UKLASSIFICERET. Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004

Transkript

1 Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004 STRATEGISK LANDESTUDIE Tyrkiet Bosporusstrædet, der adskiller Tyrkiets europæiske og asiatiske del. På baggrund af en analyse af Tyrkiets strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurderes Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Resumé INDLEDNING Opgave Opgavediskussion Afgrænsning og vægtning Metode Kilder REDEGØRELSE og DELANALYSER Den historiske faktor Historiens betydning for Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation Delanalyse af den historiske faktor DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed, størrelse og form Grænser, land, - og søadgangsveje Nøgleområder Klima og vejr Fremtrædende terrænelementer Geografiske regioner Delanalyse af den fysisk-geografiske faktor DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR Transport- og vital infrastruktur Telekommunikationssystemer Rørledninger Delanalyse af den kommunikationsmæssige faktor DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed og levestandard Oplysning og uddannelse Delanalyse af den sociologiske faktor DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer og produktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur og politik Finanser Delanalyse af den økonomisk-videnskabelige faktor DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Delanalyse af den militære faktor DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration...23 UKLASSIFICERET 2

3 Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Delanalyse af den indenrigspolitiske faktor DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Relationer til Europa Relationer til Grækenland og Cypern Relationer til Kaukasus og Centralasien Relationer til Mellemøsten Relationer til USA og Rusland Delanalyse af den udenrigspolitiske faktor SAMMENFATTENDE ANALYSE VURDERING Grundlag for scenarier Scenario 1 - Medlemskab af EU Scenario 2 - Ikke medlemskab af EU Scenario 2B Regionalisering med Mellemøsten Scenario 2B Regionalisering med Kaukasusregionen Konklusion Tillæg 1: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bibliografi. Kort over Tyrkiet. Historisk oversigt Kort over Det Osmanniske Rige Kort over rørledninger Militære Styrker EU Københavns kriterier EU løfter og krav & Tyrkiets reformtiltag UKLASSIFICERET 3

4 0. RESUMÉ På baggrund af en analyse af Tyrkiets strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation er der foretaget en vurdering af Tyrkiets sikkerhedspolitiske kapacitet. Tyrkiet danner bro mellem Europa og Asien, og grænser op til konfliktfyldte områder i Kaukasus og Mellemøsten. Landet har længe stræbt efter optagelse i EU, og dette mål har længe været, og er fortsat, et omdrejningspunkt for Tyrkiets sikkerhedspolitiske position, og den fremtidige udvikling på alle områder. På denne baggrund udgør relationer til EU således et centralt udgangspunkt i de udførte vurderinger og analyser. Republikken Tyrkiet blev dannet i 1923 på resterne af det Osmanniske rige. Fra tiden før 1923 har landet således en række historiske, religiøse og kulturelle bånd til alle omkringliggende regioner, herunder Kaukasus og Mellemøsten. Med udgangspunkt i den Kemalistiske statsdannelse har Tyrkiet bestræbt sig på en tilnærmelse til Vesten. Medlemskab af NATO (1952), og relationer til EU siden 1963 (EU-kandidat 1999), spiller en i væsentlig rolle i den forbindelse. Ud fra et historisk synspunkt, virker den stabile vestlige orientering som en stabiliserende faktor for Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation og fordrer EU bestræbelserne. Omvendt, åbner de historiske bånd til konfliktfyldte regioner en mulighed for en øget involvering i disse, især i tilfælde af skuffelser i forbindelse med bestræbelserne på optagelse i EU. Tyrkiets geostrategiske placering som insulator, mellem konfliktfyldte regioner (Balkan, Kaukasus, Mellemøsten og Central-Asien), rummer væsentlige risici i sig selv. Placeringen gør i øvrigt Tyrkiet til et vigtigt transitland mellem Europa, Asien og Mellemøsten, især med hensyn til transport af fossile brændstoffer via et net af vigtige olie- og gasledninger. Disse ledningsnet er vitale for landet, og EU, og som følge heraf kunne de gøres til genstand for konflikt. Også Tyrkiets kontrol over vandforsyningen til Syrien og Irak har været et omstridt emne, som fortsat rummer risiko for konflikt. Tyrkiets status som transitland, og bestræbelserne på EU medlemskab, har medført store investeringer i landets samlede infrastruktur. Selv om der fortsat kræves store investeringer for at komme på europæisk niveau, er infrastrukturen tilstrækkelig for landets nuværende situation, og den positive udvikling vurderes at fortsætte, ikke mindst i lyset af store investeringer fra EU. Tyrkiets 69 millioner indbyggere er muslimer (99 %) men har siden republikdannelsen været stærkt sekulariseret. Samlet set fungerer sekulariseringen godt, i et demokratisk perspektiv, og en fanatisk islamisering synes ikke at være sandsynlig. Op mod 20 % af befolkningen er etniske kurdere, som dermed udgør den største minoritetsgruppe. Forholdet til det kurdiske mindretal har været problemfyldt, med kulturel undertrykkelse og direkte væbnet konflikt. Der er sket store fremskridt i relationerne til det kurdiske mindretal, men problemet omkring en kurdisk statsdannelse udgør stadig et problem. Tyrkiet økonomiske situation er stabil og præget af en fortsat positiv udvikling i bestræbelserne på at opfylde kravene for optagelse i EU. På trods af problemer omkring arbejdsløshed m.v. er Tyrkiets positive økonomiske situation en væsentlig stabiliserende faktor og vigtig i relation til EU medlemskab. Tyrkiet har et stærkt militær, der traditionelt har spillet en stor politisk rolle som demokratiets garant. Den stærke militære position og medlemskabet af NATO er en meget UKLASSIFICERET 4

5 stabiliserende faktor i relation til Tyrkiets position mellem de konfliktfyldte regioner. Militæret rolle som garant for demokratiet, har hidtil været en stabiliserende faktor i det tyrkiske samfund. Omvendt, udgør denne rolle et demokratisk problem i forhold til EU medlemskab. Indenrigspolitisk er kemalismen dybt forankret i den tyrkiske selvforståelse og identitet. I bestræbelserne på EU optagelse har landet gennemgået en omfattende reformproces i retning af øget demokrati. AKP regeringen forfølger fortsat reformprocessen, og nyder opbakning hos såvel militæret som den brede befolkning. Trods mangler, synes kursen at være lagt til at opfylde de politiske krav for optagelse i EU. Tyrkiet har en række udenrigspolitiske potentielle konflikter. Samlet set vurderes forhold til Mellemøsten og Kaukasus især at udgøre et problem. Omvendt er der sket store forbedringer i den historiske konflikt med Grækenland, også omkring Cypern spørgsmålet. Tyrkiet har et nært forhold til USA og dette sammen med EU forholdet spiller en afgørende faktor i landets sikkerhedspolitiske situation. Overordnet gennemgår Tyrkiet en positiv udvikling på alle områder, og EU- Kommissionens beslutning om optagelsesforhandlinger i december 2004 er afgørende for Tyrkiets fremtid. Tyrkiet er således nået til en historisk skillevej hvor medlemskab af EU kan betyde store skridt i retningen af landets endelige tilknytning til Europa og EU. Et skridt som vil have enorm politisk, økonomisk og sikkerhedspolitisk betydning. Tyrkiet har i dialogen med EU formået at gennemgå en udvikling i retning af et moderne europæisk demokrati og med EU som løftestang kan en række problemer i de omkringliggende regioner blive stabiliserede eller løst. I den videre vurdering opstilles to scenarier med EU medlemskab på den ene side (scenario 1), og en skuffelse i forhold til EU (scenario 2) på den anden side. I tilfældet af en skuffelse i relationerne til EU, vurderes det sandsynligt at Tyrkiet vil søge en øget regionalisering i forhold til Kaukasus (2A) eller Mellemøsten (Scenario 2B). Scenario 1 vurderes at være det mest sandsynlige. Tyrkiet har gennemgået en meget positiv udvikling i forhold til opnåelse af EU medlemskab. Landet har vist stor vilje til forandringer og politiske ændringer i bestræbelserne på at opnå europæisk accept og godkendelse. De resultater som allerede er opnået i relation til opfyldelse af de opstillede EU kriterier bør være tilstrækkelige for EU medlemskab indenfor en overskuelig tidshorisont. De kortsigtede ulemper EU vil have ved et medlemskab opvejes mangefold af de sikkerhedspolitiske og økonomiske fordele der vil være på mellemlag og lang sigt. Hverken EU eller Tyrkiet kan derfor acceptere at den påbegyndte proces ikke gennemføres. EPILOG Den 6. oktober 2004 anbefalede EU Kommissionen at starte de endelige forhandlinger om optagelse af Tyrkiet. Dette skete på baggrund af en omfattende rapport omkring Tyrkiets situation omkring menneskerettigheder, demokrati og mindretalsbeskyttelse. Rapporten adresserede også af konsekvenserne ved en optagelse af EU og konkluderede at både EU og Tyrkiet vil have store fordele af et medlemskab. Den endelige beslutning tages den 17. december UKLASSIFICERET 5

6 1. INDLEDNING 1.1. Opgave. Nærværende landestudie er udarbejdet i henhold til Institut for Strategi vejledningssamling (IFS VEJSAM), med følgende givne problemformulering: På baggrund af en analyse af Tyrkiets strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurderes Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Formålet med opgaven er således 1 : At redegøre for Tyrkiets strategiske kapacitet, at analysere Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation, samt at vurdere Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion. Tyrkiet danner bro mellem Europa og Asien. Tyrkiets geografisk-strategiske position mellem Europa, Mellemøsten og Kaukasus, samt dets strategiske alliance med USA, sikrer at landet fortsat udgør et omdrejningspunkt for sikkerheden i relation til alle de nævnte regioner. Som isolator mellem Europa og flere konfliktfyldte regioner, er Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation og fremtidige udvikling ikke blot interessant for Tyrkiet, men for alle de omkringliggende regioner, herunder Europa. Siden dannelsen af den tyrkiske stat i 1923, har landet søgt at skabe en vestligt orienteret identitet og stræbt efter at blive anerkendt som en del af Europa. I denne stræben har der dog været en række dilemmaer. Eksempelvis det faktum at størsteparten af landet er beliggende i Asien (97 %) og at op mod 99 % af befolkningen er muslimer 2. I bestræbelserne mod et medlemskab af EU, har Tyrkiet allerede gennemgået en ikke uvæsentlig forandring, og også landets udenrigspolitiske dispositioner har været styret heraf. Tyrkiet blev medlem af FN i 1945 og NATO i Under den kolde den kolde krigs bipolare struktur, havde Tyrkiet en vigtig strategisk position baseret på landets nærhed til Sovjetunionen. I den periode, var Tyrkiets sikkerheds- og udenrigspolitiske situation bestemt af den overordnede globale konflikt mellem øst og vest, og som følge heraf relativ passiv. Efter den kolde krigs afslutning, befinder Tyrkiet sig i en ny geografisk-strategisk situation hvor landet er efterladt i en ny verdensorden som en stærk nationalmagt omgivet af EU, Kaukasus og Mellemøsten. Tyrkiet udgør, hvad kunne betegnes som en stødpude eller buffer mellem de tre regioner. Kaukasus og Mellemøsten er begge konfliktramte områder og efter den kolde krigs afslutning er disse områder genåbnet for politisk indflydelse fra Tyrkiet. EU har længe været, og er fortsat, et omdrejningspunkt for løsningen på en lang række af Tyrkiets sikkerhedsmæssige problemer, samt landets fortsatte udvikling. De strategiske faktorer bør således i væsentlig grad sættes op mod den status og udvikling som understøtter optagelse i EU, eller lovning på fremtidig optagelse. 1 IFS VEJSAM 2 Lande i lommeformat, s UKLASSIFICERET 6

7 Den sikkerhedspolitiske udvikling Tyrkiet vil kunne opnå i relation til EU, bør i øvrigt anskues fra to sider; dels de positive forandringer landet gennemgår i bestræbelserne for at opfylde kriterierne for medlemskab, og dels de sikkerhedspolitiske fordele medlemskabet i sig selv vil medføre. I relation til den angivne problemformulering, findes det nødvendigt at definere de to kernebegreber i denne; Sikkerhedspolitik og Strategisk kapacitet. Sikkerhedspolitik: Sikkerhedspolitik er en sammenfattende betegnelse for en stats politisk styrede aktiviteter, der har til formål at fremme en stats mål - inklusiv aktiviteter der har til formål at imødegå udefra kommende trusler. En snæver betragtning omfatter alene de militære trusler. Den brede definition på sikkerhedspolitik omfatter alle former for trusler mod statens handlefrihed. Forhold som politisk og økonomisk ustabilitet, mindretalsproblemer, miljøproblemer og organiseret kriminalitet inddrages på lige fod med den traditionelle kerne af sikkerhedspolitikken. 3 De fem dimensioner på forskellig vis følgende tre niveauer: Det individuelle niveau, det statslige niveau og det internationale niveau. 4 Strategisk kapacitet: Den strategiske kapacitet, kan beskrives med udgangspunkt i følgende otte faktorer 5 : Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Med udgangspunkt i ovenstående faktorer, er det således opgaven, at beskrive og vurdere Tyrkiets nuværende sikkerhedspolitiske situation. Herefter vil det være muligt, at opstille en række sandsynlige fremtidige scenarier for udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation. Endeligt vil det være muligt, at foretage en vurdering af det mest sandsynlige fremtidige sikkerhedspolitiske scenario Afgrænsning og vægtning. Studien har en kvantitativ begrænsning på tegn 6. Det er således nødvendigt at prioritere i behandlingen af de enkelte faktorer og kapaciteter. I forhold til de strategiske faktorer, vil vægten blive lagt på de forhold indenfor hver af de nævnte strategiske faktorer, som understøtter en vurdering af sikkerhedspolitiske forhold jf. definitionen i punkt 1.2. Herunder er situationen omkring Tyrkiets muligheder for optagelse i EU vurderet væsentlige, hvorfor fokus på forhold med relation til EU vægtes. 3 Kilde: IFS VEJSAM 4 Kilde: Buzan, Barry. The case for Comprehensive Definition of Security. Centre for Peace and Conflict Research 1990, s.1 og Samfundsvidenskabeligt leksikon. Gyldendal s Kilde: IFS VEJSAM Kap. 2, side 2 6 jf. IFS VEJSAM UKLASSIFICERET 7

8 Ved en vurdering af Tyrkiets muligheder for optagelse i EU, analyseres disse alene ud fra et fokus på Tyrkiet og de officielle krav og udmeldinger fra EU. Henset til studiens omfang er det ikke muligt at foretage en dybere analyse af de enkelte EU landes (25 stk.) holdninger og indenrigspolitiske bevæggrunde i relation til Tyrkiets optagelse, til trods for at disse måske kunne få afgørende betydning 7. Forhold omkring Kaukasus- og Mellemøstregionen er vurderet væsentlige. I beskrivelsen og analysen af Tyrkiets forhold til de omkringliggende regioner er det af hensyn til opgavens omfangsbegrænsning nødvendigt at beskrive disse på et overordnet regionalt niveau. Hvor det ikke er fundet absolut nødvendigt, vil subregionale problemstillinger ikke blive dybdegående behandlet. Derfor behandles forhold til Balkan-regionen ikke selvstændigt, idet Tyrkiet kun har begrænsede relationer til Balkan og derved er relativt upåvirket af situationen på Balkan. Tyrkiets nuværende statsopbygning dateres til Perioden efter den kolde krigs afslutning har ændret Tyrkiets position på en lang række områder, hvorfor begivenheder i denne periode anses som vigtigst for landets fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Tidsmæssigt vil der således være størst fokus på denne periode Metode Studien opdeles i 5 kapitler som følger: 1. Indledning 2. Redegørelse og delanalyser 3. Sammenfattende analyse 4. Vurdering 5. Konklusion Kapitel 2 indeholder de strategiske faktorer, jf kap Efter redegørelse for hver faktor gennemføres en delanalyse af den enkelte faktor. På baggrund af de enkelte delanalyser gennemføres en sammenfattende analyse af de enkelte faktorers indbyrdes sammenhæng mhp at konstatere hvorvidt faktorerne indbyrdes forstærker, modvirker eller ophæver hinanden. Herefter foretages en vurdering af Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation. Endvidere opstilles scenarier for den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling og til slut laves en konklusion af den mest sandsynlige udvikling. Med baggrund i Den Københavnske Skole 8 kan Tyrkiets Geografisk-strategiske position defineres i begrebet Insulator state. Tyrkiet indtager Insulator rollen mellem tre regionale områder (Europa, Kaukasus og Mellemøsten). Som en forklaringsramme for opstilling af scenarier for Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling er det muligt at anvende regionsteorien fra den københavnske skole. Ved opstillingen af mulige fremtidige scenarier er der ingen tvivl omkring vigtigheden af et fremtidigt EU medlemskab. En analyse af de strategiske faktorer vil således indledningsvis kunne udmunde i en vurdering af perspektiverne herfor. 7 En Eurobarometer-opinionsmåling fra efteråret 2002 viste, at 49 % af borgerne i EU er modstandere af tyrkisk EU-medlemskab, mens 33 % er tilhængere. (kilde: Folketingets EU-oplysning - EU-baggrund nr. 8 februar 2004) 8 Regions and Powers: The Structure of International Security, Wæver m.fl UKLASSIFICERET 8

9 De mulige scenarier vil derfor tage afsæt i medlemskab af EU på den ene side, og intet medlemskab af EU på den anden side. Den sidstnævnte situation vil, i tråd med Den Københavnske Skoles regionsteori, medføre muligheden for opstilling af yderligere to underscenarier; nemlig en dyb regional involvering i enten Mellemøsten eller Kaukasus. Den endelige vurdering og konklusion af det mest sandsynlige scenario vil, med hensyn til EU medlemskab, tage udgangspunkt i perspektiverne i Tyrkiets opfyldelse af kravene for EU optagelse. Med hensyn til de to underscenarier vil vurderingen tage udgangspunkt i en række faktorer, herunder historie og økonomi. En skematisk fremstilling af analysemodellen er vist i Tillæg Kilder Studien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, herunder er der i udstrakt grad benyttet elektronisk tilgængelige materialer med henblik på at tilsikre aktualitet i anvendt empiri. Der foretages ingen kildekritik, men validitet og pålidelighed er tilstræbt ved selektionen. Af redaktionelle årsager er kildeindhentning afsluttet pr. 01 OKT Kildehenvisning forgår via noteapparat. UKLASSIFICERET 9

10 2. REDEGØRELSE OG DELANALYSER 2.1. Den historiske faktor Historiens betydning for Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation. Republikken Tyrkiet blev dannet i 1923 ud af resterne af det Osmanniske rige. Det Osmanniske Rige opstod i 1300 tallet og omfattede store landområder nord, øst og syd for middelhavet. I dette rige var tyrkerne en af flere ligeværdige muslimske befolkningsgrupper. På sit højdepunkt, i 1500 tallet, omfattede det Osmanniske rige således også områder i det nuværende Kaukasus, Central Asien, Mellemøsten og Europa, og indbefattede alle det nuværende Tyrkiets naboregioner 9. Opløsningen af det Osmanniske rige blev endelig ved fredsslutningen efter Første Verdenskrig og i den forbindelse blev dele af Tyrkiet besat af Grækenland. Tyrkiske nationalister dannede deres egen regering med officeren Mustafa Kemal i spidsen. Efter voldsomme kampe fordrev nationalisterne grækerne fra tyrkisk område 10. Med Mustafa Kemal som præsident, blev republikken Tyrkiet udråbt i Mustafa Kemal fik senere tilnavnet Atatürk, Tyrkernes fader. Atatürk reformerede Tyrkiet og til grund for hans reformpolitik, der fik betegnelsen Kemalisme, lå nationalisme, sekularisering 11, demokrati samt en statslig styring af økonomien. Endvidere indebar Atatürks politik en modernisering af landet, og en tilnærmelse til den vestlige verden og Europa. Kemalismen danner fortsat grundlaget for Tyrkiets politik 12. Atatürk gennemførte sine reformer med hård hånd. Et kort oprør mod sekulariseringen fra det kurdiske mindretal blev brutalt slået ned og det kurdiske sprog blev forbudt. Siden 1923 har militæret fire gange interveneret det politiske styre (militærkup) med henblik på at opretholde Kemalismens principper, senest i Tyrkiet blev medlem af FN i 1945 og NATO i Under den kolde krig udgjorde Tyrkiet en vigtig allieret for NATO og USA som en del af fronten mod østblokken 14 I 1959 ansøgte Tyrkiet om optagelse i EF, og opnåede en associeringsaftale i I forholdet til EU, ansøgte Tyrkiet om fuldt medlemskab i 1987 og indgik i toldunion i I 1999 blev Tyrkiet fastslået som kandidatland for fuldt medlemskab 15. Tyrkiet intervenerede militært på Cypern i 1974 for at beskytte den tyrkisk-cypriotiske befolkning fra græske overgreb. Den nordlige tredjedel af Cypern er fortsat under tyrkisk kontrol Delanalyse af den historiske faktor. Republikken Tyrkiet er fortsat en ung stat. De historiske relationer, bundet i det Osmanniske rige, knytter fortsat landet til naboregionerne i både Europa, Kaukasus og Mel- 9 Kilde: Mellemøsthåndbogen, s Kilde: Lande i Lommeformat, s Sekularisering: Adskillelse af religion og stat. Se i øvrigt afsnit Kilde: Lande i Lommeformat, s Kilde: Lande i Lommeformat, s Kilde: Mellemøsthåndbogen, s. 344 og Lande i Lommeformat, s Kilde: WWW. europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/e40111.htm 16 Kilde: CIA World Factbook. UKLASSIFICERET 10

11 lemøsten. Siden oprettelsen af staten i 1923 har det grundlæggende fundament for dennes opbygning og udvikling været kemalismen. På trods af kemalismens bevidst europæiske og vestlige orientering, er der stadig stærke historiske og kulturelle bindinger til både Kaukasusregionen og Mellemøsten. De historiske bestræbelser på den vestlige binding understøttes i høj grad af Tyrkiets tidlige medlemskab af bl.a. NATO og de tidlige tiltag til et EU medlemskab. Kemalismen har bygget landet op på en central statslig styring og kontrol. Den stærkt sekulære forfatning har medført en bevidst undertrykkelse af relationer til islam. På trods af den lovmæssige adskillelse af religion og stat, står det historiske tilhørsforhold til islam stadigt som en grundlæggende faktor i relation til hele samfundet. Dette er i stærk kontrast til den vestligt inspirerede lovmæssige opbygning for landet. Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv kan det konstateres, at den kemalistiske grundtanke har formået at skabe det eneste demokratiske islamiske samfund i verden. På trods af et anstrengt forhold til menneskerettigheder og et system hvor den militære magt i flere tilfælde har været anvendt som garant for demokratiet, kan det konstateres at den kemalistiske samfundskonstellation har fungeret efter hensigten indtil nu. Historisk set er der også sket en gradvist stigende demokratisering frem til i dag. Af de konflikter der har præget Tyrkiets nyere historie, må det anstrengte forhold til Grækenland, og problemerne omkring Cypern, samt kurderspørgsmålet anses for at være væsentlige set i et historisk perspektiv. Disse konflikter har haft et latent potentiale til at eskalere. Stridighederne med nabolandet Grækenland, og problemerne omkring det kurdiske mindretal, kan umiddelbart dateres til begivenheder efter Første Verdenskrig. Begge problemområder vil blive behandlet mere tilbundsgående under henholdsvis den udenrigs- og indenrigspolitiske faktor. Anskuet fra en ren historisk synsvinkel kan det dog konstateres, at begge konflikter har eksisteret siden republikken Tyrkiets oprettelse og, at de er forblevet på et niveau hvor de har kunnet håndteres. Det må dog siges, at de to problemområder har, og vil belaste forholdene omkring optagelse i EU. Omvendt findes den endelige løsning på problemerne i Tyrkiets bestræbelser på denne optagelse. Samlet set, rummer Tyrkiets korte historie en del faktorer, som kan have en afgørende betydning for den nuværende og fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Den historiske tradition for at definere sig mod vesten, er positiv i relation til den stabilitet et medlemskab af EU vil medføre. Omvendt, vil de historiske, politiske og religiøse traditioner givetvis få afgørende følelsesmæssig betydning for argumentationen imod denne optagelse, både internt og eksternt. I forbindelse med EU landenes accept af Tyrkiet vil disse faktorer veje tungt, idet Tyrkiets historie afgørende adskiller sig fra de andre medlemslande på de punkter. De historiske bånd til de konfliktfyldte regioner i Kaukasus og Mellemøsten vurderes som væsentlige destabiliserende faktorer, især i tilfælde af et afslag i forbindelse med optagelse i EU DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed, størrelse og form. Tyrkiet ligger geografisk på breddegrader med Spanien og har en europæisk del (det østlige Trakien i den sydøstligste del af Balkan - udgør kun 3 % af landets samlede areal) og en asiatisk del (den anatolske halvø eller Lilleasien). De to dele er adskilte af Dardanellerne, Marmaris havet og Bosporusstrædet - de såkaldte tyrkiske stræder. Tyr- UKLASSIFICERET 11

12 kiet har form som et rektangel, der er ca km fra vest til øst og ca. 650 km fra nord til syd. Det samlede areal er km² Grænser, land, - og søadgangsveje. Mod nord afgrænses Tyrkiet af Sortehavet mellem Bulgarien og Georgien. Mod vest Grækenland og det Ægæiske Hav. Mod syd af Middelhavet mellem Grækenland og Syrien. Landet har 7,200 km kystlinie og km landegrænser 18. Territorialfarvande: 6 NM i det Ægæiske Hav og 12 NM i Sortehavet og Middelhavet Nøgleområder. De tyrkiske stræder kontrollerer trafikken til Sortehavet. Tyrkiet er samtidig det eneste NATO-medlem der har landegrænse tilfælles med Syrien, Iran og Irak. Grænsen til Armenien er lukket. Floderne Tigris og Eufrat har deres udspring i Tyrkiet og udmunder begge i den Persiske Golf. Vandet herfra er en essentiel ferskvandskilde for såvel Syrien som Irak Klima og vejr. Der er flere klimazoner i Tyrkiet og forskellene kan være store, især i Central-Anatolien som har fastlandsklima. 21 I de tættest befolkede og mest udviklede områder langs kysterne er der varme og tørre somre og milde vintre med megen nedbør Fremtrædende terrænelementer. Den centralanatolske højslette ligger i moh og omsluttes af to bjergkæder: De Pontiske bjerge mod nord og Taurus-bjergene mod syd. Bjerg-kæderne samles i Øst- Anatolien og på grænsen til Armenien ligger Tyrkiets højeste bjerg, Mt. Ararat (5.165 moh) Geografiske regioner. Den markante Centralanatolske højslette deler landet i 5 regioner med meget forskellige muligheder. - Den vestlige med det ægæiske kystområde og Trakien, som er tættest befolket og økonomisk den mest betydningsfulde med storbyer som Istanbul, Izmit, Bursa og Izmir. - Den nordlige Sortehavskyst med smalle frugtbare landområder - Øst-Anatolien er et stort sletteland og bjergrigt. Området er tyndt befolket. Kurdisk minoritet og massiv militær tilstedeværelse. Også præget af vulkansk aktivitet og jordskælv. - Den sydlige Middelhavskyst, med en voldsom vækst i turismen, men ellers med begrænsede landbrugsområder. 17 kilder: leksikon, s. 1 og Mellemøsthåndbogen, s Tyrkiets grænselande: mod nord/vest: Bulgarien 240 km og Grækenland 206 km. Mod øst: Georgien 252 km Armenien 268 km, Azerbadjan 9 km, Iran 499 km, Irak 352 km og Syrien 822 km 19 Kilde: CIA World Factbook s Kilder: Tyrkiet, s. 8, CIA World Factbook s, 2 og Mellemøsthåndbogen, s På den østlige Højslette varierer temperaturen fra 40 grader om sommeren til - 45 grader om vinteren, en sæsonvariation der hører til blandt de største på jorden 22 Kilder Tyrkiet, s. 8, CIA World Factbook s, 2 og Mellemøsthåndbogen, s Ifølge legenden var det her, Noahs Ark strandede. 24 Kilder: Tyrkiet, s. 8. UKLASSIFICERET 12

13 - Centralplateauet er tyndt befolket, tørt og med meget ringe dyrkningsmuligheder. Herfra sker en stor afvandring af arbejdskraft Delanalyse af den fysisk-geografiske faktor Tyrkiets geostrategiske placering influerer maksimalt på landets sikkerhedspolitiske situation. Der er flere årsager hertil: Placeringen som insulator mellem flere uroplagede regioner (Balkan, Kaukasus, Mellemøsten og med Central-Asien i nærområdet) samt den historiske disputs ift. Grækenland, herunder også forholdet til Cypern, medfører i sig selv en problematisk risiko. Dette forstærkes af den absolutte maritime adgangskontrol til Sortehavet, som udgør et nøgleområde for bl.a. den russiske flådes adgang til isfrie havne. Endvidere transporteres store dele af den centralasiatiske olie via de tyrkiske stræder eller landbaserede rørledninger gennem Tyrkiet og dermed har Tyrkiet mulighed for at blokere for disse landes eksport, ligesom forsyningssikkerheden af fossile brændstoffer kan påvirkes. Et andet potentielt konfliktfelt er Tyrkiets kontrol med væsentlige dele af hhv Syriens og Iraks livsnødvendige ferskvandsforsyning. Tyrkiets position er klar: de andre har måske nok olien, men vi har vandet - Og hermed også muligheden for at begrænse adgangen til den vitale vandforsyning for disse lande, hvilket kan blive et kritisk element i forholdet til dem. Selvom området er særdeles vanskeligt tilgængeligt og militariseret, også p.gr.a den kurdiske majoritet i grænseregionen, så vil kontrollen med vandforsyningen være et kardinalpunkt for såvel Syrien som Irak, og dermed et destabiliserende element i Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation. Aktuelt har landene dog opnået en indbyrdes aftale, der sikrer tilstrækkelige tilstrømninger, ligesom kunstgødning mv. af de overrislede agre i Sydøst- Anatolien indtil videre ikke har medført en forringelse af vandkvaliteten i de to andre lande nedenstrøms, og aktuelt er vandressourcen ikke et konflikttema, men som nævnt er der et potentiale heri. Yderligere forhold af betydning:tyrkiet er ofte ramt af jordskælv, og følgerne af en sådan voldsom naturkatastrofe kan i sig selv skabe indre ustabilitet og problemer. Samlet betragtet rummer den fysisk-geografiske faktor især forhold af destabiliserende karakter. En øget spænding i forholdet til fx Syrien vil kunne afstedkomme en eskalation af krisen, grundet vandressourcen DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR Transport- og vital infrastruktur. Tyrkiets totale vejnet udgør km, heraf er kun km asfalteret. Det totale motorvejsnet udgør km. Der er vejforbindelser til alle omkringliggende lande. Vejnettet er generelt velfungerende omkring de større byer i den vestlige del af landet, men der mangler fortsat et dækkende vejnet i den syd- og østlige dele af landet ligesom der ikke er et fuldt udbygget motorvejsnet mellem de forskellige regioner EU ydede i 2002 et lån på 225 mio. Euro til udbygning af vejnettet i de syd- og østlige områder Kilder: leksikon og Mellemøsthåndbogen, s Alle opmålinger foretaget i UKLASSIFICERET 13

14 Det totale jernbanenet udgør km, hvoraf er elektrificeret 29. Det aldrende jernbanenet er meget nedslidt og der er svag politisk opbakning omkring en renovering 30. Tyrkiet har 9 større havne og 120 lufthavne, hvoraf 86 har asfalterede landingsbaner og 46 stk. med en længde på mere end m Telekommunikationssystemer. Generelt råder Tyrkiet over et veludviklet telekommunikationssystem med over 19 mio. linier. Siden år 2000 er netværket blevet udbygget med 2 mio. linier per år. Mobilnet og digital teknik er ligeledes relativt veludbygget med over 24 mio. mobilabonnenter og det er i kraftig udvikling. Ligesom den øvrige infrastruktur er telekommunikationssystemet veludbygget omkring de store byer i vest, mens de syd - og østlige dele fortsat halter efter Rørledninger 32 Tyrkiet har rørledningssystemer til distribution af råolie (3.562 km) og naturgas (3.177 km). En eksisterende olieledning transporterer råolie fra Irak til middelhavshavnen Ceyhan. En del nye olierørledninger er under anlæggelse eller planlægning fra Kaukasusregionen til Europa og Middelhavskysten 33. Disse erstatter en eksisterende ledning som går gennem russisk territorium, og har som følge heraf været et udenrigspolitisk stridsspørgsmål i forholdet til Rusland 34. Desuden etableres rørledningsnet til import af naturgas fra Rusland, Turkmenistan og Iran. Alle disse rørledninger har stor energimæssig og økonomisk betydning for Tyrkiet Delanalyse af den kommunikationsmæssige faktor. Generelt er der store kontraster i Tyrkiets infrastruktur. I den vestlige del omkring de store byer er både transport og kommunikations strukturen veludbygget og lever op til vestlige standarder. I de østlige og sydlige regioner er infrastrukturen nedslidt. Der mangler således en større strukturmæssig sammenhæng mellem de enkelte regioner for at sikre og understøtte en mere sammenhængende økonomisk udvikling for især de østlige områder af landet. Tyrkiet danner en transitkorridor fra EU til Kaukasus og Mellemøsten, som i tilfælde af optagelse i EU vil blive af større vigtighed. Det bjergrige terræn skaber godt nok vanskeligheder for samfærdsel og transport, men det er et vigtigt transitland mellem Europa og Asien: Derfor vil en fortsat udbygning af infrastrukturen være nødvendig, især såfremt landet bliver medlem af EU eller får en nærmere associering hertil, hvorved en øget varegennemstrømning til et asiatisk marked i vækst vil kunne forudses. I så fald vil den øgede samhandel få en stabiliserende effekt på regionen og på Tyrkiets forhold til dets naboer. Med økonomisk hjælp fra EU investeres der således kraftigt i den samlede infrastruktur, både indenfor transport- og telekommunikationsområdet. 27 Kilde: CIA World Factbook 28 Kilde: Jane s Sentenil Security Assessments 29 Tal for Kilde: Jane s Sentenil Security Assessments 31 Kilde CIA World Factbook 32 Se oversigt over rørledninger i bilag 1 33 Kilde CIA World Factbook 34 Kilde: Lande i Lommeformat, s Kilde: Turkish Ministry of Foreign Affairs, UKLASSIFICERET 14

15 Naturgas og olieledningerne fra Kaukasus og Mellemøsten har stor økonomisk og samfundsmæssig betydning for Tyrkiet. De enorme energiressourcer der eksisterer i de nævnte områder gør Tyrkiet til et geostrategisk vigtigt transitland for energitransport. De nævnte olie- og gasledninger vil således kunne gøres til genstand for konflikt med lande i de konfliktramte områder i Kaukasus og Mellemøsten. Sikkerheden omkring energitransportnettet vurderes at være så vital for landet, at eventuelle problemer omkring dette vil kunne medføre en konflikt med en eller flere stater i de nævnte regioner, endog med militær intervention. Infrastrukturen er tilstrækkelig for den nuværende udvikling, selv om der fortsat kræves store investeringer for at holde den positive udvikling i gang og komme på europæisk niveau. Infrastrukturen vil således heller ikke have afgørende betydning for forholdene omkring optagelse i EU. Olie- og gasledningsnettet vil dog som nævnt kunne gøres til genstand for Tyrkiets inddragelse i de konfliktfyldte regioner i Kaukasus og Mellemøsten. Som følge heraf vil denne enkeltfaktor skulle medinddrages i en analyse af forholdet til disse to regioner DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Tyrkiet har knap 69 millioner indbyggere og en befolkningstilvækst pr. år på 1,1 %. Bybefolkning udgør ca. 2/3 dele og de store byer er især koncentreret i den vestlige region Religiøse og etniske grupperinger. Mere end 99 % af befolkningen er muslimer 37. Øvrige religiøse samfund er græske, armenske og jødiske, som dog kun antages at udgøre 0,2 %. Op mod 20 % af befolkningen er etniske kurdere, som dermed udgør den største minoritetsgruppering. Kurderne bor især i Sydøstanatolien og i tilstødende områder i Iran, Irak og Syrien. Endvidere små minoriteter af kaukasisk, arabisk eller Roma herkomst. Lige siden republikdannelsen har den tyrkiske stat være sekulariseret. Forfatningsmæssigt defineres Tyrkiet som en udelelig nationalstat, hvis befolkning alle er tyrkere. Ethvert forsøg på at opdele staten eller nationen ud fra sproglige, religiøse eller etniske kriterier er forfatningsstridig og straffes hårdt. 38 Det store kurdiske mindretal har således oplevet en massiv undertrykkelse af deres kultur, sprog og religiøse praksis og dette problematiske forhold er et af de stærkeste kritikpunkter fra EU fsva Tyrkiets opfyldelse af Københavns-kriterierne. Det er således først inden for det seneste år, at det er blevet tilladt at sende tv-programmer på kurdisk - men trods den juridiske legalisering heraf, så obstrueres rettighederne fortsat i praksis, og tortur mod især kurdere er fortsat udbredt, trods regeringens erklærede nul-tolerance 36 Kilder: CIA World Factbook s, 2 og leksikon, s Hovedsageligt sunnier, men op mod 1/3 del er alevier, som er en særegen trosretning med elementer fra islam, kristendom og shamanisme, men har flest elementer fælles med den shia-muslimske trosretning. For yderligere info, se fx 38 Kilder: UM, s.1, CIA World Factbook s, 3 og Mellemøsthåndbogen, s UKLASSIFICERET 15

16 overfor tortur. Frygten for kurdisk separatisme er således fortsat højt på Tyrkiets opfattelse af trusler mod staten, og en øget autonomi for de irakiske kurdere betragtede Tyrkiets regering således som et af de tungtvejende argumenter for ikke at lade USA angribe Irak gennem Tyrkiet i I Tyrkiet er islamismen blevet mere omfattende, især igennem 1990 erne - uden dog at være blevet radikaliseret i sine politiske udtryk - den er i denne periode tværtimod blevet mere moderat Sundhed og levestandard. De samlede udgifter til sundhedsvæsenet har været stigende gennem de senere år og udgør nu 4,8 % af BNP. Spædbørnsdødeligheden er faldende og gennemsnitslevealderen er stigende til i dag ca. 72 år i snit. Der er dog fortsat regionale forskelle på sundhedsvæsnets udvikling, idet udbygningen er markant bedre i vest end i den østlige del. Derved er den fattigste del af befolkningen, som bor i landområder, sikret dårligere i det sociale sundhedsnet Oplysning og uddannelse. Alfabetiseringsraten blandt voksne over 15 år er 86,7 %, sammenlignet med 30 % i men der er stadig forskel på de to køn: raten blandt mænd var 94,3 % og kun 78,7 blandt kvinder. Der er dog bedringer i sigte, idet 96,5 % af unge mellem 15 og 24 år kan læse og skrive. Der er 5 års folkeskolepligt, og de offentlige udgifter til uddannelse udgør blot 2,2 % af BNP Delanalyse af den sociologiske faktor To sociologiske forhold er af afgørende betydning: Forholdet til kurderne og forholdet til religionen. Islamiseringen ses hovedsageligt som en kulturel identitetsskabelse frem for et fundamentalt ønske om teokratisering og Kalifatets genindførelse. I takt med den øgede frigørelse fra den stærke militære styring og indflydelse i det offentlige rum bliver personlige udfoldelsesmuligheder styrket, herunder også religiøs praksis - dette er imidlertid i god overensstemmelse med civilforholdene i europæiske demokratier, og med den altovervejende moderate praktisering af islam antages dette forhold i sig selv ikke at medføre et værdimæssigt konfliktpotentiale i forholdet til EU/Europa. Den demokratiske indstilling som nu udvikler sig i den tyrkiske befolkning og ønsket om yderligere fremskridt for individuelle udfoldelsesmuligheder vil fortsat udbredes. En evt. konflikt antages således ikke at have udspring i en øget islamisering, men derimod nærmere at ville forårsages af reaktionære kræfter i embedsmandsvældet og magtapparatet, som ser deres position truet af mere liberale kræfter, der vender sig mod korruptionen og magtmisbrug og som ønsker større indflydelse på egen livsudfoldelse og levestandard. 39 Kilde: Dilemmaer, s Kilder: leksikon, s. 3, CIA World Factbook, s.4 og Mellemøsthåndbogen, s Kilder: leksikon, s. 3, CIA World Factbook, s.4 og Mellemøsthåndbogen, s. 339 UKLASSIFICERET 16

17 Et reaktionært establishment kan med henvisning til en gammeldags Kemalisme søge at opretholde deres nuværende fordele og positioner, mens demokratisk indstillede kræfter vil tilstræbe fremgang for hele befolkningen gennem EU. Disse ønsker om fremskridt har stor tilslutning blandt de befolkningsgrupper, der har oplevet størst undertrykkelse - nemlig de fattige, kurderne og de moderate islamister. Tyrkiets sikkerhedsmæssige forhold kan indirekte destabiliseres af en recession i befolkningens levestandard, men islamiseringen vurderes ikke at forårsage konfliktpotentialet - derimod vil en evt konfrontation nærmere opstå mellem modernister (som også godt kan være praktiserende islamister) og ekstreme reaktionære kemalister. Stridighederne mellem kurdere og tyrkere er aftaget gennem de senere år - dels som følge af EU s massive pres på Tyrkiet for at ligestille etniske og religiøse minoriteter, dels som følge af intern rivalisering imellem kurdiske fraktioner og PKK s opgivelse af den væbnede kamp. Imidlertid betragtes ambitioner om at etablere nationen Kurdistan (og derved samle de i alt ca 20 millioner kurdere i de 4 lande) fortsat som en væsentlig trussel mod Tyrkiets integritet. I takt med at denne befolkningsgruppe opnår relativt forbedrede rettigheder og livsvilkår i Tyrkiet, både i forhold til tidligere i historien, men også i forhold til kurderne i de øvrige 3 lande, vil sådanne separatistiske ambitioner muligvis kunne nedtones - men da kurderne er verdens største statsløse befolkningsgruppe vil dette forhold fortsat være en destabiliserende faktor DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Opdyrket jord udgør 31,4 % af landet samlede overflade, 39,7 % af arbejdsstyrken er beskæftiget ved de primære erhverv, hovedsageligt landbrug - mens kun 11,9 % af BNP produceres ved landbruget, grundet traditionelle dyrknings- og arbejdsmetoder og en lav produktivitet. De vigtigste landbrugsprodukter er hvede og byg, i mindre omfang ris og majs. Hasselnødder, vindruer, figner oliven, æbler og citrusfrugter er også en vigtig del af produktionen, hvoraf en stor del eksporteres. De tyrkiske bønder er selvstændige, men oftest på småbrug der stammer fra en tid, hvor det drejede sig om at være selvforsynet. GAP-projektet - Verdens største dæmnings- og vanddistribueringsanlæg - forventes via overrisling og kunstvanding af næsten 3 millioner hektar land at kunne medføre 3 årlige høst af afgrøder og derved forøge områdets produktion af hvede, bomuld og grøntsager Energiproduktion og ressourcer. Fossil brændsel udgør mere end 79 % af den nuværende energiproduktion, hvoraf hovedparten importeres. Problemer omkring rettighederne til olieforekomster i Ægæerhavet er medvirkende til at belaste forholdet til Grækenland. Vandkraft udgør omkring 20% af elektricitetsproduktionen, men er under udbygning ifm GAP-projektet. Det fordrer dog massive investeringer i elnettet, som kan formidle energien fra produktionsstederne 42 Kilder: leksikon, s. 7, CIA World Factbook, s.6-7 og Tyrkiet, s. 6 UKLASSIFICERET 17

18 i Sydøstanatolien til industrivirksomhederne, der hovedsageligt er placeret i det vestlige Tyrkiet - især i trekantsområdet Istanbul - Izmir - Ankara Råmaterialer og produktion. Industrielt dyrkes tobak, te og sukkerroer og frem for alt bomuld. Minedriften omfatter bl.a. kul, chrom, kviksølv, kobber, svovl og jernmalm. Skovdrift udgør 25,9 % af landarealet Handel. Fra at være leverandør af råklæde er landet nu eksportør af bearbejdede bomuldsvarer, der udgør ca. 50 % af Tyrkiets eksport, målt i USD. Forarbejdede varer udgør 81 % som andel af den samlede vareeksport. 52 % af Tyrkiets samlede eksport går til EU-landene, med Tyskland som den største samhandelspartner. Eksporten udgør 24 % af BNP. Import af varer 45 og tjenesteydelser udgør 31 % af BNP, især fra Tyskland, men også fra Italien, USA, Rusland og Frankrig. Toldunionen mellem EU og Tyrkiet, som trådte i kraft 01 JAN 1996, har de senere år medført en bedret handelsbalance ift EU Arbejdskraft. Den høje - og fortsat stigende - urbaniseringsgrad medfører, at der er store arbejdskraftressourcer i storbyerne i Vest-Tyrkiet. Arbejdsløsheden er dog stor: 11,3 % af arbejdsstyrken (på 23,8 mio. mennesker) er arbejdsløse, og yderligere 6,1 % er underbeskæftiget. Mange af tilflytterne fra det centrale og østlige Anatolien er så dårligt uddannede, at de ikke kan udføre det arbejde, som industrivirksomhederne i vest efterspørger - en del af tekstilproduktionen flyttes således til Bulgarien og Grækenland. Kun ca. halvdelen af kvinder over 15 år er erhvervsaktive og kun ca. 1/3 af alle professionelt eller teknisk kvalificerede arbejdere er kvinder Økonomisk struktur og politik. Tyrkiet har siden begyndelsen af 1980 erne ført en økonomisk politik, der skal modernisere, liberalisere og privatisere økonomien, som tidligere var hjemmemarkedsorienteret og præget af offentlig regulering. Økonomien er dynamisk og har en stor vækst i den private sektor. Tekstil og beklædningssektoren - som er det område med størst eksportandel - er næsten udelukkende privatiseret. Statslig styring præger dog fortsat andre sektorer, såsom jern- og stålindustrien, bankvæsenet samt transport- og kommunikationssektoren. Dette har medført ineffektivitet, indblanding i prisfastsættelse og andre ledelsesbeslutninger samt manglende investeringer. 18 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen 48 - der er store regionale forskelle i indkomstniveauet: Den gennemsnitlige indkomst pr person i de vestlige, rigeste områder er op mod 10 gange højere end hos de fattigste områder i det kurdiske sydøst. 43 Kilder: CIA World Factbook, s.7 og Tyrkiet, s Kilder: leksikon, s. 7, Fokus-europa, s. 1 og Tyrkiet, s Især maskiner, kemikalier, halvfabrikata, brændstof og transportudstyr 46 Kilder: leksikon, s. 5, Fokus-europa s.1 og Tyrkiet, s Kilder: leksikon, s. 3-4 og CIA World Factbook, s Defineret som den andel af befolkningen, som tjener under 2 købekraftsparitet USD om dagen UKLASSIFICERET 18

19 Aftalen om etablering af en toldunion mellem EU og Tyrkiet trådte i kraft i januar 1996 og har medført en forbedret handelsbalance. Siden år 2000 har Tyrkiet haft en stand-by aftale med IMF. Aftalen har til formål at bringe landets økonomi i balance, konsolidere finanssektoren samt nedbringe inflationen (i år 2004 forventes denne at falde til 12 %). Landets økonomiske vækst har gennem de senere år været en af de højeste i OECD, om end uregelmæssig med recession i enkelte år, senest i En stram finanspolitik de sidste par år har dog igen medført fremgang. Der forventes en vækst på ca. 5 % i Finanser. Tyrkiet modtager fortsat massiv ulandsbistand (næsten 325 mio USD i år 2000), har en voldsom udlandsgæld og anvender årligt mere end 10 % af BNP til afdrag og renter. De samlede udgifter til renter og afdrag på udlandsgælden udgør 36 % af eksportindtægterne, men med IMF aftalen og nye reformer og fortsatte bestræbelser på at honorere de økonomiske Københavner-kriterier synes landet på rette vej Delanalyse af den økonomisk-videnskabelige faktor. Tyrkiet er stort set selvforsynende på fødevare-området, men rummer potentiale for produktivitetsforbedringer i de primære erhverv. Manglen på afsætningsmarkeder for landbrugsprodukter til fx EU samt den demografiske effekt af en øget effektivitet og produktivitet i landbrugssektoren stimulerer ikke udviklingen. En udynamisk stilstand i de beskæftigelsesmæssige vilkår vil imidlertid ikke fremme landets økonomiske vækst på blot lidt længere sigt og fortsatte reformer og uddannelse af arbejdsstyrken er nødvendige tiltag for at kunne opretholde fremgang. En fortsat vækst i tekstilbranchen kan befordres af en arbejdsstyrke med de fornødne kompetencer. Der er ikke tradition for, at der fra centralt hold investeres i træningsprogrammer og efteruddannelse, men da tekstilerhvervet har udviklet sig til et af de mest succesrige, både hvad angår eksport og privatiseringsgrad, kan man med fordel fokusere på at styrke dette erhverv. Arbejdsløsheden udgør et markant problemfelt. Det skaber i sig selv interne frustrationer, men også blandt EU-medlemslandene er der en udtrykt misnøje mod at skulle absorbere den overskydende tyrkiske arbejdskraft, hvoraf en stor del ikke alene er ufaglært, men tillige uden elementære jobfærdigheder og skolekundskaber. Imidlertid har den tyrkiske økonomi indenfor de seneste år oplevet høje vækstrater, og kan niveauet opretholdes, vil arbejdskraftefterspørgslen følge med. Bestræbelserne for at honorere de økonomiske Københavnskriterier har medvirket til at styrke den økonomiske position, men skal fortsat højnes indenfor visse erhvervssektorer, ligesom makroøkonomiske ubalancer, fx inflationen, fortsat kræver fokusering for at fastholde økonomisk fremgang samt styrke konkurrenceevne og eksportmuligheder. Samlet betragtet peger de økonomisk-videnskabelige faktorer overvejende på at kunne stabilisere Tyrkiets sikkerhedsmæssige situation. 49 Kilder: leksikon, s. 5-6, CIA World Factbook, s.6-7 og Mellemøsthåndbogen, s. 339 samt UM landefakta, s. 2 UKLASSIFICERET 19

20 2.6. DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Tyrkiets forsvar har efter den kolde krigs ophør gennemgået en udvikling og tilpasset sig de nye trusler relateret til landets geografiske placering i en konfliktfyldt region. Forsvarets koncept er nu tilpasset en strategi baseret på evnen til: afskrækkelse, høj mobilitet, fremskudt forsvar samt hurtig kriseintervention. Der er især lagt stor vægt på evnen til mobilitet og hurtig reaktion. Endvidere lægges der stor vægt på fredeligt samarbejde med de regionale lande. 51 Tyrkiets forsvarskoncept bygger på følgende 52 : Fred Hjemme, fred i verden. 53 Bidrage til at reducere enhver international spænding og sikre en retfærdig og stabil fred. Bevare Tyrkiets uafhængighed og integritet. Deltage aktivt i det kollektive forsvarssystem (herunder NATO) og leve op til ansvaret herfor. Tyrkiske tropper besatte Nordcypern i 1974 og har i perioden deltaget i bekæmpelsen af den kurdiske oprørsbevægelse (PKK). Tyrkiske styrker har endvidere deltaget i internationale operationer i NATO, FN og OSCE regi 54 samt senest i Afghanistan Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. Tyrkiets præsident er formelt øverstbefalende for de væbnede styrker. Præsidenten er ligeledes formand for det Nationale Sikkerhedsråd, der har ansvaret for landets sikkerhedspolitik og samordner militære og forsvarsmæssige forhold. Det Nationale Sikkerhedsråd består i øvrigt af premierministeren, forsvarschefen, forsvars-, indenrigs- og udenrigsministrene samt cheferne fra de enkelte militære værn. Militærledelsen rapporterer til premierministeren - ikke til forsvarsministeren. Forsvarsministerens rolle er primært at opstille de økonomiske rammer og gennemføre international koordination. 56 Gennem det Nationale Sikkerhedsråd har forsvarets øverste ledelse stor indflydelse og kan sætte specifikke områder i undtagelsestilstand. Denne indflydelse er dog svækket væsentligt i forbindelse med en forfatningsændring i 2001, som betyder at rådets beslutninger skal have status af anbefalinger. Forsvaret har fire gange gennemført en militær intervention i forbindelse med social og parlamentarisk uro, senest i Hver gang har Forsvaret dog gennemført valg og overdraget magten til et nyt parlamentarisk grundlag. I alle tilfælde er det lykkedes Forsvaret at bevare den folkelige opbakning og forsvaret nyder stor prestige i befolkningen Se bilag 5 vedr militær styrkeforhold og bilag 6 for militærets organisation 51 Kilde: Jane s Sentinel security assessment Kilde: Turkish Armed Forces, 53 Princip defineret af Atatürk. Indeholder det tyrkiske forsvars tætte relationer til indenrigspolitiske forhold. 54 Kilde: Lande i lommeformat, s og Jane s Sentinel security assessment I Coalition of the Willing - efterfølgende ændret til en NATO mission: Ops Enduring Freedom (OEF) 56 Kilde: Lande i Lommeformat, s Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, s og Jane s Sentinel security assessment UKLASSIFICERET 20