PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management Studiestart september

2 1 Jobprofiler De typiske professionsområder omfatter: Industriel produktion: Planlægning, design og projektering af produktions og fabriksindretning. Ledelse og udvikling af virksomhedens produktionstekniske funktion Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Optimering af forsyningskæden Implementering af Lean, TPM og andre produktionskoncepter Projektledelse ved tekniske, administrative og effektiviseringsmæssige tiltag. Service branchen: Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Andre arbejdsområder: IT- området mht- udvikling af virksomhedssystemer, med særlige kompetencer inden for integration af virksomhedens funktioner Konsulent- og salgsvirksomhed. Administration og undervisning. Typiske titler: Udviklingsmedarbejder, Projektleder, Produktionsteknisk chef, Planlægger, Planlægningschef, Logistikmedarbejder, Logistikchef Driftleder, Produktionschef, Fabrikschef Kvalitetsmedarbejder, Kvalitetschef 2 Uddannelsens kompetenceprofil Produktionsingeniøren har særlige kompetencer inden for: Produktionsteknik Viden om produktionen og de teknologier der ligger bag, og samspillet mellem produkter, produktion og processer. Kan arbejde i den integrerede produktudviklingsproces, herunder anvende faseopdeling og udviklingsværktøjer. Forstå kravene til organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske forhold for at få succes. Kunne optimere/udvikle såvel konstruktion og materialevalg, som produktionsprocesser med henblik på at sikre virksomhedens produktivitet. IT-systemer 2

3 Har et indgående kendskab til brugen af 3D og 2D CAD. Behersker brugen af IT i forbindelse med informationssøgning samt skriftlig og grafisk præsentation. Kan anvende IT-baserede beregnings- og simuleringsprogrammer. Kender og kan anvende relationsdatabaser, og dertil knyttet systembeskrivelse og programmering. Logistik Behersker områderne planlægning, styring og gennemførelse af industriel produktion. Kan dimensionere og konstruere et styringssystem, herunder analysere de ydre betingelser Udføre strategi og målformulering Beskrive produktionsopgaven og strukturere produktionssystemet. Udforme idealfabrikken, og planlægge og gennemføre implementering. Kan beskrive kravene til,dimensionere, udvælge og implementere et ERP- system. Har viden om ERP systemet Axapta på både system og brugerniveau. Viden om andre anvendte ERP systemer. Økonomi og ledelse Har teoretiske og praktiske baggrund for at udvikle økonomisystemer. Kan beskrive og opbygge ledelsessystemer til styring af virksomhedens funktioner og afdelinger. IT-systemer Behersker brugen af IT i forbindelse med informationssøgning samt skriftlig og grafisk præsentation. Kan anvende IT-baserede beregnings- og simuleringsprogrammer. Kender og kan anvende relationsdatabaser, og dertil knyttet systembeskrivelse og programmering. Kender og kan anvende et virksomhedssystem, MBS AXAPTA Projektledelse Kan administrere og styre tværfaglige projekter. Kan styre den økonomiske side af projekter Kan beregne projekters rentabilitet Kan lede projekter, der involverer grupper med medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Har viden om den menneskelige natur og psyke, og kan anvende den til at forstå og motivere en gruppes handlemønstre. 3 Fagsøjler Produktionsingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression inden for alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem kurser, praktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: Produktionsteknik Logistik Økonomi 3

4 Organisation og Ledelse IT-kompetencer Personlige og læringsmæssige kompetencer Produktionsteknik Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af materialer og processer, opnår forståelse for konstruktion, produktionsteknik og produktudvikling for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens produkter og produktionsprocesser med et stort teknisk indhold. Fagsøjlen Produktionsteknik indeholder følgende emner: Materialer og processer Metaller Kompositter og plastmaterialer Sammenføjningsmetoder Spåntagende og ikke spåntagende processer og deres udstyr CNC-styring Overfladebehandling Konstruktionsforståelse Matematik og statistik Statik og styrkelære Konstruktionselementer Systematiske konstruktionsmetoder 3D og 2DCAD Produktionsteknik Værdikæden Produktionsgrundlag Tidsfastsættelse Metodeplanlægning Fremstillingsteknikker Arbejdspladsindretning Montageteknik Fabriksindretning Teknisk udstyr Internt miljø Eksternt miljø Produktudvikling Faseopdeling Produktudviklingkæden Idegenerering Konceptudvikling Produktionsmodning Markedsanalysekendskab 4

5 Logistik Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af logistik og planlægning for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Logistik indeholder følgende emner: Planlægningssystemer Kapacitetsberegning Behovsberegning Indkøbsstyring Materialestyring Kapacitetsstyring Håndtering/lagring MRPII-systemer ERP-systemer o Microsoft Dynamics AX o SAP o Implementering af virksomhedssystemer (ERP) Styringskoncepter: JIT just in time LEAN Trimmet produktion TPM Total Productive Maintaniance OPT Optimeret produktionsteknologi Dataintegreret produktion SCM Supply Chain Management UPS Udvikling af produktionssystemer VIPS Virksomhedstilpasset produktionsstyring Styringsmetoder/værktøjer: Kanban SMED Kaizen SLP Systematisk Layout Planlægning Flaskehalsstyring Økonomi Formålet med fagsøjlen er, at den studerende får et dybere kendskab til regnskabsforståelse og omkostningsøkonomi, for at kunne vedvirke ved beslutningsprocessen i virksomheden der er baseret på informationer om de økonomiske forhold. Fagsøjlen Økonomi indeholder følgende emner: Årsregnskab Værdiansættelse Finansieringsanalyse Internt regnskab Produktionsomkostninger Break even 5

6 Make or buy Omkostningsfordeling, herunder ABC Budgettering Følsomhedsanalyser Kalkulation af kostpris Prisbeslutninger Interne afreningspriser Omkostningskontrol Variansanalyse Finansiering Driftsøkonomi, beslutningstagen og relevant information Investeringsøkonomi, kapacitetsanalyser, NPV, Pay-back Økonomistyring, nøgletal, Bench Marking Lean Accounting, Økonomistyring I LEAN producerende virksomheder Organisation og Ledelse Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at forstå kompleksiteten i virksomhedens opbygning og ledelse. Gennem anvendelse af effektive og hensigtsmæssige organisatoriske systemer kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. Fagsøjlen Organisation og Ledelse indeholder følgende emner: Arbejdsmarkedsforhold Administrative systemer Organisationsopbygning Organisationskultur Ledelsesmodeller Organisationsudvikling Innovation Forandringsledelse Personaleledelse Det arbejdsretlige system DI s overenskomst Ferieloven Funktionærloven Lønsystemer Driftsledelse TQM Total Kvalitetsledelse Miljøstyring Virksomhedsudvikling Strategi Marketing Informationsteknologi Økonomistyring IT-kompetencer 6

7 Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet får en viden om og erfaring i at anvende forskellige IT værktøjer. Med den kompleksitet der er i en virksomhed med hensyn til informationsbehandling er det nødvendigt at beherske og kende betydningen af effektive og hensigtsmæssige informationssystemer for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. Fagsøjlen IT-kompetencer indeholder følgende emner: ERP systemer Axapta SAP Databaseteknik 3DCAD 2DCAD VISIO Regneark Exell Project Planner Dokumenthåndtering Tekst og rapport-behandling Informationsdatabaser til, materialer, processer, intern og extern miljø Personlige og læringsmæssige kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet udvikler en række kompetencer, som personlig udvikling og samarbejdsprocessen med andre personer med forskellig uddannelsesmæssig, kulturel og social baggrund. Læringskompetencer bliver stadig vigtigere i en verden hvor den teknologiske udvikling går stadig hurtigere og samtidig bliver mere kompleks. Disse kompetencer er vigtige i den globale verden med virksomheder med produktion og handel overalt på kloden, hvor det at være bevidst om at fastholde og udvikle personlige og læringsmæssige kompetencer kan medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Personlige og Læringsmæssige kompetencer indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 7

8 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Specialisering Fordybelse og faglig integration 4. Virksomhedsanalyse Analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed 3. Produktionsvirksomheden Fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg 2. Produktionsforberedelse Fra produktionskoncept til arbejdsplads 1. Produktudvikling Fra et åbent koncept til et fysisk produkt 8

9 5 Modulernes placering Semester STRUKTUR 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Valgfag EHR1 Erhvervsret Teori/Projekt IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 Regnskab, Strategi og Forandringsledelse IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 Organisation, Omkostningsøkonomi Pro5 Specialisering, Expert in teams PTE4 Analyse Projekt4, SCM3, Videnskabsteori, LEAN PTE3 Produktionsvirksomheden Projekt3, Processer, SCM2, Eksternt miljø, Databaser. 2. Teori/Projekt 1. Teori/Projekt ECTS POINT IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 Materialelære, Statistik og Erhvervsøkonomi IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 Matematik, statik og styrkelære PTE2 Produktionsforberedelse Projekt2, Processer, internt miljø, metoder og arbejdsstudier, CAD2, SCM1, Projektstyring PTE1 Produktudvikling Projekte1, Materialer og Processer, CAD1, Produktudvikling og virksomhedsforståelse, DAT1 30 Valgfag kan vælges inden for specialet af studiet eller blandt universitetets udbud: I forbindelse med fortsættelse på en overbygningsuddannelse skal den studerende være opmærksom på at det kan kræve en særlig valgpakke. Eksempler på valgfag: Organisation og ledelse, Marketing, Personaleledelse, Virksomhedsudvikling, ERP systemer, Operationsanalyse, Kvalitetsledelse, Automatisering, Overfladebehandling, Innovation, Overbygningsuddannelser: Der er muligheder for overbygning til kandidat, til Cand.merc (kun SDU), civilingeniør SDU, DTU, AUC. Det kan kræves, at bestemte fag er læst. 9

10 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester Semestertema Temaet for 1. semester er Produktudvikling. Værdiargumentation Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed og i produktionsingeniørernes arbejds- og ansvarsområde. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i produktudvikling. De studerende skal udvikle et nyt produkt ved at benytte den faseopdelte produktudviklingsproces. I tilknytning til dette produktudviklingsprojekt undervises der i matematik, statik og styrkelære, materialelære og teknologi, produktudvikling og virksomhedsforståelse samt Computer Aided Design. Fagligheder der i sammenhæng er nødvendige værktøjer i arbejdet med at skabe gode, brugervenlige, miljørigtige og dermed bæredygtige produkter. Kompetencemål Den studerende har overblik over elementerne i produktudviklingsprocessen kan vælge, vurdere og beskrive tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet der udvikles kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi har forståelse for grundlæggende matematik kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk. Sammenhæng Semestret indeholder to moduler P-IFG1 (Ingeniørfagligt grundlag 1) og PTE1 (Produktudvikling). Modulet P-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen studieegnethedsprøven. 10

11 7 Modulbeskrivelser for 1. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

12 8 Semesterbeskrivelse for 2. semester Semestertema 2. semesters tema: Produktionsforberedelse - fra produktkoncept til industriel arbejdsplads Værdiargumentation En produktionsingeniør skal kunne planlægge, udarbejde og styre produktionsforberedelsen af et industrielt produkt. Forløbet omfatter derfor materialer, processer, produktionsudstyr og fører frem til indretning af en industriel arbejdsplads. Processen inkluderer både de produktionstekniske, såvel som de styringsmæssige oplysninger. Produktionsforberedelse er det element i produktudviklingsmodellen, der sikrer, at fremstillingen af produktet sker så produktkravene opfyldes samtidig med at det sker til omkostninger der sikrer en konkurrencedygtig pris på markedet. I tilknytning til produktionsforberedelsesprojektet undervises i statistik, materialer, teknologiske processer, metode og arbejdsstudier, internt miljø, og tegnings- og tolerancelære. Fagligheder der er nødvendige værktøjer for at skabe miljørigtige og effektive arbejdspladser. Kompetencemål Den studerende - behersker analyseteknikker og værktøjer til planlægning og styring af produktionsforberedelsesprocessen - opnår et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer, og et afgrænset antal teknologiske processer, med fokus på pladebearbejdning, og metoder til valg af udstyr. - konstruerer og tilpasser en produktvariant ved hjælp af systematiske konstruktionsmetoder. - opnår en grundlæggende viden og forståelse for metode og tidsstudier og tidsgrundlagets betydning for teknologiplanlægning, logistik, og økonomi. - Kan indrette en industriel arbejdsplads, inkl. produktionsgrundlag, og med hensynstagen til arbejdsmiljø - kunne anvende 3D-cad programmet Inventor til 2D-tegninger, fortolke geometriske tolerancer, opmåle og udarbejde stykliste med arbejds- og samlingstegninger af maskinelementer samt gennemføre toleranceberegninger for dimensionsmål. - opnå grundlæggende viden om og forståelse for statistik, og anvende det ved brug af regneark - forstå betydningen af hvordan og hvorfor virksomheden organiseres, og produkter markedsføres. - opnå forståelse for sociologiske og psykologiske forhold i forbindelse med gruppearbejdet, der inkluderer såvel de produktionstekniske som styringsmæssige forhold. Sammenhæng Semestret indeholder to moduler P-IFG2 (Ingeniørfagligt grundfag 2 for produktionsingeniører) og PTE2 (Produktionsforberedelse) Modulet P-IFG2 omhandler faglighederne statistik og organisation. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af problemstillingerne ved beskrivelse af arbejdspladsen i en industrien virksomhed. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE2 skal give forståelse for vigtigheden af grundig planlægning af produktionsforberedelsen og udarbejdelsen af de nødvendige instrukser og styringspapirer. Der er samlet en række fagligheder der direkte anvendes i dette projekt, men også efterfølgende. produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de 12

13 studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 2. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet Begge moduler er obligatoriske. 9 Modulbeskrivelser for 2. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud forår

14 10 Semesterbeskrivelse for 3. semester Semestertema 3. semesters tema: Produktionsvirksomheden fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg Værdiargumentation Produktionsingeniøren skal kunne anvende produktionstekniske metoder, der bruges ved udvikling af virksomhedens produktionssystem. Produktionsingeniøren skal kunne planlægge, udarbejde og styre processen for valg af styringskoncept og dimensionering af et produktionsanlæg. Beslutninger om etablering af et produktionsanlæg skal baseres på produktionskoncept, styringskoncept og en økonomisk argumentation. Produktionsforberedelse på 3. semester indeholder nye teknologier samt planlæggelse af produktionsanlægget, til fremstilling af det industrielle produkt der er blevet produktionsforberedt. Planlægningen omfatter både det fysiske anlæg og styringskonceptet. Projektet planlægges og styres af de studerende i projektgrupper. Projektet anvender særlig viden om teknologiske processer, produktionsteknisk dokumentation, eksternt miljø, SCM, metoder og arbejdsstudier, økonomi, herunder kalkulation, investeringsberegninger og budgettering. Der arbejdes med ERP virksomhedssystemer og databaser. Kompetencemål Den studerende Kan anvende metoder og værktøjer til planlægning, indretning og dokumentation af et produktionsanlæg. Kan anvende metoder og værktøjer til valg og dokumentation af produktionsteknologier og udstyr. Opnår kendskab til et afgrænset antal teknologiske processer med fokus på spåntagende bearbejdning. Kan planlægge og gennemføre en undersøgelse af en spåntagende teknologisk proces egenskaber eller egnethed Kan vælge et styringskoncept og udfærdige den fulde styringsmæssige dokumentation Kan anvende viden om eksternt miljø i planlægningen af et produktionsanlæg Har grundlæggende forståelse for det interne regnskab. Kan udarbejde omkostningskalkulation, resultatbudget. Kan vælge blandt alternativer ud fra en investeringsberegning. Kender logistikkens grundlæggende metoder og værktøjer Kunne anvende systembeskrivelse på logistisk / administrativ proces Kan forstå og anvende en database på en produktionsmæssig problemstilling. Kender den grundlæggende statistik og kan anvende det ved brug af regneark Kan fremlægge resultater skriftligt og mundtligt Kan selvstændigt sætte sig ind i en teknisk problemstilling og formidle denne viden til andre Kan analysere, vurdere, forstå og reflektere i forbindelse med arbejdet med problemløsning Sammenhæng Semestret indeholder to moduler P-IFG3 (Ingeniørfagligt grundfag 3 for produktionsingeniører) og PTE3 (Produktionsvirksomheden) Modulet P-IFG3 omhandler faglighederne organisation og ledelse og omkostningsøkonomi. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af ledelse og organisation og problemstillingerne ved økonomisk styring af en 14

15 industri virksomhed. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE3 omhandler faglighederne teknologiske processer, databaser, eksternt miljø og SCM. Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De studerende skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. På grundlag af produktionsforberedelse af et industrielt produkt i samarbejde med en produktionsvirksomhed og et oplæg fra vejlederne, udarbejdes produktionskoncept, vælges maskiner og udstyr og der dimensioneres et industriel produktionsanlæg. Der udarbejdes et økonomisk beslutningsgrundlag. Til styring af produktionen udarbejdes styringskoncept. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 3. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. Begge moduler er obligatoriske. 11 Modulbeskrivelser for 3. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

16 12 Semesterbeskrivelse for 4. semester Semestertema 4. semesters tema: Virksomhedsanalyse - analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed Værdiargumentation Det er vigtigt, for en produktionsingeniør at have viden og færdigheder indenfor analyseværktøjer til undersøgelse af en produktion eller forsyningsenhed. Et af de vigtige værktøjer er LEANkonceptet, der anvendes både som analyseværktøj og effektivitetsforbedringsværktøj. Produktionsingeniøren har ligeledes behov for at kunne vurdere de forskellige standardiserede virksomhedsstyringssystemer (virksomhedens ERP-system) samt at kunne anvende dem i en driftssituation. I relation til virksomhedens styring skal produktionsingeniøren kunne læse og forstå opbygningen af en komplet årsrapport. Desuden at kunne designe og opbygge økonomiske styrings-og kontrolsystemer. Uddrage nøgletal fra omkostningsstyringssystemet til brug for prisfastsættelse, situationsanalyser og trendudvikling. Strategiske overvejelser og konsekvensanalyser af forskellige strategiske planer. Kunne vurdere ingeniørfaget ud fra moderne videnskabelige teorier. Kompetencemål Efter semesteret kan den studerende: anvende og redegøre for Lean konceptet i en produktionsvirksomhed vurdere LEAN-konceptet i sammenligning med andre produktionskoncepter. analysere og udvikle et produktionslayout efter LEANkonceptet. undersøge, beregne, og etablere et LEAN-projekt i en produktionsafdeling gennemføre en current state mapping udarbejde en future state mapping anvende LEAN værktøjerne udarbejde og følge en informationsplan i forbindelse med gennemførelse af en LEAN dokumentere de økonomiske aspekter ved en LEAN analyse. udarbejde rapport til ledelsen, med dokumentation af analysen og anbefaling af aktiviteter forklare funktionerne I et ERP system. beskrive sammenhængen mellem forecast og disponering i et ERP system. opstille kravspecifikation til et ERP-system. anvende AXAPTA ERP systemet i en driftssituation vurdere i hvilke situationer man skal anvende de respektive optimeringsværktøjer udvælge det bedst egnede værktøj til supply chain optimering og kunne definere og iværksætte de konkrete projekter til gennemførelse anvende en række forskellige optimeringsværktøjer I et produktionssystem redegøre for de centrale positioner indenfor videnskabsteorien (historisk såvel som tematisk); 16

17 redegøre for centrale termer og forklaringsmodeller indenfor videnskaben (historisk såvel som tematisk); skelne mellem pseudo-videnskab og videnskab; skelne mellem objektivisme og subjektivisme indenfor det videnskabelige felt; redegøre for grundliggende etiske problemer i relation til videnskaben; forholde sig reflekteret til ovennævnte skelnen og redegørelse også med henblik på ingeniørfaget som selvstændigt fag. anvende og vurdere alternative prisfastsættelsesmetoder eksternt i relation til konkurrenceforholdene på markedet opstille og analysere kundeprofitabilitet udarbejde, anvende og vurdere transfereringspriser udarbejde fleksible budgetter samt analysere variansanalyser i forbindelse med omkostninger og salg. foretage benchmarking både internt og eksternt udarbejde og analysere strategiske regnskaber samt balanced scorecard udarbejde og vurdere regnskabssystemer i forbindelse med just-intime. beregne og analysere kvalitetsomkostninger udarbejde årsrapporten jf. Årsregnskabsloven beregne og analysere relevante økonomiske nøgletal i forbindelse med årsrapporten foretage vurdering af virksomheders strategi og risikoprofil beskrive og benytte centrale koncepter og teorier om strategi, strategisk ledelse, forandringsledelse samt strategisk planlægning. analysere forskellige markedsstrukturer og strategiske konsekvenser på baggrund af egen indsamling og bearbejdning af data. beskrive og analysere konkrete strategiske forslag og vurdere hensigtsmæssigheden af disse forslag. Sammenhæng Semestret indeholder to moduler P-IFG4 (Ingeniørfagligt grundfag 4 for produktionsingeniører) og P-PTE4 (Temamodulet-analyse)) Modulet P-IFG4 omhandler faglighederne omkostningsøkonomi og eksternt regnskab samt strategi & forandringsledelse. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen og analyse af et regnskab i en industriel virksomhed. Endvidere skal modulet fungerer som et vigtigt fundament for den overordnede forståelse af ledelse, forandringsprocesser og strategier i en industrivirksomhed. Modulet P-PTE4 skal give indsigt i analyseværktøjer og beskrivelsesmetoder, samt en grundlæggende forståelse for videnskabsteori og forskning. Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De studerende skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Der er samlet en række fagligheder der direkte anvendes i projektet, der netop har fokus imod analyse og effektivisering af produktions- og informationsprocessen i en industriel virksomhed, specielt med fokus på Lean. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende - problemstillinger for 17

18 produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 4. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. Begge moduler er obligatoriske. 13 Modulbeskrivelser for 4. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud forår

19 14 Beskrivelse af 5. semester Semestertema: Specialisering Fordybelse og faglig integration Værdiargumentation: Formålet med temaet er: Den studerende bliver trænet i at arbejde sammen i projektteams med studerende der har en anden faglig baggrund i projektet Experts in Teams. I projektarbejdet indgår elementer af Innovation og Iværksætteri som innovations-og produktpolitikker samt forberedelse og anvendelse af markedsanalyser. Den studerende bliver i kurset Erhvervsret indført i en række juridiske problemstillinger, der gør sig gældende indenfor udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, ligesom at kunne agere i erhvervsmæssig henseende på en sådan måde at juridiske problemer undgås. Desuden vil den studerende, gennem de udbudte valgkurser, få mulighed for at fordybe sig i de pågældende områder og dermed forme sin egen uddannelsesprofil. Kompetencemål: Efter afslutning af semesteret kan den studerende: konstituere sig i en gruppe så denne er beslutningsdygtig, kan håndtere og løse konflikter samt kan identificere og beskrive tværfaglige problemstillinger udarbejde problemformulering i forbindelse med et tværfagligt projekt opstille og følge en projektplan indeholdende milestones, detaljeret tidsplan og projektafgrænsning beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, blokopdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne sætte sig ind i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe og anvende denne viden i det fælles projektarbejde til at gennemtænke realiserbare løsninger på konkrete problemstillinger i projektet. vælge, anvende og dokumentere modeller og værktøjer fra teorien, til løsning af opgaven. dokumentere resultater og konsekvenser ved den foreslåede løsning, særligt med henblik på de tværfaglige emner. reflektere over egne oplevelser og erfaringer med tværfagligt samarbejde med henblik på anvendelse i fremtidige projekter. beskrive vigtige elementer i en virksomheds innovations og produktpolitik beskrive anvendelsen af markedsanalyser og dens resultater. analysere en problemstilling i en virksomhed eller i et udviklingscenter. foreslå og prioritere forskellige løsningsmuligheder dokumentere de økonomiske aspekter ved den valgte løsning udarbejde rapport til ledelsen, med dokumentation af analysen og anbefaling af aktiviteter Redegøre for følgende: Indgåelse af aftaler, fortolkning og ugyldighed Fuldmagtsregler Køberetlige problemstillinger Transportret Erstatning og forsikring Kreditaftaler Tingsretten forholdet til tredjemand Solidariske skyldforhold og kaution 19

20 Forældelse, modregning og andre ophørsgrunde Foged- og insolvensret (betalingsstandsning og konkurs) Virksomhedsformer Ansættelsesforhold Immaterialret (patentret, ophavsret ol.) Sammenhæng: Semesteret består af to obligatoriske kurser: Projektet Experts in Teams på 10 ECTS point Kurset i Erhvervsret på 5 ECTS Desuden valgkurser til profilering på i alt 15 ECTS point. 15 Modulbeskrivelser for 5. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

21 16 Semesterbeskrivelse 6. semester Semesterets indhold: 6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær og udgør derfor en central del af uddannelsens indhold. I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring. Den praktiske afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkoncept, som findes på Fakultetets hjemmeside. Værdiargumentation: - Den studerende trænes i at kommunikere med virksomheder. Denne kompetence kan anvendes ved senere etablering af afgangsprojekt, jobsøgning og karriereudvikling. - Den studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige drift og projekter for derved at træne den praktiske anvendelse af den indlærte teori. - Den studerende tilegner sig værdifuld viden om den menneskelige faktor på en arbejdsplads. Kompetencemål: At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Kommunikere med virksomheder i en ansættelsessituation. Erfaring med at transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Erfaring i at tilegne sig ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner. Erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund. 17 Modulbeskrivelser for 6. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på sjette semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud forår

22 . 18 Semesterbeskrivelse - 7. semester Semesterindhold: På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprojekt (professionsbachelorprojekt). Afgangsprojektet skrives i samarbejde med en virksomhed og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Værdiargumentation: Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder som en ekstern virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. Kompetencemål: Gennem arbejdet med afgangsprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder - at strukturere analyseprocessen på en kompleks problemstilling, - at overskue og prioritere et sæt af løsningsstrategier - at vurdere de økonomiske konsekvenser ved valg af løsninger. - at formulere og afgrænse et problem - at planlægge sin tid og sine ressourcer - at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem - at formidle den opnåede viden og resultater - at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel arbejdsprocessen som løsningen. 19 Modulbeskrivelser for 7. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på syvende semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Version 1.0, Studiestart september 2011 Studieordningen

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2012

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2012 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Version 1.0, Studiestart september 2012 Studieordningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Uddannelsescenter

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Klasse/hold Fag og niveau Lærer As3hhd11 Virksomhedsøkonomi, niveau A VDA Oversigt over undervisningsforløb 1 Virksomhedens økonomiske styring 2 Ekstern rapportering I 3 Virksomhedsanalyse

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/2014 Institution International Business College, Fredericia - Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Virksomhedsøkonomi A Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin September 2011-maj 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi niveau A Vivian Duborg Andersen, Susanne Gubi HH3D Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2009 Silkeborg

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College Fredericia-Middelfart

Læs mere

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser 2012 2013 Akademiuddannelse 5833 7,7 5081 7,6 Finansiel rådgivning 1133 5,2 1322 5,4 Afgangsprojekt fast ejendom 16 6,5 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2012 juni 2013 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, B Stence Svoldgaard Jensen Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011) Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteret 2011) Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense Sept.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD EN HD SKABER FUNDA- MENTET FOR AT KUNNE AGERE PROFESSIONELT I EN OMSKIFTELIG VERDEN I Beierholm er det afgørende, at vores medarbejdere løbende udvikler sig i overensstemmelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi B Annie Kudsk

Læs mere

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013, skoleår 2012/13 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Salgs-Indkøbs- tilbudschef NR. 1038. Direktør - Salgsdirektør NR. 1030. Supply Chain Director NR. 1027. Produktionschef NR. 1003

Salgs-Indkøbs- tilbudschef NR. 1038. Direktør - Salgsdirektør NR. 1030. Supply Chain Director NR. 1027. Produktionschef NR. 1003 Salgs-Indkøbs- tilbudschef NR. 1038 Stærke salgs- og ledelses kompetencer, udarbejdelse af strategi, opdyrkning af nye markeder, stærk forhandler. Flere års erfaring fra byggeindustrien Mini MBA, HD 1.

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Teknologi

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen 6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere