Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsledelse i holdninger og handlinger"

Transkript

1 Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008

2 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og flere virksomheder har sat fokus på deres medarbejderes sundhed, og har erfaret, at der er en frugtbar vekselvirkning mellem sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Der er forskellige forklaringer på denne trend. For det første er der kommet en bredere erkendelse af betydningen af gode kostvaner, tobak og alkohol for sundhedstilstanden, lige som mange virksomheder har erfaret, at forskellige sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne bidrager til en øget medarbejdertilfredshed og dermed indirekte kan fremme motivation og produktivitet på virksomheden. Yderligere er der muligheden for at nedbringe sygefraværet ved at forbedre medarbejdernes sundhed og trivsel. Samtidigt er nutidens arbejdsmarked præget af meget højere mobilitet end tidligere, og virksomhederne ligger dermed i stadig konkurrence med hinanden om de mest kompetente medarbejdere. Dermed bliver forskellige tilbud til medarbejderne en konkurrenceparameter i kampen om at fastholde nuværende og rekruttere fremtidige medarbejdere. Undersøgelsen falder i tre dele: 1. Den første del kortlægger praksis mht., hvad der er populært, og hvad der er mindre populært. Om sundhedsordningerne har virket efter hensigten afdækkes også her. 2. Den andel del belyser ledernes holdninger til sundhedsfremme på arbejdspladsen. 3. Endelig kortlægges lederens egen sundhed i den tredje del. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 986 ledere. Selve spørgerammen er udviklet i et samarbejde med Helse. 2. Sammenfatning Første del Undersøgelsens første del viser, at så godt som alle virksomheder (96 pct.) har en eller flere af de sundhedsfremmende ordninger, som der er spurgt til. Hvis man deler op efter virksomhedsstørrelse, målt i antal ansatte, ses det, at det er de store virksomheder, som har flest sundhedsordninger. Det er sygeforsikringer, gratis frugt, rygestopkurser og sund kantinemad, der er blandt de mest populære ordninger. Der kan især konstateres vækst i rygestopkurser. Af initiativer, der overvejes at indføre, er det især forebyggende helbredsundersøgelser og stressrådgivning. Initiativerne iværksættes især ud fra et ønske om at øge medarbejdertilfredsheden samt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Men der er også fokus på at nedbringe sygefraværet. 2

3 Lederne vurderer i høj grad, at de sundhedsfremmende aktiviteter har en positiv indflydelse. De mest markante resultater angår øget motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne, samt evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere altså de samme faktorer som lederne anså for de vigtigste årsager til at indføre ordningerne. Med andre ord har initiativerne vist sig at virke efter hensigten. Anden del Undersøgelsens anden del indeholder ledernes holdninger til sundhedsledelse. Knap 85 pct. overvejende enige i, at sundhed bør være et element i personalepolitikken. Sundhed opfattes som en sag, som virksomheden kan blande sig i. Der er overvældende enighed om, at det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet. Heri erklærer over 90 pct. sig i høj grad enige eller i nogen grad enige. Halvdelen af lederne er i høj grad enige eller i nogen grad enige i, at den enkelte medarbejder skal belønnes ved lavt sygefravær. Der er marginalt flere, der mener, at det er afdelingen, der skal belønnes i stedet for den enkelte medarbejder. Til gengæld er der væsentlig lavere opbakning til synspunktet om, at lederen også skal belønnes, hvis hans/hendes medarbejdere har lavt sygefravær. 66 pct. har haft en samtale med en medarbejder pga. stress og 57 pct. har haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for meget sygefravær. 40 pct. har en eller flere gange henvist en medarbejder til psykolog. Hver tredje leder (32 pct.) har indenfor de sidste tre år en eller flere gange afskediget en medarbejder på grund af for højt sygefravær. Hver tiende (11 pct.) har indenfor de sidste tre år en eller flere gange afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug. Resultaterne viser tydeligt, at rigtig mange ledere tager deres ledelsesansvar alvorligt og afholder de nødvendige samtaler, hvor der er behov, selvom de bevæger sig inden for et vanskeligt område med indbyggede etiske dilemmaer og potentielle konflikter. Der er således tale om en svær balancegang. Men holdninger og handlinger synes at gå hånd i hånd. Tredje del Undersøgelsens tredje del omhandler lederens egen sundhed. Her ses det, at ledernes sundhed er i top. Der er ingen forskelle på mænd og kvinder i den sammenhæng. På spørgsmålet om lederens fysiske form svarer hele 84 pct., at den er enten god eller nogenlunde. Hele 53 pct. angiver, at deres helbred alt i alt er enten fremragende eller vældig godt. 3

4 Lederne er fysisk aktive i deres fritid enten ved motion eller havearbejde. Hver fjerde dyrker motionsidræt eller har tungt havearbejde mindst 4 timer hver uge, og hver tredje dyrker lettere motion mindst fire timer pr. uge. Der er færre ledere, der ryger dagligt end landsgennemsnittet. Således har knap 80 pct. af de adspurgte ledere oplyst, at de er ikke-rygere. Over halvdelen (57 pct.) angiver, at de lever sundere end for 3 år siden. Der er 40 pct., som mener, at deres sundhed er uændret i forhold til for 3 år siden. 3. Undersøgelsens resultater og effekter Figur 1. Hvilke sundhedsfremmende ordninger tilbydes i dag eller overvejes? Sygeforsikringer Gratis frugt Rygestop Sund mad f.eks. i kantine Psykologisk rådgivning Motions- eller idrætstilbud Alkoholafvænning Vaccinationstilbud Massage Stressrådgivning Forebyggende helbredsundersøgelser Kostvejledning Rådgivning om livsstil/sundhed Andre Tilbydes i dag Overvejes Figur 1 viser, at sundhedsfremmende ordninger i høj grad har vundet indpas på de danske virksomheder. Det er sygeforsikringer, gratis frugt, rygestopkurser og sund mad i kantinen, som er blandt de mest udbredte sundhedsfremmende ordninger. Således er der 64 pct. af virksomhederne, der tilbyder sygeforsikringer til deres medarbejdere, der betyder, at de kan blive behandlet hurtigt. Sammenlignet med 2003 var tallet blot 36 pct., så der kan konstateres en betydelig stigning. Gratis frugt er ligeledes meget udbredt, idet 61 pct. af virksomhederne har en sådan ordning. Også rygestopkurser er udbredte, hvor 56 pct. af virksomhederne tilbyder sådanne til deres medarbejdere. Der er tale om en kraftig vækst i brugen af rygestopkurser, idet det tilsvarende tal var 20 pct. i 2003 altså en stigning på 36 procentpoint. 4

5 Forklaringen kan bl.a. findes i den almindelige anerkendelse af retten til et røgfrit miljø, som også kommer til udtryk i den nye rygelovs regler om, hvor det er tilladt at ryge. Alt andet lige vil efterspørgslen efter rygestopkurser øges, når det bliver mere restriktivt, hvor der må ryges. Udviklingen er den samme for frugtordninger, hvor kun 42 pct. af virksomhederne tilbød det i 2005 mod 61 pct. i Det bemærkes, at hver tredje virksomhed tilbyder stressrådgivning, hvilket nok er et resultat af opmærksomheden om problemets omfang og konsekvenserne heraf. Figur 1 viser også, hvilke initiativer, der overvejes. Her er det især stressrådgivning, der overvejes i knap 10 pct. af virksomhederne. Også forebyggende helbredsundersøgelser påtænkes i 8 pct. af virksomhederne. Resultaterne afspejler samfundets aktuelle fokus på de skadelige konsekvenser af stress og gevinsterne ved forebyggelse. Endelig overvejes massage i 7 pct. af virksomhederne Udbredelse af sundhedsordninger målt på virksomhedsstørrelse Figur 2. Antal sundhedsordninger opdelt på virksomhedsstørrelse Alle A n t a l a n s a t t e Over Under Antal ordninger Så godt som alle virksomheder (96 pct.) har en eller flere af de sundhedsfremmende ordninger, som der er spurgt til, jf. figur 2. Hvis man deler op efter virksomhedsstørrelse, målt i antal ansatte, ses det, at det især er de små virksomheder, som halter bagefter. Hver fjerde virksomhed (26 pct.) med under 10 ansatte har ingen sundhedsfremmende ordninger, og hver fjerde (23 pct.) af de små virksomheder har mere end tre ordninger. For de store virksomheder med over 500 ansatte er billedet nærmest omvendt. Under 1 pct. har slet ingen sundhedsfremmende ordninger og næsten halvdelen (46 pct.) af de store virksomheder har mindst syv af disse ordninger. 5

6 3. 2. Årsager bag indførsel af sundhedsfremmende ordninger Figur 3: Hvad havde indflydelse på beslutningen om at indføre de sundhedsfremmende ordninger, der er på virksomheden? Medarbejdertilfredsheden Fastholde medarbejdere Attraktiv for ansøgere Sygefravær Image Produktivitet Stress Medarbejderønske Andet Ubesvaret Ved ikke Ingen betydning Lille betydning Mindre betydning Stor betydning Figur 3 viser, at de væsentligste årsager til at indføre sundhedsfremmende ordninger er ønsker om at øge medarbejdertilfredsheden samt at fastholde og tiltrække medarbejdere, mens det i noget mindre grad sker, fordi medarbejderne udtrykker ønske om disse ordninger eller for at nedsætte stress eller øge produktiviteten. Således svarer 72 pct., at det har stor betydning at kunne øge medarbejdertilfredsheden. Tilsvarende svarer 65 pct., at de er indført for at fastholde medarbejdere. Men der er også fokus på at nedbringe sygefraværet, hvor 56 pct. angiver det som af stor betydning for ordningernes indførsel. Samlet set kan der ikke peges på én enkelt motivationsfaktor, men en mangfoldighed af årsager bag beslutningen om at indføre ordningerne. Der er således ikke meget store forskelle på svarene om, hvilke forhold der har været tillagt større eller mindre betydning. Resultaterne ovenfor afspejler den arbejdsmarkedspolitiske situation, hvor der er knaphed på arbejdskraft i nogle sektorer. Tilbud om sundhedsfremmende ordninger bliver således brugt som et konkurrenceparameter blandt flere andre som f.eks. løn og andre personalegoder. 6

7 Figur 4: Hvilke forhold er årsag til, at der ikke er (endnu flere) sundhedsfremmende ordninger? Ikke prioriteret For dyrt Ingen ønsker Sundhedstilstand god nok Privat sag Andet Ubesvaret Ved ikke Ingen betydning Lille betydning Mindre betydning Stor betydning Figur 4 viser, at årsagen til, at der ikke er flere sundhedsfremmende ordninger på virksomhederne er især, at det skubbes til side, fordi der er andre opgaver af højere prioritet (30 pct.). At det er for dyrt angives af 28 pct. Endelig angiver 21 pct., at det ikke har været et ønske fra hverken medarbejdere eller ledere. Der er færre, der begrunder det med, at den generelle sundhedstilstand er god nok, idet kun 15 pct. peger på en sådan forklaring. Et interessant resultat er også, at blot 15 pct. henviser til, at den enkeltes sundhed er en privat sag som årsag til, at der ikke er (endnu flere) sundhedsfremmende ordninger. Hovedparten af lederne vurderer således, at de etiske overvejelser ikke er en barriere for virksomhederne med hensyn til at beskæftige sig med medarbejdernes sundhed. 7

8 3.3. Opbakning til sundhedsfremmende ordninger. Figur 5: Er der opbakning til virksomhedens sundhedsfremmende ordninger blandt: Topledelsen 2008 Mellemlederne 2008 De øvrige medarbejdere I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 6: Er der opbakning til virksomhedens sundhedsfremmende ordninger 2005 og 2008 blandt: Topledelsen 2008 Topledelsen 2005 Mellemlederne 2008 Mellemlederne 2005 De øvrige medarbejdere 2008 De øvrige medarbejdere I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Medarbejdersundhed 2005, Ledernes Hovedorganisation. Figur 5 viser, at der generelt er opbakning til de sundhedsfremmende ordninger fra både topledelsen, mellemledere og øvrige medarbejdere. Der kan kun konstateres marginale forskelle mellem de tre grupper. Sammenlignet med et tilsvarende spørgsmål fra 2005 bemærkes det, at der er kommet væsentlig større opbakning til ordningerne fra mellemledere og øvrige medarbejdere, jf. figur 6. Således var der blandt mellemledere i høj grad opbakning på 56 pct. i 2008 mod 44 pct. i Tilsvarende var der blandt de øvrige medarbejdere i høj grad opbakning blandt 53 pct. i 2008 mod 32 pct. i

9 Konklusionen er, at der er en fælles interesse mellem ledelser og øvrige medarbejdere vedr. de sundhedsfremmende ordninger Initiativ til indførsel af ordningerne Figur 7: På hvis initiativ er de enkelte sundhedsfremmende ordninger indført? Sygeforsikringer Helbredsundersøgelser Stressrådgivning Kostvejledning Alkoholafvænning Sund mad f.eks. i kantine Psykologisk rådgivning Gratis frugt Rygestop Rådgivn. livsstil/sundhed Vaccinationstilbud Massage Motions- eller idrætstilbud Andre I alt Topledelsen Mellemlederne Medarbejderne Fælles Ved ikke/andet Mange ved ikke, hvem der har taget initiativ til de sundhedsfremmende ordninger. Samlet set svarer 45 pct. ved ikke / andet jf. figur 7. Hvad angår massage og motions- eller idrætstilbud er der tale om over 70 pct. Den manglende viden kan dels skyldes, at baggrunden for ordningernes oprindelse er ukendt dels, at beslutningen ligger langt tilbage i tiden. Ser man på de besvarelser, hvor baggrunden er kendt, er der omtrent lige så mange ordninger, der er indført efter topledelsens initiativ, som der i alt er indført efter initiativ fra mellemledere, personale eller fælles (26 pct. overfor 28 pct.). Sygeforsikringer og forebyggende helbredsundersøgelser indføres primært på foranledning af topledelsen. De emner, som oftest er indført på foranledning af medarbejderne og i fællesskab, er vaccinationstilbud, rådgivning om livsstil/sundhed og alkoholafvænning. 9

10 3. 5. Resultater af virksomhedens sundhedsfremmende ordninger Figur 8: Vurderer du, at virksomhedens sundhedsfremmende ordninger har en positiv indflydelse på: Motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne At gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere At fastholde medarbejdere Bedre image og brand Lavere sygefravær Øget produktivitet Mindre stressede medarbejdere At skabe højere tilbagetrækningsalder for medarbejderne I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Et centralt spørgsmål er selvsagt, om de sundhedsfremmende ordninger har virket efter hensigten i praksis. Figur 8 viser, at lederne i høj grad vurderer, at de sundhedsfremmende aktiviteter har en positiv indflydelse. De mest markante resultater angår øget motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne, samt evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere altså de samme faktorer som lederne anså for de vigtigste årsager til at indføre de sundhedsfremmende ordninger. Med andre ord har tiltagene vist sig at virke efter deres hensigt. Således angiver knap 70 pct., at det i høj grad eller i nogen grad har haft en positiv indflydelse på motivationen og arbejdsglæden blandt medarbejderne. Med hensyn til at gøre virksomheden attraktiv overfor potentielle ansøgere er der 67 pct., som mener, at det har haft en positiv effekt. Der er 66 pct., som angiver, at det har haft en positiv effekt på fastholdelsen af medarbejdere. De høje tal indikerer, at sundhedsfremme indgår i det strategiske HR-arbejde på landets arbejdspladser, hvor det indgår i virksomhedens strategi. Også sygefraværet er blevet nedbragt er vurderingen, idet knap 60 pct. har angivet det som gevinster ved deres sundhedsfremmende ordninger. 10

11 4. Holdninger til sundhedsledelse grænser, rettigheder og konsekvenser Figur 9: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet Sundhedsfremmende ordninger skal kun indføres i det omfang det giver et positivt økonomisk resultat for virksomheden I høj grad enig I nogen grad enig I mindre grad enig Slet ikke enig Undersøgelsens anden del belyser lederens holdninger til sundhedsledelse med hensyn til grænser, rettigheder og konsekvenser. Der er overvældende enighed om, at det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet. Heri erklærer 96 pct. sig i høj grad enige eller i nogen grad enige, jf. figur 9. Hovedparten af lederne (70 pct.) mener, at sundhedsfremmende ordninger skal indføres selv om, at de ikke giver et positivt økonomisk resultat for virksomheden. Der er således andre overvejelser end snævre økonomibetragtninger, der gør sig gældende. Figur 10: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? Sundhed bør være et element i virksomhedens personalepolitik Som leder vil jeg fortrinsvis ansætte personer med en sund livsstil Som leder bør jeg indarbejde sundhedsdimensionen i medarbejdersamtaler Som leder bør jeg påtale usund livsstil hos den enkelte medarbejder for at forebygge sygefravær Sundhed er en privat sag, som virksomheden ikke skal blande sig i Usund livsstil der f.eks. medfører forhøjet sygefravær eller nedsat produktivitet bør være en fyrings-/afskedigelsesgrund I høj grad enig I nogen grad enig I mindre grad enig Slet ikke enig Figur 10 viser, at godt 80 pct. er overvejende enige i, at sundhed bør være et element i virksomhedens personalepolitik. Sundhed opfattes igen som et emne, som virksomheden kan blande sig i, jf. også figur 4. Kun godt 5 pct. angiver, at de i høj grad er enige i, at sundhed er en privat sag, som virksomheden ikke skal blande sig i. 11

12 Det ser ud som om sundhedsledelse indgår i personalepolitikken ved at inddrage det i medarbejdersamtaler og i rekrutteringen af nyansatte. Således er 55 pct. enige i, at de bør indarbejde sundhedsdimensionen i medarbejdersamtaler, ligesom 60 pct. fortrinsvis vil ansætte personer med en sund livsstil, jf. figur 10. Man må gå ud fra, at ledere overvejende ansætter medarbejdere ud fra deres faglige kvalifikationer, personligheder, kemi mv. Men i tilfælde af, at der f.eks. er to lige fagligt kvalificerede ansøgere, kan det tænkes at lade forhold som livsstil og sundhed indgå i vurderingen. Figur 11: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? Vigtigt at så mange som muligt deltager Som leder bør jeg selv aktivt benytte de sundhedsfremmende ordninger Deltagelse skal være en ret og ikke en pligt for medarbejderne Hav nøglemedarbejdere, der kan hjælpe med at igangsætte initiativer I høj grad enig I nogen grad enig I mindre grad enig Slet ikke enig Ikke overraskende mener lederne, at det er vigtigt, at så mange medarbejdere som muligt deltager i virksomhedens sundhedsfremmende ordninger. Formålet med ordningerne er naturligvis, at de reelt bliver benyttet, så f.eks. etablerede motionsrum ikke står tomme hen, når nyhedens interesse har fortaget sig. Men brugen heraf skal ske på frivillig basis. Deltagelse i sundhedsfremmende ordninger skal således være en ret og ikke en pligt, mener et betydeligt flertal på 86 pct. Samtidigt er det holdningen, at de som ledere selv aktivt bør benytte de sundhedsfremmende ordninger. Således svarer mere end 90 pct., at de som ledere selv aktivt bør benytte tilbuddene, jf. figur 11. Dette synspunkt opnår langt højere opbakning end at lade nøglemedarbejdere igangsætte aktiviteter overfor de medarbejdere, der har en usund livsstil. 12

13 Figur 12.: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? Afdelingen/teamet skal belønnes hvis de har lavt sygefravær Den enkelte medarbejder skal belønnes hvis vedkommende har lavt sygefravær Som leder skal jeg belønnes hvis mine medarbejdere har lavt sygefravær I høj grad enig I nogen grad enig I mindre grad enig Slet ikke enig Figur 12 viser, at halvdelen af lederne (48 pct.)i høj grad eller i nogen grad er enige i, at den enkelte medarbejder skal belønnes ved lavt sygefravær. Der er marginalt flere, der mener, at det er afdelingen, der skal belønnes i stedet for den enkelte medarbejder. Til gengæld er der væsentlig lavere opbakning til synspunktet om, at lederen også skal belønnes, hvis hans/hendes medarbejdere har lavt sygefravær Lederens handlinger i forhold til enkelte medarbejdere Figur 13. Har du i dit nuværende job inden for de seneste tre år: Bedt en medarbejder om at tabe sig Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt alkoholforbrug Henvist en medarbejder til psykolog Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om stress Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt sygefravær Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Efter at have kortlagt ledernes holdninger til en række spørgsmål, er det også relevant at belyse, om der er handlinger bag deres holdningstilkendegivelser i forhold til enkelte medarbejderes sundhed, jf. figur 13. Her har 66 pct. en eller flere gange haft samtaler med en medarbejder, der handlede om stress. Lidt over halvdelen (57 pct.) af lederne har haft en eller flere samtaler med en medarbejder pga. for højt sygefravær. 40 pct. har en eller flere gange henvist en medarbejder til psykolog. Disse resultater viser, at rigtig mange ledere tager deres ledelsesansvar alvorligt og afholder de nødvendige samtaler, hvor der er behov, selvom de bevæger sig inden for 13

14 et område med indbyggede muligheder for interessekonflikter. Så holdninger og handlinger synes at gå hånd i hånd. Figur 14: Har du i dit nuværende job inden for de seneste tre år: Afskediget en medarbejder på grund af overvægt Afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug Afskediget en medarbejder på grund af stress Afskediget en medarbejder på grund af for højt sygefravær Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Figur 14 viser, at hver tredje leder (34 pct.) inden for de sidste tre år en eller flere gange har afskediget en medarbejder på grund af for højt sygefravær. Hver tiende (11 pct.) har indenfor de sidste tre år en eller flere gange afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug Håndtering af medarbejders helbredsproblemer/dårlig sundhed/livsstil? Figur 15: Føler du dig klædt på til som leder at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejders helbredsproblemer/dårlig sundhed/livsstil? Ved ikke/ubesvaret 2 Slet ikke 5 I høj grad 14 I mindre grad 25 I nogen grad 54 Centralt er også, om den enkelte leder har de nødvendige redskaber til at tackle de problemer, der kan opstå med en medarbejderes helbredsproblemer eller dårlig sundhed/livsstil, jf. figur 15. Her svarer 30 pct., at de i mindre grad eller slet ikke er klædt på til at takle mulige problemer. Tallet dækker over kompleksiteten af opgaverne. 14

15 5. Lederens egen sundhed Figur 16: Hvordan opfatter du din fysiske form? Nogenlunde 41,4 God 41,7 Andet 5,6 Virkelig god 11,3 Dårlig 5,4 Meget dårlig 0,2 Undersøgelsens sidste og tredje del angår lederens egen sundhed. Det er valgt, fordi den enkelte leder har en funktion i forhold til, hvordan den enkelte medarbejder håndterer jobbet og balancen mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. På spørgsmålet om lederens fysiske form svarer hele 83 pct., at den enten er god eller nogenlunde, jf. figur 16. Lederne er således meget sunde i deres egne vurderinger, når der måles på deres fysiske form. Figur 17: Hvordan vurderer du dit helbred alt i alt? Mindre godt 3 Fremragende 12 Godt 44 Vældigt godt 41 Konklusionen bekræftes ved det generelle spørgsmål om, hvordan lederen vurderer sit helbred alt i alt, jf. figur 17. Her angiver 53 pct., at det enten er fremragende eller vældig godt. Kun 3 pct. svarer mindre godt. Med disse resultater må ledernes sundhed siges at være i top. 15

16 Figur 18: Hvilke fysiske aktiviteter har du i fritiden? Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 4 Dyrker motionsidræt eller har tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge 25 Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge 31 Har lettere motion, cykler eller spadserer mindre end 4 timer pr. uge 33 Læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Der er også spurgt mere konkret ind til, om ledere har fysiske aktiviteter i deres fritid i figur 18. Heraf fremgår det, at hver fjerde dyrker motionsidræt eller har tungt havearbejde mindst 4 timer hver uge. Hver tredje dyrker lettere motion mindst fire timer pr. uge Rygning Figur 19: Ryger du? Over 15 (7) Under 15 (9) Festryger (6) Nej (78) Knap 80 pct. af de adspurgte ledere oplyser, at de er ikke-rygere. 7 pct. oplyser, at de ryger over 15 cigaretter om dagen og 9 pct. ryger under 15 cigaretter, og endelig er 6 pct. festrygere. På den baggrund kan det konkluderes, at der er lidt færre rygere blandt ledere end landsgennemsnittet, idet 23,9 pct. af voksne danskere ryger dagligt 1. 1 Undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen,

17 5.2. Stress Figur 20: Føler du dig stresset? I nogen grad 37 I ringe grad 39 Andet 8 Slet ikke 16 I høj grad 7 I meget høj grad 1 Den megen fokus på stress og de skadelige konsekvenser heraf, behandles også i undersøgelsen, da der er valgt at spørge, om lederens oplevelse heraf. Her har 8 pct. angivet, at de i høj grad eller eller i meget høj grad føler sig stressede. Tallene stemmer i alt væsentligt overens med resultaterne fra Den stressede leder, specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer Der ses altså ikke en vækst i ledernes egen oplevelse af at være stresset fra 2005 til i dag. Resultaterne indikerer, at ledere kan håndtere arbejdspresset mv. uden, at mange har en oplevelse af stress over det Brug af sundhedsfremmende ordninger Figur 21: Bruger du selv din virksomheds sundhedsfremmende ordninger? Ja, alle Ja,de fleste/mange Kun de færreste Nej ingen Ved ikke/ikke relevant 17

18 Med ledernes funktion som rollemodeller og den deraf afledte store opmærksomhed om dem, er det naturligvis ikke uden betydning, om de selv deltager i virksomhedens sundhedsfremmende ordninger. Her er der 12 pct., som bruger dem alle, og 44 pct. der bruger de fleste eller mange af ordningerne. Hovedparten (56 pct.) støtter således op ved selv at være storforbrugere af ordningerne Betydning af virksomhedens sundhedsfremmende indsats for lederens sundhed. Figur 22: Oplever du, at virksomhedens sundhedsfremmende indsats har haft positiv betydning for din egen sundhed? Ja i høj grad positiv I nogen grad positiv Hverken positiv eller negativ 1 Ja, men negativ 13 Ved ikke På spørgsmålet om virksomhedens sundhedsfremmende ordninger har haft en positiv effekt på lederens egen sundhed svarer 44 pct. at, det i høj grad eller i nogen grad har haft en positiv betydning, jf. figur 22. Der er dog lige så mange, som angiver, at effekten hverken har været positiv eller negativ. Resultatet kan skyldes, at ledere dyrker deres sundhed i en grad, der er uafhængigt af, om der findes sundhedsfremmende ordninger på deres respektive virksomheder eller ej. 18

19 5.5 Udviklingen i lederens sundhed Figur 23: Lever du generelt, også udenfor arbejdspladsen, sundere end for 3 år siden? Meget sundere Lidt sundere Uændret 3 Lidt mindre sundt 0,3 0,4 Meget mindre sundt Ved ikke For at vurdere, om det er sket en udvikling i lederens sundhed, er der spurgt, om den enkelte leder lever sundere også uden for arbejdspladsen end for 3 år siden, jf. figur 23. Heraf fremgår det, at over halvdelen (57 pct.) angiver, at de lever sundere end for 3 år siden. Der er 40 pct., som mener, at deres sundhed er uændret i forhold til for 3 år siden. Sammenfattende kan der konkluderes, at lederne er konsistente, når deres holdninger sammenholdes med deres handlinger. Det gælder dels i forhold til at tage ansvar over for de medarbejdere, der har sundhedsproblemer, dels i forhold til selv at være sunde ledere. Ledernes holdninger udmønter sig således i en adfærd, der stemmer godt overens. 19

20 20

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser

Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005 Januar 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Sygefravær i danske virksomheder

Sygefravær i danske virksomheder Sygefravær i danske virksomheder MMM, februar 2012 1 Mange virksomheder arbejder målrettet på at modvirke sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværet koster hvert år milliarder i tabt arbejde, og især

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse ESB-netværket Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S MEDARBEJDERMÅLINGER KUNDEMÅLINGER BRUGERTILFREDSHEDSMÅLINGER ACT

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere