mission og heller intet fra pressen (DR og BT). Opsummerende må det siges, at Google ikke præsenterer de samme dokumenter for brugerne, da meget få søgesæt var helt identiske. Mest kritisk var dog det søgesæt hvor alle resultater omhandlede film (søgesæt 8 om Sandheden ). Søgesæt 14 (om Sandheden ) skilte sig også ud, da der ingen henvisninger var til film overhovedet men derimod til videnskabelige og seriøse sider såsom videnskab.dk og Søren Kierkegaard Forskningscenteret, samt til ordbøger som ordnet.dk og dansk-engelsk ordbog, samt leksikalske henvisninger til Den Store Danske og Wikipedia. Søgningerne foretaget i Yahoo adskiller sig endnu mere, da der ikke var mange gengangere blandt henvisningerne. Datamaterialet er ikke stort nok til at drage endegyldige konklusioner ud fra, men det lader til at der er en tendens til at internetbrugere der fra Danmark søger på de samme søgeord på et interval indenfor to dage ikke får nøjagtigt samme resultater. Jeg kan ikke sige noget om browsere og platforme, da resultaterne har været blandede og datagrundlaget er for lille. Når Google (og andre søgemaskiner i øvrigt) på denne måde fungerer som gatekeepere mellem bruger og information kan dette være problematisk. Google har bevæget sig fra en såkaldt objektiv selektion baseret på kriterier som citationer, antal sidevisninger og links til en mere brugerorienteret informationsudvælgelse, hvor man prøver at forudse brugerens behov det er bare de færreste brugere der er bevidste om dette. Det er uigennemskueligt for den almindelige borger hvordan der selekteres i materialerne. Der ligger uden tvivl politiske og etiske overvejelser bag hvad, man ønsker at vise, hvilket kan være problematisk. Både på det individuelle plan men også på det politiske. Eksempelvis foretog Hinman i 2004 to uafhængige billedsøgninger via hhv. søgemaskinen AltaVista og Google af fotografierne fra Abu Graib, der viser amerikanske soldater fornedre de irakiske fanger. AltaVista returnerede fotos hvoraf allerede et antal på første side omhandlede de berygtede fængselsbilleder. I modsætning hertil returnerede Google kun 137 hits hvoraf meget få var fra fængslet. Søgningen blev gentaget senere i 2005 hvor Google pludselig havde flere hits, men de værste billeder var stadig udelukket 124. Hinman hævder, at der var politiske grunde til at Google ikke medtog de relevante billeder, hvilket talspersonen fra Google. Nate Tyler benægtede: Basically, Google did show these images but only for a limited period of time, as our index (collection of web images) cycles through every so often to update itself. New images replace the old. At no point did we filter these images Hinman Hinman 2005 s Hinman 2005 s

43 Hinman hævder, at dette ikke kan være tilfældet, da Google netop beholder fotos i deres database meget længe og qua billedernes betydning må der afgjort have været mange links og referencer til disse. 126 Opsummerende kan man sige at Google filtrerer information i forhold til hvem der søger og i forhold til overordnede politiske beslutninger især om at udelukke visse resultater (jf. eksemplet fra Abu Graib). De søgninger respondenterne foretog i eksperimentet viser tegn på at resultaterne er individualiserede, da kun få fik præcis samme hits. Dog kan resultaterne ikke generaliseres qua undersøgelsens beskedne omfang, men det lader til at man kan pege på en tendens. Søgemaskinerne foretager nogle valg i forhold til hvordan information skal selekteres og hvis udviklingen fortsætter i denne retning med den stigende individualisering, kan Eli Pariser ende med at få ret; Så kommer vi til at leve i hver vores Filter Bubble hvor det, vi synes om, får vi mere af, så det virker selvforstærkende. 126 Hinman

44 PERSONALISERING OG BRUGERPROFILERING I web 2.0 med det øgede brugergenererede indhold er internettet i stigende grad blevet egocentrisk, forstået på den måde, at det i stor stil kan tilpasses det enkelte individ. Teknologien har ligeledes brugeren i centrum, og dermed kan apparaterne kustomiseres/indstilles til den enkelte personligt. Det bliver mere og mere udbredt med apps små applikationer, der hver tjener blot et enkelt formål for at mindske den støj der er i internettets kolossale hav af informationer. 127 Som vist i eksperimentet ovenfor er søgeresultaterne til en vis grad individualiseret i forhold til den enkelte bruger. Google bruger en kombination af ens tidligere søgninger, cookies, browsertype og -version, sprogindstillinger, plugins, dele af IP-adresser, geografi og meget mere til at vurdere hvilken information der skønnes relevant for den pågældende bruger. Der anvendes altså en række forskellige kriterier til at identificere brugerne og den viden, der opnås, omhandler bl.a. køn, alder, interesser, religion mv. Det sted der logges på fra sammenstillet med forskellige andre faktorer kan indikere ens socialøkonomiske status, og politiske ståsted mv. Hermed kan både indhold (søgeresultaterne) samt reklamerne skræddersyes til den enkelte. Googles første forholdsvis objektive måde at rangordne søgeresultater på er ikke længere så objektiv da de med vilje støtter eller ignorerer sider af politiske eller økonomiske årsager 128. Dette er ikke ulovligt, men vi skal bare være bevidste om at det sker indtil der kommer mere lovgivning på området. Nogle brugere vælger ligefrem at logge ind på Google hver gang de er på nettet, for så er der nem adgang til Gmail mv. Hvis man er logget ind gemmes ens søgehistorik med mindre man aktivt finder det under indstillinger og slår det fra. Min søgehistorik sælges til brugeren som en fordel da man herved kan genfinde ting, man ellers ikke ville kunne finde, men samtidig giver det Google ufattelig mange oplysninger om de enkelte brugere så der kan laves brugerprofilering i reklameøjemed 129. Google ikke bare leverer søgeresultater gratis til verdens befolkning, de undersøger hvad folk har brug for, så de kan levere den bedste ydelse i dette tilfælde nogle relevante hits på søgningerne. Hermed lærer de deres brugere rigtig godt at kende, og kan anvende den viden på andre områder. One way to begin is realizing that we are not Google s customers: we are it s products. We our fancies, fetishes, predilections, and preferences are what Google sells to advertisers. When we use Google to find out things on the Web, Google uses our Web searches to find out things about us. Therefore, we need to understand Google and how it influences what we know and believe. 130 Der finder en udbredt generalisering sted, da man bliver rubriceret som en bestemt type baseret på demografiske og individuelle kendetegn. Dette er ikke noget nyt fænomen indenfor den kommercielle verden, da eksempelvis forsikringsselskaber bruger kategorisering. De betragter unge mænd som havende større risiko for ulykker (baseret på 127 Walther Kulathuramaiyer Hinman 2005 s Vaidhyanathan 2011 s. 3 43

45 statistik) og derved visse steder skal betale en højere præmie. Men i et demokrati, hvor alle burde have fri og lige adgang til information, er det nyt at man får en brugerprofil og havner i en bestemt kategori uden at vide det og uden at kunne ændre på det. Ikke alene søgeresultaterne men i særdeleshed reklamerne målrettes den enkelte bruger. I 2011 tjente Google over 200 mia. dollars alene på reklameindtægter. Google anvender de data, de indhenter om folk, bl.a. ved at analysere deres søgehistorik samt de mails der sendes via Googles egen mailservice Gmail. Hvis du nævner ordet angst i en mail, googler stress og på en hjemmeside for en netdoktor er begyndt at føre dagbog over dit humør, kan du således også forvente at modtage en række reklamer for lægemidler og behandlinger af angstsymptomer 131. Så reklamer er tilpasset helt nøjagtigt til brugeren med åbenlyse kommercielle interesser for øje. Ud fra de informationer, man efterlader sig via ens færden på nettet, er det muligt at tegne ret præcise profiler af brugerne. Dette kan have store konsekvenser eksempelvis i USA, hvor de ikke har samme databeskyttelseslovgivning som i Europa 132. Dataindsamling fører ofte til generaliseringer, og stereotypien stortrives. Din ansøgning om et kreditkort kan blive afvist, ikke på baggrund af din faktiske indkomst eller dine tidligere kreditforhold, men på baggrund af indsamlede data om, hvad folk, der kan lide (eller ikke kan lide) det samme som dig, tidligere har gjort. 133 Dvs. at der oprettes en brugerprofil af dig ud fra en typologisering baseret på karakteristika fra folk der skønnes at være i kategori med dig. Firmaerne har ikke pligt til at oplyse hvilke informationer de har om borgerne, så det er et utroligt uigennemskueligt system, man er oppe mod. I USA bruges informationerne i stigende grad til at segmentere befolkningen man kan evt. risikere at få kreditloftet sænket på grund af demografiske oplysninger såsom postnummer, køn eller besøg på hjemmesider og ikke ud fra individuelle kriterier om hvordan du overholder dine betalinger. 134 I interviewundersøgelsen spurgte jeg bl.a. respondenterne: Har du konkrete eksempler på, at du får andre hits end kolleger, familiemedlemmer eller venner? 135 De fleste havde ikke konkret erfaring med personaliseringen af søgeresultaterne: Nej, men jeg har heller ikke haft brug for at huske eksempler før nu. Nej, jeg har ingen eks. På anderledes hits. Nej, men har heller ikke undersøgt sagen nærmere. Har ikke nogle konkrete eksempler, da jeg ikke har undersøgt det. Ikke noget jeg har tænkt over, bruger sjældent andres computere til søgning. Nej, men jeg blev gjort opmærksom på problemet helt tilbage i 2010 via et foredrag. 131 Andrews 2012 s Andrews 2012 s Andrews 2012 s Andrews 2012 s Bilag 6 44

46 Jeg er opmærksom på at reklamerne tilpasses brugeren men jeg har ikke prøvet at sammenligne mine resultater for en søgning med andres. Nej, men jeg har hørt om det. Har også hørt, at jo flere gange man søger på samme flyvebilletter, så bliver de dyrere og dyrere. 136 Men nogle af respondenterne har alligevel oplevet en forskel: Ikke konkrete, men det er tydeligt at der er forskel. Anvender jeg min arbejds-pc dukker metacritic.com oftere op end sitet gør derhjemme. Samme søgning på et billede gav forskellige resultater. Jeg søger ofte på noget om Frankrig eller på fransk. Det giver sig udslag i andre søgninger også. 137 Nedenstående respondent havde helt styr på fænomenet og havde oven i købet eksperimenteret med det sammen med nogle venner: Vi havde faktisk diskussionen engang hvad der skete hvis man i google skrev how do i hvor vi sad en gruppe på 5 drenge og 4 fik søgestrengen ask a girl out som nummer 1, hvorimod den sidste fik noget andet (jeg kan ikke huske præcist hvad dog). Det var lidt nørdet at sidde og lave den samme søgning, men vi fandt ud af at man på forskellige platforme (eks. Ipad vs. Android) fik forskellige forslag. Det skyldes jo nok netop personaliseringen af googles søgehistorik mm. men jeg syntes det var ret interessant, og vi fik også en god diskussion internt i vennegruppen 138. Efterfølgende ønskede jeg at undersøge respondenternes holdning til fænomenet og fik en del blandede besvarelse. Spørgsmålet lød: Hvad synes du om, at søgeresultaterne er målrettet den individuelle bruger 139? Nogle kendte ikke til fænomenet til trods for at der i mailen var følgende oplysende information: De næste spørgsmål handler om den stigende individualisering, der sker på nettet. Google anvender faktorer som geografi, mail-login, computerversion mv. samt din søgehistorik til at lave en profil af dig og hermed skræddersy søgeresultaterne, så du ikke nødvendigvis får samme hits som naboen. Nogle responderede således: Ved ikke helt hvad du mener med at søgeresultaterne er målrettet den individuelle bruger? Jeg vidste ikke at Google personificerer søgestrengene! 136 Bilag Bilag Bilag Bilag 6 45

47 Dette må jeg tage på min kappe, da jeg ikke har anvendt præcis samme ord og begreber i hhv. forklaringen og spørgsmålet, hvilket kan have medvirket til forvirring. Nogle var modstandere af udviklingen: Jeg synes efterhånden at det er "Bigbrother watching you" Det indsnævrer søgningen uhensigtsmæssigt og understøtter at man kun får den information der passer til en. Det gør det usandsynligt at du finder information, du ikke er enig i eller kunne kvalificerer at du skifter mening. Det er jo ikke sikkert jeg altid har ret. Det er stærkt problematisk at det foregår, specielt ud fra et fagligt synspunkt da jeg ofte er nødt til at starte med Google-søgninger når jeg skal hjælpe gymnasieelever, der som hovedregel ikke har tænkt ret meget over emner men oftest bare nævner de to fag de skal kombinere til en opgave. I de tilfælde er jeg nødt til at have en ren tavle fordi jeg aldrig kan vide på forhånd om jeg bevæger mig ind over emner jeg tidligere har berørt i søgninger. Det kan i yderste konsekvens betyde at jeg ikke får det hit der rammer lige ned i det som låneren har brug for. Nogle synes ikke der var nogen problemer og nogen kunne godt se fordelene i udviklingen: Det generer mig ikke. Men jeg tænker da over, om det gør os bibliotekarer overflødige en dag. men ind til videre ser det ikke sådan ud, for folk er ikke særligt gode til at søge selv, heller ikke alle veluddannede. Hvis algoritmerne er så avancerede at de kan bruges som en slags lixtal - tilpasses søgerens alder og kognitiv evne - kan det være nyttigt. Ellers problematisk. Egentligt ok, kan godt se fordele ved det, men er heller ikke teknologiskræmt (og er jo nok lidt naiv når det gælder internetbrug). Det synes jeg er fint, men kan ikke lade være at tænke på, hvilke oplysninger der ellers findes om mig på nettet. Men der er bestemt også fordele ved individuelle søgeresultater, for søgning bliver hurtigere og nemmere. Det kan føles Big brother agtigt men sådan er det jo. Visse respondenter var splittede og kunne se både fordele og ulemper ved udviklingen: Det er vel både godt og skidt. Personligt synes jeg det er ok for mig så længe jeg ikke oplever en sortering jeg oplever som misvisende eller påfaldende mangelfuld. For nogen er det måske en hjælp, at søgningen f.eks. fokuserer på det lokale/geografiske, mens det for andre, mig f.eks. vil være en hindring. Og derfor bruger jeg som regel flere ord i en søgning. Helt ærligt er det ikke noget jeg tænker specielt meget over. 46

48 Det er både godt og skidt. Man går selvfølgelig glip af nogle søgeresultater som kunne være brugbare og kunne udvide emnet med nogle andre vinkler. Men hvis man er klar over det kan man tage højde for det i sine søgninger. Evt. ved brug af anden konto i arbejdssammenhæng. Det er dog meget godt i forhold til private søgninger da det umiddelbart giver mere præcise søgninger, men som sagt kan det desværre også indsnævre ens horisont. På mit arbejde er det egentligt ok. Det er en professionel funktion, og her er jeg ligeglad med den lagring der er af mine data. Jeg anvender også pc en inden for et relativt snævert emnefelt, så det kan være en hjælp at reviews har en høj prioritet. Hjemme er det en anden sag. Jeg hader den måde hvorpå alle konti bliver slået sammen, mikser data og man stort set ikke kan navigere på nettet uden at man skal identificere sig selv. Er stor modstander af den overvågning og bekymrer mig for hvordan data bliver anvendt. Lige nu tror jeg reelt ikke det er det store problem for almindelige mennesker, men på sigt tror jeg det kan få meget store konsekvenser. 140 Da undersøgelsen var bygget op omkring et kvalitativt interview fik respondenterne lejlighed til selv at formulere øvrige holdninger/meninger: Har du øvrige kommentarer til den øgede personalisering af søgemaskinerne? Nogle svarede at de ikke har problemer med den stigende personalisering: Syntes som sagt det er en positiv ting, da det netop tillader én at få netop de svarresultater mm. man forventer. Og siden google har lukket igoogle ned, giver det altså nogle muligheder for specielt ældre at oprette en form for RSS-feed (læg mærke til en form ) hvilket er enormt interessant, fordi det netop bliver lettere at bruge nettet, også for denne gruppe. Synes faktisk det er lidt spooky, men måske er det i virkeligheden en hjælp. Hvis det viser sig at folk får fat i lige præcis det de søger, er det vel som sådan ok. Men det betyder også at folk måske skal tænke lidt over deres brug og søgemønstre, for at variere deres søgninger. Men det er folk nu nok for dovne til c,) Jeg er lige glad med, hvad Google gør, men hvis fx min arbejdsgiver begynder at interessere sig for mine søgeprofil el.l., kan det blive et problem. Vi ved jo også, at supermarkederne bruger datamining o.l. En bibliotekar kender jo også sine lånere, og det er som regel godt, men kan vel også genere nogle??!! 140 Bilag 6 47

49 Andre respondenter ser visse problemer i udviklingen: For mig at se er det meget problematisk hvis f.eks. geografisk nærhed (informationernes tilgængelighed) vejes tungere end kvalitet (peer review o.l.) Jeg mener det er vigtigt at alle bliver opmærksomme på problemet. Jeg synes det er lidt skræmmende så mange data der bliver samlet om os ved ganske almindelig brug af Internettet, hvad de bruges og kan bruges til. Det er min erfaring at mine brugere ligesom jeg selv har et problem de ønsker afhjulpet og når svaret er kommet derpå, så kommer næste spørgsmål ofte i en helt anden genre. Derfor tror jeg ikke at man med succes kan hjælpe alle ved at skræddersy søgeresultaterne. Personligt synes jeg også om at blive overrasket, at se sider om helt andre emner, det kan også fremkalde smil ved tanken om hvorfor en post nu er poppet op ved netop de valgte søgeord. Det sidste svar falder fint i tråd med Parisers begreb om internetboblen, hvor man udelukkende bliver præsenteret for det, man allerede har vist at man er interesseret i: Google er en meget stor spiller i forhold til menneskers almindelige opmærksomhedssfære. Når man tuner indhold til enkelte brugere, og når søgeresultater bliver rangeret efter egen OG andres navigation, så ensretter man kultur. Det bliver svære for de små spillere at få ørenlyd, og det bliver sværere for den enkelte at nå ud over ens normale berøringsflade. Fra et altruistisk perspektiv frygter jeg at vi får en fattigere kultur og en meget mere 2- dimensionel debat. Vi kender de samme sange og får vores meninger og viden fra de samme steder. Nettet burde være et sted der understøttede diversitet, men som google er opbygget og den magt de har, så tror jeg ikke på ændringer i dette før om længe. Universiteterne burde gribe ind og give bedre alternativer. Desværre findes alternativet til almindelig surf ikke i øjeblikket i mine øjne. Respondenternes opfattelser af fænomenet fordeler sig over hele skalaen. Nogle synes det er en fordel at Google automatisk selekterer i informationen i forhold til brugeren så man undgår for meget støj og andre synes det er yderst problematisk både på kort sigt, og også på lang sigt, hvor der er en øget risiko for at få en ensrettet kultur og nogle ensidige samfundsdebatter. 48

50 RELEVANS Man kan diskutere hvilke resultater man kan forvente at få på en pågældende IRforespørgsel og søgemaskinevirksomheder udvikler konstant deres algoritmer for netop at optimere resultaterne. Men relevansbegrebet er en kompleks størrelse og dette er da heller ikke entydigt defineret, da forskellige skoler har forskelligt syn på sagen. Tidligere var den system-centrerede tilgang til begrebet fremherskende, mens den mere brugerorienterede tilgang lader til at vinde indpas. Groft kan man dele det op i en objektiv og en subjektiv tilgang, hvor det objektive syn læner sig op ad tesen om, at de dokumenter der besidder de termer der søges efter må være relevante; at visse dokumenter matcher visse forespørgsler uafhængigt af hvem der skal bruge det og hvad det skal anvendes til. Gennem tiden har der været gjort mange forsøg på at operationalisere begrebet, så man kunne måle og sammenligne resultaterne. Relevansbegrebet har eksempelvis været anvendt implicit til at måle faktorer som recall (som er et udtryk for antal fundne relevante dokumenter/antal relevante dokumenter i databasen) og precision (antal fundne relevante dokumenter/antal fundne dokumenter) 141. A document is relevant to an information need if it is judged to be on the topic. Denne topicalitet ligger til grund for de mål man sætter indenfor eksempelvis precision og recall tests. 142 Dog er begrebet relevans mere kompliceret end som så: Fremfundne dokumenter kan vurderes at være relevante selvom det oprindelige emne eller søgeordene ikke indgår eksempelvis kan emnet have en abstrakt indflydelse på det søgte, som der ikke i søgningen blev tænkt på 143. En anden faktor der kan have indflydelse er hvis brugeren allerede har læst dokumentet det kan hermed skønnes irrelevant da det er en del af brugerens kontekst eller forforståelse; det er ikke ny viden. Næste bruger har muligvis ikke kendskab til det præcise dokument og kan derfor finde det relevant. Taylor har defineret en række informationsbehov, brugeren kan have, startende fra et meget vagt og ukonkret behov der endnu ikke kan italesættes, over et mere bevidst behov til endelig at være et behov, der kan formuleres og efterfølgende omsættes til søgetermer. Overgangen mellem behovstyperne er glidende, men han stiller det således op: Q1 Det ubestemte informationsbehov (uudtalt) Q2 Det bevidste informationsbehov (uformuleret) Q3 Det formaliserede informationsbehov (verbalt formuleret) Q4 Det tilpassede informationsbehov (defineret behov, som præsenteres for intermediær/ir-system) 144 En søgemaskine som Google kommer først ind i billedet når Q3 eller Q4 er nået. Brugeren relevansvurderer outputtet i forhold til sit behov og stiller sig enten tilfreds med resultatet eller reviderer søgeordene og prøver igen. 141 Case Case 2012 s. 106 (oprindeligt Harter 1992) 143 Case Taylor

51 HERMENEUTIK Den subjektive tilgang tager højde for den bruger, informationen skal være relevant for. I et traditionelt referenceinterview fungerer bibliotekaren som intermediær (mellemled) mellem låneren og samlingen. (Dvs. låneren møder op på biblioteket med et informationsbehov allerede ved Taylors Q1 eller Q2). Dette foregår oftest ved at låneren henvender sig hos bibliotekaren og forklarer hvilket emne forespørgslen omhandler. I løbet af samtalen fastslås og præciseres det, hvad det er, der skal lånes - og forhåbentlig går låneren derfra med relevante materialer eller med en bestilling på dette. Under referenceinterviewet kan lånerens behov betragtes som en dynamisk størrelse, som ændrer sig i takt med kommunikationen. Via dialogen udvikles erkendelsen om pågældende emne og informationsbehovet kan dermed ændre karakter 145. Lånerens informationsbehov har bevæget sig fra Q1 til Q4. Her spiller dialogen og erkendelsen altså en rolle man kan betragte det lidt som den hermeneutiske spiral udsat for informationssøgning. Den hermeneutiske spiral er en metode bl.a. Hans-Georg Gadamer har udviklet, som tager højde for vores kontekst, når vi skal have noget til at give mening. Vi kan være bevidste om egen kultur, tid og sprog, men vi kan ikke frasige os den kontekst, vi lever i. Vores individuelle forforståelse spiller ligeledes en central rolle i forhold til hvordan vi fortolker ting. For at opnå mening må man anvende en vekselvirkning mellem detaljen og det mere overordnede plan, mellem konteksten og forforståelsen. 146 Nedenfor har jeg skitseret en model hvor hermeneutikken anvendes til at klarlægge en brugers informationsbehov. Sammenhæng mellem objekt, kontekst og forforståelse analyseres og tolkes løbende indtil brugeren og intermediæren ved fælles hjælp har omsat det lidt vage informationsbehov til konkrete søgetermer, så der kan sendes en forespørgsel til IR-systemet. Figuren anskueliggør en hermeneutisk informationssøgningsproces som denne kan forløbe. I eksemplet er der tale om et komplekst informationsbehov. Der er altså ikke tale om en situation hvor låneren fx ønsker at låne et ganske bestemt værk, men snarere udforske et emne. De enkelte trin optræder ikke nødvendigvis altid og ikke i samme rækkefølge figuren illustrerer blot eksempler på faser i processen. 145 Taylor Den store Danske

52 Intermediærens formidling af fundne dokumenter til brugeren Under søgeprocessen foretages en sideløbende modificering af søgeheuristikken via en relevansvurdering af søgeresultaterne Brugerens egen vurdering af om informationsbehovet er opfyldt, feedback til intermediæren og evt. gentagelse af processen. Intermediærens fortolkning af informationsbehovet omsat til søgetermer i et IR-system Brugerens informationsbehov Brugerens forhåndsviden om emnet, samt de termer og begreber disse udtrykkes med. Intermediæren foretager en emneanalyse og vælger redskaber fx databaser Referenceinterview foretages, hvori informationsbehovet formidles fra bruger til intermediær Intermediærens forhåndsviden om emnet, viden om IR-systemet, evne til at forstå og sideløbende evaluere. Når brugeren søger via Google befinder denne sig allerede på Q3-Q4, da der er et bevidst og efterfølgende formuleret informationsbehov. Brugeren sender forespørgslen og modtager resultatsættet herefter relevansvurderes outputtet og brugeren klikker sig måske ind på en side eller gentager søgningen med et andet søgeord. Google gemmer alle oplysninger i store databaser, så hvis brugeren forlader en side efter 2 sekunder bliver det registreret at pågældende side ikke var relevant for brugeren og denne viden bruges til at optimere efterfølgende søgninger med. Så man kan sige at Google modtager en del af den samme feedback som en bibliotekar ville få blot kan det ikke bruges i den konkrete situation, men indbygges i vidensdatabasen over tid. Google havde fra starten en vision om at være en objektiv søgemaskine og havde altså den system-orienterede tilgang til information retrieval, men dette ideal har man forladt, da brugeren i stigende grad er i centrum og informationen igennem søgeresultaterne er søgt tilpasset individet. Google beskriver deres rankingmetode således: We then rank the results using over 200 factors nogle af disse nævnes som site & page quality, freshness, safesearch og user context Google 2014 b 51

53 DISKUSSION Når en søgemaskine opnår så store markedsandele, som Google har, er det lige før man kan tale om et de-facto-monopol. Narayanan hævder at viden som bekendt er magt og derfor er Google utroligt magtfuld; dog uden at folk egentlig er klar over det. Ved at analysere de utallige søgninger der foretages hver dag, kan søgemaskineindehaverne forudse og manipulere med fx aktiemarkederne. Herudover kan brugeradfærd kortlægges helt ned i detaljen på et meget personligt plan, hvilket bør give anledning til bekymringer omkring privatlivets fred. 148 Et etisk aspekt er brugen af sponsorerede links man kan købe sig til en højtrangeret plads i søgeresultaterne. I starten var det ikke til at se forskel på de organiske og de betalte hits dette er dog blevet tydeligere nu. Hermed balancerer søgemaskinerne mellem deres indtægtsgrundlag (indtægterne fra reklameindustrien) og deres troværdighed overfor brugerne 149. Undersøgelser har vist at brugerne ofte er meget tillidsfulde og endda naive 68% af respondenterne mente at Googles søgeresultater var fair og upartiske. Størstedelen kunne med lethed genkende reklamer i aviser og på tv men kun omkring 1/3 kunne se forskel på de sponsorerede (betalte) og de organiske links 150. Google sidder inde med viden om trends og har et stort overblik men også på det personlige/individuelle plan, besidder de en kæmpe viden. Denne viden bliver brugt især i kommercielle sammenhænge (i forbindelse med reklamer etc.) og de har hermed et stort ansvar for at beskytte privatlivets fred. Privatlivets fred kan nemt krænkes, når man ud fra oplysninger på nettet kan deducere sig frem til hvilken konkret person der er tale om. Et andet aspekt er at alting lagres og glemmes ikke. Hvis man eksempelvis har haft en "fase" i sit liv hvor man eksperimenterede med en bestemt politisk retning e.l. vil dette kunne bruges mod en senere. Datamining og Big data kan bruges til - via sandsynlighedsberegning - fx at patruljere oftere på steder hvor der er statistisk sandsynlighed for kriminalitet. Visse stater i USA går så langt som til at bedømme ud fra et statistikprogram om fanger kan prøveløslades før tid 151. Det er stærkt betænkeligt at hvert menneske ikke har ret til at tale sin sag men blot bliver rubriceret som godkendt/ikke godkendt uden kendskab til den konkrete sag og dette anser jeg ikke for at være i tråd med de almindelige demokratiske spilleregler. Et andet eksempel er de amerikanske no-fly-lister, der sidste år indeholdt navne på folk, der ikke tillades at flyve med almindelige passagerfly. Folk på listen ved som regel ikke, at de står der, før de skal flyve, og det er stort set umuligt at finde ud af, hvorfor man står der. Men de har udvist en adfærd, der rent statistisk men uden rettergang gør dem til risikoelementer 152. Kulathuramaiyer hævder at Google bevidst støtter eller ignorerer sider i forhold til økonomiske eller politiske forhold. Det er påvist at Google er partisk og fremmer store 148 Kulathuramaiyer Hinman Kulathuramaiyer 2006 s Jarlner 2014 a 152 Jarlner 2014 a 52

54 selskaber og teknologiske virksomheder i rangordenen af søgeresultaterne 153. Ydermere prioriteres Googles egne produkter ved eksempelvis søgning på kalender eller blog da disse er i toppen af rangordenen. Googles omfattende viden om brugerne kombineret med markedsføring af bl.a. egne produkter på det strategisk rigtige tidspunkt kan have afgørende effekt på et produkts succes eller fiasko 154. Internationale love og regler er nødvendige indenfor datamining. Et andet aspekt af sagen er, at amerikanske normer i stigende grad finder vej til Europa idet eksempelvis søgemaskinerne opererer i henhold til amerikansk moral og dermed et stigende nypuritansk verdensbillede. Det vil sige at deres blufærdighedsgrænser fx overføres til Danmark - forstået på den måde at søgeresultater, der indeholder for amerikanere stødende billeder, bliver bortcensureret, så dokumenterne ikke er at finde på nettet. 155 Eksempelvis fjerner Facebook billeder af ammende kvinder eller billeder med homoseksuelt indhold og ligeledes har Apple nægtet at sælge Peter Øvig Knudsens Bøger Hippie 1 og Hippie 2 i ibookstore før bare bryster og baller mv. blev bortcensureret. Øvig Knudsen henvendte sig i et åbent brev til daværende kulturminister Uffe Elbæk, hvor han bl.a. skrev: Jeg er dybt bekymret for en udvikling, hvor en enkelt udenlandsk aktør via en høj markedsandel kan ende med at bestemme hvilke e-bøger, der reelt er bredt tilgængelige på det danske marked. Det er nu, at mønsteret for fremtidens digitale kulturforbrug dannes, og de unge generationer, som er født digitale, risikerer kun at møde et amerikansk eller udenlandsk censureret billede af den danske kulturarv. 156 De store aktører på internetscenen har så omfattende markedsandele, at det ligner monopol, og dermed kan det have store konsekvenser for producenterne af eksempelvis e- bøger, hvis de vælger ikke at udgive dem med henvisning til blufærdighedskrænkende indhold. En konsekvens kan være at forfatterne udøver selvcensur eller at visse typer værker slet ikke bliver lavet, da det ikke kan svare sig hvis værket efterfølgende ikke kan afspilles/vises. Kan man like en sultkatastrofe? For i den store anstrengelse for at gøre alt relevant for den enkelte, misser Google, Facebook og alle de andre firmaer noget helt centralt. At der i de fleste mennesker foregår en kamp mellem det, man umiddelbart har lyst til, og det man stræber efter at gøre. Junkfood eller grøntsager, en afslappende romantisk komedie eller en dokumentarfilm om finanskrisen, den seneste sladder om filmstjernerne eller historien om hjemløses problemer. 157 Der foregår altså en slags kamp mellem den umiddelbare lyst og de idealer, vi har. Men hvis Google kun servere ting for os, de véd, vi har lyst til at klikke på, er risikoen, at vi går glip af alt det tragiske, besværlige og sørgelige. Det bliver en overfladisk, pop- og pseudoinformation der bliver leveret til den enkelte. Ældre medier som aviser har traditionelt følt et samfundsansvar og har ikke udelukkende det skarpe, kommercielle præg 153 Kulathuramaiyer 2006 s Kulathuramaiyer Rahbek Rahbek 2012 s Benner 2012 s. 1 53

55 som fx Google og Facebook er i besiddelse af. Eksempelvis var New York Times vedholdende med at bringe nyheder om krigen i Afghanistan på netavisens forside selvom kun få klikker på denne avisen har foretaget et kvalificeret valg, så vigtige historier bringes. Det er vigtigt for et demokrati, at borgerne har kendskab til en krig som deres land selv er deltager i. 158 Når Google forsøger at give os det, vi umiddelbart klikker hurtigst på, når Facebook giver os det, vi liker, ender vi i hver sin filtrerede boble, hvor vi spejler os selv i letforståelige, umiddelbart interessante emner. Vi stopfodres med informationer og synspunkter, der bekræfter og bestyrker vores egen opfattelse af verden. Det gør vores horisont mindre, gør os til dårligere samfundsborgere og svækker vores kreativitet, mener Pariser Benner 2012 s Benner 2012 s. 2 54

56 KONKLUSION Medierne har over tid gennemgået en forandring fra at være afsenderstyrede (partipressen), over kulturinstitutioner (styret af en almen interesse) til vore dages medieinstitutioner (styret af individuelle brugeres efterspørgsel). Almen dannelse eller oplysning er ved at forsvinde ud af medierne. Der finder en stigende gensidig afhængighed sted mellem forbrugskulturen og mediekulturen. Eksempelvis findes der masser af eksempler på livsstilsprogrammer, hvor produkter og services som rejser og boligsalg indgår eller ligefrem er omdrejningspunktet. Den stigende kommercialisering af pressen og bevægelsen væk fra det alment dannende perspektiv kan siges at være et problem for demokratiet idet folkeoplysning nedprioriteres. I takt med udbredelsen af især elektroniske medier, og den stigende transmedialitet og mediekonvergens er vi, pga. mediernes egen logik, ikke længere bevidste om brugen, og der åbnes mulighed for at kommercielle virksomheder kan spore vores færden, vores handlinger og ikke mindst vores tanker vi åbner selv for at datamining kan finde sted og virksomheder som Google kan leve højt på at brugertilpasse reklamer men i særdeleshed også indholdet (hvilket anses som en farligere glidebane) uden at brugerne stiller spørgsmål ved dette. Det anses for yderst problematisk at privatejede søgemaskiner som Google foretager denne usynlige informationsselektion baseret på personlige, brugerrelaterede faktorer som brugeren ikke selv er bekendt med, og dermed begrænser den lige adgang til information. For at målrette information til den enkelte bruger anvender Google i stor stil datamining hvor der indsamles en masse data om brugernes færden på nettet og der gemmes oplysninger om personlige kendetegn og præferencer mv. Google ved hvor vi tager hen (Google Maps, gps-funktionen), hvad vi arbejder på (Gmail og Google Drev), hvad vi interesserer og for og tænker (søgeord i søgemaskinen), hvordan vi ser ud (Picasa og Youtube) og snart kender de vores vaner angående hvornår vi forlader hjemmet (de nye termostatvirksomheder) etc. De fleste brugere er ikke bevidste om denne sporing, men i visse tilfælde hjælper myndighederne med til at der bliver ført statistisk over vores færden, idet der fx på nogle ministeriers hjemmesider er indsat sporingskoder fra Google Analytics. Her er det altså aktivt tilvalgt at Google må spore brugerne. Vi har ikke adgang til at få at vide hvilke oplysninger, de ligger inde med om os og har altså ikke mulighed for at få ændret registreringerne. Googles funktion som intermediær mellem bruger og information kan man kalde gatekeeping, da deres måde at skrue algoritmerne sammen på er afgørende for hvilken information brugeren kan få fat i. Nogle mener dog at slutbrugeren selv er gatekeeper idet alting er derude på nettet det nytter dog ikke meget, hvis man ikke kan finde det. Begreber som Googlearchy medvirker til en stigende polarisering den selvforstærkende effekt får de samme få sider til at blive vist. De 5 niveauer indenfor gatekeeping, kan overføres på søgemaskinernes logik, da algoritmerne som resultaterne selekteres efter er kodet af programmører. De har en vis frihed til at udføre deres arbejde, hvilket udføres i overensstemmelse med deres forhåndsviden (det individuelle niveau). Kommunikationsrutineniveauet afgør hvordan man plejer at gøre tingene i organisationen. På det organisatoriske niveau ansætter (og beholder) Google folk, der passer ind med normerne i virksomheden. De sociale systemer får lov at spille ind (jf. eksemplet fra Kina hvor regeringen fik lov at blande sig i 55

57 informationsselektionen) og endelig spiller det sociale system ind, da søgningerne er afhængige af konteksten i form af bl.a. tid og rum hvorfra søgningerne foretages. Brugerne får større indflydelse både med hensyn til at publicere og skrive selv til nettet og til at referere til andre, hvilket umiddelbart kan virke som en fordel for demokratiet. Visse steder er det også brugerne der er moderatorer i stedet for en egentlig redaktionel instans som tidligere. Men selvom der i princippet er fri og lige adgang til både at publicere og hente information på nettet fungerer søgemaskinerne som subjektive gatekeepere, selvom det ikke er synligt, eftersom de er afgørende for hvad der slipper igennem nåleøjet og havner på resultatside 1 i søgningerne. Den demokratiske udvikling i vores kultur er gået fra at processen var for de få til at den er for alle via én person, én stemme-princippet. Status, ejendomsforhold, køn og hierarki har ikke længere betydning for deltagelse i demokratiet. Den demokratiske proces er baseret på Grundtvigs principper om alles ret til deltagelse i samfundsdebatten via lige adgang til oplysning. Denne ret udfordres idet den information, man har adgang til, i stigende grad ensrettes. Den tilgængelige information polariseres og der er en tendens til at man opsøger viden de steder hvor man i forvejen er enig i linien. Man kan ikke entydigt sige, at internettet sikrer en bredere deltagelse indenfor det politiske liv. Visse undersøgelser har peget på en øget deltagelse hvor tidligere inaktive borgere mobiliseres mens andre hævder det modsatte. Optimisterne hævder at der åbnes nye kanaler til den politiske magt og tillader hermed flere personer/organisationer at deltage i samfundsdebatten. Pessimisterne hævder, at der er en tendens til at politiknetværk bliver eksklusive, så det er de ressourcestærke mennesker der vinder taletid mens andre ekskluderes. Undersøgelsen har altså påvist at Google filtrerer information i forhold til hvem der søger og i forhold til overordnede politiske beslutninger især om at udelukke visse resultater (jf. eksemplet fra Abu Graib). De søgninger respondenterne foretog i eksperimentet viste tegn på at resultaterne er individualiserede, selvom man qua undersøgelsens beskedne omfang ikke kan generalisere resultaterne - men det lader til at man kan pege på en tendens. Respondenternes opfattelser af fænomenet fordeler sig over hele skalaen. Nogle synes det er en fordel at Google automatisk selekterer i informationen i forhold til brugeren så man undgår for meget støj og andre synes det er yderst problematisk både på kort sigt, og også på lang sigt, hvor der er en øget risiko for at få en ensrettet kultur og nogle ensidige samfundsdebatter. For at opsummere, har jeg i opgaven bl.a. påvist følgende implikationer: Der er etiske problemer med at kommercielle virksomheder selekterer informationen ud fra ukendte principper Der er risiko for en vis mainstreaming af kulturen - vi bliver ikke udfordret med nye ting men bliver bekræftet i de ting vi normalt søger Det er et stigende demokratisk problem, at der ikke er lige adgang til information. 56

58 PERSPEKTIVERING I de senere år er der sket en stigende individualisering af og i samfundet. Information, indhold, reklamer mm. målrettes individet. Mange menneskers opfattelse af det demokrati vi lever i har muligvis rykket sig fra et deliberativt demokrati til et forbrugerdemokrati, hvor vi spørger hvad staten kan gøre for os. Vi ønsker direkte indflydelse via brugerundersøgelser, afstemninger på sociale medier og underskriftsindsamlinger, hvilket trækker perspektivet i den individuelle retning frem for det traditionelle repræsentative demokrati, hvor de folkevalgte efter en offentlig debat træffer beslutningerne. Folk ønsker hurtige og præcise svar og udviklingen går i retning af specialiserede sites og applikationer således at man eksempelvis bruger en app til valutakurser og et bil-site til at lede efter biler og ikke længere så ofte bruger generelle søgemaskiner. Søgemaskinerne opruster så ved at forsøge at personalisere resultaterne endnu mere. Integration mellem de forskellige tjenester, sociale medier og søgemaskiner er vejen frem, da brugerne hermed har afsløret noget om sig selv og det derfor bliver lettere at skræddersy resultaterne til dem 160. Med de teknologier, almindelige mennesker har til rådighed i dag, er det muligt at forevige og dokumentere alt, hvad vi foretager os via fotos og video mv., og det er lige så nemt at dele det via de sociale medier. Med andre ord: Vi lader os overvåge, uden hensyntagen til at indholdet kan cirkulere uendeligt i cyberspace. På den ene side langer man ud efter overvågningskameraer på hvert eneste gadehjørne, mens man på den anden side lægger halvdelen af sit privatliv ud i verdens længste fotoreportage på internettet. Og argumentet for forskellen er naturligvis, at man selv vil have lov at bestemme, hvornår man vil overvåges, og hvad der skal være offentligt tilgængeligt. Man vil have frihed til selv at vælge 161. Dette stiller store krav til regulering af området, så ikke privatlivets fred krænkes. Der arbejdes på en ny databeskyttelseslov i EU og dette regelsæt bliver temmelig omfattende. En del lobbyister prøver at påvirke lovens udformning og fronterne er ifølge EU politikeren Jens Rohde overordnet delt op i de bekymrede og de erhvervsvenlige. Det internationale marked vil blive berørt af lovgivningen da EU kan opnå konkurrencefordele indenfor virksomheder der efterspørger høj databeskyttelse, hvis loven bliver stram, dvs. hvis niveauet bliver højere end i USA. Derfor forsøger Silicon Valley-lobbyisterne (herunder Google) at modarbejde enhver form for regulering 162. Dette tilbagevises dog af Googles danske Policy Manager Martin Ruby: Vi synes, at det er tiltrængt med den fælles regulering, som bliver den første siden Det er rigtig godt, at der kommer mere ensartethed over reglerne i Europa. Men man skal træde varsomt. Nettet har fungeret fantastisk siden det kom, så man skal passe på ikke at reparere på noget, som ikke er i stykker. [ ] Risikoen er, at man ved at overregulere ødelægger 160 Mandag Morgen Munksgård 2013 s Baumann

59 brugeroplevelsen på internettet, eller at man kommer til at sætte barrierer op for fremtidens innovation 163 Et andet tiltag kunne være hvis eksempelvis biblioteksvæsenet gik sammen om at oprette en søgemaskine baseret på demokratiske principper. Her kunne fagfolkenes ekspertise indenfor relevansvurdering og informationsselektion sættes i spil. Dette kunne være skridt i retning af det alment dannende og oplysende, som de kommercielle søgemaskiner ikke har som førsteprioritet. Hvis søgemaskiner udformes af teknikere uden sans for kultur, så kan de ikke justeres, så kvalitetsprodukters synlighed optimeres. Her på IVA spænder vi over ekspertise i de tekniske aspekter af søgemaskiner til ekspertise i kulturpolitiske forhold. Denne cocktail tror jeg er et vigtigt kort til udviklingen af fremtidens vidensorganiserende systemer Baumann i: Mandag Morgen 9/ s Hjørland

60 LITTERATUR Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag 2000 Brandt, E. Z et al. (2012). Sociale Netværkssider som tekst og kontekst. ViaSystime Århus Brinkman, Svend og Tanggård, Lene: Kvalitative metoder, København 2010 Bruns, Axel: Gatewatching, Not Gatekeeping: Collaborative Online News. Queensland University of Technology 2012 Case, Donald O.: Looking for Information - a survey of research on information seeking, needs, and behavior: Emerald Group Publishing Limited 3. Udg Fischer Hansen, Ib et. al (red): Litteraturhåndbogen. Gyldendal 1996 Gilje, Nils og Grimen, Harald: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger innføring i samfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget 2000 Habermas, Jürgen: Borgerlig offentlighed. Informations forlag 2009 Harboe, Thomas: Indføring i sociologisk metode. Samfundslitteratur, Frederiksberg 1999 Hillis, Ken et. al: Google and the culture of search. Routledge New York 2013 Hindman, Matthew Scott: The myth of digital democracy. Princeton University Press 2009 Hinman, Lawrence M.: Esse est indicato in Google: Ethical and political issues in search engines i: International review of information ethics, nr. 3, jun Hjarvard, Stig: En verden af medier medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Samfundslitteratur 2008 Hoff, Jens og Storgaard, Kresten (red): Informationsteknologi og demokratisk innovation borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring. Samfundslitteratur 2005 Korsgaard, Ove (red): Poetisk demokrati om personlig dannelse og samfundsdannelse. Gads Forlag 2001 Kulathuramaiyer, Narayanan og Balke, Wolf-Tilo: Restricting the view and connecting the dots dangers of a web search engine monopoly I: Journal of Universal computer science vol. 12 nr Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København 1997 Lu, Yang: The human in human information acquisition: Understanding gatekeeping and proposing new directions in scholarship. Elsevier 2007 Meyrowitz, Joshua: Tre paradigmer i medieforskningen: MedieKultur nr. 26/1997 Nielsen, H. J., Høyrup, H. og Dam Christensen, H. (red): Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Forlaget Samfundslitteratur Side

61 Pariser, Eli: The filter bubble. The Penguin Press, New York 2011 Shoemaker, Pamela J. og Scott, Tim P.: Gatekeeping theory. Routledge New York 2009 Taylor, Robert S.: Question-negotiation and information seeking in libraries. Lehigh University 1968 Toffler, Alvin: Future shock. The Bodley Head 1972 Tranberg, Pernille og Heuer, Steffen: Fake it din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den. Berlingske Media 2012 Vaidhyanathan, Siva: The Googlization of Everything (and why we should worry). University of California Press Walther, Bo Kampmann Computerspil og de nye mediefortællinger. Forlaget Samfundslitteratur Internetressourcer Biblioteksstyrelsen: Dansk strategi for registrering og formidling af internetressourcer. Lokaliseret senest 14/ på Brin, Sergey og Page, Lawrence: The Anatomy of a Large-Scale Hypertextual Web Search Engine. Stanford University, Stanford. Lokaliseret senest 14/ på Erhvervsstyrelsen: Cookieloven. Lokaliseret senest 24/ på DBC: Faktalink om Oplysningstiden. Lokaliseret 24/ på Den Store Danske lokaliseret 18/ på _og_fagudtryk/hermeneutik Democracy Handbook lokaliseret 15/ på Facebook (Fødevareminister Dan Jørgensen) lokaliseret 24/ på https://www.facebook.com/danjorgensen Global Stats Statscounter lokaliseret 24/ på: DK-monthly Google senest lokaliseret 14/ på: 2014b 2014a 60

62 Hjørland, Birger. Søgemaskiner og IVAs faglighed. Kommentar til artiklen Er søgemaskinernes dage talte? I Ugebrevet Mandag Morgen 27/1 2012: Wikipedia. Lokaliseret 20/ på Avisartikler og nyhedsbreve Andersen, Katrine Jo et al: Hvem du er i: Politiken 30. august 2012 Andrews, Lori: Debat: Facebook og Google udnytter dig i: Politiken 18. februar 2012 Arthur, Charles: Databeskyttelse: EU s justitskommisær skruer bissen på over for Google i: Information 3. marts 2012 Baumann, Andreas og Kragh, Claus: Lobbyister slås om fremtidens data i: Mandag Morgen 9. september 2013 Benner, Torben og Kim Faber: Vi lever i hver sin internetboble i: Politiken 4. oktober 2012 Deichgræber, René: Ministerier lader Google overvåge folk i: Jyllands-Posten 1. marts 2012 Gjerding, Sebastian og Moltke, Henrik: Teknikken har sat reguleringen ud af kraft i: Information 14. september 2013 Hesselager, Øjvind: Verdens hårdeste redaktør i: Journalisten.dk 28. marts 2012 Jarlner, Michael: Big data vil vende op og ned på din verden i: Politiken 3/1 2014a Jarlner, Michael: Google tager endnu et skridt ind i dit hjem i: Politiken 18/1 2014b Lauritsen, Peter: Giv Danmark en overvågningskommission i: Information 7/ Mandag Morgen: Er søgemaskinernes dage talte? I: Mandag Morgen d. 27/ Marklund, Andreas: Nye kommunikationsformer, ny overvågning i: Information 25. september 2013 Munksgård, Torben: Gud er tilbage og han ved, hvor dine børn bor i: Politiken 19/ Rahbek, Birgitte: Netgiganters nej til nøgenhed i: Berlingske 3/

63 BILAG BILAG 1 DIAGRAM OVER GOOGLES MARKEDSANDELE Googles globale markedsandel april april 2013 hentet januar 2014 fra Global Stats. Googles danske markedsandel april april 2013 hentet januar 2014 fra Global Stats. 62

64 BILAG 2 FORKLARING SENDT TIL RESPONDENTER (EKSPERIMENT) Opfordring til folk i mit netværk om at deltage i et søgeeksperiment Kære venner - vil I hjælpe mig med et eksperiment? I forbindelse med en undersøgelse, skal jeg bl.a. prøve at kortlægge forskelle i Googles søgeresultater i fht. hvem der søger. Hvis du vil være med, skal du foretage 2 søgninger i google. Sådan gør du: Åbn Google og søg efter ordet "egypten" Tag et eller to skærmprint, så jeg kan se alle resultater på den første side. Gentag proceduren bare med søgeordet "sandheden" Send skærmprintene i en til I mailen må du gerne skrive hvilken by du søger fra, hvilken platform du bruger (pc, ipad, mobil etc.) og hvilken browser, du har brugt (Internet Explorer, Safari, Chrome etc.) På forhånd 1000 tak fordi du vil hjælpe. (Og sig endelig til hvis jeg skal forklare noget...) 63

65 BILAG 3 SCORING AF RESULTATER FRA RESPONDENTERNES EKSPERIMENT Søgeterm Egypten Nr. Index Søgesæt 1 Kbh N, PC, Google Chrome 1 Atlantisrejser (Rejsebureau) (sponsoreret) 2 Spies (Rejsebureau) (sponsoreret) 3 Wikipedia (Encyklopædi) da.wikipedia.org/wiki/egypten 4 Udenrigsministeriet um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/.../egypten 5 Apollo Rejser (Rejsebureau) 6 Startour (Rejsebureau) 7 DR (Nyheder) 8 DR (Nyheder) 9 Falk Lauritsen (Rejsebureau) 10 TV2 (Nyheder) https://nyhederne.tv2.dk/udland/ nyeuroligheder-breder-sig-i-egypten 11 Den store danske (Encyklopædi) el) 12 Den store danske (Encyklopædi) oldtiden Min egen søgning danner udgangspunkt for nummereringen af resultaterne. Når nye links optræder, bliver de fortløbende nummereret. Søgesæt 2 Tåstrup, PC, Internet Explorer Ingen sponsorerede links 3 Wikipedia 5 Apollorejser 4 Udenrigsministeriet 6 Startour 7 DR (nyheder - tema egypten) 8 DR (nyheder - udland) 9 Falk Lauritsen rejser 11 Den store danske (landeartikel) 12 Den store danske (egypten i oldtiden) 10 TV2 nyheder Rækkefølgen er byttet om. Ellers ens resultater 64

66 Søgesæt 3 Kbh, PC, Google Chrome Søgesæt 4 Kbh, mobiltelefon, Internet Explorer Søgesæt 5 Kbh Ø, PC, Google Chrome 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 2 Spies 6 Startour 13 Travelmarket Afbudsrejser 18 Billeder (Googles 3 Wikipedia billedresultater) 14 Wikipedia (En) (Encyklopædi) 3 Wikipedia 5 Apollorejser en.wikipedia.org/wiki/egypt 3 Wikipedia 5 Apollorejser 4 Udenrigsministeriet 15 The Guardian (Nyheder) 6 Startour > News > World news 16 Tour Egypt 7 DR (nyheder - tema egypten 4 Udenrigsminsteriet 8 DR (nyheder - udland) 17 Egypt Tourism Authority (turist 9 Falk Lauritsen rejser site) 6 Startour 11 Den store danske (landeartikel) 18 Images for Egypten 12 Den store danske (Googles billedresultater) (Egypten i oldtiden) 5 Apollorejser 10 TV2 nyheder 7 DR (nyheder - tema egypten) 11 Den store danske (landeartikel) 6 nye hits og blandet rækkefølge Kun 5 hits, da der ikke er plads til mere på første resultatside på brugerens skærm (mobiltelefon) Dette resultat er næsten identisk med index-sættet, dog er rækkefølgen en smule anderledes. 65

67 Nr. Søgesæt 6 Lyngby, MAC air, Google Chrome Søgesæt 7 Vanløse, PC, Google Chrome Søgesæt 8 Helsinge, PC, Google Chrome Søgesæt 9 Amager, PC, Firefox 1 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 2 2 Spies 2 Spies 2 Spies 13 Travelmarket 13 Travelmarket 19 Læger uden Grænser 3 3 Wikipedia 3 Wikipedia 3 Wikipedia 3 Wikipedia 4 5 Apollorejser 5 Apollorejser 5 Apollorejser 5 Apollorejser 5 4 Udenrigsministeriet 4 Udenrigsministeriet 4 Udenrigsministeriet 4 Udenrigsministeriet 6 6 Startour 6 Startour 6 Startour 6 Startour 7 7 DR 7 DR 7 DR 7 DR 8 8 DR 9 Falk Lauritsen 8 DR 8 DR 9 9 Falk Lauritsen 11 Den store danske 9 Falk Lauritsen 9 Falk Lauritsen Den store danske 12 Den store danske 11 Den store danske 10 TV Den store danske 10 TV2 11 Den store danske TV2 12 Den store danske Ingen sponsorerede links. Resultaterne stemmer godt overens med indexsættet dog har få hits byttet plads 3 sponsorerede links. Travelmarket er med her. Der mangler et link til DR /nyheder udland) Ikke den store forskel dog mangler et hit fra Den Store Danske Et nyt (sponsoreret) link er med fra Læger uden Grænser 66

68 Nr Søgesæt 10 Vallensbæk, Mac, Firefox Søgesæt 11 Kbh S, Ipad, Safari Søgesæt 12 Amager, Mobil, mobilbrowser Søgesæt 13 Helsinge, PC, Google Chrome 1 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 2 2 Spies 2 Spies 2 Spies 19 Læger uden 13 Travelmarket 13 Travelmarket Grænser 3 3 Wikipedia 3 Wikipedia 3 Wikipedia 14 Wikipedia 4 5 Apollorejser 5 Apollorejser 5 Apollorejser 3 Wikipedia 5 4 Udenrigsministeriet 4 Udenrigsministeriet 4 Udenrigsministeriet 15 The Guardian 6 6 Startour 6 Startour 6 Startour 4 Udenrigsministeriet 7 7 DR 7 DR 7 DR 16 Tour Egypt 8 8 DR 8 DR 8 DR 17 Egypt travel 9 9 Falk Lauritsen 9 Falk Lauritsen 6 Startour TV2 10 TV2 18 Billeder (Googles billedresultater) Den store danske 11 Den store danske 5 Apollorejser Den store danske Her har der kun været plads til 9 hits og på første side er Den Store Danske og TV2 ikke med Tæt på index-sættet. Dog er Travelmarket med Tæt på index-sættet, dog uden sponsorerede hits og et enkelt link fra Den Store Danske Dette sæt minder lidt om søgesæt 3, da der er flere engelsksprogede hits, bl.a. indenfor nyheder. Nr. Søgesæt 14 Lyngby, MAC, Safari Søgesæt 15 Lyngby, Ipad, Safari 1 1 Atlantisrejser 1 Atlantisrejser 2 2 Spies 2 Spies 13 Travelmarket 3 3 Wikipedia 18 Images 4 5 Apollorejser 3 Wikipedia 5 4 Udenrigsministeriet 5 Apollorejser 6 6 Startour 6 Startour 7 7 DR 4 Udenrigsministeriet 8 9 Falk Lauritsen 7 DR 9 11 Den store danske 8 DR Berlingske Den store danske Amisol Børsen 3 nye links; aviserne Berlingske og Børsen samt rejseselskabet Amisol 3 sponsorerede links. Travelmarket er med her. 67

69 Resultater fra eksperimentet hvor respondenterne søgte på termen Sandheden Nr. Index Søgesæt 1 Kbh N, PC, Google Chrome 1 Wikipedia (Encyklopædi) da.wikipedia.org/wiki/sandhed 2 Ministeriet for Sandhed (oprettet af en person der prøver at danne et nyt parti). 3 Kun sandheden - for din egen skyld (Blog på wordpress) kunsandheden.com/ 4 Kampen om sandheden (En Indre Missionsk hjemmeside) 5 DR: 5 skarpe om Kierkegaard og sandheden DR K (En DRudsenndelse om filosofi) 6 UFO SANDHEDEN (Hjemmeside der omhandler ufoer og intelligent udenjordisk liv der besøger jorden...). 7 Kino.dk: Sandheden om mænd (Biograffilm) 8 BT artikel: Kyllingen: Sandheden gør ondt, Bjarne (Om Riis' brug af doping i cykelløb) 9 BT artikel: Joachim B. Olsen: Hvis de kendte sandheden, ville mange droppe jobbet (Omhandlende Olsens holdning til kontanthjælpsmodtagere) 10 Sandheden om alt (Blog om biograffilm mv.) Søgesæt 2 Tåstrup, PC, Internet Explorer 1 Wikipedia 2 Ministeriet for sandhed 3 Kun sandheden 4 Kampen om sandheden 5 DR 6 Ufo sandheden 7 Kino.dk 10 Sandheden om alt 11 Litteratursiden 12 Den Store Danske 68

70 Nr. Søgesæt 3 Kbh, PC, Google Chrome Søgesæt 4 Kbh, mobiltelefon, Internet Explorer Søgesæt 5 Kbh Ø, PC, Google Chrome 1 1 Wikipedia 1 Wikipedia 1 Wikipedia 2 13 Imdb.com Sandheden om 2 Ministeriet for sandhed 2 Ministeriet for sandhed Mænd (film) 3 2 Ministeriet for sandhed 3 Kun sandheden 3 Kun sandheden 4 14 BT: Pia K. roser muslimsk 4 Kampen om sandheden 4 Kampen om sandheden SF er 5 3 Kun sandheden 5 DR 5 DR 6 4 Kampen om sandheden 6 Ufo sandheden 6 Ufo sandheden 7 7 Kino.dk 7 Kino.dk 7 Kino.dk 8 5 DR 10 Sandheden om alt 10 Sandheden om alt 9 12 Den Store Danske 11 Litteratursiden Sandheden om alt 12 Den Store Danske 69

71 Nr. Søgesæt 6 Lyngby, MAC air, Google Chrome Søgesæt 7 Vanløse, PC, Google Chrome Søgesæt 8 Helsinge, PC, Google Chrome 15 Netflix: Sandheden om Mænd (film) Søgesæt 9 Amager, PC, Firefox 1 1 Wikipedia 1 Wikipedia 7 Kino.dk 1 Wikipedia 2 2 Ministeriet for sandhed 2 Ministeriet for sandhed 13 IMDb 2 Ministeriet for sandhed 3 3 Kun sandheden 3 Kun sandheden 16 Youtube: Trailer til 3 Kun sandheden Sandheden om Mænd (film) Kampen om sandheden 4 Kampen om sandheden 17 Billeder af Sandheden om Mænd 4 Kampen om sandheden (Googles billedsøgning) 5 5 DR 5 DR 18 Politiken 5 DR (anmeldelse af Sandheden om Mænd) politiken.dk 6 6 Ufo sandheden 6 Ufo sandheden 1 Wikipedia 6 Ufo sandheden 7 7 Kino.dk 7 Kino.dk 19 Scope (anmeldelse 7 Kino.dk af Sandheden om Mænd) scope.dk 8 10 Sandheden om alt 10 Sandheden om alt 20 Facebook (side: 8 BT Sandheden om Mænd) dafacebook.com 9 11 Litteratursiden 14 BT 21 Netflix Danmark: 9 BT Sandheden om Mænd om Den Store Danske 11 Litteratursiden 22 Tv2 : Sandheden 10 Sandheden om alt om Mænd Artikler fra BT mangler ellers perfekt rækkefølge Perfekt match! 70

72 Nr. Søgesæt 10 Vallensbæk, Mac, Firefox Søgesæt 11 Kbh S, Ipad, Safari Søgesæt 12 Amager, Mobil, mobilbrowser Søgesæt 13 Helsinge, PC, Google Chrome 1 1 Wikipedia 1 Wikipedia 1 Wikipedia 1 Wikipedia 2 2 Ministeriet for sandhed 2 Ministeriet for sandhed 2 Ministeriet for sandhed IMDb (Film: Sandheden om mænd) 3 3 Kun sandheden 3 Kun sandheden 3 Kun sandheden 23 IMDb (Film: At kende sandheden) 4 4 Kampen om sandheden 4 Kampen om sandheden 5 DR 2 Ministeriet for sandhed 5 5 DR 5 DR 6 Ufo sandheden 3 Kun sandheden 6 7 Kino.dk 6 Ufo sandheden 10 Sandheden om alt 7 Kino.dk 7 6 Ufo sandheden 7 Kino.dk 12 Den Store Danske 4 Kampen om sandheden 8 10 Sandheden om alt 8 BT 5 DR 9 11 Litteratursiden 10 Sandheden om alt 12 Den Store Danske Den Store Danske 12 Den Store Danske 10 Sandheden om alt 11 Nr. Søgesæt 14 Lyngby, Mac, Safari Søgesæt 15 Lyngby, Ipad, Safari 1 1 Wikipedia 1 Wikipedia 2 12 Den Store Danske 2 Ministeriet for sandhed 3 Ordnet.dk 3 Kun sandheden 4 2 Ministeriet for sandhed 4 Kampen om sandheden 5 23 Søren Kierkegaard 14 BT Forskningscenteret Videnskab.dk 7 Kino.dk Gyldendal 5 DR Billeder af sandhed 6 Ufo sandheden 9 26 Dansk-engelsk ordbog 10 Sandheden om alt Dansk-engelsk ordbog 22 TV Terapeutnet.dk 71

73 BILAG 4A SKÆRMPRINTS FRA EKSPERIMENTET Søgesæt 1 (index): Kbh N bærbar pc Google Chrome 72

74 Søgesæt 2: Tåstrup, PC, Internet Explorer 73

75 Søgesæt 3: København, PC, Google Crome 74

76 Søgesæt 4: Kbh, Mobiltelefon, Internet Explorer 75

77 Søgesæt 5: Kbh Ø, Bærbar PC, Google Chrome 76

78 Søgesæt 6: Lyngby, MAC air, Chrome 77

79 Søgesæt 7: Vanløse, PC, Google Chrome 78

80 Søgesæt 8: Helsinge, PC, Google Chrome 79

81 Søgesæt 9: Amager, PC, Firefox 80

82 Søgesæt 10: Vallensbæk, Mac, Firefox 81

83 Søgesæt 11, Kbh S, Ipad, Safari 82

84 83

85 Søgesæt 12: Amager, Mobiltelefon, mobilbrowser 84

86 Søgesæt 13: Helsinge, PC 85

87 Søgesæt 14: Lyngby, Mac, Safari 86

88 Søgesæt 15: Lyngby, Ipad, Safari 87

89 Bilag 4a Respondenternes søgning i Google på termen Sandheden Index Søgesæt 1: Kbh N, PC, Google Chrome 88

90 Søgesæt 2: Tåstrup, PC, Internet Explorer 89

91 Søgesæt 3: Kbh, PC, Google Chrome 90

92 Søgesæt 4: Kbh, mobiltelefon, Internet Explorer 91

93 Søgesæt 5: Kbh Ø, PC, Google Chrome 92

94 Søgesæt 6: Lyngby, MAC air, Google Chrome 93

95 Søgesæt 7: Vanløse, PC, Google Chrome 94

96 Søgesæt 8: Helsinge, PC, Google Chrome 95

97 Søgesæt 9: Amager, PC, Firefox 96

98 Søgesæt 10: Vallensbæk, Mac, Firefox 97

99 Søgesæt 11: Kbh S, Ipad, Safari i 98

100 Søgesæt 12: Amager, Mobil, mobilbrowser 99

101 Søgesæt 13: Helsinge, PC, Google Chrome 100

102 Søgesæt 14: Lyngby, Mac, Safari 101

103 Søgesæt 15: Lyngby, Ipad, Safari 102

104 BILAG 4B SKÆRMPRINTS FRA EKSPERIMENTET 103

105 104

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos...

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos... Styr dit privatliv på Facebook Hvorfor skal alle mine venner have en nyhed om, at jeg lige er gået fra kæresten? Hvorfor kan jeg lige pludselig optræde i en annonce for Anders Foghs fanside? Hvordan har

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere