Indholdsfortegnelse. Social & Tilbud

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sektorplanens formål og grundlag Baggrund for sektorplanen Sektorplanens område og målgruppe Sektorplanens forhold til kommuneplanen Sektorplanens forhold til befolkningsprognoser Sektorplanens forhold til budgettet Mål for socialområdets tilbud Mål for den enkelte bolig Mål for boligens nærmeste omgivelser Mål for boligens samfundsmæssige omgivelser Mål for boligens ydre udtryk Mål i forhold til den nødvendige hjælp, omsorg og støtte Mål for servicearealer og medarbejderforhold Mål for boligernes økonomi Mål for brugerindflydelse på udformningen af byggerierne Mål for boliger til midlertidigt ophold for voksne Mål for beskæftigelses- og aktivitetstilbud Mål for nedlæggelse og oprettelse af sociale tilbud Mål for nedlæggelse og oprettelse af botilbud Botilbud - nedlæggelse Botilbud oprettelse Mål for nedlæggelse og oprettelse af beskæftigelsestilbud Beskæftigelsestilbud - nedlæggelse Beskæftigelsestilbud oprettelse Detailorganisering af rummene Mål for lokaler til boliger til længerevarende ophold Stuer/køkken Soveværelse Badeværelse Fællesrum i botilbud Køkken/alrum/opholdsstue Bryggers Depotrum Mål for lokaler til personale og ledelse i botilbud Kontor til personaleleder Kontor til administrativt personale Konferencerum/mødelokale/it-arbejdsplads Mødelokale Rådighedsrum Side 1

3 4.3.6 Toilet og badefaciliteter Personalegarderobe Øvrige lokaler Rengøringsrum Skur Garage Mål for lokaler til brugerne i beskæftigelsestilbud Grupperum Sanserum Pauserum Køkken Brugertoiletter Garderobe til brugere Mål for lokaler til personale og ledelse i beskæftigelsestilbud Kontor til personaleleder Kontor til administrativt personale Mødelokale Personalerum Personaletoilet Garderobe til personale Mål for øvrige lokaler i beskæftigelsestilbud Vaskerum og depotrum Teknikrum Skur Garage Udearealer Opsamling på indsatsområder Forside: Udsnit af maleri malet på Kunstværkstedet af kunstneren Pernille Lorentzen. Kunstværkstedet er en del af Værkstedet LBV. På værkstedet arbejder voksne med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne under beskyttede former. Side 2

4 1 Indledning 1.1 Sektorplanens formål og grundlag Sektorplanen for Social & Tilbud er grundlaget for de beslutninger, der skal sikre et optimalt samspil mellem kommuneplanen og planlægningen på Social & Tilbuds område. Sektorplanen er herved med til at sikre de fysiske rammer til gennemførelse af intentionerne i serviceloven og handicappolitikken. Sektorplanen er udarbejdet med baggrund i de politiske målsætninger på området. Esbjerg Kommune har en handicappolitik, som bl.a. indeholder overordnede mål vedrørende boliger og arbejdsliv. Derudover skal sektorplanen ses i sammenhæng med Esbjerg Kommunes boligpolitik, da handicapboliger her indgår på lige fod med alle andre boliger i kommunen. Sektorplanens politiske mål og rammer for botilbuddene er afstemt med Region Syddanmarks målsætninger for fremtidens boliger på socialområdet. Kravene til den fysiske indretning af bo- og dagtilbud skærpes løbende. Det skal derfor understreges, at sektorplanen og fremtidige tiltag på grundlag af sektorplanen vil være underlagt de til enhver tid gældende regler på området. I sektorplanen for det sociale område er der opstillet en række indsatsområder som oplæg til handlinger på kort og langt sigt, som er nødvendige for at nå de opstillede mål. De opstillede indsatsområder i afsnit 2 og 3 er samlet i afsnit 5 som oplæg til udarbejdelse af handlingsplaner. 1.2 Baggrund for sektorplanen Sammenlægningsudvalget i Esbjerg Kommune besluttede i forbindelse med budget , at der skulle udarbejdes en sektorplan for socialområdet i den nye Esbjerg Kommune. Borger & Arbejdsmarked har senest i 2008 gennemført en analyse af handicapområdet. Analysen blev gennemført i samarbejde med Rambøll Management og indeholder en række anbefalinger f.eks. vedrørende dimensionering og behovet for udvikling af området. Sektorplanen skal derfor danne baggrund for opstilling af handleplaner, der sammenholdt med de eksisterende fysiske rammer giver en anbefaling til, hvilke fysiske tiltag der er behov for i forhold til den eksisterende bygningsmasse. 1.3 Sektorplanens område og målgruppe Sektorplanen for Social & Tilbud omhandler de sociale tilbud til voksne handicappede i Esbjerg Kommune. Side 3

5 Sektorplanen omhandler de sociale tilbuds geografiske placering, fysiske rammer og indretning. Social & Tilbud opererer med følgende målgrupper: Udviklingshæmmede/senmodne Sindslidende Fysisk handicappede/senhjerneskadede Socialt udsatte og misbrugere Målgrupperne er kendetegnet ved, at borgernes funktionsnedsættelse spænder vidt, fra de stort set selvhjulpne borgere til borgere med et massivt støttebehov. Sektorplanen udstikker politiske mål og rammer for bo- og dagtilbuddene og beskriver: mål for den enkelte bolig mål for boligens nærmeste omgivelser mål for boligens samfundsmæssige omgivelser mål for boligens ydre udtryk mål i forhold til den nødvendige hjælp, omsorg og støtte mål for servicearealer og medarbejderforhold mål for boligernes økonomi mål for brugerindflydelse på udformningen af byggerierne mål for boliger til midlertidigt ophold for voksne mål for beskæftigelses- og aktivitetstilbuddene mål for nedlæggelse og oprettelse af sociale tilbud mål for detailorganisering af de sociale tilbuds rum Målsætningen i sektorplanen er langsigtet og forventes dermed først gennemført, når der er budgetmæssig dækning, og persongrundlaget udvikler sig som forudsat. 1.4 Sektorplanens forhold til kommuneplanen Der er i udkast til kommuneplan opstillet politiske mål, planer og retningslinjer for sektorplanlægningen på socialområdet: Politiske mål: Borgere med handicap skal som øvrige borgere have mulighed for at leve et godt liv. Den nødvendige støtte og omsorg gives som lokale løsninger og med mindst mulig indgriben. Det vil sige, at hjælpen i mange tilfælde vil udmønte sig som hjælp til selvhjælp, og at den ydes uanset om borgeren bor i egen bolig eller i kommunale botilbud. Side 4

6 Formål med sektorplanlægningen: Igennem sektorplanen for det sociale område skal der sikres overblik over det fremtidige behov for sociale tilbud i Social & Tilbuds regi samt udstikkes mål og udviklingsretninger inden for den sociale sektor. I sektorplanen for det sociale område skal der opstilles handlinger på kort og lang sigt, som er nødvendige for at nå de opstillede mål. Der skal desuden opstilles mål for de fysiske rammer for det fremtidige byggeri. Retningslinjer vedrørende generelle forhold: Kommunens arbejde bygger på dialog med brugere, pårørende, handicaporganisationer, Handicaprådet og Udsatterådet Større sociale institutioner er lokaliseret i områder, der er udlagt til offentlige formål Kommunen har botilbud til borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Botilbuddene er oprettet efter serviceloven eller efter lov om almene boliger Kommunen har botilbud til hjemløse og til personer med særlige sociale problemer Der skal i rammeplanen sikres mulighed for sociale tilbud, det vil sige, botilbud, aktivitets- og samværstilbud til handicappede Der skal sikres rammer for fortsat drift og udbygning af kommunens botilbud gennem sektorplanlægningen Der sikres et varieret og tilstrækkeligt aktivitets- og samværstilbud afhængig af handicapgraden. Beskæftigelsestilbud kan også foregå i samarbejde med private eller offentlige virksomheder som Job i Erhverv Der sikres rammer for fortsat drift og udvikling af kommunens døgnåbne tilbud og herberg Det sikres at institutioner for hjemløse kan tage imod alle personer med svære personlige og sociale problemer Der sikres nem og synlig adgang og mulighed for at finde hjælp til det relevante tilbud Side 5

7 1.5 Sektorplanens forhold til befolkningsprognoser Befolkningsprognoser eller -fremskrivninger er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forhold i fremtiden (f.eks. fødselstal, levetid, flytning, indvandring mm). Antagelserne og forudsætningerne kan ændre sig som tiden går, men prognosen er ved udarbejdelsen den bedste vurdering af de kommende års befolkningsudvikling. Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har en vis betydning for efterspørgslen efter f.eks. sundhedsydelser, skoler, botilbud til ældre og meget andet. Derfor bruges befolkningsprognose som et vigtigt fundament for sektorplanlægning på disse områder. På handicap- og udsatte/misbrugsområdet er det dog langt vanskeligere at spå om fremtiden. For nogle målgrupper er det sådan, at handicappet opstår i løbet af livet, f.eks. ved sygdom eller ulykke. Her må det således antages, at der er en tilvækst. Samtidig er f.eks. sindslidende ikke nødvendigvis varigt/statisk syge, og derfor kan en sindslidendes behov for støtte være meget varierende. Endelig siger en befolkningsprognose også kun noget om antallet af personer i eksempelvis en bestemt aldersgruppe. På handicapområdet er der brug for også at vide noget om det støttebehov, som pågældende borgere har. Målgruppen udviklingshæmmede og senmodne har i overvejende grad et medfødt handicap. Det betyder, at kommunen i mange tilfælde er i kontakt med borgerne fra de første leveår. Det indebærer igen, at man på voksenhandicapområdet kan foretage visse fremskrivninger med udgangspunkt i børnehandicapområdets dimensionering. Esbjerg Kommune kan ved hjælp af Støttebehovsanalysen 1 give et skøn over, hvor stor tilgangen af udviklingshæmmede vil være fra børnehandicap til voksenhandicap. Derudover kan Støttebehovsanalysen give en pejling på, hvor stort støttebehovet vil være. I forhold til de øvrige målgrupper vil støttebehovsanalysen på sigt kunne give en pejling på den forventede udvikling i støttebehovet baseret på erfaringstal. 1.6 Sektorplanens forhold til budgettet Det er ikke beregnet, hvilket finansieringsbehov til anlæg en realisering af sektorplanen medfører. 1 Støttebehovsanalysen er et it-baseret system, som har til formål at give et planlægningsgrundlag, der sætter fokus på støttebehov og støtteniveau i relation til indsatsen for handicappede borgere i Esbjerg Kommune. I Støttebehovsanalysen registreres faktuelle oplysninger på individniveau (f.eks. hvilke ydelser en borger modtager/har behov for) samt en score som udtrykker borgerens støttebehov på 3 dimensioner (fysisk/praktisk, Kommunikation og Social adfærd). Side 6

8 Sektorplanen er en rammeplan. Hvert enkelt udgiftskrævende element kræver optagelse i budgettet. Hvert enkelt af de sociale tilbud kan derfor først se, hvad der kan realiseres af sektorplanen, når de nødvendige beløb er optaget i budgettet. Side 7

9 2 Mål for socialområdets tilbud Ifølge Esbjerg Kommunes politik og visioner for socialområdet vil byrådet yde hjælp og støtte, så borgere med funktionsnedsættelse får samme mulighed som øvrige borgere for at have et godt og aktivt liv. Den nødvendige støtte og omsorg gives som lokale løsninger og med mindst mulig indgriben. I Esbjerg Kommunes Handicappolitik er der formuleret følgende målsætninger vedrørende boliger og arbejdsliv. Det er målet at borgere med handicap har mulighed for at vælge en bolig, som tilgodeser den enkeltes behov at borgere med handicap så vidt muligt indgår i et almindeligt arbejdsliv eller alternativt har mulighed for at få et beskæftigelsestilbud I Esbjerg Kommunes boligpolitik er der formuleret følgende målsætninger for handicapområdet: Botilbuddene skal være varierede og fleksible, således at det er muligt at imødekomme individuelle behov, ønsker og ressourcer Botilbuddenes fysiske indretning skal være fleksibel, således at boligen kan indrettes på forskellige måder i takt med, at borgerens situation ændres. Der bør være et passende udbud af boliger til handicappede, således at borgeren kan tilbydes en bolig inden for en rimelig tidshorisont I botilbud indrettet som plejeboliger skal der sikres gode fysiske rammer for personalet, og som minimum skal de fysiske rammer leve op til de gældende arbejdsmiljøregler I forbindelse med etablering af botilbud skal der sikres brugerinddragelse Den overordnede målsætning for socialområdets tilbud giver anledning til opstilling af følgende emner, som bør gøres til genstand for nærmere undersøgelser: Side 8

10 Indsatsområde Kapacitetsanalyse herunder o Vurdering af eget fremtidigt behov (ud fra f.eks. aldersfordeling, problemstilling og venteliste) o Undersøgelse af andre kommuners fremtidige efterspørgsel efter Esbjerg Kommunes botilbud Tilpasning i forhold til den fremtidige efterspørgsel o Undersøgelse af om der er et rationale ved at oprette egne tilbud frem for at benytte andre kommuners tilbud Afdækning af om den nuværende organisering af bo- og beskæftigelsestilbuddene er den mest optimale i forhold til at sikre en effektiv drift 2.1 Mål for den enkelte bolig Borgerne i Esbjerg Kommunes sociale botilbud skal tilbydes en bolig, der tilgodeser den enkeltes behov, og som giver mulighed for privatliv og for at kunne udfolde sig ud fra egne præmisser. Boligens udformning skal samtidig understøtte, at borgeren kan modtage den individuelt tilpassede hjælp, omsorg og støtte, som borgeren har behov for. Boligens størrelse og indretning skal sikre, at der er rammer til socialt samvær uanset borgerens fysiske og psykiske tilstand. Boliger skal som udgangspunkt bygges så fleksible, at de kan tilpasses, hvis borgerens behov ændrer sig, så vedkommende kan blive boende. Det gælder også i rimeligt forhold til andre fremtidige borgeres behov. Botilbuddenes fleksibilitet skal sikre, at botilbuddene evt. kan tilbydes andre målgrupper, hvis behovene ændres. En tidssvarende permanent voksenbolig i Esbjerg Kommune har som udgangspunkt 2 rum, eget badeværelse og køkkenmulighed, men indretningen skal altid tilpasses borgerens/målgruppens behov. Undtaget herfra kan dog være boliger, som har mere midlertidig karakter, f.eks. ungdomsboliger, botræningslejligheder og boformer til socialt udsatte. Esbjerg Kommune etablerer så vidt muligt botilbud efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer. Kommunen har botilbud opført efter serviceloven, og yder støtte til borgere i eget hjem. På baggrund heraf kan der opstilles følgende emner, som bør gøres til genstand for nærmere undersøgelser: Side 9

11 Indsatsområde Gennemgang af de eksisterende botilbud mht. boligstandard. Undersøgelse af, hvilke boformer der efterspørges blandt brugere/pårørende Afdækning af, om eksisterende botilbud, der ikke er tidssvarende som livstidsbolig, evt. kan anvendes af målgrupper med andre behov Kommunen skal informere borgere om mulighederne for at tilpasse den nuværende bolig eller mulighederne for at flytte til en mere egnet bolig 2.2 Mål for boligens nærmeste omgivelser Den enkelte bolig skal indpasses sammen med andre boliger og fællesfaciliteter på en sådan måde, at borgeren har adgang til fællesskab i det omfang og på den måde, som borgeren selv ønsker. Større sociale botilbud er lokaliseret i områder, der er udlagt til offentlige formål. Botilbuddene er typisk indrettet i mindre enheder med tilknyttede fællesarealer. På baggrund heraf kan der opstilles følgende emner, som bør gøres til genstand for nærmere undersøgelser: Indsatsområde Gennemgang af de eksisterende botilbud mht. om indretningen opfylder behovet for fællesfaciliteter og giver mulighed for privatliv/fællesskab På baggrund heraf opstilles handlingsplan for renovering af de eksisterende botilbud 2.3 Mål for boligens samfundsmæssige omgivelser Udbuddet af Esbjerg Kommunes tilbud af boliger til mennesker med særlige behov skal være varieret med hensyn til tilknytning til typer af by-/landmæssige miljøer. Boliger i bymæssige miljøer skal gerne være central placeret i forhold til indkøbsmuligheder, fællesfaciliteter og kollektiv transport. Side 10

12 På baggrund heraf kan der opstilles følgende emner, som bør gøres til genstand for nærmere undersøgelser: Indsatsområde Afdækning af efterspørgslen efter botilbud mht. geografisk og samfundsmæssig placering Gennemgang af de eksisterende botilbud mht. om den geografiske og samfundsmæssige placering opfylder efterspørgslen 2.4 Mål for boligens ydre udtryk Som udgangspunkt skal Esbjerg Kommunes tilbud til mennesker med særlige behov fremtræde som andre boliger. Indsatsområde Projektforslag udarbejdes i samarbejde med Teknik & Miljø. Ved nybyggeri indgår overvejelser om botilbuddets ydre udtryk i relation til områdets øvrige bygninger Skiltning ved botilbud udføres med hensyntagen til, at det er borgerens private hjem 2.5 Mål i forhold til den nødvendige hjælp, omsorg og støtte Hensynet til at sikre mulighed for den nødvendige, individuelle hjælp, omsorg og støtte til mennesker med særlige behov skal vægtes ved indretning af boliger og deres placering i forhold til hinanden og i forhold til servicearealer. Tilbuddene har varierende grad af personaledækning fra døgndækkende tilbud, hvor der er personale til stede hele døgnet til botilbud, hvor der er personaledækning i dagtimerne. I botilbud indrettet som plejeboliger skal der sikres gode fysiske rammer for personalet, og som minimum skal de fysiske rammer leve op til de gældende arbejdsmiljøregler. Side 11

13 Indsatsområde Gennemgang af de eksisterende botilbud mht. om indretning opfylder beboernes behov for privatliv/fællesskab, giver rum til den pædagogiske indsats og opfylder personalets behov for et godt fysisk arbejdsmiljø. Gennemgangen skal afdække, om forholdene i botilbuddene opfylder anbefalinger til arbejdsstedets indretning 2.6 Mål for servicearealer og medarbejderforhold Det skal sikres, at medarbejdere, der skal give hjælp, omsorg og støtte, har gode forhold, og at deres indsats kan tilrettelægges og udnyttes fornuftigt. Dette må dog ikke ske på bekostning af hensynet til borgerens ret til privatliv og eget hjem. Indsatsområde Gennemgang af de eksisterende botilbud og servicearealer mht. om indretning og placering i forhold til hinanden opfylder beboernes behov for privatliv/fællesskab og personalets behov for et godt fysisk arbejdsmiljø. Gennemgangen skal bl.a. afdække, om der er tilstrækkelige møde- og kontorfaciliteter 2.7 Mål for boligernes økonomi Fremtidens boliger til mennesker med særlige behov skal som udgangspunkt ikke afvige i forhold til andre sammenlignelige boliger med hensyn til borgerens boligudgifter. Boligudgifterne bør være på et niveau, så borgeren har råd til at bo i den anviste bolig m.v. Esbjerg Kommune skal i planlægningen og opførelsen af nye boliger og bygninger sikre, at der er mulighed for en effektiv drift. 2.8 Mål for brugerindflydelse på udformningen af byggerierne Kommunens arbejde bygger på dialog med brugere, pårørende, handicaporganisationer, Handicaprådet og Udsatterådet. Side 12

14 I forbindelse med etablering af botilbud skal der sikres brugerinddragelse. Ved udformning og indretning af det enkelte byggeri skal repræsentanter for de kommende beboere søges inddraget i drøftelserne i god tid inden beslutningerne skal træffes. Repræsentanter for pårørende inddrages også i drøftelserne i de projekter, hvor de kommende beboere ikke meningsfuldt kan bidrage, og hvor pårørende via serviceloven har adgang til indflydelse. 2.9 Mål for boliger til midlertidigt ophold for voksne Boliger til midlertidige ophold bør have eget bad og toilet. I udgangspunktet skal de svare til gode almindelige ungdomskollegier. Kommunen har botilbud til hjemløse og til personer med særlige sociale problemer. Indsatsområde Der sikres rammer for fortsat drift og udvikling af kommunens døgnåbne tilbud og herberg Som led i Esbjerg Kommunes Hjemløsestrategi skal det sikres, at institutioner for hjemløse kan tage imod alle personer med svære personlige og sociale problemer Der sikres nem og synlig adgang til behandling for socialt udsatte på misbrugsområdet 2.10 Mål for beskæftigelses- og aktivitetstilbud Der sikres et varieret og tilstrækkeligt aktivitets- og samværstilbud afhængig af handicapgraden. Beskæftigelsestilbud kan også etableres ved oprettelse af skånejob og foregå i samarbejde med private eller offentlige virksomheder som Job i Erhverv. Indsatsområde Afdækning af evt. udækket behov for beskæftigelses- og aktivitetstilbud På baggrund heraf opstilles handlingsplan for etablering af beskæftigelses- og aktivitetstilbud Side 13

15 3 Mål for nedlæggelse og oprettelse af sociale tilbud 3.1 Mål for nedlæggelse og oprettelse af botilbud Botilbud - nedlæggelse Hvis et botilbud/en afdeling over en længere periode har tomme pladser, skal det undersøges, om det skyldes faldende efterspørgsel efter det konkrete botilbud (f.eks. fordi boligstandarden er utidssvarende eller pga. den geografiske placering) eller om det skyldes, at den målgruppe, som botilbuddet henvender sig til, er faldende i antal. Det undersøges herefter, om botilbuddet/afdelingen skal lukke, eller om bygningerne evt. kan anvendes til en anden målgruppe. Udvælgelsen af botilbud til lukning sker efter følgende prioritet: - Tilstanden i botilbuddets lokaler og i hvilken grad målene i sektorplanens afsnit er opfyldt - Den geografiske placering i forhold til efterspørgslen efter botilbud Det vil sige, at en god boligstandard prioriteres højere end den geografiske placering Botilbud oprettelse Når behovet for botilbud inden for en periode er større end den bygningsmæssige kapacitet, undersøges det, om der skal etableres nye botilbud. Hvis behovet for botilbud forventes at falde igen inden for en 3-årig periode, skal der ikke etableres nye botilbud, men alternative muligheder skal vurderes. Indsatsområde Etablering af system til overvågning af belægningen i botilbuddene Afklaring af hvilken belægningsprocent og andre faktorer, der skal være udløsende for, at der tages initiativ til oprettelse, lukning eller omdannelse af botilbud Afklaring af hvem der skal have ansvaret for at følge behovsudviklingen 3.2 Mål for nedlæggelse og oprettelse af beskæftigelsestilbud Beskæftigelsestilbud - nedlæggelse Hvis et beskæftigelsestilbud/en afdeling over en længere periode har tomme pladser, skal det undersøges, om det skyldes faldende efterspørgsel efter det Side 14

16 konkrete beskæftigelsestilbud (f.eks. pga. den geografiske placering) eller om det skyldes, at den målgruppe, som tilbuddet henvender sig til, er faldende i antal. Det undersøges herefter, om beskæftigelsestilbuddet skal lukke, eller om lokalerne evt. kan anvendes til et andet formål. Udvælgelsen af beskæftigelsestilbud til lukning sker efter følgende prioritet: Den geografiske placering i forhold til efterspørgslen efter beskæftigelsestilbud Tilstanden i beskæftigelsestilbuddets lokaler og opfyldelsen af målene i sektorplanens afsnit Det vil sige, at den geografiske placering prioriteres højere end beskæftigelsestilbuddets bygningsstandard Beskæftigelsestilbud oprettelse Når behovet for beskæftigelsestilbud inden for en periode er større end den lokalemæssige kapacitet, undersøges det, om der skal etableres nye beskæftigelsestilbud. Hvis behovet for beskæftigelsestilbud forventes at falde igen inden for en 3-årig periode, skal der ikke etableres nye beskæftigelsestilbud, men alternative muligheder skal vurderes. Der skal ses på mulighederne i de øvrige beskæftigelsestilbud, inden der bygges nyt. Indsatsområde Etablering af system til overvågning af belægningen i beskæftigelsestilbuddene Afklaring af hvilken belægningsprocent og andre faktorer, der skal være udløsende for, at der tages initiativ til oprettelse, lukning eller omdannelse af beskæftigelsestilbud Afklaring af hvem der skal have ansvaret for at følge behovsudviklingen Side 15

17 4 Detailorganisering af rummene Byggelovgivningen sikrer at nyopførte boliger til længerevarende ophold opføres ældre- og handicapvenligt med god tilgængelighed til og i boligerne. Der bør ud over tilgængelighed være fokus på en hensigtsmæssig indretning af f.eks. køkkener og badeværelser, således at boligen så vidt muligt er fremtidssikret i forhold til f.eks. aldersbetingede funktionsnedsættelser. Boliger til længerevarende ophold ønskes tilvejebragt som velegnede boliger for handicappede, og skal opfylde rammerne for boliger opført efter lov om almene boliger. Når Esbjerg Kommune etablerer nye almene boliger eller foretager gennemgribende renoveringer eller ombygninger, kan kommunen opnå støtte hertil efter lov om almene boliger. Almene boliger kan etableres som et bofællesskab. Boliger til midlertidigt ophold skal ikke nødvendigvis have samme standard som boliger til længerevarende ophold. I botilbud bør et antal boliger opføres fleksible, således at botilbuddene også kan rumme borgere i parforhold. Lov om almene boliger stiller en række krav til boligernes udformning, indretning mv. Boligerne skal eksempelvis søges gennemført til den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten og skal være uden luksuspræg. Derudover skal boligerne med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og handicappede. 4.1 Mål for lokaler til boliger til længerevarende ophold Beboerne har behov for 2-rums boliger på ca. 50 m 2 netto. Den enkelte bolig skal indeholde et lille tekøkken, toilet/bad, soverum og opholdsrum. Beboerne skal evt. have adgang til egen bolig fra fællesarealet og udefra Stuer/køkken En opholdsstue hvor der er mulighed for møblering med en møbelgruppe. I stuen opstilles et tekøkken med overskabe, idet det ofte kun vil være beboernes familie og personalet, som kan anvende køkkenet, mens evt. madlavning foregår i fælleskøkkenet Stue og soveværelse kan evt. opdeles med en skabsvæg, en almindelig dør eller en skydedør. Af hensyn til beboergruppen skal der være multifleksibilitet, så boligen kan indrettes efter individuelle hensyn. Side 16

18 4.1.2 Soveværelse Et soveværelse som er dimensioneret til 1 person. Der skal være plads til opstilling af en enkelt hospitalsseng med mulighed for hjørneplacering. Arbejdstilsynets krav til arbejdsplads omkring sengen skal kunne overholdes. I soveværelset skal der være plads til garderobeskabe. Adgang til badeværelset kan ske enten via soveværelset eller gangen Badeværelse Et badeværelse, hvor størrelsen er afhængig af målgruppens fysiske handicap og beboerens behov for hjælpere. Badeværelser forberedes til, at der kan monteres egen vaskemaskine og tørretumbler. Det afklares individuelt, om vaskemaskine og tørretumbler skal monteres i lejlighederne. Badeværelserne skal være handicapvenligt indrettet. Indretningen skal godkendes af Hjælpemiddelcentralen. 4.2 Fællesrum i botilbud Til hver gruppe i et botilbud opføres fællesrum med køkken/alrum, bryggers, depotrum og et skur. Fællesrum i botilbud er en del af beboerens boligareal, således at boligarealet pr. beboer i alt udgør ca m Køkken/alrum/opholdsstue I hver boenhed opføres et fælles køkken/alrum/opholdsstue. Køkkenet skal kunne opfylde Fødevaredirektoratets krav til institutionskøkkener. Køkkenet indrettes med plads til det antal personaler og brugere, der skal arbejde samtidigt i køkkenet. Køkkenet skal være rummeligt. I opholdsrummene skal der være plads til en sofagruppe. Desuden skal der være plads til borde, skabe, reoler, fjernsyn, musikanlæg m.v Bryggers I hver boenhed opføres et bryggers, hvor der være plads til de tekniske installationer, bryggersbord med vask, skabe og hylder, fryser og industrivaskemaskine og tørretumbler. Der skal være plads til rengøringsvogn Depotrum I hver boenhed opføres depotrum, hvor der er plads til storindkøb af naturalier og hygiejneartikler. Der indrettes til depotrum til opbevaring af beboernes ejendele. 4.3 Mål for lokaler til personale og ledelse i botilbud Side 17

19 4.3.1 Kontor til personaleleder Der etableres et selvstændigt kontor til lederen for tilbuddet Kontor til administrativt personale Der etableres et kontor til det administrative personale Konferencerum/mødelokale/it-arbejdsplads Der etableres et lokale til personalets it-arbejdsplads og pædagogers aktiviteter mv Mødelokale Der etableres et lokale til personalemøder. Personalemøderummets størrelse fastlægges efter personalegruppens størrelse Rådighedsrum I botilbud med døgndækning skal der være et rådighedsrum til den sovende nattevagt Toilet og badefaciliteter Der skal være et personaletoilet i hver af botilbuddets boenheder. På personaletoiletter skal der være brusemulighed. Adgang fra arbejdsrum til toilet skal ske gennem et forrum. Der må ikke være adgang direkte fra spiserum til forrum. Der skal være et handicapegnet toilet med håndvask og et brusebad i tilknytning til botilbuddenes administration. Toilettet skal evt. også kunne fungere som gæstetoilet Personalegarderobe. Overtøj og arbejdstøj skal opbevares i garderobe eller omklædningsrum. Garderobe kan være garderobeskab eller stanggarderobe. En stanggarderobe skal være indrettet med mindst 20 cm stangplads pr. ansat. Der skal være mulighed for at tørre vådt overtøj. Hvor der ikke er et aflåseligt garderobeskab til hver ansat, skal der være en aflåselig taskeboks på mindst 25 x 30 x 50 cm pr. ansat. 4.4 Øvrige lokaler Rengøringsrum Rengøringsrum skal være så store, at der er mulighed for at opbevare rengøringsartikler, og der skal være plads til udslagsvask og rengøringsvogn. Rengøringsrummet skal være selvstændigt og aflåseligt. Rengøringsrummet skal være velventileret. Side 18

20 4.4.2 Skur I udearealet opføres et skur med plads til cykler (evt. 3-hjulscykler), haveredskaber og aktivitetsting. Derudover skal der være plads til container og affald Garage Det skal overvejes, om tilbuddet skal have garage, eller om der skal forberedes for udvidelse med en garage til en bus. 4.5 Mål for lokaler til brugerne i beskæftigelsestilbud Beskæftigelses- og aktivitetstilbud etableres med stor hensyntagen til antallet af brugere, og om målgruppen har specielle problemstillinger, der skal tages hensyn til. Ved indretningen skal der tages højde for fleksibilitet/omstillingsmuligheder Grupperum Der etableres grupperum, der har en størrelse, der står i forhold til gruppernes størrelse og de aktiviteter, der skal foregår i rummet Sanserum Det overvejes, om der i tilbuddet er behov for sanserum Pauserum I forhold til specielle målgrupper kan der være behov for at etablere et antal pauserum, hvor brugere kan trække sig tilbage fra gruppen Køkken Der etableres et køkken, der principielt indrettes som et stort køkken i en almindelig bolig. Køkkenets størrelse afhænger af, hvilke funktioner der skal varetages i køkkenet, og om der skal indrettes arbejds- og spisepladser i køkkenet. Køkkenet skal opfylde Levnedsmiddelkontrollens og Hjælpemiddelcentralens krav, og der skal etableres særskilt vask til håndvask Brugertoiletter Der skal som minimum være et toilet for hvert grupperum, hvoraf et antal skal være beregnet til brugere med fysiske handicap. Det skal overvejes, om der skal være toiletter, hvor der er plads til at benytte et bruseleje. Brugertoiletter etableres på 6 m 2 til brugere uden fysiske handicap og på ca. 10 m 2 til fysisk handicappede. Brugertoiletter skal på samværsstederne have en størrelse, så der er plads til et bruseleje. Side 19

21 Brugertoiletter indrettes efter SBIs (Statens Byggeforskningsinstituts) anvisning 216 kap Garderobe til brugere Der etableres garderober til brugere med min. 50 cm garderobeplads til hver bruger. 4.6 Mål for lokaler til personale og ledelse i beskæftigelsestilbud Kontor til personaleleder Der etableres et personalelederkontor. Kontoret skal have plads til skrivebord, et mødebord til 4 personer, reoler, pc-arbejdsplads og telefon Kontor til administrativt personale Der etableres et kontor til det administrative personale Mødelokale Der etableres mødelokale med plads til et mødebord. Mødelokalets størrelse afhænger af tilbuddets normering Personalerum Der etableres et personalerum med plads til diverse reoler og 2 pc- arbejdspladser med opkobling til Kommunens net Personaletoilet Der etableres personaletoilet(ter) (antallet er afhængig af tilbuddets størrelse), som udstyres med brusemulighed og er anvendelig for selvhjulpne kørestolsbrugere. Toilettet skal evt. også kunne fungere som gæstetoilet. Personaletoilettet indrettes efter SBI anvisning 216 kap Garderobe til personale Personalegarderoben etableres og indrettes med hensyn til tilbuddets normering, så det er beregnet til omklædning med plads til sko og overtøj og med aflåselige garderobeskabe 40 x 90 cm (bxh). 4.7 Mål for øvrige lokaler i beskæftigelsestilbud Vaskerum og depotrum Der etableres et vaske- og depotrum, hvor der er plads til rengøringsvogn, ekstra kørestole mv. Derudover skal der være plads til vaskemaskine og tørretumbler. Vaske- og depotrummet er delvist afhængig af tilbuddets størrelse og behovet for depotplads. Side 20

22 4.7.2 Teknikrum Der skal etableres teknikrum til teknisk udstyr. Rummet skal have en størrelse og indrettes under hensyntagen til adgang til servicering af tekniske anlæg Skur Der skal etableres et skur med plads til medarbejdere og brugeres cykler, haveredskaber, og aktivitetsting. Der skal være plads til container og affald Garage Det skal overvejes, om tilbuddet skal have garage, eller om der skal forberedes for udvidelse med en garage til en bus Udearealer Udearealer skal etableres, så brugernes behov tilgodeses. Der kan i forhold til målgrupperne være særlige behov for rummelighed, afskærmning, plads til fysiske aktiviteter, niveauforhold, sanserum, belægning, adgangsforhold osv. Der skal på grunden etableres de nødvendige parkeringspladser iht. gældende regler samt p-plads til bus. Der skal være plads til, at af- og påstigning af brugere kan foregå på en sikker måde. Side 21

23 5 Opsamling på indsatsområder I sektorplanen er opstillet målsætninger for de fysiske rammer i Esbjerg Kommunes tilbud på socialområdet. Målsætningerne giver anledning til at pege på en række indsatsområder, som er nødvendige for at kunne opfylde målsætningerne. Direktøren for Borger & Arbejdsmarked har ansvaret for at prioritere rækkefølgen af de beskrevne indsatsområder, og for derefter at iværksætte udarbejdelse af handlingsplaner. 1. Kapacitetsanalyse a. Undersøgelse af andre kommuners fremtidige efterspørgsel efter Esbjerg Kommunes botilbud b. Afdækning af efterspørgslen efter botilbud mht. geografisk og samfundsmæssig placering c. Gennemgang af de eksisterende botilbud mht. om den geografiske og samfundsmæssige placering opfylder efterspørgslen d. Afdækning af rammerne for fortsat drift og udvikling af kommunens døgnåbne tilbud og herberg e. Afdækning af kapaciteten i de eksisterende beskæftigelses- og aktivitetstilbud f. Afdækning af om den nuværende organisering af bo- og beskæftigelsestilbuddene er den mest optimale i forhold til at sikre en effektiv drift 2. Gennemgang af eksisterende botilbud og opstilling af handlingsplan for renovering af botilbud med undersøgelse af a. Om botilbuddet har en tidssvarende boligstandard b. Om botilbuddets indretning opfylder behovet for fællesfaciliteter og giver mulighed for privatliv/fællesskab og giver rum til den pædagogiske indsats c. Om botilbuddenes indretning opfylder personalet behov for et godt fysisk arbejdsmiljø både i beboernes bolig og i servicearealernes kontor og møderum d. Om der er alternativ anvendelsesmuligheder for botilbud, der ikke er tidssvarende 3. Tilpasning af de sociale tilbud i forhold til den fremtidige efterspørgsel a. Undersøgelse af om der er et rationale ved at oprette egne tilbud frem for at benytte andre kommuners tilbud b. Udarbejdelse af projektforslag for renoveringer og nybygninger i samarbejde med Teknik & Miljø. I projektforslag skal planløsninger for fremtidige bo- og beskæftigelsestilbud følge de mål og retningslinjer, der er opstillet i sektorplanens detailorganisering af rummene Side 22

24 c. Etablering af system til overvågning af belægningen i bo- og beskæftigelsestilbuddene, samt fastsættelse af hvilke belægningsprocenter og andre faktorer, der skal være udløsende for oprettelse og nedlæggelse af tilbud 4. Information a. Information til borgere om mulighederne for at tilpasse den nuværende bolig eller for at flytte til en mere egnet bolig 5. Økonomi a. Sektorplanen er en rammeplan. Hvert enkelt udgiftskrævende element kræver optagelse i budgettet. Hvert enkelt af de sociale tilbud kan derfor først se, hvad der kan realiseres af sektorplanen, når de nødvendige beløb er optaget i budgettet Side 23