Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. KIGHANERENDEN VANDLØBSRESTAURERING

Transkript

1 Rudersdal Kommune April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. KIGHANERENDEN VANDLØBSRESTAURERING

2 PROJEKT Rudersdal Kommune. Detailprojekt vandløbsrestaurering Rudersdal Kommune Projekt nr Dokument nr Version 4 Udarbejdet af HPE Kontrolleret af CAB Godkendt af CAB NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: hpe@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Planforhold Vandløbsregulativ Vandplan Fiskebestand og udsætninger Naturbeskyttelse og fredning Lokalplaner Jordforurening Projektbeskrivelse St St St Konsekvensvurdering Afvanding Miljø Fisk og smådyr i vandløbet beskyttede områder Habitatdirektivet bilag IV arter Fredning Fredskov Lokalplaner Jordforurening Lodsejerfortegnelse Økonomi og tidsplan... 31

4 1 INDLEDNING En meget stor del af vandløbene i Rudersdal Kommune er regulerede. Typisk er de udrettet og gravet bredere for at sikre en hurtigere vandafledning. Reguleringen har skabt vandløb med meget ensartede forhold, hvor der er langt færre levesteder for fisk og smådyr. Der er tidligere gennemført restaureringer af delstrækninger i Maglemoserenden og Kighanerenden. Med baggrund i den statslige vandplan for hovedopland 2.3 Øresund har Rudersdal Kommune i 2012 gennemgået en række af vandløbene med henblik på at vurdere behovet for yderligere forbedringer. I rapporten Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune er der angivet en række overordnede forslag til forbedring af forholdene i vandløbene. Med baggrund i indsatskataloget beskriver denne rapport forslag til restaurering af 3 delstrækninger i Kighanerenden for at skabe større fysisk variation og dermed grundlag for et mere alsidigt plante- og dyreliv, fig. 1.1 og 1.2. Beskrivelsen af restaureringerne er samlet i denne rapport, men de skal i forhold til myndighedsbehandling, høring og udførelse betragtes som selvstændige projekter. Kighanerenden er bred og har ensformige strømforhold og vanddybde på strækningen fra st , se oversigtplan fig. 1.1 På strækningen fra st udgraves der et nyt slynget vandløb, udlægges sten og udgraves dybere områder for at skabe bedre forhold for fisk og smådyrsfaunaen. På de øvrige strækninger indsnævres det brede profil ved udlægning af sten og dødt ved, og der udgraves dybere områder. I st lidt opstrøms Trørød vandværk er der etableret et opstemningsanlæg for at kunne sikre det sekundære grundvandsspejl i mosen opstrøms. Da opstemningsanlægget er vanskeligt passabelt for fisk og smådyr, udlægges der i stedet en række grusbanker i vandløbet på strækningen fra st Kort før udløbet i Øresund på strækningen fra st til sammenløbet med Maglemoserenden i st bærer vandløbet præg af tidligere maskinel oprensning med et bredt profil, meget få større sten i profilet og ensformige strømforhold. Bunden hæves ved stenudlægning på dele af denne strækning for at øge faldet og skabe basis for bedre fysiske forhold. Vandspejlet hæves tilsvarene, men haver, bygninger eller tekniske anlæg påvirkes ikke, da vandløbet på størstedelen af strækningen ligger dybt nedgravet i forhold til det omgivende terræn. 1

5 Fig. 1.1 De 2 projektstrækninger st og på den øvre del af Kighanerenden. Fig. 1.2 Projektstrækningen st på den nedre del af Kighanerenden. 2

6 2 PLANFORHOLD 2.1 Vandløbsregulativ Kighanerenden er et offentligt vandløb, der administreres af Rudersdal Kommune i henhold til regulativ af 4. juni Der foretaget kontrolopmåling af hele vandløbet i Resultaterne af opmålingen fremgår af projektbeskrivelserne for de enkelte delstrækninger. 2.2 Vandplan I Vandplan Hovedopland 2.3. Øresund. Vanddistrikt Sjælland er Kighanerenden udpeget som et naturligt vandløb med krav om god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5. Faunaklassen i vandløb bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1 er der kun meget tolerante smådyr tilstede. Det kan være dansemyggelarver, som er rødfarvede af hæmoglobin, der sætter dem i stand til at optage ilt selv ved meget lave koncentrationer eller i ekstreme tilfælde larver af rottefluen, som har et ånderør op gennem vandoverfladen og således kan overleve under helt iltfri forhold. Ved faunaklasse 7 er der en varieret fauna med mange arter af slørvinge- og døgnflue- og vårfluelarver, som stiller store krav til iltkoncentrationen og de fysiske forhold i vandløbet. Klasse 7 kan findes i vandløb, som stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. På projektstrækningen st er faunaen undersøgt på 2 stationer. Umiddelbart opstrøms Egebækvej i st er faunaklassen ved 5 undersøgelser i perioden bedømt til 4. Nedstrøms Egebækvej st. fra st er faunaklassen undersøgt midt på strækningen nedstrøms udløb fra renseanlæg, se fig Her er der foretaget 6 undersøgelser i perioden I 1993, 2009 og 2012 er der fundet faunaklasse 3 og i 2000, 2001 og 2004 faunaklasse 4. Kravene i vandplanen er ikke opfyldt. På de projektstrækningen opstrøms vandværket, st , er faunaklassen undersøgt 5 gange i perioden og alle gange bedømt til faunaklasse 4. Kravene i vandplanen er dermed ikke opfyldt. 3

7 Fig. 2.1 Placering af stationer (blå cirkel) for undersøgelse af faunaklasse. På den nederste projektstrækning, st , er faunaklassen undersøgt på 2 stationer. Den øvre station er undersøgt 5 gange i perioden Alle undersøgelser viste faunaklase 4, og kravet i vandplanen er dermed ikke opfyldt. På den nedre station kort før sammenløbet med Maglemoserenden er der foretaget undersøgelser 5 gange i perioden Ved de 4 første undersøgelser er faunaklassen bedømt til 4, mens den ved sidste undersøgelse i 2014 er bedømt til 5. Kravet i vandplanen er således opfyldt ved den sidste undersøgelse. 2.3 Fiskebestand og udsætninger Sammenligninger af undersøgelser af fiskebestanden i Kighanerenden fra 1989 og frem til 2013, vanskeliggøres af uensartede fiskeriindsatser gennem årene, varierende udsætningsprocedure og metodemæssig usikkerhed med hensyn til tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelserne. Der er fanget ørred, ål, hundestejle og skrubbe. Antallet af registrerede ørreder ved elbefiskninger på stationerne i Kighanerenden har varieret meget gennem årene. Stationerne længst nedstrøms i Kighanerenden domineres antalsmæssigt af ørred. Tre-piggede hundestejler var mest talrige midt og øverst i vandløbet, mens de ni-piggede hundestejler næsten udelukkende opholdt sig på de øverste stationer. Skrubbe 4

8 blev kun fanget på stationerne tættes ved udløbet i Øresund, hvor også forekomsten af ål var størst, sammenlignet med de øvrige strækninger. Der blev dog registreret ål på næsten alle stationer. I henhold til Udsætningsplan for Sællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem udsættes der 1200 stk ½ års fisk i vandløbet. Ved elektrofiskeundersøgelser i forbindelse med udsætningsplanen er der ud over ørred fanget trepigget hundestejle, nipigget hundestejle og observeret ål. 2.4 Naturbeskyttelse og fredning Vandløbet er på alle projektstrækninger omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, hvilket indebærer, at der skal ansøges om dispensation til gennemførelse af projektet hos myndigheden - Rudersdal Kommune. St På strækningen ovenfor Egebækvej st er arealerne nord for vandløbet udpeget som eng, og et mindre vandhul er ligeledes omfattet af 3. På den nedre halvdel af projektstrækningen er arealerne omkring og nordvest for vandløbet beskyttet som mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, se fig Desuden er arealerne nord for vandløbet opstrøms Egebækvej i st udpeget som beskyttet eng. St Ovenfor st er arealerne nærmet vandløbet udpeget som mose og eng. Endelig er et område ud mod Rundforbivej beskyttet som overdrev. St Syd for vandløbet omfatter beskyttelsen moseområder på strækningen fra st , og nord for vandløbet er et område beskyttet som mose og et andet som mose/vandhul. 5

9 Fig. 2.2 Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. På strækningen ovenfor Egebækvej st er arealet nord for vandløbet udpeget som eng, og et mindre vandhul er ligeledes omfattet af 3. På den nedre del af projektstrækningen st er arealerne omkring og nordvest for vandløbet udpeget som mose. På projektstrækningen st er størstedelen af arealerne nærmet vandløbet udpeget som mose og eng. Endelig er et område nærmest Rundforbivej beskyttet som overdrev. Fig. 2.3 Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 omkring projektstrækningen st Syd for vandløbet omfatter beskyttelsen moseområder på strækningen fra st , og nord for vandløbet er et område beskyttet som mose og et andet som mose/vandhul. 6

10 Der er ikke kendskab til arter omfattet af beskyttelse i henhold til Habitatdirektivets bilag IV indenfor de 3 projektområder. På den nedre halvdel af projektstrækningen fra st er der udpeget arealer med fredskov. Hele projektstrækningen fra st er omgivet af fredskovspligtige områder. Ovenfor Egebækvej er arealerne på nordsiden af vandløbet st tilhørende Egebækgård fredet ved kendelse af 13.12,1952 med henblik på at bevare den eksisterende naturtilstand. På den nedre halvdel af projektstrækningen fra st er arealet nordvest for vandløbet fredet, matr. nr. 6x. Holte By. Gl. Holte, i henhold til kendelse af 15. oktober Fredningssag nr Fredningen har til formål at bevare den eksisterende tilstand som naturareal og sikre offentlighedes adgang i forbindelse med anlæg af stisystem samt bevare tilstanden som naturareal. Ved Trørød Vandværk, matr. nr. 28b. Trørød By. Gl. Holte, fra st er området fredet på nordsiden af projektstrækningen i henhold til kendelse af 25. september Reg. Nr Fredningen er gennemført for at sikre offentlighedens adgang til vandværkets arealer, i det omfang det er foreneligt med driften af vandværket, samt at bevare det nuværende karakteristiske landskabsbillede. På sydsiden af projektstrækningen fra st er arealerne fredet i henhold til Overfredningsnævnskendelse af 17. november 1943 med det formål at bevare området i dets nuværende tilstand. Desuden er den centrale del af Kratmosen mellem de to ovennævnte projektstrækninger fredet. Fredningskendelsen er afsagt den 11. oktober Der er ikke angivet et specifikt formål i kendelsen, men ud fra bestemmelserne i fredningen fremgår det, at der er tale om en landskabsfredning. På projektstrækningen fra st er de omkringliggende arealer fredet ved kendelse af 25. november Fredningen fastlægger bestemmelser vedr. offentlighedens adgang, udstykning af grunde og krav til bebyggelsen og udnyttelsen af arealet i forbindelse med Landbrugsministeriets salg af arealet til en privat fond. 2.5 Lokalplaner På strækningen fra st er arealerne på nordside af vandløbet omfattet af Lokalplan 83 for Egebækgård vedtaget af kommunalbestyrelsen den Lokalplanen er blandt andet vedtaget med henblik på at udlægge areal til offentligt formål (grønt område) for at kunne reetablere Kikhanerenden som et naturligt vandløb med et slynget forløb 7

11 Ved Trørød Vandværk, matr. nr. 28b. Trørød By. Gl. Holte, fra st er området på nordsiden af projektstrækningen omfattet af Lokalplan 49 for Trørød villakvarter under Trørød Bylaug vedtaget af Søllerød kommunalbestyrelse den Kighanerenden er ikke omtalt i lokalplanen. På projektstrækningen fra st er de omkringliggende arealer omfattet af Byplan 2. Byplanvedtægt for en del af Vedbæk og Skodsborg vedtaget i Søllerød sogneråde den 14. juni 1950, samt tillæg nr. 1 til ovenævnte lokalplan vedtaget i Søllerød kommunalbestyrelse den 29. november Kighanerenden er ikke omtalt i lokalplanen eller tillæg nr. 1 hertil. På nordsiden af vandløbet på strækningen fra st foreligger der en lokalplan 148 for et eksisterende parcelhusområde syd for Gøngehusvej i Vedbæk vedtaget i Søllerød kommunalbestyrelse den 27. oktober Kighanerenden er ikke omtalt i lokalplanen. 2.6 Jordforurening På projektstrækningen fra st er størstedelen af arealerne syd for vandløbet omfattet af områdeklassificering. Ved Trørød Vandværk, matr. nr. 28b. Trørød By. Gl. Holte, fra st og på den nedre projektstrækning fra st. st er arealerne nord for vandløbet omfattet. Det indebærer, at der på grund af beliggenheden i byområde er potentiel risiko for jordforurening, hvorfor der ved håndtering af jorden er krav til jordanalyse i forhold til indhold af forurenende stoffer. 3 PROJEKTBESKRIVELSE De overordnede forslag til restaurering omfatter udlægning af sten. Det kan være i form af stenbanker med det formål at skabe gydemuligheder for ørred, eller at indsnævre et for bredt vandløbsprofil. Desuden udlægges der større sten og dødt ved for at skabe skjul for fisk og levesteder for smådyrene i vandløbet. Endelig er der foreslået genslyngning på en delstrækning. Detaljerede forslag til restaurering af de enkelte strækninger er angivet herunder. 3.1 St På strækningen nedstrøms Egebækvej i st er der fast bund i vandløbet. På grund af det relativt brede profil er bunden dog generelt overlejret af et 5-10 cm tykt lag af sand/mudder. De få store sten i profilet ligger i kanterne og medvirker derfor ikke til at skabe formvariation i vandløbet, se foto 1. På den øvrige del af projektstrækningen st og består bunden overvejende af tørv, og der er meget få sten i profilet, foto 2. Sammendrevne grene skaber dog lokalt variation ved indsnævring af profilet fra st , foto 3. 8

12 Foto 1 Omkring st set i opstrøms retning ved udløbet fra renseanlægget. Vandløbet er bredt og ensformigt. De få store sten i profilet ligger alle i kanterne, og medvirker derfor kun i ringe omfang til at skabe formvariation i vandløbet. 9

13 Foto 2 Omkring st set i nedstrøms retning. Vandløbet er bredt, men sammendrevne grene skaber lokalt variation ved indsnævring af profilet. Foto 3 Omkring st set i nedstrøms retning. Vandløbet er bredt og ensformigt. 10

14 Fra st til ca udlægges der 3 stryg med en længde af 3-6 m og en lagtykkelse på cm. Der anvendes en grusblanding bestående af 75 % nøddesten Ø mm og 25 % singels Ø mm. Flintindholdet må maksimalt udgøre 20 %, og skarpkantet flint skal holdes på et minimum. Der skal anvendes ca. 1 m 3 grusblanding pr grusbanke, i alt 3 m 3 grus. Yderligere udlægges der ca. 75 sten med en diameter på cm spredt i profilet. På de nederste 200 m fra st ca. 40 m opstrøms Egebækvej er der overvejende blød bund i vandløbet. Her indsnævres det relativ brede profil ved udlægning af dødt ved i form af større stammestykker eller stød. Der er forholdsvis blød bund og vanskelige adgangsforhold på grund af trævækst langs vandløbet. Det kan være nødvendigt at beskære enkelte grene af hensyn til adgang med maskinel, men sten og dødt ved forudsættes tilkørt med motorbør og udlagt manuelt i vandløbet Ved opmåling i 2011 er der kun fundet mindre afvigelser fra de regulativmæssige dimensioner. Den faktiske bunkote lå dog omkring 10 cm lavere end kravet i regulativet på den øvre del af strækningen På strækningen nedstrøms Egebækvej st har vandløbet et meget retlinet forløb, der foreslås brudt ved udgravning af et nyt slynget profil i den godt 10 m grønne korridor mellem renseanlægget og stien, se foto 4 og 5. Vandløbet ligger i dag relativt tæt på skel til renseanlægget, men trækkes vandløbet nærmere stien i et slynget forløb vil det synliggøres fra stien og meget væsentligt øge den rekreative værdi af området. Der foreslås anlagt en 6-10 m bred ådal omkring det nye slyngede vandløb ved afgravning til kote ca. -50 cm i forhold til eksisterende terræn, hvilket yderligere vil synliggøre vandløbet fra stien. Der produceres ca. 700 m 3 jord ved afgravning af ådal. Renseanlægget på modsatte side af vandløbet skal nedlægges, og den opgravede jord kan anvendes til terrænregulering her. Etablering af ådalen medfører, at størstedelen af træerne mellem vandløbet og stien skal fjernes. Bevoksningen domineres af yngre træer, og ældre træer med værdi for fugle og flagermus bevares i videst muligt omfang. En del af stødene anvendes til indsnævring af vandløbsprofilet på den strækningerne fra st og Vandløbet udgraves med et profil svarende til de regulativmæssige dimensioner, der er fastlagt som et dobbeltprofil med en bundbredde på 200 cm, hvori der udgraves et profil med en bredde på 50 cm til kote -40 cm. For at sikre stillestående vand og optimal faunapassage igennem Ø163 cm røret under Egebækvej hæves bundkoten i st umiddelbart nedstrøms Egebækvej med 15 cm i forhold til koten i regulativet aftagende frem til den eksisterende regulativmæssige bundkote i st Herved øges faldet på denne strækning fra 1.05 o/oo til 1.50 o/oo, se tabel 3.1. Opstrøms vil bundhævningen skabe en strækning uden 11

15 fald over en 25 m lang strækning i røret under Egebækvej og 40 m opstrøms vejen. Ved genslyngningen vil vandløbet blive forlænget med ca. 35 m. Ved kontrolopmålingen i 2011 blev der over dele af projektstrækningen nedstrøms Egebækvej konstateret aflejringer til ca. +20 cm i forhold til den regulativmæssige bundlinje. Disse blev dog fjernet ved oprensning i Tabel 3.1 Gældende faldforhold i henhold til regulativet og forslag til ændring af fald omkring Egebækvej. Regulativ Projektforslag St. (m) Kote (m DNN) Fald (o/oo) St. (m) Kote (m DNN) Fald (o/oo) x x (Rørindløb Egebækvej) Rørudløb Egebækvej (Rørindløb Egebækvej) 8.79 x Rørudløb Egebækvej x (10 m opstrøms tilløb åben grøft fra venstre) 8.46 x x 12

16 Foto 4 Omkring st set i nedstrøms retning. Vandløbet ligger i et godt 10 m bredt bælte med spredt trævækst mellem renseanlægget på venstre side og sti/parkeringsareal på højre side, se også foto 5. Her etableres der en 6-10 m bred ådal ved sænkning af terrænet med cm og vandløbet gives et nyt slynget forløb i ådalen. Foto 5 Det godt 10 m bredt bælte med spredt trævækst langs vandløbet set fra parkeringspladsen ud mod Egebækvej. Stien langs vandløbet er placeret lige bag hækken, se også foto 4. 13

17 Der udlægges stryg i form af grusbanker, udgraves høller og udlægges større sten spredt i profilet for at skabe en fysisk variation svarende til et naturligt vandløb. Der udlægges 6 grusbanker for etablering af stryg i det nye vandløbsprofil. De udlægges med en længde på 6-10 m og en lagtykkelse på minimum 25 cm. Der anvendes en grusblanding bestående af 75 % nøddesten Ø mm og 25 % singels Ø mm. Flintindholdet må maksimalt udgøre 20 %, og skarpkantet flint skal holdes på et minimum. Der skal anvendes ca. 1.5 m 3 grusblanding pr grusbanke, i alt knap 10 m 3 grus. Nedstrøms grusbankerne udgraves der høller i form af 4-6 m lange skålformede fordybninger op til cm under eksisterende bund i vandløbet. I alt 4 høller. Herved vil der skabes et naturligt udseende vandløbsprofil med et skifte mellem hurtigt strømmende partier med lavt vand og dybere områder med ringe vandhastighed. Der udlægges skjulesten med en diameter på cm spredt i profilet svarende til ca. 2 sten pr m 2 vandløbsbund. Der anvendes i alt ca. 350 sten på strækningen svarende til knap 1.5 m 3. Yderligere udlægges der større sten med en diameter på cm spredt i profilet. Kalk- eller flintesten må ikke anvendes. I alt ca. 50 stk fordelt på strækningen. Etablering af et nyt vandløbsprofil vil i en periode give anledning til erosion og sandvandring i vandløbet. I slutningen af den genslyngede strækning anlægges der et midlertidigt sandfang i form af et særligt stort høl i st , hvor bundkoten i profilet sænkes med op til 1.5 m i forhold til den generelle bundlinje i vandløbet over en ca. 8 m lang strækning. På den nedre strækning fra st indsnævres profilet ved udlægning af sten-/grusbanker med en bredde på cm og en højde på op til 40 cm i forhold til bundkoten i strømrenden. Der er blød bund i vandløbet flere steder på strækningen, og her oprenses der til fast bund inden stenudlægningen. Typisk vil der skulle oprenses op til 50 cm blødbundsaflejringer. Det oprensede materiale deponeres i et maksimalt 10 cm tykt lag indenfor en afstand af 10 m fra kronekant. På dele af strækningen foretages indsnævringen ved udlægning af dødt ved i form af større stammestykker eller stød. Der udgraves ca. 8 høller på strækningen som cm som skålformede fordybninger cm under den generelle bunlinje i vandløbet. Indsnævringen foretages på ca. 30 % af den 150 m lange strækning. Der skal anvendes ca. 35 m 3 stenmateriale til indsnævringen. Der er spredt træbevoksning på hele strækningen, men nærmest vandløbet er der en 3-5 m bred bræmme uden væsentlig trævækst. Udlægningen vil på langt 14

18 størstedelen af strækningen kunne ske ved kørsel med gravemaskine og mindre dumper på sydsiden indenfor dette bælte. Det kan blive nødvendigt at fælde enkelte mindre træer af hensyn til adgang med maskinel. Der er adgang for tilkørsel af materialer med lastbil ved parkeringspladsen ved Egebækvej, og der kan etableres oplagsplads her i det nordøstlige hjørne. Det vil være nødvendigt at fjerne bøgehækken langs parkeringspladsen over en ca. 10 m lang strækning for adgang fra oplagspladsen til arbejdsområdet, se foto 5. Hækken reetableres efterfølgende. 3.2 St Der er etableret et opstemningsanlæg i st med det formål at opretholde et højtliggende sekundært grundvandsspejl i moseområdet opstrøms tilbage til st Skitse af bygværket fra vandløbsregulativet er vist i fig. 3.1 herunder. Fig. 3.1 Skitse af opstemningsanlæg i st Alle koter i m DNN. Skitse fra vandløbsregulativet. Opstemningsanlægget består af en smal lysning med en bredde på 20 cm og en højde på 40 cm, foto 6. Bunden af lysningen er placeret i kote 7.88 m DNN. Ved stigende vandføring sker der opstuvning, og overstiger afstrømningen et vist niveau afledes vandet over en bred overfaldskant i kote 8.38 m DNN. Den lille lysning er sårbar overfor tilstopning, og skal i følge oplysninger fra Rudersdal Kommune renses ofte for ikke at skabe permanent opstuvning opstrøms. Ved store afstrømninger vil opstemningsanlægget vanskeliggøre passage af fisk og smådyr på grund af høj strømhastighed i det nedre profil, og ved tilstopning fungerer opstemningen som en egentlig faunaspærring. 15

19 Foto 6 Opstemningsanlægget i st På grund af den smalle lysning er anlægget sårbart for tilstopning med drivende vegetation i vandløbet. Foto 7 Vandløbet ca. 50 m opstrøms opstemningsanlægget i st De bare mudderflader i siderne af vandløbet indikerer, at vandspejlet i længere perioder med tilstopning af det nedre profil i opstemningsanlægget har stået væsentligt højere. 16

20 Foto 8 Vandløbet ca. 30 m nedstrøms opstemningsanlægget i st Den fysiske variation er ringe. Opstemningsanlægget fjernes, og der anlægges i stedet et stryg ved udlægning af sten i vandløbet over en 6 m lang strækning umiddelbart opstrøms opstemningsanlægget i st Bundkoten i det nedre profil af opstemningsanlægget er 7.88 m DNN, se fig Den regulativmæssige bundkote er 7.99 m DNN. Ved opmålingen i 2011 er det konstateret, at den faktiske bundkote, både op- og nedstrøms opstemningsanlægget, ligger cm under den regulativmæssige bundkote. Stryget foreslås anlagt som et profil med en bundbredde på 10 cm i kote 8.09 m DNN svarende til +10 cm i forhold til regulativbundkoten i vandløbet og anlæg 1:3.5 op til kote +40 cm i forhold til bundkoten, se tabel 3.2. Ovenbredden af vandløbet vil herved blive 2.90 m. Strømrenden gives en svag slyngning for at undgå et unaturligt præg. Stryget opbygges af 20 % singels mm og 80 % paksten mm. Yderligere udlægges der 12 større sten med en diameter på cm spredt i profilet. Kalk- eller flintesten må ikke anvendes. De må ikke placeres i eller inden for en afstand på 25 cm fra strømrenden. Stenene graves ned, så de kun en tredjedel til halvdelen er synlig for at sikre et naturligt udseende af stryget. Stryget anlægges med et fald på 6 o/oo og en bundkote i den opstrøms ende på 8.09 m DNN svarende til en hævning af bunden med 10 cm i forhold til regulativbundkoten. De ændrede faldforhold op- og nedstrøms stryget fremgår af tab

21 Tabel 3.2 Gældende faldforhold i henhold til regulativet og forslag til ændring af fald omkring tidligere opstemningsanlæg i st Regulativ Projektforslag St. (m) Kote (m DNN) Fald (o/oo) St. (m) Kote (m DNN) Fald (o/oo) x x x (Indløbsside Rundforbivej) 7.88 x (Indløbsside Rundforbivej) 7.88 x Da bunden af vandløbet ligger cm under den regulativmæssige bundkote nedstrøms det nye stryg, vil der dannes et styrt i udløb fra stryget. På strækningen efter stryget fra st og frem mod st kort før Rundforbivej hæves bunden derfor punktvis op til regulativmæssig bund ved udlægning af ca. 6 grusbanker. De udlægges med en længde på 4-8 m og en lagtykkelse på minimum 25 cm. Der anvendes en grusblanding bestående af 75 % nøddesten Ø mm og 25 % singels Ø mm. Flintindholdet må maksimalt udgøre 20 %, og skarpkantet flint skal holdes på et minimum. Der skal anvendes ca. 4.5 m 3 grusblanding pr grusbanke, i alt knap 27 m 3 grus. Der er blød bund på dele af strækningen, og det kan derfor være nødvendigt at opgrave organiske aflejringer inden udlægning af grusbankerne. Det skønnes nødvendigt lokalt at opgrave op til 40 cm blød bund. Materialet deponeres i et maksimalt 10 cm tykt lag indenfor en afstand af 8 m fra vandløbet. Nedstrøms grusbankerne udgraves der høller i form af 2-3 m lange skålformede fordybninger op til cm under eksisterende bund i vandløbet. I alt ca. 6 høller. Herved vil der skabes et naturligt udseende vandløbsprofil med et skifte mellem hurtigt strømmende partier med lavt vand og dybere områder med ringe vandhastighed. Der udlægges skjulesten med en diameter på cm spredt i profilet svarende til ca. 2 sten pr m 2 vandløbsbund i strygene, og hvor der forefindes fast bund. Der anvendes i alt ca. 90 sten på strækningen svarende til knap 0.5 m 3. Yderligere udlægges der større sten med en diameter på cm spredt i profilet. Kalk- eller flintesten må ikke anvendes. I alt ca. 30 stk fordelt på strækningen. Der er adgangsvej til området gennem indkørsel til vandværket, og der etableres et midlertidigt stendepot på arealet for enden af vejen på vandværkets areal. 18

22 3.3 St Vandløbet er generelt omkring m bredt på hele strækningen fra st Faldet er o/oo, og bunden er sandet, lokalt med underliggende sten/grusbund, foto 9 og 10. Den fysiske variation i form af stryg og høller er ringe, og der er meget få større sten i vandløbsprofilet. På de øverste ca. 100 m af strækningen er de fysiske forhold dog bedre med en vis formvariation, foto 11. Vandløbet er omgivet af skov på strækningen. Efter st er der dog bebyggelse med haver ned til vandløbet på venstre side i nedstrøms retning. Grundet beskygning fra træerne er der ingen grødevækst i vandløbsprofilet. Foto 9 St. ca Den regulativmæssige bundkote i det m brede vandløbsprofil hæves med op til 30 cm, og profilet indsnævres ved stenudlægning for at skabe variation i strømhastighed, bundsubstrat og vanddybde. Der udlægges desuden enkelte større sten. 19

23 Foto 10 St. ca i nedstrøms retning. Det m brede vandløbsprofil indsnævres ved stenudlægning for at skabe variation i strømhastighed, bundsubstrat og vanddybde. Desuden udlægges der større sten. 20

24 Foto 11 St. ca i nedstrøms retning. På de øverste ca. 150 m af projektstrækningen er faldet kraftigt og bunden består af grus/sten. Faldet på strækningen fra st ændres, således at det kraftige fald fra st anvendes til at øge faldet på strækningen fra st , se tabel 3.3. Faldet ændres ved udlægning af sten, så den regulativmæssige bundkote fra st hæves maksimalt med op til ca. 30 cm på den centrale del af strækningen. 21

25 Tabel 3.3 Gældende faldforhold i henhold til regulativet og forslag til ændring af fald på strækningen fra st Regulativ Projektforslag St. (m) Kote (m DNN) Fald (o/oo) St. (m) Kote (m DNN) Fald (o/oo) x x x (Betonbro) (Betonbro) 0.80 x x x Bundhævningen foretages ved udlægning af sten og grus, således at der skabes en slynget strømrende med en bundbredde på cm. Uden for strømrenden udlægges der grus op til kote +40 cm i forhold til bundkoterne i strømrenden, se tabel 3.3. Der efterlades 2-6 m lange strækninger uden grusudlægning, hvor bunden uddybes cm i forhold til den generelle bundlinje i vandløbet, så der skabes et skifte mellem stryg med lav vanddybde og høj strømhastighed og høller i form af dybe områder med mere roligt vand. Opgravet materiale fra udgravning af høller deponeres indenfor profilet, såfremt der opgraves grusholdigt materiale. Sand og mudder placeres langs vandløbet indenfor en afstand af 10 m fra vandløbets kronekant. Der udlægges grus på ca. 75 % af strækningen svarende til en grusmængde på ca. 250 m 3. På grund af tidligere tiders maskinelle oprensning er der meget få større sten i selve vandløbsprofilet, og der udlægges 4 m 3 paksten og 70 sten i størrelsen mm. De store sten skal delvist nedgraves ved udlægningen. Kalk- eller flintesten må ikke anvendes. På den sidste del af strækningen fra st er der lavtliggende haveareler og bebyggelse tæt på vandløbet. Af hensyn til risikoen for at påvirke afvandingsforholdene begrænses restaureringen på denne strækning til udlægning af sten for indsnævring af vandløbsprofilet og som skjul for fisk og smådyr. Der udlægges ca. 4 m 3 på strækningen. Kalk- eller flintesten må ikke anvendes. Der er tæt træbevoksning på hele strækningen, men udlægning af grus og sten kan foretages ovenfor broen i st fra græsarealerne på venstre side af vandløbet set i nedstrøms retning. Nedenfor broen kan udlægningen ske fra stien langs vandløbet på strækningen frem til st Fordeling af materialet vil på dele af strækningen være mulig ved kørsel i selve det m brede vandløbsprofil med en mindre gravemaskine. 22

26 Der er er adgang for tilkørsel af materialer med lastbil ved Enrum for etablering af oplagsplads. Fra depot her skal der ske transport med mindre dumper over en strækning på m for udlægning i vandløbet. På strækningen fra st skal transport og udlægning af stenmaterialer foregå fra vandløbets højre side set i nedstrøms retning ved anvendelse af motorbør. Der skov og fugtigt langs vandløbet på denne strækning. Det kan vise sig umuligt at færdes med maskinel langs vandløbet på den nederste del af strækningen, og i så fald begrænses stenudlægningen til enkelte mindre sten spredt i profilet. 23

27 4 KONSEKVENSVURDERING 4.1 Afvanding Generelt medfører projekterne kun mindre ændringer af afvandingsforholdene på de vandløbsnære arealer, og der er ingen påvirkning af landbrugsarealer eller bygninger og veje. Herunder er der angivet en mere detaljeret beskrivelse for de enkelte delområder. St Den regulativmæssige bundkote i st umiddelbart nedstrøms Egebækvej hæves med 15 cm i forhold til koten i regulativet aftagende frem til den eksisterende regulativmæssige bundkote i st Herved øges faldet på denne strækning fra 1.05 o/oo til 1.50 o/oo, se tabel 3.1. I forhold til den regulativmæssige bundkote vil vandspejlet hæves med op til 15 cm ved små afstrømninger. Effekten aftager ved større afstrømninger på grund af det større tværsnitsareal i vandløbsprofilet. På grund af et relativt kraftigt fald opstrøms Egebækvej begrænses den beskedne vandspejlsstigning på grund af bundhævningen til en knap 60 m lang strækning opstrøms Egebækvej, hvor vandløbet ligger dybt under terræn. På de øvrige strækninger ændres den regulativmæssige afvandingsevne ikke. Landbrugsarealer, bygninger eller tekniske anlæg påvirkes ikke af reguleringen. St Vandspejlet i det opstrøms mose/engområde har hidtil været styret af opstemningsanlægget i st , se afsnit 3.2 fig Tilstopning af den nedre åbning i opstemningsanlægget har i princippet haft samme effekt på vandspejlet som en bundhævning. Da det vurderes, at tilstopning af den nedre del af opstemningen har været hyppigt forekommende, er det nye stenstryg til erstatning for opstemningsanlægget anlagt med en bund i kote + 10 cm i forhold til den regulativmæssige bundkote og ca. +20 cm i forhold til bundkoten i den nedre del af opstemningen. Det er vurderet, at en sådan udformning af det nye stryg vil sikre en vandstand ved mindre afstrømninger i omtrent samme niveau som i dag svarende til en vis tilstopning af den nedre del af opstemningsanlægget. Det nye vandløbsprofil vil i øvrigt få et tværsnitsareal omtrent svarende til den eksisterende opstemning og dermed en uændret vandafledningsevne ved store afstrømninger. Landbrugsarealer, bygninger eller tekniske anlæg påvirkes ikke af reguleringen. St På de øvre ca. 150 m af projektstrækningen fra st og frem til overkørslen i st ligger den faktiske bund i vandløbet cm højere end den regulativmæssige bundkote. I forhold til regulativet hæves bundkoten med op til 30 cm 24

28 som mest på den nedre del af strækningen. Den reelle bundhævning er derfor cm. Det indebærer, at vandspejlet på den nedre strækning hæves med cm ved små afstrømninger. I forhold til den regulativmæssige bundkote vil vandspejlet hæves med op til 30 cm ved små afstrømninger Effekten aftager ved større afstrømninger på grund af det større tværsnitsareal i vandløbsprofilet. På den nedre del af projektstrækningen mellem røroverkørslen i st og betonbroen i st ligger vandløbsbunden generelt ca. 20 cm lavere i forhold den regulativmæssige bundkote. Da bunden på denne strækning hæves med op til 30 cm i forhold til den regulativet vil bundkoten reelt blive hævet med op til 50 cm. Tilsvarende vil vandspejlet blive hævet med op til 30 cm i forhold til regulativbundkoter og 50 cm i forhold til de faktiske forhold. Vandløbet ligger omkring 2.5 m under terræn, og der er ikke rør- eller drænudløb på strækningen. De omkringliggende arealer påvirkes derfor ikke på trods af den relativt kraftige bunhævning. På den sidste del af projektstrækningen fra st er der lavtliggende haver på venstre sider af vandløbet. Restaureringen er her begrænset til udlægning af enkelte støre sten og lokal indsnævring, som ikke vil påvirke afvandingsforholdene i haverne. Landbrugsarealer, bygninger eller tekniske anlæg påvirkes ikke af reguleringen. 4.2 Miljø Fisk og smådyr i vandløbet For alle projektstrækningerne vil udlægning grusbanker, større sten og udgravning af høller skabe større fysisk variation og dermed flere levesteder for smådyr og fisk, herunder særligt ørred. Ved fiskeundersøgelsen i 2013 er der fundet ørred umiddelbart nedstrøms opstemningsanlægget i st , men ikke på nogen af stationerne ovenfor. Fjernelse af opstemningsanlægget vil derfor sikre passagemulighederne for fisk og smådyr til den 2,8 km lange strækning opstrøms beskyttede områder I forhold til vandløbet vil restaureringen på alle projektstrækninger skabe større fysiske variation og dermed mulighed for et mere varieret plante- og dyreliv, se afsnit St Ovenfor Egebækvej i st hæves det sekundære grundvandsspejl marginalt over er ca. 60 m strækning. Det vil ikke medføre negative påvirkninger af det beskyttede engområde nord for vandløbet. Det 3 beskyttede moseområde nord for vandløbet på den nedre del af strækningen påvirkes ikke af projektet. 25

29 St Ovenfor st er arealerne nærmest vandløbet udpeget som mose og eng og opstemningsanlægget, der foreslås erstattet med et stryg, er anlagt med henblik på at opretholde et relativt højt grundvandsspejl i det store moseområde længere opstrøms. Det er vanskeligt at vurdere den præcise effekt af det nuværende opstemningsanlæg, da det nedre smalle profil ofte har været tilstoppet. Det nye stryg er anlagt med en topkote, der tilnærmelsesvis vurderes at sikre uændrede afvandingsforhold på mosearealerne omkring og opstrøms stryget, så den nuværende naturtilstand ikke påvirkes. Overdrevet på sydsiden af vandløbet påvirkes ikke af projektet. St Syd for vandløbet omfatter beskyttelsen moseområder på strækningen fra st , og nord for vandløbet er et område beskyttet som mose og et andet som mose/vandhul. Moseområdet syd for vandløbet har overvejeende karakter af ellesump. Vandspejlet i vandløbet hæves med cm, og en tilsvarende hævning af det sekundære grundvandsspejl kan forventes i den del af mosen, der ligger indenfor en afstand af ca. 10 m fra vandløbet. Dette vil bringe det sekundære grundvandsspejl her op i et niveau på cm under terræn og vurderes som en positiv effekt i forhold til naturtilstanden i ellesumpen. De 3 beskyttede områder nord for vandløbet ligger i så stor afstand, at der ikke forventes en påvirkning af det sekundære grundvandsspejl Habitatdirektivet bilag IV arter Trærydningen på projektstrækningen ved Egebækvej fra st omfatter altovervejende yngre træer. Enkelte større træer med hulheder af betydning for flagermus efterlades såvidt muligt. Nord for vandløbet og i det 3 beskyttede moseområde umiddelbart nedstrøms projektområdet er der mange gamle træer, og fældning af enkelte ældre træer vurderes derfor ikke samlet set at få nogen betydning for bestanden af flagermus i området. I moseområdet/ellesumpen syd for vandløbet på projektstrækningen fra st vil der ske en hævning af det sekundære vandspejl med cm på dele af arealet. Det vil potentielt have en positiv effekt i forhold til evt. forekomst af Spidssnudet Frø eller Stor Vandsalamander i området Fredning Fredningerne er alle landskabsfredninger, og Kighanerenden er ikke omtalt i kendelserne. I forhold til forbuddet mod terrænændringer angivet i flere af kendelserne, vurderes det, at der i et naturligt dynamisk vandløbsprofil vil ske ændringer af bundprofilet, og at stenudlægning og udgravning af høller ikke overskrider de naturligt formdannende processer i vandløbet. 26

30 4.2.5 Fredskov Arealerne udlagt som fredskov i tilknytning til projektstrækningerne st og st påvirkes ikke af projektet, da der på disse strækninger ikke foretages træfældning. Det kan dog blive nødvendigt at foretage beskæring af de nedre grene på enkelte træer langs vandløbet af hensyn til adgangen for maskinel Lokalplaner Lokalplan 83 for Egebækgård er blandt andet vedtaget med henblik på restaurering af Kighanerenden. Kighanerenden er i øvrigt ikke omtalt i lokalplanerne for de øvrige projektstrækninger, og restaureringerne vurderes ikke at stride mod lokalplanerne Jordforurening Fra st er arealerne syd for vandløbet områdeklassificerede. Ved Trørød Vandværk, matr. nr. 28b. Trørød By. Gl. Holte, fra st og på den nedre projektstrækning fra st. st er arealerne nord for vandløbet omfattet af områdeklassificering. Restaureringen på strækningen fra st berører ikke områdeklassificerede arealer. Der foretages en vis oprensning af vandløbet på strækningen fra st i forbindelse med udlægning af 6 gydebanker på strækningen og anlæg af høller. Denne oprensning afviger ikke fra normal procedure i forbindelse med almindelig vedligeholdelse, hvor der også oprenses, hvis der forekommer aflejringer over den regulativfastsatte bundkote. På strækningen fra st er der forholdsvis fast bund, og der udlægges sten og grus uden forudgående oprensning af bundprofilet. 27

31 5 LODSEJERFORTEGNELSE St Lodsejerfortegnelsen fremgår af tab. 5.1 herunder. Tabel 5-1: Berørte lodsejere ved restaurering af Kighanerenden st Matr.nr: Ejerlav: Ejer/adresse: 7fæ Nærum By, Gl. Holte Grundejerforeningen Askhøj 7fb Nærum By, Gl. Holte Rudersdal Kommune 7ag Nærum By, Gl. Holte Rudersdal Kommune 7ba Nærum By, Gl. Holte Rudersdal Kommune 60a Holte By, Gl. Holte Rudersdal Kommune 4p Holte By, Gl. Holte Rudersdal Forsyning 6x Holte By, Gl. Holte Naturstyrelsen Hovedstaden, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg. Fig. 5.1 Matrikeloversigt for projektstrækningen st Fra Danmarks Arealinformation. 28

32 St Tabel 5-2: Berørte lodsejere ved restaurering af Kighanerenden st Matr.nr: Ejerlav: Ejer/adresse: 28b Trørød By, Gl. Holte Rudersdal Forsyning 7fe Nærum By, Gl. Holte Rudersdal Forsyning Fig. 5.2 Matrikeloversigt for projektstrækningen st Fra Danmarks Arealinformation. 29

33 St Tabel 5-3: Berørte lodsejere ved restaurering af Kighanerenden st Matr.nr: Ejerlav: Ejer/adresse: 1a Enrum, Vedbæk Michael Henriksen A/S. Arealet bestyres af Naturstyrelsen 3l Enrum, Vedbæk Søren Skifter, Trørødvej 13, 2950 Vedbæk 3k Enrum, Vedbæk Camilla Winther Trustrup Tulstrup og Søren Tulstrup, Trørødvej 11, 2950 Vedbæk 3i Enrum, Vedbæk Carsten Møllekilde, Trørødvej 9, 2950 Vedbæk 3t Enrum, Vedbæk Anita Bodil Rohde Nielsen, Vedbæk Strandvej 359A, 2950 Vedbæk Fig. 5.3 Matrikeloversigt for projektstrækningen st Fra Danmarks Arealinformation. 30

34 6 ØKONOMI OG TIDSPLAN Alle udgifter til projektet afholdes af Rudersdal Kommune. Tidsplanen er ikke endeligt fastlagt, men arbejdet forventes udført sommer/efterår I tilfælde af gunstige vejrforhold kan arbejdet dog blive iværksat tidligere. 31