grænser klasse Temamateriale

Transkript

1 grænser klasse Temamateriale

2 INDHOLD FORORD 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV BRUG SEXFORDIG.DK BRUG DR.DK/GRÆNSER BAGGRUNDSVIDEN TIL UNDERVISEREN FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM LOVGIVNING LÆRINGSMÅL FOR TEMAET GRÆNSER ØVELSER REJSE I GRÆNSELANDET. FILM/INTRO TIL TEMAET UD MED ORDENE. TAG STILLING PERSONLIGE GRÆNSER. INDIVIDUELT ARBEJDE DET FØRSTE KYS. GRUPPEARBEJDE SANDT ELLER FALSK OM UNGES RETTIGHEDER. SPIL KLAR TIL SEX. PRIORITERINGSØVELSE DILEMMAER OM GRÆNSER. DE FIRE HJØRNER HVOR GÅR GRÆNSEN. CASES GRÆNSER OG SEX. FILM DINE RETTIGHEDER. FILM AVISFORSIDE OM SEX OG GRÆNSER. EVALUERING 52 Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Lone Smidt og Line Anne Roien Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Mette Gundersen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll, Troels Hansen og Mikkel Dalum Layout: Marianne & Robin Uge Sex Temamateriale klasse 2

3 FORORD I Uge Sex 2014 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på temaet Grænser, og du sidder nu med det temamateriale, der indeholder idéer til seksualundervisningen på klassetrin. Formålet med skolens seksualundervisning er blandt andet at styrke elevernes erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Årets tema støtter dig som underviser i at leve op til det formål ved at prioritere klassens arbejde med emner som grænser, relationer, rettigheder og trivsel. For de ældste elever i klasse fokuserer temaet på at kunne forholde sig til og diskutere dilemmaer og handlemuligheder i forhold til grænser og lyst, venskaber, kærester og seksuelle relationer både i den virkelige verden og i online-verdenen. Det er væsentligt at inddrage undervisning om grænser i skolens undervisning, fordi denne indsats kan ses som et vigtigt element i relation til forebyggelse af overgreb på børn og unge. Vi ved, at mere end hvert tiende barn i Danmark bliver udsat for seksuelle overgreb i løbet af barndommen1. Børn, der enten selv udsættes for vold og overgreb eller overværer dette i de nære relationer, tager skade og kan få både fysiske og psykiske mén resten af livet. Børn og unges brug af sociale fora på internettet udsætter dem desuden potentielt for forskellige typer af grænseoverskridende oplevelser, der stiller krav til deres viden om rettigheder og lovgivning samt deres evner til at håndtere nettets udfordringer. Derfor er det vigtigt at styrke udviklingen af børn og unges kompetencer til at håndtere overgreb og andre typer af krænkelser gennem at øge deres viden om rettigheder, overgreb og krænkelser og ved at styrke deres selvtillid, selvværd, mod og evner til at reagere og bede om hjælp, hvis de selv eller en ven har brug for det. Heldigvis er det størstedelen af alle børn, der ikke oplever et egentligt overgreb. Men temaet om grænser er vigtigt for alle, for det er relevant at kunne mærke efter, aflæse signaler, sige ja og nej og respektere sig selv og hinanden i alle livets relationer. Materialets forskellige øvelser lægger op til, at der arbejdes med at udvikle elevernes viden og færdigheder, således at deres kompetencer til at håndtere problematikker og dilemmaer relateret til grænser og overgreb hos sig selv og andre styrkes. Indsatsen på skolens ældste klassetrin skal tænkes ind i en progression med den seksualundervisning, som sker tidligere i skoleforløbet. I oversigten Læringsmål for temaet Grænser, som findes i afsnit 2, kan du se, hvorledes denne progression er tænkt i forbindelse med de øvrige temamaterialer, der udgives til brug henholdsvis i indskolingen og på mellemtrinnet. Har du en 7. klasse, kan du overveje at inddrage Kilder: 1: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd: Vold mod børn og unge, hovedrapport 2011; SIF, Statens Institut for Folkesundhed: Seksuelle overgreb mod børn i Danmark, 2002 øvelser fra temamaterialer til mellemtrinnet, hvis du skønner det relevant. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der findes i Uge Sex-grundmaterialet målrettet klasse og sammen med hjemmesiden til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Uge Sex Temamateriale klasse 3

4 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVElser og målgruppe Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få et hurtigt overblik over temamaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : 7. klasse 8.klasse 9.klasse Efter 9. klasse: Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet. Udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab. Gøre rede for børn og unges rettigheder i skolen, i familien og på arbejdspladsen. Diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås. Øvelse Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 4

5 1. hvad indeholder materialet?...fortsat fra forrige side Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelse og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Øvelser Øvelser Dansk Samfundsfag De korte (< ½ time) De lidt længere (½-1½ time) Idræt 3.3 IT og mediekompetence Uge Sex Temamateriale klasse 5

6 1.2 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i seksualundervisningen. Hvis du er underviser på en specialskole eller i en specialklasse på klassetrin anbefaler vi, at du bruger de materialer, som Sex & Samfund har udviklet til specialområdet. Sex & Samfund har udviklet et Uge Sex-materiale til specialområdet, der indeholder øvelser og arbejdsopgaver, og et materiale bestående af film, animationsfilm, tegninger og figurer. Begge materialer indeholder temaer om lyst og ulyst, sociale relationer, kroppen, sex, normer for seksualitet og køn, prævention, sexsygdomme, graviditet og abort. Materialerne er udviklet, så de tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i mange specialklasser. For eksempel den ulige kønsfordeling, niveauforskelle i udvikling og faglighed, og at der er få elever i klasserne. Uge Sex-materialet får du ved elektronisk at tilmelde dig kampagnen på Film og billeder samt materiale med konkrete forslag til undervisning, findes gratis på: Særlige udfordringer for elever med særlige behov Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres reaktioner, grænser og følelser. Elever med særlige behov i folkeskoleklasser I de fleste folkeskoleklasser er der en eller flere elever med særlige behov. Sex & Samfunds anbefaling er, at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. For eksempel at variere undervisning og undervisningsmaterialer, og generelt elementer som billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet. Sex & Samfunds hjemmesider Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex & Samfunds hjemmeside til klassetrin: Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for mange elever med særlige behov. Det trygge rum i undervisningen Det kan være ekstra vigtigt at prioritere arbejdet med det trygge rum med elever med særlige behov, da det kan danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Du finder idéer til øvelser i afsnittet "Det trygge rum i undervisningen" i grundmaterialet til klasse. Uge Sex Temamateriale klasse 6

7 1.3 Brug sexfordig.dk Sexfordig.dk er et netbaseret undervisningsmateriale, der er målrettet seksualundervisningen i udskolingen. De forskellige elementer af materialet tager udgangspunkt i problemstillinger, dilemmaer, følelser og tanker, som er relevante for eleverne i aldersgruppen. På sexfordig.dk kan eleverne blandt andet lave quizzer, spille læringsspil, se film, slå ord op i Sexikon, arbejde med projekter og forskellige typer af opgaver samt kommunikere med jævnaldrende i Debatten. Undervisningsmaterialet er velegnet til flere forskellige former for organisering af undervisningen. Undervisning med afsæt i sexfordig. dk kan eksempelvis tilrettelægges som et individuelt arbejde foran computeren, gruppearbejde, hvor 2-3 elever arbejder sammen omkring quizzer, spil, film med tilhørende opgaver eller et projekt og som fælles brug i klassen, hvor elementer fra materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Der er udviklet en lærervejledning til undervisningsmaterialet, som er tilgængeligt på Sexfordig.dk. I lærervejledningen findes der forslag til, hvordan materialets elementer kan anvendes og indgå i seksualundervisningen i udskolingen. Hvis man som underviser vil inddrage Sexfordig.dk i arbejdet med temaet Grænser, findes der gode muligheder for dette: Filmsamling om grænser På Sexfordig.dk findes en samling af korte undervisningsfilm med forskellige perspektiver på temaet Grænser. I tilknytning til hver film findes opgaver og spørgsmål, som eleverne kan arbejde med i mindre grupper. Filmene handler blandt andet om den første gang samt grænser og rettigheder i forhold til krop og privatliv. Se forslag til, hvordan der kan arbejdes med to af filmene om rettigheder i øvelse 3.10 i dette materiale. Film: På rejse i Grænselandet En af filmene i filmsamlingen om grænser er særligt udviklet til årets tema. Den hedder På rejse i grænselandet, og handler om en ung mand, der er på kanten til sin seksuelle debut. Han tager på en rejse, for at undersøge, hvad det med grænser handler om, og hvad man i en seksuel relation skal være opmærksom på, hvis man vil undgå at overskride egne eller andres grænser. Se forslag til arbejdet med filmen i øvelse 3.1 i dette materiale. Quiz På Sexfordig.dk kan eleverne gennemføre quizzer og derigennem udvikle deres viden om grænser og rettigheder. I lærervejledningen til sexfordig.dk findes en beskrivelse af, hvordan quizzerne kan bruges i undervisningen. Projekt På sexfordig.dk kan eleverne arbejde med et projekt om respekt for grænser i klasseværelset og på skolen. Som en del af projektet skal eleverne udarbejde en handleplan for, hvordan man på skolen kan forhindre sexmobning og grænseoverskridelser i forhold til fysisk berøring og sprogbrug med seksuelle og diskriminerende undertoner. Sexikon På Sexfordig.dk findes et Sexikon, som indeholder beskrivelser og definitioner af ord og begreber skrevet i et let tilgængeligt sprog. Eleverne kan finde opslag, der handler om lovgivningen og rettigheder i forhold grænser vedrørende privatliv, krop og grænser. Opslagene kan for eksempelvis bruges i et undersøgende arbejde om, hvad grænser og rettigheder handler om. Uge Sex Temamateriale klasse 7

8 1.4 Brug dr.dk/grænser Mange undervisere er glade for at kunne inddrage film, tv og radio i forbindelse med seksualundervisning i skolen. At se levende billeder og lytte til stemmer i radioen kan give et godt afsæt for seksualundervisningens emner for såvel elever som lærere. Herigennem kan man tale om andre personers erfaringer, refleksioner og reaktioner i forhold til emner, som man enten ikke selv har erfaring med eller som det i en klassesammenhæng kan være sårbart at tale om ud fra egne erfaringer. Herudover kan levende billeder i form af nyhedsindslag og interviews med fagpersoner bidrage til viden og samfundsfaglige perspektiver på et emne. Derfor er Sex & Samfund glade for at samarbejde med DR Skole om udviklingen af temaet Unge og grænser i forbindelse med Uge Sex DR Skole er et website til de danske grundskoler, baseret på indholdet i DR s arkiver. Her kan man finde en række tv- og radioklip med tilhørende artikler, billeder, opgaver med videre. Unge og grænser Temaet Unge og grænser findes på Temaet er udviklet til brug i undervisningen i udskolingen. I temaet findes en række tv- og radioklip samt billeder og korte tekster. Hvert klip har en kort beskrivelse og en angivelse af klippets varighed. Til klippet findes også tilhørende opgaver, der er målrettet elever i udskolingen og kan bruges i undervisningen om grænser. Opgaverne er udviklet af Sex & Samfund og kan fungere i samspil med det øvrige materiale om grænser, der er udviklet til Uge Sex Temaet Unge og grænser er inddelt i fire klipsamlinger: Sex: Klip om forskellige perspektiver på grænser og sex. Her findes eksempelvis et klip med unges tanker om grænser i forhold til sex, en debat mellem unge om, hvorvidt der er forskellige normer og grænser for drenge og piger, når det handler om sex, og forskellige reality-stjerners overvejelser over konsekvenserne ved at dyrke sex for åben skærm. Nettet: Klip, der sætter fokus på muligheder og dilemmaer, der kan være forbundet med at afprøve og udforske grænser i forhold til kærester, krop og seksualitet på nettet, samt klip med eksempler på, hvordan unges deltagele i sociale fora på nettet kan udfordre unges ret til privatliv. Fællesskabet: Klip om konsekvenserne af ikke at respektere hinandens grænser i de forskellige fællesskaber, man som ung indgår i, og eksempler på, hvad man kan gøre for at styrke trivselen og respekten for grænser på skolen, og når man færdes i sociale fællesskaber på nettet. Mine grænser: Klip med unges positive erfaringer med at overskride grænser, og hvordan mange nye oplevelser er forbundet med grænser, der skal udfordres eller overskrides. LOGIN Alle lærere og elever med UNI-login har adgang til DR Skole. Andre temaer på DR Skole Til Uge Sex 2012 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Køn og kønsroller til udskolingen. Temaet findes på Til Uge Sex 2013 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Familieliv til alle klassetrin. Temaet findes på Uge Sex Temamateriale klasse 8

9 2. Baggrundsviden til underviseren I dette afsnit finder du viden og pædagogiske pointer relateret til undervisningen om temaet Grænser på skolens forskellige klassetrin. Afsnittet vil klæde dig på til at benytte temamaterialets øvelser sammen med eleverne i klassen. Det er ikke nødvendigvis alle informationer om for eksempel rettigheder, lovgivning og overgreb, som du vil inddrage i dialogen med eleverne dette afhænger af elevernes alder og det konkrete forløb, du planlægger. Alligevel tilbydes du her en baggrundsviden om temaet, der styrker din pædagogiske argumentation og forståelse af, hvorledes temamaterialets øvelser er tænkt anvendt i praksis. Det trygge rum Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Erfaring peger på, at seksualundervisningen har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, såfremt denne del af undervisningen prioriteres. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning, hvor undervisningen bidrager til det generelle arbejde med trivsel på skolen. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Man kan læse mere om disse overvejelser om det trygge læringsrum samt finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. De positive vinkler Det er Sex & Samfunds erfaring, at undervisning om grænser og sex ofte kommer til at fokusere på de negative aspekter af det at afprøve og udfordre sine grænser. Sex & Samfund anbefaler, at man som underviser inddrager både positive og negative aspekter på grænser i forhold til sex. Tal eksempelvis med eleverne om, at mange nye erfaringer starter med en grænseoverskridelse, og at det at overskride grænser er en nødvendighed for at få nye erfaringer og opdage nye sider hos sig selv. Det gælder eksempelvis også i forhold til det første kys og den første gang man har sex, som kan være potentielle grænseoverskridelser for mange. Det som er vigtigt i den forbindelse er også at tale med eleverne om under hvilke rammer, man kan være tryg ved at afprøve og udfordre sine grænser. Bedreseksualundervisning.dk Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Seksuelle overgreb på børn At arbejde med grænser som tema i undervisningen kan potentielt igangsætte erkendelsesprocesser for elever, som har erfaringer med seksuelle overgreb eller andre krænkende oplevelser. Derfor er det vigtigt, at underviseren er opmærksom og reagerer på signaler fra eleverne, der kan give anledning til bekymring om denne type af oplevelser. Der findes ikke entydige tegn på, at et barn eller en ung har været udsat for et seksuelt overgreb. Der kan være tale om både sociale og adfærdsmæssige signaler såvel som fysiske og psykiske. Derfor er det vigtigt at inddrage professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og eventuelt igangsætte den relevante hjælp til barnet. Har du mistanke om, at en elev i din klasse, har været udsat for et overgreb, skal du altid kontakte din skoleleder. Læs mere om seksuelle overgreb på børn på Uge Sex Temamateriale klasse 9

10 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private billeder eller beskeder på mobilen. Børn og unge har også ret til ikke at blive mobbet og drillet for eksempel på grund af deres køn, deres seksualitet eller deres udseende. Kendskab til rettigheder er således et vigtigt element, både når det handler om at forebygge krænkelser, overgreb og mobning, og når det handler om at styrke børn og unges kompetencer til at kunne reagere, hvis de oplever, at deres egne eller andres rettigheder krænkes. Kendskab til rettigheder har også et demokratisk perspektiv. For at kunne deltage i det demokratiske fællesskab er det vigtigt, at man kender sine rettigheder, og ved hvordan man ad demokratisk vej kan ændre på forhold, som man ikke er tilfreds med, eksempelvis i skolen, i lokalmiljøet og i samfundet generelt. Hvis eleverne eksempelvis oplever, at der på deres skole er behov for en fælles indsats for at reducere mobning i forhold til køn og seksualitet, er det vigtigt, de kender både retten til at blive hørt og retten til ikke at blive diskrimineret, og at de kender de handlemuligheder de har, hvis de gerne vil skabe forandringer på skolen. De seksuelle rettigheder Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig på at overholde og sikre eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde myndighederne arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder alle mennesker over hele verden har. På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er også forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som modsat FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er juridisk bindende for Danmark og de andre lande i Europarådet. Henvisninger til undervisere Engelsksproget hjemmeside for International Planned Parenthood Federation Læs om IPPF s erklæring om de seksuelle rettigheder på Læs om Menneskerettighedserklæringen, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med videre. Henvisninger til elever Læs om børn og unges rettigheder og hvad rettighederne betyder for børn og unge i deres hverdag. Undervisningsmateriale om de seksuelle rettigheder til elever i folkeskolens ældste klasser. Red Barnets skolewebsite om børn og unges rettigheder Søg på seksuelle rettigheder Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon og film om de seksuelle rettigheder under film og seksuelle rettigheder. I Rettighedsmodellen, som du finder på de følgende sider i dette afsnit, har vi skitseret sammenhængen mellem FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De seksuelle rettigheder. Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 10

11 2.1 fakta om rettigheder...fortsat fra forrige side DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Fortsættes på næste side Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 11

12 rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.fn s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landende opfylder deres forpligtelser. FN s BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret* konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede* konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret* konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation ). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Temamateriale klasse 12

13 2.2 Fakta om lovgivning Børn og unges kendskab til lovgivningen vedrørende krop, sex, seksualitet og kommunikation på nettet er, sammen med kendskabet til rettighederne, et vigtigt fundament i forebyggelsen af krænkelser og overgreb. Børn og unge skal dels vide, hvad man må og ikke må inden for lovens rammer, og de skal have kendskab til, hvad de kan gøre, hvis de oplever, at de selv, eller nogen de kender, står i en situation, hvor nogen gør noget ulovligt. En række bestemmelser i straffeloven kan desuden ses som eksempler på, hvordan børn og unges seksuelle rettigheder er implementeret i den danske lovgivning. Det drejer sig eksempelvis om lovgivning i forhold til den seksuelle lavalder, billeder og tekst på nettet, seksuelle overgreb og grooming (en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internetchat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet). Om billeder og tekst på nettet Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man sender billeder via telefonen og internettet, er der en række regler og love, man skal være opmærksom på. Det er eksempelvis ulovligt At tage billeder af andre i private situationer eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt eller delvist nøgne og lægge billederne på nettet eller sende dem til vennerne i en sms. At lægge private billeder af andre på nettet uden deres tilladelse. Den seksuelle lavalder I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at det er forbudt og strafbart for n person over 15 år at have samleje med én under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv. At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse. At skrive en grov løgn om andre på nettet At skrive private og følsomme oplysninger om andre på nettet uden deres tilladelse. Kilder: Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp. Det er forbudt for en voksen der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Kilder: Sexlinien.dk, Boerneinfo.dk og Familieadvokaten.dk Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 13

14 2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Grooming Grooming er situationer, hvor en voksen via internettet skaber et tillidsforhold til et barn eller en ung person med henblik på at få en seksuel kontakt. Det er eksempelvis grooming Hvis man lokkes til at strippe eller onanere foran et webkamera. Hvis man lokkes til at mødes fysisk med den voksne for at gøre noget seksuelt. Hvis den voksne forsøger at give én en følelse af skyld eller ansvar for det der er sket, og man på den måde bliver lokket til at gøre det samme igen. Grooming er strafbart - også selvom barnet ikke har mødt den voksne fysisk. Kilde: Politi.dk, Traeneren.dk, Sikkerchat.dk Billeder af seksuelle overgreb på børn Det er ulovligt og strafbart at opsøge og at se på billeder af seksuelle overgreb på børn (ofte omtalt som børneporno) og at have det på sin computer. Det er også strafbart at videresende eller på anden vis udbrede billeder af seksuelle overgreb på børn. Overgrebsbilleder er for eksempel: Fotos af personer under 18 år, der præsenteres i seksuelle stillinger enten alene eller sammen med andre. Filmoptagelser af personer under 18 år, der har et seksuelt indhold eller som fokuserer på barnets kønsdele. Computerfremstillede billeder, der er så livagtige, at de ligner rigtige børn. Seksuelle krænkelser og overgreb på børn Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som begås af voksne er strafbare. Et seksuelt overgreb kan være mange ting. Det er eksempelvis et overgreb Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje. Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt. Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne seksuel lyst og tilfredsstillelse. Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel måde. Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel tilfredsstillelse med hænderne. Seksuel chikane Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs, kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder sig om. Seksuel chikane er også ulovlig. Når børn krænker børn Børn og unge kan også krænke eller begå overgreb på andre børn og unge. Det kan eksempelvis være situationer, hvor børn eller unge tvinger andre børn eller unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være tale om voldtægt det vil sige at barnet eller den unge tvinger et andet barn eller en ung til samleje. Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge parter kan få den hjælp de har brug for. Kilde: Januscentret.dk, Boerneinfo.dk og Socialstyrelsen.dk Kilder: Boerneinfo.dk, Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 14

15 2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Private billeder kan havne det forkerte sted! Mobiltelefoner og internettet har betydet, at det er nemt og hurtigt at sende og udveksle billeder. Nogen unge kan synes det er spændende at sende eller udveksle nøgenbilleder for eksempel for at bekræfte deres venskab. På samme måde er der flere eksempler på, at unge lægger billeder af sig selv på sociale medier som Arto og Facebook, hvor de præsenterer sig selv på en fræk og sexet måde. Men disse private billeder eller videoer kan ende på en hjemmeside sammen med forskellige former for pornografisk materiale. Det kan opleves som en voldsom krænkelse eller overgreb, hvis ens billeder pludselig befinder sig på en pornoside. Kilder: Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Henvisninger til lærere Til fagfolk. Læs om lovgivningen og find vigtige værktøjer til at tale om medier og mediebrug med børn og unge Henvisninger til elever Det er vigtigt, at du fortæller eleverne, hvor de selv kan søge mere viden eller hjælp. I denne sammenhæng kan disse henvisninger være en hjælp: Børns Vilkårs rådgivningssite til børn og unge. Her kan børn og unge anonymt få rådgivning og svar på alle former for bekymringer, tanker og spørgsmål om det at være barn eller ung. Sexlinien for unge. Her kan man finde informationer og få anonym rådgivning om krop, sex og seksualitet. Her findes information om, hvad man kan gøre for at færdes trygt og sikkert på nettet. Der er en brevkasse tilknyttet siden. Red Barnets hotline. Hvis man støder på hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn, opfordres man til hurtigst muligt at anmelde siden via dette link. Kontakt politiet Ved mistanke eller viden om, at en person opsøger, sælger, ser på eller selv har billeder liggende af seksuelle overgreb på børn og unge, skal det meldes det til politiet. Til læreren. Læs om overgreb og grooming, og benyt det tilhørende undervisningsmateriale til klasse, der har til formål at belyse og forebygge seksuelle overgreb og andre former for krænkelser af børn og unge i Danmark. Find råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at et barn er udsat for seksuelle overgreb. Læs om overgreb på børn og unge begået af børn og unge. På JanusCentrets hjemmeside findes blandt andet en oversigt over muligheder for hjælp og rådgivning til børn og unge, forældre og pårørende og professionelle. Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge Udgivet af Red Barnet (2013). Læs om, hvad der gøres for at bekæmpe ulovlige billeder af seksuelle overgreb på børn. Uge Sex Temamateriale klasse 15

16 2.3 LÆRINGSMÅL FOR TEMAET "GRÆNSER" klasse klasse klasse Viden om problematikker og dilemmaer At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring grænser for børn skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring grænser for børn i skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring kommunikation og billedbrug på nettet for børn At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring grænser for unge i skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring kommunikation og billedbrug på nettet for unge At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring seksuelle grænseoverskridelser blandt unge Viden om rettigheder og lovgivning At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop og ret til privatliv At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop (herunder ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug) og ret til privatliv At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil At eleverne har kendskab til lovgivning relateret til seksuelle krænkelser/ grænseoverskridelser Viden om handlemuligheder At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende oplevelse Færdigheder At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i skolen, fritiden og derhjemme At eleverne kan tale om egne og andres grænser i skolen, fritiden og derhjemme At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet At eleverne kan indgå i dialog om egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer At eleverne kan indgå i dialog om og håndtere konflikter relateret til egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer Uge Sex Temamateriale klasse 16

17 3. Øvelser Uge Sex Temamateriale klasse 17

18 3.1 Rejse i grænselandet Film/intro til emnet Mål At eleverne kan perspektivere filmens problemstillinger og tematikker omkring sex og grænser. At eleverne kan formulere ønsker til indhold og mål for et undervisningstema om grænser og sex. målgruppe klasse. Forberedelse Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen. Der kopieres et arbejdsark til hver gruppe. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 45 minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Arbejdsark til øvelsen. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal til at arbejde med et tema, der handler om grænser eksempelvis grænser i forhold til krop og sex og grænser i forhold til de forskellige relationer, man som ung indgår i. I denne øvelse skal eleverne være med til at formulere ønsker til mål og indhold for temaet. Eleverne inddeles i mindre grupper og hver gruppe får udleveret arbejdsarket med brainstorm-cirklen. Gruppen vælger en person, der skal skrive. Grupperne får at vide, at de nu får 5 minutter til at foretage en brainstorm på temaet Grænser. Hvad forbinder eleverne med dette tema? Hvad tænker de, at temaet skal handle om? Den elev i gruppen, der skriver, skal notere alle de bud, der kommer fra gruppen. For hvert bud trækkes en lille streg ud fra brainstorm-cirklen, hvor det pågældende bud noteres. Underviseren spørger grupperne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvad de har skrevet. Man kan eventuelt tage en runde i klassen, hvor hver gruppe giver 3-4 eksempler på noget, de har skrevet. Herefter vises en kort fiktionsfilm, Rejse i grænselandet, der findes på under Film og overskriften Grænser. Filmen afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor tips til underviseren I denne øvelse findes en beskrivelse af, hvordan fiktionsfilmen kan bruges som en del af introduktionen til et undervisningsforløb, der handler om grænser. Filmen kan også bruges på anden vis, afhængig af hvad der passer én bedst som underviser. I så fald kan man stadig anvende de spørgsmål og arbejdsprocesser, der er foreslået til filmen. eller smartboard. I filmen tager en ung fyr ud på en rejse for at undersøge, hvad det med grænser og sex handler om. Når filmen er færdig, taler grupperne om, hvad de har set og hørt, og hvilke tanker filmen sætter i gang hos dem. Eleverne taler sammen om følgende spørgsmål (dette kan også gennemføres som klassesamtale, hvis underviseren skønner det mere relevant): Hvad handler filmen om? Hvordan vil I beskrive den rejse, som hovedpersonen i filmen gennemgår? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem det, I har skrevet i jeres brainstorm om grænser og sex, og det, I så i filmen? Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 18

19 3.1 Rejse i grænselandet. Film/intro til emnet...fortsat fra forrige side Har I fået lyst til at føje nye ting til jeres brainstorm-cirkel? Var der nogle af filmens pointer eller udtalelser, der undrede jer eller overraskede jer? I så fald hvilke? Hvilke af de spørgsmål, der blev berørt i filmen, tror I, mange unge kan genkende fra deres egne oplevelser eller tanker omkring grænser og sex? Hvilke af filmens budskaber om grænser og sex synes I er særlig vigtige? Når grupperne er færdige med spørgsmålene, laves en fælles opsamling, hvor eleverne byder ind med de forskellige ting, de har talt om i grupperne. Underviseren stiller undersøgende og uddybende spørgsmål til eleverne og opfordrer dem til at bruge eksempler fra filmen i deres svar. Efter denne snak om filmen præsenterer underviseren sine tanker om, hvad der skal ske, mens der arbejdes med temaet om grænser. Underviserens forslag til mål og indhold for forløbet præsenteres for eleverne, og underviseren fortæller, hvad der foreløbig er planlagt. Med det mål, at inddrage elevernes egne forslag, ønsker og ideer til mål og indhold i forbindelse med forløbet, bliver eleverne bedt om at tale sammen i de samme grupper som før om spørgsmålene: Hvilke 3-4 spørgsmål om grænser og sex vil I gerne undersøge og arbejde med i et tema om grænser og sex? Hvilke ideer har I til, hvordan I gerne vil arbejde med at finde svar på jeres spørgsmål? (Forslag til arbejdsmetoder). Hvordan vil I gerne præsentere resultatet af jeres undersøgelse for resten af klassen? Er der andre, I tænker, det kunne være relevant at inddrage i præsentationen af jeres arbejde? (Forældre, andre klasser på skolen?) Grupperne fremlægger hver især, hvad de talt om, og underviseren giver en tilbagemelding om, hvorvidt det umiddelbart vil kunne lade sig gøre at inddrage disse ideer i det videre forløb. På baggrund af denne samtale formulerer elever og underviser i fællesskab konkrete mål for forløbet. Målene noteres og hænges op i klassen, så eleverne i løbet af forløbet om grænser kan perspektivere deres arbejde til målene. Målene bruges endvidere som afsæt for evaluering af forløbet (se øvelse 3.11). Uge Sex Temamateriale klasse 19

20 3.1 Rejse i grænselandet. Film/intro til emnet arbejdsark Rejse i grænselandet grænser Uge Sex Temamateriale klasse 20

21 3.2 Ud med ordene tag stilling! Mål At eleverne kan reflektere over, hvordan man forhindrer, at ord og sprog skaber utryghed og eksklusion i de fællesskaber, man indgår i. At eleverne og underviseren i fællesskab indgår aftaler om, hvordan man i klassen og på skolen bruger sproget på en måde, så klassen og skolen er et rart sted at være for alle. målgruppe klasse. Forberedelse Øvelsen tilrettelægges bedst over to dage, således at der bliver tid til forberedelsen mellem den første og anden del af øvelsen. Underviseren kan forberede sig til dialogen om ord, der diskriminerer, ved eksempelvis at finde råd og regler om sprog og ord på sproget.dk. tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Et stykke blankt papir og en blyant til hver elev. Eventuelt fire stykker A-3 papir, hvorpå der med store bogstaver står henholdsvis diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutralt og i tvivl. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at denne øvelse handler om ord og sprogbrug, der er relateret til krop, køn og seksualitet. Øvelsen handler om at skabe opmærksomhed omkring, hvordan sprog og ord kan være med til at skabe utryghed i de fællesskaber, man indgår i, hvis ikke man er opmærksom på, hvordan man bruger sproget. Øvelsen handler også om, hvordan ellers neutrale ord kan bruges og opfattes som nedsættende og diskriminerende. Målet med øvelsen er, at klassen bliver enige om, hvad man kan gøre for at sikre, at det sprog, der bruges i klassen og på skolen, er med til at gøre skolen til et rart sted at være for alle. Dag 1: I den første del af øvelsen får hver elev udleveret et blankt stykke papir. Hver især skal eleverne skrive alle de ord og udtryk relateret til krop, køn og seksualitet, de oplever, der bliver brugt i omgangstonen i klassen, i andre fællesskaber, de er en del af, eller blandt unge generelt. Underviseren kan eventuelt selv komme med konkrete eksempler, som underviseren har hørt blive udtalt i klassen eller blandt unge generelt. Denne del af øvelsen foregår anonymt, og eleverne skal ikke fortælle, hvilke ord de har skrevet. Underviseren samler arkene ind og fortæller eleverne, at den resterende del af øvelsen vil foregå dagen efter. Som forberedelse til næste dag udarbejder underviseren en liste med alle de ord og ud- tryk, der er blevet nævnt. Hvis underviseren erfarer, at der er relevante ord og udtryk, som ikke er kommet med, noteres også disse ord. Det anbefales at underviseren inkluderer ord som bøsse, bøsserøv og luder i øvelsen, da erfaringer og undersøgelser viser, at disse ord hyppigt anvendes på en nedsættende måde blandt unge. Dag 2: Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med de ord og udtryk om krop, køn og seksualitet, som eleverne har noteret dagen i forvejen. Hvert hjørne i klassen får tildelt en kategori. De fire kategorier er diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutral og i tvivl. Underviseren præsenterer de fire kategorier ved at stille sig i det hjørne, der repræsenterer den pågældende kategori. Herefter læser underviseren et ord eller udtryk højt fra listen og beder eleverne stille sig i det hjørne, de mener, det pågældende ord skal kategoriseres under. Hvis der er elever, der står alene i et hjørne, kan underviseren eventuelt placere sig her for at bakke op om eleven. Når alle elever har placeret sig, faciliterer underviseren en dialog omkring elevernes vurderinger af det konkrete ord. Fortsættes på næste side tips til underviseren Hvis der i forvejen er klare aftaler om sproget i klassen, kan øvelsen bruges til at tale om ord og sprogbrug blandt unge generelt og til at vurdere, om de aftaler, man allerede har, er fyldestgørende nok. Det anbefales at informere forældrene om de aftaler, der indgås omkring elevernes sprogbrug, og i den forbindelse at opfordre forældrene til at bakke op om aftalerne. På findes der klip om grænser i fællesskabet, der kan bruges som introduktion eller opfølgning på øvelsen. Se for eksempel klippet Vis respekt med eksempler på konkrete handlinger, som eleverne på en skole har deltaget i for at øge trivslen og respekten for hinandens grænser. Uge Sex Temamateriale klasse 21

22 3.2 Ud med ordene. Tag stilling!...fortsat fra forrige side Det er underviserens opgave at lægge op til refleksion og eventuelt udfordre elevernes kategoriseringer ved at stille spørgsmål som (afhængigt af hvilket hjørne eleverne står i): Hvad er årsagen til, at du/i er i tvivl om vurderingen af ordet? Er der nogen situationer, hvor dette ord/ udtryk kan være acceptabelt/neutralt, mens det i andre sammenhænge kan virke diskriminerende og nedlandende? (I hvilke situationer kan ordet opleves som diskriminerende, kun for sjov, neutralt eller andet? Hvem eller hvad afgør, om ordet/udtrykket opfattes på den ene eller anden måde? I dialogen om ord og udtryk med en klar negativ ladning eller tydelig diskrimination, fx bøsserøv, bør underviseren tydeliggøre, at der her er tale om diskriminerende ord og vendinger. Afhængigt af, hvor mange ord og udtryk, der er på listen, gentages øvelsen med alle ord eller underviseren udvælger de ord og vendinger, han/hun vurderer, det er vigtigst at få en dialog omkring. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper. Hver gruppe skal udarbejde to konkrete aftaler, der kan være med til at sikre, at der på skolen og i klassen kommunikeres på en måde, så skolen og klassen er et rart sted at være for alle elever. Eleverne skal bruge de overvejelser og refleksioner, der har været i forbindelse med første del af øvelsen, som afsæt for deres forslag til aftaler. Hver gruppe præsenterer deres konkrete aftaler for resten af klassen. Aftalerne hænges op i klassen med henblik på, at de jævnligt kan tages op til overvejelse om, hvorvidt der er behov for at indgå nye aftaler for at sikre en god og inkluderende tone i klassen. Afslutningsvist faciliterer underviseren en dialog med afsæt i de mål, der er skitseret for øvelsen, og de perspektiver, der indtil nu er kommet frem i arbejdet med øvelsen. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilken betydning har det for et fællesskab, at nogen for eksempel bruger ord eller udtryk, der kan opfattes på mange forskellige måder afhængigt af, hvem der siger ordet, eller hvem ordet bliver sagt til? Hvad, tror I, er årsagen til, at der er mange ord relateret til køn, krop og seksualitet, der kan opfattes eller bruges negativt? Hvad kan man som ung gøre, hvis man oplever diskriminerende og ekskluderende sprog i de fællesskaber, man indgår i? (For eksempel i familien, skolen, klassen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter). Hvad kan vi gøre i vores klasse, hvis de aftaler, vi har talt om i dag, ikke respekteres? tips til underviseren Som introduktion til øvelsen kan underviseren vise klippet Sexmobning er udbredt, som findes på eller filmen Bøsserøv fra undervisningsmaterialet Stop sexmobning pas på sproget, der findes på I dette materiale kan der desuden hentes inspiration og ideer til at arbejde videre med sprog og sprogbrug i klassen, på skolen og i andre fællesskaber. I et undervisningsforløb på tværs af dansk og seksualundervisningen kan der arbejdes med sprog om krop, køn og seksualitet i medier og i det offentlige rum. Undersøg for eksempel, hvilke normer for sprog om køn og seksualitet unge præsenteres for i aktuelle realityprogrammer. Diskuter, hvordan unge påvirkes af de normer for sprogbrug, der her er gældende, og hvilken indflydelse sproget i disse programmer og i den offentlige debat har for unges måder at kommunikere på generelt. Uge Sex Temamateriale klasse 22

23 3.3 Personlige grænser Individuelt arbejde Mål At eleverne kan sætte ord på overvejelser om egne grænser. At eleverne kan give eksempler på, hvordan grænser kan være forskellige, afhængig af situationen og hvem man er sammen med. målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 30 minutter. Materialer Papir og blyant. Beskrivelse Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At målet ikke er at være enige men at tænke over sine egne grænser. At man skal tænke over sine egne personlige grænser, men at det ikke er meningen, at man skal fortælle direkte om dem i klassen. Hver elev får udleveret et stykke blankt papir, hvorpå der tegnes fire cirkler: En lille inderst og dernæst tre cirkler uden om denne. Underviseren demonstrerer på tavlen. I den inderste cirkel står mig. I den næste cirkel står der kæreste. I den tredje cirkel står der nærmeste familie og allernærmeste venner. I yderste cirkel står fjernere familie og andre venner. Uden for yderste cirkel står alle andre. Eleverne skal overveje, hvor deres personlige grænser er i forhold til de forskellige personer, som er nævnt i cirklerne: Hvor og hvordan må disse personer røre og se dem? Hvor tæt på har de lyst til, at de kommer? I cirklerne skal de skrive eksempler på dette. tips til underviseren Hensigten med øvelsen er at styrke hver enkelt elevs evne til at sætte grænser, inden de bliver overtrådt. Dette kan ske ved, at hun eller han på forhånd har tænkt over og gjort sig klart, hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til. Det er vigtigt at fremhæve, at mennesker har forskellige grænser for, hvilken grad af intimitet vi finder behagelig, og at de forskellige grænser skal respekteres. Ellers bliver det meget ubehageligt for den, der får sine grænser overtrådt. Øvelsen kan suppleres med, at man i idrætsundervisningen kan lave øvelser med krop og grænser og diskutere, om der forskel på, hvor tæt man kan komme på hinanden i forskelle sportsgrene for eksempel individuelle sportsgrene som svømning og løb, modsat kontaktsport, som for eksempel forskellige boldspil. Hvor går grænsen i de forskellige sportsgrene, og hvad sker der, hvis man overtræder hinandens grænser? Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 23

24 3.3 Personlige grænser. Individuelt arbejde...fortsat fra forrige side De udfyldte cirkler kunne for eksempel se således ud: Mig: Må røre overalt på min egen krop. Kæreste: Må røre på mig overalt under tøjet, må se mig nøgen, må kysse mig, når andre ser det. Nærmeste familie og allernærmeste venner: Må gerne give tantekys, holde i hånd, kramme, se mig nøgen, se mig i øjnene i længere tid. Anden familie og venner: Må gerne give kindkys og hilse med et kram. Dem, jeg ikke kender: Må ikke røre mig eller komme helt tæt på. Eleverne udfylder cirklerne individuelt, og det, de skriver, skal ikke deles direkte med de andre i klassen. I den efterfølgende diskussion tales generelt om, hvilke ting man kunne skrive i de forskellige cirkler, men ikke om elevens personlige besvarelse. Underviserens rolle at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser og bud, for eksempel Hvad mener du med det?, Hvornår gør det sig gældende?, Kan du sige lidt mere om det? og så videre. I diskussionen kan det være hensigtsmæssigt for eksempel at tale om følgende: Hvilke eksempler kan der være på, hvor de forskellige grænser går? Hvilke ligheder og forskelle kan der være? Kan der være forskelle på, hvordan man har det med grænserne alt efter ens alder, køn, etnicitet med videre? Hvilke eksempler kan der være på, hvad man ikke bryder sig om? Ingen kan lide at blive spyttet på eller skubbet til, men der findes også mange gråzoner, som kan være interessante at diskutere. Hvor kunne disse gråzoner være? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at ens personlige grænser bliver overskredet? Hvornår kan man sige fra? Og hvordan kan man sige eller vise det? tips til underviseren Øvelsen kan suppleres med, at eleverne i danskundervisningen skriver essays med overvejelser og tanker om, hvad grænser er, og hvad man som ung kan gøre for at respektere både egne og andres grænser. I forbindelse med denne øvelse er det oplagt at fortælle eleverne, hvad et overgreb er, samt hvilke handlemuligheder de har, hvis de selv eller nogen, de kender, bliver udsat for et overgreb. Find baggrundsviden om seksuelle overgreb og krænkelser i afsnit 2 Baggrundsviden til underviseren i dette materiale. Uge Sex Temamateriale klasse 24

25 3.4 Det første kys Gruppearbejde Mål At eleverne kan give eksempler på følelser, der kan være forbundet med at kysse en person, man er tiltrukket af, for første gang. At eleverne kan diskutere fordele og ulemper ved at overskride grænser. målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsarket kopieres. tid og materialer Tidsforbrug 1-2 lektioner samt hjemmearbejde. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med en øvelse, der handler om det første kys. Eleverne inddeles i grupper, og hver elev får udleveret den personlige historie At få sit første kys. Eleverne læser artiklen individuelt eller sammen i gruppen og taler om følgende spørgsmål: Hvad handler fortællingen om? Hvilke følelser tror I, Helle havde, da hun overskred den grænse, det var at kysse for første gang? Hvilken betydning har Helles oplevelse med det første kys haft for nye situationer, hvor hun for første gang har skullet kysse én, hun var tiltrukket af? Hvad, synes I, er historiens vigtigste budskab om det første kys? Herefter skal eleverne planlægge en undersøgelse af oplevelser og følelser forbundet med den grænse, det kan være at kysse en person, man er forelsket i eller tiltrukket af, for første gang. Hver elev i gruppen skal interviewe én eller flere personer, de kender omkring det første kys. Gruppen skal blive enige om, hvem de hver især vil interviewe ud fra et princip om, at hver gruppe skal interviewe mindst tre personer i to forskellige aldersgrupper. Eleverne kan benytte spørgsmålet på arbejdsarket, eller de kan selv lave en liste med de spørgsmål, de gerne vil have besvaret. Hvis de har mulighed for det, kan de hver især optage interviewet (på mobiltelefon eller diktafon), eller de kan skrive svarene ned i stikord. Interviewet foretages eventuelt som lektie til næste dag. Når eleverne har lavet interviewene, mødes de i gruppen og fortæller hinanden om de ting, de har fundet ud af. Herefter skal eleverne strukturere og formidle de vigtigste pointer og budskaber omkring gruppens undersøgelse for resten af klassen. Gruppen kan eksempelvis formidle buskaberne skriftligt på en plakat eller i en lille artikel. De kan også forberede en PowerPointpræsentation (eller lignende) med tekst og billeder eller en film, som optages på deres mobiltelefon. Underviseren bestemmer, hvor meget tid, der skal bruges på arbejdet med at forberede præsentationen, og om der eventuelt skal stilles krav til den skriftlige eller mundtlige formidling. Underviseren samler op på arbejdet med øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål: Hvilke eksempler på, hvordan det føles at kysse én, man er forelsket i eller tiltrukket af, for første gang, synes I, var særlig interessante og hvorfor? Hvad fortæller jeres undersøgelse om det at overvinde den grænse, det kan være at kysse et andet menneske for første gang? Hvilke budskaber i forhold til at bryde grænser synes I, I er kommet frem til i jeres undersøgelse? tips til underviseren Arbejdet med øvelsen fordeler sig over flere lektioner, da eleverne både skal forberede, gennemføre og formidle undersøgelsen. Underviseren kan vælge at prioritere mere eller mindre tid på øvelsen alt efter, hvor meget tid der er til rådighed, og hvor meget man ønsker at prioritere øvelsens danskfaglige elementer. Alternativt kan den indledende del af øvelsen tilrettelægges som en individuel opgave, hvor eleverne læser artiklen med den personlige historie og forbereder undersøgelsen som lektie. Øvelsen sætter fokus på den positive vinkel på grænser. I den forbindelse kan der inddrages klip fra klipsamlingen Mine grænser på samt klippet Unge om seksuelle grænser fra klipsamlingen Sex. Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 25

26 3.4 Det første kys. Gruppearbejde...Fortsat fra forrige side Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at udforske og udfordre sine grænser for eksempel i forhold til det at kysse? Er I enige i, at det kan forstås som en grænse, man overskrider, når man kysser en anden, den første gang? Hvilke andre grænser kan I komme i tanker om, at man vi komme til at overskride, når I tænker på forelskelse, kærester, sex og lignende? Spørgsmål til undersøgelse: 1. Hvordan vil du beskrive den følelse, du havde, da du skulle kysse den første person, du var forelsket i eller tiltrukket af? 2. Hvilken betydning har dit første kys haft for dig? 3. Hvordan vil du generelt beskrive din oplevelse/dine oplevelser med at kysse en person, du er forelsket i eller tiltrukket af, for første gang? 4. Hvilke gode råd kan du give omkring det første kys? tips til underviseren Som opfølgning på øvelsen kan eleverne se filmen Den første gang, hvor kendte personer fortæller om deres oplevelser med den første gang, de har sex med et andet menneske. Filmen med tilhørende arbejdsspørgsmål findes i kategorien Grænser under Film på Tal om, hvilke forskelle og ligheder der er mellem de følelser, budskaber og gode råd omkring det første kys, som eleverne har fundet ud af i deres undersøgelse og de tilsvarende følelser, budskaber og gode råd omkring den første gang, der bliver udtrykt i filmen. Uge Sex Temamateriale klasse 26

27 3.4 Det første kys. Gruppearbejde arbejdsark det første kys En personlig historie om at få sit første kys Fortalt af Helle, redaktionschef på Tidens Kvinder Jeg var 13 år og meget, meget forelsket i Mark, som var 14 eller 15 år. Vi mødtes en aften på "mælkedisk" (alkoholfrit diskotek) i Frederiksværk. Han skulle holde mine øreringe, fordi de var så tunge. Et totalt banalt scoretrick, og så skulle han have et kys som tak for hjælpen. Jeg var aldrig nogensinde blevet kysset før, så jeg var selvfølgelig meget spændt på, hvordan det ville føles. Men det var bare så ulækkert! Han åbnede sin mund op på fuld gab, slugte nærmest hele mit underansigt, og så kastede han ellers bare fire pund lever ind i min mund og roterede tungen rundt i min sagesløse mund. Jeg var sjask-våd i hele hovedet bagefter. Så helt diskret lænede jeg hovedet ned på hans skulder og lod, som om, jeg var kærlig og fuld af kram. Det var jeg også lidt, men det var allermest for at tørre min mund af i hans skjorte. Og da han ville have flere kys, gentog historien sig. Jeg har selvfølgelig senere oplevet andre kys, der var for våde eller kiksede. Faktisk har jeg som voksen oplevet den modsatte situation. Jeg havde mødt en dejlig mand, og vi skulle kysse for første gang, hvorefter han bare åbnede munden på vid gab og satte den mod min. Jeg ventede på, at der skulle ske noget mere og følte også efter med min tunge, men der skete absolut ingenting. Der var bare dette her store, tomme rum, som blev ved at være lige stort og tomt og passivt. På den måde var det lige så skuffende og provokerende som mit første kys. Efter historien med Mark troede jeg jo til at begynde med, at sådan var alle kys. Men heldigvis har jeg oplevet millioner af kys sidenhen, der har været sublime, intime, sanselige, frække, blide, dybe, lette, tørre og våde (på den gode måde) og meget mere. At kysse er vidunderligt og kan være en fantastisk erotisk og sensuel oplevelse i sig selv. Så selv om mit første kys ikke var mindeværdigt, fik jeg lukket op for posen. Frem for at blive skræmt fik jeg blod på tanden og fik lyst til at prøve, om det virkelig skulle være sådan og ikke kunne gøres meget bedre. Og det kunne det. Spørgsmål til undersøgelse: Hvordan vil du beskrive den følelse, du havde, da du skulle kysse den første person, du var forelsket i eller tiltrukket af? Hvilken betydning har dit første kys haft for dig? Hvordan vil du generelt beskrive din oplevelse/dine oplevelser med at kysse en person, du er forelsket i eller tiltrukket af, for første gang? Hvilke gode råd kan du give omkring det første kys? Uge Sex Temamateriale klasse 27

28 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne kan give eksempler på handlemuligheder, hvis børn og unges rettigheder krænkes. målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsarkene kopieres. Underviseren kan eventuelt klippe spørgsmålskort og sandt og falsk kort ud på forhånd. tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Papir og blyant til hver spilleder. Sakse til hver gruppe. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de i grupper skal spille et spil, der hedder Sandt eller falsk om børn og unges rettigheder. Inden spillet sættes i gang, taler underviseren med eleverne, om de kender til Børnekonventionen og børn og unges rettigheder. Eleverne skal vide, at Børnekonventionen består af en lang række rettigheder, som børn og unge har, og som størstedelen af FN s medlemslande har forpligtet sig til at overholde. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Dette spil handler om de af Børnekonventionens rettigheder, der siger noget om børn og unges rettigheder i forhold til kroppen, sundhed, sex og seksualitet. Spillet handler også om nogle af de love, der kan relateres til børns rettigheder og temaerne omkring krop, sex og seksualitet. I hver gruppe skal der være 1 spilleder og 2-4 spillere. Spillederen får udleveret arbejdsarket med spørgsmålskortene, og spillerne får udleveret arbejdsarket med sandt og falsk kort. Kortene klippes ud, så hver spiller har et sandt-kort og et falskkort. Spillederen klipper spørgsmålskortene ud. Spørgsmålskortene lægges i en bunke med teksten nedad. tips til underviseren Øvelsen kan inddrages i et tværfagligt forløb mellem dansk, samfundsfag og seksualundervisning. Øvelsen handler om Børnekonventionen og de seksuelle rettigheder. Som opfølgning på øvelsen kan det anbefales at arbejde med øvelse 3.8 Hvor går grænsen?, som handler om fakta om Børnekonventionen og de seksuelle rettigheder. Alternativt kan du kopiere arbejdsarkene om lov og ret fra øvelse 3.8 og gennemgå dem sammen med eleverne. Inddrag i den forbindelse også rettighedsmodellen fra afsnit 2 i dette materiale til at gennemgå relationen mellem Børnekonventionen, Menneskerettighederne og de seksuelle rettigheder. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 28

29 3.5 Sandt eller falsk om børn og unges rettigheder. Spil Fortsat fra forrige side Spillet indledes med, at spillederen vender et spørgsmålskort og læser udsagnet på kortet højt. Spillerne vurderer, om udsagnet er sandt eller falsk, og hver spiller markerer sin stillingtagen ved at lægge det kort, der svarer til deres vurdering, midt på bordet. Underviseren gør opmærksom på, at spillerne skal lægge deres kort med teksten nedad, indtil alle har vurderet, hvorefter alle vender deres kort på én gang. Spillederen fortæller spillerne, om udsagnet er sandt eller falsk, og læser den tilhørende tekst højt. Spillederen noterer 1 point til de spillere, der svarede rigtigt, og 0 point til de spillere, der svarede forkert. Til hvert spørgsmål er der knyttet en opgave, der lægger op til refleksion og dialog omkring rettighederne og lovgivningen og de handlemuligheder, man har, hvis rettighederne krænkes. Efter at spillederen har noteret spillernes point, læser spillederen opgaven højt. Spillederen tager noter til gruppens diskussion med henblik på at præsentere overvejelserne for resten af klassen i en opsamlende dialog. Herefter læses et nyt udsagn op, og spillet fortsætter efter samme procedure, til alle spørgsmålskort er læst højt. Den eller de spillere, der har fået flest point, har vundet spillet. Som afslutning på spillet samles der op i plenum. Underviseren kan vælge at gennemgå alle spørgsmål og opgaver eller udvælge de spørgsmål og opgaver, som underviseren finder mest relevant at tale om i fællesskab. Herudover kan der i opsamlingen tages afsæt i følgende spørgsmål: Var der nogle svar, der overraskede jer? Hvilke nye ting om indholdet i Børnekonventionen har I lært i dag? Hvilke overvejelser over betydningen af Børnekonventionen, synes I, er særlig vigtige? Hvilke eksempler på, hvordan børn og unge kan bruge rettighederne i deres hverdag, kan I nævne? Hvilke eksempler på, at børn og unge ikke får respekteret deres rettigheder, tænker I, der er i Danmark? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man oplever, at én selv eller nogen, man kender, får krænket sine rettigheder? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man som ung gerne vil påvirke lovgivningen i Danmark med henblik på at styrke børn og unges rettigheder? Hvad kan I som unge i Danmark gøre for at være med til at sikre, at børn og unges rettigheder respekteres og overholdes? (I klassen, skolen, lokalmiljøet, samfundet?) Hvilke udfordringer og dilemmaer tænker I, der er i forhold til overholdelse af børn og unges rettigheder i andre dele af verden? tips til underviseren Som en del af denne øvelse kan eleverne undersøge, hvilke artikler i Børnekonventionen og De seksuelle rettigheder, der relateres til i øvelsen. I afsnit 2 kan du finde henvisninger til Børnekonventionen og De seksuelle rettigheder for både undervisere og elever. Dialogen omkring de opgaver, der er knyttet til spørgsmålene, kan være med til at styrke arbejdet med øvelsens mål omkring øget kendskab og handlemuligheder i forhold til Børnekonventionen. For at kvalificere elelevernes arbejde med opgaverne kan ansvaret for at fremlægge overvejelser over de enkelte opgaver fordeles blandt grupperne, inden spillet går i gang. Inddrag sexfordig.dk i arbejdet med de seksuelle rettigheder. Eleverne kan eksempelvis gennemføre quizzen om de seksuelle rettigheder, finde informationer om rettigheder i Sexikon og se flere film om de seksuelle rettigheder under Film og overskriften Rettigheder. Uge Sex Temamateriale klasse 29

30 3.5 SANDT ELLER FALSK OM BØRN OG UNGES RETTIGHEDER. SPIL ARBEJDSARK SANDT ELLER FALSK OM KROPPEN SANDT FALSK SANDT FALSK SANDT FALSK SANDT FALSK Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 30

31 Fortsat fra forrige side 3.5 SANDT ELLER FALSK OM BØRN OG UNGES RETTIGHEDER. SPIL ARBEJDSARK SANDT ELLER FALSK OM UNGES RETTIGHEDER Børnekonventionen er en lov. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk Børnekonventionen er ikke en lov, der fortæller, hvad det enkelte menneske må og ikke må inden for lovens rammer. Børnekonventionen er en international traktat, som giver retningslinjer for, hvordan lande i verden skal behandle børn. Danmark har forpligtet sig til at overholde Børnekonventionens retningslinjer i den danske lovgivning. Det betyder også, at Danmark eksempelvis er forpligtet til at lave love, der sikrer, at Børnekonventionen overholdes. Lande, der ikke overholder Børnekonventionen, kan fordømmes og kritiseres af andre lande og af Børnekomitéen. Børnekomitéen består af internationale børneeksperter, der vejleder landene i at ændre og forbedre forhold, som ikke er i overensstemmelse med Børnekonventionen. Opgave: Hvilke konkrete eksempler på børnerettigheder kender I? Forældre må kigge i unges mobilbeskeder og profiler på nettet, hvis de er nysgerrige efter at vide, hvem de unge skriver med. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. Ifølge Børnekonventionen har børn og unge ret til privatliv. Forældre må derfor ikke kigge i deres børns telefoner, bare fordi de er nysgerrige, eller fordi de vil blande sig i, hvad deres børn laver. Forældre må dog gerne rådgive og vejlede deres børn i forhold til børnenes privatliv eksempelvis for at forhindre, at børnene gør noget, der er farligt eller ulovligt. Retten til privatliv rejser nogle dilemmaer, for børn og unge har også ret til beskyttelse mod for eksempel misbrug og overgreb, og forældre har pligt til at beskytte deres børn. I særlige situationer, hvor forældre har en begrundet mistanke om, at børnene har brug for støtte eller hjælp til at håndtere en kommunikation, kan det derfor være i orden, at forældre tjekker deres børns mobilbeskeder. Opgave: Find på to gode råd til forældre om, hvordan de kan vejlede og tale med deres børn omkring god kommunikation på mobilen og internettet. 3. Børn og unge har ret til seksualundervisning og rådgivning om sex, seksualitet og prævention. Er det sandt eller falsk? Svar: Sandt. Retten til seksualundervisning kommer til udtryk i Folkeskoleloven. Ifølge den er der lovpligtig seksualundervisning i klasse. Børnekonventionen fastslår desuden, at børn og unge har ret til information og oplysning. Børn og unge har også ret til viden om sundhed og til at få støtte i at bruge denne viden. Rådgivning om sex, seksualitet og prævention er viden, der skal være med til at sikre børn og unges seksuelle sundhed. Opgave: Find én konkret ide til, hvad børn og unge i Danmark selv kan gøre for at sikre, at de får opfyldt deres ret til seksualundervisning. 4. Danmark er det land i Norden, hvor børn og unge har det største kendskab til deres rettigheder? Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. Ifølge en UNICEF-undersøgelse fra 2010 er Finland det land i Norden, hvor børn og unge har det bedste kendskab til børns rettigheder, mens Danmark er det nordiske land, hvor børnene har det dårligste kendskab til deres rettigheder. Opgave: Giv to gode grunde til, at børn og unge bør kende deres rettigheder. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 31

32 3.5 Sandt eller falsk om børn og unges rettigheder. Spil Fortsat fra forrige side Ifølge Børnekonventionen skal man være 15 år, før man må have sex? Er det sandt eller falsk? Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. I Børnekonventionen står der ikke noget om forholdet mellem alder og sex. Det gør der derimod i den danske straffelov. I straffeloven står der, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Det vil sige, at hvis man er under 15 år og går i seng med én, der er over 15 år, så har personen, der er over 15 år, gjort noget ulovligt. Denne lov er lavet for at beskytte børn mod seksuelle overgreb. Det er forbudt for en voksen, der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år, at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også, hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Opgave: Giv to eksempler på situationer, hvor det er vigtigt, man som ung kender til straffelovens bestemmelser om den seksuelle lavalder. Svar: Sandt. Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. Det betyder blandt andet, at børn og unge har ret til at sætte egne grænser for, hvem der må røre ved deres krop. I følge Børnekonventionen har staten (eksempelvis regeringen, folketinget, kommunen, skolen, politiet) pligt til at beskytte børn og unge mod enhver form for krænkelse, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb. Opgave: Find to eksempler på situationer, hvor det er vigtigt at børn og unge kender retten til at bestemme over egen krop. 7. Ifølge Børnekonventionen må forældre gerne slå deres børn, hvis de har god grund til det. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. I Danmark er det strafbart at slå børn. Hverken forældre eller nogen anden må altså slå børn. Ifølge Børnekonventionen er staten (eksempelvis regeringen, folketinget, kommunen, skolen, politiet) forpligtet til at forebygge og beskytte barnet mod alle former for mishandling. Opgave: Giv eksempler på, hvem man kan tale med, hvis man som ung finder ud af, at børn eller unge, man kender, bliver slået eller behandlet dårligt af deres forældre eller andre voksne. 8. I Danmark kan man selv bestemme, om man vil have abort, hvis man er 15 år og bliver uønsket gravid. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. I Danmark kan man få en abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Men er man under 18 år, skal man have sine forældres samtykke det vil sige forældrenes tilladelse. Der er dog en helt særlig mulighed for, at unge under 18 år kan søge om tilladelse til abort uden forældrenes samtykke. Det er typisk tilfælde, hvor man ikke har kontakt til sine forældre, eller man ikke tør fortælle det til sine forældre, fordi man er bange for at blive udstødt af familien eller blive udsat for fysisk eller psykisk vold. Er man i den situation, kan man eksempelvis tale med en sundhedsplejerske på skolen eller med sin læge. De har begge tavshedspligt og må derfor ikke sige noget til forældrene. Opgave: Giv to eksempler på, hvilke andre voksne, man kan tale med, hvis man selv eller ens kæreste er blevet uønsket gravid, og man ikke har lyst til at tale med sine forældre. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 32

33 3.5 Sandt eller falsk om børn og unges rettigheder. Spil Fortsat fra forrige side Unge har ret til selv at bestemme, hvem de vil være kærester med. Er det sandt eller falsk? Børn og unge har ret til at blive inddraget i situationer, der handler om deres sundhed. Er det sandt eller falsk? Svar: Sandt. Som ung har man selv ret til at bestemme, om man vil have en kæreste og i så fald, hvem man vil være kærester med. Forældre må dog gerne vejlede én i forhold til, hvordan man er kærester, og hvad man laver sammen med sin kæreste. Retten til selv at bestemme, hvem man vil være kærester med, betyder også, at man selv må bestemme, om man vil være kærester med én af eget køn eller med én af det andet køn. Børnekonventionen præciserer i den forbindelse, at unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres seksualitet, eksempelvis ved, at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Opgave: Giv et eksempel på, hvordan man på jeres skole kan sikre, at alle unge selv kan bestemme, hvem de vil være kærester med uden at de bliver drillet eller diskrimineret. Svar: Sandt. Børn og unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til spørgsmål, der handler om deres sundhed. Ifølge Børnekonventionen har børn og unge desuden ret til adgang til sundhedsydelser og lægehjælp, der kan styrke deres sundhed og trivsel. Det gælder også den seksuelle sundhed og trivsel. Retten til at blive inddraget gælder også i andre vigtige beslutninger, der har betydning for børn og unges liv. Eksempelvis i situationer, hvor myndighederne skal træffe afgørelser, der har betydning for børn og unges liv. Opgave: Giv to eksempler på, hvorfor det er vigtigt, at børn og unge bliver hørt, når det gælder deres egen sundhed. 11. Unge har ret til at udforske deres seksualitet. Er det sandt eller falsk? Svar: Sandt. Alle børn og unge har ret til at være den, de er og den, de føler sig som. Ifølge Børnekonventionen har alle børn og unge ret til et privatliv også på det seksuelle område. Det betyder, at man som ung har ret til at udforske sin seksualitet og at lære sig selv bedre at kende på det seksuelle område. Opgave: Giv et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at sikre unges ret til at udforske deres seksualitet. 12. Forældre, værger og andre voksne medlemmer af familien skal sikre, at børns rettigheder overholdes. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. Børnekonventionen er ikke bindende for eksempelvis forældre eller andre medlemmer i familien. Det er staten, det vil sige regeringen, folketinget og myndighederne (for eksempel kommunen, skolen og politiet), der har ansvaret for, at Børnekonventionen overholdes. Hvis man som barn eller ung synes, at Børnekonventionen ikke bliver overholdt, kan man eksempelvis ringe eller skrive til Børnekontoret hos Ombudsmanden. Opgave: Find et andet eksempel på, hvad man som ung kan gøre, hvis man oplever, at ens egne eller andres rettigheder ikke overholdes. Uge Sex Temamateriale klasse 33

34 3.6 Klar til sex? Prioriteringsøvelse Mål At eleverne kan sætte ord på tanker og overvejelser omkring den første gang. At eleverne kan diskutere handlemuligheder i forhold til spørgsmål, der kan være knyttet til den seksuelle debut.. målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsarket kopieres. tid og materialer Tidsforbrug 1 time. Materialer En kopi af arbejdsarket med prioriteringsøvelsen til hver gruppe. En saks til hver gruppe. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med den seksuelle debut og de overvejelser, der kan være knyttet til det at have sex med en partner første gang. Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe får udleveret en kopi af arbejdsarket med prioriteringsøvelsen og en saks. Underviseren fortæller eleverne, at mange unge kan være i tvivl om, hvornår de er klar til sex, og hvordan man ved, om man har lyst til sex. På arbejdsarket er der 12 kort. På de 9 kort er der angivet forskellige forhold, der for nogen kan være vigtige, for at man kan føle sig klar til sex eller have lyst til sex med en partner. På de 3 kort uden tekst kan eleverne selv tilføje forhold, de synes er vigtige. I gruppen skal eleverne først klippe kortene ud. Herefter diskuterer gruppen sig frem til, hvilke seks kort, der repræsenterer det, som, gruppen mener, er vigtigst, hvis man skal føle sig klar til sex. De 6 valgte kort lægges i prioriteret rækkefølge, så kortene danner en pyramide. Det vil sige, det kort, gruppen kan blive enige om, er den vigtigste, placeres øverst, dernæst de to næstvigtigste og nederst de 3 mindst vigtige af de 6 valgte kort. Afslutningsvis samles der op i plenum. Hver gruppe præsenterer deres prioriteringer og begrunder, hvorfor de har prioriteret, som de har. Underviseren kan stille uddybende spørgsmål til gruppernes prioriteringer. Fokusér for eksempel på: Hvilke fordele og ulemper er der ved, at de forskellige forhold, der står på kortene, er opfyldt i forbindelse med den seksuelle debut? Hvilke fravalg af kort har grupperne foretaget og hvorfor? Hvad kan man i en seksuel relation gøre for at sikre, at både ens egne og ens partners grænser accepteres? Hvem kan man tale med om eventuel usikkerhed i forhold til for eksempel, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet, hvad man har lyst til/ikke lyst til, og hvad man skal gøre? tips til underviseren Underviseren kan med fordel læse artiklen Den første gang kan se ud på mange måder (Ewers med flere 2010, folkeskolen.dk) som en del af sin egen forberedelse til øvelsen. Find artiklen her: Kombinér eventuelt denne øvelse med dette materiales øvelse 3.1 På rejse i grænselandet og undervisningsfilmen Den første gang, hvor kendte personer taler om deres personlige oplevelser med den første gang. Filmen findes på sexfordig.dk i kategorien Grænser under Film. For ideer til skønlitterære tekster om sex og den første gang, der kan inddrages i danskundervisningen, se materialet Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen, som Sex & Samfund har udgivet i forbindelse med Uge Sex Uge Sex Temamateriale klasse 34

35 3.6 klar til Sex? prioriteringskort arbejdsark Klar til SEX? prioriteringskort Man ved, hvad man skal gøre. Man kender den, man skal have sex med. Man kan mærke, man har lyst til sex. Man ved, at den, man skal have sex med, har lyst til sex. Man er forelsket i den, man skal have sex med. Man ved, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet. Man har talt om sex med en voksen. Man har fået gode råd om den første gang af sine venner eller andre, man kender. Man kan tale med den, man skal have sex med, om, hvad man har lyst til og ikke har lyst til. Uge Sex Temamateriale klasse 35

36 3.7 Dilemmaer om grænser De fire hjørner Mål At eleverne kan reflektere over fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder i forhold til dilemmaer om grænser. At eleverne kan tage stilling til, hvilken handlemulighed de vil anbefale i forhold til øvelsens dilemmaer. målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 15 minutter per dilemma. Materialer Ingen. Beskrivelse Indledningsvist introduceres eleverne til øvelsesformen. Eleverne skal vide, at de skal arbejde med en øvelse, hvor det handler om at undersøge forskellige handlemuligheder, der kan være i forhold til et dilemma omkring grænser i forhold til krop og sex. Det er en øvelse, hvor det ikke handler om at blive enige, men om at vurdere fordele og ulemper, så man derudfra kan tage stilling. Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire handlemuligheder i forhold til det pågældende dilemma. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en handlemulighed. Underviseren viser, hvilket hjørne, der hører til hvilken handlemulighed, ved at placere sig i det konkrete hjørne, mens handlemuligheden læses op. Underviseren fordeler herefter eleverne ud på de fire hjørner, så der står cirka lige mange elever i hvert hjørne. De elever, der placeres i hjørnet Andre muligheder, skal selv formulere en handlemulighed, som er anderledes end de andre tre. Når alle er placeret i et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen om den handlemulighed, der hører til det pågældende hjørne. Afhængig af størrelsen på gruppen kan eleverne tale sammen alle sammen eller i mindre grupper à 2-3 elever. Gruppen skal blive enige om, hvorfor de vil anbefale denne handlemulighed samt hvil- ke fordele og ulemper, der er ved at vælge netop denne mulighed. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser og deres refleksion over fordele og ulemper. Når alle grupper er hørt, gentages øvelsen, hvor eleverne får lov at placere sig ved den svarmulighed, de selv mener, er den bedste mulighed. Der kan foretages en kort opsamling, hvor enkelte elever fortæller, hvilke argumenter fra den forrige runde, der gør, at de vil anbefale denne handlemulighed. Herefter kan øvelsen fortsætte med ét eller flere af de andre dilemmaer. Dilemma A: To drenge i klassen prøver at tage Mathilde på brysterne, hver gang de går forbi hende. Hun har flere gange sagt, at det skal de ikke gøre, men de griner bare og siger, at det er for sjov. Der er flere andre i klassen, der har set det og som griner med. Mathilde synes ikke, det er rart, men hun vil heller ikke virke kedelig. Hvad skal Mathilde gøre? 1. Mathilde skal gøre gengæld og klappe drengene i numsen. 2. Mathilde skal tale med nogen af de andre i klassen om det. 3. Mathilde skal tale med sin klasselærer eller en anden voksen på skolen om det. 4. Andre muligheder. tips til underviseren Ved i første omgang at fordele eleverne ud på alle handlemuligheder fjernes fokus fra elevernes personlige stillingtagen til fokus på de konkrete handlemuligheder og de fordele og ulemper, der er forbundet med at handle på den ene eller anden måde. Det kan medvirke til at styrke elevernes indsigt i, at der altid er flere måder at handle på, når man står i et dilemma. Som opfølgning på øvelsen kan eleverne i mindre grupper formulere nye dilemmaer om grænser, som grupperne derefter præsenterer for resten af klassen. I arbejdet med dilemma D og E anbefales det at inddrage lovgivningen på området. Fortæl for eksempel eleverne, at det er strafbart at uploade eller videresende billeder af andre. Tal også om, hvilke handlemuligheder, man har, hvis man oplever, at billeder af én selv er blevet offentliggjort eller videresendt uden ens tilladelse. I dette materiales afsnit 2 Baggrundsviden til underviseren kan du læse mere om lovgivningen i forhold til billeder. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 36

37 3.7 Dilemmaer om grænser. de fire hjørner Fortsat fra forrige side Dilemma B: Magnus har været interesseret i Peter et stykke tid. Til en fest flirter Peter ret meget med Magnus, og da han spørger, om Magnus vil med ind på et værelse, hvor de kan være lidt alene, bliver Magnus glad og går straks med. De lægger sig på en sofa og begynder at kysse. Pludselig begynder Peter at skubbe Magnus væk, og han siger, at han skal hjem. Magnus bliver sur og synes, det er dårlig stil, at Peter bare skrider på den måde, når det nu var ham, der startede det hele. Hvad skal Magnus gøre? 1. Magnus skal sige, at det er dårlig stil, han bare skrider på den måde. 2. Magnus skal spørge Peter, hvorfor han pludselig ikke vil mere. 3. Magnus skal lade Peter gå. 4. Andre muligheder. Dilemma C: Hadil er hjemme hos sin veninde for at se en film. Venindens bror Karl kommer og ser filmen sammen med dem. Hadil synes Karl er ret lækker, og det virker som om, Karl også godt kan lide hende. I hvert fald sætter han sig lige ved siden af Hadil og smiler til hende. Da filmen begynder, rykker Hadil sig tæt ind til Karl og begynder at stryge sin hånd på Karls lår. Det virker som om, Karl prøver at flytte sig væk, og Hadil bliver usikker på, hvad hun skal gøre. Hvad skal Hadil gøre? 1. Hadil skal fortsætte med at stryge Karl på lårene. 2. Hadil skal spørge Karl, om han ikke kan lide at hun rører ham. 2. Hadil skal sige undskyld og stoppe med at stryge Karl på lårene. 3. Andre muligheder. Dilemma D: Karla har fået en ny kæreste, som hun er vildt forelsket i. En aften, hvor hun er hjemme hos kæresten, bliver de enige om, at kæresten skal fotografere Karla nøgen. Karla går med til, at kæresten sender billederne til hende, og han lover ikke at vise dem til andre. En dag finder Karla ud af, at én af kærestens venner har billederne. Han siger, at han vil lægge dem ud på nettet. Hvad skal Karla gøre? 1. Tale med sin kæreste. 2. Tale med sine forældre. 3. Sige til kærestens ven, at hun vil melde ham til politiet. 4. Andre muligheder. Dilemma E: Rie og Anne har igennem et stykke tid chattet med en fyr på nettet. De chatter aldrig med ham alene kun når de er sammen med hinanden. De synes, det er ret sjovt. Han skriver søde beskeder til dem og fortæller alt muligt om sig selv. En aften, hvor de sidder og chatter, spørger han dem, om han må se deres bryster, så han kan se, hvem af dem der har de pæneste bryster. Rie synes ikke, det er en god ide, men Anne får hende overtalt, så de løfter begge op i blusen, smider bh en og viser deres bryster. Næste dag fortryder Rie. Hun er bekymret for, om fyren har filmet dem eller taget et billede, som han vil lægge ud på nettet. Hvad skal Rie gøre? 1. Fortælle om sin bekymring til Anne. 2. Tale med sine forældre eller en anden voksen om det. 3. Vente og se, hvad fyren skriver, næste gang de chatter med ham. 4. Andre muligheder. tips til underviseren Flere dilemmaer handler om rettigheder og lovgivning samt personlige grænser. Det kan derfor anbefales at lade øvelsen indgå i et forløb sammen med dette materiales øvelse 3.3 om personlige grænser og øvelse 3.8, hvor der er fokus på fakta i forhold til rettigheder og lovgivning. Inddrag desuden klip fra klipsamlingen Fællesskabet på Uge Sex Temamateriale klasse 37

38 3.8 Hvor går grænsen? Cases Mål At eleverne kan analysere casens problemstillinger i relation til rettigheder og lovgivning. At eleverne kan vurdere fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder i forhold til casens problemstillinger. målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarkene til eleverne. Det anbefales, at underviseren sætter sig godt ind i de fakta om lov og ret i forhold til krop, sex og grænser, der er beskrevet på arbejdsarket. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 15 minutter per case. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med anonyme brevkassespørgsmål om grænser, som nogle unge har stillet til forskellige brevkasser på internettet. Spørgsmålene kommer fra følgende tre brevkasser for unge: Sexlinien for Unge ( hvor man kan stille spørgsmål og få rådgivning om følelser, kroppen, kærlighed, sex, prævention med mere. Sikkerchat ( hvor man kan stille spørgsmål og få rådgivning om kommunikation på nettet. Børnebrevkassen ( hvor man kan stille spørgsmål og få rådgivning i forhold til alle mulige emner og spørgsmål, der handler om at være barn og ung. Eleverne skal diskutere spørgsmålene og forsøge at identificere mulige straffehandlinger og krænkelser af de seksuelle rettigheder. Til denne del af arbejdet skal de bruge de oplysninger, som fremgår af arbejdsarket om lov og ret. Dette arbejdsark uddeles til eleverne og gennemgås i fællesskab, inden arbejdet med casene begynder. Arbejdsarket med lov og ret om krop, sex og grænser kan eventuelt gives som hjemmearbejde, så eleverne har læst og gennemgået teksten forud for arbejdet med øvelsen. Eleverne inddeles i grupper à 3-5 personer, og de får udleveret arbejdsarket med brevkassespørgsmålene. Grupperne skal være rådgivere og komme med mulige svar på de forskellige spørgsmål samt gode råd om, hvad personen, der stiller spørgsmålet, kan gøre i forhold til det problem, der bliver rejst. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar i forhold til, hvad personen, der har stillet det enkelte spørgsmål, skal gøre, men at det handler om at finde forskellige gode råd og konkrete handemuligheder i forhold til brevkassespørgsmålets problemstilling. I arbejdet med at finde gode råd skal grupperne bruge arbejdsarket om lov og ret til at identificere følgende: Er der nogen, der kan have gjort (eller er ved at gøre) noget strafbart i casen? Er der nogen, der har (eller er på vej til) enten at få krænket sine egne eller at krænke andres seksuelle rettigheder? Grupperne får minutter til at tale om casene. Herefter gennemgås hver enkelt case. Underviseren interviewer herefter grupperne med afsæt i spørgsmål som: Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår? tips til underviseren Brevkassespørgsmål 1-5 på det første arbejdsark handler om forskellige problemstillinger, der er knyttet til det sociale liv på nettet og mobiltelefonen, mens spørgsmål 6-10 handler om andre former for problemstillinger. Underviseren kan derfor vælge kun at lægge vægt på spørgsmålene på det ene arbejdsark afhængigt af, hvilken vinkel der lægges på arbejdet med grænser. I et undervisningsforløb på tværs af dansk, samfundsfag og seksualundervisning kan der arbejdes videre med Menneskerettighederne, Børnekonventionen og de seksuelle rettigheder med fokus på de demokratiske handlemuligheder, man har, hvis man oplever, at ens egne eller andres rettigheder ikke overholdes. Brug eventuelt rettighedsmodellen i det indledende afsnit som arbejdsark til eleverne til at forklare sammenhængen mellem de forskellige typer af rettigheder. Inddrag eventuelt også øvelse 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 38

39 3.8 hvor går grænsen? cases Fortsat fra forrige side Er der tale om en strafbar handling? Hvilken seksuel rettighed er i spil? Hvilken betydning har det for jeres svar? Når alle casene er gennemgået, tilrettelægges en fælles opsamling, der har et generelt fokus på de problemstillinger om grænser, der rejses i brevkassespørgsmålene samt unges handlemuligheder i forhold til at forhindre og håndtere grænseoverskridelser. Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: Tror I, at der er mange børn og unge, som føler sig usikre på, hvordan de skal håndtere situationer som dem i brevkassespørgsmålene? Hvordan kan man forebygge, at unge får overskredet deres grænser på og uden for nettet? Hvem kan man snakke med, hvis man har spørgsmål eller tanker om grænser eller konkrete eksempler på, at man selv eller andre har fået overskredet sine grænser? Kan man eksempelvis tale med venner, forældre, lærere, andre? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? Hvilken betydning har det for børn og unge, at man kender sine rettigheder og lovgivningen i forhold til krop, sex og grænser? Kender I Sexlinien for Unge, Børnebrevkassen og sikkerchat.dk? Hvordan kan man bruge de sider, hvis man er usikker på noget omkring grænser? tips til underviseren Denne øvelse tager fat i en række alvorlige problemstillinger, der er knyttet til unges brug af nettet og grænseoverskridelser i forhold til krop og sex. Det anbefales derfor at kombinere øvelsen med dialog og andre øvelser, der sætter fokus på dels de positive muligheder, nettet åbner, i forhold til at møde nye mennesker, og dels de potentialer, der kan være i at afprøve og udforske egne grænser i forhold til sex og seksualitet. Tal for eksempel med eleverne om fordele og ulemper ved kommunikation på nettet, og inddrag øvelse 3.4 og 3.9 i dette materiale samt klip fra Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene kommer fra rigtige unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om elevernes egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv. Underviseren kan selv finde andre cases på de forskellige rådgivningssider, eller man kan lade eleverne finde cases, som de arbejder med. På denne måde lærer de også rådgivningsmulighederne at kende og de kan se, hvilke svar rådgiverne på disse sites giver i forhold til forskellige spørgsmål og problemstillinger. Som opfølgning på øvelsen kan der inddrages klip fra klipsamlingerne Sex og Nettet på Uge Sex Temamateriale klasse 39

40 3.8 hvor går grænsen? cases arbejdsark hvor går grænsen? 1. Strip Hej! Jeg har virkelig brug for et råd her. Jeg er 13 år. Men jeg mødte en på nettet der kalder sig Nicole, hun var pæn på billeder og så videre. Så vi skypede lidt sammen, hvor det kun var mig der havde cam tændt, mens hun ikke havde. Hun sendte kun billeder. Pludselig ville hun vise sig på cam, hvis jeg viste hende min røv, det gjorde jeg så. Bagefter fortalte hun at hun havde optaget det hele og jeg skulle være helt nøgen hvis video'erne ikke skulle uploades. Hun fortalte også at hun er en han og er bøsse. Jeg er virkelig bange lige nu for, hvad der skal ske. Jeg valgte at slette ham fra Skype og prøve at lade som ingenting. Den første tanke jeg fik, var at jeg vil begå selvmord, hvis nogle af dem fra skolen fandt video'erne. Jeg er meget skræmt og har brug for at få af vide, hvad jeg skal gøre. Han sagde han kom fra Canada og at han har en hacker-ven der kan floode video'erne ud til en masse. Hjælp :( 2. skal jeg møde ham? Jeg er en pige der lige er blevet 14. Jeg har mødt en fyr over nettet, som jeg snart har skrevet med i et halvt år. Han er 13 og er rigtigt rigtig sød. Vi har set billeder af hinanden og snakket over Skype sammen med nogle andre jeg kender. Han bor i Jylland og jeg bor på Sjælland og vores største drøm er at møde hinanden in real life. Om en måned skal hans klasse til en byt tæt på, hvor jeg bor. Han har spurgt, om vi skulle møde hinanden i den forbindelse. Han har sine 2 venner med, og jeg tager min veninde med. Problemet er bare, om det er dumt at møde en man kan lide over nettet? Han har skrevet, at hvis vi skulle mødes, ville han gerne holde i hånd... og kysse mig. Hvad skal jeg gøre? 3. Billeder Mig og nogle af mine venner sad her tidligere i dag og snakkede om "nøgen" billeder på ens telefoner. Min ene ven havde fået nogle billeder af nogle piger, og de havde fået nogen af ham. Det vi kom til at snakke om var, om det var ulovligt at have de billeder på sin telefon, da det jo teknisk set er "børneporno", man har på sin telefon, men er det ikke det samme som hvis en voksen sender et nøgenbillede til en anden voksen? 4. Halvnøgenbilleder Hej jeg har det problem, at min veninde og jeg har taget nogle billeder, hvor vi står sammen uden noget på overkroppen, men holder for brysterne En dag tog en min venindes telefon og nu har ALLE det billede, og det gør mig meget ked af det! Hvordan skal jeg få det slettet? Jeg kan slet ikke sove, fordi det er så pinligt.. Hvad kan jeg gøre for det forsvinder og folk stopper med at drille...? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Please hjælp D: 5. Kan det ødelægge ens liv at lave chikane på Facebook? Hej, jeg har gjort noget lidt slemt over Facebook. Det var egentlig noget mig og nogle venner gjorde, overfor en englænder. Ser i, vi spiller spillet World of Warcraft, og den server jeg spiller på har en gruppe på Facebook, så jeg lavede en Facebook profil, gik på gruppen, og satte nogle billeder op, altså selvfølgelig kun for sjov, og jeg satte de her billeder op i hans "navn. Nu siger han, at han vil ringe til politiet - og som han sagde "press charges (anmelde/sigte). Jeg gjorde det ikke for at mobbe, det var bare for at drille ham. Og nu er jeg virkelig bange, fordi jeg læste om "internet harassment" love i England, og de siger at man kan komme i fængsel. Jeg har måske læst forkert, så det kan være, jeg er bange over ingenting eller hvad? Jeg tænkte mig ikke om, og jeg skammer mig over det, jeg gjorde, og nu er jeg virkelig bange for, at jeg måske har ødelagt mit liv. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 40

41 3.8 hvor går grænsen? cases Fortsat fra forrige side 6. Han rørte mig, selvom jeg sagde nej Jeg har haft en kæreste, der spurgte mig hele tiden, om han måtte røre mig på kønsdelene. Jeg sagde nej, men han plagede mig, så jeg ikke kunne ikke sige nej. Han lagde mærke til at jeg var kilden dernede så begyndte han hele tiden at røre mig dernede. Hvad gør jeg, hvis jeg oplever det igen? Hilsen den 13-årige. 7. Onani i offentligheden I går var jeg til svømmetræning i den lokale svømmehal. Da træningen er færdig, skyller jeg mig og er på vej i sauna. Da jeg åbner saunadøren ser jeg, at min holdkammerat sidder og onanerer. Jeg lader bare som ingenting, og da det ikke er en, som jeg snakker så meget med går jeg bare ud og klæder om. Men jeg synes bare, at jeg burde sige noget til ham - ved bare ikke om det er en god idé eller? 8. Er vi jævnaldrende? Kan man sige at vi er jævnaldrende når jeg er 17,5 og hun lige er fyldt 14 år. Vi har begge to meget lyst, men hendes far synes hun er for ung. 9. Mine forældre vil kigge i mine beskeder! Hej, jeg er 14 år gammel. Lige her på det sidste har jeg ikke haft det så godt med mig selv. Her forleden sagde mine forældre til mig, at de har tænkt sig og kigge på mine beskeder, og det synes jeg simpelthen er så respektløst overfor ens egne børn. Jeg har nu mistet meget af min tillid til dem. Jeg spurgte dem, hvad der var galt, og hvorfor de overhovedet skulle se mine beskeder. De sagde så til mig at de er bekymrede for mig, og at de gerne ville vide hvad jeg går rundt og laver. Jeg sagde så nej til det, fordi det er mine private ting, og det er ikke sådan noget det skal kigge på, så sagde min papfar, at de ikke har tænkt sig og give mig min mobil tilbage, før de ser på mine beskeder, og at de ikke kunne se, hvad der var galt ved at kigge på mine beskeder. Jeg har brug for hjælp, lige meget hvad så har jeg tænkt mig og holde fast ved mit NEJ. Jeg synes simpelthen, at det grænseoverskridende, at ens forældre kan finde på og gøre sådan nogle ting. Det ville betyde meget for mig, hvis det var, i kunne hjælpe mig. 10. Skal jeg melde dem til politiet? Jeg har et spørgsmål angående en krænkelse, som jeg ikke ved, om jeg skal politianmelde... Det skete i søndags. Jeg var til en fest, og der var et par drenge, der havde drukket mig under bordet. Jeg fik det meget dårligt, så jeg lagde min ind for at sove. Jeg kunne næsten ikke rejse mig op, så dårligt jeg havde det. Der kom fem drenge ind på værelset. Den ene af dem lagde sig ved siden af mig og lod "for sjov" som om, at han bollede mig bagfra, mens en anden dreng filmede det. Jeg var ude af stand til at forsvare mig, men jeg havde sagt, at de skulle lade mig være... jeg fik taget mine strømpebukser af også. Jeg føler det meget krænkende og er virkelig ked af det... Jeg ved ikke, om jeg kan politianmelde det, for jeg har ingen beviser - andet end mig selv. Så mit spørgsmål er... hvad synes I jeg skal gøre? Med venlig hilsen, den krænkede Uge Sex Temamateriale klasse 41

42 3.8 hvor går grænsen? cases arbejdsark hvor går grænsen? Lov og ret om krop, sex og grænser DE SEKSUELLE RETTIGHEDER 1. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. Rettigheder Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig til at overholde og sikre eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde, myndighederne arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder, alle mennesker over hele verden har. På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. 2. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. 3. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. 4. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. 5. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. 6. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. 7. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Hvis du vil vide mere om børn og unges rettigheder Du kan læse mere om de seksuelle rettigheder på: Spil et dilemmaspil om de seksuelle rettigheder og se film med unge, der taler om den betydning, de seksuelle rettigheder har for dem. Søg på seksuelle rettigheder. Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon, og se film om de seksuelle rettigheder under Film og Seksuelle rettigheder. 8. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. 9. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. 10. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Du kan læse mere om Børnekonventionen på: Uge Sex Temamateriale klasse 42

43 3.8 hvor går grænsen? cases arbejdsark hvor går grænsen? loven Straffeloven er den lovgivningen, der fastsætter, hvad man må og ikke må som borger, og dermed hvad man kan blive straffet for at gøre. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år, og det betyder, at alle over 15 år er omfattet af straffeloven. I straffeloven er der en række love, der er med til at sikre børns seksuelle rettigheder. Det drejer sig eksempelvis om lovgivning i forhold til den seksuelle lavalder, billeder og tekst på nettet, grooming og seksuelle overgreb. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER 1. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres Seksualitet. 2. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. 3. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. 4. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. Den seksuelle lavalder I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at det er forbudt og strafbart for en person over 15 år at have samleje med én under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv. Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp. Det er forbudt for en voksen, der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år, at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Kilder: sexlinien.dk, boerneinfo.dk og familieadvokaten.dk 5. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. 6. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. 7. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. 8. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. 9. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. 10. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex Temamateriale klasse 43

44 3.8 hvor går grænsen? cases arbejdsark hvor går grænsen? Om billeder og tekst på nettet Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man sender billeder via telefonen og internettet, er der en række regler og love, man skal være opmærksom på. Det er eksempelvis ulovligt: At tage billeder af andre i private situationer eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt eller delvist nøgne og lægge billederne på nettet eller sende dem til vennerne i en sms. At lægge private billeder af andre på nettet uden deres tilladelse. At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse. At skrive en grov løgn om andre på nettet. At skrive private og følsomme oplysninger om andre på nettet uden deres tilladelse. Kilde: sikkerchat.dk grooming Grooming er situationer, hvor en voksen via internettet skaber et tillidsforhold til et barn eller en ung person med henblik på at få en seksuel kontakt. Det er eksempelvis grooming: Hvis man lokkes til at strippe eller onanere foran et webkamera. Hvis man lokkes til at mødes fysisk med den voksne for at gøre noget seksuelt. Hvis den voksne forsøger at give én en følelse af skyld eller ansvar for det der er sket, og man på den måde bliver lokket til at gøre det samme igen. Seksuelle krænkelser og overgreb på børn Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som begås af voksne er strafbare. Et seksuelt overgreb kan være mange ting. Det er eksempelvis et overgreb: Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje. Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt. Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne seksuel lyst og tilfredsstillelse. Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel måde. Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel tilfredsstillelse med hænderne. Seksuel chikane Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs, kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder sig om. Seksuel chikane er også ulovlig. Når børn krænker børn Børn og unge kan også krænke eller begå overgreb på andre børn og unge. Det kan eksempelvis være situationer, hvor børn eller unge tvinger andre børn eller unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være tale om voldtægt det vil sige, at barnet eller den unge tvinger et andet barn eller en ung til samleje. Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge parter kan få den hjælp, de har brug for. Kilde: sikkerchat.dk, boernetelefonen.dk Grooming er strafbart også selvom barnet ikke har mødt den voksne fysisk. Kilde: traeneren.dk, sikkerchat.dk Uge Sex Temamateriale klasse 44

45 3.8 hvor går grænsen? cases arbejdsark hvor går grænsen? Billeder af seksuelle overgreb på børn Det er ulovligt og strafbart at opsøge og at se på billeder af seksuelle overgreb på børn (ofte omtalt som børneporno) og at have det på sin computer. Det er også strafbart at videresende eller på anden vis udbrede billeder af seksuelle overgreb på børn. Overgrebsbilleder er for eksempel: Fotos af personer under 18 år, der præsenteres i seksuelle stillinger enten alene eller sammen med andre. Filmoptagelser af personer under 18 år, der har et seksuelt indhold eller som fokuserer på barnets kønsdele. Computerfremstillede billeder, der er så livagtige, at de ligner rigtige børn. Private billeder kan havne det forkerte sted! Mobiltelefoner og internettet har betydet, at det er nemt og hurtigt at sende og udveksle billeder. Nogle unge kan synes, det er spændende at sende eller udveksle nøgenbilleder, for eksempel for at bekræfte deres venskab. På samme måde er der flere eksempler på, at unge lægger billeder af sig selv på sociale medier som Arto og Facebook, hvor de præsenterer sig selv på en fræk og sexet måde. Men disse private billeder eller videoer kan ende på en hjemmeside sammen med forskellige former for pornografisk materiale. Det kan opleves som en voldsom krænkelse eller overgreb, hvis ens billeder pludselig befinder sig på en pornoside. Kilde: sikkerchat.dk Hvis du vil vide mere om lovgivningen Du kan læse mere om lovgivningen i forhold til krænkelser, overgreb og kommunikation på nettet på og Uge Sex Temamateriale klasse 45

46 3.8 hvor går grænsen? cases arbejdsark hvor går grænsen? det kan du gøre Det er aldrig barnets eller den unges skyld, hvis en voksen tvinger eller lokker barnet eller den unge til noget seksuelt. Men det kan være den værste hemmelighed i verden at være alene om. Det er derfor vigtigt at tale med nogen om det. Hvis du har spørgsmål eller oplevelser med seksuelle krænkelser, er det derfor vigtigt, at du kontakter en voksen, du har tillid til. Det kan eksempelvis være dine forældre, din lærer, skolens sundhedsplejersker eller skolens leder. Du kan også skrive eller ringe til Børnetelefonen eller Sexlinien for Unge. Læs mere om børnetelefonen på og Sexlinien for Unge på Hvis du vil læse mere om, hvad man kan gøre for at færdes trygt og sikkert på nettet, kan du finde informationer på Her er der også en brevkasse, du kan skrive til med spørgsmål. Kontakt politiet Hvis du har mistanke eller viden om, at en person opsøger, sælger, ser på eller selv har billeder liggende af seksuelle overgreb på børn og unge, skal du melde det til politiet. Anmeld ulovlige sider Hvis du støder på hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn, opfordres du til hurtigst muligt at anmelde siden til Red Barnets hotline via Uge Sex Temamateriale klasse 46

47 3.9 GRÆNSER OG SEX FILM MÅL At eleverne kan perspektivere filmenes udsagn og budskaber om grænser og sex. At eleverne kan vurdere fordele og ulemper ved at udfordre grænser i en seksuel relation. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse klippene på forud for undervisningen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer UNI-Login. Computere med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med grænser i forhold til sex med afsæt i to forskellige filmklip. Det første klip, eleverne skal se, er klippet Tværs: Sex og Grænser, der findes på under klipsamlingen Sex. Klippet varer 3.19 minutter. I klippet giver en rådgiver fra Sexlinien for unge råd om sex og grænser. Eleverne får udleveret arbejdsarket til øvelsen. På arbejdsarket er der plads til at notere de pointer, eleverne finder vigtigst i forhold til en række af filmens udsagn om sex og grænser. Klippet afspilles for eleverne to gange, og eleverne noterer pointer på arbejdsarket, mens de ser klippet. Efter eleverne har set klippet, inddeles de i mindre grupper, hvor de taler om de budskaber, de hver især har noteret. Hver elev præsenterer sine egne overvejelser over, hvad der er filmens vigtigste budskaber og hvorfor, og de andre lytter og stiller spørgsmål. Eleverne skal vide, at det ikke handler om at nå til enighed, men om at lytte til hinandens overvejelser og begrundelser. Der afsættes en fast tidsramme til gruppens dialog om filmens budskaber. Herefter samles klassen igen, og underviseren afspiller klippet Unge om seksuelle grænser, der ligeledes findes på www. dr.dk/grænser under klipsamlingen Sex. Klippet varer 2.46 minutter. I klippet fortæller forskellige unge om deres egne oplevelser og erfaringer med grænser for sex. I denne del af øvelsen skal eleverne finde eksempler på, hvordan de budskaber om grænser og sex, de har noteret i den første del af øvelsen, bliver konkretiseret i unges egne fortællinger om oplevelser og erfaringer. Klippet afspilles ligeledes to gange. Efter eleverne har set klippet og noteret eksempler på arbejdsarket, mødes eleverne i de samme grupper som før. Eleverne i gruppen præsenterer på skift, hvilke sammenhænge de har fundet mellem budskaber fra film 1 og unges eksempler på erfaringer og oplevelser i film 2. Gruppearbejdet afsluttes med en dialog om disse to spørgsmål: Hvilket budskab om sex og grænser fra de to film, synes I, er det vigtigste? og Hvilke fordele og ulemper kan der være forbundet med, at unge udfordrer og afprøver egne grænser i forhold til sex? Underviseren samler fælles op på gruppernes arbejde ved at spørge ind til deres overvejelser i forbindelse med arbejdet med filmklippene. Underviseren kan bede eleverne hjælpe med at opsummere gruppernes og elevernes overvejelser over følgende spørgsmål: Hvordan ved man, hvor ens grænse er i forhold til sex? Hvordan kan man finde ud af, hvor en eventuel partners grænse er? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at udfordre grænser i en seksuel relation? Hvordan tænker I, man kan mærke, at man ikke har lyst udfordre grænser i TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse går tæt på spørgsmålet om grænser og sex. For at skabe gode rammer for, at dialogen bliver tryg og inkluderende for alle, anbefales det at indlede øvelsen med at udarbejde klare aftaler for, hvordan dialogen skal foregå. Der bør som minimum være en aftale om, at man ikke taler om sig selv og sine egne erfaringer, men kun taler om de erfaringer, der optræder i filmklippet og om unge generelt. Find inspiration til flere aftaler, og hvordan arbejdet med at indgå aftaler kan tilrettelæggelses i øvelse 1.1. Fælles aftaler for det trygge rum, Uge Sex-grundmaterialet til 7.-9.klasse. Fortsættes på næste side... forhold til sex? Hvordan tænker I, man kan mærke, at man har lyst til at udfordre grænser i forhold til sex? Hvad tænker I, man kan gøre for at skabe gode aftaler med den partner, man eventuelt skal udfordre grænser sammen med? Hvad, synes I, er de vigtigste budskaber til unge omkring grænser og sex? Uge Sex Temamateriale klasse 47

48 3.9 grænser og sex. film Fortsat fra forrige side tips til underviseren Sex & Samfund anbefaler, at man som underviser inddrager både positive og negative aspekter grænser i forhold til sex. Tal eksempelvis med eleverne om, at mange nye erfaringer starter med en grænseoverskridelse, og at det at overskride grænser er en nødvendighed for at få nye erfaringer og opdage nye sider af sig selv. Det gælder eksempelvis også i forhold til det første kys og den første gang, man har sex, som kan være potentielle grænseoverskridelser for mange. Det, som er vigtigt i den forbindelse, er også at tale med eleverne om under hvilke rammer, man kan være tryg ved at afprøve og udfordre sine grænser. Øvelsen kan tilrettelægges i et undervisningsforløb på tværs af seksualundervisningen og dansk om grænser og sex, hvor også øvelse 3.1 (På rejse i Grænselandet) og øvelse 3.4 (Det første kys) kan indgå. Der kan ligeledes inddrages skønlitterære tekster eksempelvis fra novellesamlingen Sex og det historier fra hjertet og ned af Marianne Iben Hansen, Gyldendal Læs mere om novellesamlingen, og find inspiration til andre tekster, der kan indgå i danskundervisningen i materialet Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen, som Sex & Samfund har udgivet i forbindelse med Uge Sex Find flere undervisningsfilm om grænser og sex i kategorien Grænser under Film på sexfordig.dk. Uge Sex Temamateriale klasse 48

49 3.10 Dine rettigheder film Mål At eleverne kan give eksempler på, hvad retten til kroppen og retten til privatliv betyder for børn og unge. At eleverne kan diskutere unges seksuelle rettigheder. målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsarkene til øvelsen kopieres Underviseren bør gennemse filmene forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmene. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at klassen i grupper skal arbejde med to film om seksuelle rettigheder. Eleverne inddeles herefter i grupper à 3-4 personer. Hver gruppe får udleveret arbejdsark til øvelsen samt to mindre stykker papir. Grupperne skal nu se filmene om retten til kroppen og retten til privatliv og arbejde med de tilhørende spørgsmål, som fremgår af arbejdsarket. De små stykker papir, som grupperne har fået udleveret, bruges til, at grupperne skriver de vigtigste budskaber om retten til kroppen og retten til privatliv fra filmene. Underviseren skal derfor sørge for, at der er en stor, tom opslagstavle i klassen til budskaberne. Tavlen kan eventuelt inddeles i to dele til henholdsvis budskaber om retten til kroppen og retten til privatliv. Har man ikke en opslagstavle, kan man i stedet bruge Post-it-sedler, der sættes på væggen. Som afslutning på arbejdet med filmene og filmenes budskaber samles eleverne til en fælles opsamling. Hver gruppe præsenterer, hvilke pointer fra filmene de har valgt som de vigtigste budskaber omkring retten til kroppen og retten til privatliv. Herefter faciliterer underviseren en fælles dialog om filmene og rettighederne. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller de unge i filmen om retten til kroppen? Hvad fortæller de unge i filmen om retten til privatliv? I hvilke situationer tænker I, at det som ung er vigtigt at kende sine rettigheder? Hvilke dilemmaer omkring retten til privatliv og retten til kroppen kommer til udtryk i filmen? Hvilke af de andre seksuelle rettigheder synes I, at det er særligt vigtigt at kende til som ung i Danmark? Hvorfor? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at ens egen eller andres seksuelle rettigheder krænkes eksempelvis i skolen, familien eller i samfundet generelt? Hvad kan vi gøre i vores klasse og på vores skole for at sikre, at ingen får krænket deres ret til privatliv og retten til kroppen? tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Computer med internetforbindelse til hver gruppe. Filmene Retten til kroppen og Retten til privatliv i kategorien Rettigheder på Mindre stykker papir, tegnestifter og stor opslagstavle. Eventuelt Projektor/smartboard. Arbejdsark til øvelsen. tips til underviseren Tanken er, at opslagstavlen kan bruges til at synliggøre vigtigheden af at kende til og anerkende egen og andres ret til kroppen og ret til privatliv. Pointerne omkring rettighederne kan på den måde indgå i efterfølgende samtaler, der handler om disse rettigheder. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor rettighederne udfordres i klassens sociale liv eller i forbindelse med aktuelle historier i medierne. Hvis der ikke er computere til rådighed til alle grupper, kan klassen eventuelt se filmene i plenum. Hvis denne form vælges, anbefales det at dele arbejdsarket ud til eleverne og gennemgå spørgsmålene, inden filmene vises. Det giver eleverne mulighed for at notere pointer til de enkelte spørgsmål, mens de ser filmene. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 49

50 3.10 dine rettigheder. film...fortsat fra forrige side tips til underviseren Filmen er produceret som en del af undervisningsmaterialet der sætter fokus på unges rettigheder i forhold til deres seksualliv og seksualitet. I et undervisningsforløb om de seksuelle rettigheder kan de øvrige elementer på siden med fordel inddrages. Til at fortsætte dialogen om retten til privatliv kan klippene Unge værner om privatlivet på Facebook og Forældre holder øje på Facebook fra inddrages. For at styrke elevernes kendskab til de seksuelle rettigheder og deres viden om, hvordan rettighederne kan bruges i deres hverdag, kan øvelsen kombineres med øvelse 3.5 og 3.8 i dette materiale. Inddrag i arbejdet med de seksuelle rettigheder. Eleverne kan eksempelvis gennemføre quizzen om de seksuelle rettigheder, finde informationer om rettigheder i Sexikon og se flere film om de seksuelle rettigheder i kategorien Rettigheder under Film. Uge Sex Temamateriale klasse 50

51 3.10 dine rettigheder. film gruppearbejde arbejdsark dine rettigheder Opgave 1 Spørgsmål til filmene Tal sammen om følgende spørgsmål: Hvad fortæller de unge i filmene om retten til kroppen og retten til privatliv? Hvilke af filmens konkrete eksempler på, hvad retten til et privatliv betyder for børn og unge, synes I, er særlig vigtige? Hvilke af filmens konkrete eksempler på, hvad retten til kroppen betyder for børn og unge, synes I, er særlig vigtige? Hvilke eksempler giver de unge på, at man som ung kan få krænket sine rettigheder? Hvilke handlemuligheder tænker I, at man har som ung, hvis man oplever den form for krænkelse af sine rettigheder, som de unge i filmen beskriver? Kender du de seksuelle rettigheder? 1. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. 2. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. 3. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. 4. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. 5. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. 6. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. opgave 2 Budskaber fra filmene Bliv enige om, hvilket budskaber om retten til kroppen og hvilket budskab om retten til privatliv, I synes, er de allervigtigste. Skriv de to budskaber på hver deres stykke papir, og hæng dem op i klassen. Forbered en begrundelse for, hvorfor I synes, at netop disse to budskaber er de vigtigste. 7. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. 8. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. 9. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. 10. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex Temamateriale klasse 51

52 3.11 Avisforside om sex og grænser evaluering Mål At eleverne kan formidle viden og budskaber om sex og grænser med brug af avisen som genre. At eleverne kan evaluere egen læring i forbindelse med et undervisningsforløb om grænser og sex. målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Computere med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Beskrivelse Underviseren introducerer øvelsen ved at fortælle klassen, at de skal evaluere, hvad de har lært i forbindelse med undervisningsforløbet om grænser og sex. Evalueringen skal foregå på den måde, at eleverne i grupper skal producere en avisforside, der præsenterer den eller de vigtigste pointer, den nye viden eller de væsentligste budskaber, som klassen har arbejdet med i forbindelse med forløbet. Avisforsiden skal efterfølgende præsenteres for resten af klassen og bruges til en fælles samtale om, hvad eleverne har lært ud fra de mål, man blev enige om ved opstarten af forløbet. Eleverne inddeles i grupper, som i fællesskab skal lave hver deres avisforside. Hver gruppe skal have adgang til en computer med internetforbindelse. Avisforsiden skal laves i en skabelon, som eleverne finder på hjemmesiden (under Om Uge Sex nederst på siden) eller via dette direkte link: avisforside.sexfordig.dk. I skabelonen er der fire felter, hvor der mulighed for at indsætte overskrifter, underrubrikker og tekst samt fotos. Eleverne skal formidle fire forskellige historier ( nyheder ) med brug af avisgenrens virkemidler (fængende overskrift, kort og præcis tekst, gode billeder med videre). Se et eksempel på skabelonen her i materialet. Eleverne kan eventuelt bruge følgende spørgsmål i forbindelse med gruppearbejdet, når de skal finde ud af, hvad de vil bringe på forsiden: Hvad har været overraskende? Hvilke gode, spændende eller vigtige perspektiver på temaet om grænser og sex har vi hørt om? Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste før? Hvad ved vi nu, som vi gerne vil have, at andre også skal vide? Hvordan kan vi bruge avisen til at skabe debat om sex, grænser og rettigheder? Underviseren kan med fordel give eleverne en afgrænset tidsramme til at løse opgaven i. Her foreslås det, at de bruger cirka 20 minutter, men ønsker man at sætte mere fokus på de danskfaglige aspekter, så skal der bruges mere tid. Når grupperne er færdige, gemmer de deres forside på computeren og laver eventuelt et print af den. Fortsættes på næste side... tips til underviseren I denne øvelse findes en beskrivelse af, hvordan produktionen af en avisforside kan bruges som en del af evalueringen af et undervisningsforløb, der handler om grænser. Avisforsiden kan også bruges undervejs i forløbet som et selvstændigt element, hvis man som underviser ønsker dette. Den kan også bruges til alle andre af seksualundervisningens emner. I arbejdet med avisforsiden er det oplagt at lægge vægt på danskfaglige elementer, for eksempel om aviser, blikfang og formidling, og øvelsen kan også udvides ved at eleverne skriver de artikler, som de på avisens forside har angivet findes i avisen. I et opfølgende arbejde kan eleverne undersøge, hvilke overskifter og artikler, aviserne typisk bringer om unge, sex og grænser. Uge Sex Temamateriale klasse 52

53 3.11 avisforside om sex og grænser. evaluering...fortsat fra forrige side Herefter præsenterer hver gruppe sin forside for de andre, enten ved hjælp af printet eller ved at hente skabelonen frem på projektor eller smartboard. De skal fortælle, hvorfor de har valgt at tage fat i netop de historier, budskaber eller pointer, som de har. Når alle grupper har præsenteret deres arbejde, tager underviseren fat i de mål, der blev sat op for forløbet i øvelse 3.1. Elever og lærer kan herefter i fællesskab tale om: Har vi opnået det, vi ville? Hvordan har vi arbejdet med at opnå det? Hvad har vi ikke opnået? Hvorfor? Har vi lært noget andet, end det vi forventede? Hvad? Hvordan synes vi, det har været at arbejde med temaet? Hvis vi skulle have gjort noget anderledes, hvad skulle det så være? Hvis vi skulle arbejde med det en anden gang, hvad skulle det så handle om? Arbejdet med øvelsen sluttes af med, at de forskellige avisforsider hænges op i klassen og eventuelt sendes hjem til forældrene (via ForældreIntra eller lignende) sammen med en information om det netop overståede undervisningsforløb. Uge Sex Temamateriale klasse 53