Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed"

Transkript

1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé Århus N Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center for Folkesundhed 21/11/08 15:40:06

2 Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2008, 2. reviderede oplag

3 2 Titel: Hvordan har du det? Forfattere: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Copyright: Center for Folkesundhed 2006 Alle rettigheder forbeholdes Udgiver: Center for Folkesundhed Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: Fax: Bestilling: Rapporten kan erhverves ved henvendelse til Center for Folkesundhed eller downloades fra: ISBN nr.: Udgivelse: November 2006 November 2008, 2. reviderede oplag Oplag: Tryk: Grafisk Service, Forside: Hanne Ravn Hermansen

4 3 Indhold Forord Indledning Indhold Metode Analytisk fokus Dataindsamling Statistisk analyse Beskrivelse af udvalgte variable Medarbejdere Helbred og sygdom Tre vinkler på befolkningens helbred Selvvurderet helbred Kronisk sygdom Kronisk sygdom i kommunerne Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Hvor mange har en eller flere kroniske sygdomme? Helbredsbelastning og kronisk sygdom Helbredsbelastning på individniveau Helbredsbelastning på befolkningsniveau Sammenligning af helbredsbelastning på individ og befolkningsniveau Multisygdom Multisygdom og helbredsbelastning Sundhedsvaner Sundhedsvaner - Indledning Rygning Indledning Hvor mange ryger? Dagligrygere i forhold til køn, alder og sociale forhold Rygning i hjem med børn Rygestop stoprater, motivation og rådgivning Rygeregler på arbejdspladsen og i offentlige rum Alkohol Indledning Risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn, alder og sociale forhold Nedsættelse af alkoholforbruget motivation og rådgivning

5 4 Overvægt Indledning Overvægt i forhold til køn, alder og sociale forhold Vægttab motivation og rådgivning Fysisk aktivitet Indledning Fysisk aktivitet i forhold til køn, alder og sociale forhold Øgning af den fysiske aktivitet Motivation og rådgivning Kost Indledning Kostmønster i forhold til køn, alder og sociale forhold Ændring af kostmønster - Rådgivning Demografiske og sociale forhold Aldersfordeling Uddannelse Erhverv Overførselsindkomst og sygehuskontakt Kommunerne Favrskov 214 Hedensted 216 Herning 218 Holstebro 220 Horsens 222 Ikast-Brande 224 Lemvig 226 Norddjurs 228 Odder 230 Randers 232 Ringkøbing-Skjern 234 Silkeborg 236 Skanderborg 238 Skive 240 Struer 242 Syddjurs 244 Viborg 246 Århus 248

6 5 Figurer og tabeller Helbred og sygdom Selvvurderet helbred Figur 1. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Figur 2. Dårligt selvvurderet helbred køn og alder Figur 3. Dårligt selvvurderet helbred uddannelsesniveau Figur 4. Dårligt selvvurderet helbred kommuner Kronisk sygdom Tabel 1. Undersøgelsens 17 kroniske sygdomme sammenholdt med WHO s fem prioriterede kroniske sygdomme og de otte folkesygdomme i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet Figur 5. Forekomsten af kroniske sygdomme i Tabel 2. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme i pct Tabel 3. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme Rangordning af kommunerne Kronisk sygdom i kommunerne Figur 6a. Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov Figur 6b. Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted Figur 6c. Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning Figur 6d. Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro Figur 6e. Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Figur 6f. Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande Figur 6g. Forekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig Figur 6h. Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs Figur 6i. Forekomsten af kroniske sygdomme i Odder Figur 6j. Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers Figur 6k. Forekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Figur 6l. Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø og øvrige øer Figur 6m. Forekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg Figur 6n. Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg Figur 6o. Forekomsten af kroniske sygdomme i Skive Figur 6p. Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer Figur 6q. Forekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs Figur 6r. Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg Figur 6s. Forekomsten af kroniske sygdomme i Århus Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Tabel 4. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme/eftervirkninger hyppigste forekomst i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau. 49 Figur 7. Forekomst af kroniske sygdomme køn og alder Figur 8. Forekomst af kroniske sygdomme uddannelsesniveau Figur 9. Hvor mange har en kronisk sygdom? Figur 10. Forekomsten af kroniske sygdomme

7 6 Figur 11. Forekomst af kroniske sygdomme mænd Figur 12. Forekomst af kroniske sygdomme kvinder Figur 13. Forekomst af kroniske sygdomme uddannelsesniveau Tabel 5. Helbredsbelastning på individniveau af 17 kroniske sygdomme. 59 Tabel 6. Helbredsbelastning på individniveau af 17 kroniske sygdomme justeret for forekomsten af andre sygdomme samt køn, alder og uddannelsesniveau Tabel 7. Helbredsbelastningen på befolkningsniveau af 17 kroniske sygdomme Tabel 8. Sammenligning af helbredsbelastningen på individniveau og befolkningsniveau Figur 14. Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 15. Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 16. Andel der er meget hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 17. Andel der har brug for hjælp til deres daglige gøremål i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 18. Forekomst af multisygdom ~ kommuner Figur 19. Antal kroniske sygdomme pr. indbygger i gennemsnit kommuner Sundhedsvaner Rygning Figur 1. Rygevaner Figur 2. Dagligrygere køn, alder og sociale forhold Figur 3. Dagligrygere køn, alder og uddannelsesniveau Figur 4. Dagligrygere i kommunerne Figur 5. Dagligrygere blandt personer med en kronisk sygdom Figur 6. Dagligrygere inden for forskellige brancher Figur 7. Dagligrygere personer uden for og på arbejdsmarkedet Figur 8. Rygning i hjem med børn 0-15 år Figur 9. Personer der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag kommuner Figur 10. Rygere der er holdt op inden for de seneste 5 år demografi ske og sociale forskelle Figur 11. Rygere der er holdt op inden for de seneste 5 år kommuner Figur 12. Ryger der er holdt op inden for de seneste 5 år personer med kronisk sygdom Figur 13. Vil du holde op med at ryge? Figur 14. Dagligrygere der gerne vil holde op Figur 15. Dagligrygere der gerne vil holde op kommuner

8 7 Figur 16. Dagligrygere der gerne vil holde op mennesker med kronisk sygdom Figur 17. Har din egen læge i de seneste tre år rådet dig til at holde op med at ryge? Figur 18. Har din egen læge i de seneste tre år rådet dig til at holde op med at ryge? kommuner Figur 19. Vil gerne have støtte og hjælp til at holde op med at ryge Figur 20. Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp, hvis de vil holde op med at ryge Figur 21. Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp, hvis de vil holde op med at ryge kommuner Figur 22. Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? (forår 2006) Figur 23. Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? offentligt og privat ansat (forår 2006) Figur 24. Personer der i foråret 2006 var på en arbejdsplads, hvor rygning var tilladt overalt Figur 25. Personer der i foråret 2006 var på arbejdspladser, som ikke opfyldte minimumskravene til rygeregler kommuner Figur 26. Personer der i foråret 2006 var på en arbejdsplads, hvor rygning var tilladt overalt brancher Figur 27. Synes du, at rygning på følgende steder skal være tilladt, begrænset eller forbudt? Alkohol Figur 1. Tre former for risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed Figur 2. Udbredelsen af risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed Figur 3. Drikker 5+ genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere køn, alder og sociale forhold Figur 4. Drikker over genstandsgrænsen køn, alder og sociale forhold Figur 5. Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) køn, alder og sociale forhold Figur 6. Risikabelt alkoholforbrug mænd Figur 7. Risikabelt alkoholforbrug kvinder Figur 8. Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner Figur 9. Kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner Figur 10. Kronisk syge med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug Figur 11. Personer med mindst én af tre former for risikabelt alkoholforbrug inden for forskellige brancher

9 8 Figur 12. Har din egen læge de seneste tre år rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 13. Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 14. Har svaret ja til Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 15. Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Svar i forhold til risikabelt alkoholforbrug Figur 16. Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Køn og uddannelsesniveau samt antallet af former for risikabelt alkoholforbrug Overvægt Figur 1. Befolkningens fordeling på vægtklasser Figur 2. Overvægt køn, alder og sociale forhold Figur 3. Svær overvægt køn, alder og uddannelsesniveau Figur 4. Overvægt kommuner Figur 5. Overvægt blandt personer med kronisk sygdom Figur 6. Overvægt inden for forskellige brancher Figur 7. Har din egen læge i løbet af de seneste tre år rådet dig til at tabe dig? 154 Figur 8. Sammenhæng mellem vægtklasse, vurdering af egen vægt og ønske om vægttab Figur 9. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig køn, alder og sociale forhold Figur 10. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig kommuner Figur 11. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig kronisk syge Figur 12. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig brancher Fysisk aktivitet Figur 1-3. Fysisk aktivitet Figur 4. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Køn, alder og sociale forhold Figur 5. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden køn, alder og sociale forhold Figur 6. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? kommuner Figur 7. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden kommuner Figur 8. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? brancher Figur 9. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden brancher. 178 Figur 10. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? - kronisk syge Figur 11. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden kronisk syge Figur 12. Har din egen læge i de seneste tre år rådet dig til at dyrke mere motion?

10 9 Kost Figur Ønske om at være mere fysisk aktiv og egen vurdering af fysisk form Figur 17. Vil gerne være fysisk mere aktiv køn, alder og sociale forhold Figur 18. Vil gerne være fysisk mere aktiv kommuner Figur 19. Vil gerne være fysisk mere aktiv brancher Figur 20. Vil gerne være fysisk mere aktiv kronisk syge Figur 1-5. Kvaliteten af befolkningens kost med hensyn til indtag af frugt, grønt, fisk og fedt Figur 6. Kostmønster køn, alder og sociale forhold Figur 7. Kostmønster mænd Figur 8. Kostmønster kvinder Figur 9. Kostmønster kommuner Figur 10. Kostmønster kronisk syge Figur 11. Kostmønster brancher Figur 12. Har din egen læge i løbet af de seneste tre år rådet dig til at ændre dine kostvaner? Figur 13. Har din egen læge i løbet af de seneste tre år rådet dig til at ændre dine kostvaner? Demografiske og sociale forhold Regionen Tabel 1. Fakta Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Erhverv Figur 4. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Favrskov Tabel 1. Fakta Favrskov Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Hedensted Tabel 1. Fakta Hedensted Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år

11 10 Herning Tabel 1. Fakta Herning Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Holstebro Tabel 1. Fakta Holstebro Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Horsens Tabel 1. Fakta Horsens Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Ikast-Brande Tabel 1. Fakta Ikast-Brande Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Lemvig Tabel 1. Fakta Lemvig Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Norddjurs Tabel 1. Fakta Norddjurs Figur 1. Aldersgruppe

12 11 Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Odder Tabel 1. Fakta Odder Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Randers Tabel 1. Fakta Randers Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Ringkøbing-Skjern Tabel 1. Fakta Ringkøbing-Skjern Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Silkeborg Tabel 1. Fakta Silkeborg Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Skanderborg Tabel 1. Fakta Skanderborg Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto)

13 12 Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Skive Tabel 1. Fakta Skive Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Struer Tabel 1. Fakta Struer Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Syddjurs Tabel 1. Fakta Syddjurs Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Viborg Tabel 1. Fakta Viborg Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Århus Tabel 1. Fakta Århus Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år

14 13

15 14

16 15 Forord Der er brug for viden om befolkningens sundhedstilstand, når sundhedsarbejdet i de nye regioner og kommuner skal tilrettelægges. Derfor er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhed i : Hvordan har du det? Hvordan har du det? giver i kraft af stikprøvens størrelse mulighed for at beskrive forskelle i sundhed på kommuneniveau og dermed tegne et regionalt sundhedskort. De første resultater fra Hvordan har du det? offentliggøres i form af nærværende sundhedsprofil. Iværksættelsen af en folkesundhedsundersøgelse på regionalt niveau er første skridt i retning af en systematisk monitorering af sundhedstilstanden i. Resultaterne fra undersøgelsen vil kunne bruges i det praktiske folkesundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Undersøgelsen er iværksat af Vejle Amt, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i fællesskab på baggrund af Århus Amts mangeårige arbejde med sundhedsprofiler på kommunalt og amtsligt niveau (1, 2, 3). Arbejdet med sundhedsprofiler i Århus Amt har vist, at det er en stor fordel at have adgang til data fra befolkningsundersøgelser både til beskrivelse af sundhedsforholdene generelt, ved udformning af strategier og specifikke indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse og til brug for sundhedsplanlægningen. Hvordan har du det? komplementerer de landsdækkende sundheds-sygelighedsundersøgelser, der gennemføres med nogle års intervaller af Statens Institut for Folkesundhed. En række emner behandles i begge undersøgelser. De landsdækkende undersøgelser omfatter desuden emner, der ikke er med i Hvordan har du det? Til gengæld er stikprøven for de landsdækkende undersøgelser for lille til, at man kan beskrive sundhedstilstanden på kommuneniveau. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

17 16 Indledning Indhold Sundhedsprofilen beskriver helbred og sygdom og sundhedsvaner i den voksne befolkning. Desuden beskrives demografiske og sociale forhold i region og kommuner. Områderne er valgt, fordi de er højt placerede på den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske dagsorden. Der er i disse år meget fokus på mennesker med kronisk sygdom både inden for den behandlende del af sundhedsvæsenet og på forebyggelsesområdet (4). I sundhedsprofilen beskrives, hvor mange der lider af kroniske sygdomme i regionen som helhed og i de enkelte kommuner, og hvordan mennesker med forskellige kroniske sygdomme har det. To andre emner, der behandles, er selvvurderet helbred og forekomsten af multisygdom. Befolkningens vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion de såkaldte KRAM-faktorer er centrale for forebyggelse af en række kroniske sygdomme (5). De har også stor betydning for befolkningens sundhed og trivsel generelt. Gennem de senere år er den offentlige indsats for at fremme gode sundhedsvaner i befolkningen blevet styrket. Det må forventes, at kommunernes øgede ansvar på forebyggelsesområdet i den nye struktur vil styrke det forebyggende arbejde yderligere. Sundhedsprofilen beskriver den voksne befolknings sundhedsvaner på følgende områder: rygning, alkohol, overvægt, fysisk aktivitet og kost. Blandt de emner, der behandles, er befolkningens motivation for at ændre vaner, og hvor mange der har fået råd om at ændre vaner hos deres praktiserende læge. Hvordan har du det? indeholder flere andre emner, bl.a. stress, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, genoptræning og vold. Der vil senere blive offentliggjort separate analyser af disse emner. Metode Analytisk fokus Formålet med sundhedsprofilen er at frembringe viden, der kan omsættes i praktisk handling i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Det har ligget til grund for valg af analytisk fokus i sundhedsprofilen. Ved de enkelte emner er der lavet specifikke analyser i forhold til relevante målgrupper og arenaer. De gennemgående analysedimensioner er: Køn, alder og sociale forhold. Køn, alder og sociale forhold kan på forskellig måde bruges til at afgrænse arenaer og målgrupper ved tilrettelæggelse af lokale sundhedsindsatser. Derfor beskrives variationen i sundhedstilstanden mellem mænd og kvinder og mellem personer i forskellige aldersgrupper. Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning at arbejde for større social lighed i sundhed. Det er derfor relevant at beskrive eksisterende sociale forskelle i sundhed. Som mål for social position er brugt uddannelsesniveau. Der er medtaget følgende andre sociale karakteristika: samlivssituation, hvorvidt man bor i ejerbolig eller lejebolig, og om man bor sammen med børn i alderen 0-15 år eller ej. Kommuner. En vigtig målgruppe for sundhedsprofilen er kommunerne. Der er derfor foretaget analyser på kommuneniveau.

18 17 Det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke kun er oplysninger på kommuneniveau, der er relevante for beslutningstagere og fagfolk i kommunerne. Fx gør de sociale forskelle i sundhed, der beskrives på regionsniveau, sig også gældende i hver enkelt af de 19 kommuner. Kronisk syge. Ved tilrettelæggelsen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til mennesker med en kronisk sygdom er det vigtigt at kende sundhedsvanerne hos de kronisk syge. Derfor er sundhedsvanerne i de forskellige grupper af kronisk syge beskrevet i kapitlet om sundhedsvaner. Brancher. Arbejdspladsen er en vigtig arena i arbejdet for at forbedre befolkningens sundhed. Derfor er der ligeledes i kapitlet om sundhedsvaner foretaget analyser på brancheniveau. Dataindsamling Undersøgelsens data er indsamlet ved hjælp af et selvudfyldt spørgeskema med ca. 400 spørgsmål. Der er så vidt muligt brugt spørgsmål, der er afprøvet og valideret. Det benyttede spørgeskema er en revideret udgave af et spørgeskema, der blev udviklet i Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt, til brug for amtets sundhedsprofil i Der har ved revision af spørgeskemaet været et samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt nu Region Hovedstaden. Undersøgelsens stikprøve omfatter personer udtrukket tilfældigt fra CPR-registeret blandt: danske statsborgere i alderen år bosiddende i med mindst én forælder der er født i Danmark. For at sikre et tilstrækkeligt datamateriale fra alle 19 kommuner er der udtrukket personer fra hver kommune, dog fra Århus. Der er udtrukket en særlig stikprøve af øernes befolkning i det følgende benævnt Samsø og øvrige øer. Foruden Samsø omfatter stikprøven Venø, Jegindø, Fur, Alrø, Hjarnø, Endelave, Tunø og Anholt. Det kan være vanskeligt for personer med andet modersmål end dansk at udfylde spørgeskemaet korrekt. Derfor er personer uden dansk statsborgerskab, eller hvor ingen af forældrene er født i Danmark, udelukket fra stikprøven. Spørgeskemaet blev postomdelt den 21. februar 2006, og der blev udsendt op til tre rykkere pr. deltager. Der er modtaget udfyldte spørgeskemaer. Svarprocenten er 69%. Statistisk analyse Da der er udtrukket lige mange personer pr. kommune uanset befolkningsstørrelse (dog tre gange så mange fra Århus), er nogle kommuner overrepræsenterede i stikprøven, mens andre er underrepræsenterede. Der er korrigeret for dette forhold i den statistiske analyse ved hjælp af vægtning. Der er desuden korrigeret for forskelle i svarprocenter i forhold til kommune, køn og alder (post-stratificering). De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af surveyprocedurerne i statistikprogrammet Stata 9.2. Til alle statistiske test er der benyttet et signifikansniveau på p 0,05. Hvis ikke andet er angivet, er der i alle tabeller og grafer benyttet ujusterede tal.

19 18 Beskrivelse af udvalgte variable I det følgende beskrives udvalgte variable, der er brugt i undersøgelsen. Uddannelsesniveau. Den anvendte opdeling i uddannelsesniveau bygger på det samlede antal års uddannelse (fuldført eller igangværende), en person har gennemgået fra skolestart til afslutning på en eventuel erhvervsuddannelse. Der er anvendt Dansk Uddannelsesnomenklatur (DUN), der bygger på International Standard Classification of Education (ISCED) (6). DUN er en registrering af nuværende og tidligere danske uddannelser af en varighed på mindst 80 timer. Niveauopdelingen går fra 0 til 8. De ni niveauer er her slået sammen til tre, lavt uddannelsesniveau der svarer til niveau 0-3 i DUN, middel uddannelsesniveau der svarer til niveau 4-5, og højt uddannelsesniveau der svarer til niveau 6-8. Lavt uddannelsesniveau svarer i store træk til ufaglærte og specialarbejdere. Middel uddannelsesniveau omfatter i store træk lærlinge/elevuddannelser, andre faglige uddannelser og korte videregående uddannelser. Højt uddannelsesniveau omfatter personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Branchekode. Svarpersonerne er ud fra oplysninger om nuværende eller tidligere stilling og erhverv opdelt på brancher. Til branchekodningen er benyttet Danmarks Statistiks Dansk Branchekode 2003 (DB03) (7). Branchekoden bygger på EU s fælles branchenomenklatur NACE rev Der er benyttet to grupperinger af brancherne, en med 9 branchegrupper og en med 27 branchegrupper. Helbredsbetinget overførselsindkomst. Variablen angiver, om personen har modtaget helbredsbetinget overførselsindkomst i en periode på 12 måneder forud for besvarelsen af spørgeskemaet. Oplysningerne stammer fra DREAM-databasen. Variablen omfatter både permanente og midlertidige ydelser, der er begrundet i helbredsmæssige forhold. De permanente ydelser omfatter: skånejob fleksjob førtidspension fleksydelse invaliditetsydelse De midlertidige ydelser omfatter: sygedagpenge ledighedsydelse Medarbejdere Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt (nu Center for Folkesundhed, ), har stået for den praktiske gennemførelse af Hvordan har du det? Det daglige arbejde, herunder udformning af spørgeskema, indsamling af data, analyser og skrivning af rapport er udført af en projektgruppe bestående af: sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, der er ansvarlig for undersøgelsen, projektkoordinator Louise Nordvig og projektsekretær Dorte Søe. Finn Breinholt Larsen har skrevet Forord, Indledning, Helbred og sygdom og Sundhedsvaner. Louise Nordvig har skrevet Demografiske og sociale forhold. Dorte Søe har lavet statistiske kort.

20 19 En arbejdsgruppe bestående af følgende personer har givet input og sparring til arbejdsprocessen: afdelingschef Jens Krogh, ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen, overlæge Niels Henrik Hjøllund, datamanager Jakob Hjort, projektkoordinator John Singhammer alle fra Afdelingen for Folkesundhed. Afdelingschef Eva Sejersdal Knudsen, kontorchef Birgitte Holm Andersen og fuldmægtig Steen Skov alle fra Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde,. Udtræk af data fra CPR-registeret, esundhed og DREAMdatabasen er foretaget af datamanager Jakob Hjort og datamanager Lise Viskum Hansen. Projektsekretær Gerd Nielsen har medvirket ved den grafiske tilrettelæggelse og korrektur af spørgeskema og denne publikation. Projektkoordinator Ulla Hjorth Jespersen og projektkoordinator Ingunn Søndergaard Jacobsen, Horsens Kommune, har givet input til udformning af spørgeskemaet. Kommunikationsmedarbejder Anne-Margrethe Glavind har forestået kontakten til pressen. Afdelingslæge Anette Abell har kodet de åbne spørgsmål vedrørende langvarig sygdom i henhold til ICD10-klassifikation. Endvidere har følgende studentermedhjælpere arbejdet med efterkodning af spørgsmål i spørgeskemaerne: Kristoffer Nordvig har kodet de åbne spørgsmål samt indplaceret oplysninger om nuværende eller tidligere stilling og erhverv i de korrekte brancher i henhold til DB03- nomenklatur. Johnni Bruun Berg og Tina Møller har kodet uddannelsesoplysningerne i henhold til Dansk Uddannelsesnomenklatur. Trine Abild og Rikke Abild har åbnet de mange kuverter med returnerede spørgeskemaer og klargjort dem til skanning, og Trine Nielsen har foretaget telefoninterviews af personer, der ønskede at deltage, men ikke var i stand til at udfylde spørgeskemaet. En gruppe sammensat efter forslag fra Kommunekontaktrådet i har givet respons på oplægget til nærværende publikation: sundhedschef Ellen Greve, Lemvig Kommune, sundheds- & ældredirektør Erik Mouritsen, Randers Kommune, sundhedschef Eva Henriksen, Skive Kommune, direktør for ældre, sundhedsfremme, social- og beskæftigelsesområdet Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune og sundheds- og socialdirektør Karin Holland, Horsens Kommune. Spørgeskemaerne er indscannet af Niels Sønderby Christensen, Sønderby Konsulenter. Referencer 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) Larsen FB, Rygevaner og rygeophør. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed Larsen FB, Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed Larsen FB, Kost, motion og fedme. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed Jørgensen SJ, Falkesgaard N, Hendriksen C, The challenge of Chronic Diseases can we do better? Workshop 26. maj Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital Giv borgerne et KRAM, en pjece om kost, rygning, alkohol og motion. Det Nationale Råd for Folkesundhed DUN Danmarks Statistik Dansk Branchekode Danmarks Statistik 2002.

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til i Thisted kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Thisted Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE I dette kapitel beskrives sundhedsvaner og sundhedstilstand i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og type af beskæftigelse blandt

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere