Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G C Besparelsesforslag Højt forbrug Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 0 kr./år

2 SIDE 2 AF 15 Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 0 kr./år Investeringsbehov 0 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 1 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 880 kwh 2 Udskiftning af ruder til energiruder kwh 3 Mekanisk ventilationsanlæg -561 kwh el kwh 700 kr kr. 500 kr. 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 3 kwh el 870 kwh 700 kr.

3 SIDE 3 AF 15 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 5 Udskiftning af ruder til energiruder 8 kwh el kwh 6 Mekanisk ventilationsanlæg -554 kwh el kwh 7 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret kwh el kwh kr. 500 kr kr. 8 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 3 kwh el 870 kwh 9 Udskiftning af ruder til energiruder 7 kwh el kwh 10 Mekanisk ventilationsanlæg -555 kwh el kwh 11 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret kwh el kwh 700 kr kr. 500 kr kr. 12 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 3 kwh el 910 kwh 13 Udskiftning af ruder til energiruder 9 kwh el kwh 14 Mekanisk ventilationsanlæg -554 kwh el kwh 800 kr kr. 500 kr.

4 SIDE 4 AF 15 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 15 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret kwh el kwh -298 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der kan foretages enkelte forbedringer i forbindelse med ombygning og renovering, se afsnittet "Energiforbedring ved ombygning og renovering". Her kan anbefales efterisolering af agrummet, udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder med varm kant. Energimærke er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, Version 2, informationer fra besigtigelsen, samt tegningsmateriale. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Det faktiske forbrug er ikke oplyst og derfor er det beregnet forbrug anvendet. Beregnet forbrug: Fjernvarme: kwh. pr. dobbelthus. Bygningen er opført i 1994 og anvendes til beboelse. Boligerne er i god stand. Alle bygninger er besigtiget udefra. Kun en lejlighed er besigtiget indvendigt. De forudsættes ens. Bygningen vurderes normal tæt. Ejendommen består af 4 identiske dobbelthuse, med 2 lejligheder i hver. Til hver lejlighed er tilknyttet uopvarmet udhus. Loftsrum var ikke tilgængeligt. Isoleringsmængde er derfor skønnet udfra tegningsmateriale. Bygningen anvendes til bolig. Bygningen anvendes til bolig. Bygningen anvendes til bolig. Bygningens energimærke er udregnet til et C med et beregnet forbrug på 15mWh.

5 SIDE 5 AF 15 Bygningens energimærke er udregnet til et C med et beregnet forbrug på 15mWh. Bygningens energimærke er udregnet til et C med et beregnet forbrug på 15mWh. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 1: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 4: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 8: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.

6 SIDE 6 AF 15 Bygningsdele Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 12: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys Vinduerne er fra årgang 1994 og er træelementer med 2 lags termoruder. Forslag 2: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduerne er fra årgang 1994 og er træelementer med 2 lags termoruder.

7 SIDE 7 AF 15 Bygningsdele Forslag 5: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduerne er fra årgang 1994 og er træelementer med 2 lags termoruder. Forslag 9: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduerne er fra årgang 1994 og er træelementer med 2 lags termoruder. Forslag 13: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale. Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale. Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale.

8 SIDE 8 AF 15 Bygningsdele Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 3: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet. Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 6: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet. Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 10: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet.

9 SIDE 9 AF 15 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 14: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering.

10 SIDE 10 AF 15 Varme Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg fra fordeler. Der er desuden gulvvarme i badeværelse. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Pexrør i udhus til de enkelte radiatorer bør efterisoleres. (dette tæller ikke med i beregningen, hvorfor der ikke er lavet et decideret besparelsesforslag). Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg fra fordeler. Der er desuden gulvvarme i badeværelse. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Pexrør i udhus til de enkelte radiatorer bør efterisoleres. (dette tæller ikke med i beregningen, hvorfor der ikke er lavet et decideret besparelsesforslag). Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg fra fordeler. Der er desuden gulvvarme i badeværelse. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Pexrør i udhus til de enkelte radiatorer bør efterisoleres. (dette tæller ikke med i beregningen, hvorfor der ikke er lavet et decideret besparelsesforslag).

11 SIDE 11 AF 15 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg fra fordeler. Der er desuden gulvvarme i badeværelse. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Pexrør i udhus til de enkelte radiatorer bør efterisoleres. (dette tæller ikke med i beregningen, hvorfor der ikke er lavet et decideret besparelsesforslag). Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Varmepumper Der er ikke varmepumpe i huset i dag (beregningsmæssigt kan der kun foreslås varmepumpe som forbedring, hvis der allerede er en i beregninge. Derfor er andel af varmebehov sat til 0,01 Forslag 7: Der kan monteres en varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Alternativt kan overvejes en reorganisering af varmeanlægget samt opsætning af jordvarmeanlæg.

12 SIDE 12 AF 15 Vedvarende energi Der er ikke varmepumpe i huset i dag (beregningsmæssigt kan der kun foreslås varmepumpe som forbedring, hvis der allerede er en i beregninge. Derfor er andel af varmebehov sat til 0,01 Forslag 11: Der kan monteres en varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Alternativt kan overvejes en reorganisering af varmeanlægget samt opsætning af jordvarmeanlæg. Der er ikke varmepumpe i huset i dag (beregningsmæssigt kan der kun foreslås varmepumpe som forbedring, hvis der allerede er en i beregninge. Derfor er andel af varmebehov sat til 0,01 Forslag 15: Der kan monteres en varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Alternativt kan overvejes en reorganisering af varmeanlægget samt opsætning af jordvarmeanlæg. El Andre elinstallationer Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler. Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler. Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler. Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler.

13 SIDE 13 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1994 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 536 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 536 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-oplysninger vedr. arealer stemmer overens. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,79 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 2.836,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Vand, varme og elforbrug afregnes individuelt pr lejlighed. Der foreligger ingen forbrugsoplysninger for bygningen. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter

14 SIDE 14 AF 15 Alle lejligheder på 66m² 66 0 kr. Alle lejligheder på 66m² 66 0 kr. Alle lejligheder på 66m² 66 0 kr. Alle lejligheder på 66m² 66 0 kr.

15 SIDE 15 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej 18, 9000 Telefon: Aalborg tk@sixhoj.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.