Alle disse spørgsmål står centralt indenfor den del af litteraturen, der kaldes planlægningsteori.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle disse spørgsmål står centralt indenfor den del af litteraturen, der kaldes planlægningsteori."

Transkript

1 Planlægning - hvorfor og hvordan? Baggrundsnotat for forelæsning under Samplan-kurset 2012, 18. september Professor Petter Næss, Aalborg Universitet 1, Indledning I dette skrift vil jeg først rette fokus mod, hvad det egentlig vil sige at planlægge, og hvilke opgaver den offentlige planlægning har i samfundet. Jeg vil også beskrive nogle forskellige idealer eller modeller for, hvordan planlægning bør foregå, og på nogle forskellige opfattelser af planlæggerens rolle. Jeg vil altså fokusere på: hvad er planlægning? hvorfor planlægge? hvordan bør planlægning foregå? og hvilke roller har planlæggeren? Alle disse spørgsmål står centralt indenfor den del af litteraturen, der kaldes planlægningsteori. Lidt højtideligt kan man sige, at planlægningsteori er planlægningsfagets forsøg på at reflektere over sin egen praksis. Planlægningsteori kan fungere som en slags spejl, hvor planlæggerne kan se deres arbejde i et andet perspektiv end det sædvanlige. Planlægningsteorien kan således hjælpe den aktive planlægger til at reflektere over sin egen praksis, og dermed hjælpe den enkelte i hans eller hendes faglige udvikling. Planlægningsteorien kan hjælpe fagets udøvere i deres navigering mellem de mange målsætninger og begrænsninger, som planlægningen må forholde sig til. Planlægningsteorien kan også hjælpe planlæggerne til en mere realistisk opfattelse af, hvad det er muligt at opnå gennem planlægning. Hvad er planlægning? Der findes en række forskellige definitioner af planlægningsbegrebet, men de fleste definitioner har det til fælles, at de opfatter planlægning som en aktivitetstype med følgende kendetegn (Aarsæther 1992): Aktøren har klargjort mål og værdier som han/hun ønsker at realisere. Aktøren har en bevidst orientering mod fremtiden. Aktøren har evne til at se sammenhænge og til at samordne. Aktøren gør brug af et solidt vidensgrundlag. Aktøren lægger op til en planbeslutning, som skal være retningsgivende eller styrende for efterfølgende enkelthandlinger. Vi kan opfatte planlægning som et sammenhængende sæt af handlinger udført af en aktør (som kan være en person eller en gruppe). Vi kan i princippet finde planlægning 1 Siden professor i planlegging i byregioner ved Norges miljø- og biovitenskapelige universitet. Sluttet ved Aalborg Universitet etter 15 års ansettelse.

2 overalt, hvor der er aktører. De oplistede kendetegn kan gælde handlinger udført af eller på vegne af individer, familier, bedrifter, organisationer, kommuner, departementer, stater og internationale samarbejdsorganer. Det bliver måske klarere, hvad planlægning er, hvis vi tænker på de handlinger, som udgør den rene modsætning: Når vi handler ud fra gammel vane, kun optaget af dagens situation, uden klare mål eller uden blik for sammenhænge, har vi fjernet os langt fra det, som kendetegner planlægning (Aarsæther, ibid.). I mange situationer kan det selvsagt gå godt, selvom vi baserer os på sådanne vane- eller traditionsbestemte handlinger. Men hvis de traditionelle måder at gøre tingene på viser sig at give uønskede resultater, vil vi ofte forsøge at se os om efter nye løsninger. Fordi samfundet omkring os ændrer sig, vil traditionelle løsninger, som var gode i går, desuden ofte være dårligt egnede til at møde morgendagens udfordringer. Den, der vil undgå at havne i problemer på lidt længere sigt, gør derfor klogt i at se fremover og gøre brug af viden for at finde handlingsalternativer, som kan give et acceptabelt resultat. Planlægning skiller sig også fra to andre almindelige måder at nærme sig problemløsning på: Kopiering og markedsprocesser. I stedet for at planlægge for at forsøge at forebygge eller løse et problem, kan aktøren kopiere det, andre aktører gør. Men det er ikke altid, at løsninger som fungerer godt et sted (f.eks. i Californien), også vil gøre det i en anden kontekst (f.eks. i Nordjylland). Og som vi skal se nærmere på nedenfor, skaber markedsprocesser ofte en række sidevirkninger, som bliver set på som uheldige. Selv om både traditionelle handlinger, kopiering af forbilleder fra andre steder og ikke mindst markedsprocesser spiller en stor rolle i samfundet, er det en række situationer, hvor der opstår behov for målrettet planlægningsaktivitet. Det er gjort en række forsøg på at definere planlægning. Her følger nogle af dem: "Planlægning er fremtidsrettede processer, hvormed subjektet søger at opnå kontrol over sine omgivelser, for derigennem at gennemføre sine intentioner." (Lennart Lundquist) Planlægning er muligheden for at kontrollere fremtiden med nuværende handlinger. (Aaron Wildavsky) "Planlægning er de processer, hvor videnskabelig og teknisk viden kobles med organiseret handling. (John Friedmann) "Planlægning er anvendelse (omend den er grov) af videnskabelig metode på policyudformning." (Andreas Faludi) Planlægning er den aktivitet, der befatter sig med forslag om fremtiden, med evaluering af alternative forslag og med de metoder, hvormed disse processer kan opnås. Planlægning er rationel, tilpasset tænkning anvendt på fremtiden og på sagsområder, hvor planlæggerne, 2

3 eller de administrative organer, som planlæggerne er en del af, har nogen grad af kontrol. (Herbert Simon) Planlægning er processen med at forberede et sæt beslutninger om handling i fremtiden, rettet mod at nå mål med foretrukne midler. (Yezhekel Dror) Nogle af definitionerne (bl.a. Lundquists, Wildavskys og Simons) inkluderer i større eller mindre grad kontrol over gennemføringsfasen som en del af planlægningsbegrebet. Andre ser først og fremmest på planlægning som forberedelse til beslutning (bl.a. Dror og Faludi). Et argument, for at medtage koblingen til implementeringsfasen i definitionen, er, at begrebet da udelukker ren "luftslotsplanlægning" uden rødder i virkeligheden, dvs. at udformning af utopier defineres som noget andet end planlægning. Planlægning foregår i mange slags situationer. Der er næppe megen uenighed om, at planlægning i mange tilfælde er nødvendig og vigtig. De fleste af os gør brug af et vist indslag af planlægning i forbindelse med store og små beslutninger i privatlivet, hvad enten de drejer sig om, hvordan weekendens aktiviteter skal gennemføres, eller om større beslutninger, som f.eks. at flytte fra en by til en anden. Også i erhvervslivet drives der en udstrakt planlægning. Næsten alle større og en række mellemstore virksomheder har indført rutiner for langsigtet, virksomhedsintern planlægning (virksomhedsplanlægning). Eksempler på temaer for sådan planlægning er nye produkttyper, nye produktions- eller salgsfaciliteter, nye teknologier, nye organisationsstrukturer og nye markedsføringsstrategier. Mange virksomheder bruger betydelige ressourcer på strategisk planlægning. Nogle af de planlægningsformer, som bruges i det offentlige i dag, er faktisk indført via den private sektor. Men der er alligevel vigtige forskelle mellem offentlig planlægning og planlægning indenfor private virksomheder. Mens planlægning i private virksomheder foregår med et forholdsvis snævert sigtemål (profitmaksimering eller virksomhedens overlevelse), hyppigst sker i hierarkiske strukturer med klare kommandolinier, og legitimeres i forhold til ejerinteresser, skal den offentlige planlægning varetage en bred vifte af hensyn på vegne af hele samfundet, og er i stor grad afhængig af at legitimere sig på tværs af skillelinier mellem forskellige aktører i samfundet. Den offentlige planlægnings opgaver er derfor meget mere komplekse, og der er større sandsynlighed for uenighed og kontroverser: Giver planlægningen de ønskede resultater? Foregår planlægningsprocessen på en måde, som tager hensyn til de forskellige gruppers interesser? Fordi ikke alle interessegrupper vil være enige i, at den offentlige planlægning tackler disse spørgsmål på en tilfredsstillende måde, vil der nemt kunne blive rejst kritik mod den offentlige planlægning, og grupper, som får deres muligheder begrænset af planerne, kan stille spørgsmål ved planlægningens berettigelse. 3

4 Men som vi skal se, er der grænser for, hvor meget den offentlige planlægning kan reduceres, uden at det også får negative følger for lønsomheden i erhvervslivet. Fysisk planlægning (herunder både byplanlægning, arealplanlægning og infrastrukturplanlægning) er, ved siden af den militære planlægning, formodentligt den ældste form for offentlig planlægning. Fysisk planlægning er en aktivitet, som sigter mod at styre udviklingen af fremtidig arealanvendelse, bygningsmasse og teknisk infrastruktur på en samfundsmæssig god måde. Grundspørgsmålene i fysisk planlægning er blevet beskrevet sådan (Strand, 1991; Næss og Saglie 2000): Til hvilke funktioner må der skaffes arealer? Hvilket omfang af og hvilke slags arealer behøves til de forskellige funktioner? Hvordan bør forskellige funktioner lokaliseres i forhold til hinanden? Hvordan bør funktionerne forbindes med hinanden? Hvordan bør man udforme de fysiske omgivelser, hvor funktionerne etableres, for at varetage både funktionelle, æstetiske, økonomiske, økologiske og trivselsmæssige hensyn? Hvilke arealer bør beskyttes mod menneskelige indgreb? Foruden byplanlægningens traditionelle fokus på de fysiske elementer, omfatter dagens offentlige planlægning også økonomisk, social og kulturel planlægning. En af de udfordringer, den offentlige planlægning i liberale demokratier står overfor, er, hvordan man skal koordinere og integrere disse forskellige sektorer af planlægningen, og hvordan man skal opnå en koordinering mellem forskellige forvaltningsniveauer (kommune amt stat). En sådan integration på tværs af sektorer og niveauer synes ikke mindst vigtig indenfor miljøområdet. Den offentlige planlægning i vestlige demokratier bliver ofte betragtet som en del af det moderne projekt, baseret på modernismens teknologioptimisme og fremskridtstro. Men byplanlægningens rødder kan spores helt tilbage til de gamle sumeriske og babylonske kulturer for mere end 4000 år siden (Kjærsdam, 1995). I Danmark fortæller skriftlige kilder om planlovgivning så tidligt som i det 13. århundrede, og arkæologiske fund tyder på, at der fandtes dansk lovgivning om placering og udformning af bygninger så langt tilbage som i det 8. århundrede. Der er altså en langvarig tradition for at se privat byggevirksomhed som en social handling noget som ikke kun angår den enkelte bygherre. Hvorfor planlægge? Vi vil nu skifte fokus til, hvilke funktioner og opgaver den offentlige planlægning har i samfundet. Med andre ord begrundelser for den offentlige planlægning: Hvorfor planlægge? 4

5 I 1945 karakteriserede den østrigsk-britisk-amerikanske økonom Friedrich Hayek planlægning som the road to serfdom, eller vejen til trældom. Den gang var der ikke mange, der var enige med ham. Europa skulle genopbygges efter krigen, og planlægning spillede en vigtig rolle i denne proces. Med 35 år senere fik kritikken fra Hayek og andre liberalistiske økonomer større gennemslag. Dette havde bl.a. sammenhæng med de politiske konjunkturændringer, som bl.a. førte til, at Ronald Reagan og Margaret Thatcher flyttede ind i Det Hvide Hus i Washington og Downing Street i London. Den stærkt markedspåvirkede udbygning af Docklands-området i London blev et symbol på den britiske deregulering og fragmentering af den traditionelle form for byplanlægning i Thatchers regeringsperiode. Efter 1990 har en lignende antiplanlægnings holdning gjort sig gældende i Østeuropa, hvor mange mennesker associerer planlægning med de tidligere kommunistiske magthavere. Specielt var disse holdninger udbredt i de første år efter Berlinmurens fald. Nogle politikere ønskede at fjerne så meget som muligt af den offentlige planlægning og lade markedskræfterne udspille sig så uhindret som muligt. I 1981 udtalte den nyudnævnte direktør for London Docklands Development Corporation følgende: Jeg tror ikke på planlægningssystemet, og jeg er modstander af arealanvendelsesplanlægning - det kommer der ikke kvalitet ud af.... Vi gør en dyd ud af ikke at have nogen overordnet strategi for området. Men meget tyder på, at denne negative holdning til planlægning har været mere fremtrædende på det retoriske plan end i praktisk politik. Thatcher-regeringen var egentlig ikke imod planlægning i sig selv. De var kun imod de former for planlægning, som var baseret på kollektivistiske, velfærdsorienterede eller generelt markedskritiske ideer. Thatcher-periodens angreb på den offentlige planlægning rettede sig mod planlægning, som sigtede mod at fremme sådanne formål. Til gengæld blev der opbygget nye planorganer, som var mere indrettet mod at reagere på markedsefterspørgslen og varetage bygherrernes interesser. Også i Østeuropa har anti-planlægningsideologien efter 1990 været mere snak end realiteter, når vi taler om den fysiske planlægning. Planlægningsprofessionen er gradvist ved at genvinde en rolle under de nye markedsøkonomiske forhold. Til trods for, at mange politikere har udtalt sig negativt om offentlig planlægning, bedriver så at sige alle lande i verden en omfattende planlægning, specielt af bebyggelse, arealanvendelse, infrastruktur og på miljøområdet. I et så stærkt markedspræget samfund som USA er der f.eks. lange traditioner for byplanlægning og miljøplanlægning, og planlæggerprofessionen fører en kontinuerlig diskussion om praktiske, vidensmæssige, metodemæssige, organisatoriske og etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning. Den amerikanske planlæggerorganisation APA holder en høj profil og udgiver blandt 5

6 andet et meget læst videnskabeligt tidsskrift med en række interessante artikler om planlægning. Hvorfor ikke spare tiden og ressourcerne, som bruges på offentlig planlægning i stat, regioner og kommuner, og i stedet overlade beslutningerne til en kombination af markedsmekanismer og politiske studehandler fra dag til dag? Nogle økonomer har foreslået at drosle kraftigt ned på den offentlige planlægning, som efter deres opfattelse hæmmer foretagsomhed, bremser fornyelse og lægger unødvendige finansielle og administrative byrder på økonomien. Kravet om byggetilladelse fra det offentlige, inden man må bygge, medfører f.eks., at det ikke er tilstrækkeligt, at bygherren og grundejeren er enige begge kan gå glip af en ønsket - og formodentligt profitabel - udbygning, hvis denne er i strid med kommunens arealanvendelsesplaner. Planlægning tager også tid, og opstarten på byggeriet kan dermed blive forsinket. Og tid er som kendt penge. En af de teoretikere, som forsøgte at imødegå denne kritik, var Richard Klosterman. Han publicerede sin artikel Arguments for and against planning i 1985, da det planlægningsfjendtlige ideologiske klima i USA og Storbritannien var i sin mest markante periode. Klosterman gennemgår blandt andet en række argumenter mod planlægning, som er kommet fra økonomer. Klosterman viser, at disse argumenter er overfladiske og har dårlig forankring i de økonomisk teorier, som tværtimod indeholder vigtige argumenter for offentlig planlægning. Både klassisk og neoklassisk økonomi anerkender nemlig behovet for offentlig indgriben for at korrigere utilstrækkeligheder i markedsmekanismerne, når det gælder: offentlige eller kollektive konsumgoder såkaldte eksternaliteter eller spillover-effekter forhold som skaber de såkaldte fangens dilemma-situationer hensynet til en rimelig fordeling af fordele og ulemper mellem forskellige grupper af befolkningen. (Klosterman, 1985) Vi skal se lidt nærmere på hvert af disse 4 punkter. Offentlige goder Lad os først se på de såkaldte offentlige goder. Et kendetegn ved de offentlige goder er, at de kan udnyttes i fællesskab. Det er vanskeligt eller umuligt at dele dem op eller at tildele veldefinerede ejendomsrettigheder til sådanne goder. Det er også svært eller umuligt at begrænse adgangen til disse goder. Eksempler på offentlige goder er bl.a.: Teknisk infrastruktur som f.eks. veje, kloakledninger og renseanlæg Folkeskoler 6

7 Andre bredt definerede goder, som tenderer til at blive negligeret i konkurrencen mellem mere eller mindre smalle interessegrupper, f.eks. parker, offentlige badestrande eller de æstetiske miljøkvaliteter i en bymidte. Hvis finansieringen af offentlige goder skal overlades til den enkeltes villighed til at betale, står det den enkelte frit at underkommunikere sine præferencer, i håb om at andre vil betale. Et oplagt eksempel på behovet for planlægning af sådanne anlæg er planlægningen af Øresundforbindelsen og den massive vej- og baneudbygning, som betjener Ørestaden. Det er svært at tænke sig, at denne udbygning kunne være blevet realiseret uden en betydelig offentlig planlægning. Planlægning er også nødvendig for at skabe og bevare attraktive visuelle bymiljøer. Ud over at være til glæde for byens befolkning, kan sådanne arkitektoniske og urbane æstetiske kvaliteter også bidrage til at fremme byens position i den internationale konkurrence om at tiltrække investeringer og ressourcestærke tilflyttere. Place promotion policies er et begreb, som kan illustrere motivationen for at bevare og udvikle attraktive pladser, parker og bygningsmiljøer, ikke mindst i bykernen. Sådanne planlægningsindsatser kan også bidrage til at styrke en by som turistmål og indgår ofte i strategier for at sætte en by på kortet som lokalitet for konferencer og kongresser. Eksternaliteter Planlægning skal også modvirke markedskræfternes tendens til at vælte omkostninger over på andre end dem, som gennemfører og høster fortjenesten af en aktivitet. I økonomernes jargon kaldes sådanne negative virkninger på andre parter eksternaliteter. Et klassisk eksempel på eksternaliteter er, når en forurenende bedrift påfører husholdninger og virksomheder ulemper, som ikke bliver medregnet i produktionsomkostningerne. Eller når en ejendomsbesidder etablerer en trafikskabende virksomhed på sin grund, uden at tage hensyn til de trafikmiljø-omkostninger dette påfører naboerne. I sådanne situationer fordeler konkurrencemarkeder samfundets ressourcer på en ineffektiv måde. Et tredje eksempel er en bygherre, der på sin grund opfører en bygning, som bliver synlig på lang afstand og reducerer æstetiske landskabskvaliteter i et rekreativt område, som bygherrens grund kun udgør en lille del af. CO2-udslippene fra dagens indbyggere i de rige lande er et yderligere eksempel. Disse udslip rammer først og fremmest mennesker i fremtidige generationer, og især indbyggerne i nogle fattige, lavtliggende lande (bl.a. Maldiverne og Bangladesh). Fangens dilemma-situationer Fangens dilemma-situationer er et andet tilfælde, hvor markedsmekanismerne ikke fungerer optimalt. Typisk for en fangens dilemma-situation er, at individernes anstrengelser for at fremme deres egne interesser fører til et resultat, som hverken er optimalt for samfundet eller de berørte individuelle aktører. 7

8 Begrebet fangens dilemma stammer fra en fabel om to gangstere lad os kalde dem Alter og Ego som sidder i fængsel anklaget for en række forbrydelser. Politiet er i stand til at bevise kun en lille del af disse forbrydelser, så de forsøger at overtale fangerne til at sladre om hinanden. Hvis Alter sladrer om Ego, og Ego ikke sladrer, vil Alter blive løsladt og Ego få 10 års fængsel. Hvis Ego sladrer om Alter, og Alter holder mund, så vil Ego blive løsladt, mens Alter må blive i fængsel i 10 år. Hvis begge fangerne sladrer, vil de på grund af deres samarbejde med politiet få straffen reduceret til 5 års fængsel. Hvis ingen af dem sladrer, kan politiet bevise så få af forbrydelserne, at begge kun vil få ét års fængsel. Alter grubler over hvad han bør gøre i denne situation. Sæt at Ego sladrer. Alter vil da få en dom på 5 år hvis også han sladrer, men 10 år hvis han ikke samarbejder med politiet. Hvad så hvis Ego ikke sladrer? Alter vil da blive løsladt, hvis han selv sladrer, men må sidde et år i fængsel hvis han forholder sig tavs. Så uanset hvad Ego vælger at gøre, vil det være mest rationelt for Alter at sladre. Baseret på et tilsvarende ræsonnement kommer også Ego frem til, at det vil være rationelt at sladre, uanset om hans medskyldige sladrer eller ej. Resultatet bliver, at begge de to fanger sladrer og således må sidde 5 år i fængsel. Hvis ingen af dem havde sladret, ville de begge have sluppet med et år. En fangens dilemma-situation er altså en situation, hvor det set fra den enkeltes synspunkt vil betale sig at være egoist, selv om alle ville have fået det bedre, hvis man i stedet optrådte altruistisk, dvs. ikke-egoistisk. Mange sociale dilemmaer har en struktur, som svarer til det dilemma, de to fanger stod overfor. Situationen på siddetribunen, når nogle af tilskuerne rejser sig for at kunne se lidt bedre, er et eksempel fra hverdagen. De, som rejser sig, kommer til at spærre udsigten for dem, der sidder bagved. Disse må rejse sig for overhovedet at kunne se. Resultatet kan blive, at alle til sidst må stå for at kunne se. Næsten ingen ser bedre, end da alle sad. De, der sidder forrest og ikke har nogen foran sig, kan måske se en lille smule bedre - men også de bliver trætte i benene af at stå. Et eksempel, som Klosterman bruger i sin artikel, er situationen i en bydel præget af forfald og dårligt vedligehold. Hvis en enkeltstående husejer forbedrer sin ejendom og ingen andre gør det, vil nabolaget fortsat have for lave ejendomsværdier, til at det bliver muligt for husejeren at få dækket udgifterne gennem højere huslejer. Resultatet er, at ingen af husejerne tør investere, og forfaldet fortsætter. Med det resultat, at lejeindtægterne synker for alle husejerne i området. En koordineret planlægning af byfornyelse og forbedring af nabolaget kunne have løst denne situation. Informationsgrundlag for langsigtede beslutninger Yderligere en forudsætning, for at konkurrencemarkeder skal kunne fungere effektivt, er, at aktørerne har tilstrækkelig information til at foretage rationelle markedsmæssige valg. De skal f.eks. ikke være påvirket af vildledende reklame. Dette begrunder, at forbruger- 8

9 information kan være en offentlig opgave. Men markedsaktørerne behøver også viden om langsigtede konsekvenser af deres beslutninger, så de ikke unødigt oplever, at en tilsyneladende lønsom investering viser sig at føre til store tab om nogle år. Dette giver en yderligere begrundelse for offentlig planlægning, nemlig at skaffe informationsgrundlag for informerede markedsmæssige valg, f.eks. gennem indikativ planlægning", udvikling af informationssystemer om aktuelle byudviklingsvariable og udarbejdelse af langsigtede prognoser om befolkning, økonomi og arealanvendelse. Indikativ planlægning kan f.eks. være planer, som viser, hvilke infrastrukturudbygninger kommunen agter at foretage, hvor og på hvilke tidspunkter, og som dermed giver information om, hvilke arealer der vil blive lette at byggemodne. Når det gælder det tredje punkt, prognoserne, kan sådan information f.eks. gøre det lettere for entreprenører at omstille eller udvide produktionen i tråd med forventede ændringer i efterspørgslen på boligmarkedet. Fordeling af goder Klosterman peger også på, at markedsmekanismerne ikke alene kan sikre en socialt acceptabel fordeling af goder. Godt nok vil perfekte konkurrencemarkeder ifølge klassisk økonomisk teori fordele ressourcer sådan, at de ikke kan omfordeles til fordel for nogle individer, uden at dette samtidigt er til ulempe for andre. En situation hvor ressourcerne er blevet fordelt på denne måde, kaldes i den økonomiske teori for Paretooptimalitet. Men som vi allerede har set, er den virkelige verdens markeder ikke perfekte, idet der foreligger en række afvigelser fra de ideelle forudsætninger, som skal være opfyldt i et perfekt marked. Desuden, selv om markedet havde været perfekt, garanterer en Paretooptimal situation hverken, at den oprindelige eller den endelige ressourcefordeling er optimal. Vi bliver ikke alle født med en sølvske i munden, og vi vælger ikke, hvor rige eller fattige forældre vi får. Hvis der f.eks. er samfundsmæssig enighed om, at alle spædbørn skal have tilstrækkelig næring, og at ældre har krav på et vist velfærdsniveau, må det offentlige gribe ind i markedsmekanismerne for at sikre dette. Eller for at tage et andet eksempel: Hvis samfundet ikke accepterer, at ubemidlede må bo på gaden, eller at fattige børnefamilier må bo i bittesmå etværelses lejligheder, er det nødvendigt med en social boligpolitik og planlægning af, hvordan boligpolitikken kan udformes og gennemføres. Kan købslagning mellem interessegrupper erstatte offentlig planlægning? Så meget om de økonomiske argumenter for og mod planlægning. Der er også kommet kritik mod den offentlige planlægning fra nogle politologer og sociologer, som spørger, om der i dagens pluralistiske samfund findes noget legitimt grundlag for en gennemgribende og samordnet planlægning, der påberåber sig at være i offentlighedens 9

10 interesse. Ifølge nogle af disse kritikere bør den offentlige planlægning erstattes af politiske studehandler og købslagning mellem forskellige interessegrupper. Konkurrencen og forhandlingerne mellem de forskellige formelle og uformelle grupper forudsættes at sætte alle vigtige spørgsmål på den offentlige dagsorden, hindre at nogen enkeltgruppe dominerer den offentlige arena, varetage politisk stabilitet, og forbedre individernes intellektuelle færdigheder og bevidsthed. Ifølge disse teoretikere vil der således ikke være behov for nogen systematisk intellektuel virksomhed for at bidrage til, at enkeltbeslutningerne er i samklang med samfundets mål, eller for at samordne de forskellige enkeltbeslutninger. Det offentliges rolle begrænses i denne model til at lave og håndhæve spillereglerne og give formel gyldighed til de politiske justeringer, som konkurrencen mellem grupperne resulterer i. Ifølge Klosterman har den pluralistiske model i grunden de samme begrænsninger, som modellen baseret på perfekt markedskonkurrence: Den politiske arena domineres af ressourcestærke grupper, som fremmer deres egne privilegier. Dansk planlægnings grand old man Arne Gaardmand sigter til netop dette med titlen på sin bog Magt og medløb om mahognibords-metoden og den korporative planlægning. Den pluralistiske forhandlingsmodel sikrer ikke en retfærdig eller acceptabel fordeling af goder og ulemper. Ifølge Klosterman er erhvervsledere specielt privilegerede og kan sætte lokale myndigheder op mod hinanden for at opnå gennemslag for deres krav. Dette fører til fangens dilemma-lignende situationer, f.eks. at kommuner konkurrerer om at tiltrække nye virksomheder ved at sænke miljøbeskyttelseskravene. Ressourcesvage grupper er desuden systematisk underrepræsenteret i de forhandlinger og studehandler, der foregår mellem interessegrupperne. Dette giver en skæv fordeling af goder, og betyder også at information om disse gruppers behov og interesser ikke kommer frem. Endelig er gruppe-købslagningen dårligt i stand til at sikre kollektive goder. Også på dette punkt har studehandel-princippet samme begrænsning som markedsmodellen. Klosterman peger på, at det er nemmere at mobilisere forkæmpere for snævre gruppeinteresser (f.eks. handelsstanden) end forkæmpere for bredt definerede interesser (f.eks. reduktion af biltrafikkens forurening). Uden offentlig planlægning kommer vigtige hensyn ikke med i beslutningerne Vi har set, at argumenter for offentlig planlægning kan hentes fra klassisk og neoklassisk økonomisk teori såvel som fra liberal demokratiteori. Disse argumenter betyder ikke, at fællesinteresserne er vigtigere end individers og gruppers interesser, eller at de eksterne og langsigtede virkninger af handlinger betyder mere, end de direkte og umiddelbare. Men Klosterman lægger vægt på, at varetagelse af fælles og langsigtede hensyn er politisk set specielt vigtigt, fordi kun myndighederne kan sikre, at disse hensyn i det hele 10

11 taget kommer med i beslutningerne. Det samme gælder spørgsmålet om en socialt acceptabel fordeling af goder mellem forskellige befolkningsgrupper. Hvor megen planlægning, som behøves for at kompensere for de negative virkninger af en udvikling baseret kun på markedskræfter eller på studehandel mellem interessegrupper, afhænger givetvis af hvor vigtige disse virkninger anses for at være. I et samfund, som sætter sig som mål at sikre en høj lighed i fordelingen af goder, vil det f.eks. være aktuelt med mere ambitiøse offentlige planlægningstiltag, end i et samfund, hvor der lægges større vægt på enkeltpersoners muligheder for at få succes. På tilsvarende måde vil opfattelsen af, hvilke eksternaliteter som er uacceptable, afhænge af miljøpolitikkens ambitionsniveau. Som nævnt foran, er erhvervslivets mulighed for profit afhængig af et vist omfang af offentlig planlægning. Byudvikling baseret på rene markedsmekanismer giver fx resultater, som i sum reducerer mulighederne for kapitalakkumulation. Fx kan en ukoordineret arealanvendelse gøre det sværere og dyrere at etablere den nødvendige infrastruktur. Ejendomsbesiddere kan også udnytte deres grunde på måder, som fører til uforudsigelige ændringer i nabogrundenes ejendomsværdier, hvis der ikke er nogen plan, der regulerer arealanvendelsen. Hvem ønsker vel at opdage, at der bliver etableret en genbrugsplads klods indtil virksomhedens nye og flotte administrationsbygning? En vis bolig- og hygiejnisk standard er desuden nødvendig for at arbejdskraften skal bevare sin sundhed og produktionsevne. Velfærdsmæssige elementer i byplanlægningen er endvidere blevet begrundet med, at de er nødvendige for at modvirke sociale uroligheder. Da den tyske "jernkansler" Bismarck i det 19. århundrede fik igangsat socialpolitiske tiltag for at forbedre arbejderklassens levevilkår, skete dette næppe kun ud fra filantropiske hensyn. Planlægningsprocessens værdi De planlægningsopgaver, som er nævnt hidtil, drejer sig alle om at påvirke beslutningsprocessernes resultater indenfor forskellige områder af samfundet. Sådanne begrundelser bliver ofte kaldet produktorienterede begrundelser. Men begrundelserne for offentlig planlægning omfatter også procesorienterede begrundelser. Udover planlægningens direkte effekter (f.eks. på de fysiske omgivelser) kan planlægningen have en vigtig funktion gennem de erfaringer, deltagerne får i planlægningsprocessen. Disse virkninger afhænger af, hvordan planlægningsprocessen er organiseret. Nogle af dem, som internationalt har været optaget af teoriudvikling omkring planlægningsprocessens betydning, er John Friedmann, John Forester og Patsy Healey. I Skandinavien er Tore Sager den teoretiker, som har arbejdet mest med dette. De procesorienterede begrundelser lægger vægt på planlægningen som en læreproces og som middel til at fremme mere demokratiske og retfærdige offentlige beslutninger. Ifølge Tore Sager (1991) kan befolkningsmedvirken fungere som en "skole i demokrati". 11

12 Deltagere i planlægning lærer mere om planlægningstemaet. De kan dermed få større forståelse for, hvilke fælles opgaver det er nødvendigt for lokalsamfundet at løse. Medvirken kan på den måde gøre folk mere engagerede i udviklingen af lokalsamfundet og bidrage til et mere levende folkestyre. Medvirken bidrager desuden til, at problemerne bliver mere alsidigt belyst, og at ikke kun ekspertviden, men også lokalkundskab danner grundlag for løsningerne. Medvirken kan også give bedre mulighed for en retfærdig afvejning mellem forskellige gruppers interesser. For at kunne afveje må man jo vide, hvad de forskellige grupper ønsker. Der er blevet hævdet, at fysisk planlægning er et specielt godt egnet virkemiddel til at forbedre lokaldemokratiske processer, siden fysisk planlægning ofte drejer sig om meget konkrete ændringer og byggerier, der er synlige i indbyggernes dagligdag. Idéen om, at planlægningen skal opfylde flere formål end effektivitet og målopnåelse, er derfor efterhånden indarbejdet i planlovgivningen både i Danmark og i andre skandinaviske lande. Hvordan planlægge? Vi drejer nu opmærksomheden over mod spørgsmålet om, hvordan planlægning bør foregå. Tre hovedgrupper af modeller for dette vil blive omtalt, nemlig målrationelle, skridtvise og deltagelsesorienterede planlægningsmodeller. De målrationelle modeller lægger vægt på at finde så effektive midler som muligt for at nå bestemte mål. I de skridtvise modeller er man mere optaget af at vælge løsninger som er lette at gennemføre, og som vigtige interessegrupper kan blive enige om. De deltagelsesorienterede modeller er optaget af at trække alle berørte parter aktivt ind i planlægningen, og ønsker at planprocessen skal fungere som en skole i demokrati. Allerførst skal vi imidlertid se på en model, som ikke altid medtages i opregningen af fremgangsmåder, men som formodentlig i høj grad bliver fulgt i praksis, nemlig doktrinmodellen. Doktrinmodellen Via deres uddannelse, studieture og læsning af fagtidsskrifter danner planlæggerne sig nogle opfattelser af, hvad der er gode og dårlige løsninger. Løsninger og principper, som er udviklet et sted, kan nogle gange få status som forbilleder, og danne grundlag for doktriner. I Danmark blev der f.eks. i 1970 erne og 1980 erne planlagt og udbygget et stort antal parcelhusbebyggelser efter nogenlunde det samme koncept. Parcelhusområderne blev etableret på jomfruelig mark udenfor den eksisterende by. Den interne planløsning byggede på en udstrakt trafikdifferentiering med primære, sekundære og tertiære adgangsveje, organiseret i et system med blinde veje, som skærmer boligerne mod 12

13 gennemfarts-trafik. Langs dette vejsystem blev grundene opdelt i nærmest kvadratiske bidder, og hvert hus blev placeret i god afstand fra nabogrænserne. Der blev også sørget for fællesanlæg, legepladser og grønne områder i henhold til specifiserede normer. Når arkitekterne og ingeniørerne på plankontorerne udarbejdede planer, skelede de ikke ret meget hverken til målformuleringer eller forskellige interessegruppers ønsker. De lavede planene, som de havde lært at lave dem, i tråd med den gældende planlægningsdoktrin. Den forbillede- og doktrinbaserede planlægning er ekspertdomineret, men er ikke nødvendigvis målrationel. Man anvender nogle standardløsninger og tilpasser dem til den lokale situation. Men i 1950 erne blev der udviklet en model i USA, som gjorde krav på at være langt mere rationel, og som man hævdede ville sikre en bedre opfyldelse af de politiske mål for planlægningen. Det drejer sig om den rationalistiske planlægningsmodel, også kaldt synoptisk planlægning. Synoptisk planlægning Den synoptiske eller sammenfattende rationelle planlægningsmodel er den basismodel, som de fleste andre planlægningsteoriske modeller om fremgangsmåder i planlægning er udviklet som reaktion på. Synoptisk kommer af synopsis, som betyder sammenfattende oversigt. Ifølge denne model bør planlægningsarbejdet starte med en problemanalyse. Med denne som grundlag formuleres mål for, hvilken udvikling man ønsker på det felt, som planlægningen drejer sig om. Derefter søger man efter løsningsalternativer, der kan bidrage til at opfylde målene. Her bør i princippet alle mulige midler for at nå målene identificeres, ikke bare et eller nogle få. Næste trin er at forsøge at forudsige, hvilke konsekvenser hvert af alternativerne kan tænkes at få, både med hensyn til at opfylde de mål, som planforslaget umiddelbart er et svar på, og i forhold til andre værdier og hensyn. I princippet skal alle mulige konsekvenser belyses, ikke blot nogle få. På baggrund af konsekvensanalysen foretages derefter så systematisk og grundig en sammenligning af alternativerne, som det er muligt at lave. Det bliver derefter beslutningstagernes ansvar at foretage et valg mellem alternativerne og sætte dem i værk. Helst bør der, efter planen er gennemført, laves en efterprøvning for at se, om planen har fået de konsekvenser, man regnede med. Hensigten med dette er at opsamle erfaringer, som kan give mere præcise konsekvensanalyser, når næste plan skal udarbejdes. Den synoptiske planmodel er bl.a. beskrevet i en kendt artikel af amerikaneren Edward Banfield (1959): Ends and means in planning mål og midler i planlægning. Og netop sammenhængen mellem mål og midler står i centrum i denne model. Banfield beskriver i artiklen, hvordan planlægning må udføres, hvis man skal opnå bedst mulig opfyldelse af de mål, man sætter sig. Banfield er klar over, at planlægning sjældent eller aldrig følger denne opskrift fuldt ud, men han sætter den alligevel op som et ideal. Banfields forsøg på at gøre planlægningen mere rationel er blevet mødt med megen kritik. For det første kræver denne form for planlægning en enorm intellektuel kapacitet. 13

14 Man skal identificere alle tænkelige handlingsalternativer, og for hvert af disse alternativer skal man forudsige alle tænkelige konsekvenser. Der kræves ikke kun en enorm mængde tankekraft det er også nødvendig med umådelige mængder af information. At fremskaffe informationen, udrede alternativerne og analysere konsekvenserne kræver et stort antal eksperters betydelige indsats over længere tid. Modellen negligerer, at tid og penge er knappe ressourcer. Den synoptiske model forudsætter også, at det er muligt at identificere entydige og klare mål, som kan lægges til grund for planlægningen. Men politikerne vil ofte være uvillige til at formulere klare mål, fordi de ønsker at holde ryggen fri og undgå at forpligte sig. Det kan også forekomme, at man undlader at lave eksplicitte målformuleringer om enkelte af de politiske hensyn, som i realiteten tillægges stor vægt, fordi en synliggørelse af sådanne prioriteringer kan frastøde vælgere. Man ser også i den synoptiske model bort fra, at de politiske og ideologiske skillelinjer ikke kun drejer sig om, hvilke mål man ønsker at opnå, men også om hvilke midler der er acceptable. I synoptisk planlægning bliver det sidste gjort til et teknisk, ikke et politisk spørgsmål. Endelig indebærer den synoptiske model en stor grad af teknokrati. Denne type planlægning vil ofte kræver udstrakt brug af sofistikerede analysemetoder. De, som behersker metoderne, dvs. eksperterne, får stor magt - de får et vidensmonopol. Der er derimod kun lidt rum for lægfolks skønsmæssige vurderinger. Inkrementel planlægning I slutningen af 1950 erne præsenterede politologen Charles Lindblom (1959) et alternativ, som skilte sig radikalt ud fra den synoptiske model. I stedet for en gennemgribende og langsigtet planlægning, erklærede Lindblom åbent, at hans model gik ud på at planlægge i det små, i form af små skridt, som ikke nødvendigvis var koordineret til en sammenhængende helhed. Lindblom kaldte denne model disjointed incrementalism. Increment betyder lille forøgelse. I denne model er man ikke ret optaget af at formulere eksplicitte mål. Valg af mål og midler sker samtidigt. Mål, planalternativer og politisk handling tilpasses hinanden. Man søger bort fra utilfredsstillende situationer, i stedet for mod givne, langsigtede mål. For at undgå at spilde tid og ressourcer på at udrede alternativer, som ikke er politisk gennemførlige, udredes kun nogle få handlingsalternativer, fortrinsvist de alternativer, som kun afviger lidt fra status quo. Konsekvenser udredes kun for de aspekter, som de mest indflydelsesrige interessegrupper er optaget af. Hvis disse konsekvenser er acceptable, betragtes planforslaget som et godt forslag. Hvis de stærkeste interessegrupper støtter forslaget, vil det nemlig være gennemførligt. Når man kun tager små skridt, har man mulighed for hurtig feedback. Det bliver dermed muligt at lave hyppige kursjusteringer, og man bliver ikke så afhængig af teoretiske analyser. Charles 14

15 Lindblom har karakteriseret inkrementel planlægning som the science of muddling through kunsten at klare sig igennem på bedste beskub. Lindblom og Banfield har ganske ens beskrivelser af, hvordan planlægningen faktisk foregik i de offentlige planorganer, som de undersøgte i 1950 ernes USA. Men mens Banfield mener, at planlæggerne bør strække sig i retning af større rationalitet i planlægningen, mener Lindblom, at der er gode grunde til at planlægge skridtvist og usammenhængende. Lindblom sætter langt hen ad vejen lighedstegn mellem er og bør. Et positivt træk ved inkrementel planlægning er, at den ikke er utopisk og urealistisk. Man kan lære af fejl og justere kursen til det bedre. Der er alligevel kommet megen kritik også mod den inkrementelle model. Fordi alle handlingsalternativerne afviger kun lidt fra dagens praksis, fremmer inkrementel planlægning status quo og fungerer politisk konservativt. Et beslægtet kritikpunkt går på, at den negligerer underprivilegerede gruppers interesser. De, som råber højest, får deres sag på dagsordenen, mens der ikke tages hensyn til de mindre højlydte. Inkrementel planlægning har også en tendens til at negligere langsigtede konsekvenser, for den lægger kun lidt vægt på konsekvensanalyser og teorier, som kan fortælle om sandsynlige langsigtede virkninger. Af samme grund er den også dårligt egnet til at håndtere globale bæredygtighedsspørgsmål. Det skyldes også, at vigtige interesseparter (f.eks. internationale miljø- og udviklingsorganer og de nationale myndigheder, der har ansvaret for opfølgning af Agenda 21-målsætningerne) ikke er på banen i studehandlerne mellem de lokale interessegrupper. Småskridts-strategien er desuden problematisk i forhold til sumvirkningen af mange små tiltag. Hvorhen leder summen af alle de små enkeltbeslutninger os? Mixed-scanning Amitai Etzioni (1967) lancerede i slutningen af 1960 erne en model, som var et forsøg på at finde et kompromis mellem den synoptiske og den inkrementelle planlægning. Han kaldte denne model mixed-scanning. På tilsvarende måde, som man kan have behov for et kort i grov målestok for at se, hvilken geografisk sammenhæng et område indgår i, og et kort i større målestok for at se den detaljerede struktur indenfor selve området, foreslår Etzioni at kombinere nær- og fjernanalyse. Etzioni anerkender meget af kritikken mod synoptisk planlægning, men mener Lindbloms usammenhængende småskridts-strategi er et forkert svar på kritikken. Mens den synoptiske model forudsætter, at man belyser alle handlingsmuligheder og konsekvenser i fuld dybde, og den inkrementelle planlægning hverken går i bredden eller i dybden, foreslår Etzioni, at en bred, men ikke særligt dybtgående analyse kombineres med mere udførlige analyser af udvalgte aspekter. Etzioni bruger selv et eksempel med 15

16 en vejrovervågningssatellit, som scanner hele kontinentet med billeder i grov målestok. På steder, hvor uvejr er ved at bygge sig op, f.eks. tropiske cykloner, zoomer man ind i meget større detalje. På tilsvarende måde zoomer planlægning efter mixedscanning ind på de problemer, der opleves som de mest akutte eller truende, men forsøger også at dække de øvrige aspekter ved udviklingen indenfor det tema og det geografiske område, som planlægningen drejer sig om. Mottoet for mixed-scanning kan måske udtrykkes således: Vær fleksibel, men hold hovedretningen. Denne type planlægning kan sammenlignes med et orienteringsløb: For at komme fra post 1 til post 2 må du vide, hvorhen du skal, men du følger ikke af den grund kompaskursen slavisk ud over skrænter eller ud i søer. Man kan heller ikke klare sig som orienteringsløber, hvis man hopper fra tue til tue ude på mosen, uden tanke for, om man kommer ind på fast grund på den side, som ligger nærmest målet, eller på den modsatte side. Deltagelsesorienterede planlægningsmodeller Hverken den synoptiske eller den inkrementelle planlægningsmodel lægger ret megen vægt på at inddrage almindelige mennesker i planlægningen. Heller ikke mixed-scanning behandler dette tema i særlig grad. Men det er klart, at planer og beslutninger ofte kan have store konsekvenser for almindelige mennesker. I den synoptiske model bestemmer det politiske flertal. Politikerne bestemmer, hvilke mål der skal sigtes mod, og planlæggerne finder løsningerne. I inkrementel planlægning kæmper forskellige interessegrupper om, hvem der skal få sin foretrukne løsning gennemført. Politikerne indgår studehandler og kompromiser. Planlæggerne administrerer processen og indgår måske som mæglere. Men i ingen af disse modeller spiller almindelige mennesker nogen vigtig rolle. Specielt er grupper uden magt og status defineret helt ud af planlægnings- og beslutningsprocessen. Som en reaktion på dette er der lanceret en række planlægningsmodeller, som vi kan samle under betegnelsen deltagelsesorienteret planlægning. Indenfor den fysiske planlægning har det længe været fast praksis, at planforslag skal lægges ud til offentlig høring. Dermed kan de, som mener, de bliver berørt af planerne, skrive til den offentlige myndighed og sige hvad de mener. Men de deltagelsesorienterede planlægningsmodeller indebærer en langt mere aktiv medvirken end dette. Man kan snakke om forskellige niveauer af medvirken, som hver giver forskellige grader af indflydelse (Sager, 1991). På det laveste niveau har man kun offentlighed. Udstilling af planforslag hører hjemme på dette niveau. Næste trin på stigen er information. Jeg tænker her på aktiv information rettet mod befolkningen, f.eks. i form af breve, brochurer, avisartikler og informationsmøder. Informationen behøver ikke kun at gå fra kommunen til borgerne, men kan også gå den modsatte vej, ved at kommunen, gennem 16

17 kortlægning af forskellig slags, skaffer sig information om hvad folk foretrækker eller ikke ønsker. Endnu et trin oppe på stigen har vi diskussion. Det er først her, man får en reel dialog omkring de temaer, planlægningen handler om. Åbne folkemøder såvel som møder med repræsentanter for berørte interesser hører hjemme her. Planlæggerne kan også forsøge at få en avisdebat i gang og indbyde interesserede indbyggere til at deltage i rådgivende grupper. Fortsat er det myndighederne, der bestemmer, men beslutningerne vil kunne fattes med langt bedre kendskab til hvad der rører sig blandt folk. Endnu en tand op kommer medbestemmelse. Virkemidlerne er i stor grad de samme som for information, men her deltager repræsentanter for berørte parter med formel indflydelse på beslutningerne, f.eks. med stemmeret i et planudvalg. Det øverste trin er selvbestemmelse. Her overlader det offentlige ansvaret for planlægning og beslutning helt til de berørte. Man kan f.eks. tænke sig, at en beboerforening får ansvaret for at planlægge og beslutte, hvordan det boligområde, den dækker, skal trafikreguleres med fartgrænser, vejbump, spærrer for gennemkørsel osv. De deltagelsesorienterede planlægningsmodeller indebærer medvirken på et af de højeste niveauer af stigen. Men det er ikke altid let at få folk til at deltage aktivt. Jo højere niveau for deltagelse, jo mere indsats kræves af deltagerne. Mange træk ved dagens samfundsudvikling bidrager til at gøre det sværere for folk at engagere sig i de kommunale planprocesser. Det er blevet mere og mere almindeligt at arbejde over, og i mange erhverv er det en uskreven regel, at man arbejder langt flere timer om ugen, end den formelle arbejdstid tilsiger. Hvis eftermiddagene og weekenderne bruges til at pløje gennem arbejdsopgaver, som man ikke nåede at blive færdig med i arbejdstiden, kan man måske ikke forvente, at folk skal bruge det, som er tilbage af fritiden, til at deltage i diskussionsmøder i forbindelse med kommuneplanlægning. Erfaringer viser, at folk først og fremmest engagerer sig, når planene berører de helt lokale interesser. Der kræves større opfindsomhed og fantasi fra planlæggernes side, hvis man vil have mange til at deltage aktivt f.eks. i arbejdet med kommuneplanens langsigtede del. Kommunikativ planlægning omfatter flere forskellige varianter af deltagelsesorientert planlægning. Generelt lægger disse modeller større vægt på, at deltagerne lærer af hinanden gennem dialog, end på at finde effektive midler til at nå bestemte mål. Kommunikativ planlægning er stærkt influeret af Jürgen Habermas tanker om en herredømmefri dialog, dvs. en ideel samtalesituation, hvor kun det gode argument tæller, og ikke hvilken status eller magt samtaleparterne har. Man er optaget af, hvordan planlægningsprocessen påvirker folks selvfølelse, værdier og muligheder for personlig vækst. Bidrager planlægningen til at gøre folk mere afmægtige og apatiske, eller udløser den engagement? Man kan dele de kommunikative planlægningsmodeller ind i to grene: Én, som i hovedsagen ser samfundet i et harmoniperspektiv og stræber efter beslutninger, som alle 17

18 deltagerne i planprocessen kan være enige i, og én, der er mere optaget af, hvordan planlæggerne kan modvirke, at de mægtigste interessegrupper manipulerer og skaffer sig fordele på bekostning af svagere grupper. Indenfor kommunikativ planlægningsteori er man optaget af at opbygge decentraliserede planorganer, som kan give befolkningen større indflydelse på deres egen livssituation. Et eksempel på dette kan være en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle berørte interesseparter i en bydel, f.eks Aalborg Øst. Men hvordan bliver de forskellige decentraliserede planorganer enige? Det forudsættes at ske gennem dialog og debat i egne koordinerende planorganer. Det er dog ikke klart, hvilken myndighed disse overordnede organer skal have. Vægten på lokal indflydelse betyder vel i udgangspunktet et ønske om, at det skal være frivilligt for det enkelte lokalsamfund at følge anbefalingerne fra de overordnede organer. Problemet med denne stærke decentralisseringsideologi kan derfor være, at den egentlig ikke sikrer nogen koordinering på overordnet niveau. En anden form for deltagelsesorienteret planlægning er den såkaldte talsmandsplanlægning, eller på engelsk advocacy planning. Denne model blev lanceret af amerikaneren Paul Davidoff (1965). Baggrunden var en situation med øgende sociale modsætninger i storbyerne, bl.a. med diskriminering af farvede, og stærk utilfredshed med myndighedernes hårdhændede byfornyelsespolitik, som stort set gik ud på at nedrive hele nabolag, for så at bygge nyt fra grunden. Davidoffs talsmandsplanlægning indebærer, at planlæggerne tager et værdimæssigt standpunkt og gør sig til talsmænd/-kvinder for forskellige grupper, og bidrager til at skabe en situation med mange, forskellige og konkurrerende planforslag. Dette indebærer, at planlæggerne ikke blot klargør deres eget værdigrundlag, men aktivt forsøger at styrke disse værdier ved at blive en advokat for det, hun eller han vurderer som rigtigt. Ideelt burde alle grupper i samfundet ifølge Davidoff have deres egne advokatplanlæggere, men behovet er især stort blandt underprivilegerede grupper. En typisk opgave for en advokatplanlægger vil være at forsvare et nabolag mod ydre trusler, bl.a. gennem udarbejdelse af alternative planforslag, som sikrer lokalbefolkningens interesser. Dette er således en planlægningsmodel, som klart ser samfundet i et konfliktperspektiv, i modsætning til den samarbejdsorienterede og enighedssøgende tilgang, som præger de kommunikative planlægningsteorier. Et problem med advocacy planning er, hvem der skal betale for advokatplanlæggernes arbejde. Der ligger en klar fare i, at det kan blive de ressourcestærke nabolag og interesser, som får advokatplanlæggere, modsat Davidoffs intentioner. I dag er situationen vel netop sådan, at der sker megen advokatplanlægning på vegne af de 18

19 stærkeste, f.eks. udarbejdelse af private lokalplanforslag for velstående klienter, med efterfølgende lobbyvirksomhed og forhandling med kommunens planlæggere. Den sidste retning jeg vil omtale, er radical planning. Skønt retning er måske misvisende, der er snarere tale om en vifte af "oprørske" og kritiske måder at betragte planlægningen i dagens samfund på. I planlægningslitteraturen skelnes der traditionelt mellem to hovedretninger af radikal planlægning: En kulturradikal eller anarkistisk gren, og en marxistisk orienteret gren. Den kulturradikale gren lægger hovedvægten på eksperimenter med alternativ samfundsorganisering, mens den marxistiske gren fokuserer på det økonomiske systems indvirkning på mulighederne for planlægning. Foruden disse to er der i de senere år opstået yderligere en retning, nemlig det vi kan kalde en magt- og rationalitetsorienteret gren. Indenfor dette sidste perspektiv fokuseres især på de detaljerede processer, hvor magt bruges til at definere planlægningens dagsorden samt hvilken viden, der skal tælle som gyldig. Den kulturradikale gren af radikal planlægning omfatter forskellige undergrupper, bl.a. feministisk planlægning og økologisk planlægning, især den tankegang, der ligger bag oprettelsen af øko-landsbyer. Den sidstnævnte strategi indebærer at oprette økologisk selvforsynende og mere eller mindre egalitære enklaver, men uden at udfordre det økonomiske system i storsamfundet. Når det gælder planlægningsprocedurer, ligger de kulturradikale planlægningsvarianter tæt op ad idealerne i de kommunikative modeller. Den marxistiske, strukturelt orienterede gren indenfor radikal planlægning har fokuseret mest på drivkræfter i samfundsudviklingen og kritik af, hvilke interesser dagens planlægning tjener. Den har været mindre konkret mht. hvordan planlægning bør foregå. Den magt- og rationalitetsorienterede retning er inspireret af den franske filosof Michel Foucault. Fremtrædende repræsentanter er bl.a. englænderne Phil Almendinger og Tim Richardson, israeleren Oren Yiftachel og danskeren Bent Flyvbjerg (tidligere Aalborg Universitet, nu University of Oxford). Kritiske analyser af, hvilken viden som anvendes og hvilken viden, som udelukkes eller ignoreres i planlægningen, er en vigtig del af disse teorier (Flyvbjerg, 2002). Diskursanalyse står centralt som en metode til at afdække, hvordan forskellige grupper indenfor samfundet, med forskellig tilgang til magt og ressourcer, kæmper om at få gennemslag for deres værdier, den viden de gør brug af og den praksis de udøver, f.eks. i benyttelsen af det geografiske rum. Nogle værdier, former for viden og praksisser opnår gennem disse processer et hegemoni, dvs. at der sjælden eller aldrig stilles spørgsmål ved disse. Diskursanalysens kritiske perspektiv består bl.a. i at vise, at de idéer og praksisser, som oftest tages for givet, er socialt konstruerede, og at deres hegemoni er et resultat af bestemte gruppers brug af magt. Det, som fremstår som "naturligt", kunne 19

20 have været anderledes, og hvis en konkurrerende diskurs vinder tilslutning, vil andre værdier, former for viden og praksisser i fremtiden blive dem, som tages for givet. Planlæggerroller Hvilken slags viden og færdigheder har en planlægger mest brug for? Svaret på dette vil afhænge af, hvilken rolle man mener planlæggeren bør have i planlægningsprocessen. De forskellige planlægningsteorier har forskellige opfattelser om dette. Indenfor den synoptiske planlægning bliver planlæggeren først og fremmest betragtet som en ekspert. Han eller hun skal have styr på, hvilke løsninger der vil være effektive til at opfylde forskellige mål, og også vide, hvilke utilsigtede virkninger der kan opstå. Planlæggeren skal være godt teknisk skolet og beherske en række analysemetoder. Indenfor inkrementel planlægning er planlæggerens viden om sammenhænge mellem mål og midler ikke så vigtig. I stedet skal hun eller han være en dygtig administrator, som kan tilrettelægge og styre en proces, hvor forskellige grupper købslår og indgår studehandler. Indenfor kommunikativ planlægning er planlæggerens rolle især at være proceskonsulent: At stimulere kreative problemløsningsprocesser, hjælpe deltagerne i at artikulere deres opfattelser og sikre, at alle forstår hinanden, mægle og foreslå kompromisløsninger. Samt forsøge at modvirke, at de mest ressourcestærke deltagere dominerer diskussionen på bekostning af de svage. Til det sidste hører også at afsløre og kritisere eventuelle forsøg på manipulation og falske oplysninger. Indenfor advocacy planning er planlæggerens rolle at være forkæmper for sin "klientgruppe" - en loyal talsmand, der jævnligt konsulterer sit "bagland" og ikke indgår kompromisser, som hun ikke er sikker på, at klientgruppen kan acceptere. Advokatplanlæggeren behøver teknisk viden for at kunne udforme forslag, som virkelig tjener klientgruppens interesser, og for at kunne kritisere forslag, der skader klientgruppen. Men mindst lige så vigtig er loyalitet og lydhørhed i forhold til den befolkningsgruppe, planlæggeren repræsenterer. Indenfor radikal planlægning er planlæggerens rolle især at være kritiker, oprører og aktivist. Måske også eksperimentator og visionær utopist. Planlæggerrollerne kan også inddeles efter hvilke, der typisk karakteriserer situationer med forskellige former for usikkerhed. Den amerikanske planlægningsteoretiker Karen Christensen (1985) opererer med en inddeling i fire forskellige planlægningssituationer, afhængigt om der er enighed eller ikke om målene, og hvorvidt virkemidlerne er kendte eller ukendte. 20

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

strategiske mål

strategiske mål strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere