Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed"

Transkript

1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé Århus N Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center for Folkesundhed 21/11/08 15:40:06

2 Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2008, 2. reviderede oplag

3 2 Titel: Hvordan har du det? Forfattere: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Copyright: Center for Folkesundhed 2006 Alle rettigheder forbeholdes Udgiver: Center for Folkesundhed Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: Fax: Bestilling: Rapporten kan erhverves ved henvendelse til Center for Folkesundhed eller downloades fra: ISBN nr.: Udgivelse: November 2006 November 2008, 2. reviderede oplag Oplag: Tryk: Grafisk Service, Forside: Hanne Ravn Hermansen

4 3 Indhold Forord Indledning Indhold Metode Analytisk fokus Dataindsamling Statistisk analyse Beskrivelse af udvalgte variable Medarbejdere Helbred og sygdom Tre vinkler på befolkningens helbred Selvvurderet helbred Kronisk sygdom Kronisk sygdom i kommunerne Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Hvor mange har en eller flere kroniske sygdomme? Helbredsbelastning og kronisk sygdom Helbredsbelastning på individniveau Helbredsbelastning på befolkningsniveau Sammenligning af helbredsbelastning på individ og befolkningsniveau Multisygdom Multisygdom og helbredsbelastning Sundhedsvaner Sundhedsvaner - Indledning Rygning Indledning Hvor mange ryger? Dagligrygere i forhold til køn, alder og sociale forhold Rygning i hjem med børn Rygestop stoprater, motivation og rådgivning Rygeregler på arbejdspladsen og i offentlige rum Alkohol Indledning Risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn, alder og sociale forhold Nedsættelse af alkoholforbruget motivation og rådgivning

5 4 Overvægt Indledning Overvægt i forhold til køn, alder og sociale forhold Vægttab motivation og rådgivning Fysisk aktivitet Indledning Fysisk aktivitet i forhold til køn, alder og sociale forhold Øgning af den fysiske aktivitet Motivation og rådgivning Kost Indledning Kostmønster i forhold til køn, alder og sociale forhold Ændring af kostmønster - Rådgivning Demografiske og sociale forhold Aldersfordeling Uddannelse Erhverv Overførselsindkomst og sygehuskontakt Kommunerne Favrskov 214 Hedensted 216 Herning 218 Holstebro 220 Horsens 222 Ikast-Brande 224 Lemvig 226 Norddjurs 228 Odder 230 Randers 232 Ringkøbing-Skjern 234 Silkeborg 236 Skanderborg 238 Skive 240 Struer 242 Syddjurs 244 Viborg 246 Århus 248

6 5 Figurer og tabeller Helbred og sygdom Selvvurderet helbred Figur 1. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Figur 2. Dårligt selvvurderet helbred køn og alder Figur 3. Dårligt selvvurderet helbred uddannelsesniveau Figur 4. Dårligt selvvurderet helbred kommuner Kronisk sygdom Tabel 1. Undersøgelsens 17 kroniske sygdomme sammenholdt med WHO s fem prioriterede kroniske sygdomme og de otte folkesygdomme i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet Figur 5. Forekomsten af kroniske sygdomme i Tabel 2. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme i pct Tabel 3. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme Rangordning af kommunerne Kronisk sygdom i kommunerne Figur 6a. Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov Figur 6b. Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted Figur 6c. Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning Figur 6d. Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro Figur 6e. Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Figur 6f. Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande Figur 6g. Forekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig Figur 6h. Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs Figur 6i. Forekomsten af kroniske sygdomme i Odder Figur 6j. Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers Figur 6k. Forekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Figur 6l. Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø og øvrige øer Figur 6m. Forekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg Figur 6n. Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg Figur 6o. Forekomsten af kroniske sygdomme i Skive Figur 6p. Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer Figur 6q. Forekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs Figur 6r. Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg Figur 6s. Forekomsten af kroniske sygdomme i Århus Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Tabel 4. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme/eftervirkninger hyppigste forekomst i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau. 49 Figur 7. Forekomst af kroniske sygdomme køn og alder Figur 8. Forekomst af kroniske sygdomme uddannelsesniveau Figur 9. Hvor mange har en kronisk sygdom? Figur 10. Forekomsten af kroniske sygdomme

7 6 Figur 11. Forekomst af kroniske sygdomme mænd Figur 12. Forekomst af kroniske sygdomme kvinder Figur 13. Forekomst af kroniske sygdomme uddannelsesniveau Tabel 5. Helbredsbelastning på individniveau af 17 kroniske sygdomme. 59 Tabel 6. Helbredsbelastning på individniveau af 17 kroniske sygdomme justeret for forekomsten af andre sygdomme samt køn, alder og uddannelsesniveau Tabel 7. Helbredsbelastningen på befolkningsniveau af 17 kroniske sygdomme Tabel 8. Sammenligning af helbredsbelastningen på individniveau og befolkningsniveau Figur 14. Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 15. Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 16. Andel der er meget hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 17. Andel der har brug for hjælp til deres daglige gøremål i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 18. Forekomst af multisygdom ~ kommuner Figur 19. Antal kroniske sygdomme pr. indbygger i gennemsnit kommuner Sundhedsvaner Rygning Figur 1. Rygevaner Figur 2. Dagligrygere køn, alder og sociale forhold Figur 3. Dagligrygere køn, alder og uddannelsesniveau Figur 4. Dagligrygere i kommunerne Figur 5. Dagligrygere blandt personer med en kronisk sygdom Figur 6. Dagligrygere inden for forskellige brancher Figur 7. Dagligrygere personer uden for og på arbejdsmarkedet Figur 8. Rygning i hjem med børn 0-15 år Figur 9. Personer der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag kommuner Figur 10. Rygere der er holdt op inden for de seneste 5 år demografi ske og sociale forskelle Figur 11. Rygere der er holdt op inden for de seneste 5 år kommuner Figur 12. Ryger der er holdt op inden for de seneste 5 år personer med kronisk sygdom Figur 13. Vil du holde op med at ryge? Figur 14. Dagligrygere der gerne vil holde op Figur 15. Dagligrygere der gerne vil holde op kommuner

8 7 Figur 16. Dagligrygere der gerne vil holde op mennesker med kronisk sygdom Figur 17. Har din egen læge i de seneste tre år rådet dig til at holde op med at ryge? Figur 18. Har din egen læge i de seneste tre år rådet dig til at holde op med at ryge? kommuner Figur 19. Vil gerne have støtte og hjælp til at holde op med at ryge Figur 20. Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp, hvis de vil holde op med at ryge Figur 21. Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp, hvis de vil holde op med at ryge kommuner Figur 22. Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? (forår 2006) Figur 23. Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? offentligt og privat ansat (forår 2006) Figur 24. Personer der i foråret 2006 var på en arbejdsplads, hvor rygning var tilladt overalt Figur 25. Personer der i foråret 2006 var på arbejdspladser, som ikke opfyldte minimumskravene til rygeregler kommuner Figur 26. Personer der i foråret 2006 var på en arbejdsplads, hvor rygning var tilladt overalt brancher Figur 27. Synes du, at rygning på følgende steder skal være tilladt, begrænset eller forbudt? Alkohol Figur 1. Tre former for risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed Figur 2. Udbredelsen af risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed Figur 3. Drikker 5+ genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere køn, alder og sociale forhold Figur 4. Drikker over genstandsgrænsen køn, alder og sociale forhold Figur 5. Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) køn, alder og sociale forhold Figur 6. Risikabelt alkoholforbrug mænd Figur 7. Risikabelt alkoholforbrug kvinder Figur 8. Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner Figur 9. Kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner Figur 10. Kronisk syge med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug Figur 11. Personer med mindst én af tre former for risikabelt alkoholforbrug inden for forskellige brancher

9 8 Figur 12. Har din egen læge de seneste tre år rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 13. Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 14. Har svaret ja til Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 15. Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Svar i forhold til risikabelt alkoholforbrug Figur 16. Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Køn og uddannelsesniveau samt antallet af former for risikabelt alkoholforbrug Overvægt Figur 1. Befolkningens fordeling på vægtklasser Figur 2. Overvægt køn, alder og sociale forhold Figur 3. Svær overvægt køn, alder og uddannelsesniveau Figur 4. Overvægt kommuner Figur 5. Overvægt blandt personer med kronisk sygdom Figur 6. Overvægt inden for forskellige brancher Figur 7. Har din egen læge i løbet af de seneste tre år rådet dig til at tabe dig? 154 Figur 8. Sammenhæng mellem vægtklasse, vurdering af egen vægt og ønske om vægttab Figur 9. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig køn, alder og sociale forhold Figur 10. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig kommuner Figur 11. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig kronisk syge Figur 12. Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig brancher Fysisk aktivitet Figur 1-3. Fysisk aktivitet Figur 4. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Køn, alder og sociale forhold Figur 5. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden køn, alder og sociale forhold Figur 6. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? kommuner Figur 7. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden kommuner Figur 8. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? brancher Figur 9. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden brancher. 178 Figur 10. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? - kronisk syge Figur 11. Dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden kronisk syge Figur 12. Har din egen læge i de seneste tre år rådet dig til at dyrke mere motion?

10 9 Kost Figur Ønske om at være mere fysisk aktiv og egen vurdering af fysisk form Figur 17. Vil gerne være fysisk mere aktiv køn, alder og sociale forhold Figur 18. Vil gerne være fysisk mere aktiv kommuner Figur 19. Vil gerne være fysisk mere aktiv brancher Figur 20. Vil gerne være fysisk mere aktiv kronisk syge Figur 1-5. Kvaliteten af befolkningens kost med hensyn til indtag af frugt, grønt, fisk og fedt Figur 6. Kostmønster køn, alder og sociale forhold Figur 7. Kostmønster mænd Figur 8. Kostmønster kvinder Figur 9. Kostmønster kommuner Figur 10. Kostmønster kronisk syge Figur 11. Kostmønster brancher Figur 12. Har din egen læge i løbet af de seneste tre år rådet dig til at ændre dine kostvaner? Figur 13. Har din egen læge i løbet af de seneste tre år rådet dig til at ændre dine kostvaner? Demografiske og sociale forhold Regionen Tabel 1. Fakta Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Erhverv Figur 4. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Favrskov Tabel 1. Fakta Favrskov Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Hedensted Tabel 1. Fakta Hedensted Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år

11 10 Herning Tabel 1. Fakta Herning Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Holstebro Tabel 1. Fakta Holstebro Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Horsens Tabel 1. Fakta Horsens Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Ikast-Brande Tabel 1. Fakta Ikast-Brande Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Lemvig Tabel 1. Fakta Lemvig Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Norddjurs Tabel 1. Fakta Norddjurs Figur 1. Aldersgruppe

12 11 Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Odder Tabel 1. Fakta Odder Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Randers Tabel 1. Fakta Randers Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Ringkøbing-Skjern Tabel 1. Fakta Ringkøbing-Skjern Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Silkeborg Tabel 1. Fakta Silkeborg Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Skanderborg Tabel 1. Fakta Skanderborg Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto)

13 12 Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Skive Tabel 1. Fakta Skive Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Struer Tabel 1. Fakta Struer Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Syddjurs Tabel 1. Fakta Syddjurs Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Viborg Tabel 1. Fakta Viborg Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år Århus Tabel 1. Fakta Århus Figur 1. Aldersgruppe Figur 2. Uddannelsesniveau Figur 3. Sociale forhold Figur 4. Indkomst (brutto) Figur 5. Erhverv Figur 6. Overførselsindkomst og sygehuskontakt det seneste år

14 13

15 14

16 15 Forord Der er brug for viden om befolkningens sundhedstilstand, når sundhedsarbejdet i de nye regioner og kommuner skal tilrettelægges. Derfor er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhed i : Hvordan har du det? Hvordan har du det? giver i kraft af stikprøvens størrelse mulighed for at beskrive forskelle i sundhed på kommuneniveau og dermed tegne et regionalt sundhedskort. De første resultater fra Hvordan har du det? offentliggøres i form af nærværende sundhedsprofil. Iværksættelsen af en folkesundhedsundersøgelse på regionalt niveau er første skridt i retning af en systematisk monitorering af sundhedstilstanden i. Resultaterne fra undersøgelsen vil kunne bruges i det praktiske folkesundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Undersøgelsen er iværksat af Vejle Amt, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i fællesskab på baggrund af Århus Amts mangeårige arbejde med sundhedsprofiler på kommunalt og amtsligt niveau (1, 2, 3). Arbejdet med sundhedsprofiler i Århus Amt har vist, at det er en stor fordel at have adgang til data fra befolkningsundersøgelser både til beskrivelse af sundhedsforholdene generelt, ved udformning af strategier og specifikke indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse og til brug for sundhedsplanlægningen. Hvordan har du det? komplementerer de landsdækkende sundheds-sygelighedsundersøgelser, der gennemføres med nogle års intervaller af Statens Institut for Folkesundhed. En række emner behandles i begge undersøgelser. De landsdækkende undersøgelser omfatter desuden emner, der ikke er med i Hvordan har du det? Til gengæld er stikprøven for de landsdækkende undersøgelser for lille til, at man kan beskrive sundhedstilstanden på kommuneniveau. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

17 16 Indledning Indhold Sundhedsprofilen beskriver helbred og sygdom og sundhedsvaner i den voksne befolkning. Desuden beskrives demografiske og sociale forhold i region og kommuner. Områderne er valgt, fordi de er højt placerede på den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske dagsorden. Der er i disse år meget fokus på mennesker med kronisk sygdom både inden for den behandlende del af sundhedsvæsenet og på forebyggelsesområdet (4). I sundhedsprofilen beskrives, hvor mange der lider af kroniske sygdomme i regionen som helhed og i de enkelte kommuner, og hvordan mennesker med forskellige kroniske sygdomme har det. To andre emner, der behandles, er selvvurderet helbred og forekomsten af multisygdom. Befolkningens vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion de såkaldte KRAM-faktorer er centrale for forebyggelse af en række kroniske sygdomme (5). De har også stor betydning for befolkningens sundhed og trivsel generelt. Gennem de senere år er den offentlige indsats for at fremme gode sundhedsvaner i befolkningen blevet styrket. Det må forventes, at kommunernes øgede ansvar på forebyggelsesområdet i den nye struktur vil styrke det forebyggende arbejde yderligere. Sundhedsprofilen beskriver den voksne befolknings sundhedsvaner på følgende områder: rygning, alkohol, overvægt, fysisk aktivitet og kost. Blandt de emner, der behandles, er befolkningens motivation for at ændre vaner, og hvor mange der har fået råd om at ændre vaner hos deres praktiserende læge. Hvordan har du det? indeholder flere andre emner, bl.a. stress, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, genoptræning og vold. Der vil senere blive offentliggjort separate analyser af disse emner. Metode Analytisk fokus Formålet med sundhedsprofilen er at frembringe viden, der kan omsættes i praktisk handling i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Det har ligget til grund for valg af analytisk fokus i sundhedsprofilen. Ved de enkelte emner er der lavet specifikke analyser i forhold til relevante målgrupper og arenaer. De gennemgående analysedimensioner er: Køn, alder og sociale forhold. Køn, alder og sociale forhold kan på forskellig måde bruges til at afgrænse arenaer og målgrupper ved tilrettelæggelse af lokale sundhedsindsatser. Derfor beskrives variationen i sundhedstilstanden mellem mænd og kvinder og mellem personer i forskellige aldersgrupper. Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning at arbejde for større social lighed i sundhed. Det er derfor relevant at beskrive eksisterende sociale forskelle i sundhed. Som mål for social position er brugt uddannelsesniveau. Der er medtaget følgende andre sociale karakteristika: samlivssituation, hvorvidt man bor i ejerbolig eller lejebolig, og om man bor sammen med børn i alderen 0-15 år eller ej. Kommuner. En vigtig målgruppe for sundhedsprofilen er kommunerne. Der er derfor foretaget analyser på kommuneniveau.

18 17 Det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke kun er oplysninger på kommuneniveau, der er relevante for beslutningstagere og fagfolk i kommunerne. Fx gør de sociale forskelle i sundhed, der beskrives på regionsniveau, sig også gældende i hver enkelt af de 19 kommuner. Kronisk syge. Ved tilrettelæggelsen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til mennesker med en kronisk sygdom er det vigtigt at kende sundhedsvanerne hos de kronisk syge. Derfor er sundhedsvanerne i de forskellige grupper af kronisk syge beskrevet i kapitlet om sundhedsvaner. Brancher. Arbejdspladsen er en vigtig arena i arbejdet for at forbedre befolkningens sundhed. Derfor er der ligeledes i kapitlet om sundhedsvaner foretaget analyser på brancheniveau. Dataindsamling Undersøgelsens data er indsamlet ved hjælp af et selvudfyldt spørgeskema med ca. 400 spørgsmål. Der er så vidt muligt brugt spørgsmål, der er afprøvet og valideret. Det benyttede spørgeskema er en revideret udgave af et spørgeskema, der blev udviklet i Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt, til brug for amtets sundhedsprofil i Der har ved revision af spørgeskemaet været et samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt nu Region Hovedstaden. Undersøgelsens stikprøve omfatter personer udtrukket tilfældigt fra CPR-registeret blandt: danske statsborgere i alderen år bosiddende i med mindst én forælder der er født i Danmark. For at sikre et tilstrækkeligt datamateriale fra alle 19 kommuner er der udtrukket personer fra hver kommune, dog fra Århus. Der er udtrukket en særlig stikprøve af øernes befolkning i det følgende benævnt Samsø og øvrige øer. Foruden Samsø omfatter stikprøven Venø, Jegindø, Fur, Alrø, Hjarnø, Endelave, Tunø og Anholt. Det kan være vanskeligt for personer med andet modersmål end dansk at udfylde spørgeskemaet korrekt. Derfor er personer uden dansk statsborgerskab, eller hvor ingen af forældrene er født i Danmark, udelukket fra stikprøven. Spørgeskemaet blev postomdelt den 21. februar 2006, og der blev udsendt op til tre rykkere pr. deltager. Der er modtaget udfyldte spørgeskemaer. Svarprocenten er 69%. Statistisk analyse Da der er udtrukket lige mange personer pr. kommune uanset befolkningsstørrelse (dog tre gange så mange fra Århus), er nogle kommuner overrepræsenterede i stikprøven, mens andre er underrepræsenterede. Der er korrigeret for dette forhold i den statistiske analyse ved hjælp af vægtning. Der er desuden korrigeret for forskelle i svarprocenter i forhold til kommune, køn og alder (post-stratificering). De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af surveyprocedurerne i statistikprogrammet Stata 9.2. Til alle statistiske test er der benyttet et signifikansniveau på p 0,05. Hvis ikke andet er angivet, er der i alle tabeller og grafer benyttet ujusterede tal.

19 18 Beskrivelse af udvalgte variable I det følgende beskrives udvalgte variable, der er brugt i undersøgelsen. Uddannelsesniveau. Den anvendte opdeling i uddannelsesniveau bygger på det samlede antal års uddannelse (fuldført eller igangværende), en person har gennemgået fra skolestart til afslutning på en eventuel erhvervsuddannelse. Der er anvendt Dansk Uddannelsesnomenklatur (DUN), der bygger på International Standard Classification of Education (ISCED) (6). DUN er en registrering af nuværende og tidligere danske uddannelser af en varighed på mindst 80 timer. Niveauopdelingen går fra 0 til 8. De ni niveauer er her slået sammen til tre, lavt uddannelsesniveau der svarer til niveau 0-3 i DUN, middel uddannelsesniveau der svarer til niveau 4-5, og højt uddannelsesniveau der svarer til niveau 6-8. Lavt uddannelsesniveau svarer i store træk til ufaglærte og specialarbejdere. Middel uddannelsesniveau omfatter i store træk lærlinge/elevuddannelser, andre faglige uddannelser og korte videregående uddannelser. Højt uddannelsesniveau omfatter personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Branchekode. Svarpersonerne er ud fra oplysninger om nuværende eller tidligere stilling og erhverv opdelt på brancher. Til branchekodningen er benyttet Danmarks Statistiks Dansk Branchekode 2003 (DB03) (7). Branchekoden bygger på EU s fælles branchenomenklatur NACE rev Der er benyttet to grupperinger af brancherne, en med 9 branchegrupper og en med 27 branchegrupper. Helbredsbetinget overførselsindkomst. Variablen angiver, om personen har modtaget helbredsbetinget overførselsindkomst i en periode på 12 måneder forud for besvarelsen af spørgeskemaet. Oplysningerne stammer fra DREAM-databasen. Variablen omfatter både permanente og midlertidige ydelser, der er begrundet i helbredsmæssige forhold. De permanente ydelser omfatter: skånejob fleksjob førtidspension fleksydelse invaliditetsydelse De midlertidige ydelser omfatter: sygedagpenge ledighedsydelse Medarbejdere Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt (nu Center for Folkesundhed, ), har stået for den praktiske gennemførelse af Hvordan har du det? Det daglige arbejde, herunder udformning af spørgeskema, indsamling af data, analyser og skrivning af rapport er udført af en projektgruppe bestående af: sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, der er ansvarlig for undersøgelsen, projektkoordinator Louise Nordvig og projektsekretær Dorte Søe. Finn Breinholt Larsen har skrevet Forord, Indledning, Helbred og sygdom og Sundhedsvaner. Louise Nordvig har skrevet Demografiske og sociale forhold. Dorte Søe har lavet statistiske kort.

20 19 En arbejdsgruppe bestående af følgende personer har givet input og sparring til arbejdsprocessen: afdelingschef Jens Krogh, ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen, overlæge Niels Henrik Hjøllund, datamanager Jakob Hjort, projektkoordinator John Singhammer alle fra Afdelingen for Folkesundhed. Afdelingschef Eva Sejersdal Knudsen, kontorchef Birgitte Holm Andersen og fuldmægtig Steen Skov alle fra Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde,. Udtræk af data fra CPR-registeret, esundhed og DREAMdatabasen er foretaget af datamanager Jakob Hjort og datamanager Lise Viskum Hansen. Projektsekretær Gerd Nielsen har medvirket ved den grafiske tilrettelæggelse og korrektur af spørgeskema og denne publikation. Projektkoordinator Ulla Hjorth Jespersen og projektkoordinator Ingunn Søndergaard Jacobsen, Horsens Kommune, har givet input til udformning af spørgeskemaet. Kommunikationsmedarbejder Anne-Margrethe Glavind har forestået kontakten til pressen. Afdelingslæge Anette Abell har kodet de åbne spørgsmål vedrørende langvarig sygdom i henhold til ICD10-klassifikation. Endvidere har følgende studentermedhjælpere arbejdet med efterkodning af spørgsmål i spørgeskemaerne: Kristoffer Nordvig har kodet de åbne spørgsmål samt indplaceret oplysninger om nuværende eller tidligere stilling og erhverv i de korrekte brancher i henhold til DB03- nomenklatur. Johnni Bruun Berg og Tina Møller har kodet uddannelsesoplysningerne i henhold til Dansk Uddannelsesnomenklatur. Trine Abild og Rikke Abild har åbnet de mange kuverter med returnerede spørgeskemaer og klargjort dem til skanning, og Trine Nielsen har foretaget telefoninterviews af personer, der ønskede at deltage, men ikke var i stand til at udfylde spørgeskemaet. En gruppe sammensat efter forslag fra Kommunekontaktrådet i har givet respons på oplægget til nærværende publikation: sundhedschef Ellen Greve, Lemvig Kommune, sundheds- & ældredirektør Erik Mouritsen, Randers Kommune, sundhedschef Eva Henriksen, Skive Kommune, direktør for ældre, sundhedsfremme, social- og beskæftigelsesområdet Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune og sundheds- og socialdirektør Karin Holland, Horsens Kommune. Spørgeskemaerne er indscannet af Niels Sønderby Christensen, Sønderby Konsulenter. Referencer 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) Larsen FB, Rygevaner og rygeophør. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed Larsen FB, Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed Larsen FB, Kost, motion og fedme. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed Jørgensen SJ, Falkesgaard N, Hendriksen C, The challenge of Chronic Diseases can we do better? Workshop 26. maj Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital Giv borgerne et KRAM, en pjece om kost, rygning, alkohol og motion. Det Nationale Råd for Folkesundhed DUN Danmarks Statistik Dansk Branchekode Danmarks Statistik 2002.

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland

Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 s sundhed i Region Midtjylland En analyse baseret på Hvordan har du det? 2006 og 2010 Maj 2012 Finn Breinholt Larsen & Ane Lykke Nielsen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere