Alle disse spørgsmål står centralt indenfor den del af litteraturen, der kaldes planlægningsteori.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle disse spørgsmål står centralt indenfor den del af litteraturen, der kaldes planlægningsteori."

Transkript

1 Planlægning - hvorfor og hvordan? Baggrundsnotat for forelæsning under Samplan-kurset 2012, 18. september Professor Petter Næss, Aalborg Universitet 1, Indledning I dette skrift vil jeg først rette fokus mod, hvad det egentlig vil sige at planlægge, og hvilke opgaver den offentlige planlægning har i samfundet. Jeg vil også beskrive nogle forskellige idealer eller modeller for, hvordan planlægning bør foregå, og på nogle forskellige opfattelser af planlæggerens rolle. Jeg vil altså fokusere på: hvad er planlægning? hvorfor planlægge? hvordan bør planlægning foregå? og hvilke roller har planlæggeren? Alle disse spørgsmål står centralt indenfor den del af litteraturen, der kaldes planlægningsteori. Lidt højtideligt kan man sige, at planlægningsteori er planlægningsfagets forsøg på at reflektere over sin egen praksis. Planlægningsteori kan fungere som en slags spejl, hvor planlæggerne kan se deres arbejde i et andet perspektiv end det sædvanlige. Planlægningsteorien kan således hjælpe den aktive planlægger til at reflektere over sin egen praksis, og dermed hjælpe den enkelte i hans eller hendes faglige udvikling. Planlægningsteorien kan hjælpe fagets udøvere i deres navigering mellem de mange målsætninger og begrænsninger, som planlægningen må forholde sig til. Planlægningsteorien kan også hjælpe planlæggerne til en mere realistisk opfattelse af, hvad det er muligt at opnå gennem planlægning. Hvad er planlægning? Der findes en række forskellige definitioner af planlægningsbegrebet, men de fleste definitioner har det til fælles, at de opfatter planlægning som en aktivitetstype med følgende kendetegn (Aarsæther 1992): Aktøren har klargjort mål og værdier som han/hun ønsker at realisere. Aktøren har en bevidst orientering mod fremtiden. Aktøren har evne til at se sammenhænge og til at samordne. Aktøren gør brug af et solidt vidensgrundlag. Aktøren lægger op til en planbeslutning, som skal være retningsgivende eller styrende for efterfølgende enkelthandlinger. Vi kan opfatte planlægning som et sammenhængende sæt af handlinger udført af en aktør (som kan være en person eller en gruppe). Vi kan i princippet finde planlægning 1 Siden professor i planlegging i byregioner ved Norges miljø- og biovitenskapelige universitet. Sluttet ved Aalborg Universitet etter 15 års ansettelse.

2 overalt, hvor der er aktører. De oplistede kendetegn kan gælde handlinger udført af eller på vegne af individer, familier, bedrifter, organisationer, kommuner, departementer, stater og internationale samarbejdsorganer. Det bliver måske klarere, hvad planlægning er, hvis vi tænker på de handlinger, som udgør den rene modsætning: Når vi handler ud fra gammel vane, kun optaget af dagens situation, uden klare mål eller uden blik for sammenhænge, har vi fjernet os langt fra det, som kendetegner planlægning (Aarsæther, ibid.). I mange situationer kan det selvsagt gå godt, selvom vi baserer os på sådanne vane- eller traditionsbestemte handlinger. Men hvis de traditionelle måder at gøre tingene på viser sig at give uønskede resultater, vil vi ofte forsøge at se os om efter nye løsninger. Fordi samfundet omkring os ændrer sig, vil traditionelle løsninger, som var gode i går, desuden ofte være dårligt egnede til at møde morgendagens udfordringer. Den, der vil undgå at havne i problemer på lidt længere sigt, gør derfor klogt i at se fremover og gøre brug af viden for at finde handlingsalternativer, som kan give et acceptabelt resultat. Planlægning skiller sig også fra to andre almindelige måder at nærme sig problemløsning på: Kopiering og markedsprocesser. I stedet for at planlægge for at forsøge at forebygge eller løse et problem, kan aktøren kopiere det, andre aktører gør. Men det er ikke altid, at løsninger som fungerer godt et sted (f.eks. i Californien), også vil gøre det i en anden kontekst (f.eks. i Nordjylland). Og som vi skal se nærmere på nedenfor, skaber markedsprocesser ofte en række sidevirkninger, som bliver set på som uheldige. Selv om både traditionelle handlinger, kopiering af forbilleder fra andre steder og ikke mindst markedsprocesser spiller en stor rolle i samfundet, er det en række situationer, hvor der opstår behov for målrettet planlægningsaktivitet. Det er gjort en række forsøg på at definere planlægning. Her følger nogle af dem: "Planlægning er fremtidsrettede processer, hvormed subjektet søger at opnå kontrol over sine omgivelser, for derigennem at gennemføre sine intentioner." (Lennart Lundquist) Planlægning er muligheden for at kontrollere fremtiden med nuværende handlinger. (Aaron Wildavsky) "Planlægning er de processer, hvor videnskabelig og teknisk viden kobles med organiseret handling. (John Friedmann) "Planlægning er anvendelse (omend den er grov) af videnskabelig metode på policyudformning." (Andreas Faludi) Planlægning er den aktivitet, der befatter sig med forslag om fremtiden, med evaluering af alternative forslag og med de metoder, hvormed disse processer kan opnås. Planlægning er rationel, tilpasset tænkning anvendt på fremtiden og på sagsområder, hvor planlæggerne, 2

3 eller de administrative organer, som planlæggerne er en del af, har nogen grad af kontrol. (Herbert Simon) Planlægning er processen med at forberede et sæt beslutninger om handling i fremtiden, rettet mod at nå mål med foretrukne midler. (Yezhekel Dror) Nogle af definitionerne (bl.a. Lundquists, Wildavskys og Simons) inkluderer i større eller mindre grad kontrol over gennemføringsfasen som en del af planlægningsbegrebet. Andre ser først og fremmest på planlægning som forberedelse til beslutning (bl.a. Dror og Faludi). Et argument, for at medtage koblingen til implementeringsfasen i definitionen, er, at begrebet da udelukker ren "luftslotsplanlægning" uden rødder i virkeligheden, dvs. at udformning af utopier defineres som noget andet end planlægning. Planlægning foregår i mange slags situationer. Der er næppe megen uenighed om, at planlægning i mange tilfælde er nødvendig og vigtig. De fleste af os gør brug af et vist indslag af planlægning i forbindelse med store og små beslutninger i privatlivet, hvad enten de drejer sig om, hvordan weekendens aktiviteter skal gennemføres, eller om større beslutninger, som f.eks. at flytte fra en by til en anden. Også i erhvervslivet drives der en udstrakt planlægning. Næsten alle større og en række mellemstore virksomheder har indført rutiner for langsigtet, virksomhedsintern planlægning (virksomhedsplanlægning). Eksempler på temaer for sådan planlægning er nye produkttyper, nye produktions- eller salgsfaciliteter, nye teknologier, nye organisationsstrukturer og nye markedsføringsstrategier. Mange virksomheder bruger betydelige ressourcer på strategisk planlægning. Nogle af de planlægningsformer, som bruges i det offentlige i dag, er faktisk indført via den private sektor. Men der er alligevel vigtige forskelle mellem offentlig planlægning og planlægning indenfor private virksomheder. Mens planlægning i private virksomheder foregår med et forholdsvis snævert sigtemål (profitmaksimering eller virksomhedens overlevelse), hyppigst sker i hierarkiske strukturer med klare kommandolinier, og legitimeres i forhold til ejerinteresser, skal den offentlige planlægning varetage en bred vifte af hensyn på vegne af hele samfundet, og er i stor grad afhængig af at legitimere sig på tværs af skillelinier mellem forskellige aktører i samfundet. Den offentlige planlægnings opgaver er derfor meget mere komplekse, og der er større sandsynlighed for uenighed og kontroverser: Giver planlægningen de ønskede resultater? Foregår planlægningsprocessen på en måde, som tager hensyn til de forskellige gruppers interesser? Fordi ikke alle interessegrupper vil være enige i, at den offentlige planlægning tackler disse spørgsmål på en tilfredsstillende måde, vil der nemt kunne blive rejst kritik mod den offentlige planlægning, og grupper, som får deres muligheder begrænset af planerne, kan stille spørgsmål ved planlægningens berettigelse. 3

4 Men som vi skal se, er der grænser for, hvor meget den offentlige planlægning kan reduceres, uden at det også får negative følger for lønsomheden i erhvervslivet. Fysisk planlægning (herunder både byplanlægning, arealplanlægning og infrastrukturplanlægning) er, ved siden af den militære planlægning, formodentligt den ældste form for offentlig planlægning. Fysisk planlægning er en aktivitet, som sigter mod at styre udviklingen af fremtidig arealanvendelse, bygningsmasse og teknisk infrastruktur på en samfundsmæssig god måde. Grundspørgsmålene i fysisk planlægning er blevet beskrevet sådan (Strand, 1991; Næss og Saglie 2000): Til hvilke funktioner må der skaffes arealer? Hvilket omfang af og hvilke slags arealer behøves til de forskellige funktioner? Hvordan bør forskellige funktioner lokaliseres i forhold til hinanden? Hvordan bør funktionerne forbindes med hinanden? Hvordan bør man udforme de fysiske omgivelser, hvor funktionerne etableres, for at varetage både funktionelle, æstetiske, økonomiske, økologiske og trivselsmæssige hensyn? Hvilke arealer bør beskyttes mod menneskelige indgreb? Foruden byplanlægningens traditionelle fokus på de fysiske elementer, omfatter dagens offentlige planlægning også økonomisk, social og kulturel planlægning. En af de udfordringer, den offentlige planlægning i liberale demokratier står overfor, er, hvordan man skal koordinere og integrere disse forskellige sektorer af planlægningen, og hvordan man skal opnå en koordinering mellem forskellige forvaltningsniveauer (kommune amt stat). En sådan integration på tværs af sektorer og niveauer synes ikke mindst vigtig indenfor miljøområdet. Den offentlige planlægning i vestlige demokratier bliver ofte betragtet som en del af det moderne projekt, baseret på modernismens teknologioptimisme og fremskridtstro. Men byplanlægningens rødder kan spores helt tilbage til de gamle sumeriske og babylonske kulturer for mere end 4000 år siden (Kjærsdam, 1995). I Danmark fortæller skriftlige kilder om planlovgivning så tidligt som i det 13. århundrede, og arkæologiske fund tyder på, at der fandtes dansk lovgivning om placering og udformning af bygninger så langt tilbage som i det 8. århundrede. Der er altså en langvarig tradition for at se privat byggevirksomhed som en social handling noget som ikke kun angår den enkelte bygherre. Hvorfor planlægge? Vi vil nu skifte fokus til, hvilke funktioner og opgaver den offentlige planlægning har i samfundet. Med andre ord begrundelser for den offentlige planlægning: Hvorfor planlægge? 4

5 I 1945 karakteriserede den østrigsk-britisk-amerikanske økonom Friedrich Hayek planlægning som the road to serfdom, eller vejen til trældom. Den gang var der ikke mange, der var enige med ham. Europa skulle genopbygges efter krigen, og planlægning spillede en vigtig rolle i denne proces. Med 35 år senere fik kritikken fra Hayek og andre liberalistiske økonomer større gennemslag. Dette havde bl.a. sammenhæng med de politiske konjunkturændringer, som bl.a. førte til, at Ronald Reagan og Margaret Thatcher flyttede ind i Det Hvide Hus i Washington og Downing Street i London. Den stærkt markedspåvirkede udbygning af Docklands-området i London blev et symbol på den britiske deregulering og fragmentering af den traditionelle form for byplanlægning i Thatchers regeringsperiode. Efter 1990 har en lignende antiplanlægnings holdning gjort sig gældende i Østeuropa, hvor mange mennesker associerer planlægning med de tidligere kommunistiske magthavere. Specielt var disse holdninger udbredt i de første år efter Berlinmurens fald. Nogle politikere ønskede at fjerne så meget som muligt af den offentlige planlægning og lade markedskræfterne udspille sig så uhindret som muligt. I 1981 udtalte den nyudnævnte direktør for London Docklands Development Corporation følgende: Jeg tror ikke på planlægningssystemet, og jeg er modstander af arealanvendelsesplanlægning - det kommer der ikke kvalitet ud af.... Vi gør en dyd ud af ikke at have nogen overordnet strategi for området. Men meget tyder på, at denne negative holdning til planlægning har været mere fremtrædende på det retoriske plan end i praktisk politik. Thatcher-regeringen var egentlig ikke imod planlægning i sig selv. De var kun imod de former for planlægning, som var baseret på kollektivistiske, velfærdsorienterede eller generelt markedskritiske ideer. Thatcher-periodens angreb på den offentlige planlægning rettede sig mod planlægning, som sigtede mod at fremme sådanne formål. Til gengæld blev der opbygget nye planorganer, som var mere indrettet mod at reagere på markedsefterspørgslen og varetage bygherrernes interesser. Også i Østeuropa har anti-planlægningsideologien efter 1990 været mere snak end realiteter, når vi taler om den fysiske planlægning. Planlægningsprofessionen er gradvist ved at genvinde en rolle under de nye markedsøkonomiske forhold. Til trods for, at mange politikere har udtalt sig negativt om offentlig planlægning, bedriver så at sige alle lande i verden en omfattende planlægning, specielt af bebyggelse, arealanvendelse, infrastruktur og på miljøområdet. I et så stærkt markedspræget samfund som USA er der f.eks. lange traditioner for byplanlægning og miljøplanlægning, og planlæggerprofessionen fører en kontinuerlig diskussion om praktiske, vidensmæssige, metodemæssige, organisatoriske og etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning. Den amerikanske planlæggerorganisation APA holder en høj profil og udgiver blandt 5

6 andet et meget læst videnskabeligt tidsskrift med en række interessante artikler om planlægning. Hvorfor ikke spare tiden og ressourcerne, som bruges på offentlig planlægning i stat, regioner og kommuner, og i stedet overlade beslutningerne til en kombination af markedsmekanismer og politiske studehandler fra dag til dag? Nogle økonomer har foreslået at drosle kraftigt ned på den offentlige planlægning, som efter deres opfattelse hæmmer foretagsomhed, bremser fornyelse og lægger unødvendige finansielle og administrative byrder på økonomien. Kravet om byggetilladelse fra det offentlige, inden man må bygge, medfører f.eks., at det ikke er tilstrækkeligt, at bygherren og grundejeren er enige begge kan gå glip af en ønsket - og formodentligt profitabel - udbygning, hvis denne er i strid med kommunens arealanvendelsesplaner. Planlægning tager også tid, og opstarten på byggeriet kan dermed blive forsinket. Og tid er som kendt penge. En af de teoretikere, som forsøgte at imødegå denne kritik, var Richard Klosterman. Han publicerede sin artikel Arguments for and against planning i 1985, da det planlægningsfjendtlige ideologiske klima i USA og Storbritannien var i sin mest markante periode. Klosterman gennemgår blandt andet en række argumenter mod planlægning, som er kommet fra økonomer. Klosterman viser, at disse argumenter er overfladiske og har dårlig forankring i de økonomisk teorier, som tværtimod indeholder vigtige argumenter for offentlig planlægning. Både klassisk og neoklassisk økonomi anerkender nemlig behovet for offentlig indgriben for at korrigere utilstrækkeligheder i markedsmekanismerne, når det gælder: offentlige eller kollektive konsumgoder såkaldte eksternaliteter eller spillover-effekter forhold som skaber de såkaldte fangens dilemma-situationer hensynet til en rimelig fordeling af fordele og ulemper mellem forskellige grupper af befolkningen. (Klosterman, 1985) Vi skal se lidt nærmere på hvert af disse 4 punkter. Offentlige goder Lad os først se på de såkaldte offentlige goder. Et kendetegn ved de offentlige goder er, at de kan udnyttes i fællesskab. Det er vanskeligt eller umuligt at dele dem op eller at tildele veldefinerede ejendomsrettigheder til sådanne goder. Det er også svært eller umuligt at begrænse adgangen til disse goder. Eksempler på offentlige goder er bl.a.: Teknisk infrastruktur som f.eks. veje, kloakledninger og renseanlæg Folkeskoler 6

7 Andre bredt definerede goder, som tenderer til at blive negligeret i konkurrencen mellem mere eller mindre smalle interessegrupper, f.eks. parker, offentlige badestrande eller de æstetiske miljøkvaliteter i en bymidte. Hvis finansieringen af offentlige goder skal overlades til den enkeltes villighed til at betale, står det den enkelte frit at underkommunikere sine præferencer, i håb om at andre vil betale. Et oplagt eksempel på behovet for planlægning af sådanne anlæg er planlægningen af Øresundforbindelsen og den massive vej- og baneudbygning, som betjener Ørestaden. Det er svært at tænke sig, at denne udbygning kunne være blevet realiseret uden en betydelig offentlig planlægning. Planlægning er også nødvendig for at skabe og bevare attraktive visuelle bymiljøer. Ud over at være til glæde for byens befolkning, kan sådanne arkitektoniske og urbane æstetiske kvaliteter også bidrage til at fremme byens position i den internationale konkurrence om at tiltrække investeringer og ressourcestærke tilflyttere. Place promotion policies er et begreb, som kan illustrere motivationen for at bevare og udvikle attraktive pladser, parker og bygningsmiljøer, ikke mindst i bykernen. Sådanne planlægningsindsatser kan også bidrage til at styrke en by som turistmål og indgår ofte i strategier for at sætte en by på kortet som lokalitet for konferencer og kongresser. Eksternaliteter Planlægning skal også modvirke markedskræfternes tendens til at vælte omkostninger over på andre end dem, som gennemfører og høster fortjenesten af en aktivitet. I økonomernes jargon kaldes sådanne negative virkninger på andre parter eksternaliteter. Et klassisk eksempel på eksternaliteter er, når en forurenende bedrift påfører husholdninger og virksomheder ulemper, som ikke bliver medregnet i produktionsomkostningerne. Eller når en ejendomsbesidder etablerer en trafikskabende virksomhed på sin grund, uden at tage hensyn til de trafikmiljø-omkostninger dette påfører naboerne. I sådanne situationer fordeler konkurrencemarkeder samfundets ressourcer på en ineffektiv måde. Et tredje eksempel er en bygherre, der på sin grund opfører en bygning, som bliver synlig på lang afstand og reducerer æstetiske landskabskvaliteter i et rekreativt område, som bygherrens grund kun udgør en lille del af. CO2-udslippene fra dagens indbyggere i de rige lande er et yderligere eksempel. Disse udslip rammer først og fremmest mennesker i fremtidige generationer, og især indbyggerne i nogle fattige, lavtliggende lande (bl.a. Maldiverne og Bangladesh). Fangens dilemma-situationer Fangens dilemma-situationer er et andet tilfælde, hvor markedsmekanismerne ikke fungerer optimalt. Typisk for en fangens dilemma-situation er, at individernes anstrengelser for at fremme deres egne interesser fører til et resultat, som hverken er optimalt for samfundet eller de berørte individuelle aktører. 7

8 Begrebet fangens dilemma stammer fra en fabel om to gangstere lad os kalde dem Alter og Ego som sidder i fængsel anklaget for en række forbrydelser. Politiet er i stand til at bevise kun en lille del af disse forbrydelser, så de forsøger at overtale fangerne til at sladre om hinanden. Hvis Alter sladrer om Ego, og Ego ikke sladrer, vil Alter blive løsladt og Ego få 10 års fængsel. Hvis Ego sladrer om Alter, og Alter holder mund, så vil Ego blive løsladt, mens Alter må blive i fængsel i 10 år. Hvis begge fangerne sladrer, vil de på grund af deres samarbejde med politiet få straffen reduceret til 5 års fængsel. Hvis ingen af dem sladrer, kan politiet bevise så få af forbrydelserne, at begge kun vil få ét års fængsel. Alter grubler over hvad han bør gøre i denne situation. Sæt at Ego sladrer. Alter vil da få en dom på 5 år hvis også han sladrer, men 10 år hvis han ikke samarbejder med politiet. Hvad så hvis Ego ikke sladrer? Alter vil da blive løsladt, hvis han selv sladrer, men må sidde et år i fængsel hvis han forholder sig tavs. Så uanset hvad Ego vælger at gøre, vil det være mest rationelt for Alter at sladre. Baseret på et tilsvarende ræsonnement kommer også Ego frem til, at det vil være rationelt at sladre, uanset om hans medskyldige sladrer eller ej. Resultatet bliver, at begge de to fanger sladrer og således må sidde 5 år i fængsel. Hvis ingen af dem havde sladret, ville de begge have sluppet med et år. En fangens dilemma-situation er altså en situation, hvor det set fra den enkeltes synspunkt vil betale sig at være egoist, selv om alle ville have fået det bedre, hvis man i stedet optrådte altruistisk, dvs. ikke-egoistisk. Mange sociale dilemmaer har en struktur, som svarer til det dilemma, de to fanger stod overfor. Situationen på siddetribunen, når nogle af tilskuerne rejser sig for at kunne se lidt bedre, er et eksempel fra hverdagen. De, som rejser sig, kommer til at spærre udsigten for dem, der sidder bagved. Disse må rejse sig for overhovedet at kunne se. Resultatet kan blive, at alle til sidst må stå for at kunne se. Næsten ingen ser bedre, end da alle sad. De, der sidder forrest og ikke har nogen foran sig, kan måske se en lille smule bedre - men også de bliver trætte i benene af at stå. Et eksempel, som Klosterman bruger i sin artikel, er situationen i en bydel præget af forfald og dårligt vedligehold. Hvis en enkeltstående husejer forbedrer sin ejendom og ingen andre gør det, vil nabolaget fortsat have for lave ejendomsværdier, til at det bliver muligt for husejeren at få dækket udgifterne gennem højere huslejer. Resultatet er, at ingen af husejerne tør investere, og forfaldet fortsætter. Med det resultat, at lejeindtægterne synker for alle husejerne i området. En koordineret planlægning af byfornyelse og forbedring af nabolaget kunne have løst denne situation. Informationsgrundlag for langsigtede beslutninger Yderligere en forudsætning, for at konkurrencemarkeder skal kunne fungere effektivt, er, at aktørerne har tilstrækkelig information til at foretage rationelle markedsmæssige valg. De skal f.eks. ikke være påvirket af vildledende reklame. Dette begrunder, at forbruger- 8

9 information kan være en offentlig opgave. Men markedsaktørerne behøver også viden om langsigtede konsekvenser af deres beslutninger, så de ikke unødigt oplever, at en tilsyneladende lønsom investering viser sig at føre til store tab om nogle år. Dette giver en yderligere begrundelse for offentlig planlægning, nemlig at skaffe informationsgrundlag for informerede markedsmæssige valg, f.eks. gennem indikativ planlægning", udvikling af informationssystemer om aktuelle byudviklingsvariable og udarbejdelse af langsigtede prognoser om befolkning, økonomi og arealanvendelse. Indikativ planlægning kan f.eks. være planer, som viser, hvilke infrastrukturudbygninger kommunen agter at foretage, hvor og på hvilke tidspunkter, og som dermed giver information om, hvilke arealer der vil blive lette at byggemodne. Når det gælder det tredje punkt, prognoserne, kan sådan information f.eks. gøre det lettere for entreprenører at omstille eller udvide produktionen i tråd med forventede ændringer i efterspørgslen på boligmarkedet. Fordeling af goder Klosterman peger også på, at markedsmekanismerne ikke alene kan sikre en socialt acceptabel fordeling af goder. Godt nok vil perfekte konkurrencemarkeder ifølge klassisk økonomisk teori fordele ressourcer sådan, at de ikke kan omfordeles til fordel for nogle individer, uden at dette samtidigt er til ulempe for andre. En situation hvor ressourcerne er blevet fordelt på denne måde, kaldes i den økonomiske teori for Paretooptimalitet. Men som vi allerede har set, er den virkelige verdens markeder ikke perfekte, idet der foreligger en række afvigelser fra de ideelle forudsætninger, som skal være opfyldt i et perfekt marked. Desuden, selv om markedet havde været perfekt, garanterer en Paretooptimal situation hverken, at den oprindelige eller den endelige ressourcefordeling er optimal. Vi bliver ikke alle født med en sølvske i munden, og vi vælger ikke, hvor rige eller fattige forældre vi får. Hvis der f.eks. er samfundsmæssig enighed om, at alle spædbørn skal have tilstrækkelig næring, og at ældre har krav på et vist velfærdsniveau, må det offentlige gribe ind i markedsmekanismerne for at sikre dette. Eller for at tage et andet eksempel: Hvis samfundet ikke accepterer, at ubemidlede må bo på gaden, eller at fattige børnefamilier må bo i bittesmå etværelses lejligheder, er det nødvendigt med en social boligpolitik og planlægning af, hvordan boligpolitikken kan udformes og gennemføres. Kan købslagning mellem interessegrupper erstatte offentlig planlægning? Så meget om de økonomiske argumenter for og mod planlægning. Der er også kommet kritik mod den offentlige planlægning fra nogle politologer og sociologer, som spørger, om der i dagens pluralistiske samfund findes noget legitimt grundlag for en gennemgribende og samordnet planlægning, der påberåber sig at være i offentlighedens 9

10 interesse. Ifølge nogle af disse kritikere bør den offentlige planlægning erstattes af politiske studehandler og købslagning mellem forskellige interessegrupper. Konkurrencen og forhandlingerne mellem de forskellige formelle og uformelle grupper forudsættes at sætte alle vigtige spørgsmål på den offentlige dagsorden, hindre at nogen enkeltgruppe dominerer den offentlige arena, varetage politisk stabilitet, og forbedre individernes intellektuelle færdigheder og bevidsthed. Ifølge disse teoretikere vil der således ikke være behov for nogen systematisk intellektuel virksomhed for at bidrage til, at enkeltbeslutningerne er i samklang med samfundets mål, eller for at samordne de forskellige enkeltbeslutninger. Det offentliges rolle begrænses i denne model til at lave og håndhæve spillereglerne og give formel gyldighed til de politiske justeringer, som konkurrencen mellem grupperne resulterer i. Ifølge Klosterman har den pluralistiske model i grunden de samme begrænsninger, som modellen baseret på perfekt markedskonkurrence: Den politiske arena domineres af ressourcestærke grupper, som fremmer deres egne privilegier. Dansk planlægnings grand old man Arne Gaardmand sigter til netop dette med titlen på sin bog Magt og medløb om mahognibords-metoden og den korporative planlægning. Den pluralistiske forhandlingsmodel sikrer ikke en retfærdig eller acceptabel fordeling af goder og ulemper. Ifølge Klosterman er erhvervsledere specielt privilegerede og kan sætte lokale myndigheder op mod hinanden for at opnå gennemslag for deres krav. Dette fører til fangens dilemma-lignende situationer, f.eks. at kommuner konkurrerer om at tiltrække nye virksomheder ved at sænke miljøbeskyttelseskravene. Ressourcesvage grupper er desuden systematisk underrepræsenteret i de forhandlinger og studehandler, der foregår mellem interessegrupperne. Dette giver en skæv fordeling af goder, og betyder også at information om disse gruppers behov og interesser ikke kommer frem. Endelig er gruppe-købslagningen dårligt i stand til at sikre kollektive goder. Også på dette punkt har studehandel-princippet samme begrænsning som markedsmodellen. Klosterman peger på, at det er nemmere at mobilisere forkæmpere for snævre gruppeinteresser (f.eks. handelsstanden) end forkæmpere for bredt definerede interesser (f.eks. reduktion af biltrafikkens forurening). Uden offentlig planlægning kommer vigtige hensyn ikke med i beslutningerne Vi har set, at argumenter for offentlig planlægning kan hentes fra klassisk og neoklassisk økonomisk teori såvel som fra liberal demokratiteori. Disse argumenter betyder ikke, at fællesinteresserne er vigtigere end individers og gruppers interesser, eller at de eksterne og langsigtede virkninger af handlinger betyder mere, end de direkte og umiddelbare. Men Klosterman lægger vægt på, at varetagelse af fælles og langsigtede hensyn er politisk set specielt vigtigt, fordi kun myndighederne kan sikre, at disse hensyn i det hele 10

11 taget kommer med i beslutningerne. Det samme gælder spørgsmålet om en socialt acceptabel fordeling af goder mellem forskellige befolkningsgrupper. Hvor megen planlægning, som behøves for at kompensere for de negative virkninger af en udvikling baseret kun på markedskræfter eller på studehandel mellem interessegrupper, afhænger givetvis af hvor vigtige disse virkninger anses for at være. I et samfund, som sætter sig som mål at sikre en høj lighed i fordelingen af goder, vil det f.eks. være aktuelt med mere ambitiøse offentlige planlægningstiltag, end i et samfund, hvor der lægges større vægt på enkeltpersoners muligheder for at få succes. På tilsvarende måde vil opfattelsen af, hvilke eksternaliteter som er uacceptable, afhænge af miljøpolitikkens ambitionsniveau. Som nævnt foran, er erhvervslivets mulighed for profit afhængig af et vist omfang af offentlig planlægning. Byudvikling baseret på rene markedsmekanismer giver fx resultater, som i sum reducerer mulighederne for kapitalakkumulation. Fx kan en ukoordineret arealanvendelse gøre det sværere og dyrere at etablere den nødvendige infrastruktur. Ejendomsbesiddere kan også udnytte deres grunde på måder, som fører til uforudsigelige ændringer i nabogrundenes ejendomsværdier, hvis der ikke er nogen plan, der regulerer arealanvendelsen. Hvem ønsker vel at opdage, at der bliver etableret en genbrugsplads klods indtil virksomhedens nye og flotte administrationsbygning? En vis bolig- og hygiejnisk standard er desuden nødvendig for at arbejdskraften skal bevare sin sundhed og produktionsevne. Velfærdsmæssige elementer i byplanlægningen er endvidere blevet begrundet med, at de er nødvendige for at modvirke sociale uroligheder. Da den tyske "jernkansler" Bismarck i det 19. århundrede fik igangsat socialpolitiske tiltag for at forbedre arbejderklassens levevilkår, skete dette næppe kun ud fra filantropiske hensyn. Planlægningsprocessens værdi De planlægningsopgaver, som er nævnt hidtil, drejer sig alle om at påvirke beslutningsprocessernes resultater indenfor forskellige områder af samfundet. Sådanne begrundelser bliver ofte kaldet produktorienterede begrundelser. Men begrundelserne for offentlig planlægning omfatter også procesorienterede begrundelser. Udover planlægningens direkte effekter (f.eks. på de fysiske omgivelser) kan planlægningen have en vigtig funktion gennem de erfaringer, deltagerne får i planlægningsprocessen. Disse virkninger afhænger af, hvordan planlægningsprocessen er organiseret. Nogle af dem, som internationalt har været optaget af teoriudvikling omkring planlægningsprocessens betydning, er John Friedmann, John Forester og Patsy Healey. I Skandinavien er Tore Sager den teoretiker, som har arbejdet mest med dette. De procesorienterede begrundelser lægger vægt på planlægningen som en læreproces og som middel til at fremme mere demokratiske og retfærdige offentlige beslutninger. Ifølge Tore Sager (1991) kan befolkningsmedvirken fungere som en "skole i demokrati". 11

12 Deltagere i planlægning lærer mere om planlægningstemaet. De kan dermed få større forståelse for, hvilke fælles opgaver det er nødvendigt for lokalsamfundet at løse. Medvirken kan på den måde gøre folk mere engagerede i udviklingen af lokalsamfundet og bidrage til et mere levende folkestyre. Medvirken bidrager desuden til, at problemerne bliver mere alsidigt belyst, og at ikke kun ekspertviden, men også lokalkundskab danner grundlag for løsningerne. Medvirken kan også give bedre mulighed for en retfærdig afvejning mellem forskellige gruppers interesser. For at kunne afveje må man jo vide, hvad de forskellige grupper ønsker. Der er blevet hævdet, at fysisk planlægning er et specielt godt egnet virkemiddel til at forbedre lokaldemokratiske processer, siden fysisk planlægning ofte drejer sig om meget konkrete ændringer og byggerier, der er synlige i indbyggernes dagligdag. Idéen om, at planlægningen skal opfylde flere formål end effektivitet og målopnåelse, er derfor efterhånden indarbejdet i planlovgivningen både i Danmark og i andre skandinaviske lande. Hvordan planlægge? Vi drejer nu opmærksomheden over mod spørgsmålet om, hvordan planlægning bør foregå. Tre hovedgrupper af modeller for dette vil blive omtalt, nemlig målrationelle, skridtvise og deltagelsesorienterede planlægningsmodeller. De målrationelle modeller lægger vægt på at finde så effektive midler som muligt for at nå bestemte mål. I de skridtvise modeller er man mere optaget af at vælge løsninger som er lette at gennemføre, og som vigtige interessegrupper kan blive enige om. De deltagelsesorienterede modeller er optaget af at trække alle berørte parter aktivt ind i planlægningen, og ønsker at planprocessen skal fungere som en skole i demokrati. Allerførst skal vi imidlertid se på en model, som ikke altid medtages i opregningen af fremgangsmåder, men som formodentlig i høj grad bliver fulgt i praksis, nemlig doktrinmodellen. Doktrinmodellen Via deres uddannelse, studieture og læsning af fagtidsskrifter danner planlæggerne sig nogle opfattelser af, hvad der er gode og dårlige løsninger. Løsninger og principper, som er udviklet et sted, kan nogle gange få status som forbilleder, og danne grundlag for doktriner. I Danmark blev der f.eks. i 1970 erne og 1980 erne planlagt og udbygget et stort antal parcelhusbebyggelser efter nogenlunde det samme koncept. Parcelhusområderne blev etableret på jomfruelig mark udenfor den eksisterende by. Den interne planløsning byggede på en udstrakt trafikdifferentiering med primære, sekundære og tertiære adgangsveje, organiseret i et system med blinde veje, som skærmer boligerne mod 12

13 gennemfarts-trafik. Langs dette vejsystem blev grundene opdelt i nærmest kvadratiske bidder, og hvert hus blev placeret i god afstand fra nabogrænserne. Der blev også sørget for fællesanlæg, legepladser og grønne områder i henhold til specifiserede normer. Når arkitekterne og ingeniørerne på plankontorerne udarbejdede planer, skelede de ikke ret meget hverken til målformuleringer eller forskellige interessegruppers ønsker. De lavede planene, som de havde lært at lave dem, i tråd med den gældende planlægningsdoktrin. Den forbillede- og doktrinbaserede planlægning er ekspertdomineret, men er ikke nødvendigvis målrationel. Man anvender nogle standardløsninger og tilpasser dem til den lokale situation. Men i 1950 erne blev der udviklet en model i USA, som gjorde krav på at være langt mere rationel, og som man hævdede ville sikre en bedre opfyldelse af de politiske mål for planlægningen. Det drejer sig om den rationalistiske planlægningsmodel, også kaldt synoptisk planlægning. Synoptisk planlægning Den synoptiske eller sammenfattende rationelle planlægningsmodel er den basismodel, som de fleste andre planlægningsteoriske modeller om fremgangsmåder i planlægning er udviklet som reaktion på. Synoptisk kommer af synopsis, som betyder sammenfattende oversigt. Ifølge denne model bør planlægningsarbejdet starte med en problemanalyse. Med denne som grundlag formuleres mål for, hvilken udvikling man ønsker på det felt, som planlægningen drejer sig om. Derefter søger man efter løsningsalternativer, der kan bidrage til at opfylde målene. Her bør i princippet alle mulige midler for at nå målene identificeres, ikke bare et eller nogle få. Næste trin er at forsøge at forudsige, hvilke konsekvenser hvert af alternativerne kan tænkes at få, både med hensyn til at opfylde de mål, som planforslaget umiddelbart er et svar på, og i forhold til andre værdier og hensyn. I princippet skal alle mulige konsekvenser belyses, ikke blot nogle få. På baggrund af konsekvensanalysen foretages derefter så systematisk og grundig en sammenligning af alternativerne, som det er muligt at lave. Det bliver derefter beslutningstagernes ansvar at foretage et valg mellem alternativerne og sætte dem i værk. Helst bør der, efter planen er gennemført, laves en efterprøvning for at se, om planen har fået de konsekvenser, man regnede med. Hensigten med dette er at opsamle erfaringer, som kan give mere præcise konsekvensanalyser, når næste plan skal udarbejdes. Den synoptiske planmodel er bl.a. beskrevet i en kendt artikel af amerikaneren Edward Banfield (1959): Ends and means in planning mål og midler i planlægning. Og netop sammenhængen mellem mål og midler står i centrum i denne model. Banfield beskriver i artiklen, hvordan planlægning må udføres, hvis man skal opnå bedst mulig opfyldelse af de mål, man sætter sig. Banfield er klar over, at planlægning sjældent eller aldrig følger denne opskrift fuldt ud, men han sætter den alligevel op som et ideal. Banfields forsøg på at gøre planlægningen mere rationel er blevet mødt med megen kritik. For det første kræver denne form for planlægning en enorm intellektuel kapacitet. 13

14 Man skal identificere alle tænkelige handlingsalternativer, og for hvert af disse alternativer skal man forudsige alle tænkelige konsekvenser. Der kræves ikke kun en enorm mængde tankekraft det er også nødvendig med umådelige mængder af information. At fremskaffe informationen, udrede alternativerne og analysere konsekvenserne kræver et stort antal eksperters betydelige indsats over længere tid. Modellen negligerer, at tid og penge er knappe ressourcer. Den synoptiske model forudsætter også, at det er muligt at identificere entydige og klare mål, som kan lægges til grund for planlægningen. Men politikerne vil ofte være uvillige til at formulere klare mål, fordi de ønsker at holde ryggen fri og undgå at forpligte sig. Det kan også forekomme, at man undlader at lave eksplicitte målformuleringer om enkelte af de politiske hensyn, som i realiteten tillægges stor vægt, fordi en synliggørelse af sådanne prioriteringer kan frastøde vælgere. Man ser også i den synoptiske model bort fra, at de politiske og ideologiske skillelinjer ikke kun drejer sig om, hvilke mål man ønsker at opnå, men også om hvilke midler der er acceptable. I synoptisk planlægning bliver det sidste gjort til et teknisk, ikke et politisk spørgsmål. Endelig indebærer den synoptiske model en stor grad af teknokrati. Denne type planlægning vil ofte kræver udstrakt brug af sofistikerede analysemetoder. De, som behersker metoderne, dvs. eksperterne, får stor magt - de får et vidensmonopol. Der er derimod kun lidt rum for lægfolks skønsmæssige vurderinger. Inkrementel planlægning I slutningen af 1950 erne præsenterede politologen Charles Lindblom (1959) et alternativ, som skilte sig radikalt ud fra den synoptiske model. I stedet for en gennemgribende og langsigtet planlægning, erklærede Lindblom åbent, at hans model gik ud på at planlægge i det små, i form af små skridt, som ikke nødvendigvis var koordineret til en sammenhængende helhed. Lindblom kaldte denne model disjointed incrementalism. Increment betyder lille forøgelse. I denne model er man ikke ret optaget af at formulere eksplicitte mål. Valg af mål og midler sker samtidigt. Mål, planalternativer og politisk handling tilpasses hinanden. Man søger bort fra utilfredsstillende situationer, i stedet for mod givne, langsigtede mål. For at undgå at spilde tid og ressourcer på at udrede alternativer, som ikke er politisk gennemførlige, udredes kun nogle få handlingsalternativer, fortrinsvist de alternativer, som kun afviger lidt fra status quo. Konsekvenser udredes kun for de aspekter, som de mest indflydelsesrige interessegrupper er optaget af. Hvis disse konsekvenser er acceptable, betragtes planforslaget som et godt forslag. Hvis de stærkeste interessegrupper støtter forslaget, vil det nemlig være gennemførligt. Når man kun tager små skridt, har man mulighed for hurtig feedback. Det bliver dermed muligt at lave hyppige kursjusteringer, og man bliver ikke så afhængig af teoretiske analyser. Charles 14

15 Lindblom har karakteriseret inkrementel planlægning som the science of muddling through kunsten at klare sig igennem på bedste beskub. Lindblom og Banfield har ganske ens beskrivelser af, hvordan planlægningen faktisk foregik i de offentlige planorganer, som de undersøgte i 1950 ernes USA. Men mens Banfield mener, at planlæggerne bør strække sig i retning af større rationalitet i planlægningen, mener Lindblom, at der er gode grunde til at planlægge skridtvist og usammenhængende. Lindblom sætter langt hen ad vejen lighedstegn mellem er og bør. Et positivt træk ved inkrementel planlægning er, at den ikke er utopisk og urealistisk. Man kan lære af fejl og justere kursen til det bedre. Der er alligevel kommet megen kritik også mod den inkrementelle model. Fordi alle handlingsalternativerne afviger kun lidt fra dagens praksis, fremmer inkrementel planlægning status quo og fungerer politisk konservativt. Et beslægtet kritikpunkt går på, at den negligerer underprivilegerede gruppers interesser. De, som råber højest, får deres sag på dagsordenen, mens der ikke tages hensyn til de mindre højlydte. Inkrementel planlægning har også en tendens til at negligere langsigtede konsekvenser, for den lægger kun lidt vægt på konsekvensanalyser og teorier, som kan fortælle om sandsynlige langsigtede virkninger. Af samme grund er den også dårligt egnet til at håndtere globale bæredygtighedsspørgsmål. Det skyldes også, at vigtige interesseparter (f.eks. internationale miljø- og udviklingsorganer og de nationale myndigheder, der har ansvaret for opfølgning af Agenda 21-målsætningerne) ikke er på banen i studehandlerne mellem de lokale interessegrupper. Småskridts-strategien er desuden problematisk i forhold til sumvirkningen af mange små tiltag. Hvorhen leder summen af alle de små enkeltbeslutninger os? Mixed-scanning Amitai Etzioni (1967) lancerede i slutningen af 1960 erne en model, som var et forsøg på at finde et kompromis mellem den synoptiske og den inkrementelle planlægning. Han kaldte denne model mixed-scanning. På tilsvarende måde, som man kan have behov for et kort i grov målestok for at se, hvilken geografisk sammenhæng et område indgår i, og et kort i større målestok for at se den detaljerede struktur indenfor selve området, foreslår Etzioni at kombinere nær- og fjernanalyse. Etzioni anerkender meget af kritikken mod synoptisk planlægning, men mener Lindbloms usammenhængende småskridts-strategi er et forkert svar på kritikken. Mens den synoptiske model forudsætter, at man belyser alle handlingsmuligheder og konsekvenser i fuld dybde, og den inkrementelle planlægning hverken går i bredden eller i dybden, foreslår Etzioni, at en bred, men ikke særligt dybtgående analyse kombineres med mere udførlige analyser af udvalgte aspekter. Etzioni bruger selv et eksempel med 15

16 en vejrovervågningssatellit, som scanner hele kontinentet med billeder i grov målestok. På steder, hvor uvejr er ved at bygge sig op, f.eks. tropiske cykloner, zoomer man ind i meget større detalje. På tilsvarende måde zoomer planlægning efter mixedscanning ind på de problemer, der opleves som de mest akutte eller truende, men forsøger også at dække de øvrige aspekter ved udviklingen indenfor det tema og det geografiske område, som planlægningen drejer sig om. Mottoet for mixed-scanning kan måske udtrykkes således: Vær fleksibel, men hold hovedretningen. Denne type planlægning kan sammenlignes med et orienteringsløb: For at komme fra post 1 til post 2 må du vide, hvorhen du skal, men du følger ikke af den grund kompaskursen slavisk ud over skrænter eller ud i søer. Man kan heller ikke klare sig som orienteringsløber, hvis man hopper fra tue til tue ude på mosen, uden tanke for, om man kommer ind på fast grund på den side, som ligger nærmest målet, eller på den modsatte side. Deltagelsesorienterede planlægningsmodeller Hverken den synoptiske eller den inkrementelle planlægningsmodel lægger ret megen vægt på at inddrage almindelige mennesker i planlægningen. Heller ikke mixed-scanning behandler dette tema i særlig grad. Men det er klart, at planer og beslutninger ofte kan have store konsekvenser for almindelige mennesker. I den synoptiske model bestemmer det politiske flertal. Politikerne bestemmer, hvilke mål der skal sigtes mod, og planlæggerne finder løsningerne. I inkrementel planlægning kæmper forskellige interessegrupper om, hvem der skal få sin foretrukne løsning gennemført. Politikerne indgår studehandler og kompromiser. Planlæggerne administrerer processen og indgår måske som mæglere. Men i ingen af disse modeller spiller almindelige mennesker nogen vigtig rolle. Specielt er grupper uden magt og status defineret helt ud af planlægnings- og beslutningsprocessen. Som en reaktion på dette er der lanceret en række planlægningsmodeller, som vi kan samle under betegnelsen deltagelsesorienteret planlægning. Indenfor den fysiske planlægning har det længe været fast praksis, at planforslag skal lægges ud til offentlig høring. Dermed kan de, som mener, de bliver berørt af planerne, skrive til den offentlige myndighed og sige hvad de mener. Men de deltagelsesorienterede planlægningsmodeller indebærer en langt mere aktiv medvirken end dette. Man kan snakke om forskellige niveauer af medvirken, som hver giver forskellige grader af indflydelse (Sager, 1991). På det laveste niveau har man kun offentlighed. Udstilling af planforslag hører hjemme på dette niveau. Næste trin på stigen er information. Jeg tænker her på aktiv information rettet mod befolkningen, f.eks. i form af breve, brochurer, avisartikler og informationsmøder. Informationen behøver ikke kun at gå fra kommunen til borgerne, men kan også gå den modsatte vej, ved at kommunen, gennem 16

17 kortlægning af forskellig slags, skaffer sig information om hvad folk foretrækker eller ikke ønsker. Endnu et trin oppe på stigen har vi diskussion. Det er først her, man får en reel dialog omkring de temaer, planlægningen handler om. Åbne folkemøder såvel som møder med repræsentanter for berørte interesser hører hjemme her. Planlæggerne kan også forsøge at få en avisdebat i gang og indbyde interesserede indbyggere til at deltage i rådgivende grupper. Fortsat er det myndighederne, der bestemmer, men beslutningerne vil kunne fattes med langt bedre kendskab til hvad der rører sig blandt folk. Endnu en tand op kommer medbestemmelse. Virkemidlerne er i stor grad de samme som for information, men her deltager repræsentanter for berørte parter med formel indflydelse på beslutningerne, f.eks. med stemmeret i et planudvalg. Det øverste trin er selvbestemmelse. Her overlader det offentlige ansvaret for planlægning og beslutning helt til de berørte. Man kan f.eks. tænke sig, at en beboerforening får ansvaret for at planlægge og beslutte, hvordan det boligområde, den dækker, skal trafikreguleres med fartgrænser, vejbump, spærrer for gennemkørsel osv. De deltagelsesorienterede planlægningsmodeller indebærer medvirken på et af de højeste niveauer af stigen. Men det er ikke altid let at få folk til at deltage aktivt. Jo højere niveau for deltagelse, jo mere indsats kræves af deltagerne. Mange træk ved dagens samfundsudvikling bidrager til at gøre det sværere for folk at engagere sig i de kommunale planprocesser. Det er blevet mere og mere almindeligt at arbejde over, og i mange erhverv er det en uskreven regel, at man arbejder langt flere timer om ugen, end den formelle arbejdstid tilsiger. Hvis eftermiddagene og weekenderne bruges til at pløje gennem arbejdsopgaver, som man ikke nåede at blive færdig med i arbejdstiden, kan man måske ikke forvente, at folk skal bruge det, som er tilbage af fritiden, til at deltage i diskussionsmøder i forbindelse med kommuneplanlægning. Erfaringer viser, at folk først og fremmest engagerer sig, når planene berører de helt lokale interesser. Der kræves større opfindsomhed og fantasi fra planlæggernes side, hvis man vil have mange til at deltage aktivt f.eks. i arbejdet med kommuneplanens langsigtede del. Kommunikativ planlægning omfatter flere forskellige varianter af deltagelsesorientert planlægning. Generelt lægger disse modeller større vægt på, at deltagerne lærer af hinanden gennem dialog, end på at finde effektive midler til at nå bestemte mål. Kommunikativ planlægning er stærkt influeret af Jürgen Habermas tanker om en herredømmefri dialog, dvs. en ideel samtalesituation, hvor kun det gode argument tæller, og ikke hvilken status eller magt samtaleparterne har. Man er optaget af, hvordan planlægningsprocessen påvirker folks selvfølelse, værdier og muligheder for personlig vækst. Bidrager planlægningen til at gøre folk mere afmægtige og apatiske, eller udløser den engagement? Man kan dele de kommunikative planlægningsmodeller ind i to grene: Én, som i hovedsagen ser samfundet i et harmoniperspektiv og stræber efter beslutninger, som alle 17

18 deltagerne i planprocessen kan være enige i, og én, der er mere optaget af, hvordan planlæggerne kan modvirke, at de mægtigste interessegrupper manipulerer og skaffer sig fordele på bekostning af svagere grupper. Indenfor kommunikativ planlægningsteori er man optaget af at opbygge decentraliserede planorganer, som kan give befolkningen større indflydelse på deres egen livssituation. Et eksempel på dette kan være en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle berørte interesseparter i en bydel, f.eks Aalborg Øst. Men hvordan bliver de forskellige decentraliserede planorganer enige? Det forudsættes at ske gennem dialog og debat i egne koordinerende planorganer. Det er dog ikke klart, hvilken myndighed disse overordnede organer skal have. Vægten på lokal indflydelse betyder vel i udgangspunktet et ønske om, at det skal være frivilligt for det enkelte lokalsamfund at følge anbefalingerne fra de overordnede organer. Problemet med denne stærke decentralisseringsideologi kan derfor være, at den egentlig ikke sikrer nogen koordinering på overordnet niveau. En anden form for deltagelsesorienteret planlægning er den såkaldte talsmandsplanlægning, eller på engelsk advocacy planning. Denne model blev lanceret af amerikaneren Paul Davidoff (1965). Baggrunden var en situation med øgende sociale modsætninger i storbyerne, bl.a. med diskriminering af farvede, og stærk utilfredshed med myndighedernes hårdhændede byfornyelsespolitik, som stort set gik ud på at nedrive hele nabolag, for så at bygge nyt fra grunden. Davidoffs talsmandsplanlægning indebærer, at planlæggerne tager et værdimæssigt standpunkt og gør sig til talsmænd/-kvinder for forskellige grupper, og bidrager til at skabe en situation med mange, forskellige og konkurrerende planforslag. Dette indebærer, at planlæggerne ikke blot klargør deres eget værdigrundlag, men aktivt forsøger at styrke disse værdier ved at blive en advokat for det, hun eller han vurderer som rigtigt. Ideelt burde alle grupper i samfundet ifølge Davidoff have deres egne advokatplanlæggere, men behovet er især stort blandt underprivilegerede grupper. En typisk opgave for en advokatplanlægger vil være at forsvare et nabolag mod ydre trusler, bl.a. gennem udarbejdelse af alternative planforslag, som sikrer lokalbefolkningens interesser. Dette er således en planlægningsmodel, som klart ser samfundet i et konfliktperspektiv, i modsætning til den samarbejdsorienterede og enighedssøgende tilgang, som præger de kommunikative planlægningsteorier. Et problem med advocacy planning er, hvem der skal betale for advokatplanlæggernes arbejde. Der ligger en klar fare i, at det kan blive de ressourcestærke nabolag og interesser, som får advokatplanlæggere, modsat Davidoffs intentioner. I dag er situationen vel netop sådan, at der sker megen advokatplanlægning på vegne af de 18

19 stærkeste, f.eks. udarbejdelse af private lokalplanforslag for velstående klienter, med efterfølgende lobbyvirksomhed og forhandling med kommunens planlæggere. Den sidste retning jeg vil omtale, er radical planning. Skønt retning er måske misvisende, der er snarere tale om en vifte af "oprørske" og kritiske måder at betragte planlægningen i dagens samfund på. I planlægningslitteraturen skelnes der traditionelt mellem to hovedretninger af radikal planlægning: En kulturradikal eller anarkistisk gren, og en marxistisk orienteret gren. Den kulturradikale gren lægger hovedvægten på eksperimenter med alternativ samfundsorganisering, mens den marxistiske gren fokuserer på det økonomiske systems indvirkning på mulighederne for planlægning. Foruden disse to er der i de senere år opstået yderligere en retning, nemlig det vi kan kalde en magt- og rationalitetsorienteret gren. Indenfor dette sidste perspektiv fokuseres især på de detaljerede processer, hvor magt bruges til at definere planlægningens dagsorden samt hvilken viden, der skal tælle som gyldig. Den kulturradikale gren af radikal planlægning omfatter forskellige undergrupper, bl.a. feministisk planlægning og økologisk planlægning, især den tankegang, der ligger bag oprettelsen af øko-landsbyer. Den sidstnævnte strategi indebærer at oprette økologisk selvforsynende og mere eller mindre egalitære enklaver, men uden at udfordre det økonomiske system i storsamfundet. Når det gælder planlægningsprocedurer, ligger de kulturradikale planlægningsvarianter tæt op ad idealerne i de kommunikative modeller. Den marxistiske, strukturelt orienterede gren indenfor radikal planlægning har fokuseret mest på drivkræfter i samfundsudviklingen og kritik af, hvilke interesser dagens planlægning tjener. Den har været mindre konkret mht. hvordan planlægning bør foregå. Den magt- og rationalitetsorienterede retning er inspireret af den franske filosof Michel Foucault. Fremtrædende repræsentanter er bl.a. englænderne Phil Almendinger og Tim Richardson, israeleren Oren Yiftachel og danskeren Bent Flyvbjerg (tidligere Aalborg Universitet, nu University of Oxford). Kritiske analyser af, hvilken viden som anvendes og hvilken viden, som udelukkes eller ignoreres i planlægningen, er en vigtig del af disse teorier (Flyvbjerg, 2002). Diskursanalyse står centralt som en metode til at afdække, hvordan forskellige grupper indenfor samfundet, med forskellig tilgang til magt og ressourcer, kæmper om at få gennemslag for deres værdier, den viden de gør brug af og den praksis de udøver, f.eks. i benyttelsen af det geografiske rum. Nogle værdier, former for viden og praksisser opnår gennem disse processer et hegemoni, dvs. at der sjælden eller aldrig stilles spørgsmål ved disse. Diskursanalysens kritiske perspektiv består bl.a. i at vise, at de idéer og praksisser, som oftest tages for givet, er socialt konstruerede, og at deres hegemoni er et resultat af bestemte gruppers brug af magt. Det, som fremstår som "naturligt", kunne 19

20 have været anderledes, og hvis en konkurrerende diskurs vinder tilslutning, vil andre værdier, former for viden og praksisser i fremtiden blive dem, som tages for givet. Planlæggerroller Hvilken slags viden og færdigheder har en planlægger mest brug for? Svaret på dette vil afhænge af, hvilken rolle man mener planlæggeren bør have i planlægningsprocessen. De forskellige planlægningsteorier har forskellige opfattelser om dette. Indenfor den synoptiske planlægning bliver planlæggeren først og fremmest betragtet som en ekspert. Han eller hun skal have styr på, hvilke løsninger der vil være effektive til at opfylde forskellige mål, og også vide, hvilke utilsigtede virkninger der kan opstå. Planlæggeren skal være godt teknisk skolet og beherske en række analysemetoder. Indenfor inkrementel planlægning er planlæggerens viden om sammenhænge mellem mål og midler ikke så vigtig. I stedet skal hun eller han være en dygtig administrator, som kan tilrettelægge og styre en proces, hvor forskellige grupper købslår og indgår studehandler. Indenfor kommunikativ planlægning er planlæggerens rolle især at være proceskonsulent: At stimulere kreative problemløsningsprocesser, hjælpe deltagerne i at artikulere deres opfattelser og sikre, at alle forstår hinanden, mægle og foreslå kompromisløsninger. Samt forsøge at modvirke, at de mest ressourcestærke deltagere dominerer diskussionen på bekostning af de svage. Til det sidste hører også at afsløre og kritisere eventuelle forsøg på manipulation og falske oplysninger. Indenfor advocacy planning er planlæggerens rolle at være forkæmper for sin "klientgruppe" - en loyal talsmand, der jævnligt konsulterer sit "bagland" og ikke indgår kompromisser, som hun ikke er sikker på, at klientgruppen kan acceptere. Advokatplanlæggeren behøver teknisk viden for at kunne udforme forslag, som virkelig tjener klientgruppens interesser, og for at kunne kritisere forslag, der skader klientgruppen. Men mindst lige så vigtig er loyalitet og lydhørhed i forhold til den befolkningsgruppe, planlæggeren repræsenterer. Indenfor radikal planlægning er planlæggerens rolle især at være kritiker, oprører og aktivist. Måske også eksperimentator og visionær utopist. Planlæggerrollerne kan også inddeles efter hvilke, der typisk karakteriserer situationer med forskellige former for usikkerhed. Den amerikanske planlægningsteoretiker Karen Christensen (1985) opererer med en inddeling i fire forskellige planlægningssituationer, afhængigt om der er enighed eller ikke om målene, og hvorvidt virkemidlerne er kendte eller ukendte. 20

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Fogh-Andersen advokatfirma aps

Fogh-Andersen advokatfirma aps H A S T E R Sendt pr. mail til: post@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att.: Samtlige medlemmer af Økonomiudvalget-tillige sendt direkte til disse Dato: 18. marts

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig Resumé CV for Lise Gervig Prisforhandling: Har tolv års erfaring i prisforhandling som indkøber og de sidste to som sælger. Jeg har derfor et helhedsbillede af prisforhandlingsprocessen. Økonomi: Bred

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere