over sø & land 2050 struktur- & Helhedsplan Udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune af GBL
|
|
- Ingeborg Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 over sø & land 2050 struktur- & Helhedsplan Udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune af GBL
2
3 3 over sø & land 2050 struktur- & helhedsplan for Over sø & land Udarbejdet for: Tarup-Davinde I/S, Odense kommune & faaborg-midtfyn kommune udarbejdet af: gbl gruppen for by og landskabsplanlægning aps DECEMBER 2009 Kortmateriale udlånt af: odense kommune og faaborgmidtfyn kommune lay-out: GBL gruppen for by og landskabsplanlægning aps
4 4 Indholdsfortegnelse Formål og hovedpunkter 5 vision & strategi 6 Friluftslivets udvikling & betydning 7 mulige aktiviteter & funktioner i over sø & land 8 Stedet 9 Skalaforhold 11 Områdegrænse & udfordringer 13 nuværende karakter 15 virkemidler 18 hovedgreb 19 Principper for høje 23 Principper for søbredder 25 principper for stier 27 PRINCIPPER FOR naturtyper 29 beskrivelse af delområder 30 Strategi for realisering 36 Referencer 38
5 5 Helhedsplanens Formål & hovedpunkter Denne helhedsplan er udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Planen skal danne grundlag for arbejdet med at udvikle hele området omkring landsbyerne Tarup, Davinde, Birkum og Sdr. Nærå til en regional rekreativ attraktion, og dermed udnytte områdets store potentialer. Helhedsplanen dækker et område fra Svendborgmotorvejen mod vest til kanten af Nyborg og Kerteminde kommuner mod øst. Området som helhedsplanen dækker, er i dag præget af 100 års grusgravning og af de søer der opstår hvor der graves. Omkring de ældre søer er i dag opstået et spændende plante- og dyreliv af stor naturmæssig betydning, der samtidig giver mange muligheder for sport og friluftsliv. Området har et enormt potentiale som fremtidigt, attraktivt rekreativt område både for borgere fra hele Fyn og for turister, som besøger øen. Da området har potentiale til at blive værdifuldt og storslået natur, skal der gøres en indsats for at opnå status som et attraktivt, rekreativt område af regional betydning. Denne struktur- og helhedsplan skal danne grundlag for dette arbejde. Visionen er at området skal være Fyns største sølandskab med naturværdier af høj kvalitet, som tiltrækker og motivere alle til et aktivt og varieret friluftsliv. Søerne og deres omgivelser er ejet af enten private lodsejere eller af Tarup-Davinde I/S. Hele området er ca ha hvoraf Tarup-Davinde I/S ejer ca. 200 ha. Disse 200 ha er offentlige tilgængelige og drives med naturskole, vandrestier, badestrand og mange andre aktiviteter. Tarup-Davinde I/S er et interessentskab med deltagerne Odense Kommune og Fåborg-Midtfyn kommune. Interessentskabets formål er i takt med den planmæssige udnyttelse af råstofforekomsterne at etablere og drive det størst mulige sammenhængende natur- og fritidsområde i Tarup-Davinde Grusgrave og omliggende arealer Med baggrund i denne helhedsplan kan Tarup-Davinde I/S planlægge hvilke områder de ønsker at opkøbe og udvikle. Desuden vil Helhedsplanen kunne understøtte de to kommunes arbejde med den overordnede kommune-og lokalplanlægning samt kvalificere de krav der fremover stilles i gravetilladelser. Samtidig skal helhedsplanen være med til at pege på, hvordan der skabes grundlag for et rekreativt område med regional betydning og hvilke funktioner og aktiviteter, der kan placeres i området. Derfor omfatter Helhedsplanen et større areal end Tarup-Davinde I/S planlægger at komme til at eje og drive. De arealer der ligger uden for Tarup-Davinde I/S nuværende interesse område er medtaget på baggrund af, at Region Syddanmark i sin råstofplan har udpeget nye områder med muligheder for grusgravning. Desuden ligger der også eksisterende naturområder uden for det nuværende interesseområde som det ville være en stor fordel med stier o.l. at kæde sammen så der er mulighed for at bevæge sig i endnu større rekreative friluftsområder. Dette åbner op for flere muligheder for området end der ligger i det nuværende interesse område. Det er ikke givet at disse potentialer og områder vil blive varetaget af Tarup-Davinde I/S. Det vil være op til de enkelte kommuner at tage stilling til hvordan man udnytter de muligheder der vises i Helhedsplanen. Planen arbejder således på to geografiske niveauer: 1) Det regionale niveau: som er hele Fyn, når der arbejdes med strategi for området. 2) Det lokale niveau: et område defineret og afgrænset på baggrund af en vurdering af de udlagte råstofområder i den nye råstofplan fra Region Syddanmark og dets relation til de omkringliggende landsbyer. Det lokale niveau er grundlag, når der arbejdes med selve helhedsplanen. Helhedsplanen indeholder tre hovedelementer: - Der præsenteres en vision for områdets udvikling og grundlaget herfor. - Der fremlægges en helhedsplan for området med nogle hovedgreb og områdebeskrivelser - Der peges kort på nogle strategier for realisering af planen.
6 6 vision & strategi Vision OVER SØ & LAND skal i fremtiden være det område på Fyn, hvor der er størst variation i mulighederne for forskellige former for natur, friluftsliv og rekreative fritidsaktiviteter. Derfor skal stedets unikke naturpotentiale i form af næringsfattige områder - både våde og tørre skal fastholdes, udvikles og formidles. OVER SØ & LAND skal være Fyns største sølandskab med plads til friluftsliv og leg. Sølandskabet skal tiltrække og være motiverende for et aktivt og varieret friluftsliv. Der skal skabes et stort rekreativt område med regional betydning, altså et område, der tiltrækker brugere fra hele det regionale niveau. Strategi Strategien for denne struktur- og helhedsplan tager udgangspunkt i den forudgående proces med strategiarbejde, borgerinddragelse og idéudvikling. Disse indledende arbejder har defineret en række indsatsområder osv., som med fordel kan overføres direkte på denne struktur- og helhedsplan. Det er målet, at der på lang sigt skal skabes en regional attraktion med besøgende pr. år. Leg og læring i naturen skal være et af omdrejningspunkterne for den fremtidige udvikling af området. Muligheden for bynære fritidsaktiviteter skal fremmes og samtidig skal der fokuseres på at pleje, bevare og fremme naturværdier i området. Den overordnede strategi er endvidere, at der skal etableres mere bynær skov, som kan være med til at forøge naturindholdet og fremme biodiversiteten i området. Samtidig skal tilgængelighed til og fra området forbedres og de interne forbindelser skal styrkes. OVER SØ & LAND set fra luften i 2008, billedet ændrer sig hele tiden pga. udviklingen af graveområderne (helhedsplanens afgræsning er vist med den hvide streg).
7 7 Friluftslivets udvikling & betydning 3 historiske strømninger Historisk set har fænomenet friluftsliv gennem tiden haft mange forskellige former og betydninger. Friluftslivet er gået fra at være en kulturform, som overvejende har været knyttet til fritiden til også at være en del af hverdagslivet. I dag er det desuden et begreb, som diskuteres i pædagogiske og akademiske kredse. Ifølge dr. phil.habil Henning Eichberg [Andkjær, 2005] har der historisk set været tre grønne bølger. Den første tendens indebar vandring, gymnastik og det romantiske landskab. Ungdomsvandring, grøn idræt og den brune hud prægede den anden og den tredje og nyeste omfatter new games, økobevægelsen, land art og livsstilsforbrug. Den første grønne bølge tog fart i 1770 erne, hvor folk begyndte at vandre i landskabet og ved kysterne. Samtidig blev svømning og gymnastik populære som fritidsaktiviteter. Tiden var præget af det romantiske natursyn. På den måde blev stemningen i naturen, landskabet og historien omdrejningspunktet for friluftslivet. Søren Andkjær beskriver at undersøgelser har bekræftet at organisering eller mangel på samme, har stor betydning for de normer og værdier formidles i friluftslivet. Ud fra dette opstiller han tre teser om friluftslivets tendenser i forhold til organiseringen. Teserne kan illustreres som figuren her til venstre. Dette understøtter en tanke om, at der i OVER SØ & LAND skal være rum til friluftsliv, der er organiseret på forskellig vis. Befolkningens adfærd samt ønsker og behov omkring friluftsliv er et vigtigt udgangspunkt for formulering af en friluftspolitik. Inden for de seneste år er der lavet en række danske undersøgelser af friluftslivets karakter og ønsker til områder. Der gives her et ekstrakt af relevante undersøgelser i forhold til de opstillede indsatsområder. Gennemgangen omfatter både den almindelige brug af det Marked åbne land/naturen samt den organiserede Civil samfund brug. Det nærrekreative gives desuden en selvstændig - Udfordringer & risiko gennemgang som et af fokusområderne - Det sociale for politikken. - Aktiviteter & teknik - basis-friluftsliv - Personlig udvikling/team - Demokratisk dannelse - Instruktion/autoritet - Vejledning Friluftsliv i det åbne land og i skovene Den anden bølge opstod i forbindelse med de nye impulser, der kom frem i årene omkring På det tidspunkt begynder ungdomsbevægelser at samles omkring friluftsaktiviteter som f.eks. spejder- og vandrebevægelsen, og hermed sker der en ændring i friluftslivet. Lejrliv, bål, sang og dans blev en naturlig del af friluftslivet. Boldspil, løb, fiskesport og terrænsport blev i denne periode også en del af friluftslivet. Der blev etableret friluftsskoler og feriekolonier i det grønne. I den tredje bølge fra 1970 erne og frem har friluftslivet udviklet sig i flere retninger, enten kendetegnet ved det enkle friluftsliv eller et mere teknisk friluftsliv, sidstnævnte omfatter eksempelvis mountainbike, surf, paintball osv. Samtidig er der opstået en strømning omkring økologi, sundhed og velvære i forbindelse med friluftslivet. Opmærksomheden rettes nu på behovet for at beskytte naturen, samtidig med at de grønne aktiviteter ekspanderer. 3. Generelle informationer 3.1 Generelle ønsker/behov til friluftslivet Befolkningens adfærd samt ønsker og behov omkring friluftsliv er et vigtigt udgangspunkt for formulering af en friluftspolitik. Inden for de seneste år er der lavet en række danske undersøgelser af Diagrammet friluftslivets herunder karakter viser og hvorledes ønsker til naturen områder. og landskabet Der er en del af den gives danske her befolknings et ekstrakt fritidsaktiviteter. af relevante undersøgelser Diagrammet er i et udtryk for hvor mange forhold procent til de af opstillede den voksne indsatsområder. danske befolkning Gennemgangen omfatter mindst én både gang den om året almindelige [Kilde: Frank brug Søndergård af det Jensen der benytter de nævnte fritidstilbud 1998, Friluftsliv i det åbne land 1994/95 udgivet af Skov & Landskab]. åbne land/naturen samt den organiserede brug. Dette underbygger vigtigheden af, at etablere et rekreativt område i OVER SØ Det & LAND nærrekreative af regional gives betydning, desuden hvor en beboerne selvstændig på Fyn får adgang til fritidstilbud gennemgang som natur/landskab som et af fokusområderne & skov. for politikken. Stat 3. Generelle informationer Friluftsliv i det åbne land og i skovene - Natur & miljø - Kulturen & landskabet (Natur)vejleder/instruktør Generelle ønsker/behov Befolkningens til friluftsmæssige friluftslivet anvendelse af skove Befolkningens friluftsmæssige anvendelse af skove og andre naturområder uden for byerne samt ønsker og behov er belyst i en række undersøgelse og andre naturområder uden for byerne samt ønsker og behov er belyst i en række undersøgelse lavet af Forskningscenter for Skov og Landskab: Frank Søndergaard Jensen: Friluftsliv i det åbne Fritidstilbud land 1994/95, Forskningsserien nr. 25, Hørsholm 1998, Naturen/landskabet Frank Søndergaard Jensen & Niels Elers Skoven Koch: Friluftsliv Stranden i skovene 1976/ /94, Forskningsserien Bibliotek 55 nr. 20, Hørsholm 1997, og Biograf 45 Frank Søndergaard Jensen: Friluftsliv 37 i 592 skove 38 og andre naturområder, Skovbrugsserien nr. 32, Teater 31 Hørsholm Kunstmuseum/udstilling Øvr. museer/udstillinger Koncert (pop/rock) Koncert (klassisk) Opera 5 15 Fritidstilbud Borgernes brug Ballet af det 4 åbne land og skovene Undersøgelserne viser, 0 at naturen 20 er overordentlig % populær. Ca. 96 % af den voksne danske befolkning Figur har inden for det sidste år været på tur i naturen/landskabet om året mindst en gang. Ca. 60 % har Figur Andel af den voksne befolkning der har benyttet de nævnte fritidstilbud mindst én gang Kilde: været Jensen af sted Friluftsliv inden i det åbne for land den 1995/95. sidste Forskningsserien uge (figur 3.1.1). nr. 25. Forskningscenteret for skov & landskab Hørsholm, 1998 (s 25) Skov og strand besøges i størst antal, men også marker, søer og enge modtager mange besøg Naturen/landskabet Skoven Stranden Diagrammet Bibliotek herunder afspejler antallet af besøgende 55 i de enkelte natur-/ landskabstyper Biograf i 1994/95. I gruppen andet 45 indgår typer som: ø, fjord, Kunstmuseum/udstilling herregård, ås, bakke, fredet område, 37 golfbane, råstofområde mm. [Kilde: Øvr. museer/udstillinger 38 Frank Søndergård Jensen 1998, Friluftsliv i det åbne land 1994/95 Teater 31 udgivet af Skov & Landskab]. Dette understøtter at der i dele af OVER SØ Koncert (pop/rock) 19 Koncert & LAND (klassisk) skal skabes skov eller skovagtig beplantning, da det er en af den 15 naturtyper Opera som dankerne 5 besøger mest. Ballet 4 Skov Strand/kyst Mark Sø Eng Hav Vandløb Mose Fortidsminde Hede Andet *) % Figur Andel af den voksne befolkning der har benyttet de nævnte fritidstilbud mindst én gang om året Kilde: Jensen Friluftsliv i det åbne land 1995/95. Forskningsserien nr. 25. Forskningscenteret for skov & landskab Hørsholm, 1998 (s 25) Besøgstal Udfordringer for planlægningen af friluftsrammer I følge Forskningscentret Skov & Landskab har friluftsliv og besøg i det grønne stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende. Mere end 95 % af den voksne befolkning er på en længere eller kortere tur i landskabet og naturen mindst én gang om året. Ca. 60 % har været afsted inden for den sidste uge. De nyeste beregninger fra Skov & Landskab viser, at skove og strande har henholdsvis ca. 75 og 54 millioner besøg hvert år. Særligt mange besøg har større, sammenhængende, offentligt ejede skov- og naturområder, samt enkelte privatejede arealer, som prioriterer at der findes rekreative muligheder i det pågældende område. Udviklingen går i retning af, at stadig flere danskere bor i byerne. samtidig vil der sikkert ske en større differentiering og mangfoldighed af friluftslivet, og der vil løbende opstå nye målgrupper og måder at bruge naturen på. Friluftslivet i skolen vil udvikles og der vil være fokus på sundhed og læring i friluftslivet. Markedet for kurser, teambuilding og adventure er voksende, samtidig med at mere ekstreme aktiviteter vinder frem. I fremtiden vil den uorganiserede brug af naturen formentlig også være i vækst [Andkjær, 2005] Millioner besøg Naturtypernes årlige antal besøg af den voksne befolkning i 1994/95. I gruppen Andet indgår svar som f.eks. Ø, fjord, herregård, ås, bakke, fredet område, golfbane, stisystemer, råstofområde Den historiske udvikling vidner om, hvor vigtigt det er, at der sikres store sammenhængende rekreattive områder og at der her skabes rammer for en lang række fritidsaktiviteter. Men det er også vigtigt at planlægge disse rekreative områder således, at brugernes mange forskellige interesser kan varetages. Derfor skal der også i planlægningen af OVER SØ & LAND fokuseres på en vis funktionsopdeling mellem de svært forenlige aktiviteter, men samtidig kan der også arbejdes med at koncentrere forskellige aktiviteter i de samme områder med henblik Aktiviteter på at skabe synergi i de enkelte dele af området. Gik en tur 67 Oplevede naturen/stedet 57 Luftede hund Kørte en tur i bil Studerede naturen/stedet Sad stille og spiste Cyklede en tur Var ude at bade/tog solbad Samlede bær, svampe m.m. Fotograferede 8 8 Løb en tur Var på arbejde Var ude og fiske Sejlede (ikke motorbåd) Sejlede (motorbåd) Overnattede i naturen Var på jagt Var på tur med naturvejleder Cyklede på mountainbike Var ude at ride ,8 Andet % Herunder kan man aflæse, hvilke forandringer der vil betyde hyppigere besøg, når man spørger Figur befolkningen [Kilde: Frank Søndergård Jensen 1998, Friluftsliv i det åbne Aktiviteter land 1994/95 ved det seneste udgivet besøg af i Skov naturen/landskabet & Landskab]. Dette understreger Andkjærs Kilde: Jensen fokuspunkt Friluftsliv omkring i det åbne variation land 1995/95. i tilbuddene Forskningsserien i et stort rekreativt område. nr. Hvilket 25. Forskningscenteret igen peger for på skov vigtigheden & landskab Hørsholm, af at der 1998 i (s OVER 37) SØ & LAND skabes et område dels med varierende natur- og landskabstyper, men også med rum til forskelligartede friluftsaktiviteter. Flere naturområder Renere strande Flere skove Flere snoede vandløb Renere søer Flere muligheder for at foretage rundture (til fods/på cykel) Bedre oplysninger om områdets muligheder Bedre færdelsmuligheder langs vandløb Flere engarealer Flere toiletter Flere områder hvor løse hunde er tilladt Etablering ag kunstige udsigtspunkter/kælkebakker Flere husdyr at se på Flere primitive lejrpladser Bedre færdelsmuligheder langs hegn/skel Bedre offentlig transport Bedre færdelsmuligheder over græsarealer Flere anlæg til sportsaktiviteter Særlige områder til mountainbike (cykler) Flere parkeringer Andet Ønsker til forandringer % Figur Procentdel der angiver, at den pågældende forandring vil betyde hyppigere besøg Kilde: Jensen Friluftsliv i det åbne land 1995/95. Forskningsserien nr. 25. Forskningscenteret for skov & landskab Hørsholm, 1998 (s 60) Undersøg styrelsens let blev b hvilket sv besøgend ger statss tensivt be skovdistri herunder på større Registreri ske områ rerne er s offentligt vate skov Befolkni skabet I friluftsu ønsker til man bad konkrete naturomr flere snoe foretage r meget hø parkering umiddelb forbedre (figur 3.1 niserede f Det næ område Den helt gelige grø boligomr undersøg Landskab grønne o Hørsholm parker, na kirkegårde Undersøg keltperso tioner me i Danmar te for vur ved størr
8 Mulige aktiviteter & funktioner i OVER SØ & LAND 8 Løberuter - orienteringsløb - maratonløb - Rideruter - Ridecenter - Traveture - Cykelruter - Tur i Bil - Fuglekiggertårn - Badesø - Fiskesøer - Triatlonrute - Søsport: Kaproning, joller, kajak, kano, vandcykler, fjernstyrede skibe, windsurfing - Tømmerflåde - Forhindringsbane over sø og land - Bueskydning - Klatring - Skibakke - kælkebakke - Scene + tribune koncerter og teater - Festplads - stor bålplads - Geologisk formidling - naturskole - Rulleskøjterute + bane - Dykker sø - Ferskvandscenter - Skydebane - Amfiteater - Udstillingsfaciliteter både inde og ude - Overnatningssteder: Primitiv lejr, lejrskole, spejderhytte, kurcenter, hotel, kursus/konferencefaciliteter - Drive in bio - Naturlegeplads med temaet over sø og land - Boldbaner: fodbold, håndbold, krolf, beachvolley, rundbold, petanque, tennis - Skoleskov/forsøgsskov + sø - Hundelufterskov + sti - Mountainbikerute - Dirt jump bane - Tree top walking - Labyrint i beplantning - Skattejagt - Golfbane - Minigolf - Fodboldgolf - Campingplads - Hytteby - Teltplads - Autocamperplads - Udkigstårne - badefaciliteter - sjaske/pjaskesø - udendørsmøbler - landart - guidede ture Fotos som illustrerer variation i aktiviteter og funktioner i friluftslivet i OVER SØ & LAND. Styrketrænings/Fitnessstationer
9 9 rekreative besøgsmål af regional betydning Fyns Hoved BOGENSE Enebærodde LANGESØ MIDDELFART KERTEMINDE STIGE Ø ODENSE NYBORG OVER SØ & LAND ASSENS RINGE SVANNINGE BAKKER Stedet OVER SØ & LAND er beliggende umiddelbart syd for Odense ved motorvejskrydset mellem Svendborgmotorvejen og motorvej E20. Der er i alt udlagt et areal på ca ha, hvor der kan graves grus. En forholdsvis lille del af arealet er færdiggravet, mens der på andre arealer er heftig graveaktivitet. På arealerne nærmest Svendborgmotorvejen er grusindvinding endnu ikke påbegyndt. Landskabet i området er mere eller mindre fladt uden markante bevægelser, derfor har den meget intensive grusgravning stor konsekvens for landskabets karakter. De forskellige graveformer efterlader forskellige spor i landskabet og fortæller i sig selv en del af vores kulturhistorie. I fremtiden skal OVER SØ & LAND være et rekreativt område af regional betydning, men for at dette kan blive en realitet, skal der i Tarup-Davinde I/S gøres en aktiv indsats for at planlægge og prioritere erhvervelsen af nye arealer. Synergien i OVER SØ & LAND skal findes i en kombination af varieret natur og stort udbud af muligheder for fritidsaktiviteter. OVER SØ & LAND har en karakter som peger i retningen af, at der også skal planlægges for at fremhæve det menneskeskabte landskab i dele af området. Områdets størrelse og beliggenhed taget i betragtning er det ikke urealistisk, at der på lang sigt kan være et årligt besøgstal mellem Men der er lang vej til målet da Tarup-Davinde I/S i dag kun ejer ca. 200 ha af området, arealerne ligger uafhængigt af hinanden, men fungerer hver især fint. Der mangler på nuværende tidspunkt en bedre visuel og fysisk sammenhæng mellem de allerede opkøbte områder. FÅBORG Oplandspotentiale Med en radius på 42 km, har Over Sø & Land et opland med ca indbyggere (hele Fyn undtagen Middelfart, som ligger mere end 42 km fra OVER SØ & LAND). En kortlægning af Fyns større, rekreative områder viser, at Over Sø & Land ligger i et område uden lignende besøgsmål som eksempelvis Langesø, Svanninge Bakker, Stige Ø, Fyns Hoved og Enebærodde (se fig. til højre). SVENDBORG Oplandspotentiale for OVER SØ & LAND Fyns Hoved BOGENSE Enebærodde LANGESØ MIDDELFART KERTEMINDE STIGE Ø Over Sø & Lands placering vil være en fordel i forhold til at tiltrække besøgende. Samtidig er det en fordel, at området som nærrekreativt område kan servicere mange af de omkringliggende lokalsamfund. Desuden er OVER SØ & LAND et langt større geografisk område end de ovennævnte ODENSE NYBORG OVER SØ & LAND ASSENS Med nærhed til Odense og med en god overordnet infrastruktur til og fra området har OVER SØ & LAND en central beliggenhed. Afstanden til Odense centrum fra OVER SØ & LAND er ca. 12 km. I en radius på 17 km fra OVER SØ & LAND bor der ca indbyggere. Til sammenligning bor der ca indbyggere indenfor en radius på 17 km fra Svanninge Bakker. Så alene det nære indbyggertætte opland og nærheden til Odense gør, at OVER SØ & LAND har et væsentligt potentiale for at øge antallet af besøgende. RINGE SVANNINGE BAKKER 12 km FÅBORG 17 km 42 km Antal indbyggere i kommunen SVENDBORG
10 10 Luftfotos taget i april 2009 af OVER SØ & LAND. Overordnede grønne strukturer I det fremtidige arbejde med planlægningen af rekreative forbindelser, biologiske korridorer og større sammenhængende naturområder i og omkring OVER SØ & LAND skal der være fokus på at styrke og understøtte de grønne/rekreative bånd, der løber gennem OVER SØ & LAND. De eksisterende registreringer i de to kommuneplanforslag 2009, så som naturkvalitetsplanen, beskyttede naturtyper og skovområder, danner fortsat grundlaget for den videre planlægning af de grønne korridorer. OVER SØ & LAND skal i fremtiden indgå som en naturlig del af naturkvalitetsplanen, men den videre planlægning skal sikre mulighed for, at forskellige aktiviteter med tilhørende servicefaciliteter kan indplaceres i OVER SØ & LAND. OVER SØ & LAND skal være et naturområde, men samtidig skal det også være et rekreativt område af regional betydning. anvendelse af området, som f.eks. stier med mulighed for gå- og rideture, og der skal gives plads til ro, afstressning og naturoplevelser med velfungerende levesteder for plante- og dyreliv. Samtidig skal den grønne struktur for OVER SØ & LAND rumme mulighed for mere organiseret friluftsliv, som sport og idræt. Gennem fysiske stiforbindelser skal OVER SØ & LAND forbindes med de omkringliggende byer (Højby, Odense, Langeskov; Ferritslev, Årslev osv.). Dette vil være med til at styrke de rekreative forbindelser til og fra OVER SØ & LAND og på den måde tiltrække og motivere borgere, foreninger, institutioner og turister til et aktivt og varieret friluftsliv. Den fremtidige grønne struktur i OVER SØ & LAND er fundamentet for en stor del af de omkringliggende byers friluftsliv og rekreative udfoldelsesmuligheder. Derfor skal OVER SØ & LAND indeholde muligheder for såvel organiserede, som uorganiserede aktiviteter. Der skal være plads til uorganiseret Illustrationen til højre beskriver en overordnet grøn struktur omkring OVER SØ & LAND. De grønne bånd er blevet til på baggrund af de eksisterende forhold som skov, vandløb osv. og ud fra eksempelvis eksisterende naturkvalitetsplaner m.m. De grønne bånd danner en grov struktur, som også sikrer grønne rekreative stiforbindelser mellem de større bystrukturer i området.
11 11 Skalaforhold For at opnå en forståelse for OVER SØ & LAND s skala, beskriver dette kapitel andre rekreative områders størrelse og besøgsintensitet. Her medtages både områder af regional betydning og områder med samme karakter. Områder der er udvalgt til sammenligning, er Svanninge Bakker (Naturskabt udflugtsmål nord for Faaborg), Stige Ø (omdannet affaldsdepot i Odense Fjord) og Hedeland (tidligere grusgravsområde ved Roskilde). Svanninge Bakker Svanninge Bakker er et ca. 520 ha stort offentligt tilgængeligt område i tilknytning til Arreskov sø ejet af Skov og Naturstyrelsen. Områdets terrænformationer er skabt af gletsjere under den sidste istid, og jordbunden er fortrinsvis sandet, hvorfor bakkerne gennem tiden hovedsageligt har været anvendt til græsning. I dag er store dele af området tilplantet med skov. I området findes flere forskellige naturtyper som eng, overdrev, løvskov, nåleskov, rørskov, mose, eng, vandhuller, søer og vandløb. Der findes mange forskellige planter og dyr i området. Derudover er området rigt på kulturhistoriske spor f.eks. i form af jorddiger og stengærder. Svanninge Bakker har ca besøgende om året. Der findes legeområder, bålsteder, lejrplads til primitiv overnatning i området og i nærheden findes en golfbane. Området er forsynet med gode stiruter rundt i bakkerne. Sammenlignet med OVER SØ & LAND er området noget mindre. Områdets herlighedsværdi og tiltrækningskraft skyldes de smukke naturskabte, storslåede bakkeformationer kombineret med en variation i naturtyper. OVER SØ & LAND kan endnu ikke betragtes som storslået natur, men derimod som et imponerende menneskeskabt landskab, som arealmæssigt er sammenlignelig med Svanninge Bakker. Stige Ø Stige Ø er et ca. 96 ha stort bynært natur- og fritidslandskab, beliggende i Odense Fjord. Stige Ø er et tidligere affaldsdepot, og omdannelsen er sat i gang som resultatet af en arkitektkonkurrence. Her skal på sigt etableres tumleplads, udflugtsmål, biotoper, sportsområde og meget mere. Øen byder på udsigtspunkter, legebase, kano- og kajaksejlads, mountainbikebane, fredede naturområder og et godt stisystem. Der findes ikke besøgstal for området endnu, da optællingen stadig er i opstartsfasen. Sammenlignet med OVER SØ & LAND er Stige Ø størrelsesmæssigt kun en brøkdel af Tarup-Davinde, men I kraft af sin bynære placering, må det forventes at øen får forholdsmæssigt mange besøgende. Mange af aktivitetstyperne på Stige Ø vil være sammenlignelige med OVER SØ & LAND. Målet for Stige Ø består i, at det skal være kendt som udflugstmål blandt Odenseanere og borgerne på Nordfyn og hver 10. indbygger i området skal have besøgt området i Hedeland Hedeland er et stort natur- og friluftsområde skabt efter mere end 100 års grusgravning. De lovmæssige krav om efterbehandling for grusgrave, der kom med den nye råstofslov, skabte idéen til at opbygge et genbrugslandskab - et stort unikt fritidslandskab for de mange, som flyttede vest og syd for København. Der blev udarbejdet en helhedsplan, efter hvilken Hedeland sideløbende med gravningen udvikles til et samlet naturpræget fritidsområde. Der er blevet skabt nye rammer for aktiviteter og fremtidige anvendelsesmuligheder i takt med efterbehandlingen. I Hedeland findes en række spændende og markante anlæg. Amfiteatret er en af de største attraktioner og bliver bl.a. brugt til opera, teater og koncerter. Teatret er opbygget efter det klassiske græske teater men i jordmaterialer, og der er plads til tilskuere. Desuden findes der i området en skibakke og vinterrasser med omkring vinstokke. I/S Hedeland er et offentligt selskab ejet af de 3 kommuner; Greve, Roskilde og Høje-Taastrup, som til sammen har et indbyggertal på ca Selskabet blev stiftet i 1978 og har til opgave gennem opkøb af ejendomme at planlægge, anlægge og drive det ca ha store område. Indtil 2007 har Hedeland opkøbt ca. 730 ha. Hedeland er under stadig udvikling, fordi der endnu i mange år vil være råstofindvinding i området. Efterhånden som de enkelte grave er blevet tømt for grus, forsøges arealerne erhvervet af I/S Hedeland. Typen af fritidsaktiviteter planlægges af I/S Hedeland, men aktiviteterne drives alle af selvstændige klubber og foreninger. Sammenlignet med OVER SØ & LAND er Hedeland størrelsesmæssigt direkte sammenligneligt. I Hedeland kommer der årligt ca besøgende på nuværende tidspunkt og området er endnu ikke færdigudviklet. Med tiden vil besøgstallet sandsynligvis være endnu højere. Aktivitets- og funktionsmæssigt vil OVER SØ & LAND også ligne Hedeland lidt, men en væsentlig forskel er alle søerne i OVER SØ & LAND, som giver muligheder for flere aktiviteter i forbindelse med vandelementet. Svanninge Bakker. Dirtjump på Stige Ø. Skibakken i Hedeland. Amfiscenen i Hedeland.
12 12 Svanninge bakker Stige Ø Hedeland Størrelse: Ca. 520 HA Antal besøgende: Ca Størrelse: Antal besøgende: Ca. 96 ha Ingen tal endnu Størrelse: Ca ha Antal besøgende: Ca Fodboldbaner Størrelse på 100 fodboldbaner (på 70 x 105 m): ca. 73 ha over SØ & LAND Størrelse: Ca ha graveområde inderste afgrænsning STØRRELSE på Hele området Ca HA Mål for Antal besøgende: Ca I dag antal besøgende: Ca
over sø & land 2050 struktur- & Helhedsplan Udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune af GBL
over sø & land 2050 struktur- & Helhedsplan Udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune af GBL over sø & land 2050 struktur- & HelHedsplan For over sø & land udarbejdet
Læs mereover sø & land 2050 struktur- & Helhedsplan Udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune af GBL
over sø & land 2050 struktur- & Helhedsplan Udarbejdet for Tarup-Davinde I/S, Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune af GBL over sø & land 2050 struktur- & HelHedsplan For over sø & land udarbejdet
Læs mereFRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVE. Billede fra: https://www.youtube.com/watch?v=l1bruvsy8le
FRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVE Billede fra: https://www.youtube.com/watch?v=l1bruvsy8le Udviklingen i befolkningens motionsvaner går i retning af mere motion i det fri, og det stiller stadig større krav til
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereHvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor?
Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor? Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning TURFRILUFTSLIV Sletten 14.-15. januar 2016 Institut for
Læs mereHvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBårse Søerne et rekreativt område
Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereEN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for
Læs mereNatur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr P Dato: Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området
Natur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr. 01.05.00-P00-12-17 Dato:17.8.2017 Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området Indledning og baggrund Sammenhæng med øvrige planer i
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereEn sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen
En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende
Læs mereFaaborg - tættere på hav og natur
Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs
Læs mereRambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer
NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen
Læs mereFriluftslivets samfundsværdi
Friluftslivets samfundsværdi Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Vidste du, at 28 % af alle mænd i alderen 16-20 år har ikke været i skoven inden for det sidste år. Overordnet
Læs mereKære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord
Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs merePROJEKTER DEN GRØNNE BØLGE
PROJEKTER B o r n h o l m s R e g i o n s k o m m u n e DEN GRØNNE BØLGE DEN GRØNNE BØLGE Nærhed til naturen er en vigtig ressource for yderområderne. Mange steder er forbindelsen til naturen dog gået
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereLandsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune
Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereINDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16
VISION HEDELAND 1 INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 Kolofon: Vision Hedeland er udarbejdet i et samarbjede mellem
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereFriluftsstrategi
Friluftsstrategi 2017-2024 3 5 6 8 9 10 11 Vision for friluftslivet Mål for friluftslivet Handlinger for friluftslivet Tilgængelighed og sammenhænge Regionale ruter og muligheder Friluftsliv i byen Formidling
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereKommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv
Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs merePressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt
PRESSEMEDDELELSE 31. oktober 2017 Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt Et besøgs- og læringscenter med udstillinger, naturskole og café. Og et børnebjerg med jorden er
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereHelhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel
Helhedsplan for Højene Øst Hjørrings nye bydel Indholdsfortegnelse En helt ny bydel Hvorfor byudvikle i Højene Øst? Området Helhedsplanen Scenarier Planen 3 4 4 6 8 9 2 En helt ny bydel Højene Øst er udviklet
Læs mereDEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej
Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet
Læs mereSVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X
SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014 1973 2006 2 2013 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereInput til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune
Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereScopingsnotat. Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereSKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereTurismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning
Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereIntegrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og
Læs mereStier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb
Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb Frank Søndergaard Jensen Planlægning af nye stier fakta, myter og muligheder Frederiksberg 6. september 2012 Baggrund Hvorfor interessere sig for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereHELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015
HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereEfterbehandling af råstofgravene ved Øde Hastrup til natur- og boligformål, i forhold til Strategi for Roskildes Grønne Ring Forslag.
Roskilde Sten og Grus Oktober 2016 Efterbehandling af råstofgravene ved Øde Hastrup til natur- og boligformål, i forhold til Strategi for Roskildes Grønne Ring Forslag PROJEKT Efterbehandling af råstofgravene
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mere