Forundersøgelse af kommunale projekter om vandløbsrestaurering.

Transkript

1 Forundersøgelse af kommunale projekter om vandløbsrestaurering. Pulje 1. Passageprojekter og restaurering af vandløb ved Gråsten. Naturafdelingen Sønderborg Kommune RIB-00366, RIB-00367, RIB og RIB Oversigtskort: Indsatser i Hejremose Bæk, Hundsbjerg Bæk og Naldemadebro Bæk ved Gråsten 1/22

2 Indhold Beskrivelse af indsatserne... 3 Restaurering (RIB-08230)... 4 Forslag til gennemførelse af anlægsprojekter...8 Nedre del af Hundsbjerg Bæk (RIB-08230)...8 Spærring i Hundsbjerg Bæk (RIB-00366) Spærringer i Hejremose Bæk...11 Der er udpeget to spærringer i Hejremose Bæk. Disse er benævnt som RIB og RIB Nedre del af spærring RIB i Hejremose Bæk...11 Øvre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Nedre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Øvre del af spærring RIB i Hejremose Bæk beliggende opstrøms Vandløbenes biologiske tilstand Nedre del af Hundsbjerg Bæk (RIB-08230) Restaurering af nedre del af Hundsbjerg Bæk (RIB-08230) Spærring i Hundsbjerg Bæk (RIB-00366) Nedstrøms spærring i Hejremose Bæk (RIB-00367) Opstrøms spærring i Hejremose Bæk (RIB-00565) Spærring i Hundsbjerg Bæk (RIB-00366) Natura 2000, 3 NBL og bilag IV arter Plangrundlag Ejendomsmæssig forundersøgelse Tekniske anlæg Afværgeforanstaltninger Budget Konklusion Tidsplan Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg Biolog Bo Mammen Kruse Naturafdelingen Juni /22

3 Beskrivelse af indsatserne Denne forundersøgelse omfatter fire indsatser i vandplanen for Lillebælt/Jylland, tre vandløbsspærringer (RIB-00366, RIB og RIB-00565) og en vandløbsstrækning (RIB-08230) der skal restaureres. På forsiden og nedenstående figur - figur 1 er vist oversigtskort over området med placeringen af indsatserne i vandløbssystemet som består af, Hundsbjerg Bæk, Hejremose Bæk og Naldemadebro Bæk. Figur 1: De fire indsatser placeret på hhv. Hundsbjerg Bæk (den sydlige strækning), Hejremose Bæk (den nordlige strækning) og Naldemadebro Bæk (efter sammenløb). Spærringerne er markeret med grøn signatur og strækningen der skal restaureres er vist med gul signatur. Placeringen af en ny overvågningsstation er markeret med stationsnummeret Spærring RIB-00366, RIB og RIB består alle af styrt i forbindelse med rørunderføringer. 3/22

4 Restaurering (RIB-08230) Strækningen der er udpeget til at skulle restaureres er fysisk set meget forskellig når man sammenligner den øvre og den nedre del. Hundsbjerg Bæk Den øvre strækning i skovområdet fra st til st har en meget god fysisk tilstand og må flere steder betegnes som at være nær referencetilstand. Faldet er promille. Vandløbsbunden er varieret med gydebanker og store sten. Der er ikke behov for at restaurere denne strækning. Fra st til st har vandløbet et fald på mellem 6 og 0,5 promille figur 2. Vandløbsbunden er fast, men mangler gydebanker og skjulesten. På denne strækning er vandløbet stærkt reguleret. Strækningen kan med stor fordel restaureres ved udlægning af gydegrus og skjulesten og ved at der laves slyng, hvor faldforholdene tillader det. Bundkote DVR 90 1,2 1 0,8 0,6 Bundkote målt 0,4 Lineær (Bundkote målt) 0,2 0 y = 0,0041x - 2, Relative stationering Hundsbjerg Bæk Figur 2: Hundsbjerg Bæk fra station 3950 (relativ stationering 756) til sammenløb med Hejremosebæk i station 4263 (relativ stationering 532). Der er et gennemsnitligt fald på 4.1. I forbindelse med opmåling kunne det konstateres at de målte bundkoter ligger over den regulativmæssige bund. Hvis vandløbsstrækningen restaureres skal den nye bund på ovenstående strækning sænkes til regulativmæssig bundkote, således at afvandingsforholdene i beboelsesområdet Dyrekobbel ikke forringes. Vandløbsbunden fastlægges endeligt i detailprojektering. Med et gennemsnitligt fald på 4 er strækningen flere steder velegnet til udlægning af gydegrus og skjulesten ligesom der kan laves enkelte slyng på den øvre del af strækningen.. Naldemadebro Bæk På den nedre strækning, hvor vandløbet hedder Naldmadebro Bæk, fremstår vandløbet dybt nedgravet i terræn, udrettet og med meget bløde bundforhold. Faldet på denne strækning er mellem 3.5 og 0.5 promille. Vandløbets bund jf. regulativet ligger i st. 20 i kote 0 og i st. 530 i kote efter DVR90 svarende til DNN kote 0.13 og Der er således et fald på kun 0.35 m over en vandløbsstrækning på 530 meter svarende til et gennemsnitligt fald på 0.6 promille. Opstrøms st. 0 hedder vandløbet Hejremose Bæk. De tilstødende 153 meter af Hejremose Bæk har et meget ringe fald på kun 8 cm. svarende til 0.5 promille. Herefter har Hejremose Bæk et fint fald på ca. 10 promille. 4/22

5 Restaurering af Naldmadebro Bæk kan således have stor betydning for afvandingsforholdene nogle hundrede meter op i Hejremose Bæk. Terrænmodellen, figur 3, viser tydeligt at terrænet i området er sårbart. Udlægning af sten og gydegrus kan have negative konsekvenser for afvandingsinteresserne opstrøms. Naldemadebro Bæk er ofte påvirket af højvande, og vandløbet er således ikke egnet som gydeområde eller levested for yngel. Strækningen burde være udpeget som blødbundsvandløb. Det vurderes ikke muligt at opnå en DVFI på 5 i Naldemadebro Bæk. Det er kommunens vurdering at en restaurering af Naldemadebro Bæk kun er svært mulig, og at det ikke vil medføre målopfyldelse. Figur 3:Terrænmodel over området hvor Hundsbjerg Bæk og Hejremosebæk/Naldmadebro Bæk løber sammen. Hundsbjerg Bæk Der ligger en ny overvågningsstation ( ) i st. 3950, midt på strækningen, hvor der blev udtaget en faunaprøve og foretaget bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks den 18/ Værdien for Dansk Fysisk indeks kunne beregnes til 40. Dette svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,79. Ifølge vandplanen for Lillebælt/Jylland betyder dette at den fysiske tilstand kan betegnes som god til høj. I vandplanen angives det endvidere, at det kan forventes at målopfyldelsen med hensyn til smådyrlivets sammensætning kan sikres hvis det normaliserede fysiske indeks for en strækning er større end eller lig 0,5. 5/22

6 Ved en gennemgang af strækningen til fods kunne det konstateres at den fysiske variation fra denne station og opstrøms er meget god. Nedenfor er vist en række fotos fra strækningen. Figur 4: Hundsbjerg Bæk opstrøms st Flot fysik i vandløbet, hvor restaurering ikke er nødvendig. Som det fremgår af fotos og af bestemmelsen af Dansk Fysisk Indeks på en 100 m lang strækning er der meget god fysisk variation på strækningen og vandløbet må betegnes som et stort set uberørt skovvandløb. Der er stor variation i bredder (0,7 til 3,0 m på overvågningsstationen) og dybder (middeldybden på overvågningsstationen blev vurderet til 5 cm og maksimaldybden 30 cm). Lignende forhold gælder for Hejremose Bæk på de strækninger hvor der er indsats. Hydrologi. Afstrømninger. Der har siden 1988 været en hydrometrisk målestation for vandføringer i Fiskbæk ved Adsbøl lidt øst for Gråsten, som har været drevet af først Sønderjyllands Amt og siden Naturstyrelsen. Målestationen i Fiskbæk har den længstvarende måleserie af vandføringer i det danske opland til Flensborg Fjord. Målestationen har nr. DDH 41.07/DMU Naturstyrelsen har leveret daglige vandføringsmålinger (døgnmidler) fra årene 1988 til 2012 inkl. Oplandet til målestationen i Fiskbæk er af DMU (2009) oplyst til 19,8 km2. De karakteristiske afstrømninger for perioden 1988til 2012 inkl. er beregnet ved Naldemadebro Bæk s udløb i Nybøl Nor og fremgår af Tabel 1. Der findes ingen hydrometriske målestationer i Hundsbjerg Bæk/NaldmadebroBæk. Ovenstående karakteristiske afstrømninger er beregnet/vurderet ud fra data fra målestation i nærliggende Fiskbæk Adsbøl Sommer median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj-september. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. 6/22

7 Tabel 1. Karakteristiske afstrømninger ved Naldemadebro Bæk s udløb i Sildekulen, Nybøl Nor Karakteristisk afstrømning Afstrømning l/sek/km2 Hundsbejrg Bæk/Naldmadebro Bæk l/sek. Opland 6,79 km 2 Periode minimum, 25 år 0,0 0 Median minimum 0,3 2,0 10 % af tiden under 0,4 2,7 Sommermedian 1,0 6,8 Sommermiddel 3,3 22,4 Årsmedian 3,9 26,5 Årsmiddel 10,7 72,7 90 % af tiden under 30,7 208,5 Median maksimum ,5 5 års maksimum ,2 Periode maksimum 25 år ,0 7/22

8 Forslag til gennemførelse af anlægsprojekter Nedre del af Hundsbjerg Bæk (RIB-08230) Fra st til st har vandløbet et fald på 10 0,5 promille. Bundkoten falder fra 140 cm. til 1 cm over en strækning på 315 meter, hvilket giver et gennemsnitligt fald på 4.4 promille. Fra st til st har vandløbet et fald på over 10 promille. Fra st til st har vandløbet et fald på 6 promille. Vandløbsbunden er fast, men mangler gydegrus og skjulesten. På strækningen er vandløbet stærkt reguleret. Strækningen kan med stor fordel restaureres ved slyngning og udlægning af gydegrus og skjulesten. Vandløbsbunden ligger op til ca. 30 cm over regulativmæssig bund og terrænet omkring vandløbet er meget fladt og lavtliggende. Hvis strækningen skal restaureres er det af hensyn til afvandingsinteresserne, nødvendigt at den nye bund overholder nuværende regulativmæssig bundkote. RIB Strækning på 130 meter der slynges. Der udlægges gydegrus og sten på hele strækningen fra overkørslen til sammenløbet med Hejremose Bæk. 8/22

9 Naldmadebro Bæk/Hejremose Bæk Hvor Hundsbjerg Bæk i st løber sammen med Hejremosebæk falder bunden fra begge vandløb med ca. 30 cm. Hejremose Bæk er blødbundet på de første 50 meter opstrøms sammenløbet. Nedstrøms i Naldemadebro Bæk er der aflejringer på vandløbsbunden. Ved underføringen ved jernbanen st. 90 er der cm sand i røret. Ved underføringen cykelsti i st. 145 er der cm sand i røret. Ved underføringen st. 185 ved landevejen er der ca. 70 cm sand/slam i røret. Nedstrøms landevejen er Naldemadebro Bæk meget udrettet, den er op til 3 meter bred, der er stort set intet fald, bunden er sandet/slammet og en landmålerpind kan let stikkes 1 meter ned i bunden. Bunden er sort og lugter af svovlbrinter. Dette stykke er af meget ringe fysisk kvalitet. Det vurderes ikke muligt at restaurere bækken her. Figur 5: Naldemadebrø Bæk burde karakteriseres som blødbundsvandløb fra landevejen og til udløbet. 9/22

10 Spærring i Hundsbjerg Bæk (RIB-00366) Figur 6: RIB , Hundsbjerg Bæk. Spærringen består af en støbt underføring under en skovvej. Det vil være meget omkostningstungt at fjerne underføringen og evt. erstatte den med et rør med en stor diameter. Det foreslås i stedet at der bygges et stryg op fra nedstrøms siden til en højde hvor vandet stuves gennem røret. Samtidig udlægges grus og større sten igennem røret således at den allerede naturlignende bund (der ligger både større sten, grus og partier med sand) byder på naturlignende bundforhold igennem underføringen, og der sikres optimal faunapassage for alle vandlevende organismer i vandløbet. Spærringen er beliggende i et skovområde og der er et stort fald på strækningen. Der er derfor ikke afvandingsmæssige interesser i spil. Styrtet er ca. 70 cm og vandløbet er omtrent 2 meter bredt. Det vurderet at vandløbsbunden har et fald på 15. Ved opbygning til underføringen over en strækning på 100 meter, vil der tillægges vandløbsbunden et yderligere fald på 7, hvilket giver strækningen et fald på ca. 22, efter at der er skabt fri passage. Der skal bruges ca. 70 kubikmeter gydegrus og sten (2m * 100m * 0,7m * ½) til at hæve vandløbsbunden op til underføringen. Et fald på 22 er ikke unaturligt i vandløbene i Gråstenskovene. På besigtigelsestidspunktet var det ikke muligt at foretage opmåling med GPS. 10/22

11 Spærringer i Hejremose Bæk Der er udpeget to spærringer i Hejremose Bæk. Disse er benævnt som RIB og RIB Besigtigelsen viste dog, at hver af disse spærringer i realiteten består af to mindre spærringer. Alle fire spærringer i Hejremose Bæk er mindre styrt i forbindelse med rørunderføringer. Teknisk betragtes den nødvendige indsats for at skabe frie passageforhold i Hejremose Bæk som fjernelse af to spærringer. I praksis skal der udlægges sten og gydegrus fire steder i vandløbet. Vandløbsstrækningen hvor disse spærringer er beliggende er ca. 630 meter. Nedre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Spærringen består af en støbt rørunderføring under en skovvej. Røret er ganske kort med en forholdsvis lille hældning. Det vil være forbundet med store omkostninger at fjerne røret og erstatte det med et større rør eller evt. en stenkiste. Det foreslås i stedet at der bygges et gydestryg op nedstrøms for spærringen således at vandet stuves igennem røret. I bunden af røret kan der udlægges store sten der bryder strømmen og sikrer at invertebrater også kan vandre uhindret igennem røret. Stenene lægges i tørbeton, så de ikke skylles ud af røret i forbindelse med store vandføringer. Styrtet er ca. 45 cm og vandløbet er omtrent 2 meter bredt. Det er vurderet at vandløbsbunden har et fald på 15. Ved opbygning til underføringen over en strækning på 100 meter, vil der tillægges vandløbsbunden et yderligere fald på 4.5, hvilket giver strækningen et fald på ca. 19,5 efter at der er skabt fri passage. Der skal bruges ca. 45 kubikmeter gydegrus og sten (2m * 100m * 0,45m * ½) til at hæve vandløbsbunden op til underføringen. Et fald på 19,5 er ikke unaturligt i vandløbene i Gråstenskovene. På besigtigelsestidspunktet var det ikke muligt at foretage opmåling med GPS. 11/22

12 Figur 7: Nedre del af spærring RIB-00367, Hejremose Bæk Øvre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Figur 8: Øvre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Spærringen består af en støbt rørunderføring under en skovvej. Røret er ganske kort med en forholdsvis lille hældning. Det vil være forbundet med store omkostninger at fjerne røret og erstatte det med et større rør 12/22

13 eller evt. en stenkiste. Det foreslås i stedet at der bygges et stryg op nedstrøms for spærringen således at vandet stuves igennem røret. I bunden af røret kan der evt. udlægges store sten der bryder strømmen og sikrer at invertebrater også kan vandre uhindret igennem røret. Stenene lægges i tørbeton, så de ikke skylles ud af røret i forbindelse med store vandføringer. Styrtet er ca. 45 cm og vandløbet er omtrent 2 meter bredt. Det er vurderet at vandløbsbunden har et fald på 15. Ved opbygning til underføringen over en strækning på 100 meter, vil der tillægges vandløbsbunden et yderligere fald på 4.5, hvilket giver strækningen et fald på ca. 19,5 efter at der er skabt fri passage. Der skal bruges ca. 45 kubikmeter gydegrus og sten (2m * 100m * 0,45m * ½) til at hæve vandløbsbunden op til underføringen. Et fald på 19,5 er ikke unaturligt i vandløbene i Gråstenskovene. Den nøjagtige materialemængde fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. På besigtigelsestidspunktet var det ikke muligt at foretage opmåling med GPS. Nedre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Figur 9: Nedre del af spærring RIB i Hejremose Bæk Spærringen består af en støbt rørunderføring under en skovvej. Røret er ganske kort med en forholdsvis lille hældning. Det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at fjerne røret og erstatte det med et større rør eller evt. en stenkiste. Det foreslås i stedet at der bygges et gydestryg op nedstrøms for spærringen således at vandet stuves igennem røret. I bunden af røret kan der evt. udlægges store sten der bryder strømmen og sikrer at invertebrater også kan vandre uhindret igennem røret. Stenene lægges i tørbeton, så de ikke skylles ud af røret i forbindelse med store vandføringer. Styrtet er ca. 40 cm og vandløbet er omtrent 2 meter bredt. Det er vurderet at vandløbsbunden har et fald på 15. Ved opbygning til underføringen over en strækning på 100 meter, vil der tillægges vandløbsbunden et yderligere fald på 4, hvilket giver strækningen et fald på ca. 19 efter at der er skabt fri passage. Der skal bruges ca. 40 kubikmeter gydegrus og sten (2m * 100m * 0,4m * ½) til at hæve vandløbsbunden op til underføringen. 13/22

14 Et fald på 19 er ikke unaturligt i vandløbene i Gråstenskovene. Den nøjagtige materialemængde fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. På besigtigelsestidspunktet var det ikke muligt at foretage opmåling med GPS. Øvre del af spærring RIB i Hejremose Bæk beliggende opstrøms Spærringen består af en støbt rørunderføring under en skovvej. Røret er ganske kort med en forholdsvis lille hældning. Det vil være forbundet med store omkostninger at fjerne røret og erstatte det med et større rør eller evt. en stenkiste. Det foreslås i stedet at der bygges et gydestryg op nedstrøms for spærringen således at vandet stuves igennem røret. I bunden af røret kan der evt. udlægges store sten der bryder strømmen og sikrer at invertebrater også kan vandre uhindret igennem røret. Stenene lægges i tørbeton, så de ikke skylles ud af røret i forbindelse med store vandføringer. Styrtet er ca. 45 cm og vandløbet er omtrent 2 meter bredt. Det er vurderet at vandløbsbunden har et fald på 15. Ved opbygning til underføringen over en strækning på 100 meter, vil der tillægges vandløbsbunden et yderligere fald på 4.5, hvilket giver strækningen et fald på 19,5 efter at der er skabt fri passage. Der skal bruges ca. 45 kubikmeter gydegrus og sten (2m * 100m * 0,45m * ½) til at hæve vandløbsbunden op til underføringen. Et fald på ca. 19,5 er ikke unaturligt i vandløbene i Gråstenskovene. Figur 10:Øvre del af spærring RIB i Hejremose Bæk 14/22

15 Vandløbenes biologiske tilstand Nedre del af Hundsbjerg Bæk (RIB-08230) Restaurering af nedre del af Hundsbjerg Bæk (RIB-08230) Spærring i Hundsbjerg Bæk (RIB-00366) Nedstrøms spærring i Hejremose Bæk (RIB-00367) Opstrøms spærring i Hejremose Bæk (RIB-00565) Figur 11: Naturstyrelsen har lagt en overvågningsstation midt på strækningen, markeret med Naturstyrelsen har den 18/ udtaget en faunaprøve på en ny overvågningsstation der er lagt midt på strækningen. Sammensætningen af smådyrlivet gav anledning til at faunaklassen kunne beregnes til 6. Der blev fundet 7 positive diversitetsgrupper i form af ferskvandstangloppen Gammarus, døgnfluer af familien Baetidae, slørvinger af slægten Brachyptera, Nemoura og Leuctra, biller af slægten Elodes sp. og vårfluer fra familien Limnephilidae. Der blev fundet en enkelt negativ diversitetsgruppe i form af vandbænkebideren Asellus. Denne sammensætning af faunaen afspejler at vandet i bækken er stort set upåvirket af spildevand og at vandkvaliteten må betegnes som god. Hejremose bæk har en biologisk og fysisk tilstand der ligner Hundsbjerg Bæk på ovennævnte strækning. Hvis der blev udtaget en faunaprøve længere nedstrøms i Hundsbjerg Bæk, er det dog overvejende sandsynligt, at resultatet ville blive et andet. Her er de fysiske forhold nemlig væsentligt ringere, og dette vil afspejles i den fauna, man kan forvente at finde. Dette er grunden til, at vi i projektforslaget foreslår at netop denne strækning restaureres med gydegrus og sten. I Winbio ligger der data for to befiskninger i hhv og 2005, på Hundsbjerg Bæk ved station , omtrent 950 m opstrøms for den øverste del af strækket, der skal restaureres. Ved begge lejligheder var der fisketomt, den sidste gang på grund af at vandløbet var udtørret. DTU Aqua har senest foretaget bestandsanalyser i september og oktober 2009 på tre stationer i Hundsbjerg Bæk. På alle tre stationer blev der fundet ørredyngel. På en station der ligger umiddelbart opstrøms strækningen, der skal restaureres blev der fundet en tæthed på 196 ørredyngel per 100 m 2 men ingen ældre ørreder. Dette må siges at være en 15/22

16 ganske god tæthed i betragtning af at biotopkarakteren for yngel blev vurderet til 2. Så store tætheder må skyldes, at det er muligt for havørreder at vandre fra Nybøl Nor/Flensborg Fjord og op på gydepladserne i bækken. Der blev ikke fundet andre fiskearter end ørred. Spærring i Hundsbjerg Bæk (RIB-00366) Ifølge datamodellen for vandløb udarbejdet af Naturstyrelsen til brug for vandplanarbejdet er strækningen repræsenteret af station Figur 12: Målestation i Hundsbjerg Bæk. 16/22

17 Natura 2000, 3 NBL og bilag IV arter Vandløbssystemet er ikke omfattet af nationale handleplaner for truede fisk. Den øvre del af vandløbet er en del af Habitatområde H 83 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov. Der indgår dog ikke udpegningsgrundlag der er vandløbsrelaterede. En række af naturtyperne er afhængig af en høj og/eller uændret vandstand. Disse er dog ikke beliggende i umiddelbar nærhed af projektstrækningerne. En restaurering af den nedre del af vandløbet vurderes således ikke at påvirke udpegningsgrundlagene for habitatområdet. Strækningen ligger udenfor Natura 2000 området. Bæklampret er optaget på habitatdirektivets bilag II og arten indgår således på udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i Danmark. Det eneste vandløb hvor der i Winbio er konstateret forekomst af bæklampret i kommunen er Vibæk på Sydals. Arten er dog forholdsvis let at overse ved elektrofiskeri og det kan ikke udelukkes at den forekommer i vandløbene med tilløb til Flensborg Fjord. I rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus (faglig rapport fra DMU, nr. 457) fremgår det at arten trues af fragmentering af sine levesteder på grund af spærringer i vandløbene og ringe vandkvalitet. Det vurderes at det samlede projekt med etablering af faunapassage ved tre spærringer vil medføre forbedrede levevilkår for arten hvis denne er til stede, eller i det til fælde at den indvandrer/genindvandrer til vandsystemet. Vandløbet ønskes slynget i engareal der er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens 3. Hele vandløbet er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens 3. Projektet forventes ikke at være i strid med 3 beskyttelsen. Der er ikke observeret bilag IV-arter på lokaliteterne. Habitatkonsekvensscreening: Isfugl lever langs vandløbene, og det forventes at der leve flere arter af flagermus i forbindelse med vandløbene. Projektet forventes at have positive konsekvenser for bilag IV arter eller for andre beskyttede planter og dyr. Fjernelse af spærringerne ved udlægning af stenstryg forventes at skabe frie passageforhold for fisk og invertebrater. Restaurering af vandløbsstrækningen ved slyngning og udlægning af gydegrus forventes at skabe flere gydeområder for ørrede, samt flere levesteder for invertebrater og forbedrede leveforhold for vandløbsplanter. Den øgede fiskebestand som indsatserne giver, vil være til gavn for områdets bestand af isfulge, da fødegrundlaget forbedres. Det forventes således at indsatserne har en positiv effekt på dele af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 område 94. Og det afvises at projektet har negativ indvirkning på andre dette af udpegningsgrundlaget idet afvandingeforholdene ikke ændres for de tilstødende naturtyper. Plangrundlag Det endelige projektet skal screenes for vurdering af, om projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet iht. planloven. Dele af projektet ligger i Natura 2000 område. Disse dele af projektet skal screenes for om dethar påvirkning af området og udpegningsgrundlager. Den foreløbige vurdering er at projektet er til gavn for Isfugl som er en del af udpegningsgrundlaget. Projektet kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur.. I forbindelse med behandlingen efter vandløbsloven skal projektet offentliggøres i 8 ugers høring efter restaureringsbestemmelserne i 25 i Bekendtgørelse 1436 om Vandløbsregulering og -restaurering. Vandløbsmyndigheden er Sønderborg Kommune. Ved projektets behandling efter vandløbsloven skal lodsejere inddrages. 17/22

18 Afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Alle spærringer ligger indenfor Natura 2000 område nr. 94. Området hvor vandløbsstrækningen restaureres ligger indenfor byplanvedtægt nr. 5, Dyrekobbel. Jf. 4 skal grundejerforeningen spørges om holdning til projektet. I kommuneplanen er området udpeget til rekreation/fritidsformål. 18/22

19 Ejendomsmæssig forundersøgelse Der er kun to lodsejere, Sønderborg Kommune og Skov og Naturstyrelsen. Matrikel Lodsejer Holdning til projektet 1186a Rinkenæs ejerlav, Rinkenæs Sønderborg Kommune, Rådhustorvet Sønderborg Positiv 1582 Rinkenæs ejerlav, Rinkenæs Skov og Naturstyrelsen, Felstedvej 14, 6300 Gråsten 66 Gråsten Gods, Gråaten-Adsbøl Skov og Naturstyrelsen, Felstedvej 14, 6300 Gråsten Positiv, anlæg skal have minimale driftsudgifter og falde naturligt ind i området. Positiv, anlæg skal have minimale driftsudgifter og falde naturligt ind i området. Tekniske anlæg Ledningsoplysninger. Der er søgt ledningsoplysninger i LER. Der er modtaget oplysninger fra TDC, YouSee, SE, Sønderborg Forsyning og DONG Energy. Der er ikke ledninger i området hvor vandløbet slynges. Der ligger enkelte ledninger i forbindelse med stisystemet i området, men disse har ikke betydning for projektet. Sønderborg Forsyning har spildevands- og overfladevandsledninger i området hvor Hundsbjerg Bæk restaureres. Disse forventes ikke at komme i konflikt med projektet. Der er fundet dræntilløb på strækningen, men disse ligger udenfor hvor der laves nye slyng på vandløbet. 19/22

20 Afværgeforanstaltninger Ved Dyrekobbel 148 og 150, som begge ligger meget lavt skal der i forbindelse med detailprojekteringen undersøges om der er dræn fra ejendommene til bækken. Budget I forbindelse med realisering af indeværende projekt anbefales det, at der udarbejdes et mindre udbudsmateriale med detailprojekt for entreprenør. Sammen med udgifter til tilsyn skønnes budgettet til: Beløb tre spærringer og en restaurering (kr. ekskl. moms) Detailprojekt og tilsyn ,- kr. svarende til 144 time for intern medarbejder. Samlet pris for de fire indsatser bliver kr Prisen for hver enkelt indsats ses i nedenstående fire tabeller. 20/22

21 Indsats RIB-00366: Indsats RIB Indsata ved RIB /22

22 Indsats RIB Konklusion Alle fire indsatser kan gennemføres såvel teknisk som ejendomsmæssigt. Det giver dog ikke mening at restaurere den nedre del af vandløbssystemet, Naldemadebro Bæk. Vandløbsstrækningen er uden fald og meget blødbundet. Den øver det af strækningen i Hundsbjerg Bæk som skal restaureres har i dag en flot fysisk tilstand og seneste DVFI er bestemt til 6. Strækningen restaureres ikke. Begge berørte lodsejere i har tilkendegivet meget positive holdninger til projektet. Selvom prisen for realisering kommer til at overstige tallene for omkostningseffektivitet, sat af staten er det et projekt som kan realiseres for et rimeligt beløb. Sønderborg Kommune anbefaler at de fire indsatser realiseres som beskrevet i denne forundersøgelse. Tidsplan Hvis der opnås tilladelse til realisering i 2014 er det hensigten at realisere projekterne i Realiseringen kan med fordel ske i sensommeren hvor vandføringen er lav og hvor de tilstødende arealer kan bære materiellet som anvendes. Forud herfor laves den nødvendige myndighedsbehandling. 22/22