Sundhed & Omsorg Dato: 26. januar 2012 Sagsnr.: 11/2001 Dokumentnr.: Sagsbehandler: TGS. Bilag 7: Koncept for det nye Rise Plejehjem

Transkript

1 Sundhed & Omsorg Dato: 26. januar 2012 Sagsnr.: 11/2001 Dokumentnr.: Sagsbehandler: TGS Bilag 7: Koncept for det nye Rise Plejehjem

2 18. Oktober 2010 Koncept for Det nye Rise Plejehjem, Aabenraa

3 Indholdsfortegnelse 2 Introduktion til konceptet... 3 Rise Plejehjem - i dag og i fremtiden. 4 Projektets organisering 5 Projektets vision.. 7 Projektets fokusområder.. 10 Målgruppen..11 Boform og fleksibilitet Den god nabo..15 Rise Plejehjem - som en landsby. 16 Italesættelse af hjem.. 18 Mangfoldighed. 19 Hjemlighed 20 Sociale muligheder. 22 Fysisk aktivitet og træning.24 og arbejdsplads. 25 Velfærdsteknologi 26 Bæredygtighed Henvisninger... 29

4 Introduktion til Konceptet 3 Aabenraa Kommune har i januar 2010 ansøgt og efterfølgende fået tilsagn om støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til at gennemføre en modelprogramproces og efterfølgende projektkonkurrence med henblik på at afprøve Modelprogram for plejeboliger, som er udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen i Marts 2010, i praksis. Modelprogrammet er et inspirationskatalog, en opslagsbog, en tjekliste og en vidensbase, som illustrerer, hvordan man kan arbejde med plejeboligbyggeri ved at tage udgangspunkt i en dybtgående forståelse af samspillet og relationerne mellem beboere, medarbejdere og bygningen. I løbet af modelprogramprocessen har der været afholdt: 8 workshops, hvor modelprogrammets 27 fokusområder er blevet gennemgået og debatteret i projekt- og interessentgruppen. 3 vidensvandhuller med emnerne: 2 studieture til: AAL Forum 2010 Innovation World experience future senior living Besøg på plejecentre og virksomhed - Plejecenter Kastanjehaven i Jyllinge - Plejecenter Baeshøjgaard i Vig - Virksomhed, der udvikler badeværelsesindretninger til personer med funktionsnedsættelser. 2 borgermøder afholdt på Rise Plejehjem Konceptet for Rise Plejehjem er en opsamling på modelprogramprocessen. Såfremt man ønsker at læse Modelprogram for plejeboliger, kan det hentes i digital format på Demens - Besøg på Demenscenter Liselund Eden en plejefilosofi Velfærdsteknologi - CareNet-arrangement om Smart Homes i forbindelse med AAL Forum 2010

5 Rise Plejehjem 4 Rise Plejehjem i dag Rise Plejehjem ligger i dejlige landlige omgivelser i landsbyen Rise ved Rødekro. Selve hovedbygningen er fra 1896 og har engang været præstegård, siden hen børnehjem og fra 1974 plejehjem. Der er siden sket til- og ombygninger, de tilstødende lejligheder er opført i 1979 og 1980, og disse er fuldt integreret i Rise Plejehjem. Rise Plejehjem består i dag af 21 stk. 1-rums-boliger samt 12 stk. 2-rums-boliger. På Rise Plejehjem leves livet i overensstemmelse med Eden-filosofiens principper. Rise Plejehjem i fremtiden Det nye Rise Plejehjem skal indeholde 84 stk. boliger fordelt på 7 boenheder med 12 boliger i hver enhed. 82 af boligerne skal være 2-rums-boliger med varierende størrelse, mens 2 boliger skal være 3-rums-boliger til ægtepar. Det er politisk besluttet, at 82 boliger på det nye Rise Plejehjem maksimalt må have et bruttoareal på 75 m², mens de 2 ægtepar-boliger maksimalt må have et bruttoareal på 92 m². I forbindelse med ombygningen skal der etableres ca m² serviceareal, som bl.a. skal indeholde: modtagekøkken, centralvaskeri, wellnessrum (stort badeværelse), multirum (mødelokale), kontorer, personalefaciliteter, depot samt kontor og værksted til plejehjemmets pedel samt evt. dagcenter. Rise Plejehjem bibeholder sit navn efter ombygningen for herved at signalere, at plejehjemmet er et hjem og ikke en institution! Projektet i Rise er et ambitiøst og betydningsfuldt projekt for Aabenraa Kommune, og projektet skal pege på en retning for fremtidige plejeboligbyggerier i kommunen i forhold til en optimal og fremtidsfleksibel indretning af boliger og fællesarealer, optimering af plejedrift og implementering af velfærdsteknologi. Projektet tænkes som et levende laboratorium (Living Lab), hvor nye indretninger og nye teknologier skal afprøves i boliger og fælles boligarealer.

6 Projektets organisering 5 Projektet har været organiseret med projektgruppen som den centrale enhed. Projektgruppen har været sammensat på følgende måde: PROJEKTGRUPPEN Socialudvalget Mette Møldrup, fagkoordinator i Teknik og Miljø, Aabenraa, (Projektleder i byggefasen) Admir Hrnjic, planlægger i Pleje og Omsorg, Aabenraa Torben Lindbæk Larsen, afdelingsleder Pleje og Omsorg, Aabenraa (projektleder i idéfasen) Anja Hermann, administrativ koordinator i Pleje og Omsorg, Aabenraa (projektsekretær) Børge Moos, plejecenterleder, Rise Plejehjem Lorens Paulsen, pedel, Rise Plejehjem Anette Markussen, tillidsrepræsentant for Rise Plejehjem Kristine Parbo, A/S (modelprogramkonsulent) Mette Albrechtsen, A/S (modelprogramkonsulent) Søren Ejsing, A/S (Bygherrerådgiver). Vennekredsen Interessentgruppen Personalegruppen Mad og Måltider Borgere i Rise Beboere og familier Fagpersoner med særlig viden om demens EDEN Denmark CareNet

7 Projektets organisering 6 Interessentgruppen har været en ad hoc-gruppe, hvorfra medlemmerne blev indbudt til deltagelse i workshops med relevans for projektet og dets fokusområder. Gundhild Hansen, pårørende/vennekreds Heinrich Christensen, formand for Bruger- og Pårørenderådet Erik Jessen, pårørende Peter Jepsen, nabo Kirsten Heisel, medarbejder Frode Thams, Vennekreds Chresten Petersen, pårørende Marianne Ruwald, nabo Hans Michelsen, nabo Jette G. Lund, medarbejder (Sikkerhedsrepræsentant) Anne Marie Nielsen, Seniorråd.

8 Projektets vision 7 Kvalitets-trekanten illustrerer, hvordan den samlede kvalitet i plejeboligbyggeriet dannes i samspillet mellem beboeren, plejen og bygningen. Beboer I forhold til beboeren og dennes familie er fokus at opnå størst mulig selvstændighed og frihed Støtte og service I forhold til medarbejderne er målet at opnå de mest effektive og sikre arbejdsgange Bygningen I forhold til bygningen er målet at opretholde indtrykket og følelsen af hjem på trods af indbygget velfærdsteknologi Det røde K i visionen for Rise Plejehjem er: Det helende hjem baseret på Eden-filosofien

9 Projektets vision 8 Det helende hjem baseret på Eden-filosofien, hvor: - man får det bedre - man udvikler sig - man oplever at være en del af et voksested - man kan opleve hjemlighed...helende Heling, og ikke helbredelse, giver mening, når man arbejder med mennesker, der er i slutningen af deres liv. Når et sår heler, vokser det langsom sammen, men der efterlades altid et ar, en forandring, en erkendelse af, at tiden ikke kan skrues tilbage og ikke kan blive helt som før. Når vi rammes af forandringer, og rammerne ikke længere skaber det trygge holdepunkt i livet, bliver vi som menneske i livet amputeret og kommer til at mangle værdifulde og væsentlige elementer i livets kvalitet. Når vi skaber rammer med holdning, kompetencer, mursten og indhold, kan der igen blive en balance i livet. Hvor såret var, er der stadig et ar, men arret er ikke længere det væsentlige, det er alt det andet. hjem... Ifølge ordbogen over det danske sprog er er hjem et hus eller en lejlighed; en persons eller families faste bopæl; et sted, der er sæde for familielivet; et sted, hvor man søger hvile, ro og hygge; en ramme om selve familien, husstanden og dens husholdning og samliv. Et hjem er meget andet og mere og er ikke nogen selvfølge. Eden-filosofien The Eden Alternative er en global filosofi og strategi udsprunget af antropologi og økologi skabt af den amerikanske læge (geriater) og nu professor, dr. William H. (Bill) Thomas i begyndelsen af 90 erne som reaktion på en uværdig, institutionel tilværelse i plejehjem, der førte til tre unødvendige omsorgsplager hos beboerne: Ensomhed, Kedsomhed og Hjælpeløshed. Eden Alternativet hjælper med at skabe den nuværende ældrepleje- og omsorg om til fællesskaber, der styrker ældres selvbestemmelsesret. Her kan enhver vokse og gro, og her er livet værd at leve. Eden er således sundheds-fremmende og styrker oplevelsen af meningsfuldhed hos både beboere og personale.

10 Projektets vision 9 Eden-filosofien (fortsat) Navnet The Eden Alternative opstod ud fra en overbevisning om, at livet udleves bedre i en have end i en institution. Ordet Eden betyder paradis, som stammer fra persisk og betyder indelukke eller have. Navnet anvendes ud fra betydningen en lille have omkranset af en mur. Dette afsæt bringer muligheden for at arbejde med en ny fælles metafor og et nyt fælles sprog ind i den pleje- og omsorgsfaglige hverdag. I en haves terminologi bliver vi alle gartnere, der skal give hinanden mulighed for at vokse og gro. De 10 principper for Eden Alternativet: 1. De tre plager: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed udgør langt den største del af de ældres lidelser. 2. Et samfund, som tager udgangspunkt i de ældres behov, forpligter sig til at skabe områder, hvor livet udvikler sig i tæt kontakt med planter, dyr og børn. Disse relationer skaber vejen til et liv, der er værd at leve. 3. Kærligt samvær er modstykket til ensomhed. Ældre fortjener at have let adgang til menneskers og dyrs selskab. 4. Et samfund med fokus på de ældres behov skaber muligheder for, at de ældre både kan give og modtage omsorg. Dette er modstykket til hjælpeløshed. 5. Et samfund med fokus på de ældres behov inspirerer dagligt til afveksling og spontanitet ved at skabe et miljø, hvor uventede og uforudsete muligheder for samvær og begivenheder kan finde sted. Dette er modstykket til kedsomhed. 6. Menigsløse aktiviteter nedbryder sjælen. Muligheden for at gøre ting, som vi finder mening i, er essentielt for menneskers helbred. 7. Medicinsk behandling må aldrig ske på bekostning af ægte menneskelig omsorg. 8. Et samfund med fokus på de ældres behov respekterer sine ældre ved at nedbryde topstyret, bureaukratisk autoritet. I stedet tilstræbes det, at placere mest mulig beslutningskompetence hos de ældre - eller hvis dette ikke er muligt - hos de personer, der er tættest på de ældre. 9. At skabe et ældrevenligt samfund er en proces, der aldrig stopper. Menneskets vækst må aldrig adskilles fra dets liv. 10. Dygtigt lederskab er hjerteblodet i enhver kamp mod de tre plager. Og intet andet kan erstatte dygtig ledelse.

11 Projektets fokusområder 10 Det nye Rise Plejehjem skal opføres med særligt fokus på følgende emner: Fleksibilitet Det nye Rise Plejehjem skal opføres med en høj grad af fleksibilitet, således at plejehjemmet kan rumme beboere med mange forskellige aldersrelaterede sygdomme. Hjemlighed Rise Plejehjem skal efter ombygningen fremstå som et moderne plejehjem, hvor beboerne føler sig hjemme. Bæredygtighed Fokusområdet omhandler både fokus på optimering af bygningens indeklima og energiforbrug, men i lige så høj grad af personaleressourcerne. Prioritering og valg i forhold til økonomi skal således arbejdes med i helheden, som kvalitetstrekanten angiver. Velfærdsteknologi Byggeriet skal rumme så mange muligheder for implementering af teknologi, at der opnås størst mulig kvalitet i forhold til beboeren og dennes familie, plejen og omsorgen samt bygningen. Plejehjemmets samspil med omgivelserne Rise Plejehjem er placeret i et fremtidigt byudviklingsområde, og projektet skal understøtte mulighederne for at være en god og attraktiv nabo. Lokalsamfundet spiller en væsentlig rolle i plejehjemmets hverdagsliv, f.eks. modtager beboerne jordbær fra en nabo, og plejehjemmet bliver kontaktet, når der drives dyr forbi, så beboerne kan komme ud og se på. Plejehjemmet har en fast plads i naboernes bevidsthed, og det er af stor værdi at fastholde og bygge videre på dette.

12 Målgruppen 11 Beboere på det nye Rise Plejehjem Aabenraa Kommune vurderer, at fordelingen af beboere på Rise Plejehjem i fremtiden vil være ca. 80 % beboere med forskellige typer hjernesygdomme og ca. 20 % beboere med fysiske funktionsnedsættelser. Organiske psykiske lidelser omfatter en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden hjernebeskadigelse. Demens og følger af alkohol og andet misbrug er de væsentligste sygdomme i denne gruppe. Demens har sædvanligvis et kronisk fremadskridende forløb og påvirker en række hjernefunktioner, herunder hukommelse, indlæringsevne og orientering. Der er tillige ofte forringet emotionel kontrol og forstyrrelser af den sociale adfærd. Demens er ofte arveligt betinget eller optræder som en komplikation til hjerte-karsygdom på grund af blodpropper i hjernen. Det forventes at der er ca borgere i Aabenraa Kommune, som lider af demenssygdomme. Hyppigheden af demens stiger med stigende levealder, og der forventes en stigning i antallet af borgere med demenssygdomme. Målgruppen for fremtidens plejehjem i Aabenraa Kommune vurderes således primært at være mennesker som enten har demens som primært sygdomstilstand eller som har tilsvarende funktionsmæssige udfordringer pga. andre forhold, som giver hjernesygdom eller beskadigelse. Det betyder at denne gruppe dækker over en forskellighed i støttebehov og hjælp. Den resterende målgruppe vil være funktionsproblemer af primær fysisk baggrund. Erfaringer fra Aabenraa Kommune viser, at beboere i gennemsnit bor 2 år i deres plejebolig. Visitationsgrundlaget Det nye Rise Plejehjem vil skulle modtage borgere hele Aabenraa kommune. De fremtidige beboere vil primært komme fra provins- og landbomiljøer, hvor de har boet i ejerboliger, f.eks. landejendomme eller parcelhuse. Hertil skal lægges at det skønnes at der i kommunen er diabetikere, hjertesyge og med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) som alle er sygdomme, der kan give ændringer i hjernefunktionen som følgesymptom. Denne gruppe forventes at stige i årene som kommer.

13 Boform og fleksibilitet 12 Forskellige typer beboere har behov for forskellige typer boliger afhængig af deres fysiske funktionsniveau og deres sociale orientering. Vi vurderer, bl.a. på baggrund af vores vidensvandhul om demens og personalets erfaringer, at demente beboere ofte vil have brug for små overskuelige boliger samt større fællesarealer, som både kan dække deres behov for at være tæt på personalet, og for at kunne blive skærmet fra andre beboere eller stimuli. Projektgruppens erfaring viser derimod, at beboere med fysiske funktionsnedsættelser ofte har brug for store boliger, hvor der er plads til, at de kan komme rundt med deres hjælpemidler som rolatorer og kørestole samt modtage den pleje, som de har brug for. Denne beboergruppes behov for fællesarealer er varierende afhængig af deres sociale orientering. I modelprogramprocessen er det flere gange blevet drøftet, hvordan vi kan imødekomme beboernes forskellige behov i forhold til boliger og fælles boligarealer, samtidig med at boligerne skal kunne anvendes til de forskellige typer beboere, som måtte stå på venteliste på det tidspunkt, en given bolig bliver ledig. Den overordnede konklusion på drøftelserne er, at byggeriet skal opføres med så stor en grad af fleksibilitet som overhovedet muligt. Figuren viser, hvordan beboernes behov kan karakteriseres i forhold til den individuelle sociale orientering og graden af funktionstab.

14 Boform og fleksibilitet 13 Fleksibilitet i den enkelte bolig Vi tænker os, at de 82 stk. 2-rums-boliger alle skal kunne fungere som boliger, hvor man både har mulighed for at adskille stuen og soveværelset, og for at fjerne adskillelsen og få en stor 1-rumsbolig. Vi ønsker, at der tænkes fleksibilitet mellem boligens rum, således at rummene kan udvides eller gøres mindre afhængig af den enkelte beboers behov. Vi forestiller os, at alle boliger har det samme bruttoareal, mens der godt kan være forskellige størrelser på de private boligarealer i de forskellige boenheder. Sove Privat Privat Privat Bad Stue Fælles Fælles Fælles Diagram illustrerer boliger med ens bruttoareal og forskellig fordeling mellem privat og fælles boligareal. Vi er indstillet på, at det i de mindste boliger bliver nødvendigt at flytte eller fjerne adskillelsen mellem stue og soveværelset i det tilfælde, at beboeren får brug for pleje i soveværelset. Diagram: Rum i boligen, hvor imellem vi gerne ser fleksibilitet Vi tænker ikke, at der skal være fleksibilitet mellem alle rum i alle boliger, men at der i nogle boliger er fleksibilitet mellem nogle rum og mellem andre rum i andre boliger. Fleksibilitet kan både være fleksible løsninger, som kan ændres af beboerne, familiemedlemmer eller plejepersonalet i hverdagen eller løsninger, som kræver hjælp fra en pedel eller fra håndværkere i forbindelse med indflytning eller forværring af beboerens funktionsniveau.

15 Boform og fleksibilitet 13 Fleksibilitet i boenhederne Vi ønsker, at der i boenheder, hvor hovedparten af beboere har fysiske funktionsnedsættelser, er muligheder for at samle alle boenhedens beboere i en fællesstue, der også kan underopdeles til mindre rum. I boenheder til beboere, primært med demenssygdomme, er der ikke det samme behov for at kunne samle alle beboerne. Til gengæld er der behov for, at beboerne kan samles i mindre grupper på 3-4 beboere, hvor plejepersonalet kan følge beboernes rytme, støtte deres behov og skabe intimitet som i en familie. Fælles boligareal Fælles boligareal Diagram: Princip for boenhed til beboere med hovedsagligt fysiske funktionsnedsættelser Diagram: Princip for boenhed til beboere med hovedsagligt demenssygdomme.

16 Boform og fleksibilitet 14 Demente mennesker kan have meget forskellig adfærd eksempelvis er nogle udafreagerende som følge af angst eller overstimulering, nogle er apatiske og nogle kan ikke klare for mange synsindtryk og lyde. Der er nogle beboere, som kan spise hvis maden ikke skal indtages med kniv og gaffel, men kan spises med fingrene, hvilket andre beboere ikke ønsker hvor de spiser: Der kan være mange grunde til at underopdele boenhederne og skærme beboere i forhold til hinanden, og vi tror på, at plejepersonalet i de underopdelte enheder i højere grad kan imødekomme beboernes individuelle behov, og derved sikre at beboerne får den bedst mulige hverdag.

17 Den gode nabo 15 På Rise Plejehjem vil vi være den nabo, som man låner sukker hos Beboerne i Rise og omegn kan i høj grad medvirke til at skabe liv på Rise Plejehjem og hjælpe til at fastholde beboerne i relationer uden for plejehjemmet og herved også fastholde en del af den identitet, som mange mennesker føler, at de mister, når de flytter på plejehjem. Rise Forsamlingshus eksisterer ikke længere, og derfor er der ikke noget sted, hvor lokalområdet borgere kan mødes, eller hvor foreninger kan samle deres medlemmer. Ved at signalere åbenhed på Rise Plejehjem tror vi på at kunne bidrage til, at den gensidige sociale udveksling mellem plejehjemmet og lokalområdet i Rise kan understøttes. Det nye plejehjems servicearealer skal i hverdagen danne rammen for aktiviteter for plejehjemmets beboere, mens det til tider kan benyttes til arrangementer, hvor plejehjemmets beboere og borgere i lokalområdet mødes. Der skal etableres gæsteværelser i tilknytning til plejehjemmets servicearealer, som kan benyttes af pårørende til plejehjemmets beboere. På Rise Plejehjem har man i dag en fin kontakt med lokalområdet, hvor: - dagplejerne og børnene jævnligt komme på besøg - konfirmanderne bager julesmåkager med beboerne - spejderne går luciaoptog - man møder naboerne omkring bålet til Skt. Hans, til julemarked, til fastelavnsfest, til banko og til fællessang i sangcaféen. Aktiviteter som disse og andre som fx filmfremvisning og foredrag mv., tænkes der mulighed for at gennemføre på det nye plejehjem, således at det gode gensidige forhold kan fortsætte og styrkes. Mødet mellem beboere og borgere i lokalområdet kan også ske i de nære omgivelser, hvilket kræver, at der skabes tilgængelighed for beboere og deres familiemedlemmer på stier og veje - til naturen, til Rise kirke og til Rise by. Hvis der langs stier og veje med korte afstande fx opstilles bænke, får man mulighed for at sætte sig for at samle kræfter til at fortsætte turen, for at snakke med sine pårørende, mens man nyder udsigten eller drikke en kold øl med en gammel nabo. For at det nye Rise Plejehjem, som bliver meget større end i dag, kan integreres optimalt i lokalmiljøet, vil det kræve overvejelser om, at infrastrukturer og arealer i Rise by planlægges i forhold til det større pres på området, som flere beboere, ansatte og besøgende vil betyde.

18 Rise Plejehjem - som en landsby 16 I modelprogramprocessen er det nye Rise Plejehjem blevet omtalt som en landsby med gader, torve, mødesteder, udsigtspunkter og gadekær. Boenhederne tænkes som gader med deres egen identitet og arkitektoniske udtryk - indvendigt såvel som udvendigt. Alle gaderne forbindes med centrum. På det nye Rise Plejehjem forestiller vi os, at alle beboere har en personlig adresse, som de kender den fra deres tidligere hjem. Gaderne er indvendige, opvarmede gangforløb, som ikke nødvendigvis er langstrakte gadeforløb, men som har en udformning, der imødekommer både beboernes og personalets logistiske behov. Indgang til gaderne sker via decentrale indgange, som kun benyttes af gadens beboere og gæster ikke igennem en stor centralt placeret institutionsagtig hovedindgang. I forbindelse med indgangene til gaderne er der parkeringsmuligheder. Ved beboerens entrédør hænger der, som ved alle private hjem, beboerens eget navneskilt og egen postkasse. I boligerne kan der fx være vinduer til gadesiden, således at beboerne har mulighed for at orientere sig om, hvad der forgår uden for deres bolig. Når en beboer på gaden har fødselsdag eller dør, flager gadens beboere på flagstangen, som er opstillet i tilknytning til den enkelte gade. Besøger man beboere på nabogaden, kan man straks se, at man befinder sig i en anden gade end sin egen, fordi der er andre farver, materialer, belysning, udformning, udsigtspunkter osv. Ingen gader må fungere som gennemgangsrum til de øvrige gader. Hvor vil du helst bo?

19 Rise Plejehjem - som en landsby 17 I en landsby er der kun skilte med gadenavne og evt. skilte, der peger mod landsbyens hovedattraktioner. Hvis man ikke kan finde vej, så beder man om hjælp til at finde vej, og kommer derved i kontakt i med andre mennesker måske opstår der nye relationer. Vi ønsker, at arkitekturens virkemidler, fx brug af farveskift, belysning og elementer, der bryder ensformigheden og skaber genkendelighed og forskellighed, anvendes til at lede gæster og beboere naturligt rundt i byggeriet. Vi ønsker ligeledes, at byggeriets udformning motiverer beboerne til at bevæge sig rundt i deres egen gade, i nabogaden og i landsbyens centrum, for der er sidde- og opholdspladser, hvor de kan genvinde kræfterne til at fortsætte deres gåtur eller mødes med andre mennesker. Vi forestiller os, at målet med gåturen kan være gadekæret eller udsigtspunktet. Ved gadekæret er der dyr, vand og planter, hvilket er grundelementer i Eden-filosofien, og fra udsigtspunkterne kan man få overblik over markerne, som er ved at blive sået til, æbleplantagen, hvor de 400 kg spiseklare æbler er ved at blive plukket, eller parkeringspladsen, hvor ens familie ankommer. Som en del af centrum ligger det område, hvor beboerne møder børn og voksne fra lokalområdet til sangaftener, banko, julemarked, fastelavnsfest og andre arrangementer. Her finder man også vaskeriet og wellnessrummet og måske en frisør eller et fitnessrum. I en landsby er husene ikke ens - de er forskellige, fordi der bor forskellige mennesker i dem. Det nye Rise Plejehjem skal i fremtiden være hjem for mange beboere med hver deres særegne identitet. Det er derfor et stort ønske, at rummeligheden og hjemligheden på Rise Plejehjem bliver synlig helt ude fra Rise Bygade.

20 Italesættelse ttelse af hjem 18 Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi udtrykker os vores sprog afspejler det liv, vi ønsker, der skal leves på plejehjemmet. Det gælder både i personalets daglige omgang med beboerne, men også i høj grad i, hvordan vi i den tidlige planlægningsfase har italesat byggeriet som et hjem og ikke en institution. Hvis vi selv kunne vælge, ville vi så af egen fri vilje flytte til et plejecenter - en institution, hvor vi kunne bo på en stue i en afdeling, hvor vi kunne drikke kaffe med vores pårørende i fællesboligarealet? Vi vil foretrække at bo i en bolig på en gade og drikke kaffe med vores familie og venner i dagligstuen.

21 Mangfoldighed 19 Når vi flytter på plejehjem, er vi stadig lige så forskellige som mennesker, som vi altid har været med vores individuelle behov og vores forskellige drømme. Vi ønsker alle at bevare vores identitet og suverænitet hele livet - også den dag vi flytter i en plejebolig. De individuelle behov og drømme skal respekteres, og der skal i plejehjemmets rammer skabes rummelighed i forhold til at imødekomme en mangfoldighed af forskellige mennesker, fx ved at tilbyde beboerne boliger med indbygget fleksibilitet: - boliger med to indgange, så man nogle gange har mulighed for at fravælge mødet med fællesskabet - boliger med plads til ægtefælle - beboere kan vælge tapet eller farver på væggene i boligen - beboere kan vælge varierende køkkenudgaver i boligen - mulighed for at udvide stuen med en knast/udestue. Vi vurderer, at der i fremtiden vil være behov for, at beboeren får mulighed for at betale for og modtage ekstra ydelser, for eksempel for at kunne genetablere sig hjemligt i deres nye bolig, men også i form af ekstra pleje- og omsorgsydelser i det daglige. Plejepersonalet skal dog fortsat levere de primære ydelser. Indretningen af de fælles boligarealer skal også tage højde for mangfoldigheden - nogle kan lide små rum, mens andre kan lide større rum, nogle vil se morgen-tv og andre vil ikke der skal være plads til dem alle. Vi ønsker, at arkitekturen udvendig såvel som indvendig skal afspejle beboerne og personalets mangfoldighed.

22 Hjemlighed 20 Hjemlighed en følelse Når en borger flytter på plejehjem, skaber borgeren og dennes familie hjemlighed i den nye private bolig med ting fra personens tidligere hjem. De enkelte beboere skaber deres egen hjemlighed ved fx at gå i joggingbukser, tage fødderne op i sofaen eller rode. Genkendelighed Det forventes, at beboerne i fremtiden vil lide af større funktionstab end i dag både fysisk og mentalt. Især forskellige typer hjernesygdomme vil stille større krav til plejen og til bygningerne. Hvis bygningerne udformes, således at beboerne kan genkende deres egen bolig og fælles boligareal, tror vi på, at beboerne får lettere ved at genetablere sig i deres nye bolig. Personalet kan understøtte beboernes følelse af hjemlighed i den private bolig ved at respektere beboernes privathed i boligen - eksempelvis ved at ringe på, inden de går ind i boligen. Hjemlighed er i høj grad bestemt at ting og adfærd, men bygningerne kan også understøtte beboernes følelse af hjemlighed. Vi tror på, at arkitekturen kan hjælpe den ældre til at orientere sig. Især de ældre, der døjer med kognitive forstyrrelser eller dårligt syn, kan have glæde af, at de rumlige og visuelle udtryk formidles klart og entydigt, således at den ældre kan forstå at aflæse sine omgivelser, orientere sig og danne overblik. Vi ønsker, at beboerne skal kunne genkende deres egen hoveddør, fordi de får oplevelsen af hjemlighed, når de kommer til døren. Her skal de kunne se deres eget navneskilt, deres gamle postkasse, maleriet, som i en lang årrække har hængt over sofaen i deres tidligere hjem eller stolen fra deres gamle køkken. På en af vores studieture oplevede vi en meget højloftet fællesstue, og mange af deltagernes kommenterede, at det var ikke hjemligt så højt var der ikke til loftet i stuen hjemme hos dem. Vi tror også på, at arkitekturen og udformningen af rummene ikke skal adskille sig alt for meget fra de omgivelser, som beboerne kommer fra i området, men passes ind i området og i kulturen i Rise og dog således, at arkitekturen peger fremad og ikke tilbage til en tid og en stil, der er forsvundet.

23 Hjemlighed 21 Sanserne Vi tror på, at stimulering af sanserne kan hjælpe til at skabe hjemlighed her tænker vi både på synet (udsigter, lys, farver), høresansen (lysregulering), følesansen (forskellige materialers stoflighed) og lugtesansen (dårlig lugt fra eksempelvis bleer skal undgås, mens god lugt af mad gerne må sprede sig i hele boenheden). Sanserne sløves gradvis med alderen og derfor skal der måske stærkere indtryk (fx kontraster) sammenlignet med yngre mennesker med fuld funktionsevne. Måltider Måltiderne har en stor betydning i beboernes hverdag. For nogle beboere er det glæden ved en god smagsoplevelse, der giver måltidet værdi, mens det for andre er det sociale fællesskab omkring måltiderne, som betyder mest. Måltiderne er med til at give dagen en rytme og noget at se frem til. På det nye Rise Plejehjem vil måltiderne blive forberedt delvist i et kommunens storkøkken, hvorefter maden færdigtilberedes i det centrale modtagekøkken på Plejehjemmet, hvorfra den varme mad transporteres i vogne til de enkelte boenheder. I alle boenhederne skal der indrettes køkkenfaciliteter svarende til i en privat familiebolig med køleskab, komfur, ovn og opvaskemaskine. I køkkenet skal der kunne bages boller og kager, steges en steg, brases rester af kartofler eller koges æblegrød. Det ses gerne, at der i andre boenheder etableres 2 køkkener, således at boenheden kan underopdeles. Beboere kan bidrage Det er en grundlæggende tanke at beboeren bidrager i gøremålene på plejehjemmet, i den udstrækning det er muligt. Så længe man lever, kan man både give og modtage. Det kan være at hjælpe til med tøjvask, passe sine planter, støvsuge i sin egen bolig, tørre støv af og deltage i madlavningen. Dette initiativ værdsættes og iværksættes, og kan hjælpe til at få beboerne til at føle sig hjemme. Vi ønsker, at byggeriet udformning og indretning tager højde for at beboere kan deltage i daglige gøremål, eller opleve, at de er en værdifuld del af dem. Ritualer Vaner, rutiner og ritualer er en vigtig del af hverdagen også i forhold til følelsen af hjemlighed. Lige fra, hvordan vi starter dagen, over hvilke højtider vi markerer i løbet af året, til hvordan vi forlader vores bolig, når vi dør. Det giver os rytme og struktur i hverdagen, og markerer begivenheder og overgange fra én tilstand til en anden. Ritualet skal kunne udspille sig i plejehjemmets rum til glæde for det fællesskab, der skal finde sammen om ritualet og den bagvedliggende mening.

24 Sociale muligheder 22 Nogle af beboerne på det nye Rise Plejehjem vil have store familier og bekendtskabskredse, som vil besøge dem på plejehjemmet, mens andre vil være uden socialt netværk. Nogle beboere vil være sociale af natur og have lyst til skabe nye relationer til de andre beboere på plejehjemmet, mens andre helst vil passe sig selv. Og så vil der være beboere, der på grund af eksempelvis hjernesygdom vil have svært ved at indgå i en social sammenhæng. På det nye Rise Plejehjem ønsker vi, at der skal være plads til at gamle relationer kan opretholdes, at der skabes mulighed for at nye relationer kan opstå (ikke kun i boenhederne, men også på tværs af boenhederne), og at der skabes rum, der kan understøtte de nye relationer. Beboerne vælger ikke selv, hvem de vil dele spisekøkken og opholdsstue med. Måske er ens nabo en dement beboer, som råber, når man vil se fjernsyn i fællesstuen eller spiser maden på de andre beboeres tallerkener. Vi ønsker derfor, at der skal være mulighed for adskille beboere, som ikke har gavn af hinandens selskab. Plads til familie og venner Det skal være muligt at overnatte på plejehjemmet for familie, der kommer langvejs fra enten på et gæsteværelse eller i boligen. Det er ikke tanken, at der skal etableres familierum, men at familier skal mødes i boligerne og i de fælles boligarealer. Ikke alle beboere vil synes, at gæster med livlige børn er af det gode, og for at respektere de beboere, som har behov for ro, bør det overvejes, hvor de mere støjende og dynamiske aktiviteter kan foregå, og hvor de rolige aktiviteter kan finde sted, så der tages gensidige hensyn. Vi ønsker, at der indrettes udendørs legeområder med synlig tilknytning til boenhedens fællesarealer, så børn kan møde andre børn og samtidig være i visuel kontakt med forældrene. Vi forestiller os, at beboerne i fremtiden kan få glæde af digitale netværksmuligheder fx til at mødes med deres familie og venner i den virtuelle verden eller til at kunne se transmission fra fællesarrangementer, selvom de er sengeliggende i deres bolig.

25 Sociale muligheder 23 Forslag til rum, hvor mennesker kan mødes Vi har talt om følgende eksempler på rummeligheder, som kan understøtte sociale relationer: - Sansehave - Overdækkede uderum - Gårdhave - Havestue - Orangeri - Et sted, hvor der er noget at se på, fx vand eller dyr - Mindre rum og nicher, som kan danne ramme om den mindre gruppe ældre, der finder sammen omkring et interessefællesskab eller et samvær - Multirum med plads til arrangementer for både plejehjemmets beboere og borgere i lokalområdet. Vi har også talt om at etablere forskelligt stemte rum, fx værksteder, mindestue, tekarnap, klytrum, bibliotek og netcafé, men på vores studieture har vi måtte erfare, at når disse rum placeres uden tilknytning til boenhederne, så bliver de ikke brugt. Demente beboere kan ikke selv tage initiativ til at igangsætte aktiviteter i rummene, beboere med fysiske funktionsnedsættelser kan have svært ved at komme til rummene og personaleressourcerne tillader ikke at en plejer forlader boenheden med et par beboere. I stedet for ses det gerne, at der i hver enhed indrettes et rum som kan anvendes til forskellige aktiviteter med boenhedens beboere.

26 Fysisk aktivitet og træning 24 Beboere på et plejehjem har, ligesom alle os andre, behov for at bevæge sig. Fysisk aktivitet giver appetit og bedre søvn samtidig med, at det stimulerer fordøjelsen og giver alment velvære. På det nye Rise Plejehjem er det ikke tanken, at beboerne, som ikke har brug for specifik genoptræning, skal træne i et motionsrum, men de skal motiveres til at være fysisk aktive (i det omfang de kan) i deres dagligdag. Eksempelvis kan: - gange og stier udformes som motions- og oplevelsesruter med stop undervejs, hvor det også er muligt at møde andre, og hvor der stimuleres til aktivitet frem for kedsomhed og stilstand. - der indrettes en niche til spil og træningsmaskiner, hvor beboerne kan mødes, lege og motionere. - der monteres et hæve-sænkebord, hvor beboere kan hjælpe med at lægge vasketøj sammen. - der etableres sansehaver og haver med højbede, så beboerne lokkes ud over græs eller grus, hvilket træner deres balance. - der tænkes i støttepunkter, således at dårligt gående beboere har steder, som de kan støtte sig til og puste ud. På Rise Plejehjem er personalet meget opmærksomme på, hvordan beboerne kan styrke deres muskler i hverdagen, fx bruger de en tung skål til kartofler frem for en let plastikskål. Nogle demente beboere er meget fysisk aktive, idet de vandrer hvileløst rundt på gangene. Denne type beboere oplever ofte frustration, når de møder en barriere og bliver nødt til at vende om. Derfor ønsker vi, at arkitekten, hvor det er muligt, tænker på at skabe gangforløb, hvor de demente kan vandre rundt uden at møde barrierer.

27 og arbejdsplads 25 Det er et skisma, at boligen skal fungere som et hjem for beboeren og samtidig som en sikker arbejdsplads for plejepersonalet. Der er mange regler for, hvordan boliger indrettes, således at personalets arbejdsforhold sikres, men der er ingen regler for hjemligheden. Eksempelvis ser man ofte kæmpe store badeværelser, som ligner en blanding af et hjælpemiddeldepot og et toilet på et hospital og ikke et badeværelse i et privat hjem. Vi har flere gange drøftet, hvordan man kan gøre boligerne mere hjemlige uden at det går ud over personalets arbejdsforhold. Vi har bl.a. talt om muligheden for at kunne flytte væggen mellem soveværelse og badeværelse i hverdagen, for at personalets arbejdsareal i disse to rum kan udnyttes mere optimalt og for at indrette boligerne med flere skabe (gerne som gennemrækningsskabe), så bleer og personalets gummihandsker mv. ikke kommer til at dominere i badeværelset. Vi ønsker os badeværelser, hvor der kun er fliser ved håndvasken og brusepladsen og det ses gerne, at fliserne er af en mere spændende slags end kvadratiske grå og hvide fliser, som ses i næsten alle institutionsbyggerier, ligesom farver på væggene kunne være en mulighed. Vi ser også gerne, at der etableres gode støttemuligheder i badeværelserne, så beboerne kan bevæge sig rundt på egen hånd, selvom de er dårligt gående. Vi har talt om muligheden for at få bevægelige vaskekummer i stil med de svingbare vaske hos tandlægerne så kan en beboer i kørestol lettere selv vaske sig og børste tænder, uden at vandet ender på bukserne, og den demente beboer, som i nogle tilfælde ikke kan kende sit eget spejlbillede, kan hjælpes af plejepersonalet, der står lige foran dem. Eksempel på et badeværelse, som vi ikke vil have på det nye Rise Plejehjem. Vi ønsker, at der skabes mulighed for at kunne gemme/skærme hjælpemidler som kørestole, rollatorer, bækkenstole, loftslifte og andre hjælpemidler i hele boligen, når hjælpemidlerne ikke er i brug.

28 og arbejdsplads 26 I udformningen af bygningen skal der tages højde for personalets arbejdsforhold, således at personalet skal gå kortest mulige afstande. Vi har eksempelvis talt om, at der skal indrettes centralt placerede servicerum i alle boenhederne, så personalet ikke skal gå langt for at komme af med affaldsposer, vasketøj og bækkener, når de kommer ud af boligerne efter af have hjulpet en beboer. For at minimere lugtgener fra affald i rummene, ønsker vi at få afdækket muligheden for at etablere affaldssug fra servicerummene. I boenhederne skal der også etableres mulighed for, at personalet kan trække sig tilbage i et rum, hvortil døren kan lukkes, når personalet eksempelvis for at ringe til en beboers læge, have ro til at udarbejde dokumentation eller vende svære problemstillinger med en kollega eller pårørende til beboerne.

29 Velfærdsteknologi 27 Velfærdsteknologi = selvstændighedsgørende teknologi Vi har af flere omgange i projekt- og interessentgruppen drøftet emnet omkring velfærdsteknologi og etik, og der er bred enighed om, at velfærdteknologiske løsninger skal vælges med stor omhyggelighed. Der er eksempelvis, både i forbindelse med workshops og borgermøder, udtryk bekymring for, at beboerne bliver ensomme, når arbejdsopgaver, som tidligere har været udført af mennesker, pludselig kan løses af robotter. Vi vil gerne have implementeret velfærdsteknologiske løsninger på det nye Rise Plejehjem i det omfang, at de understøtter beboernes følelse af selvhjulpenhed og tryghed samtidig med, at personalets arbejdsmiljø og arbejdsgange forbedres. Vi har i vores afsøgning af det velfærdsteknologiske marked erfaret, at udbuddet af bygningsintegrerede, velfærdsteknologiske løsninger er begrænset, eller at nogle af løsningerne ikke er tilstrækkeligt udviklede. Samlet set savnes der erfaring med at bygningsintegrere velfærdsteknologi. Retningsgivende kan den tilgængelige viden eller løsninger oplistes under følgende emner: - Fleksible baderumsløsninger - Forflytningssystemer - Nøglefri låsesystemer - Smart Home - teknologi, herunder fjernbetjening af tekniske installationer - Motorisering og fjernbetjening af vinduer, døre, skabslåger m.v. - WC med automatiseret skyl og tørring samt sædeløfter. Det er vigtigt, at det nye Rise Plejehjem i et størst muligt omfang forberedes til fremtidige velfærdteknologiske tiltag i form af føringsveje til installationer, forberedelse af installationer, forberedelse af komponenter samt dimensionering af installationer og konstruktioner. Det overvejes at etablere et Living Lab., hvor der afprøves flere velfærdsteknologier efter aftale og i samarbejde med beboere, pårørende, organisationer, producenter, leverandører etc. Én eller to af de 7 boligenheder tænkes indretter til et Living Lab., hvor eksempelvis fleksible badeværelsesløsninger, Smart Home - teknologi, nyudviklede forflytningssystemer m.v. afprøves i et samspil med nye plejeprocedurer og plejemetoder.

30 Bæredygtighed 28 Det nye Rise Plejehjem skal opføres med særligt fokus på bæredygtighed i form af fokus på optimering af bygningens energiforbrug og indeklima samt fokus på etablering af fysiske rammer, der bedst muligt understøtter optimal anvendelse af personaleressourcer. Fokus på energiforbrug og beboerbehov på samme tid Det er målsætningen, at det fremtidige nybyggeri skal være et lavenergiklasse 1 byggeri, hvor der skal fokuseres på virkemidler som højisolering af klimaskærm, optimering af dagslysforhold for at reducere elforbruget samt udnyttelse af passiv varme. Byggeriets hovedgreb og orientering i forhold til verdenshjørnerne har betydning for både bygningens energiforbrug samt indeklima. Det skal søges at bygningen udformes således at bygningens energiforbrug optimeres samtidig med at målsætningen om at beboerne føler sig hjemme prioriteres højt samt at gåafstande i bygningen minimeres for beboere og personale. Indeklimaet har væsentlig betydning for beboernes og personalets velbefindende. Det er målsætningen at der i opførelsen af det nye Rise Plejehjem skal fokuseres på at skabe et godt indeklima for beboerne, personalet og besøgende, herunder kombinationen af: - Luftkvalitet (det atmosfæriske indeklima) - Lysforhold (det optiske indeklima) - Temperaturen (det termiske indeklima) - Lyd (det akustiske indeklima). Sikkerhed for huslejen Det er vigtigt at der fokuseres på valg af materialer med lav vedligeholdelsesøkonomi og lang levetid samt belysning af konsekvenserne for (bygnings)driftspersonalet med henblik på at medvirke til at sikre en stabil boligafgift for beboerne. Der skal fokuseres på optimering af bygningens energiforbrug, herunder reduktion af bygningens varmetab og elforbrug.

31 Bæredygtighed 28 Konsekvenser af byggeriets størrelse Der er igennem processen gennemført drøftelser om konsekvenser af byggeriets størrelse ud fra målsætningen om bæredygtighed. Med opførelse af det nye Rise plejehjem med 84 boliger med tilhørende servicearealer er det hensigten at skabe bæredygtige fysiske rammer, der understøtter: - Beboernes sociale muligheder og trivsel - Attraktive arbejdspladser - Personalets faglige udvikling - Driftsøkonomisk bæredygtighed i form af bedst muligt anvendelse af personaleressourcer. Det er hensigten at størrelsen og moderne fysiske rammer på det nye plejehjem skal bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser, som kan udgøre et bæredygtigt faglig miljø for personalet. Det er hensigten, at opdelingen af det nye plejehjem i 7 boenheder skal bidrage til beboernes oplevelse af hjemlighed og overskuelighed samtidigt med at enhedernes størrelse understøtter anvendelsen af personaleressourcerne.

32 Henvisninger 29 Litteratur Modelprogram for plejeboliger udgivet af Erhvers- og Byggestyrelsen i marts Helende arkitektur udgivet af Institut for Arkitektur og Design i Artikler Hjem kunstige hjem Byggerier Demensplejecenter Liselund i Viborg OK-centret Baeshøjgård i Vig Kastanjehaven i Jyliinge Videnspersoner Demens Centerleder Pia Østergaard Demenskonsulent Mette Borresen fra Ålborg Kommune Eden Alternativet Aase Porsmose og Karin Dahl fra EDEN Danmark