Industrialiseret renovering: det nye marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industrialiseret renovering: det nye marked"

Transkript

1 Baggrunden Byggebranchen, bygningsejere, ingeniører og arkitekter står over for en ny udfordring. Renovering af bygningsbestanden bliver til et nøgletema for byggesektoren i de kommende år. Med udgivelsen af EU-direktivet 2002/91 tilbage i 2002 blev det besluttet at det bygningsrelaterede energiforbrug skal formindskes drastisk i alle EU-lande frem til Danmark har valgt at omsætte direktivet i form af en energipolitisk aftale 1, og det blev vedtaget at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med mindst 25% til 2010, yderlige 25% til 2015 og 25% til I alt en reduktion svarende til 75% i forhold til kravene, der var gældende i februar Efter BR08 var kun store renoveringsprojekter omfattet af de nye krav til energiforbruget 3, men med indførelsen af BR10 og de sidste ændringer i byggeloven 4 er også alle ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen 5 omfattet fremover. 6 Udover dette er der også kommet mange nye krav til bygningsdele og tekniske installationer og man kan forvente at kravene bliver yderligere skærpet i løbet af de næste år 7. Bygningsbestanden og boligforhold i 2010 Bygningsbestanden i Danmark er kendetegnet ved lang levetid og holdbare bygninger. Set i forhold er antallet af nyopførte bygninger på årsbasis meget lille. Tal fra Danmarks Statistik viser at kun 4,8% af det samlede boligareal er blevet bygget i de sidste 5 år 8 og at kun 1,7% 9 af boligbestanden er blevet opført efter BR08 trådte i kraft. Figur 1: boligbestanden efter bygningstype 1 Se også Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk 2 krav om bygningers energiforbrug i BR95, med ændringer indtil 2008 ( også BR06). Reduktionen blev nedskrevet i BR08 som (frivillige) Lavenergiklasse 1 og Lavenergiklasse 2. Lavenergiklasse 2 er per 1.Januar 2011 blevet til mindstekrav i BR10, LEK 1 (BR10: LEK 2015) forventes at blive mindstekrav i En ny LEK LEK 2020 blev introduceret den 24.August 2011 og skal blive til mindstekrav i For renoveringsprojekter hvor mindre end 25% af klimaskærmen skulle ændres var der mulighed for dispensation se også 25% reglen i BR08. 25%-reglen er bortfaldet i BR10 (1.Juli 2011). 4 Lov Nr. 158, 16.februar LBK nr 1185 af 14/10/2010 (Byggeloven), Kapitel 1, 2e. / BR10 (7.4.1, Stk.2) : Alle energibesparende, rentable og samtidig fugtteknisk forsvarlige foranstaltninger skal gennemføres. se også BR10 (7.4.2, Stk.8), krav forventes iført i LBK nr 1185 af 14/10/2010 (Byggeloven), Kapitel 1, 2e. / BR10 (7.4.1, Stk.2) : Alle energibesparende, rentable og samtidig fugtteknisk forsvarlige foranstaltninger skal gennemføres. 7 EBST er pt. i gang med at definere 2020-klassen og der forventes at de nye bestemmelser offentliggøres i løbet af foråret 2011 (læs også 8 DST: BYGB33, tal henviser til bruttoarealet (m2) opført (4,8% svarer til m2) 9 DST: BOL101, tal henviser til antallet af boliger opført siden 2008 (1,7% svarer til boliger)

2 Den gennemsnitlige alder på et boligbyggeri er ca. 57år 10. I dag er 61,5% af alle boliger i Danmark ældre end 40 år (Region Hovedstaden: 70,2%) og 24,5% er ældre end 80 år 11,12. Derudover er det også interessant at en tredje del af boligbestanden 33,1% - er blevet opført på kun 25 år mellem 1950 og 1975, det tidsrum som er kendt for montagebyggeriet, hvor mange af de store boligkomplekser og -områder i Danmark blev opført som elementbyggeri. De fleste boliger findes i parcel-, og rækkehuse (samlet 58,7%), mens boliger i etageboligbebyggelser udgør 38,8% af alle boliger. Ser man kun på etageboligbebyggelser, så ser tallene lidt anderledes ud. Den gennemsnitlige alder ligger på 64 år og 71,8% af alle etageboliger er ældre end 40 år. Årsagen til dette ligger i byggeboomet i perioden , hvor en god tredje del (35,1%) af alle etageboliger er blevet opført, svarende til ca. 32mio. m2. I forhold til hele bygningsbestanden udgør boligbebyggelser ca. 50,4% og i gennemsnit har hver dansker 50,6m2 13 til at bo på (NBHS 2005: 38), mens det gennemsnitlige personlige arealforbrug 14 ligger på ca. 129m2 15. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse ligger på 2,0 personer. Ser man kun på parcelhuse, ligger gennemsnittet højere på ca. 2,5 personer, mens den ligger lavere på kun 1,6 beboer per etagebolig. Det gennemsnitlige bolig i et parcelhus har en størrelse på ca. 143m2, mens den har ca. 78m2 i etageboligbebyggelser 16. Sammenlignet med boligforholdene i andre europæiske lande er boligarealet per indbygger højest i Danmark (NBHS 2005: 38). Det personlige arealforbrug er til gengæld højere i andre lande (f.eks. Tyskland ca. 300m2), hvilket peger på at en relativ stor del af omkostningerne der er relateret til byggeriet i Danmark bliver forårsaget af boligsektoren. Bygningsbestandens energiforbrug og potentiale til besparelser Energiforbruget i husholdninger stod for ca. 30% af hele Danmarks energiforbrug i % af energien bliver brugt til varme og opvarmning af brugsvand, mens 16% udgør el baseret på DST, BYGB33. Der er antaget at bygninger opført før 1900 har en gennemsnitlig alder på 130år (opførelsesår 1880). Den gennemsnitlige alder for bygninger opført efter 1900 ligger på 50,7år. 11 baseret DST: BOL101. Udtræk af alle bygninger opført før 1930 (ældre end 80 år) og 1970 (ældre end 40år). 12 Alle tal fra DST:BOL101 henviser til antal af beboede og ubeboede boliger. 13 Tal henviser til nettoarealet per indbygger i Gennemsnittet i EU er 33,9 m2 boligareal(netto)/person, gennemsnitstallet fra Danmark ligger dermed om ca. 33% højere og er samtidig den højeste i EU (tal fra 2004) (NBHS 2005: 38). Boligernes gennemsnitlige bruttoareal per beboer ligger på 65,8m2 efter statistikker fra DST, Areal af alle bygninger i Danmark delt med befolkningstallet. Personligt arealforbrug går ud på at vi bruger meget mere areal end det der er relateret til vore boliger, så f.eks. offentlige bygninger, arbejdspladser, men også industrianlæg, butikker eller sportsfaciliteter som vi i princippet lejer igennem køb af varer eller entrebilletter. Alle disse arealer skal vedligeholdes, opvarmes og serviceres og vi er derfor også men indirekte - ansvarlig for dem. 15 DST, beregnet på bagrund af tabeller BYGB33 (bygningsareal) og HISB3 (befolkningstal per 1.januar 2010). 16 DST, beregnet på bagrund af tabellen BOL103. Både beboede og ubeboede boliger er taget med i beregningen. 17 ENS, Energistatistik 2009, S ENS, Energistatistik 2009, S.33. Husholdningernes energiforbruget lå i 2009 på samlet 192,1 PJ (30% af hele Danmarks energiforbrug). Energiforbruget kan deles op i energi brugt til opvarmning: 159,5PJ (84%) og EL: 32,6PJ (16%). 2

3 I gennemsnit bruger hver husholdning ca kwh til opvarmning og varmt brugsvand om året 19. Der er dog en stor forskel mellem de forskellige boligtyper. Efter en tommelfingerregel udviklet af SBi 20, ligger det gennemsnitlige energiforbrug til varme i etageboliger på ca kwh i parcelhuse og på ca kwh i etageboliger. Set i forhold til den gennemsnitlige boligstørrelse, betyder det at man kan antage et varmerelateret energiforbrug på ca. 138kWh/m2a i parcelhuse og på ca. 86kWh/m2a i etageboliger. Sammenlignet med de nye krav om bygningers energiforbrug i BR10, bliver energirammerne i gennemsnit overskredet med ca. 115% i parcelhuse og 16% i etageboliger 21. Der skal dog henvises til at i tommelfingerreglen ikke tager hensyn til det varme- og ventilations-relateret el-forbrug og at man derfor kan antage at forbrugstallene faktisk er højere. Den direkte sammenligning af tal fra tommelfingerreglen og energirammeberegningen kan derfor kun vise en tendens (nemlig at bygningsbestanden og her især parcelhusene - har en meget højere energiforbrug end energirammen efter BR10 (BR08) 22 tillader), men må ikke ses som absolutte tal. Derudover stilles der mindstekrav, de så kaldte komponentkrav 23, til klimaskærmen, ventilation og luftskifte, installationer og mfl., som ikke vil kunne overholdes af de fleste ældre bygninger. En ny rapport fra SBi (Kragh og Wittchen 2010: 18ff) 24 viser at i et scenario hvor hver bygning renoveres til ca. 50%-75% til tidssvarende standarder 25, kan der antages en energibesparelsespotentiale på ca. 50% af det samlede boligbygnings-relateret energiforbrug i Danmark. Rapporten inkluderer også to andre scenarier hvor bygningerne bliver renoveret til 80%-100% og efterviser et besparelsespotentiale på op til ca. 72% 26 af energiforbruget i Deler man tallene op efter boligtype, så er besparelsespotentialet højest for etageboliger (mellem ca. 58% (Scenarie A) og ca. 80% (Scenarie C)), mens det ligger på mellem ca. 47% (A) og 68%(C) for enfamiliehuse. 19 ENS, Energistatistik 2009, S.33: Gennemsnitligt brutto energiforbrug per husholdning til varme og varmt brugsvand: 62,6GJ (= kwh), samlet gennemsnitligt energiforbrug per husholdning: 75,4GJ (= kWh). Nettoenergiforbruget (efter lokal tab pga. varmeanlæg) af alle husholdninger i DK ligger på GJ, eller 54,1GJ per husholdning. DST udviser husholdninger i Nærvig Petersen, Kristine og Kirsten Gram-Hansen, Husholdningers energi- og vandforbrug, SBi 2005:9, S.6 21 Energirammeberegningen efter BR10 giver en energiramme på ca. 64 kwh/m2a i parcelhuse og ca. 73 kwh/m2a i etageboliger, antaget at et parcelhus har i gennemsnit et areal på ca. 143m2 og en etagebolig på ca. 78m2. 22 Beregningen af bygningens energibehov (også energirammeberegningen) og tilsvarende energiklasser (BR08, Lavenergiklasse 2 (LEK2), Lavenergiklasse 1 (LEK1)) er blevet indført i BR08 (Februar 2008). Fra 1.Januar 2011 gælder de nye klasser efter BR10, hvor LEK2 er blevet til den nye standardklasse BR10 (med en lille afslag) og LEK 1 til LEK Energirammeberegningen for boliger for klasse BR10 følger formlen: 52,5+1650/A [kwh/m2a] (se også BR10, Afsnit 7.2.2). Energirammen for LEK 2015 bliver beregnet efter formlen /A [kwh/m2a] (se også BR10, Afsnit ). Den beregnede energiramme inkluderer al energi brugt til varme, opvarmning af brugsvand, køling og ventilation i bygningen. El indgår med faktor 2,5 i energirammen, mens fjernvarme har faktor 1,0. I energirammeberegningen for LEK 2015 indgår fjernvarme med faktor 0,8 (BR10, Afsnit 7.2.1, Stk. 11). 23 Se også BR10, Afsnit 7.4 (Klimaskærm) og Afsnit 8 (Installationer). 24 Kragh, Jesper, Kim B. Wittchen. SBi 2010:56, Danske bygningers energibehov 2050, 2010, S. 18ff. 25 Se også Sbi2010:56, S.18: i scenarie A antages forbedret 50% af klimaskærmen (ydervægge +200mm isolering), 75% af lofterne (tage +300mm), 50% af gulvene (terrændæk +100mm) og 75% af vinduerne (til u-værdi 1,0). Installationer til ventilation antages forbedret med 75% og til varmt brugsvand med 50%. 26 Tal henviser kun til bolig-relateret energiforbrug, kontor/handel som også eftervises i beregningen fra SBi er ekskluderet. 3

4 Et (nyt) marked for renovering De viste tal og de nye love peger på at renovering bliver fremtidens opgave i byggebranchen. Rapporten fra SBi Danske bygningers energibehov viser at et bredt ønske om at spare energi, bliver især renoveringen af etageboligbebyggelser interessant 27. Særligt etageboligbebyggelser har potentiale til at blive renoveret med systemleverancer på grund af deres specielle ejerforhold. Her ejes ca. 35% af alle etageboliger af almene boligselskaber og ca. 24% af andre private selskaber eller foreninger, mens ca. 35% er ejerlejligheder eller ejet af privatpersoner. 28 I tal betyder det at ca. 29 mio. m2 boligareal fordelt på ca lejligheder, ejes af ca. 540 almennyttige boligselskaber 29. Renoveringen af disse lejligheder vil kunne gennemføres på sammenlignelige økonomiske og sociale præmisser 30 og set i forhold til enfamiliehuse, med et relativt ringe antal af forskellige bygherre og ejere. En anden interessant ansamling som DSTs statistik viser er, at ca. 57% af de etageboligbebyggelser ejet af almennyttige boligselskaber er blevet opført mens montagebyggeriet var på sit højeste tid (, mellem ). og Derfor kan det antages at de samme renoveringsløsninger kan anvendes i et stort antal af renoveringsprojekter. I Danmark bor ca. 10% af hele befolkningen i etageboligbebyggelser som ejes af almene boligselskaber. 31 Renovering af disse boliger kommer derfor til at have en stor indflydelse på folks boligforhold og livskvaliteten i hele Danmark. Figur 2: bygninger opført : andel efter bygningstyp2e Figur 3: bygninger opført : ejerforhold 27 Tal fra rapporten SBi 2010:56 viser at besparelsespotentialet ligger mellem 58% og 80%, mens den ligger mellem 47% og 68% for enfamiliehuse. 28 Tal fra DST Den præcise fordeling for hele Danmark er: Almene Boligselskaber: 34,6%, privatpersoner, inkl. I/S: 12,2%, A/S,Aps inkl. andre selskaber: 10,0%, private andelsboligforeninger: 14,4%, offentlig myndighed: 2,4%, ejerlejligheder: 23,3%, uoplyst: 3,5%. 29 Boligselskabernes Landsforening, Statistik Januar økonomiske og sociale præmisser henviser til de særlige forhold i den almene sektor. Renoveringsprojekter er normalt støttet igennem Landsbyggefonden og/eller Byggeskadefonden, som pålægger renoveringsprojekterne deres regler. Samtidig er beboerne af almen boliger generelt set - ikke dem der er særlig ressourcestærkt og det vil sætte yderlige begrænsninger for det finansielle omfang af et renoveringsprojekt. Dette faktum skaber desuden et ønske på bygherrens side at tiltrække flere beboer med en bedre økonomisk, men også social baggrund til disse boligområder (se også (SM 2006:p17) 31 tal fra DST Statistikbanken,

5 Udviklingen af systemleverancer til formålet vil være relevant for at sætte gang i mere ressourceskånende renoveringer med høj kvalitet og øget økonomisk tryghed, men også for at reducere kompleksiteten af renoveringsprocessen for bygherrer 32. Definitionen af et marked for renoveringer er faktisk ikke nyt Erhvervsfremmestyrelsen (EFS) har i 2000 i en redegørelse med titlen Byggeriets Fremtid fra tradition til innovation 33 beskrevet en vision for det fremtidige støttede boligbyggeri: Det støttede byggeri skal være foregangsbyggeri, og det skal sikres, at der opnås størst kvalitet til prisen, ikke alene byggetekniske og funktionelle kvaliteter, men også kvaliteter som f.eks. arkitektur, tilgængelighed og en minimering af byggeriets miljøbelastning. Bygherrer af støttet byggeri skal gennem deres byggevirksomhed være med til at udvikle byggeriet, medvirke til opbygningen af nye kompetencer og fremme en nyindustrialisering af byggeerhvervet. (EFS 2000: 67) Citatet henviser til nybyggeri, men i selve redegørelsen skrives der også om det kommende marked i renoveringsbranchen især når renovering af de industrielt opførte bygninger fra 60erne og 70erne kommer i gang. Desuden beskrives renoveringsbranchen i dag som håndværkstung, men det antages at, med den kommende vækst af branchen, vil muligheden for brugen af industrialiserede processer og komponenter vokse betragteligt (EFS 2000: 182). Det interessante er at EFS har vurderet markedet som at være stor allerede tilbage i december I dag kan der forventes at markedet for renoveringer er blevet endnu større efter de nye regler om bygningernes energibehov er tråd i kraft med BR08 og der er indført krav om renoveringens omfang med BR Økonomien i renoveringsprojekter Økonomien spiller en afgørende rolle i renoveringsprojekter og især når man arbejder med renoveringsprojekter som har energiforbedringer i fokus. Energirenoveringer kendetegnes af formålet at forbedre bygningens energiregnskab, men energirenoveringer er ikke nødvendigvis en byggeteknisk fornøden renovering. Det vil sige, at en energirenovering følger andre økonomiske overvejelser end en renovering af f.eks. byggeskader. Energirenoveringer skal være rentable og faktisk også profitable for at det er interessant at gennemføre dem. I en renovering med fokus på byggeskader spiller økonomien selvfølgelig også en vigtig rolle, men udbedringen af skaden er en nødvendighed for at undgå en endnu større (økonomisk) skade, hvorimod en forbedring af energiforbruget eller en øget energieffektivitet kan anses som et tilvalg. 32 henviser tik One-stop-shopping konceptet. Systemleverancer tilbyder muligheden for at integrere mange komplekse planlægningsopgaver, men også services som opsætning og vedligeholdelse, hen til bortskaffelse. Fordele for bygherrer med systemleverancer er at én leverandør står for hele processen og garanterer leverancens ydelse og omkostninger igennem dens levetid. 33 Redegørelse fra Byggepolitisk Task Force, By- og Boligministeriet Erhvervsministeriet, byggeloven og BR10: allerede ved renovering af enkelte bygningsdele gælder komponentkrav (f.eks. ved udskiftning af et enkelt vindue), alle energibesparende foranstaltninger der anses som rentabel og ikke skaber andre problemer/skader skal gennemføres. 5

6 I BR10 blev der indført krav om energirenoveringer, men med en klausul om at tiltagene skal være økonomisk rentable. Om en investering er rentable skal vurderes efter følgende formel som tager afsæt i beregningen af den simple tilbagebetalingstid 35 : (levetid x årlig besparelse)/investering < 1, For de fleste bygningskomponenter er levetider fastlagt i BR Den årlige besparelse skal beregnes på grundlag af vores nuværende energipriser og investeringen indeholder alle ekstraomkostninger som er betinget af tiltaget. Grænseværdien 1,33 er blevet fastlagt på baggrund af at en investering skal tjene ind i 25% 38 af dens levetid for at være rentabel (EBST BR : Kap7.4.1, Stk.2). Men om en investering er fordelagtig bliver afgjort af, hvilke andre muligheder for investering der findes. Det vil sige, at en investering i en bygning skal konkurrere med f.eks. pengemarked (statsobligationer, fonde, aktier, mfl. ). ) og ikke kun med hensyn til en mulig afkast (eller besparelse når man omtaler en foranstaltning til energibesparelser), men også til risiko, fleksibilitet og muligheden til reinvestering. En investering skal returnere mindst kapitalomkostningerne, som kan bestemmes af den risiko-justerede rente på kapitalmarkedet. Denne består af den risikofrie rente (statsobligationer med høj bonitet), inklusive et risikotillæg. Derudover skal videre forudsætningerne for investeringen med hensyn til tidsrammen, fleksibilitet og muligheden for reinvestering tilgodeses. 39 Grænseværdien i BR10 (>1,33) svarer til en minimums forrentning på ca. 6,6% regnet på en levetid på 5 år eller 3,3% på 10 år 40 (se Fig. 4), og det kan anses som en forholdsvis høj rentesats og som svarer p.t. til rentesatsen på 10-årige danske statsobligationer 41 (DN 2010:16). Figur 4: rentesats på investering afhængig af levetid for rentable foranstaltninger (rentabilitet = 1,33) Et eksempel (Fig. 5): et solcelleanlæg på 5kWp skal etableres på et parcelhustag. Omkostninger til anlægget inkl. udgifter til planlægning og håndværker ligger på ca Kr. Anlægget har en levetid på 20 år og 35 Den simple tilbagebetalingstid beregnes efter formlen T=I/B, hvor T er tilbagebetalingstiden, I er Investeringen og B er den årlige energibesparelse. Formlen for rentabilitesfaktoren som bruges i BR10 er tæt knyttet til den simple tilbagebetalingstid (Tommerup 2010:p35) 36 BR10, Bilag 6: Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) 37 BR10, Bilag 6, Tabel 2 38 ROI (Return-of-Investment) efter 75% af tiltaget levetid. (F.eks. levetid = 10 år, ROI efter 7,5 år) 39 se også CAPM- modellen (Møller 1999:32) 40 rentesatsen er afhængig af løbetiden (levetiden) og den beregnede rentabilitets værdi (årlig besparelse*levetid/investering > 1,33, efter BR10). Beregner man rentesatsen efter formlen rentesats[%]=(årlig besparelse - investering/levetid)/investering*100, og hvor årlig besparelse*levetid/investering = 1,33,så svarer en løbetid på 10 år til en rentesats på 3,3% og en løbetid af 20 år til en rentesats på 1,7%. (se også Figur 4) 41 Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 4. Kvartal 2010, side 16, Figur 11 6

7 giver en årlig energibesparelse på ca kwh (antaget at el-produktionen dækker husholdningens forbrug og at der hverken bliver købt eller solgt el). Efter rentabilitets formlen i BR10 er investeringen rentabel (værdi på 1,42 > 1,33), og investeringen forrentes henholdsvis med 2,2% per år over dens 20-årige levetid 42. Tidspunktet hvor besparelsen som anlægget forårsager er lige så høj som udgifterne tilknyttet til anlægget (Break-Even-Point / ROI) ligger efter 14 år og det svarer til 70% af anlæggets levetid 43. Figur 5: Eksempel solcelleanlæg med en levetid på 20 år (linear beregning) I forhold til en andre typer investeringer tjener en bygningskomponent ikke penge ved rentegevinster eller fra salg af produkter, men gennem energibesparelser. Her ligger problemet, at en gevinst fra energibesparende tiltag kun vil være til fordel for brugeren (som besparelsen gavner) og ikke nødvendigvis for bygherren, som har investeret i tiltagene. Dette faktum henviser til et kendt problem som energirenovering af udlejede boliger har til fælles paradoks problemet : bygherren som skal investere 42 Rentesatsen er variabel over levetiden. Ved en kortere levetid kan den maksimale gevinst og dermed også den maksimale rentesats ikke opnås. I eksemplet tages ikke hensyn til prisstigning på energimarkedet, stigende driftsomkostninger eller mulige finansieringsomkostninger som kan være tilknyttet til et solcelleanlæg. 43 Som skrevet før, er rentabilitetsfaktoren fastlagt efter princippet at et tiltag skal kunne indtjene en gevinst i mindst 25% af dets levetid (ved faktor 1,33). I eksemplet er rentabilitetsfaktoren større end 1,33 (=1,42) og det betyder at anlæggets breakeven-point ligger tidligere i levetiden efter 70% af levetiden, og 30% af levetiden er tilbage til at tjene med anlægget. 7

8 er ikke den som sparer energien og dermed får en finansiel besparelse, det er derimod lejerne. Incitamentet til at gennemføre en energirenovering er altså lille, selvom den viser sig at være rentable efter en beregning (se hertil også Bygherreforeningen 2010). Interessant i diskussionen om rentabilitet er, at en større investering som medfører en længere levetid af tiltaget også betyder en større rentabilitet (Hermelink, 2009: 8). Det faktum synes især afgørende i en renoveringssag med fokus på bæredygtighed. Problemet er selvfølgelig at et projekts økonomi bestemmer rammerne og dermed også kan forhindre at den bedst mulige balance mellem levetid og tilbagebetalingstid kan skabes og udnyttes 44. Der skal desuden også henvises til den store betydning rentabilitetsvurderingen og dens beregningsmetode har: i BR10 er fastlagt, at energiforbedringer kun skal udføres hvis beregningen viser at de er rentabel 45. Men forudsætningerne i en renoveringssag med fokus på energi kan være meget forskellige og derfor spiller flere parameter en afgørende rolle når rentabiliteten skal vurderes. Ifølge Andreas Hermelink (2009) kan udeladelsen af følgende forvrængningsfaktorer medføre en beregningsfejl i størrelsen faktor 3 i en rentabilitets beregning med fokus på energi effektivitet: beregning af kun den simple tilbagebetalingstid, energiprisernes eksponentielle udvikling 46, tilbagebetalingens metode (med hensyn til den bedst mulige profit per investering frem for levetiden), for høje antagne renter på finansiering, men også på ønsket afkast (inkl. hensyn til inflation og risiko), synergieffekter (f.eks. facaderenovering har ikke kun energieffektivisering til grund, men også udbedring af andre skader ( anyway-renovation ), realistiske levetid og procentuel afskrivning ifølge finansieringens løbetid. En chance for en afvigelse i beregningerne i størrelsesorden faktor 3 betyder faktisk at flere renoveringer ville vise sige at være rentabel end en beregning af den simple tilbagebetalingstid lader os formode. Korrigerer man der tideligere anførte eksempel på et solcelleanlæg betyder det, at break-even-punktet ligger allerede efter ca. 11 år (før 14,1 år). En videre, interessant aspekt rapporten indirekte peger på, er de to forskellige perspektiver der findes i renoveringssager med fokus på energi effektivisering: det individuelle (private) perspektiv og samfundets perspektiv (Hermelink 2009: 14). Forskellen er, at der gælder andre forudsætninger i en vurdering ud fra den individuelle perspektiv end ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Et tiltag kan være meget profitable for en bygningsejer, mens det betyder udgifter til samfundet. En anden situation kunne være at et tiltag udføres på den mest rentable måde for bygningsejeren, men en mindre fradrag i den individuelle profit ville betyde en gevinst for samfundet fordi bygherren ikke er i stand til at finansiere den mest rentable løsning og er derfor nød til at finde en kompromis mellem finansieringen og rentabiliteten. 45 se også BR , stk. 3: undtagelser relateret til problemer med fugt. 46 f.eks. olieprisen (fyringsolie sommer) i Danmark er steget med 45% (inflationskorrigeret) siden 1.januar 2001 (EOF 2011). 47 et eksempel Andreas Hermelink (2009) anfører er bestemmelsen af tykkelsen af isolering: rentabilitetsvurderingen viser at 20cm isolering er mest profitable (100%) og medfører en energibesparelse på ca. 88%. En isoleringstykkelse på 35cm er lidt mindre 8

9 Når man sætter fokus på bæredygtigheden er overvejelser som disse meget relevant siden bæredygtig udvikling kræver at man indtager et forhøjet perspektiv på ethvert problem og at der tages mest hensyn til samfundets interesser. En anden anerkendt metode til vurdering og sammenligning af energitiltag er den såkaldte energisparepris. Energispareprisen betegner den pris en besparelse af 1kWh kommer til at koste med det eller de valgte tiltag. Ligger energispareprisen under energiprisen, er det rentabel at udføre tiltaget, ligger energispareprisen over energiprisen er det billigere (eller rentabel) at købe energien. Især ved lavenergibygninger synes modellen at være brugbart, fordi den tillader en sammenligning af de forskellige tiltag (igennem beregningen af de forskellige energisparepriser). Lavenergibygninger er specielt, siden det kan være nødvendig at medtage enkelte foranstaltninger som ikke er rentabel i en økonomisk vurdering, men uden dem kan den ønskede lavenergiklasse ikke opnås. Med energisparepris-modellen kan til gengæld et flertal af tiltag beregnes samlet og der kan samtidig også tages hensyn til forskellige udviklinger af finansieringsprisen og/eller energiprisen. Det igen giver mulighed for at medtage ikke-rentable tiltag i et omfang, der er samlet set på alle tiltag rentabel (Hviid and Petersen, 2005). Konkluderende kan siges at rentabilitetsberegningen efter BR10 er forholdsvis nemt at gennemføre og bliver dermed også meget brugbart til ikke-professionelle bygherre. Til gengæld er beregningsmetoden meget forenklet og tager ikke hensyn til prisudvikling, inflation, risiko og andre faktorer, som faktisk ville vise at flere renoveringstiltag var økonomisk rentable. Især med hensyn til stigende energipriser kunne BR10 suppleres med en Energiscenario hvori en sandsynlig prisudviklingen på energimarkedet og udviklingen af inflationen og renter over de næste 40 år angives 48. profitable (94%), mens energibesparelsen ligger på 93% og vil medføre en gevinst for samfundet, siden der skal produceres endnu mindre energi. 48 Energistyrelsen udgiver jævnligt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Rapporten informerer om nøgletal som bruges til vurderinger på energiområdet. Rapporten omfatter energipriser af forskellige fossile brændsler, rente og inflationsomkostninger, såvel som afgifter og omkostninger der er relateret til emissioner af drivhusgasser (CO2, NOX, SO4, m.fl.) (se også: Energistyrelsen, 2010) 9

10 Livscyklusbetragtning og økonomi Bygningskomponenter har, alt efter deres brug og kvalitet, forskellige levetider efter hvilken de skal sættes i stand eller udskiftes. Tal fra DST - som omtalt tidligere viser at en bygning i gennemsnit bruges i 57 år, men ca. 25% af alle bygninger bliver 80 år og ældre. Og det vil sige at der i planlægningen af en bygning skal tages hensyn til den lange tid en bygning er i brug samtidig med at enkelte komponenter med kortere levetider skal kunne udskiftes uden at hele bygningen eller mange andre komponenter bliver berørt. Stewart Brand og Francis Duffy (Brand 1995: 13) har beskrevet problemet i modellen Shearing layers of change (Fig. 6) hvor en sammenkædning af afhængigheder og levetider i bygninger bliver vist. Brand henviser til seks lag : Site sted, structure konstruktion, skin facade/klimaskærm, services installationer, space plan planløsning, og stuff overflader, fast indretning, møbler, osv. Ifølge modellen har alle lag forskellige levetider alt fra uendelig (stedet) til få år (indretning). Det interessante ved modellen er at den viser at en udskiftning af et lag som ligger længere inde i systemet også kræver en udskiftning af alle foranliggende lag og har derfor også stor indflydelse på deres faktiske levetid. For planlæggere betyder dette at bygninger skal tænkes i lag eller som moduler, der skal kunne udskiftes eller opgraderes uafhængig af hinanden (grænseflader). Antallet af nødvendige bindeled skal reduceres så vidt som mulig og samtidig skal kæden af afhængigheder analyseres for at kunne optimere hele konstruktionen. En mulig metode og et interessant værktøj til visualisering af afhængigheder er den såkaldte Design- Structure-Matrix (DSM) som kan bruges til at kortlægge strukturelle forbindelser mellem forskellige komponenter og til efterfølgende optimering af konstruktionen (Fig. 7) 49. Figur 6: Stewart Brand/Francis Duffy: Shearing Layers of Change Figur 7: DSM af facadeelement i Urbanplanen 49 Design Structure Matrix (DSM) Kortlægning af afhængigheder mellem konstruktionens elementer/komponenter Kolonne 1 / Række 1 (Nr. 1-13): facadens lag /elementer (efter clustering/sortering) Kolonne 2: skønnede levetider i år Eksemplen af en DSM er taget fra renoveringen af Urbanplanen, hvor man valgte at bibeholde indersiden af facaden og sætte addon elementer op på ydersiden. Beboerne fik desuden mulighed for tilvalg af altaner. DSM analysen viser at der er ufordelagtige forbindelser mellem den gamle inderside og den bærende konstruktion som gør at i den næste renovering hele facaden skal udskiftes og ikke bare de komponenter som har nået deres maksimale levetid. Samtidig vises der afhængigheder mellem dampspærren og vinduer som er problematisk i forhold til enkelt udskiftning af vinduer. Det samme gælder også altanen som 10

11 Metoden kan bruges til en vurdering af den bedste tidspunkt til en mere gennemgribende renovering og også hjælpe med at vurdere om de antagne levetider af enkelte bygningskomponenter faktisk kan opnås før den bagvedliggende bygningskomponent skal udskiftes. Med hensyn til økonomi fører Stewart Brands/Francis Duffys model hen til et interessant aspekt: efter en levetid af 50 år er udgifterne til renovering og adaption blevet større end de oprindelige bygningsomkostninger. Det skyldes mange indvendige overfladers korte levetider, brugsskifte som resulterer i nye organisationer af grundplanen og opgradering af installationer og klimaskærmen. Diagrammet fra DEGW 50 (Francis Duffy, Fig. 8) viser at den bærende konstruktion har en forholdsvis stor andel af byggeomkostningerne, men har desuden en lang levetid. Efter en periode på 50 år er derfor den bærende konstruktions andel af udgifterne blevet til kun ca. en femte del af de samlede bygningsrelaterede omkostninger (se figur 6). Bygningskomponenter med en kort levetid blev udskiftet flere gange og deres andel af hele regnskabet efter 50 år er blevet 3-10 gange så stort, set i forhold til opførelsen. For at opnå et bæredygtig tilgang til renoveringsprojekter, bør man også fokusere mere på komponenternes levetid, siden flere udskiftninger også medfører en akkumulering af miljøpåvirkninger forårsaget af komponenternes fremstillingsprocesser. Fordelen med gentagne udskiftninger er på den anden side at komponenterne løbende kan opgraderes med mere tidsvarende løsninger, som så igen kan være med til at forbedre en bygnings bæredygtighed igennem dens effektiv drift. Figur 8: DEGW (Francis Duffy): samlede bygningsrelatere omkostninger over 50 år Et incitament til mange renoveringsprojekter i dag er et ønske om en reduktion af driftsomkostningerne gennem energieffektivisering. Betragter man økonomien i et bygningsprojekt ud fra dens levetid, kan man konstatere at omkostningerne til opførelse udgør 20-50% af de samlede byggeomkostninger alt efter bygningstype og -funktion. Omkostninger til bygningsdrift udgør desuden 50%-80% i samme periode. Udefra et totaløkonomisk perspektiv er det derfor vigtigt at indtænke og planlægge driften helt fra begyndelsen af et projekt. En simulationsberegning fra IEMB 51 viser, at en bygnings driftsomkostninger ved en energiprisstigning på 3% over en 80-årig levetid udgør 81,2% af de samlede udgifter som hidrører fra en bygning. 52 Regner man vises i midten af matrixen, men som er i realitet - monteret på ydersiden af facaden. Det afspejles i at det er faktisk kompliceret at påhænge altanen i dag og at der altid skal tages en stor del af facaden ned for at kunne få fat i konsollerne. 50 DEGW: Duffy, Eley, Giffone, Worthington, arkitektfirma med hovedsæde i London 51 IEMB: Institut für Erhaltung + Modernisierung von Bauwerken e.v., Berlin 52 Simulationsberegning henviser til et privat enfamiliehus, og der tages ikke hensyn til omkostninger til rengøring. I kontorbygninger i Danmark kan omkostninger til rengøring udgør en stører andel end energiomkostninger i en totaløkonomisk beregning. Det skyldes de høje lønomkostninger 11

12 med en energiprisstigning på kun 1% udgør driftsomkostninger stadigvæk 69% af bygningens totaløkonomi 53 (IEMB 2009: 3). Et omfattende renoveringsprojekt giver faktisk muligheden for at knække en omkostningstung udvikling af drifts- og vedligeholdelses udgifter og samtidig øge bygningens levetiden betydeligt. Derudover, kan implementering af nye tekniske løsninger også hjælpe til at gøre bygningen mindre afhængig af f.eks. prisudviklingen på energimarkedet og derved fremtidssikre ikke kun bygningen, men også investeringen. Renoveringsprojekter i den almene boligsektor og økonomien Som tal fra DST viser er andelen af boligbygninger som venter på en renovering forholdsvis stor i Danmark. 35% af alle etageboliger i Danmark er ejet af almene boligselskaber og ca. 57% af dem er blevet opført mellem 1950 og 1975 i absolut tal betyder det ca lejligheder (ca. 16 mio. m2) er ældre en 35 år og trænger til renovering 54. Landsbyggefonden estimerer renoveringsomkostninger på alle almene boliger som er bygget før 2000 på 163 mia. kr. Især renovering af bebyggelser som er blevet opført før 1975 anses for at blive investeringstunge og LBF regner med gennemsnitlige renoverings omkostninger på ca kr per bolig i bebyggelser opført før 1959 og henholdsvis kr per bolig opført i perioden (LBF 2005:22-25). Rapporten Almene boliger med fremtid henviser også til nødvendigheden at udføre gennemgribende renoveringsprojekterne så snart som muligt, og vurderer at om allerede 5-10 år endnu større og mere omfattende renoveringer bliver konsekvensen, hvis ikke nedrivning bliver den eneste løsning. Efter rapporten vil opgaverne i de kommende renoveringsprojekter være at udbedre byggeskader (især montagebyggeri), opgradere installationer, men også køkkener og badeværelser, øget tilgængelighed 55, men også ombygning/sammenlægning af boliger for at opdatere boligernes størrelse til i dags standarder. Derudover skal også friarealernes kvalitet forbedres og derved en ny identitet til de respektive områder skabes (LBF 2005: 25). I rapporten skrives ikke om i hvorvidt renoveringsprojekter skal fokusere på energirigtige tiltag, ellers hvilken prioritet energi-effektivisering har i Landsbyggefondens renoveringsstrategi. Med hensyn til de antagne renoveringsomkostninger skal der også henvises til de økonomiske rammer der gælder til nybyggeri i den almene sektor. Siden 1. Januar 2004 eksisterer den såkaldte Maksimumbeløb som fastsattes en gang årligt og som angiver hvor meget en nybygget bolig højst må koste per m2. I 2011 udgør maksimumbeløbet kr per m2 familiebolig i Region Hovedstaden 56 plus et energitillæg på 53 Simulationsberegning henviser til et privat enfamiliehus, og der tages ikke hensyn til omkostninger til rengøring. I kontorbygninger i Danmark kan omkostninger til rengøring udgør en stører andel end energiomkostninger i en totaløkonomisk beregning. Det skyldes de høje lønomkostninger 54 Mange af disse bygninger er blevet renoveret i mellemtiden, men pga. byggeskader og utidssvarende boligforhold. Den næste bølge af renoveringer skyldes krav om øget energi-effektivitet og et ønske om at fremtidssikre boligerne med hensyn til stigende energipriser. 55 Der kan forventes en stærk voksende antal af gamle beboer i fremtiden. Tal fra DST viser at den forventet levetid er konstant stigende i Danmark, mens befolkningstallet samtidig vokser. I dag er 23,3% af Danmarks befolkning 60 år og ældre. En 60-årig kvinde har i gennemsnit en restlevetid på 23,7 år (DST 2011) 56 maksimumbeløbet er forskelligt efter region og anvendelse af boligen. Maksimumbeløbet på Kr gælder for familieboliger i alment boligbyggeri i

13 1.070Kr 57 (SM a 2011). Maksimumbeløbet anses af Bygherreforeningen som en af de barrierer som forhindrer de ekstra investeringer, der er nødvendige for at gennemføre energi- og totaløkonomisk fornuftigt byggeri (Bang 2008). Samtidig eksisterer der en overgrænse til størrelsen af familieboliger i almene boligbebyggelser som ligger på 115m2 brutto (SM b 2011: Kap.8 109). Resultatet af disse bestemmelser er at den maksimale økonomiske ramme til nybyggeri af en bolig ligger på ca. 2,5 mio.kr. I gennemsnit har en bolig i Sydjyllandsplanen 58 et etageareal på ca. 77m2 59 (Bertelsen 1997: 69) en nyopført bolig på henholdsvis 77 m2 ville derfor maksimal kunne koste ca. 1,71 mio.kr 60. Selvom Landsbyggefonden vurderer investeringen i renoveringsprojekter for boliger opført før 1975 som investeringstunge og regner med renoveringsomkostninger på ca Kr per bolig (LBF 2005: 25), viser det sig at en gennemgribende renovering er generelt set den mere økonomiske løsning, end at nedrive og opføre nye boliger 61. Konklusion Tallene som denne artikel fremlægger viser at der eksisterer et stort potentiale i renovering med brug af systemleverancer hvis man tager segmentet renovering af det almene boligbyggeri fra perioden Forudsætningerne, både økonomiske og byggetekniske er meget sammenlignelige, bygherrerne er altovervejende professionelle og den store bygningsmasse fra perioden ejes og styres af relativt få forskellige organisationer. Et udviklet renoveringssystem en systemleverance - til etageboliger vil derfor kunne anvendes på tusindvis af boliger over hele Danmark uden at det kræver meget tilpasning af selve systemet til forskellige forhold. Det gælder både på bygningsniveau, og økonomisk. Systemleverancer kendetegnes ved at integrere kompleksiteten af en bygningsopgave. Når man ser på ønsket om (eller krav til) at spare på det bygningsrelaterede energiforbrug, er etageboligbebyggelser oplagte at fokusere på, fordi en relativ stor mænge af bygninger kan renoveres forholdsvis enkelt og ved brug af den samme systemløsning. Systemleverancernes styrke i forhold til renoveringsopgaver er at der er mulighed for tilpasning efter behov, men efter principper for industriel produktion, som medfører fordele som høj kvalitet og definerede omkostninger. Systemleverancer har klart definerede grænseflader (både fysiske, men også proces grænseflader) til andre systemer, som muliggør en enkel integration i større renoveringskoncepter. Udover det kan services som planlægning eller vedligeholdelse være en del af systemleverancen. Dermed kan tilbydes en fleksibel løsning for en kompleks byggeopgave, som tager hensyn til alle projektets faser, fra produktionen over byggeriet, brug- og drift og hen til bortskaffelsen (se hertil også Mikkelsen et al., 2005). 57 tal gælder kun etageboliger som er påbegyndt (indsendelse af skema B) efter 1. Januar 2011) 58 Montagebyggeri, tidsperiode Tal fra tabel: Sydjyllandsplanen: antal lejligheder: 1.803, antal m2: Gennemsnit: 77,25m2 (Bertelsen 1997: 69) 60 77m2 x kr (maksimumbeløbet) kr (energitillæg) = 1,71 mio. Kr. 61 udefra betragtningen at en gennemgribende renovering ville forlængere levetiden af bygningen svarende til levetiden af en ny bygning. 13

14 Men der er også mange barrierer for at det eksisterende potentiale faktisk bliver til et marked. Efterspørgslen af renoveringsløsninger er stadig forholdsvis lille og konsekvensen er at entreprenørfirmaer mangler tryghed for deres investering i udviklingen af nye systemløsninger. Samtidig er vores rentabilitetsforståelse baseret på nuværende energipriser, men bare udviklingen på energimarkedet i de sidste 5 år har vist at det ikke nødvendigvis kun er ressourceknaphed, men også spekulation der skaber store, uforudselige udsving af energiomkostningerne 62. Hvis disse parametre tages med i en vurdering vil det vise sig at langt flere renoveringsprojekter som har til formål at sænke det bygningsrelaterede energiforbrug - faktisk er rentable og øger desuden den økonomiske tryghed med hensyn til udviklingen af bygningsrelaterede udgifter for beboerne og ejerne. Den almene sektor kunne som allerede beskrevet i rapporten Byggeriets Fremtid fra tradition til innovation (Erhvervsfremmestyrelsen 2000) spille en afgørende rolle og sætte gang i renoveringer med en industrialiseret tilgang i Danmark. Men almene bygherrer står i den situation, at ikke kan binde sig til rådgivere og entreprenørfirmaer i en udviklingsproces af en ny systemleverance, fordi fastlagte udbudsprocedurer skal følges. Desuden kan entreprenører ikke se fordele ved at udvikle komplekse leverancer uden at være sikre på at produktet kan sælges. Udover dette er det vigtigt for almene bygherrer at benytte sig af afprøvede løsninger for at minimere risici i et renoveringsprojekt. På den anden side, vil industrialiseringen af hele leverancen, med aftaler for den efterfølgende vedligeholdelse og planlagt bortskaffelse, øge trygheden på bygherrens side på forskellige niveauer og samtidig sikre at bæredygtigheden i de nye industrialiserede løsninger kan styres og forudbestemmes nøje. Og især det sidstnævnte bæredygtigheden er ved at få en meget stor betydning med hensyn til en positiv fremtidig udvikling af vores bygningsbestand. 62 se også: IMF 2010, kapitel 3: Oil scarcity, growth, and global imbalances 14

15 Bibliografi / Referencer Bang, Henrik L., Åbent brev til Connie Hedegaard. København: Bygherreforeningen. Available at: mitstart=10 [Accessed February 28, 2011]. Bertelsen, S., Bellahøj, Ballerup, Brøndby Strand : 25 ar der industrialiserede byggeriet, Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Brand, S., How buildings learn : what happens after they're built, New York: Penguin Books. Bygherreforeningen eds., Energirenovering af lejeboliger. København: Bygherreforeningen. Available at: [Accessed February 28, 2011]. Danmarks Nationalbank (DN), Danmarks Nationalbank: KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2010, København: Danmarks Nationalbank. Available at: igation [Accessed February 28, 2011]. Danmarks Statistik (DST), Nyt fra Danmarks Statistik: Middellevetid 2009/2010. København: DST. Available at: Energistyrelsen, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. København: ENS. Erhvervsfremme Styrelsen (EFS), Byggeriets Fremtid fra tradition til innovation, København: Erhvervsfremme Styrelsen. Erhvers- og Byggestyrelsen (EBST), Bygningsreglementet - BR10. København: EBST. Available at: [Accessed February 15, 2011]. Hegger, M. og Institut für internationale Architektur-Dokumentation, Energy manual : sustainable architecture, Basel, Boston, Munich: Birkhäuser - Edition Detail. Hermelink, A., How deep to go: remarks on how to find the cost-optimal level for building renovation. Report PBENDE084668, European Council for an Energy Efficient Economy and Ecofys, Germany. Hviid C. A. og Petersen, S., Metode til optimering af nyt lavt boligbyggeri til lavenerginiveau, Lyngby: BYG.DTU. IEMB - Institut für Erhaltung und Modernisierung von Bauwerken e.v. an der TU Berlin, Bauen und Wohnen im Lebenszyklus, Berlin: Kompetenzzentrum Bauen der Initiative KKQB. International Monetary Fund (IMF), World economic outlook. April 2010, Rebalancing growth, Washington: International Monetary Fund. Kragh, Jesper og Kim B. Wittchen, Danske bygningers energibehov i 2050, Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Available at: 2050/danske-bygningers-energibehov-i-2050 [Åbnet Februar 21, 2011]. 15

16 Københavns Kommune (KK), Partnerskabet REMISEVÆNGET, HØRGÅRDEN OG DYVEKEVÆNGET. Forudsætningsmateriale København. Landsbyggefonden (LBF), At fremtidssikre almene boliger fra 50erne : idékatalog på baggrund af 20 demonstrationsprojekter, København: Landsbyggefonden. Mikkelsen, Hans, Anne Beim, Lars Havm, og Martin Tølle Systemleverancer i byggeriet - en udredning til arbejdsbrug. Kgs. Lyngby: Danmarks Tekniske Universitet. Møller, M.V., Finansiel styring i internationale virksomheder, Aarhus: Handelshøjskolen Aarhus. National Board of Housing, Sweden (NBHS), Housing Statistics in the European Union 2004, Karlskrona: National Board of Housing, Building and Planning, Sweden. Available at: Socialministeriet (SM), Styrk beboersammensætningen i de almene boliger : fem udvalgte redskaber., København: Socialministeriet. Socialministeriet (SM a), Maksimumbeløbet for alment boligbyggeri - Socialministeriet. København: Socialministeriet. Available at: [Accessed February 17, 2011]. Socialministeriet (SM b), Almenboligloven - Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. København: Socialministeriet. Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= [Accessed February 17, 2011]. Tommerup, H., Energirenovering af typeskolebygning fra 1970 erne, Kgs. Lyngby: DTU Byg. Websider / online referencer Energi-og Olieforum, Fyringsolie - EOF. Prisudviklingen på fyringsolie. København: EOF. Available at: [Accessed Februar 16, 2011]. 16

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Læsøvej 9 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Lyngbyvej 49 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Granitvej 32 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-008578 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Nordostvej 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klintevej 411 Postnr./by: 4791 Borre BBR-nr.: 390-005272 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering Í ÜÛ ï ßÚ ë Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsebanken 32 A Postnr./by: 4681 Herfølge BBR-nr.: 259-115396 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Olgavej 36 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 849-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Galionsvej 76 1437 København K 101-001656-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 320-012627 Energimærkning nr.: 100036895 Gyldigt 5 år fra: 04-07-2007 Energikonsulent: Flemming Flindt Firma: Ingeniørfirma Flemming Flindt

BBR-nr.: 320-012627 Energimærkning nr.: 100036895 Gyldigt 5 år fra: 04-07-2007 Energikonsulent: Flemming Flindt Firma: Ingeniørfirma Flemming Flindt SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllevej 37 Postnr./by: 4683 Rønnede BBR-nr.: 320-012627 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fuglebækvej 14 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-029382 Energikonsulent: Jørn Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere