Europa for og imod Tyrkiet Flensborg Avis 06 januar 2005, side 2 / DEBAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa for og imod Tyrkiet Flensborg Avis 06 januar 2005, side 2 / DEBAT"

Transkript

1 Tyrkiet og EU Side 1 af 8 Flensborg Avis 06 januar 2005, side 2 / DEBAT Af Rolf Küssner På december-mødet i 2004 aftalte EUs stats- og regeringschefer, at forhandlingerne om optagelse af Tyrkiet i EU skal indledes den 3. oktober Aftalen om en eventuel optagelse af Tyrkiet om ti til 15 år er betinget af en række krav fra EU. Fortalerne for optagelsen af Tyrkiet i EU har forskellige argumenter. Nogle fremhæver, at blandt andet det tyske løfte fra 1999 om, at Tyrkiet er et kandidatland, skal indfries, og at Tyrkiets indsats for vesten som blandt andet mangeårigt Nato-medlem og strategisk samarbejdspartner med vesten skal honoreres. Andre satser på, at guleroden EUmedlemskab vil medføre en hurtig demokratisering af landet og en reformering af de politiske og kulturelle forhold. Desuden understreges som et væsentligt strategisk argument, at Tyrkiet som muslimsk nation vil kunne påvirke en række andre muslimske lande f.eks. i Mellemøsten og Nordafrika positivt, når det som fuldgyldigt medlem i EU skal repræsentere og stå inde for en fælles europæisk politik og kultur. Mens over 80 procent af tyrkerne ser positivt på landets medlemskab i EU, er oppositionelle overbevist om, at den tyrkiske statschef Erdogan hverken tager politisk hensyn til den anatolske landbefolkning eller til eliten i storbyerne. De tror derimod, at han vil koncentrerer sin magt om det stærke muslimske borgerskab i landet, der hovedsageligt rekrutteres af ærkekonservative, muslimske forretningsfolk. Regeringschefens naive venner i EU Journalisten Emin,ölasan fra det tyrkiske dagblad Hürriyet siger, at han er forundret over, hvor naive Erdogans politiske venner i EU er. Han ser en politisk strategi i, at Erdogan bejler til Europa og lover at opfylde alle ønsker. Det gælder om at sikre magten for de ærkekonservative muslimske kræfter og for stedse at tage magten fra landets eneste reelt verdslige kraft, nemlig militæret. Erdogans egentlige mål er at opnå den uindskrænkede magt i Tyrkiet, og tyrkiske islamister ser fordele for sig selv, når religionsfriheden sikres i Tyrkiet på baggrund af EUs forfatningskrav, og når statens verdslige tilsnit derved nedtones. Skeptikere i EU beroliges af den hollandske EU-formand Balkenende med udtalelsen: "Målet med at starte forhandlingerne er tyrkisk EUmedlemskab, men udfaldet er ikke garanteret". Men det fjerne perspektiv for en mulig optagelse beroliger langt fra alle. I særdeleshed lader det til, at et ret stort flertal i befolkningerne i EU ikke er særlig interesseret i at få Tyrkiet ind i den europæiske stadsstue. Frygt for folkevandring Tyrkiet har i dag omkring 68. mio indbyggere, og det forventes, at befolkningen i løbet af ca. ti år vil nærme sig de 90 mio. Store dele af landet ligger i Asien og mange vesteuropæere frygter, at store grupper i landbefolkningen i Anatolien og mange unge uden perspektiv i Tyrkiet vil sætte sig i bevægelse i en stor folkevandring mod Vesteuropa. Tyrkiets befolkning har altid været sammensat af en række forskellige etniske grupper, men etniske - og for den sags skyld også religiøse - mindretals ret til at udfolde sig er yderst begrænset. Stadig berettes der om, at tortur betragtes som en daglig foreteelse. Og netop overtrædelsen af fundamentale menneskerettigheder anføres ofte som et vægtigt argument imod Tyrkiets optagelse i EU. Men der er andet, der får vesteuropæerne til at blive stive af skræk ved tanken om, at Tyrkiet bliver en del af EU. Modstand af religiøst tilsnit

2 Tyrkiet og EU Side 2 af 8 Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen udtaler sig om det, hun oplever: "Folk er pæne, når de deltager i en undersøgelse, og så peger de på menneskerettigheder, men når jeg er ude til møder, kan jeg høre, at folk frygter øget indvandring. Og religionen spiller også en stor rolle". Modstanden mod Tyrkiets optagelse har i den seneste tid fået en tydelig religiøs drejning. Efter ophør af den kolde krig, da kapitalismen og kommunismen stod overfor hinanden som to konkurrerende magtcentre i verden, regnede mange med, at de tider, da det gode kæmper mod det onde, uigenkaldeligt var forbi. Civilisationernes kamp Nu viser det sig imidlertid, at "civilisationernes kamp" tilsyneladende skal udkæmpes mellem islamister, der åbenlyst stiller sig imod den vestlige verden og på den anden side primært USA som symbol på de rige landes undertrykkelse af de fattige. Opdelingen af verden i to kampberedte formationer kan åbenbart påny tilfredsstille menneskehedens iboende men selvødelæggende drift til at ville operere med modsætninger. I mange af de omsider stærkt verdslige vestlige lande påpeger kirkerne og konservative politikere gang på gang kristendommens væsentlige betydning for den europæiske kultur, og at det kristne værdigrundlag bør fastholdes som et væsentligt element i EU. I USA baner ærkekonservative kristent-religiøse grupper sig vej til voksende indflydelse på både indenrigsog udenrigspolitikken. Udover en i et vist omfang forståelig skepsis bliver diskussionen om Tyrkiets optagelse i EU af nogle glædeligt pustet op til en ny religionskrig. En række politiske agitatorer gør deres bedste for at få befolkningerne til at ryste og bæve af angst for en formodet fysisk, politisk og kulturel muslimsk invasion, som i den aktuelle diskussion symboliseres ved Tyrkiets ønske om at blive medlem af den Europæiske Union. Derfor Tyrkiet Information 6. oktober 2004, af ds DEMOKRATI ER en dejlig ting. Det synes EU-Kommissionens kommende formand, Jose Manuel Barroso, som nu støtter ideen om, at enkelte lande holder folkeafstemninger om tyrkisk medlemskab af EU.»Det er sådan, demokratiet fungerer. Vi bliver nødt til at acceptere en debat. Spørgsmålet om tyrkisk medlemskab er meget alvorligt. Det er derfor vigtigt, at denne beslutning har støtte fra de andre europæiske lande,«siger Barroso ifølge nyhedsbureauet AFP. Barrosos udtalelse falder som støtte til Frankrigs præsident Chirac, der har lovet sine vælgere en folkeafstemning, før Tyrkiet optages i EU. Den tanke støtter Barroso, netop som den nuværende EU-Kommission i dag fremlægger sin længe ventede rapport om, hvordan det skrider frem med Tyrkiets opfyldelse af EU s krav, de såkaldte københavnerkriterier. Det forlyder, at Tyrkiet i dag vil få karakterer, der er gode nok til at indlede forhandlinger. Så nu er panikken for alvor ved at bryde ud. For ganske vist lovede landene i 1999 at anerkende Tyrkiets status som ansøgerland men hvem havde regnet med, at tyrkerne sådan ville tage os på ordet og sætte en flodbølge af demokratiske reformer i gang? Det går simpelthen alt for godt i Tyrkiet, så nu er europæiske politikere, med den kommende kommissionsformand i spidsen, ved at falde over hinandens ben for at trække i land og opdigte nye forsinkelser, forhindringer og supplerende eksaminer, som Tyrkiet også lige skal bestå. Selv hvis tyrkerne klarer hver eneste prøve, tårner der sig en ny hurdle op i form af mulige folkeafstemninger i et antal lande. Her skal franske og måske også andre vælgere så have den afgørende vetoret: Kan vi lide tyrkerne nok til at slippe dem indenfor? Lugter de ikke lidt for meget af hvidløg, og er de ikke lidt for muslimske til at være med

3 Tyrkiet og EU Side 3 af 8 i vores gode selskab? Og hvor meget vil det mon koste, er vi villige til at betale regningen, og hvad får vi egentlig selv ud af det? MÅ VI HERFRA tillade os at minde om, at EU i sin oprindelse er et fredsprojekt. EU opstod på ruinerne af Anden Verdenskrig og har gennem et halvt århundrede sikret freden i det gamle Europa. Med forrige års optagelse af det nye Europa gav EU sit bidrag til at hele sårene efter vor tids anden store konflikt, Den Kolde Krig. I dag står verden, hvad enten vi kan lide det eller ej, midt i en ny altomfattende konflikt. Det hele startede som bekendt med 11. september, og sidenhen har den amerikanske»krig mod terror«og den»kolossale fejltagelse«(citat John Kerry), som Irakkrigen udgør, virkeliggjort de dystre forudsigelser om civilisationernes sammenstød. Når Bush-ideologerne agitatorisk drager sammenligninger med de tidligere trusler fra nazismen og kommunismen, har de på deres egen perverse og selvskabte måde fået ret: Aldrig har kløften mellem den arabiske og den vestlige verden været større, aldrig har hadet og mistroen floreret som nu, aldrig har en demokratisk udvikling i den arabiske og muslimske verden syntes at være mere uden for rækkevidde. Undtagen i Tyrkiet, for her går det, som før nævnt, nærmest alt for godt. Og hvad gør vi europæere så ved det, ud over at jamre over, hvordan amerikanerne huserer i Mellemøsten som den berømte elefant i glasbutikken? Vi vrider hænder over udsigten til at blive oversvømmet af tyrkisk arbejdskraft, over de truende udgifter til landbrugsstøtte, over de kulturelle forskelle. Det er for dyrt, for besværligt, for anderledes og for stor en mundfuld at lukke Tyrkiet ind. de skal ind alligevel. For alternativet er, at vi mister en afgørende strategisk partner i forholdet til den arabiske og muslimske verden. Alternativet er sat helt på spidsen at vi kan blive nødt til at sende en fremtidig Europahær i krig i samme storskala, som amerikanerne gør det i dag. Europa har en unik mulighed for at føre sikkerhedspolitik på den kloge måde. Ved at satse massivt på demokrati, økonomisk udvikling og stadig flere og tættere bånd til de muslimske lande i vort nabolag. Ved at lukke Tyrkiet ind. Amerikanerne forstår det. De fatter ikke, at vi europæere ikke selv kan se nødvendigheden og for en gangs skyld må man give dem ret. Denne sag egner sig ikke til at blive afgjort af 450 mio. europæiske vælgere. EU har gennemført 13 udvidelser, uden folkeafstemninger. End ikke den store østudvidelse med hele ti lande på en gang blev afgjort ved en folkeafstemning, men ved at ansvarlige folkevalgte politikere forhandlede sig til enighedog traf de rette beslutninger. Hvis blot én enkelt regering havde været bundet af et ufravigeligt nej-mandat fra en folkeafstemning, var udvidelsen faldet på gulvet. Det er sørgeligt, at Chirac og Barroso, i angst for vælgernes modvilje og under dække af at være fortalere for demokrati, har gjort sig til talerør for den mest kortsynede populisme. EU har ganske simpelt ikke råd til at sige nej til Tyrkiet. GID DER VAR flere politikere, der havde modet til at sige: Ja, det kommer til at koste dyrt at lukke tyrkerne ind! Ja, Tyrkiet er en kæmpe mundfuld! Men

4 Tyrkiet og EU Side 4 af 8 Tyrkiet: Europas syge mand Jyllands-Posten 05 oktober 2004, 2. sektion side 4 Hvor meget er der om de europæiske befolkningers skepsis over for Tyrkiet? En hel del, og så alligevel alt for meget. Af Lasse Ellegaard Ankara Det hele begyndte med Walter Hallstein, den tyske CDU-politiker, der i 1963 i forbindelse med Tyrkiets associering med det daværende EEC sagde:»tyrkiet er en del af Europa.«Og nu går snakken. Ikke kun i landsbyernes kaffehuse, hvor mændene spiller kort, i byernes caféer, hvor smart klædte sekulære kvinder sladrer, i ministerier og politiske korridorer, på redaktioner, i busser og i Ankaras metro. I de europæiske hovedstæder vejes der for og imod Tyrkiet: Vil den store og unge nation (60 pct. er under 30 år) passe til Europa? Vil EUkommissionen hoste op med anbefaling af en fast forhandlingsdato uden nogen forbehold, eller vil den tilføje et men, før der gives grønt lys til det kommercielle paradis? Det sidste er, ifølge prognoser ved en ambassadesammenkomst forleden aften i Ankara, mest sandsynligt. Og søndag kunne de tyrkiske aviser citere EUudvidelseskommissær, Günter Verheugen, for udtalelser om, at»kommissionen vil lade medlemskab stå åbent i den rapport, der er på vej.«kattelem Der er meget lidt tvivl om, at kommissionen vil anbefale at indlede forhandlinger. Men der er usikkerhed om, hvorvidt anbefalingen forsynes med en kattelem, der sætter EU i stand til at nulstille processen efter eget skøn. Kattelemmen kan være en klausul om fortsat EU-overvågning af Tyrkiets politiske og økonomiske udvikling, efter at forhandlinger indledes i løbet af Lemmen kan i givet fald klappe op, hvis Tyrkiets demokratiske udvikling sættes i stå eller rulles tilbage, eller hvis landet igen oplever en katastrofal økonomisk krise som den, der i 2001 medførte en de facto IMFadministration af statens budgetter. Hvis en sådan men-klausul følger med kommissionens rapport, kastes EU og Tyrkiet ud i endnu en politisk krise. Ingen af de 10 lande, der blev medlemmer 1. maj i år, var underlagt klausuler af den art. Som den tidligere ambassadør (bl.a. i København) og nuværende oppositionspolitiker i Det republikanske Parti (CHP), Onur Öymen, sagde om kattelemprognosen:»eu har lovet alle kandidatlande en ligelig og fair behandling, så det vil være ensbetydende med løftebrud.«den tyrkiske regering, der har pantsat al sin prestige og en god del politisk kapital på et uforbeholdent ja fra EU, vil ikke være mildere stemt end Öymen. Alt andet end en fuld og hel accept af medlemsforhandlinger vil blive opfattet som et nederlag. Recep Tayyip Erdogan, den tyrkiske premierminister, vil dog næppe slukke for kontakten til EU, som det var tilfældet i 1997, da et topmøde i Luxembourg droppede Tyrkiet som ansøgerland, men accepterede Cypern og de tidligere Comecon-medlemmer fra den fallerede østblok. Men han vil givet dekretere en genovervejelse af relationerne. Et sådant skridt vil være eneste mulighed for den islamisk hældende AKPregering til at bevare i hvert fald en del af underansigtet. Intet alternativ til EU Men bag facaden vil Erdogan æde kommissionens rapport, uanset dens indhold, da der ikke er noget tyrkisk alternativ til Europa. Han vil, ifald EU's forbehold er for voldsomme, skælde ud på den kristne klub, der af lige dele arrogance og uvidenhed ikke kender sin besøgelsestid. Og han vil massere den tyrkiske nationale stolthed, der aldrig har været et parameter for EU's relationer til Tyrkiet. Men den er en anatolsk faktor på landjorden, som Erdogan er nødt til at tage hensyn til. Et alt for betinget EU-ja kan åbne hans regering og AKP, Retfærd- og Udvik-

5 Tyrkiet og EU Side 5 af 8 lingspartiet, for angreb, ikke kun fra oppositionen i parlamentet og det statsapparat, Erdogan fører en permanent, men stille krig imod. Også i hans konservative, islamisk orienterede bagland vil der blive stillet ubehagelige spørgsmål. AKP's kernevælgere er dybt skeptiske ved den brølende europæisering, der er sat på dagsordenen i form af EU-harmoniseret lovgivning, der brutalt bryder med flertallets traditionelle opfattelse af kerneområder som offentlig moral, strafferet og kvinders stilling. Det seneste skvulp i harmonien mellem Tyrkiet og EU, der opstod med forslaget om at gøre utroskab strafbart, er et talende eksempel på Erdogans taktik med både at blæse med sine vælgere og have EU-mel i munden. Men at han samtidig er handlingens mand, viste han ved et møde i Bruxelles med Günter Verheugen, EU's udvidelseskommissær, der kom i stand for at klare alle udeståender af. Ifølge velunderrettet kilde tog det Verheugen én sætning at gøre klart, at utroskabsloven var uspiselig for EU, hvorefter Erdogan fiskede sin mobiltelefon op fra lommen, drejede parlamentsformanden i Ankara, og gøede:»hvor hurtigt kan du samle parlamentet?«det kunne ske et par dage senere.»fint, så gør det,«sagde Erdogan, klappede sin telefon sammen og vendte sig til Verheugen med ordene:»den sag er nu klaret.«på hjemmebanen solgte regeringen bataljen som taktik - det var aldrig meningen at føre en utroskabslov igennem, men den tog Bruxelles kritiske opmærksomhed væk fra f.eks. det kurdiske problem. Sagen viser ikke desto mindre den udbredte skepsis i Tyrkiets religiøst-konservative befolkningslag over for, om perleporten til et økonomisk EU-paradis også indebærer en demoralisering af nationen. Europæisk skepsis Men den er dog forsvindende sammenlignet med den psykologiske uvilje, der breder sig i Europa, og som har fået europæiske politikere til at ryste på hånden i slutfasen, før EU-topmødet 17. december træffer en endelig afgørelse om forhandlingsdato i Ser man nærmere på europæernes skepsis, begrundes den i to forhold: At Tyrkiet er et land, hvor 99 pct. af befolkningen er muslimer, og at landet vil være EU's fattigste med et gennemsnitligt indkomstniveau på (aktuelt) under 30 pct. af gennemsnittet for de 25 medlemslandes bruttonationalprodukt pr. hoved. Der er altså tale om både mentalt betinget modvilje og en økonomisk betinget modstand mod at overføre store beløb fra EU's strukturfonde (og dermed EU-skatteyderne) til det store, men fattige og (i visse regioner) tilbagestående land. Begge faktorer har præget den debat, der er vokset siden forsommerens valg til Europa-parlamentet, og hvor også Poul Nyrup Rasmussen, der er medansvarlig for løftet til Tyrkiet om en fast dato, vendte rundt på en tallerken, og talte Ankara midt imod. Den østrigske EU-kommisær for landbrug, Franz Fischler, har, formentlig med en tanke på det tyrkiske landbrug, der beskæftiger næsten 40 pct. af befolkningen, erklæret, at Tyrkiet er mere orientalsk end europæisk. Hvad han mente var, at tyrkiske bønder i dag ville modtage 11,3 mia. euro i landsbrugsstøtte. Den hollandske kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, har med sans for dramatisk patos sagt, at Tyrkiet i EU vil betyde, at 1683 var forgæves - det år blev osmanniske tropper tvunget til at opgive belejringen af Wien, hvilket ifølge historiebøger reddede europæisk civilsation. Hvad han mente var, at tyrkiske medlemskab vil koste 10 mia. euro om året i regionalstøtte. Den tyske kanslerkandidat for CDU, Angela Merkel, henter stemmer på et forslag om et særligt partnerskab, som hun også lancerede i Ankara i foråret og fik en iskold skulder. Men hun er ikke alene - Jacques Chirac' konservative parti, UMP, har tvunget ham til at love franskmændene en folkeafstemning om Tyrkiets optagelse, når - eller hvis - forhandlingerne afsluttes om 10 til 15 år. Til den tid vil Chirac næppe væ-

6 Tyrkiet og EU Side 6 af 8 re præsident for andet end højst den franske version af Ensomme Gamles Værn, så det løfte tages ikke alvorligt af Abdullah Gül, den tyrkiske udenrigsminister. Som heller ikke bemærkede, at Karen Jespersen, den tidligere indenrigsminister, på Socialdemokratiets nylige kongres foreslog det samme for Danmark. At kongressen efter den larmende tavshed at dømme heller ikke lagde mærke til det, skyldtes nok loyalitet over for den relativt nyvalgte formand, Mogens Lykketoft, der vil have ro på bagsmækken. For uanset de politiske løfter, afgivet af EU i 1999 og igen i 2002 om en dato til Tyrkiet, og uanset at Tyrkiet har været associeret EU siden 1963 og formel medlemsansøger siden 1987, rører Merkel, Chirac, Jespersen og andre politikere, ved en betændt byld i Europas befolkningsdyb. Det er betegnende, at modstanden mod tyrkisk medlemskab er størst i de lande, der huser de fleste af Europas i alt 12,5 millioner muslimer - Frankrig, Tyskland, Østrig og Holland. Også i Danmark er modstanden ifølge alle meningsmålinger udbredt, og synes i hvert fald delvist begrundet i, at folk oplever Tyrkiet i Ishøj, Brabrand og Vollsmose. Tyrkiet med to ansigter For ser man på landet, som det ser ud lige nu, forholder EU sig til to meget forskellige ansøgere som det britiske ugemagasin The Economist skrev i den forgangne uge. Det ene Tyrkiet har i mere end 50 år været loyalt NATOmedlem, er medlem af Europas organisatoriske infrastrukturer fra UEFA og Melodi grand prix til Europarådet og er inde i en rivende demokratisk udvikling med afvikling af militærets privilegier, refereret af en fri presse og styret af en stabil regering med to tredjedeles flertal i parlamentet bag sig. Et land præget af religiøsitet, men med en strengt verdslig forfatning, der i lighed med Frankrig forbyder religiøse symboler som hovedtørklæder i skolerne. Som gennemlever en økonomisk vækst, der i sidste kvartal nåede op på 14,4 pct., og de sidste par år har ligget på over 8 pct. i gennemsnit. Som er hjemsted for kristendommens vugge så vist som kejser Konstantin byggede verdens første domkirke i Istanbul. De kirkemøder, der knæsatte kristendommens dogmer for 1700 år siden, fandt sted i nabolaget. Det andet Tyrkiet ser lidt anderledes ud: Forankret i Asien med østgrænser til det urolige Irak, Iran og Syrien, de centralasiatiske republikker og Georgien. Med uløste problemer i den kurdiske del af landet, hvor PKK-separatister igen har grebet til våben, og med en økonomi, der ikke kan måle sig med selv EU's fattigste medlem. Og med en befolkning, der i 2020 vil være Europas største med millioner og en historie om korruption, overtrædelse af menneskerettigheder, militærkup og stort besvær med at gennemføre reformer i praksis. Således blev en lokal tvstation i de kurdiske områder lukket ned i en måned, fordi tv-værterne præsenterede en kurdisk sangvideo på - kurdisk. Problemet i den europæiske debat er, at de to versioner af dette samme land, ikke vejes op mod hinanden, når politikere og beslutningstagere erklærer sig for eller imod landets optagelse i EU-klubben. Der finder ingen afvejning af elementerne sted, i den henseende de kommentatorer harret, der påpeger, at der ikke har været en tilbundsgående debat om det land, den russiske zar Nikolaj I i sin tid kaldte Europas syge mand (og altså ikke Asiens). Og selvom der stadig kan påpeges alvorlige lidelser, er Europas syge mand i absolut bedring

7 Tyrkiet og EU Side 7 af 8 Debat: Islamisering af bagvejen Politiken 16 september 2004, 2. sektion side 6 Af Robert Ellis, lektor Det viser sig, at EU-kommissionen er lige så delt som EU-landenes befolkninger i spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab. Senest har den østrigske landbrugskommissær, Franz Fischler, opfordret EU-kommissionen til at forberede en 'plan B' som alternativ til fuldt medlemskab, eftersom der er tvivl om Tyrkiets sekulære og demokratiske akkreditiver. Kommissærens tvivl er berettiget, og Tyrkiet har ingen andre at beskylde for denne holdning end sig selv. Fremsættelsen af lovforslaget om at kriminalisere utroskab giver yderligere næring til mistanken om, at AKP-regeringen arbejder med en dagsorden om at islamisere Tyrkiet. Siden AKP-regeringen kom til magten i november 2002, har der endvidere været fremsat og vedtaget en række lovforslag, der kun har til hensigt at fremme en gradvis islamisering af Tyrkiet. Fordelen ved EU-medlemskabet er, at det kan få godtroende europæere til at finansiere projektet. Blandt regeringens skridt kan nævnes en lettere adgang til at oprette korankurser og øgede kvotaer for adgang til imam-skoler, og senere en lov, der giver elever fra disse skoler adgang til alle universitetsfakulteter, og dermed adgang til alle ledende stillinger i statsadministrationen. Et andet tegn på denne tiltagende islamisering er et omfattende nybyggeri af moskeer, således at der nu er halvanden moske for hver skole i Tyrkiet landsbyskoler er blevet lukket, angiveligt på grund af manglende elever, men uddannelsen af nye imamer fortsætter for fuld udblæsning. Imens kan man finde 80 til 100 elever proppet ind i et klasselokale, hvorimod de fleste moskeer næsten altid er tomme. AK-partiet styres af en hård kerne, der består af premierminister Tayyip Erdogan, hans udenrigsminister, Abdullah Gül, og parlamentets formand, Bülent Arinc, med støtte fra en kreds af fundamentalister fra tidligere premierminister Erbakans tid. Hvis Tyrkiet får en startdato for optagelsesforhandlinger på EU-topmødet i december, forventes det, at AKP kort efter vil udskrive et hurtigt parlamentsvalg i håb om at få mere end de 34 procent af stemmerne, partiet fik i 2002 og de 42 procent ved lokalvalgene i marts i år. I forvejen sidder AKP på 369 ud af parlamentets 550 pladser, og er allerede nu i stand til at ændre forfatningen med det fornødne to tredjedels flertal. I 2015 regner man med, at Tyrkiets befolkning bliver på størrelse med Tysklands, og i 2025 ville Tyrkiet med 87 mio. indbyggere blive EU's største medlemsland. I betragtning af de problemer, som Tyrkiets medlemskab kan medføre i form af øget indvandring og ikke mindst omkostningerne, er tiden nu inde til en åben og ærlig debat om dette emne, hvis ikke Danmarks befolkning skal finde sig i en løsning trukket ned over hovedet af magthaverne i Bruxelles.

8 Tyrkiet og EU Side 8 af 8 Fakta: EU 2020 EU har besluttet at indlede forhandlinger med Tyrkiet om optagelse i unionen. Politiken giver her et bud på, hvilke lande der er med i EU i år Men meget kan ske inden da. Hvis et eller flere lande forkaster den nye forfatningstraktat, kan en mindre gruppe EU-lande tænkes at indlede et særligt tat samarbejde for de lande, der har lyst til at deltage. Island Status: Diskuterer jævnligt indmeldelse i EU. Befolkningen delt. Befolkningstal: BNP per indbygger: USD Religion: Luthersk/evangelisk Norge Status: Et stort flertal i Stortinget støtter norsk indmeldelse i EU. To folkeafstemninger om spørgsmålet er begge endt med et nej Befolkningstal: 4,5 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Luthersk/evangelisk Kroatien Status: Begynder i 2005 forhandlinger om optagelse Befolkningstal: 4,4 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Romersk/katolsk Tyrkiet Status: Begynder i 2005 forhandlinger om optagelse Befolkningstal: 68 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Islam Rumænien Status: Forhandler nu og optages i 2007 eller 2008 Befolkningstal: 22 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Græsk-ortodoks Bulgarien Status: Forhandler nu og optages i 2007 Befolkningstal: 7,8 mio BNP per indbygger: USD Religion: Græsk-ortodoks Danmark Befolkningstal: 5,3 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Luthersk/evangelisk EUs 25 lande Befolkningstal: 453 mio. BNP per indbygger: EURO Religion: Kristendom Fakta: De tre kategorier De 25 nuværende EU-lande samt seks nye lande, der er kommet ind inden 2020: ØSTRIG TYSKLAND POLEN SLOVAKIET BELGIEN LETLAND LITAUEN ESTLAND NORGE SVERIGE HOLLAND TJEKKIET DANMARK LUX. SLOVENIEN KROATI- EN FINLAND IRLAND STORBRITANNI- EN ITALIEN FRANKRIG SPANIEN POR- TUGAL TYRKIET GRÆKENLAND RU- MÆNIEN BULGARIEN ITALIEN UN- GARN CYPERN MALTA ISLAND Lande, der er i gang med at forhandle om optagelse med EU i 2020: SERBIEN BOSNIEN ALBANIEN MAKE- DONIEN Lande med særlige naboskabsaftaler, som næppe får tilbudt medlemskab: UKRAINE MOLDOVA HVIDERUSLAND GEORGIEN ARMENIEN ISRAEL MA- ROKKO ALGERIET TUNESIEN LIBYEN

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Januar 2014 M&A-markedet i Danmark Rekordår målt på antal danske solgte virksomheder på trods af lavere aktivitet i 4. kvartal Salg af danske virksomheder:

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Juli 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Farmaceutejerskab af apoteker er ikke blot et dansk fænomen. Knap 60 procent af EU-borgerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

EUROVISION KORTSPILLET

EUROVISION KORTSPILLET EUROVISION KORTSPILLET Eurovision-kortspillet består af 7 kort et for hvert land i årets Internationale Melodi Grand Prix. På hvert kort står en række kategorier. Det gælder hele tiden om at vælge den

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk Slovakiet Tyskland Irland Østrig Storbritannien Hviderusland Bratislava Berlin Dublin Wien London Minsk Materiale ID: VEN.579.1.1.da Schweiz Italien Irland Estland Cypern Sverige Bern Rom Dublin Tallinn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere