Odsherred Kommune :24

Transkript

1 Velkommen til Odsherred Kommune spildevandsplan 1 af :27

2 Odsherred Kommune :26 Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 6 Resumé 8 Læsevejledning 10 Revision af spildevandsplanen 12 Ordliste 13 2 Lovgrundlag 21 Love 22 Bekendtgørelser 26 Kommuneplan 28 Vandplaner 30 Kommunens vandhandleplan 32 Klimatilpasningsplan 33 Energiplanlægning 34 Miljøvurdering af spildevandsplanen 35 Betalingsvedtægt 36 3 Status og Plan 37 Kloakeringsområder 38 A - Odden 40 B - Lumsås 44 C - Nyrup 47 D - Nykøbing Sj. 50 E - Rørvig 53 F - Strandhuse 56 G - Højby 59 H - Sejerø Bugt 62 I - Nr. Asmindrup 65 J - Vig 68 K - Egebjerg 71 L - Grevinge 74 M - Asnæs 77 N - Fårevejle Kirkeby 80 O - Fårevejle Stationsby 83 P - Hørve 86 Renseanlæg og spildevandsrensning 89 Havnebyen Renseanlæg 92 Lumsås Renseanlæg 93 Nyrup Renseanlæg 94 Nykøbing Renseanlæg 95 Rørvig Renseanlæg 96 Strandhuse Renseanlæg 97 2 af :27

3 Odsherred Kommune :26 Højby Renseanlæg 98 Hønsinge Renseanlæg 99 Vig Renseanlæg 100 Abildøre Renseanlæg 101 Fårevejle St. Renseanlæg 102 Nyt Tengslemark Renseanlæg 103 Private Renseanlæg 104 Slambehandling - evt. energi 107 Spildevand i det åbne land 108 Udledninger og recipienter 113 Miljømål, indsatser og recipienter 114 Regnvandsbetingede udløb 119 Udledningstilladelser 122 Tids- og investeringsplan 125 Planperioden 126 Perspektivperioden Administrativ praksis 131 Forbedret rensning i det åbne land 132 Separering af fælleskloakerede oplande 137 Tilslutningspligt og tilslutningsbidrag 138 Tilslutning af dræn 139 Grænseflade mellem offentlig og privat kloak 142 Tømningsordning 145 Dimensionskriterier for kloaksystemer 146 Serviceniveau og funktionskrav 148 Forudsætninger for fremskrivninger, befolkningsprognoser, vandforbrug, nedbør og befæstelsesgrad osv. Bilag 10 - Litteraturliste 152 Bilag Ejendomme der skal afgive areal eller pålægges servitut af :27

4 Forord Forord I Odsherred Kommune lægges der vægt på, at det skal være en sund, grøn og attraktiv kommune at bo, arbejde og opholde sig i. Vi ønsker derfor at arbejde med optimering af regnvandshåndtering og gå forrest og vise vejen for at finde de optimale løsninger på klimaudfordringerne. Denne spildevandsplan er en ny plan, som erstatter de tidligere tre kommuners spildevandsplaner. Med den nye Spildevandsplan vil der blive sat fokus på kloakforsyning, vandmiljø og øget renseeffektivitet. Spildevandsplanen har specielt fokus på: Kloakering af sommerhusområder Effektivisering og centralisering af renseanlæg Kloakering af landsbyer Separatkloakering af fælleskloakerede områder Renovering af kloaksystemet Klimatilpasning Centraliseringen af kommunens renseanlæg tager udgangspunkt i opførelsen af et nyt og moderne renseanlæg ved Tengslemark. Ved denne centralisering af renseanlæg vil vi opnå en mere effektiv rensning af spildevand, samt at driftsudgifter og forurening til vandmiljøet mindskes. I takt med udbygningen af den nye struktur vil en række mindre renseanlæg blive nedlagt, og spildevandet herfra vil blive ført til det nye anlæg. Der er i spildevandsplanen fokus på at reducere udledningen af urenset eller dårligt renset spildevand til vandmiljøet, og dette gøres ved kloakering eller påbud om forbedret rensning på egen grund. På langt sigt skal alle kommunens sommerhuse kloakeres for at sikre god badevandskvalitet ved kommunens mange badestrande. Spildevandsplanen er udarbejdet i samspil med kommuneplan, klimatilpasningsplan, udkast til vandplaner samt energiplaner. Derudover skal vi give vores vandløb, søer og kystvande de bedste betingelser for et varieret plante- og dyreliv samt værne om vores grundvandsressourcer i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. De forventede anbefalinger i kommunens kommende klimaplan om forsinkelse og lokal nedsivning af regnvand er helt i tråd med spildevandsplanen. Med Spildevandsplan ønsker byrådet at sikre en miljørigtig, målrettet og langsigtet planlægning af indsatsen og udgifterne på spildevandsområdet til gavn for miljøet og kommunens borgere. Med venlig hilsen Thomas Adelskov Borgmester 4 af :27

5 Indledning Indledning Odsherred Kommune sætter med denne spildevandsplan fokus på optimering af regn- og spildevandshåndtering. Spildevandsplanen beskriver kommunens statusforhold og hvilke ændringer, der er planlagt i spildevandsplanens planperiode Derudover indeholder spildevandsplanen to perspektivperioder, hvor overordnede og langsigtede målsætninger og forventede tiltag for spildevandsområdet i Odsherred kommune er beskrevet. Formålet med spildevandsplanen er at sikre en bæredygtig håndtering og bortskaffelse af spildevand, som både på kort og langt sigt sikrer et bedre og sundere vandmiljø i kommunen. Spildevandsplan for Odsherred Kommune samler og erstatter spildevandsplaner for henholdsvis Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm Kommune. Alle tillæg til de tidligere spildevandsplaner erstattes også af denne spildevandsplan. Spildevandsplanen fokuserer overordnet på en centralisering af renseanlæg, hvor mange af kommunens mindre renseanlæg nedlægges, og et nyt stort renseanlæg etableres. Dette er med til at sikre en forbedret rensning af spildevandet og en reduceret forurening af kommunens vandmiljø. For at sikre vandløb, søer og de kystnære vande mod forurening, forbedres rensning af ejendomme i det åbne land og kloakering af flere landsbyer og sommerhusområder. Denne spildevandsplan adskiller sig fra de tidligere spildevandsplaner ved at være skrevet i en form, der henvender sig mest muligt til borgerne. Tidligere spildevandsplaner har primært været udarbejdet som et administrations- og arbejdsredskab for kommunen og kloakforsyningen. Derfor har Odsherred Kommune valgt i Spildevandsplan at lægge stor vægt på formidlingen af indholdet, herunder den form spildevandsplanen præsenteres i via kommunens hjemmeside(link). Spildevandsplanen er en del af administrationsgrundlaget for Odsherred Kommune, og planen giver mulighed for at udstede påbud og ekspropriation med henblik på at opnå spildevandsplanens målsætninger. 5 af :27

6 Resumé Resumé Spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og indeholder oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet. Spildevandsplanen er udarbejdet på baggrund af de eksisterende spildevandsplaner, regionplanens krav og vurderinger samt oplysninger fra statens udkast til vandplaner omkring vandområdernes målsætning, tilstand og planlagte indsatser. Spildevandsplan indeholder derfor initiativer til at fortsætte kloakering af det åbne land og sommerhusområder, hvormed indsatsen mod udledning af urenset spildevand prioriteres. Denne spildevandsplan inddrager også Odsherred Forsynings strukturplan, der giver forslag til en ny renseanlægsstruktur for Odsherred Kommune. Ud fra et teknisk, økonomisk og miljømæssigt perspektiv indeholder forslaget en centralisering af kommunens renseanlæg fra 11 til 5 anlæg i planperioden og helt ned til 2 anlæg i perspektiv perioden. Dette vil medføre effektivisering af spildevandsrensning og en række driftsmæssige besparelser. Centraliseringen sker ved etablering af et nyt renseanlæg og nedlæggelse af flere gamle samt etablering af en række transportledninger, som bliver bygget i takt med at utidssvarende anlæg nedlægges. Spildevandsplanen udgør Odsherred Kommunes administrative grundlag i forhold til myndighedsbehandlingen på spildevandsområdet. Spildevandsplanen udgør derfor også det planmæssige grundlag, der definerer borgeres rettigheder og pligter i forhold til bortskaffelse af spildevand. Kloakforsyningen er forpligtet til at gennemføre de projekter, der er beskrevet i spildevandsplanen. Spildevandsplan dækker over planperioden samt en kort og en lang perspektivperiode, fra og De budgetmæssige konsekvenser fremgår af spildevandsplanens tids- og investeringsplan. Det fremgår af budgetoverslaget, at Odsherred Forsynings investeringsudgifter i planperioden udgør 378 mio. kr. Pengene fordeler sig med 171 mio. kr. til etablering af nyt renseanlæg og transportledninger og 207 mio. kr. til renovering og separering af eksisterende kloakker samt kloakering i åbent land og sommerhusområder. I den korte perspektivperiode er der sat 370 mio. kr af, og i den lange perspektivperiode er der sat 905 mio. kr. af. 6 af :27

7 Læsevejledning Læsevejledning Spildevandsplanen er bygget op i afsnit, som beskriver de forskellige elementer af Odsherred Kommunes plan for bortskaffelse af spildevand. Denne spildevandsplan er baseret på et tæt samspil mellem planens tekst i de enkelte afsnit og planens kortgrundlag. I den digitale spildevandsplan vil det være muligt at følge link direkte fra det enkelte tekstafsnit til de relevante steder på kortgrundlaget. Kapitel 1 Kapitlet indeholder forord, indledning og resumé. Derudover indeholder kapitlet læsevejledning for spildevandsplanen samt en beskrivelse af, hvordan spidlevandsplanen vil blive revideret. Sidst indeholder Kapitel 1 en ordliste for de tekniske begreber, man kan støde på i læsningen af spildevandsplanen. Kapitel 2 Lovgrundlag Kapitlet beskriver det lov- og planlægningsgrundlag, som spildevandsplanen er udarbejdet efter. Kapitel 3 Status og Plan Kapitlet omhandler de kloakerede områder i Odsherred Kommune, hvor den nuværende status og den fremtidige plan er beskrevet. Kapitlet indeholder elementer omkring kommunens renseanlæg og slamhåndtering og beskriver forhold vedrørende spildevand i det åbne land, herunder forbedret spildevandsrensning og planlagte kloakeringer. Derudover handler kapitlet om udledning af spildevand til kommunens recipienter og deres tilstand. Til sidst indeholder kapitlet en investeringsplan for anlægsprojekter i planperioden Kapitel 3 hænger tæt sammen med kortgrundlaget, hvor blandt andet kloakeringsområder og -principper er vist. Kapitel 4 Adminitrativ praksis Kapitlet omhandler kommunens administrative praksis, som overordnet beskriver rettigheder, pligter og ansvarsfordeling mellem borger, forsyning og kommune. Kapitlet beskriver de krav, kriterier og forventninger, der ligger til grund for dimensioneringen af kommunens kloaksystemer. Kapitlet indeholder afsnit omkring forbedret rensning i det åbne land, beskrivelse af separering af fælleskloakerede områder, tilslutningspligt og -bidrag. Derudover indeholder kapitlet afsnit om tilslutning af dræn og grænseflade mellem offentlig og privat kloak. Kapitel 5 Bilag Kapitlet indeholder alle bilag til spildevandsplanen. Kapitel 6 Miljøvurdering Kapitlet omhandler en beskrivelse af de miljømæssige forhold ift. spildevandsplanen og en vurdering af disse. 7 af :27

8 Revision af spildevandsplanen Revision af Spildevandsplanen Nærværende spildevandsplan er gældende fra 2014 til Byrådet skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen ajourføre spildevandsplanen. Bekendtgørelsen og loven indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle revision. Med vedtagelse af ny kommuneplan eller andre sektorplaner vil byrådet vurdere, om ændringer i planerne har konsekvenser for spildevandsplanen. Ved revisioner vil det blive sikret, at spildevandsplanen ikke strider imod gældende lovgivning kommuneplan, lokalplaner samt er i overensstemmelse med de kommende vandplaner. 8 af :27

9 Ordliste Ordliste Afløbskoefficient Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Afløbsledning Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand. Afløbssystem Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg. Afløbsvand Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og drænvand, der transporteres i et afløbssystem. Afskærende ledning Ledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget. Afvandingssystem Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland. Befæstet areal Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader og som derved bidrager til overfladeafstrømning. Besluttende myndighed Organisation med kontroludøvende bemyndigelse. Brønd med stejlt tilløb Nedgangsbrønd med en tilslutning fra en højere beliggende afløbsledning ved hjælp af et rør med stor hældning. Bundfældningstank En beholder i afløbssystemet, hvor en del af de bundfældelige stoffer i spildevandet synker til bunds og derved udskilles til senere afhentning. CDS-regn (Chicago Design Storm) En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. DAS Database for AfløbsSystemer. Database til registrering og udveksling af afløbsdata. Detailafløbssystem Den yderste forgrening af hovedledningssystemet, som er nødvendigt for at skaffe afløb til de enkelte ejendomme. Delvist separatsystem Afløbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet. Driftsopgaver Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m. Drænvand Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg. Dykkerledning Del af et afløbssystem, som er placeret lavere end resten af afløbssystemet for at tillade rørledningen at passere under en forhindring, og som derfor opererer under tryk. Fordelingsbygværk Bygværk som internt i systemet leder vandet fra en ledning til to eller flere andre ledninger eller til et bassin. Fornyelse 9 af :27

10 Alle tiltag, der anvendes for at genoprette eller forbedre eksisterende afløbssystemers funktion. Forsinkelsesbassin Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand. Forsyningsledninger Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel-tv og vand. Fotomanualen En opslagsbog med fotos, som definerer standarden for, hvordan observationer i forbindelse med TV-inspektioner af afløbsledninger skal afrapporteres. Fysisk index Et tal mellem 0 og 10 som angiver en ledningsstræknings fysiske tilstand. Fællesgrav Rørgrav, der indeholder mere end én ledning. Fælles private spildevandsanlæg Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme. Fællessystem Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning. Gravitationssystem Afløbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til normalt at fungere i delvist fyldt tilstand. Grundvand Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand. Hovedledning Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde mm sluttes på. Husspildevand Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter. Hydraulisk index Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE beregninger. Indsivning Indtrængning af grundvand i et afløbssystem. Industrispildevand Spildevand, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomheder. Inspektionsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning, hvorved der sikres tilgang fra overfladeniveau uden dog at tillade personadgang. Kloakforsyning Kommunal virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen. Kontrolpunkt Del af en afløbsstrækning, hvor de hydrauliske forhold er kendte, og hvor enhver ændring af disse forhold influerer på vandspejlet opstrøms og/eller nedstrøms. LAR LAR er en forkortelse af Lokal Afledning af Regnvand. Det betyder at regnvandet håndteres via alternative løsninger til regnvandsledninger i jord. De alternative løsninger kan fx være: Kanaler, grøfter, wadier, faskiner, regnbede osv. Ledningsfald Forholdet mellem en rørlængdes lodrette og vandrette projektion. Angives i eller %. MOUSE Model for Urban Sewers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af vandføring i afløbssystemer. Nedgangsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning for at tillade 10 af :27

11 adgang for personer. Nedgangsbrønd med nedføringsrør (dykker) Nedgangsbrønd med en tilslutning i form af et lodret (vertikalt) rør fra en højere beliggende afløbsledning som ender ved eller lige oven over brøndbunden. Nedsivningsanlæg Et spildevandsanlæg som langsomt nedsiver afløbsvand til jorden (grundvandet). Nødoverløb Udløb som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved at undgå oversvømmelser. Olieudskiller/sandfang Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles. Opland Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb. Opstuvning Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse. Opstuvningsniveau Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt. Overfladeoversvømmelse Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand undslipper fra eller ikke kan trænge ned i et afløbssystem og enten bliver liggende på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger fra jordoverfladen (se også oversvømmelse). Overfladevand Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient. Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) Et bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller på renseanlægget, som aflaster systemet, hvis der tilstrømmer mere vand end der er kapacitet til. Overløb sker som regel til en recipient. Oversvømmelse Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at trænge ind i et afløbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger (se også overfladeoversvømmelse). PE (personækvivalent) Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. Antallet af personækvivalenter er desuden uafhængig af det aktuelle personbidrag, men måles som den mængde, der tilstrømmer renseanlægget. PULS Data om overfladevand og punktkilder (PunktUdLedningsSystem). Punktkilder er betegnelsen for udledninger fra et afgrænset sted fx et kloakrør. Recipient Ethvert vandområde som fx havet, floder, vandløb eller søer, til hvilket afløbssystemer udleder til. Reduceret areal Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning. Beregnes ved at summere produkterne af deloplandenes afløbskoefficienter og arealer. Regnvand (overfladevand) Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader. Regnvandsbetingede udløb Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør. Renovering 11 af :27

12 Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring på indersiden af ledningen (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Kan også betyde at ledninger udskiftes. Rensebrønd En brønd med en diameter mindre end 1 meter, som uden at give personadgang giver mulighed for at rense en ledningsstrækning. Ristebygværk Bygværk som ved hjælp af riste tilbageholder større bestanddele i spildevandet. SAMBA Simpel AfløbsModel til Beregning af Aflastningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende modul til beregning af aflastningsmængder fra overløbsbygværker. Sanering Se Fornyelse. Selvrensning Afløbsstrømmens evne til i et afløbssystem at løsrive og transportere faste partikler, der ellers ville aflejres permanent i røret. Separatsystem Afløbssystem, der består af to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand og den anden regnvand. Septisk spildevand Anaerobt afløbsvand indeholdende sulfider. SIMBAS SIMpel database. Et databaseværktøj til administration af spildevandsforhold i spredt bebyggelse. Skumbrædt Anordning som i et overløbsbygværk skal skumme flydestoffer af overløbsvandet. Spildevand Vand, som ved brug er blevet omdannet og udledt til et afløbssystem. Stikledning Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken. Særbidrag Bidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafledningsbidrag. Bidraget betales for særligt forurenet spildevand og fastsættelsen af det skal fremgå af betalingsvedtægten. Tilslutningsbidrag Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten. Tilstandsregistrering En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser. Tilstandsvurdering En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion. Totalomkostninger Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis. Trykledning Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning. Tørvejrsafstrømning Vandføringen i et afløbssystem under specificerede tørvejrsforhold. Udløb Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et renseanlæg eller en recipient. Udsivning Udsivning fra et afløbssystem til den omgivende jord. Uvedkommende vand Uønsket vand i afløbssystemet, fx regnvand i en spildevandsledning. Vandafledningsbidrag Bidrag til kloakforsyning for at aflede spildevand til et offentligt 12 af :27

13 kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget. Vandførende lag Vandførende lag i de øverste jordlag. Det kan være lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus. Vandføringssimulering Modellering af vandføring i afløbssystemer. Vedligeholdelse Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer. 13 af :27

14 2 Lovgrundlag Lovgrundlag I dette kapitel gennemgås det lov- og planlægningsgrundlag, som spildevandsplanen er udarbejdet efter. Hvis der ønskes en uddybning af de respektive forhold, henvises til de enkelte lovtekster, bekendtgørelser og planer. 14 af :27

15 Love Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven /1/. Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om : 1. eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2. områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3. områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4. den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5. eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6. eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7. hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8. afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9. efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen 3) og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. " 3) Spildevandsplanen må fortsat ikke stride mod regionplanen, jf. 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen). Ved 2, nr. 3, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), blev bestemmelsen nyaffattet til: Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanen, jf. miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 5. Denne nyaffattelse træder imidlertid først i kraft ved miljøministerens bestemmelse, jf. 28, stk. 1 og 3, i lov nr. 484 af 11. maj 2010, hvilket ikke er sket endnu. På den baggrund er ændringen ikke indarbejdet. Miljømålsloven EU s Vandrammedirektiv fastsætter mål for vandets tilstand. Direktivet er implementeret med Miljømålsloven /2/, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Miljømålsloven udstikker bindende rammer for myndighedsudøvelse af øvrig lovgivning. 15 af :27

16 Miljømålsloven fastsætter rammerne for udarbejdelse af statslige vandog naturplaner med henblik på at opnå god tilstand i vandområderne inden udgangen af december Der kan dog dispenseres for fristen i to planperioder á 6 år. I henhold til Miljømålsloven skal kommunen udarbejde handleplaner, der realiserer vandplanens indsatsprogram: 3. For hvert vanddistrikt skal der foreligge en vandplan. Vandplanen skal omfatte en periode på seks år. Stk. 2. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Den endelige vandplan (2. generations vandplan) foreligger, forventelig i begyndelsen/slutningen af Hvis det viser sig, at spildevandsplanen er i strid med denne vandplan, vil der blive udarbejdet tillæg til spildevandsplanen, for at bringe den i overensstemmelse med vandplanen. Vandsektorloven Vand- og spildevandsforsyningerne er omfattet af Loven om vandsektorens organisering og økonomiske forhold /5/ samt efterfølgende lovændringer. Loven skal "medvirke til at sikre en vandog spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne". Vandsektorloven fastsætter regler for prisloft samt retningslinjer for forsyningernes miljø- og servicemål. Betalingsloven For spildevandsforsyningsselskaber gælder Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. /3/. Loven har til formål "at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler". Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Vandsektorloven og Betalingsloven kan findes på retsinfo.dk 16 af :27

17 Bekendtgørelser Bekendtgørelser Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen /4/ efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 /1/ er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger som nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7, samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om følgende: 1. Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 2. De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. 3. Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f. eks. ved udsprøjtning. 4. Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 5. En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. 6. Hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af Odsherred Forsynings anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7. Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 8. Hvilke ejendomme, der er tilsluttet Odsherred Forsynings kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. 11, stk. 3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32, stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 29. Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslav, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til lavets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Spildevandsbekendtgørelsen kan findes på retsinfo.dk 17 af :27

18 Kommuneplan Kommuneplan og Planstrategi Odsherred Spildevandsplan er udarbejdet parallelt med Kommuneplan , hvilket har medvirket til en god og helhedsorienteret planlægning og med afsæt i Byrådets Planstrategi Byrådets Planstrategi indeholder en række overordnede principper for kommunens udvikling. Den beskriver bl.a., at der skal arbejdes med optimering af regnvandshåndtering i kommunen. Odsherred Kommune vil gå forrest og vise vejen, når det drejer sig om at spare på energien og finde optimale løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. ved at forberede sig på havvandsstigningerne. Kommuneplanen fastlægger hovedstrukturen for udviklingen i kommunen på baggrund af Byrådets Planstrategi, herunder udlægning af arealer til bolig og erhverv. I Kommuneplanen lægges der vægt på, at det skal være sundt, grønt og attraktivt at bo, arbejde og opholde sig i Odsherreds byer. Der lægges vægt på at udvikle blå og grønne oplevelser og forbindelser i byerne og de bynære omgivelser. Byrådet vil anvende muligheden for at lave klimalokalplaner, hvor klimatilpasningsplanen viser, at der er behov for det. Byrådet vil arbejde for, at kommunens spildevand renses og udledes på en sådan måde, at recipientpåvirkningen reduceres og badevandskvaliteten bliver fortrinlig. Kommunen vil arbejde med at igangsætte dialog og samarbejder omkring klimatilpasning og energirenovering i kommunens sommerhusområder. Odsherred Kommune udarbejder i 2013 og 2014 en klimatilpasningsplan, som bl.a. skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser. Desuden skal planen skabe overblik over og prioritere indsatser omkring klimatilpasning. Den skal sikre, at byudvikling sker med hensyntagen til et generelt stigende havvandsspejl og et ændret nedbørsmønster, samt sikre at oversvømmelsestruede arealer ikke udlægges til bebyggelse, medmindre der findes tekniske løsninger. Derudover ønsker kommunen at formidle og vejlede i lokal afledning af regnvand (LAR) gennem kommunens hjemmeside, og i forbindelse med lokalplanlægning stille krav om, at regnvand skal afledes lokalt, såfremt området vurderes nedsivningsegnet. Spildevandsplanlægningen har specielt fokus på centralisering af spildevandsrensningen, så spildevandsrensningen på sigt kun skal foregå på to renseanlæg, i Fårevejle og Tengslemark. Det er i Masterplanen for kloalering af sommerhuse i Odsherred kommune besluttet, at samtlige sommerhuse i Odsherred Kommune skal kloakeres over en årrække. Derudover er der ca ejendomme i det åbne land, som ikke er tilsluttet den offentlige kloak, og derfor sandsynligvis bidrager med uønskede næringsstoffer til vandmiljøet. Der er i statens udkast til vandplaner derfor fastlagt, at kommunen i de første 3 år skal sørge for at forbedre rensningen af 600 ejendomme i det åbne land. Spildevandsplanen skal generelt understøtte Kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Odsherred Kommune. Ved at lave en parallel og sammenhængende planlægning af kommunens spildevand sammen med kommunens øvrige planområder vil Spildevandsplanen på bedst mulig måde understøtte Kommuneplanens mål i forhold til miljø, natur og badevand. Link til Kommuneplan og Planstrategi Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 32, at Spildevandsplanen ikke må stride mod kommuneplanen. 18 af :27

19 Vandplaner Vandplaner Odsherred Kommune er i henhold til Miljømålsloven omfattet af 2 vandplaner: 1. Kalundborg. Hovedvandopland 2.1, Vanddistrikt Sjælland 2. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2, Vanddistrikt Sjælland Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse de statslige vandplaner med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Vandplanerne er kendt ugyldige pr. december 2012 som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Indtil vandplanerne er lovliggjort, gælder de hidtidige retningslinjer i Regionplan 2005 for Vestsjællands Amt, for så vidt angår vandforekomster. I spildevandsplanen vil prioriteringer blive foretaget, så de er i overensstemmelse med de forventede retningslinjer i vandplanerne. Selv om vandplanerne endnu ikke er vedtaget, er tiltroen til statens arbejde så stor, at der generelt i spildevandsplanen blot henvises til vandplanerne. Uanset det kan argumenteres at der skal henvises til forslagene eller de forventede vedtagene planer mv. Vandplanen forventes vedtaget og offentliggjort i første halvår af Indsatsprogram og mulige virkemidler for anden vandplanperiode forventes af foreligge i løbet af Vandplanerne har en seksårig planperiode. Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande, og der stilles krav til indsatsen via retningslinjer. Disse retningslinjer er de samme for begge opland. Desuden er der i vandplanerne en række forslag til virkemidler. Spildevandsplanen er udarbejdet på baggrund af retningslinjerne i vandplanen, herunder retningslinje 15, som beskriver kriterierne for Byrådets prioritering af gennemførelsen af spildevandsindsatsen: Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI målsætning Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse de statslige vandplaner med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Link til de statslige vandplaner. 19 af :27

20 Kommunens vandhandleplan Kommunens vandhandleplan Odsherred Kommunes vandhandleplan skal beskrive kommunens planer for realisering af den statslige vandplans indsatsprogram. Vandhandleplanen skal vedtages senest 1 år efter vedtagelse af statens vandplan. Vandplanerne har en seksårig planperiode. Staten har endnu ikke formået at vedtage de første vandplaner, så Odsherred Kommune har følgelig heller ikke udarbejdet nogen vandhandleplan. 20 af :27

21 Klimatilpasningsplan Odsherred Kommune er i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, som ønsket af Regeringen og KL. De lovgivningsændringer som er indført med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med klimatilpasning, er imidlertid målrettet oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i forsyningens afløbssystemer. Odsherred Kommune oplever som en landkommune primært oversvømmelsesproblemer i land- og sommerhusområderne, hvor der ikke med spildevandsplanen kan planlægges for nye klimatilpasningsprojekter. Da der i sommerhusområderne alene spildevandskloakeres, og ikke etableres regnvandsledninger, overlades afvandingen efter de gældende sektorlove derfor til de private lodsejere selv at håndtere. Der er med denne plan derfor ikke planlagt nogen klimatilpasningstiltag. 21 af :27

22 Energiplanlægning Strategisk energiplan for Odsherred Kommune I samarbejde med kommunerne i Region Sjælland, interesserede energiselskaber og affaldsselskaber, Energiklyngecenter Sjælland og Roskilde Universitetscenter er der opstartet en proces imod en mere strategisk planlægning indenfor energiproduktion og forbrug i kommunen. Planen skal indeholde en kortlægning af energiforbrug iblandt kommunens borgere og virksomheder og føre til en planlægning imod udfasning af anvendelsen af fossile brændstoffer i energiproduktionen. Planarbejdet påbegyndes i første kvartal 2014, så der er med denne spildevandsplan ikke fastlagt særlige energiplanmæssige tiltag, som vedrører spildevandshåndteringen i Odsherred Kommune. 22 af :27

23 Miljøvurdering af spildevandsplanen Miljøvurdering af spildevandsplanen Formålet med Lov om miljøvurdering af planer og programmer er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtigt udvikling. Loven fastlægger mindstekrav til proceduren for tilvejebringelse af miljøvurderingen samt mindstekrav til miljøvurderingens indhold, herunder hvilke miljøfaktorer der skal tages i betragtning. Lovens procedurekrav sikrer offentlig inddragelse og information, høring af relevante myndigheder, frembringelse af en egentlig miljørapport og dokumentation for, at fremkomne synspunkter er indgået i beslutningsprocessen. Miljøvurderingen og de efterfølgende beslutninger bliver således så transparente og gennemskuelige som Efter miljøvurderingslovens 6 skal miljøvurderingen gennemføres under udarbejdelsen af planen eller programmet, og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse. Efter 8 skal myndigheden foretage offentlig bekendtgørelse om miljørapporten, når denne foreligger sammen med planforslaget. Høringsfristen for at fremsende indsigelser og bemærkninger til miljørapporten er mindst 8 uger. Miljørapporten er under udarbejdelse og fremsendes derfor i særskilt høring efter planforslagets godkendelse. 23 af :27

24 Betalingsvedtægt Betalingsvedtægt Efter betalingslovens 3 stk. 2 skal Byrådet godkende forsyningens betalingsvedtægt. Odsherred Forsyning A/S har vedtaget en Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand gældende for ejendomme, der er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet forsyningens spildevandsforsyning. Betalingsvedtægten er udformet i henhold til betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. LBK nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven). Byrådet godkendte på møde d. 26. november 2013 den seneste betalingsvedtægt. 24 af :27

25 3 Status og Plan Status og Plan I dag afledes der i Odsherred Kommune spildevand fra alle større tætbebyggede områder til Odsherred Forsyning A/S afløbssystem, samt fra ca sommerhuse. Ca ejendomme er kloakeret i alt. Bebyggelsen i Odsherred Kommune er sammensat af helårsbeboelse, sommerhuse, industrier og institutioner, og de forskellige typer bebyggelse har forskellig afledning af spildevand i forhold til princip for kloakering, mængde og sammensætning. I Odsherred Kommune er der en række sommerhusområder og ejendomme i det åbne land, der har egen kloakløsning. Her håndteres og udledes spildevandet lokalt. Disse ejendomme beskrives under afsnittet "Spildevand i det åbne land". Dette kapitel indeholder beskrivelse af status og plan på spildevandsområdet for perioden for Odsherred Kommune. Derudover beskrives de fremtidige forhold for perspektivperioden , som er delt op i en kort perspektiv periode fra og en lang perspektiv periode fra af :27

26 Kloakeringsområder Kloakeringsområder I spildevandsplanen er Odsherred Kommune delt ind i 16 hovedområder, navngivet efter områdets væsentligste stednavn. Hovedområderne A - Odden B - Lumsås C - Nyrup D - Nykøbing Sj. E - Rørvig F - Strandhuse G - Højby H - Sejerø Bugt I - Nr. Asmindrup J - Vig K - Egebjerg L - Grevinge M - Asnæs N - Fårevejle Kirkeby O - Fårevejle Stationsby P Hørve Områderne beskrives i de følgende underafsnit og opdelingen og fordelingen af kloakeringsprincipperne i hele Odsherred Kommune kan ses på Oversigtsplan, hvor det ligedes er muligt at se, hvordan ens egen ejendom er kloakeret. Systemet for navngivning af oplande kan findes i Bilag 3 - Forklaring til kloakoplandsskemaer. Status, plan og perspektiv Planlægning af spildevandsforsyningen i Odsherred Kommune tager udgangspunkt i en beskrivelse af status og plan for kloaksystemet. Status beskriver, hvordan tilstanden af kloaksystemet er i dag, og plan giver et overblik over, hvad der er planlagt for kloaksystemet i planperioden Der er ligeledes beskrevet en perspektivperiode, om hvilke tiltag der er planlagt på lang sigt i perioden Perspektivpeioden er opdelt i to perioder. På kort sigt i perioden og på lang sigt i perioden Perspektivperioden omhandler især de planlagte kloakeringer af alle sommerhusområder i Odsherred Kommune. 26 af :27

27 A - Odden Odden (FOTO fra området) Status Odden området er præget af mindre bebyggede områder (Havnebyen, Overby og Yderby), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Havnebyen Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet og udledning af separat regnvand sker til Kattegat. Plan I planperioden er der i Odden-området planlagt kloakering af 153 husstande. Der er i 2014 planlagt separatkloakering af det fælleskloakerede område ved Vestre Havnevej i den vestlige del af Havnebyen. Der er i 2017 planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Odden-området til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Ledningen skal transportere spildevand fra Odden- og Lumsåsområdet. Når transportledningen er etableret vil Havnebyen renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på Oversigtsplan, om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. I forbindelse med etableringen af transportledningen i 2017, planlægges Overby spildevandskloakeret. Der er planlagt separatkloakering af det resterende fælleskloakerede område ved Oddenvej i den østlige del af Havnebyen. Nyt byggemodningsområde i Havnebyen planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland A - Odden - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). I den korte perspektivperiode ( ) er der planlagt spildevandskloakering af sommerhusområdet Overby Lyng Vest. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt etableret en transportledning fra Odden til havnebyen, samt spildevandskloakering af Yderby, Odden Færgehavn og Gniben samt sommerhusområderne Søgården, Yderby Lyng Øst og Yderby Lyng Vest. 27 af :27

28 Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 45,2 26,5 26,5 Separatkloakeret (ha) 12,0 30,8 30,8 Spildevandskloakeret (ha) 0,0 14,2 597,7 Privat (ha) 17,3 17,3 0,0 I sommerhusområdet Søgården eksisterer der i dag et privat drænsystem, der bortleder drænvand fra området via en pumpestation ud i Sejerø Bugten. Drænsystemet bibeholdes som et privatsystem, også efter at sommerhusoplandet er blevet spildevandskloakeret. Odden Færgehavn har i dag et privat regnvandssystem, hvor regnvandet afledes til Sejerø Bugt via havnen. Regnvandssystemet bibeholdes som et privat regnvandssystem, også efter at Odden Færgehavn er blevet spildevandskloakeret. Yderligere oplysninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland A - Odden - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland A - Odden - og afsnittet "Administrativ praksis". 28 af :27

29 B - Lumsås Lumsås (FOTO fra området) Status Lumsås området er præget af mindre bebyggede områder (Lumsås), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Lumsås Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet sker til Kattegat. Lundbeck har privat udledning af renset spildevand og separat regnvand til Kattegat. Plan I planperioden er der i Lumsås området planlagt kloakering af 58 husstande. Der er i 2018 planlagt spildevandskloakering af ejendomme langs Oddenvej og af Solåsen. Det er planen at H. Lundbeck medicinalvarefabrik, som i dag har et privat kloaksystem, i planperioden skal tilsluttes med spildevand til det offentlige kloaksystem, mens regnvand skal bibeholdes afledt via eksisterende private ledning til Kattegat. I planperioden udarbejdes der en saneringsplan for Lumsås by for endelig afklaring af fremtidigt kloakeringsprincip. Nye byggemodninger i Lumsås anlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland B - Lumsås - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektiv periode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). I den korte perspektivperiode ( ) er der planlagt etableret en transportledning fra Lumsås til det nye renseanlæg ved Tengslemark, sanering af kloaksystemet i Lumsås by samt spildevandskloakering af sommerhusområderne Tengslemark Lyng, Stenstrup Strand, Overby Lyng Øst og Lumsås Strand. Der er ingen planlagte ændringer i den lange perspektivperiode. Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for 29 af :27

30 området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 16,5 16,5 16,5 Separatkloakeret (ha) 0,0 0,9 0,9 Spildevandskloakeret (ha) 0,0 25,6 593,9 Privat (ha) 8,5 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland B - Lumsås - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland B - Lumsås - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes un og afsnittet "Administrativ praksis". 30 af :27

31 C - Nyrup Nyrup (FOTO fra området) Status Nyrup området er præget af mindre bebyggede områder (Tengslemark og Nyrup), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Nyrup Renseanlæg. Udledning af separat regnvand sker til Klintsø Landkanal. Plan I planperioden er der i Nyrup området planlagt kloakering af 34 husstande. Der er i 2018 planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Nyrup området til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Ledningen skal i første omgang transportere spildevand fra Nyrup området og på sigt fra Nykøbing Sj. og Rørvig. Når transportledningen er etableret vil Nyrup Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på Kort 1, om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. I forbindelse med etableringen af transportledningen i 2018 planlægges Tengslemark by spildevandskloakeret. På kort - Hovedopland C - Nyrup - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i den korte perspektivperiode. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt spildevandskloakering af Klintsøgård Efterskole og sommerhusområderne Klinthuse, Vester Lyng Vest og Klint. Kloakering i perspektivperioden behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og af :27

32 Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 0,0 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 6,9 6,9 6,9 Spildevandskloakeret (ha) 0,0 14,5 510,4 Privat (ha) 9,1 9,1 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland C - Nyrup - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland C - Nyrup - og afsnittet "Administrativ praksis". 32 af :27

33 D - Nykøbing Sj. Nykøbing Sj. (FOTO fra området) Status Nykøbing Sj. Området er præget by område (Nykøbing Sj. og Annebergparken), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt lidt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Nykøbing Sj. renseanlæg. Overløb fra fællessystemet og udledning af separat regnvand sker til Nykøbing Bugt, Landkanalen, grøft via Grønnehaven. Plan I planperioden er der i Nykøbing Sj. området planlagt kloakering af 316 husstande. Der er i 2014 planlagt separatkloakering af Mosbyvej. Der er planlagt separatkloakering af de fælleskloakerede områder i Annebergparken. Nye byggemodninger Nykøbing Sj. planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland D - Nykøbing Sj. - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i den korte perspektivperiode. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Nykøbing Sj. til det nye renseanlæg ved Tengslemark og skal tilsluttes den, i planperioden, etablerede transportledning fra Nyrup. Ledningen skal transportere spildevandvand fra Rørvig og Nykøbing Sj. Når transportledningen er etableret vil Nykøbing Sj. Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på kort - Hovedopland D - Nykøbing Sj. - om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. I den lange perspektivperiode ( ) er der også planlagt spildevandskloakering af sommerhusområderne Nakke Lyng Vest, Nordstrand, Vester Lyng Øst og Øster Lyng Vest. Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. 33 af :27

34 Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 149,8 133,0 133,0 Separatkloakeret (ha) 196,3 235,9 235,9 Spildevandskloakeret (ha) 27,9 28,7 535,7 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland D - Nykøbing Sj. - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland D - Nykøbing Sj. - og afsnittet "Administrativ praksis". 34 af :27

35 E - Rørvig Rørvig (FOTO fra området) Status Rørvig området er præget by område (Rørvig), mindre bebyggede områder (Nakke), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Rørvig Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet og udledning af separat regnvand sker til Isefjord. Plan I planperioden er der i Rørvig området planlagt kloakering af 382 husstande. Der er i 2016 planlagt spildevandskloakering af sommerhusområdet Hov Vig. Der er planlagt strømpeforing af eksisterende kloakledninger i Rørvig på grund af meget uvedkommende vand i kloaksystemet. Nye byggemodninger Nykøbing Sj. planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland E - Rørvig - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i den korte perspektivperiode. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Rørvig til det nye renseanlæg ved Tengslemark og skal tilsluttes den, i planperioden, etablerede transportledning fra Nyrup. Ledningen skal transportere spildevandvand fra Rørvig og Nykøbing Sj. Når transportledningen er etableret vil Rørvig renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på Kort 1, om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt spildevandskloakering af Nakke by og sommerhusområderne Nørrevang, Nakke Lyng Vest, Nakke Lyng Øst, Rørvig og Nakke Hage. Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området 35 af :27

36 I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 82,2 82,2 82,2 Separatkloakeret (ha) 44,4 50,4 50,4 Spildevandskloakeret (ha) 5,1 53,4 810,0 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland E - Rørvig - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland E - Rørvig - og afsnittet "Administrativ praksis". 36 af :27

37 F - Strandhuse Strandhuse (FOTO fra området) Status Strandhuse området er præget af mindre bebyggede områder (Strandhuse og Svenstrup Hestehave), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Strandhuse Renseanlæg. Udledning af separat regnvand sker til Isefjord. Plan I planperioden er der i Strandhuse området planlagt kloakering af 23 husstande. Der er i 2014 planlagt spildevandskloakering af én ejendom (Underød Huse 6) mellem Englandshuse og Bøsserup Strand. Der er i 2018 planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Strandhuse området til Nykøbing Sj. Renseanlæg. Transportledningen skal transportere spildevand fra Strandhuse området og ledningen skal tilsluttes eksisterede ledningssystem ved Annebergparken i Nykøbing Sj. Når transportledningen er etableret, vil Strandhuse Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på kort - Hovedopland F - Strandhuse - kort om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. Den planlagte byggemodning i Strandhuse planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland F - Strandhuse - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden af :27

38 Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 0,0 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 27,2 29,4 29,4 Spildevandskloakeret (ha) 88,6 88,9 88,9 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland F - Strandhuse - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland F - Strandhuse - og afsnittet "Administrativ praksis". 38 af :27

39 G - Højby Højby (FOTO fra området) Status Højby området er præget af by område (Højby), mindre bebyggede områder (Stårup, Stenstrup og Gudmindrup) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Højby Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet og udledning af separat regnvand sker til Gudmindrup Mose, Højby Sø, Ålemosen og Troldløbet. Plan I planperioden er der i Højby området planlagt kloakering af 369 husstande. Der er i 2014 planlagt separatkloakering af et mindre antal huse langs med henholdsvis Strandvej, Nyvej og Stårupvej i Højby. Der er i 2016 planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Højby til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Ledningen skal transportere spildevand fra Højby, Stenstrup og Gudmindrup, samt fra Vig, Nr. Asmindrup og sommerhusområderne ved Sejerø Bugt. Når transportledningen er etableret vil Højby Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på kort - Hovedopland G - Højby - om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. Der er planlagt separatkloakering af flere fælleskloakerede områder i Højby by samt spildevandskloakering af åbne land ejendomme nord for Helehøj. Nye byggemodninger i Højby området planlægges separatkloakeret. Dog undtaget landbrugsparceller i Stårup der planlægges spildevandskloakeret. På kort - Hovedopland G - Højby - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er i den korte perspektivperiode ( ) planlagt separatkloakering af Stårup by. Der er ingen planlagte ændringer i den lange perspektivperiode. Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. 39 af :27

40 Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 68,8 46,7 29,7 Separatkloakeret (ha) 58,3 116,1 130,3 Spildevandskloakeret (ha) 10,5 16,0 16,0 Privat (ha) 25,6 25,6 22,7 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland G - Højby - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland G - Højby - og afsnittet "Administrativ praksis". 40 af :27

41 H - Sejerø Bugt Sejerø Bugt (FOTO fra området) Status Sejerø Bugt området er præget af kystnær bebyggelse (sommerhusområder), et mindre bebyggede område (Hønsinge) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra sommrhusområdet afledes til Højby Renseanlæg mens spildevand fra Hønsige by afledes til Hønsinge Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet i Hønsinge by sker til Fuglebæks Å. Plan I planperioden er der i Højby området planlagt kloakering af 2340 husstande. I 2014 er der planlagt spildevandskloakering af flere sommerhuse i Ellenge Hegn (Kongepartens Strandvej, Marselisborg Alle, Tranekærvej, Herlufholmsvej og Haraldsvej) og Højby Lyng (Fagotvej, Ellinge Skovvej og Lyngvej) Der er i 2014 planlagt separatkloakering/spildevandskloakering af den fælleskloakerede del af Hønsinge by og nærliggende ejendomme og spildevandskloakering af sommerhusområdet Hønsige Lyng. I den forbindelse etableres der også en ny transportledning til afledning af spildevand fra Hønsinge by til Elling Hegn. Ledningen skal transportere spildevand fra Hønsinge og sommerhusområderne ved Sejerø Bugt til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Når transportledningen er etableret vil Hønsinge Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på- Hovedopland H - Sejerø Bugt - om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. Der er i 2015 planlagt spildevandskloakering af sommerhusområdet Vig Lyng og i 2017 af sommerhusområdet Ellinge Lyng. På kort - Hovedopland H - Sejerø Bugt - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). I den korte perspektivperiode ( ) er der planlagt spildevandskloakering af sommerhusområderne Gudmindrup Lyng, Jyderup Lyng og Høve Strand. Der er ingen planlagte ændringer i den lange perspektivperiode. 41 af :27

42 Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 7,3 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 0,0 7,3 7,3 Spildevandskloakeret (ha) 288,7 736, ,6 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort- Hovedopland H - Sejerø Bugt - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland H - Sejerø Bugt - og afsnittet "Administrativ praksis". 42 af :27

43 I - Nr. Asmindrup Nr. Asmindrup (FOTO fra området) Status Nr. Asmindrup området er præget af mindre bebyggede områder (Nr. Asmindrup og Svinninge) samt lidt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Vig Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet og udledning af separat regnvand sker til Kaptajnens Mose. Plan I planperioden er der i Nr. Asmindrup området planlagt kloakering af 179 husstande. Der er i 2014 planlagt separatkloakering af den centrale del af Svinninge by samt spildevandskloakering af et mindre antal åbne land ejendomme på Gl. Nykøbingvej. I er den resterende del af Svinninge planlagt separatkloakeret og i er Nr. Asmindrup planlagt separatkloakeret. Der er i 2016 planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Vig til Højby via Svinninge og videre til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på - Hovedopland I - Nr. Asmindrup - om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. Den planlagte byggemodning i den nordlige del af Svinninge er planlagt separatkloakeret, mens det planlagte erhversområde i den sydlige del af Svinninge er planlægges spildevandskloakeret. På kort - Hovedopland I - Nr. Asmindrup - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden af :27

44 Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 30,7 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 8,9 44,4 44,4 Spildevandskloakeret (ha) 0,0 8,6 8,6 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland I - Nr. Asmindrup - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland I - Nr. Asmindrup - og afsnittet "Administrativ praksis". 44 af :27

45 J - Vig Vig (FOTO fra området) Status Vig området er præget af mindre bebyggede områder (Vig, Eskilstrup og Kelstrup) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Vig Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet og udledning af separat regnvand sker til Sidinge Fjord Nordkanal. Plan I planperioden er der i Vig området planlagt kloakering af 387 husstande. Der er i 2016 planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Vig til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Ledningen skal transportere spildevand fra Vig, Nr. Asmindrup, Højby og Sejerø Bugt områderne. Når transportledningen er etableret vil Vig Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på - Hovedopland J - Vig - om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. Der er i perioden planlagt separatkloakering af flere områder langs med henholdsvis Gl. Nykøbingvej, Holbækvej og Ravnsbjergvej i Vig by. Nye byggemodninger i Vig området planlægges separatkloakeret. Et enkelt område planlægges dog spildevandskloakeret. På kort - Hovedopland J - Vig - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og 45 af :27

46 Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 69,2 33,1 33,1 Separatkloakeret (ha) 33,9 116,7 116,7 Spildevandskloakeret (ha) 19,6 37,7 37,7 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland J - Vig - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland J - Vig - og afsnittet "Administrativ praksis". 46 af :27

47 K - Egebjerg Egebjerg (FOTO fra området) Status Egebjerg området er præget af mindre bebyggede områder (Egebjerg, Abildøre, bråde og Hølkerup), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Abildøre Strand Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet sker til Møllebækken. Udledning af separat regnvand sker til Møllebækken, Glostrup Mose, Tue Mose og grøft til Lammefjorden. Plan I planperioden er der i Egebjerg området planlagt kloakering af 37 husstande. Nye byggemodninger i Egebjerg området planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland K - Egebjerg - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i den korte perspektivperiode. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt etableret en ny transportledning til afledning af spildevand fra Egebjerg området til Vig, hvorfra spildevandet vil blive afledt videre til det nye renseanlæg ved Tengslemark. Når transportledningen er etableret vil Abildøre Strand Renseanlæg blive nedlagt. Den nye transportledning forventes hovedsagligt at skulle anlægges i vejareal, men visse steder er den planlagt etableret i jord. Se på kort - Hovedopland K - Egebjerg - om den forventede ledningsføring vil påvirke din ejendom. I forbindelse med etableringen af transportledningen planlægges Sidinge by spildevandskloakeret. Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter 47 af :27

48 kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 15,9 15,9 15,9 Separatkloakeret (ha) 17,0 21,8 21,8 Spildevandskloakeret (ha) 75,6 79,3 79,3 Privat (ha) 6,3 6,3 6,3 Det militære område Kongsøre bibeholdes som et privatsystem. Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland K - Egebjerg - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland K - Egebjerg - og afsnittet "Administrativ praksis". 48 af :27

49 L - Grevinge Grevinge (FOTO fra området) Status Grevinge området er præget af mindre bebyggede områder (Grevinge, Herrestrup og Fenderup), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Fårevejle Renseanlæg. Udledning af separat regnvand sker via grøft til Nordkanalen og via grøft Lammefjorden, og via mose til Sidinge Fjord Sydkanal. Plan I planperioden er der i Grevinge området er der planlagt kloakering af 70 husstande. Der er i planlagt spildevandskloakering af 9 ejendomme langs med Ny Holbækvej, Rødhøj og Maglehøjgårdsvej syd for Grevinge. Der er i 2015 planlagt spildevandskloakering af 5 ejendomme langs med Nykøbingvej i sommerhusområdet ved Gundestrup. Nye byggemodningsområde i Grevinge og Herrestrup planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland L - Grevinge - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 0,0 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 70,2 75,8 75,8 Spildevandskloakeret (ha) 233,4 247,3 247,3 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune 49 af :27

50 kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland L - Grevinge - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland L - Grevinge - og afsnittet "Administrativ praksis". 50 af :27

51 M - Asnæs Asnæs (FOTO fra området) Status Asnæs området er præget af mindre bebyggede områder (Asnæs og Høve) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Fårevejle Renseanlæg. Udledning af separat regnvand sker til Nordkanalen. Plan I planperioden er der i Asnæs området planlagt kloakering af 297 husstande. Der er i 2014 planlagt spildevandskloakering af Åstofte by nordøst for Asnæs. Der er i planlagt spildevandskloakering af én ejendom (Næsvangsvej 14) øst for Asnæs. Der er planlagt spildevandskloakering af et mindre antal ejendomme i den nordlige del af Høve. De planlagte byggemodninger i Asnæs området planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland M - Asnæs - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 0,0 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 250,9 291,6 291,6 Spildevandskloakeret (ha) 15,0 19,9 19,9 51 af :27

52 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland M - Asnæs - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland M - Asnæs - og afsnittet "Administrativ praksis". 52 af :27

53 N - Fårevejle Kirkeby Fårevejle Kirkeby (FOTO fra området) Status Fårevejle Kirkeby området er præget af mindre bebyggede områder (Fårevejle Kirkeby, Ordrup, Stubberup og Vindekilde), kystnær bebyggelse (sommerhusområder) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Fælleskloak Afledning af husspildevand og regnvand til kloakforsyningens fællessystem, der håndterer både regn- og husspildevand i én ledning. Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Fårevejle Renseanlæg. Overløb fra fællessystemet sker til Nordkanalen og udledning af separat regnvand sker til Nordkanalen og Lammefjorden Nordre Løb. Plan I planperioden er der i Fårevejle Kirkeby området planlagt kloakering af 65 husstande. Der er i 2014 planlagt spildevandskloakering af et mindre antal ejendomme i Vindekilde. Der planlagte byggemodning i Fårevejle Kirkeby planlægges separatkloakeret, mens den planlagte byggemodning i sommerhusområdet Starreklinte planlægges spildevandskloakeret. På kort - Hovedopland N - Fårevejle Kirkeby Nord og Syd - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i den korte perspektivperiode. I den lange perspektivperiode ( ) er der planlagt spildevandskloakering af sommerhusområderne Veddinge Bakker Vest, Veddinge Bakker Øst, Kårup, Ordruplund og Ordrup Strand, Skamlebæk og Ordrup Næs. Kloakering i perspektivperioderne behandles i tillæg til spildevandsplanen. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og 53 af :27

54 Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 6,6 6,6 6,6 Separatkloakeret (ha) 66,3 68,1 68,1 Spildevandskloakeret (ha) 105,2 115,1 838,5 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag 1. Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses påkort - Hovedopland N - Fårevejle Kirkeby Nord og Syd - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland N - Fårevejle Kirkeby Nord og Syd - og afsnittet "Administrativ praksis". 54 af :27

55 O - Fårevejle Stationsby Fårevejle Stationsby (FOTO fra området) Status Fårevejle Stationsby området er præget af mindre bebyggede områder (Fårevejle Stationsby og Næsdal) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Spildevand fra området afledes til Fårevejle Renseanlæg. Udledning af separat regnvand sker til Lammefjordens Nordre Løb og Skjoldsløb. Plan I planperioden er der i Fårevejle Stationsby området planlagt kloakering af 23 husstande. Der er i 2014 planlagt spildevandskloakering af flere ejendomme i det åbne land, på Sandbyhagevej, Storøhagevej, Ægholmvej, Aspagårdsvej, Åvangsvej, Tuborgvej og Højgårdsvej. Nye erhvervsbyggemodninger ved Højgårdsvej øst for Fårevejle Stationsby planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland O - Fårevejle Stationsby - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er ingen planlagte ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 0,0 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 167,6 209,5 209,5 Spildevandskloakeret (ha) 93,4 107,9 107,9 Privat (ha) 0,0 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag af :27

56 Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses påkort - Hovedopland O - Fårevejle Stationsby - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland O - Fårevejle Stationsby - og afsnittet "Administrativ praksis". 56 af :27

57 P - Hørve Hørve (FOTO fra området) Status Hørve området er præget af mindre bebyggede områder (Hørve, Vallekilde og Skipping) samt åbent land. Kloakeringsformer i området (status-, plan- og perspektivoplande): Separatkloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand afledes til kloakforsyningens regnvandsledning. Spildevandskloak - Afledning af husspildevand til kloakforsyningens spildevandsledning, hvor regnvand håndteres lokalt på den enkelte matrikel, for eksempel nedsivning af regnvand. Privatkloak - Hvor regn- og spildevand fra to eller flere matrikler afledes via et privat internt kloaksystem. Enten renses vandet lokalt eller afledes samlet til kloakforsyningens kloaksystem. Spildevand fra området afledes til Fårevejle Renseanlæg. Udledning af separat regnvand sker til Hørve-Dragskanalen og Svinninge Vejles Pumpekanal. Plan I planperioden er der i Hørve området planlagt kloakering af 52 husstande. Der er i 2015 planlagt spildevandskloakering Bjergsø. Nye byggemodninger i Hørve planlægges separatkloakeret. På kort - Hovedopland P - Hørve - kan du se de ejendomme, der er planlagt kloakeret i planperioden. Perspektivperiode I Odsherred Kommune arbejdes med to perspektivperioder efter planperioden, som beskriver henholdsvis forventningerne på kort sigt ( ) og forventningerne på længere sigt ( ). Der er i Hørve området ikke planlagt ændringer i perspektivperioderne. Nøgletal i området I tabellen er angivet de planlagte ændringer i kloakeringsformen for området. Status beskriver det samlede areal af området opdelt efter kloakeringsprincip ved starten af planperioden. Plan angiver arealet af kommende kloakeringsområder, der er planlagt for perioden Perspektiv angiver de forventede kloakeringer i perioderne og Status Plan Perspektiv Fælleskloakeret (ha) 0,0 0,0 0,0 Separatkloakeret (ha) 163,7 173,7 173,7 Spildevandskloakeret (ha) 0,9 7,8 7,8 Privat (ha) 6,1 0,0 0,0 Yderligere beregninger for de kloakerede områder i Odsherred Kommune kan findes i Bilag af :27

58 Generelt Hvis du vil se forholdene/ændringer på din adresse kan det ses på kort - Hovedopland P - Hørve - (søg på din adresse). Hvis du vil vide mere om gældende regler kan det findes under afsnittet "Administrativ praksis". Udtræden af kloakforsyningen Ved ønske om udtræden af kloakforsyningen henvises til kort - Hovedopland P - Hørve - og afsnittet "Administrativ praksis". 58 af :27

59 Renseanlæg og spildevandsrensning Renseanlæg og spildevandsrensning Spildevandsrensningen sker i dag i en decentral rensestruktur, primært baseret på kloakforsyningens 11 renseanlæg, som ligger i Odsherred Kommune. Den nuværende decentrale rensestruktur er blandt andet betinget af det meget spredte bymønster i kommunen. Erfaringer på landsplan har vist, at en decentral rensestruktur er driftsmæssigt dyrere end en central struktur. Endvidere er mindre renseanlæg mere følsomme over for belastningsvariationer samt skærpede krav til spildevandsrensningen end større, robuste renseanlæg. Ved kloakering af landsbyer, sommerhusområder m.v. i de seneste år har Odsherred Kommune i stedet afskåret spildevand til rensning på et af de eksisterende renseanlæg. Hvert renseanlæg håndterer spildevand fra et opland, som varierer i størrelse, ligesom renseanlæggene varierer i kapacitet og alder. Odsherred Kommunes renseanlæg: Havnebyen Renseanlæg Lumsås Renseanlæg Nyrup Renseanlæg Nykøbing Renseanlæg Rørvig Renseanlæg Strandhuse Renseanlæg Højby Renseanlæg Hønsinge Renseanlæg Vig Renseanlæg Abildøre Renseanlæg Fårevejle St. Renseanlæg De nævnte anlæg ejes og drives af Odsherred Forsyning og har en samlet kapacitet på PE. PE står for personækvivalent og betyder en forureningsmængde svarende til udledningen af spildevand fra én person. Placeringerne af anlæggene kan ses på Oversigtsplan. Antallet af renseanlæg er planlagt reduceret i forbindelse med centralisering af renseanlægsstrukturen som beskrevet i Odsherred Forsynings Strukturplan. Desuden er der 6 private renseanlæg i kommunen som hver betjener mere end 30 PE (>30 PE). Alle renseanlæg skal overholde udlederkrav og definerede renseniveauer. Skema med status og plan for renseanlæg samt forklaring og beregningsforud-sætninger kan findes i bilag 7, 8, 9 og 11. Der kan findes uddybende oplysninger om kloakforsyningens renseanlæg Odsherreds Forsynings hjemmeside. 59 af :27

60 Figur 1. Den langsigtede strukturplan for Odsherred forsyning, hvor spildevandsrensningen skal centraliseres på større og mere moderne anlæg i forbindelse med, at en række mindre effektive anlæg nedlægges. 60 af :27

61 Havnebyen Renseanlæg Havnebyen Renseanlæg Status Havnebyens Renseanlæg er opført i 1980 og har mekanisk rensning. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på PE og den aktuelle belastning er beregnet til 942 PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Havnebyen, og oplandet til renseanlægget udgør 54,7 ha, hvoraf de 42,7 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Kattegat. Plan Belastningen til renseanlægget(pumpestationen på renseanlægget) når planperioden er slut, vil være ca PE- beregnet ud fra årsvandforbrug. Renseanlæget er planlagt nedlagt i 2018 og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 61 af :27

62 Lumsås Renseanlæg Lumsås Renseanlæg Status Lumsås Renseanlæg er et rodzoneanlæg opført i Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på 330 PE, og den aktuelle belastninger er beregnet til 251 PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Lumsås by og oplandet til renseanlægget udgør 16,5 ha, som er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Kattegat. Plan Belastningen til renseanlægget når planperioden er slut vil være ca. 583 PE. Perspektivperiode Renseanlæget er planlagt nedlagt i den korte perspektivperiode , og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 62 af :27

63 Nyrup Renseanlæg Nyrup Renseanlæg Status Nyrup Renseanlæg er opføt i 1992, og har mekanisk-biologisk rensning med nitrifikation. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på 100 PE og den aktuelle belastning er beregnet til 85 PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Nyrup by, og oplandet til renseanlægget udgør 6,9 ha, som er separatkloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Klintsø Landkanal. Plan Belastningen til renseanlægget (pumpestationen på renseanlægget), når planperioden er slut, vil være ca. 163 PE. Renseanlæget er planlagt nedlagt i 2018, og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 63 af :27

64 Nykøbing Renseanlæg Nykøbing Sj. Renseanlæg Status Nykøbing Sj. Renseanlæg er oprøft i 1968 og renoveret i Renseanlægget har mekanisk-biologisk-kemisk rensning med nitrifikation og denitrifikation Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på PE, og den aktuelle belastning er beregnet til PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Nykøbing Sj., Moseby og Annebergparken og oplandet til renseanlægget udgør 374 ha, hvoraf de 149,8 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Isefjord. Plan Belastningen til renseanlægget, når planperioden er slut, vil være ca PE inkl. spildevand fra Strandhuse, som tilsluttes renseanlægget i Renseanlæget er ikke planlagt nedlagt i planperioden Perspektiv Nykøbing Sj. Renseanlæg planlægges nedlagt i den lange perspektivperiode ( ), og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 64 af :27

65 Rørvig Renseanlæg Rørvig Renseanlæg Status Rørvig renseanlæg er nyrenoveret i 1994, og der er udført en mindre renovering i Renseanlægget har mekanisk-biologisk-kemisk med nitrifikation og denitrifikation. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på 2000 PE, og den aktuelle belastning er beregnet til PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Rørvig og Rørvig Park, og oplandet til renseanlægget udgør 131,7 ha, hvoraf de 82,2 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget udleder renset spildevand til Isefjord. Plan Belastningen til renseanlægget, når planperioden er slut, vil være ca PE. Renseanlæget er ikke planlagt nedlagt i planperioden Perspektiv Rørvig Renseanlæg planlægges nedlagt i den lange perspektivperiode ( ), og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 65 af :27

66 Strandhuse Renseanlæg Strandhuse Renseanlæg Status Strandhuse Renseanlæg er opført i 1977 og ombygget i Renseanlægget har mekanisk-biologisk-kemisk med nitrifikation og denitrifikation. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på PE, og den aktuelle belastning er beregnet til 781 PE. Anlægget modtager spildevand fra Strandhuse, Kildehuse, Hundstrup, Bøsserup Strand, Englandshuse og Svenstrup Hestehave, og oplandet til renseanlægget udgør 115,8 ha, som er separat- og spildevandskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Isefjord ved Nykøbing Bugt. Plan Belastningen til renseanlægget (pumpestationen på renseanlægget), når planperioden er slut, vil være ca. 835 PE. Renseanlæget er planlagt nedlagt i 2018, og spildevandet vil derefter blive afledt til Nykøbing Sj. Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 66 af :27

67 Højby Renseanlæg Højby Renseanlæg Status Højby Renseanlæg er renoveret i 2004 og har mekanisk-biologisk-kemisk rensning med nitrifikation og denitrifikation. Rensanlægget er dimensioneret til en belastning på PE, og den aktuelle belastning er beregnet til PE. Anlægget modtager spildevand fra Højby, Helenehøj, Stårup, Gudmindrup, Stenstrup og sommerhusområderne Højby Lyng og Ellinge Hegn. Oplandet til renseanlægget udgør 445,8 ha opland, hvoraf 86,6 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Gudmindrup Mose Løbet. Plan Belastningen til renseanlægget (pumpestationen på renseanlægget), når planperioden er slut, vil være ca PE, inkl. Hønsinge og sommerhuseområderne Højby Lyng, Ellinge Hegn, Ellinge Lyng, Vig Lyng og Hønsinge Lyng. Renseanlæget er planlagt nedlagt i 2018, og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 67 af :27

68 Hønsinge Renseanlæg Hønsinge Renseanlæg Status Hønsinge Renseanlæg er et klaringsbassin (moseområde), hvor der sker bundfældning af partikler. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på 100 PE, og den aktuelle belastning er beregnet til 74 PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Hønsinge by, og oplandet udgør 7,3 ha, som er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Fuglebæks Å. Plan Belastningen til renseanlægget(pumpestationen på renseanlægget), når planperioden er slut, vil være ca. 90 PE. Renseanlæget er planlagt nedlagt i 2014, og spildevandet vil derefter blive afledt til Højby Renseanlæg. Når Højby Renseanlæg er nedlagt i 2018, vil spildevandet blive afledt videre til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 68 af :27

69 Vig Renseanlæg Vig Renseanlæg Status Vig Renseanlæg er opført i 1981 og renoveret i Renseanlægget har mekanisk-biologisk-kemisk rensning med nitrifikation, denitrifikation og laguner. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på PE, og den aktuelle belastning er beregnet til PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Vig, Kelstrup, Jyderup, Svinninge og Nørre Asmindrup, og oplandet udgør 43 ha opland, hvoraf 34 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Sindinge Fjords Nordkanal. Plan Belastningen til renseanlægget(pumpestationen på renseanlægget), når planperioden er slut, vil være ca PE, inkl. spildevand fra Nr. Asmindrup. Renseanlæget er planlagt nedlagt i 2018, og spildevandet vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg. (Indsæt billede af renseanlæg) 69 af :27

70 Abildøre Renseanlæg Abildøre Renseanlæg Status Abildøre Strand Renseanlæg er opført i 1993 og har mekanisk-biologiskkemisk med nitrifikation og denitrifikation. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på PE, og den aktuelle belastning er beregnet til 862 PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Abildøre Strand, Abildøre by, Hølkerup, Egebjerg og Glostrup, og oplandet udgør 108,1 ha opland, hvoraf 15,5 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Sindinge Fjords Nordkanal. Plan Belastningen til renseanlægget når planperioden er slut vil være ca. 948 PE. Renseanlæget er ikke planlagt nedlagt i planperioden Perspektiv Abildøre Renseanlæg planlægges nedlagt i den lange perspektivperiode ( ) og vil derefter blive afledt til Tengslemark Renseanlæg via Vig og Højby. (Indsæt billede af renseanlæg) 70 af :27

71 Fårevejle St. Renseanlæg Fårevejle Renseanlæg Status Fårevejle Renseanlæg er opført i 1990 og udbygget i Renseanlægget har mekanisk-biologisk-kemisk rensning med nitrifikation og denitrifikation samt et sandfilter til efterpolering af spildevandet. Anlægget er desuden forsynet med en modtagestation for spildevand og slam, som tilføres via kommunens tømningsordning for samletanke og hustanke. Renseanlægget er dimensioneret til en belastning på PE, og den aktuelle belastning er beregnet til PE. Renseanlægget modtager spildevand fra Fårevejle, Fårevejle Kirkeby, Fårevejle Stationsby, Næsdal, Veddinge, Ordrup, Stubberup, Vindekilde, Starreklinte, Grevinge, Herrestrup, Frenderup, Atterup, Atterup Strand, Grevinge Lammefjord, Grevinge Kanalvej, Gundestrup, Asnæs, Høve, Nordre Kanalvej, Ingerby, Hørve, Vallekilde og Skippinge. Oplandet til renseanlægget udgør 1173,3 ha opland, hvoraf 6,6 ha er fælleskloakeret. Renseanlægget afleder renset spildevand til Skjoldløbet. Plan Belastningen til renseanlægget når planperioden er slut vil være ca PE. (Indsæt billede af renseanlæg) 71 af :27

72 Nyt Tengslemark Renseanlæg Nyt Tengslemark Renseanlæg Der er i planperioden planlagt opførelse af et nyt renseanlæg vest for Tengslemark by. I slutningen af planperioden skal renseanlægget håndtere spildevand fra fem områder i takt med at de mindre renseanlæg nedlægges. Spildevandsbelastningen fra de fem områder er efter endt planperiode beregnet til: Havnebyen Renselæg Nyrup Renseanlæg Højby Renseanlæg, inkl. Hønsinge Vig Renseanlæg, inkl. Nr. Asmindrup Enkelt ejendomme langs ledningen Sum PE 163 PE PE PE 131 PE PE (Indsæt 3D-billede af renseanlæg, evt. fra kommuneplanen) 72 af :27

73 Private Renseanlæg Gniben Status Det militære område er spildevandsmæssigt opdelt i 4 bygningsafsnit. For hvert af de 4 bygningsafsnit er etableret et trixanlæg med udløb til Kattegat. Belastningen fra området svarer til ca. 100 personer, 100 PE. Udledningen af mekanisk renset spildevand sker i strandkanten. Regnvandet fra de enkelte bygningsafsnit er tilsluttet afløbsledningen fra de enkelte trixanlæg og udledes således sammen med det mekanisk rensede spildevand. Plan( ) Der er ingen ændringer i planperioden. Perspektiv( ) I den lange perspektivperiode skal spildevand fra Gniben transporteres til Tengslemark renseanlæg via Havnebyen. Odden Færgehavn Status Spildevandet renses i privat biologisk renseanlæg og ledes til nedsivning på havnens område. Det olieholdige lastvand fra færgerne behandles i et specielt renseanlæg, der leder det rensede lastvand over i det biologiske renseanlæg til efterbehandling. Anlægget er udført i 1990 og På grund af de kortere sejltider er belastningen på det biologiske renseanlæg formindsket, så en ombygning og tilførsel af spildevand fra artilleriskolen på Gniben har været på tale. I særligt fugtige perioder har rederiet tilladelse til at udlede det rensede spildevand i havnebassinet, der virker som havledning på grund af molerne samt færgernes vandomrøring. Vejvandet fra opmarchbåsene og fra amtsvejen udledes også i havnebassinet. Plan( ) Der er ingen ændringer i planperioden. Perspektiv( ) I den lange perspektivperiode skal spildevand fra Odden Færgehavn transporteres til Tengslemark renseanlæg via Havnebyen. H. Lundbeck Status I Lumsås findes H. Lundbeck s Medicinalvarefabrik. Fabrikken er ikke tilsluttet det offentlige anlæg, men har egen udløbsledning til Kattegat. Den tilladelige udledningsmængde og sammensætning af processpildevandet fremgår af: Virksomhedsgodkendelse af syntesefabrik i Lumsås. Plan( ) I planperioden er det planlagt at spildevand fra Medicinalvarefabrikken H. Lundbeck skal tilsluttes kloaksystemet i Lumsås og afledes til Lumsås Renseanlæg. Perspektiv( ) I den korte perspektivperiode ( ) vil Lumsås renseanlæg blive nedlagt, derefter vil spildevandet blive afledt til Tengslemark renseanlæg. 73 af :27

74 Martinuscentret/Klintsøgård Efterskole Status Martinuscentret og Klintsøgård er begge forsynet med private mekaniske renseanlæg, begge dimensioneret for ca. 100 PE. Belastningen svarer til dimensioneringsgrundlaget. Anlæggenes afløb er tilsluttet nedsivningsanlæg. Der er ikke kendskab til egentlige udledninger til recipient fra området. Plan( ) Der er ingen ændringer i planperioden. Perspektiv( ) I den lange perspektivperiode skal spildevand fra Martinuscentret og Klintsøgård transporteres til Tengslemark renseanlæg via Nyrup. Ulstrup Efterskole Status Kloakering af Ulstrup Efterskole kan også have en gavnlig effekt (planlagt udført sent i spildevandsplanens perspektivperiode). Amtet er godkendelsesmyndighed som følge af grænsen på de 30 PE. Plan( ) Der er ingen ændringer i planperioden. Perspektiv( ) Der er ingen ændringer i perspektivperioden. Kongsøre Torpedostation Status Spildevandet renses i trix- eller septiktanke, der er placeret ved hver bygning med sanitære installationer. Belastningen skønnes til at være over 30 PE. Spildevandsudledningen til Isefjord finder sted henholdsvis for enden af den nordre mole og i strandkanten syd for molen. Plan( ) Der er ingen ændringer i planperioden. Perspektiv( ) Der er ingen ændringer i perspektivperioden. 74 af :27

75 Slambehandling - evt. energi Behandling og bortskaffelse af spildevandsslam Slammet fra Fårevejle Renseanlæg bliver ledt til et slammineraliseringsanlæg på m3, der i 2002 blev etableret på renseanlægget. Alt slam bringes ud på landbrugsjord. Du kan læse om tømningsordningen her. 75 af :27

76 Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Afledning og rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land, der ikke er tilsluttet et offentligt kloaksystem, reguleres efter miljøbeskyttelseslovens regler. I Odsherred Kommune administreres disse regler af Natur, Miljø og Trafik. Efter vedtagelsen af den første vandmiljøplan er der opnået gode resultater med at rense spildevandet i byerne. Dette gælder desværre ikke for det spildevand, som udledes uden for byerne. Der er stadigvæk en hel del vandløb og søer, som forurenes af spildevand. En væsentlig del af årsagen er, at spildevandet fra ejendomme i det åbne land ikke renses godt nok. På baggrund af det ovenstående vedtog Folketinget i 1997 ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Disse medførte, at der skulle ske forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Via disse ændringer er kommunerne forpligtet til at planlægge deres kommende indsats på området, og via påbud kræve en forbedring af spildevandsrensningen på de ejendomme, der udleder spildevand til vandområder, hvor kravene til vandkvaliteten ikke er overholdt. Det er ikke afgørende om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen har ret til at forurene. Det forhold, at en ejendoms husspildevand ledes til et vandområde (dræn, grøft, vandløb mv.), er tilstrækkelig grundlag for kommunen til at påbyde forbedret spildevandsrensning. Nedsivning af grundvand risikerer at forurene grundvandet i de områder, der er følsomme for forurening med kvælstof, fordi der bliver indvundet vand. Hvorfor er det nødvendigt at rense spildevandet i det åbne land? Der er igennem en årrække sket stor indsats for at begrænse tilførslen af organisk stof og næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til vandløb, søer og fjorde. Dog forefindes der stadig mange vandområder, som er forurenede og ikke lever op til deres målsætninger. Målsætningen for et vandløb eller sø er den naturlige tilstand, som vandløbet eller søen ville kunne opnå, hvis den ikke var forurenet eller f.eks. rettet ud. For at vurdere om målsætningen er opfyldt undersøges vandets indhold af forskellige dyre- og plantearter. Nogle arter indikerer forurening i vandløbet. Insekter som f.eks. røde myggelarver indikerer forurening, mens arter som f.eks. vårfluelarver viser, at vandløbet eller søen er i fin tilstand. Det er nødvendigt med en tidssvarende og tilstrækkelig spildevandsrensning fra ejendomme beliggende i det åbne land for at kunne leve op til målsætningerne i Regionplan og til statens vandplaner. Der er her tale om politisk besluttede målsætninger for kvaliteten af vandløb, vådområder, søer og havet. I Regionplan er der udpeget en række spildevandspåvirkede vandløb med tilhørende oplande. I disse oplande gælder det, at ejendomme med udløb til de udpegede vandløbsstrækninger som minimum skal rense spildevandet svarende til en bestemt renseklasse (renseklassen angiver det højst tilladelige forureningsniveau). Herved sikres en bedre vandkvalitet i recipienten. I Odsherred Kommune er der udpeget 10 vandløbsoplande i det åbne land, hvor der er krav om forbedret spildevandsrensning, se kort TF1G_101_Åben_Land_Oversigtskort. Spildevandet fra ejendommene i de udpegede områder skal som minimum renses svarende til renseklasse O. Ved renseklasse O sikres en reduktion af organisk stof med 90 %. I to områder skal spildevandet fra ejendommene som minimum renses til renseklasse OP. Ved renseklasse OP sikres en reduktion af både organisk stof og fosfor med 90 %. Der er ud over de 10 udpegede vandløbsoplande udpeget områder, der benævnes som 2. prioritetsoplande. Dette betyder at samtlige ejendomme, der udleder spildevand inden for disse oplande, skal rense spildevandet til den angivne renseklasse, såfremt igangsatte tiltag ikke medfører en tilstrækkelig bedring af vandløbskvaliteten. Der vil i forbindelse med vedtagelse af 2. generation af statens vandplaner tages endelig beslutning om krav om forbedret spildevandsrensning i 2. prioritetsoplandene. Denne 2. generation vandplan vil være gældende i perioden af :27

77 De udpegede områders geografiske placering i kommunen fremgår af kort TF1G_102_Renseklasser. Retningslinjer og miljømål i forbindelse med ejendomme beliggende i det åbne land Det vil altid være muligt for kommunerne at stille krav om forbedret spildevandsrensning, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer korrekt eller giver anledning til uhygiejniske forhold. Odsherred Kommune ønsker bl.a. at nedbringe antallet af spildevandsanlæg med mekanisk rensning med direkte udledning eller privat udledning til recipient. Spildevandsanlæg med udledning uden rensning vil der ligeledes blive sat ind over for. For spildevandsudledninger i det åbne land gælder disse retningslinier ligeledes: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, kort TF1G_101_Åben_Land_Oversigtskort, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på kort TF1G_102_Renseklasser. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af kort TF1G_101_Åben_Land_Oversigtskort fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne spildevandsplan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. b. inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m2, hvor det er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. Jf. statens vandplaner indgår følgende sideordnede prioriteringer desuden i Odsherred Kommunes planlægning for spildevandsindsatsen: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI målsætning, b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor behovet for forbedring af de fysiske forhold afventer effekten af forbedret spildevandsrensning, jf. nedenstående tabel. d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode ( ) tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Tidsplan Odsherred Kommune er i gang med arbejdet for at gennemføre de statslige vandplaners indsatser i den spredte bebyggelse. Samlet har Odsherred Kommune ca ejendomme i det åbne land. Det er dog ikke alle disse ejendomme der ligger indenfor et udpeget vandløbsopland. I perioden frem til udgangen af 2015 vil arbejdet omkring forbedret spildevandsrensning dreje sig om en indsats overfor ca. 660 ejendomme. I årene herefter (2016, 2017 og 2018) forventer Odsherred Kommune at kontakte ca. 200 ejendomme pr. år. I nedenstående tabel er arbejdet omkring spildevandsrensning oplistet. Det udpegede vandløbsopland er identificeret, og der er hertil angivet en tidsplan (prioritering), samt hvor mange ejendomme, der ligger indenfor oplandet. Tabellen indeholder ligeledes en kolonne, der angiver begrundelsen for den kommende indsats: Vandløbsopland Antal ejendomme Tidshorisont Årsag til indsats, hvad ligger til grund for der kræves en forbedring Nygårdsmoseløbet Nygård Sø, spildevandspåvirket jf. vandplan Tangmoserenden Spildevandspåvirket jf. vandplan Højby Sørende Spildevandspåvirket jf. vandplan Fuglebæks Å Spildevandspåvirket jf. vandplan, Korevlerne Lumsås Møllerende Spildevandspåvirket jf. vandplan 77 af :27

78 Stokkebjerg - Kongsøre Spildevandspåvirket og indsats jf. vandplan Sanddobberne Badevandskvalitet Sanddobberne Dragskanalen Badevandskvalitet Sanddobberne Gærde å og Stenstrupløbet Spildevandspåvirket jf. vandplan, Korevlerne Stenstrupløbet Spildevandspåvirket jf. vandplan, Korevlerne Odsherred Kommune Spildevandsanlæg med udledning uden rensning Ønsker du mere information om spildevandsløsninger i det åbne land, kan du kontakte en spildevandsmedarbejder i vandteamet i Odsherred Kommune: vand@odsherred.dk 78 af :27

79 Udledninger og recipienter Odsherred Kommune afvander til de tre vandområder Sejerø Bugt, Kattegat og Isefjord. Den planlagte centralisering af spildevandrensningen medfører, at udledningen af renset spildevand fra offentlige renseanlæg til en række vandløb ophører. Det drejer sig blandt andet om Gudmindrup Moseløbet/Gærde Å, Annebjerg Sørende, Sidinge Fjord Nordkanal og Fuglebæks Å. 79 af :27

80 Miljømål, indsatser og recipienter Miljømål Statens vandplaner er et direkte resultat af de overordnede statslige planlægningsovervejelser, som lovgiver mener der skal for at Danmark kan leve op til vandrammedirektivets krav om rent vand i Af praktiske og økonomiske hensyn kan det imidlertid være nødvendigt, at foretage en prioritering mellem de indsatser der skal til for at kunne opnå de statslige mål. Ligeledes kan der være indsatser, som Odsherred Kommune mener skal styrkes i forhold til statens planlægningsinteresser. Herunder er de enkelte vandområder beskrevet, opdelt i vandløb, søer og kystvande. Desuden beskrives badevand. Status Vandløb De fleste målsatte vandløb i kommunen har miljømålet om opfyldelse af kravene til faunaklasse 5 i udkastet til statens vandplan. Der er dog enkelte vandløb, som har en lempet målsætning med krav om faunaklasse 4 på grund af blødbundsforhold. Det drejer sig om Gærde å, Fuglebæks å, Lillesøløbet og Tangmoserenden. Flere af vandløbene i Odsherred Kommune lever ikke om til målsætningen på grund af dårlige fysiske forhold og spildevandspåvirkning. Det drejer sig bl.a. om Fuglebæks å, Højby Sørende, Lumsås Møllerende, Pajesørende, Nygårdsmoseløbet, Tangmoserende og Lillesøløbet. Søer Miljømålet for søer er god økologisk tilstand. I Odsherred Kommune er følgende søer målsatte: Dybesø, Flyndersø, Gudmindrup Mose, Højby Sø og Hovvig. Dybesø og Flyndersø har en høj økologisk tilstand. Gudmindrup Mose har en moderat økologisk tilstand, men har en stor belastning med næringssalte, især fra regnbetingede overløb fra kloaksystemet i Højby. Højby sø og Hovvig har en ringe økologisk tilstand. Kystvande Vandkvaliteten i de marine områder Kattegat og Isefjod er ikke beskrevet i vandplanerne. Det er derfor vanskeligt at forholde sig til udledningers påvirkning af vandområderne. De statslige vandplaner fastsætter som beskrevet de administrative rammer for myndighedernes udøvelse af beføjelser og for planlægningen efter anden lovgivning, herunder fx miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at vandplanerne udgør den administrative ramme for fx udledningstilladelse til renseanlæg, der gives efter miljøbeskyttelsesloven. For eksempel kan der ikke gives en udledningstilladelse, hvis denne udledning er uforenelig med de fastsatte miljømål eller i øvrigt vil være i uoverensstemmelse med de konkrete og lokale tiltag, der følger af indsatsprogrammet. Badevand Odsherred Kommune har en samlet kyststrækning på ca. 160 km, hvoraf der ligger sommerhuse langs en tredjedel af strækningen. I det hele taget anvedes størstedelen af kysterne i Odsherred Kommune rekreativt og til badning. Selv om der bades langs størtedelen af kysterne, er der blot udpeget 6 Blå Flag-strande. Tidligere har der været flere Blå Flag-strande, men pga. for dårlig vandkvalitet har 3 strande de senste år mistet deres status. Badevandsforholdene har derfor spillet en vigtig rolle i planlægningsarbejdet for denne spildevandsplan og de hidtidige tillæg til de gældende spildevandsplaner. Årsagerne til forurening af badevandet er bl.a.: Dårligt fungerende nedsivningsanlæg i sommerhusområderne Dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land og mindre bysamfund Overløb af fortyndet spildevand fra fælleskloakerede områder ved regnvejr Renset spildevand fra renseanlæg Selv om der i statens vandplaner ikke regnes med udledning af næringsstoffer fra sommerhusområder, antages de at bidrage med dårligt renset og uhygiejnisk spildevand. 80 af :27

81 Retningslinjer Generelt for vandmiljøet gælder, at Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. Spildevandspåvirkningen af vandmiljøet skal reduceres. Vandløb For at forbedre miljøtilstanden i kommunens vandløb og for at leve op til miljømålsloven, er der med denne spildevandsplan besluttet følgende strategi: Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning. Spildevandsindsatser i søoplande. Spildevandsindsatser i vandløb, hvor forbedringen af de fysiske forhold afventer om forbedret spildevandsrensning forbedrer miljøtilstanden tilstrækkeligt. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Forbedret spildevandsrensning i det åbne land skal være gennemført senest i midten af 3. vandplanperiode. Nye spildevandsoverløb skal overholde retningslinjerne i VP XX Antallet af eksisterende overløb nedbringes iht. retningslinjerne i VP XX, således at de overløb, der er udpeget i vandplanen prioriteres først. (Overløb til vandløb, som ikke lever op til målsætningen). Nye udledninger af overfladevand skal forsinkes og renses svarende til retningslinjerne i VP XX Eksisterende udledninger af uforsinket og urenset overfladevand skal forsinkes og renses svarende til retningslinjerne i VP XX. Udledninger udelukkende med overfladevand skal prioriteres efter udledninger med spildevand. Søer Jf. reionplanen arbejder Odsherred Kommune for at al spildevandsudledning til stillestående vandområder så vidt muligt undgås. Kystvande I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for kystnære områder kan opfyldes. Da vandplanen blot efterlader den viden, at vandområderne ikke lever op til målsætningen om god økologisk tilstand, er det vanskeligt at vurdere en konkret udledningsmængdes påvirkning og om den er direkte til hinder for miljømålets opnåelse. Odsherred Kommune kan på det foreliggende grundlag derfor ikke vurdere eksisterende eller ansøgte projekters påvirkning af vandområderne. Naturstyrelsen har til dette synspunkt oplyst, at en mulighed er at foretage en modelberegning af den fremtidige spildevandsudledning og holde dette op mod den nuværende samlede næringsstofbelastning af havområdet (belastningen fra land samt atmosfærisk deposition). En sådan beregning kan give svar på om der er tale om en væsentlig ændring af belastningen/påvirkningen til havområdet. Badevande Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets skærpede krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at tilstanden foruden at opfylde kravene til god økologisk tilstand tillige skal opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske kvalitet. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale vandhandleplaner og reviderede spildevandsplaner. Af hensyn til badevandskvaliteten i havet omkring Odsherred Kommune, og for at leve op til de statslige og internationale krav til godt badevand, er der med denne spildevandsplan besluttet følgende strategi: Nye spildevandsoverløb til badestrande tillades ikke. 81 af :27

82 Indsats Vandløb Eksisterende spildevandsoverløb skal som minimum reduceres svarende til retningslinjerne i VP XX eller fjernes helt hvis Nye udledninger af overfladevand skal ledes gennem sandfang og olieudskiller inden udledning til kysten. Eksisterende udledninger af urenset overfladevand skal renses, såfremt der er risiko for forringet badevandskvalitet. Det skal ved reguleringstilladelser efter vandløbsloven til nye afvandingsprojekter sikres, at projektet ikke medfører risiko for forringet badevandskvalitet. For at forbedre tilstanden i vandløbene, udføres rensning af spildevand og/eller indsats overfor regnbetingede udledninger i oplandene til de vandløb, som i følge VPxx er spildevandspåvirkede. Det drejer sig om oplandene til Nygårdsmoseløbet, Tangmoserenden, Fuglebæks å, Højby Sørende, Lumsås Møllerende og Gudmindrup Moseløbet/Gærde å. Spildevandsplanens indsatser over for spildevandsrensning i det åbne land samt indsatsen over for regnbetingede udledninger forventes at forbedre tilstanden i vandløbene. Søer Der er ikke i udkastet til statens vandplan krav om indsats overfor søer i første planperiode. Dette er videreført i denne plan. Kystvande/badevande Odsherred Kommune tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet, således at badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet kan sikres. 82 af :27

83 Regnvandsbetingede udløb De regnvandsbetingede udløb er fortrinsvis afløb fra tagflader og befæstede arealer så som veje og parkeringsarealer. Det kan dog også være overløb fra kloaker i fælleskloakerede områder. Odsherred Kommunes oplysninger om regnbetingede udløb baserer sig på Vestsjællands Amts registreringer, da amtet indtil kommunalreformen i 2007 var myndighed på området. Oplysninger om regnbetingende udledninger i Dragdholm, Trundholm og Nykøbing/Rørvig kopmmuner blev samlet i databasen winris, der i 2013 blev erstattet af PULS. Denne database er kun i mindre omfang ført ajour. Der er sket visse ændringer i forbindelse med kloakering og separereing af spildevand og regnvand. Der er desuden en række regnbetingede udledninger i forbindelse med vejafvanding fra rute 21, der endnu ikke er registrerei i PULS. Via vandplaner giver staten os prioriteringer i forhold til deres oplysninger, jf. den udpegning der er sket i den endnu ikke vedtagne vandplan. Statens prioriteringer baserer sig imidlertid på PULS. Så hvis oplysningerne i PULS ikke føres a jour, prioriteres der på et mangelfuldt grundlag. Staten har tilsynet med regnbetingede udløb, der er en del af et offentligt spildevandsanlæg. De regnbetingede udløb registreres i databasen PULS. Det er Odsherred Kommunes mål at gennemgå og revidere oplysningerne i PULS. Udledningerne vil blive gennegået med henblik på at vurdere, om der findes udledinigstilladelser og om de lever op til retningslinjerne i den nye vandplan. Denne gennemgang skal skabe basis for en prioritering af indsatsen i forhold til de regnbetingede udløb. I vandplanperioden frem til 2015, er det målet at skabe forbedret rensning ved: Fuglebæks Å, Nr. Asmindrup udløb nr. 3I og 3J3K3L Tangmoserenden udløb nr. UPV7 Gærde Å, Gudmindrup Mose, udløb nr. 2B Sidinge Fjord Nordkanal, afløbet fra Vig renseanlæg, udløb nr.4b Det forventes, at staten udmelder med et antal udløb til forbedring også i vandplanperioden Det er kommunens mål efterkomme sådanne krav om forbedret rensning. Kommunens indsats vil iøvrigt følge prioriteringen jf. vandplan Kalundborg og vandplan Isefjord og Roskilde fjord: I Kommunens planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioritering indgå: spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning. spildevandsindsatser i søoplande, spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedringen af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Eksisterende forhold vil blive vurderet i relation til retningslinjerne i vandplanerne. Retningslinjer Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha.svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også 83 af :27

84 andre foranstaltninger med en miljømassig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totaltareal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første vandplanperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. 84 af :27

85 Udledningstilladelser Ud over regnbetingede udledninger, er der et mindre antal udledninger af processpildevand. Langt den største del udgøres af vandværker, der udleder filterskyllevand. Mange af disse har fået fornyet udledningstilladelse efter 2007, givet efter tidssvarende retningslinjer. Andre udledninger kan være: Maskinvaskepladser Andre vaskepladser for materiel Grøntsagsbearbejdene virksomheder Losning af fisk Klargøringspladser for lystbåde Dræn fra minkfarme Disse udledninger varierer meget i både i omfang og sammensætning. Der prioriteres efter konstaterede forureninger og recipientens sårbarhed. Der skal i perioden frem til 2015 skaffes overblik over disse virksomheder med henblik på en regulering af udledningerne. Retningslinjer Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål i vandplanen. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder baselineforudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand, overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. Med "øget påvirjkning" forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen. Ved fornyelse af tilladelser er vandplanen ikke i sig selv til hinder for vidererførsel af den hidtidigt tilladte ramme for udledning af næringsstoffer. Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse afbedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer jf. bekendtgørelse om kvalitetskrav) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udlening af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, der sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes 85 af :27

86 For oplande, hvor der ikke er fastlagt specfikke krav til reduktion af fosfortilførselen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 86 af :27

87 Tids- og investeringsplan Tids- og investeringplan (Overskrift 1) I de kommende 5 år gennemføres en omfattende ændring af hele spildevandsstrukturen i Odsherred med store investeringer til følge. I det følgende beskrives hvilke tiltag der gennemføres i planperioden og hvilke tiltag der ligger i perspektivperioderne. Investeringsplan for Odsherred Spildevandsplan (mio. kr) Planperioden Kort perspektiv periode Lang perspektiv periode Nyt renseanlæg ved Tengslemark inkl. udløbsledning Hovedtransportledninger inkl. pumpestationer Renovering og separering af eksist. kloakker Kloakering af sommerhuse Kloakering i åben land Byggemodninger Planlægning Sum Tabel 1 - Investeringsplan for både plan- og perspektivperioderne. For mere detaljeret tabel se bilag af :27

88 Planperioden Tids- og investeringplan for planperioden (overskrift 1) I tabel 1 ses tids- og investeringsplanen for planperioden. Investeringsplan for Odsherred Spildevandsplan (mio Sum kr) Nyt renseanlæg ved Tengslemark inkl. udløbsledning Hovedtransportledninger inkl. pumpestationer Renovering og separering af eksist. kloakker Kloakering af sommerhuse Kloakering i åben land Byggemodninger Planlægning Sum Tabel 1 - Investeringsplan for planperioden For mere detaljeret tabel se bilag 16. Renseanlæg og transportledninger(2) Et nyt centralrenseanlæg opføres ved Tengslemark med udløbsledning til Kattegat. To hovedtransportledninger til det nye renseanlæg anlægges. Hhv. en vestlig ledning (Havnebyen-Stenstrup-Tengslemark) og en sydlig ledning (Vig-Svinninge-Højby-Tengslemark) og i forbindelse med etableringen nedlægges mindre renseanlæg. Dermed reduceres udledningen af kvælstof fra Havnebyen kraftigt, og udledning af renset spildevand til Gærde Å og Sidinge Fjord ophører. Nyrup renseanlæg nedlægges og spildevand føres til Tengslemark renseanlæg. Strandhuse renseanlæg nedlægges og spildevand føres til Nykøbing renseanlæg. Sommerhuskloakering(2) Ca sommerhuse klokeres, primært ved Sejerøbugten, samt ca. 350 sommerhuse ved Hov Vig, i forbindelse med gennemførelsen af et (privat) afvandingsprojekt for området. Kloakrenovering og planlægning(2) Kloakledningerne renoveres i flere byer. I Havnebyen separeres den vestligste del af byen for at reducere overløb til Kattegat samt mængden af vand der ledes til renseanlægget. I Vig separeres kloakkerne i vestbyen og et mindre område ved Gl. Nykøbingvej/Mejerivej. Hele Nørre Asmindrup/Svinninge separeres. Dels for at reducere mængden af uvedkommende vand og regnvand der fra 2017 skal pumpes til det nye renseanlæg og dels for at reducere antallet af overløbshændelser med spildevand til Fuglebæk Å. I Annebergparken/Mosbyvej separeres kloakken for at reducere overløb med fællesvand til Isefjord. I Nykøbing Sj. ønskes den hydrauliske kapacitet omkring Isefjordsvej/Egebjergvej forbedret. I Rørvig skal mængden af uvedkommende vand/indsivning i ledninger reduceres fx ved strømpeforing af eksisterende ledninger. I Højby separeres et mindre antal ejendomme. I Stårup etableres et jordbassin, som skal sikre Nygård Sø i tilfælde af overløb fra fællessystemet. Der udarbejdes kloakrenoveringsplaner for Lumsås og Nykøbing Sj.(overskrift 3) Lumsås ønskes forberedt til at Lumsås renseanlæg hurtigst muligt efter 2018 kan nedlægges og/eller medicinalvirksomheden Lundbeck kan blive spildevandskloakeret. Planen skal derfor give overblik over hvor meget af byen, der skal separeres samt hvor man mest hensigtsmæssigt placerer den kommende hovedpumpestation samt hvordan dette tidsmæssigt kan foregå. Der udarbejdes en saneringsplan for Nykøbing, der fastlægger, hvilke tiltag/investeringer det vil være nødvendigt at gennemføre i byen inden renseanlægget lukkes og afskæres til Tengslemark. Planen skal også give overblik over hvordan den konkrete problemstilling med overløb ved Isefjordsvej kan løses med henblik på realisering hurtigst Kloakering i åbent land(2) Bjergesø kloakeres i 2015 for at opnå bedre vandkvalitet i Tangmoserenden, der er et målsat vandløb iht. vandplanerne. I af :27

89 kloakeres ca. 35 ejendomme langs Oddenvej ved Lumsås, som i dag har udledning af spildevand til Lumsås Møllerende, der også er et målsat vandløb, som ikke lever op til målsætningerne. Desuden kloakeres et mindre antal enkeltejendomme i åbent land. Gældsudvikling(2) Kloakforsyningens gæld vil i planperioden stige fra ca. 150 mio. kr. i 2014 til ca. 300 mio. kr. i Afhængig af spildevandstakster mm. forventes gælden at være afviklet omkring år af :27

90 Perspektivperioden Tids- og investeringplan for perspektivperioden(1) I tabel 1 ses tids- og investeringsplanen for perspektivperioderne. Investeringsplan for Odsherred Spildevandsplan (mio. kr) Kort perspektiv periode Lang perspektiv periode Nyt renseanlæg ved Tengslemark inkl. udløbsledning 0 0 Hovedtransportledninger inkl. pumpestationer Renovering og separering af eksist. kloakker Kloakering af sommerhuse Kloakering i åben land 5 0 Byggemodninger 5 0 Planlægning 0 0 Sum Tabel 1 - Investeringsplan for perspektivperioderne og For mere detaljeret tabel se bilag 16. Renseanlæg og transportledninger(2) En hovedtransportledning øst (Rørvig-Nykøbing-Nyrup-Tengslemark) anlægges og i forbindelse med dette nedlægges Nykøbing og Rørvig renseanlæg. Dermed ophører udledningen af renset spildevand til Nykøbing Fjord og Isefjorden. Lumsås renseanlæg nedlægges snarest muligt i perspektivperioden og sammen med spildevand fra Lundbeck, tilsluttes det transportledningen til Tengslemark. Der etableres en transportledning fra Abildøre renseanlæg til pumpestationen i Vig og renseanlægget nedlægges. Dermed ophører udledningen af renset spildevand til Lammefjorden. Langs ledningen spildevandskloakeres en række enkelt ejendomme. Sommerhuskloakering(2) Resten af sommerhusene spildevandskloakeres. Kloakering i åbent land(2) Yderby spildevandskloakeres. Stårup separatkloakeres. Nakke spildevandskloakeres. Klintsøgård Efterskole spildevandskloakeres. Spildevand fra Gniben og Odden Færgehavn tilsluttes det offentlige system og transporteres til Tengslemark renseanlæg. 90 af :27

91 4 Administrativ praksis Administrativ praksis I dette kapitel beskrives de administrative forhold, som Odsherred Kommune og Odsherred Forsyning administrerer efter i forhold til borgernes og virksomheders spildevandsanlæg. 91 af :27

92 Forbedret rensning i det åbne land Forbedret rensning i det åbne land Statens vandplaner fastlægger målsætninger for kvaliteten af vådområder, vandløb, søer og havet. For at opfylde vandplanernes målsætninger om rent vand, skal spildevandet naturligvis renses før udledning. Kravene til rensning er afhængig af forureningsfølsomheden af det vandområde, der modtager spildevandet. I stedet for direkte udledning af spildevandet til et vandområde, kan spildevandet, hvor forholdene tillader dette, afledes til et nedsivningsanlæg. På grundlag af vandplanerne og kommunens vandhandleplan, fastlægger kommunen i spildevandsplanen områdevis krav til forbedret spildevandsrensning for de enkelte ejendomme. Påbud om forbedret rensning På baggrund af en vedtaget spildevandsplan kan kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 påbyde den enkelte grundejer, der ikke er tilsluttet den kommunale kloakforsyning, at ændre spildevandsafledningen. Dvs. forbedre spildevandsrensningen. Etablering eller ændring af et spildevandsanlæg kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Det er Odsherred Kommune der skal meddele en sådan tilladelse. Påbud om forbedret rensning stiller krav til, at rensningen skal opfylde spildevandsbekendtgørelsens krav til en bestemt renseklasse, se nedenstående tabel. Kravet om rensning af spildevandet er inddelt i 4 klasser. I tabellen angives, hvor meget der skal fjernes af organisk stof, fosfor og kvælstof for at opfylde de enkelte renseklasser. Renseklasse SOP (reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor) SO (reduktion af organisk stof og kvælstof) OP (reduktion af organisk stof og fosfor) O (reduktion af organisk stof) Organisk stof BI5 Rensning af kvælstof (Nitrifikation) 95% 90% 90% 95% 90% 90% 90% 90% Rensning af fosfor Hvilken renseklasse spildevandet skal renses til, afhænger bl.a. af hvor sårbart et vandområde, spildevandet udledes til. Indvinding af drikkevand i et område medfører høj beskyttelse og skærpede krav. Det betyder øget krav om rensning af spildevand - f.eks. SOP, der den højeste renseklasse med flest krav. Udover renseklasserne kan der være særlige forhold lokalt og på din ejendom, der medfører skærpede krav. I det nedenstående tekst samt tabel kan du se en oversigt over løsninger til rensning af spildevand i det åbne land, og hvilke renseklasser anlæggene opfylder. Til sammenligning opfylder kloakering naturligvis alle renseklasser, da spildevandet ledes til et renseanlæg. En moderne bundfældningstank over 2 kubikmeter med flere kamre opfylder ingen renseklasser. En moderne godkendt tank kan dog indgå som første led i de nye mindre renseanlæg. Nedsivningsanlæg Type anlæg Renseklasser Opfylder alle renseklasser; O, SO, OP, SOP Pilerenseanlæg Opfylder alle renseklasser; O, SO, OP, SOP 92 af :27

93 Minirenseanlæg Type anlæg Renseklasser Kan opfylde alle renseklasser; O, SO, OP, SOP Biologisk sandfilter Beplantet filteranlæg Rodzoneanlæg Lukket samletank Opfylder renseklasse; O, SO Opfylder renseklasse; O, SO Opfylder kun renseklasse; O Opfylder alle renseklasser; O, SO, OP, SOP På Odsherred Kommunes hjemmeside kan du finde den ovenstående tabel frem, og klikke på typen af anlæg for en beskrivelse af renseanlægget. Forudsætninger for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Efter Miljøstyrelsens opfattelse skal følgende forudsætninger være opfyldt for at kommunen kan meddele påbud om forbedret rensning: ejendommens afløbsforhold og udledningen skal være fastlagt, ejendommen skal bidrage til forurening af det vandområde, hvortil der er udledning, og vandområdet skal dokumenteret være forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang. Ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag for kommunen til at kræve forbedret rensning. Efter påbud (gælder for helårsboliger med afledning af spildevand) I forbindelse med varslingen af påbuddet om forbedret spildevandsrensning, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab efter lovens almindelige bestemmelser. Via Odsherred Forsynings hjemmeside kan du søge standardkontrakten på et tilbud om et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet frem. Spildevandsforsyningsselskabets tilbud omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af Byrådet påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg må ejeren selv bekoste differencen. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank. A. Ejeren ønsker at modtage tilbudet I de tilfælde, hvor kommunen meddeler påbud om forbedret rensning til ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, skal påbuddet endvidere indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 7a. Et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at kloakforsyningen etablerer, driver og vedligeholder privatejede anlæg, mod at ejeren af ejendommen betaler et standardtilslutningsbidrag og løbende vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet kommunens afløbssystem. 93 af :27

94 Ejeren af ejendommen har dog selv ansvaret for eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, idet kloakforsyningen dog forestår tømning af bundfældningstank. Tilbudet skal fremsættes samtidig med forvarslingen af påbudet, således at ejeren har tid til at overveje tilbudet og afgive kommentarer. Efter at kommunen har meddelt påbud om forbedret rensning, skal ejeren endelig tage stilling til tilbudet - dvs. om ejeren ønsker at indgå i det kontraktlige medlemskab med kloakforsyningen. Hvis der indgås kontrakt mellem grundejeren og kloakforsyningen, skal kommunen gennemføre de nødvendige forundersøgelser, både med hensyn til den endelige placering af anlægget, med hensyn til praktiske afstandskrav til træer, bygninger, skel og lignende. B. Ejeren ønsker ikke at modtage tilbudet Hvis ejeren efter at have modtaget kommunens påbud med det dertil hørende tilbud efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a, afslår kommunens tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, vil grundejeren selv være ansvarlig for at der udarbejdes et projektforslag for en anden spildevandsløsning. Den ønskede spildevandsløsning skal mindst opfylde spildevandsbekendtgørelsens krav til renseklasser, og der skal videre kunne opnås tilladelse efter lovgivningen herom. Grundejeren er endvidere selv ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af anlægget. C. Ejeren ønsker en anden spildevandsløsning end foreslået af kommunen, men ønsker at være kontraktligt medlem af kloakforsyningen Byrådets tilbud om kontraktligt medlemskab omfatter udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet. Hvis ejeren ønsker en anden spildevandsløsning end tilbudt af kommunen, er der i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. indsat mulighed for, at grundejeren fortsat kan opnå kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvis den alternative spildevandsløsning på samme måde som den tilbudte løsning opfylder de påbudte krav til renseniveau. Dette indebærer, at kommunen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af et sådant anlæg. Er den ønskede spildevandsløsning dyrere i etablering og/eller drift end den af kommunen tilbudte, skal ejeren selv afholde meromkostninger i den forbindelse. Påbud, der ikke er omfattet af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a Ved påbud til helårsboliger, der afleder andet end husspildevand eller til andet end helårsboliger - f.eks. sommerhuse, små virksomheder eller kolonihavehuse, om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens 30, skal der ikke gives tilbud om kontraktligt medlemskab efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a. I dette tilfælde er grundejeren ansvarlig for at der gennemføres de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at anlægget kan etableres på grunden. Grundejeren er endvidere ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af anlægget. 94 af :27

95 Separering af fælleskloakerede oplande Separering af fælleskloakerede oplande Alle ejendomme der er fælleskloakerede, kan blive pålagt at separere regnvand og spildevand på egen grund, hvis kommunen planlægger at ændre kloakeringsformen fra fælleskloak til separatkloak på foranledning af forsyningen. Ændring af kloakeringsformen i et konkret opland skal ske ved et tillæg til spildevandsplanen, hvor den nærmere afgrænsning af oplandet samt tidsplanen for separeringen er beskrevet, herunder de økonomiske konsekvenser for kloakforsyningen og de berørte ejendomme. Tillæg til spildevandsplanen sendes i 8 ugers høring og besluttet af Byrådet. Med nærværende spildevandsplan er der ikke konkrete planer for separering af fælleskloakerede områder. Hvis kloakforsyningen finder, at separatkloakering af et fælleskloakeret område vil give så store økonomiske fordele at det kan begrunde, at de berørte ejendomme for egen regning bekoster omlægning kloakkerne internt på grundene, planlægges dette i samarbejde med kommunen i tillæg til spildevandsplanen. Det bemærkes, at det i sidste ende vil være Byrådet der i hver enkelt sag vurderer den samfundsmæssige gevinst i form af lavere vandafledningsbidrag, i forhold til de private afledte investeringer til separering. 95 af :27

96 Tilslutningspligt og tilslutningsbidrag Tilslutningspligt og -bidrag Alle ejendomme, som ligger i områder der er kloakeret, har pligt til at tilslutte sig forsyningens kloak senest et år efter der er etableret kloakledning frem til skel. Der skal betales et kontant beløb til forsyningen for at blive tilsluttet. De gældende tilslutningsbidrag kan findes på Odsherred Forsynings hjemmeside. For pensionister og personer på efterløn m.fl. gælder, at de kan ansøge kommunen om indefrysning af tilslutningsbidraget i lighed med ordningen om indefrysning af ejendomsskatter. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, hvilket Borgerservice i kommunen tager sig af. Benyt også selvbetjening på Borger.dk Det er altid en god idé først at undersøge privat finansiering. 96 af :27

97 Tilslutning af dræn Tilslutning af drænvand til kloaksystemet Omfangsdræn i fælleskloakerede områder Omfangsdræn fra ejendomme beliggende i områder med fælleskloak må tilsluttes forsyningens kloak i skel eller ved tilslutning til den private kloak indenfor skel. Billede 1. Principskitse af fælleskloak. Omfangsdræn i separatkloakerede områder Omfangsdræn fra ejendomme beliggende i områder med separatkloak må tilsluttes forsyningens regnvandskloak i skel eller ved tilslutning til den private regnvandskloak indenfor skel. 97 af :27

98 Billede 2. Principskitse af separatkloak. Omfangsdræn i spildevandskloakerede områder Omfangsdræn fra ejendomme beliggende i områder med spildevandskloak må ikke tilsluttes forsyningens spildevandskloak. I spildevandskloakerede områder skal regn- og drænvand håndteres lokalt. Principskitse af spildevandskloakering. Billede 3. Principskitse af spildevandskloakering. 98 af :27

99 Grænseflade mellem offentlig og privat kloak Jf. Odsherred Forsynings hjemmeside - oplæg fra Grontmij: Rettigheder og ansvar ved tilslutning til kloak Dette kapitel beskriver rettigheder, ansvar og pligter, afgrænsning af forsyningspligt samt ejerskab med videre. Alle ejendomme, som ligger indenfor de farvede kloakoplande på Kort 1, er sikret en ret til at kunne aflede husspildevand fra terræn/stueplan til skel ved gravitation(naturligt fald), det vil sige uden brug af pumper. Se dog nedenstående uddybende afsnit om afvanding fra stueplan og fra kældre. IKKE helt korrekt, vi har husstandspumpestationer i flere områder, men man kan sige at der er ret til at aflede fra stueplan/terræn. For ejendomme, der i dag er tilsluttet kloakforsyningen, indebærer spildevandsplanen ingen ændringer i ejendommens afledningsforhold, rettigheder eller pligter. Enkeltejendomme Fra skel er det kloakforsyningens ansvar at aflede spildevandet og evt. regnvandet (ved fælles- eller separatkloakering) videre i kloakforsyningens ledningsnet. Ligeledes deles ansvar for vedligehold ved skel. Billede 1. Principskitse for ansvarsopdeling ved skel. Fælles private afløbsanlæg Ved fælles private afløbsanlæg deles ejerskab og ansvar mellem kloakforsyningens ledningsnet og det fælles private ledningsnet i skellet til de ejendomme der ejer det fælles private afløbsanlæg. Ejerskab og ansvar internt i det fælles private afløbsanlæg defineres via aftaler mellem de pågældende ejendomme, der skal indgå i et spildevandslaug. Spildevandslaugets vedtægter udgør lovgrundlaget for spildevandslauget så længe vedtægterne ikke strider med lovgivningen. Kommunal standard for vedtægter for private spildevandslav kan ses under Bilag. 99 af :27

100 Billede 2. Principskitse på ansvarfordeling mellem forsyningen og et fælles privat kloak afløbsanlæg. Afvanding fra stueplan Alle ejendomme er sikret en ret til at kunne aflede spildevand og regnvand fra befæstede arealer, hvis der er kloakeret for regnvand, til skel ved gravitation ind til en dybde af 1,20 meter under terræn (gælder det i Odsherred?). I skel er det kloakforsyningens ansvar at aflede spildevandet og regnvandet videre i kloakforsyningens ledningsnet. I almindelighed vil ejendomme ikke være nødsaget til etablere pumpeanlæg på egen grund, med mindre grunden ligger så lavt i forhold til den offentlige kloak eller afstanden fra skel til hus er så stor, at spildevandet ikke vil kunne løbe ved egen kraft ud til skel og samtidig kunne afledes videre i det offentlige kloaksystem fra en dybde i skel på maksimalt 1,20 meter under terræn (gælder det i Odsherred?).Ejendomme for hvilke det ikke er muligt at gravitere spildevandet ud til skel til den pågældende dybe, skal for egen regning etablere pumpeanlæg til pumpning af spildevand og evt. regnvand til skel. Afvanding af kældre Ejendomme med kælder kan tilslutte gulvafløb i kælder til kloakforsyningens ledninger for spildevand, enten ved gravitation eller ved pumpning på privat foranledning. Kloakforsyningen har intet ansvar for oversvømmelse af kældre i forbindelse med nedbør. Kloakker der afleder regnvand, vil til tider blive overbelastede og med mindre grundejere selv sørger for højvandslukker eller oppumpningsanlæg, vil kældre derfor til tider blive oversvømmede. Ansvar i forhold til terræn (stue og kælder) Kloakforsyningens og borgerens ansvarsområder er illustreret på tegningen nedenfor. Billede 3. Forsyningens og borgerens ansvarsområder. 100 af :27