TUREN GÅR TIL TYRKIET AF CARSTEN OG MALENE FENGER-GRØNDAHL 11. UDG AV E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TUREN GÅR TIL TYRKIET AF CARSTEN OG MALENE FENGER-GRØNDAHL 11. UDG AV E"

Transkript

1 TUREN GÅR TIL TYRKIET AF CARSTEN OG MALENE FENGER-GRØNDAHL 11. UDG AV E

2 RUMÆNIEN Bukarest UKRAINE Krim RUSLAND BULGARIEN Sortehavet GRÆKEN- LAND Ægæerhavet til Sofia Lesbos Chios Samos Kos Edirne ISTANBUL Istanbul Çanakkale Bosporus Marmarahavet ÆGÆERKYSTEN Izmir Büyük Menderes Bodrum Marmaris Rhodos Bursa Kütahya Denizli Fethiye Iznik Afyon Eskisehir Antalya Zonguldak Alanya Konya ANKARA MIDDELHAVSKYSTEN Silifke Girne PONTISKE Geliboluhalvøen CENTRAL ANATOLIEN Cypern Tuz Gölü Sinop T AURUS-BJE R G E N E Kayseri KAPPA DOKIEN Aksaray Adana Icel/Mersin Famagusta BJERGE Amasya Çorum Hatay/Antakya Samsun Iskenderun til Damaskus Sivas Gaziantep Eufrat Malatya Trabzon SYRIEN Hopa Erzurum ØSTANATOLIEN Tigris Mardin Tatvan GEORGIEN Kars til Tiflis ARMENIEN Van Gölü Van Tbilisi til Tabris til Teheran IRAK IRAN Middelhavet LIBANON Beirut Damaskus Baghdad ISRAEL Jerusalem Amman IRAK TT Grafik EGYPTEN Cairo JORDAN SAUDI ARABIEN N Tyrkiet km Nilen

3 INDHOLD TUSIND KOPPER TE 5 O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O BAG OM TYRKIET Tyrkiet i dag 6 Mere mangfoldigt end tyrkerne tror 8 EU en hjerne- og hjertesag 10 Sku ikke Tyrkiet på tørklædet 12 Sangsild og samfundskritikere 14 Mors mezeler er altid den bedste 16 Atatürk, Allah og alle de andre 18 Vigtige årstal 20 Sandstrande og sneklædte bjerge 22 ISTANBUL 25 ÆGÆERKYSTEN 53 MIDDELHAVSKYSTEN 87 CENTRALANATOLIEN 119 KAPPADOKIEN 135 ØSTANATOLIEN 147 PRAKTISKE OPLYSNINGER 159 Sådan forbereder du dig 159 Rejse og ankomst 161 Sådan kommer du rundt 162 Sådan klarer du dig 163 Hvis uheldet er ude 165 Lokale forhold 166 Årets gang 167 Hvor vil du bo? 168 Hvor vil du spise? 168 Shopping 169 Om aftenen og natten 170 Særligt for 170 Vil du være aktiv? 171 AKTIV FERIE 174 MINIPARLØR 176 SPISEKORT 178 SYMBOLER I BOGEN 180 REGISTER 182 TRANSPORTKORT OVER ISTANBUL 185 KORT OVER ISTANBUL 186

4 4 BAG OM

5 TUSIND KOPPER TE ÇAY? SPØRGER TEHUSETS ejer med en mine, der får det til at synes som en formalitet, at vi svarer ja. Så det gør vi selvfølgelig. Teglassene klirrer, og backgammonspillets brikker klaprer, mens timerne smelter i varmen, og snakken går. Stærk, sort te med masser af sukker er det eneste, der serveres. Mere er ikke nødvendigt for at samle landsbyens mænd omkring backgammon, cigaretter og snak. Der er altid noget at tale om og nogen at tale med. I Tyrkiet får man ikke lov at sidde ret længe alene på tehuset eller i tehaven. Slet ikke som turist. Har man forvildet sig ud i en fjerntliggende landsby, summer børn og voksne snart om en som bier om en sukkermad. Snakker og spørger i ét væk og lader sig ikke gå på af sprogbarrierer. Serverer mere te og tilbyder at vise rundt blandt forfaldne huse og støvede fåreflokke. Spørger, hvad man synes om Tyrkiet, men venter ikke altid på svar. For det spørgsmål er mest en formalitet ligesom det med teen. Skærer man til benet, er der ingen tvivl i tyrkernes sind: Tyrkiet er verdens navle. Midt mellem øst og vest med det bedste fra Europa og Orienten. Med den danske jantelov i baghovedet kræver det et par kopper te at skylle den påstand ned. Men tager man sig tid til at smage efter, forstår man, hvad tyrkerne mener. For selv om teen smager ens overalt, er følelsen forskellig. Drik den i landsbyen, mens bønnekaldet blander sig med fårenes brægen. Drik TEHUSE ER PRIMÆRT MÆNDENES DOMÆNE OG BLIVER BRUGT SOM EN EKSTRA DAGLIGSTUE. den i kystens feriebyer, mens popmusikken brager ud fra barernes højttalere. Eller drik den i Istanbuls basarer, mens de handlende lovpriser deres varer på alverdens sprog, og gademusikanter spiller folkemusik på elektrisk guitar. Tyrkiet er på én gang topmoderne og traditionelt, orientalsk og vestligt, sekulært og religiøst. Tyrkiet er ikke ét, men flere samfund, og hvert samfund har sine egne normer og levestandarder: I Istanbul shopper overklassen i Armani-butikker og tager på weekendtur til New York, har biler og kærester i flertal og anser sig for at være en uadskillelig del af det europæiske jetset. I Central- og Østanatoliens landsbyer lever fattige bønder i storfamilier med stærk social kontrol, streng seksualmoral og en kultur, der kan virke lige så fremmed på de rige Istanbul-borgere som på danske turister. Men bønderne tager også til byen, og byboerne føler sig forbundet med landet. Bønnekald blander sig med hidsig popmusik, og tørklædeklædte kvinder gør karriere i børsnoterede virksomheder. Trods kontraster, konflikter og kulturforskelle er der noget, der samler det store land og dets indbyggere. Men spørg ikke en tyrker, hvad det er, for du får ikke noget svar. Til gengæld får du sikkert en kop te. Drik ti kopper te på tyrkisk. Så fornemmer du magien. Drik ti til. Så får du øje på mangfoldigheden. Drik tusind. Så ser du sammenhængen mellem mangfoldigheden og magien. Hoşgeldiniz! Velkommen! O > INDHOLD 5

6 MANGE TYRKERE KIGGER MOD VEST I HÅB OM ET TYRKISK EU-MEDLEMSKAB UDEN AF DEN GRUND AT VÆRE MINDRE STOLTE AF TYRKISK KULTUR OG HISTORIE. TYRKIET I DAG FAMILIEN ER REJST fra en landsby i det østligste Tyrkiet til Istanbuls centrum og har fået et teknisk vidunder: en vaskemaskine! Moderens drøm og det mindste barns endeligt. For i et ubemærket øjeblik vasker de lidt større børn babyen i maskinen i bedste mening. Og katastrofen med vaskemaskinen bliver forstærket af, at det mindste barn var familiens eneste dreng det dyrebareste der findes i en traditionel kultur, hvor drenge er familiens stolthed og økonomiske sikkerhed. Så brutalt støder fattigt landsbyliv og den moderne verdens fristelser og faldgruber bliver deporteret fra deres landsby af militæret, som mistænker landsbyboerne for at huse kurdiske oprørere - terrorister som de kaldes i statens terminologi. Landsbyboerne er gidsler i en konflikt, de ikke selv har skabt og i filmen bliver de symbol på de udfordringer, som den tyrkiske stat står over for. KONFLIKTER PÅ KOGEVASK En række af de store skillelinjer i det tyrkiske samfund mødes i vaskemaskinen på 2. sal i Tyrkiets største by. Fortællingen er ikke til at I DAG ER KONFLIKTEN MELLEM STATEN OG MINDRETALLENE FLYTTET FRA BJERGEGNENE MOD I ØST OG IND I RETSLOKALERNE. sammen i den tyrkiske instruktør Mahsun Kirmizigüls film Jeg så solen. Filmen bygger på en virkelig historie, og den er ikke blot en fortælling om en enkelt families tilfældige tragedie. For ulykken med vaskemaskinen foregår inden for rammerne af en større konflikt, som har medført tusindvis af tragiske tyrkiske skæbner. Ulykken er således blot kulminationen på en lang proces, hvor en fattig kurdisk familie vaske af, fordi den er fabelagtigt flot filmet og fortalt med solidaritet og indlevelse i alle menneskeskæbnerne. Desværre er dette virkelighedens Tyrkiet, skrev avisen Sabah ved filmens premiere. Samtidig flød anmeldelsen ligesom mange andre anmeldelser over af begejstring. I dag er konflikten mellem staten og mindretallene flyttet fra bjergegnene i øst og ind i retslokalerne. Forfattere og journalister, der 6 > INDHOLD

7 beskriver Tyrkiets etniske og kulturelle mangfoldighed, anklages for at fornærme tyrkiskheden, og partier, der kæmper for rettigheder til mindretallene, dømmes ulovlige. Fx forbød forfatningsdomstolen i december 2009 det kurdiske Demokratisk Samfundsparti (DTP), som havde 21 medlemmer af parlamentet. Forbuddet skete med henvisning til partiets forbindelser til det forbudte Kurdistans Arbejderparti, PKK, og det udløste voldelige optøjer flere steder i landet. HÅBEFULDE PERSPEKTIVER Mange tyrkere frygter, at sammenstød mellem land og by, nationalister og religiøse, EUtilhængere og Atatürk-fanatikere vil blusse op, og at håbet om EU-medlemskab vil svinde bort i takt med, at tempoet i regeringens reformer svækkes. De forudser, at flere katastrofer som dem, der dannede inspiration for Jeg så solen, venter forude. Andre hæfter sig ved, at filmen og virkeligheden også byder på håbefulde perspektiver. Filmens forældrepar, der mistede deres yngste barn i vaskemaskinen, vender tilbage til deres hjemegn med en stor sorg i bagagen, men også med håb for fremtiden. For, som faren ender med FAKTA OM TYRKIET Tyrkisk navn: Türkiye Cumhuriyeti Areal: km²2 Befolkning: Ca. 78,8 mio., heraf ca. 14 mio. kurdere, arabere, armeniere og andre mindretal Hovedstad: Ankara (ca. 3,8 mio.) Største byer: Istanbul (ca.10.4 mio.), Ankara (3,8 mio.), Izmir (ca. 2,7 mio.) Religion: 99,8% muslimer, desuden kristne, jøder og andre Befolkningstilvækst: 1,2 % Forventet levealder: 72,5 år (kvinder 74,5 år, mænd 70,6 år) Analfabetisme: 12,6 % Bruttonationalprodukt: dkr. pr. indb. (DK: ca dkr) Møntfod: Tyrkisk Lira (Türk Lirası) at konkludere, er alle tyrkere underlagt to forskellige former for statsmagt: en blid og rummelig mor og en streng og kynisk far. Fremtiden vil vise, hvilken forældretype der bliver fremtidens i Tyrkiet. O > INDHOLD 7

8 BEFOLKNING OG SAMFUND MERE MANGFOLDIGT END TYRKERNE TROR MANGE VESTEUROPÆERE forbinder Tyrkiet med storfamilier, arrangerede ægteskaber, tørklæder og fuldskæg og ikke helt uden grund: Mange tyrkiske indvandrere i Danmark er repræsentanter for en landsbykultur, hvor disse elementer findes, og i store dele af Tyrkiet lever den samme landsbykultur stadig. Men for at opleve Tyrkiet skal man for det første tage til Tyrkiet ikke til Tåstrup og for det andet skal man ikke tro, at Tyrkiet kun er det, man ser ved første øjekast. Tyrkiet er nemlig mere mangfoldigt end som så. STÆRK NATIONALFØLELSE Da Atatürk etablerede det moderne Tyrkiet, var det vigtigt for ham at skabe sammenhængskraft, og det gjorde han bl.a. ved at definere Tyrkiet som et fællesskab, hvor det tyrkiske især sprogligt, identitetsmæssigt og historisk var i centrum. Et andet aspekt, som Atatürk lagde vægt på, var, at alle indbyggere skulle have en grundlæggende skoleuddannelse. Da Atatürk døde i november 1938, var den tyrkiske stat etableret, og en stærk nationalfølelse var under opbygning. Den har holdt sig til i dag, og mange tyrkere understreger, at deres land primært er beboet af tyrkisktalende muslimer, som nedstammer fra et centralasiatisk nomadefolk. Men i de senere år er den mangfoldighed, som gemmer sig under overfladen, blevet mere synlig. I 2003 blev den tyrkiske forfatning ændret, så borgerne fik ret til at anvende deres regionale dialekter i forbindelse med udgivelse af bøger og tidsskrifter og udsendelse af radio- og tv-programmer, og det har især haft betydning for kurderne, der udgør op mod 20% af befolkningen. SHIAMUSLIMSK MINORITET Også den religiøse mangfoldighed er blevet mere synlig. Atatürk forbød religiøse skoler og sekter og ønskede i det hele taget, at religiøse autoriteter skulle spille en mindre rolle i samfundet, og at borgernes religiøse identitet skulle underordnes den fælles tyrkiske

9 identitet. Men i de senere år har religionen fået større plads, og de muslimske minoriteter nævnes nu i skolebøgerne. Det gælder fx de shiamuslimske alevier, som udgør omkring 15% af befolkningen. Alevi-sekten opstod i 800-tallet og var fra begyndelsen ildeset af andre muslimer. Det skyldes bl.a., at alevierne opfatter profeten Muhammeds svigersøn Ali som guddommelig, at de fejrer flere kristne helligdage, bruger brød og vin i deres ritualer ligesom kristne og har forkastet kvindernes brug af slør. De faster heller ikke i ramadanen, beder ikke fem gange om dagen og tager ikke på pilgrimsrejse til Mekka. Alevierne mødes heller ikke i moskeer, men i såkaldte cemevi, mødehuse. Deres morallære er enkel og udtrykkes i sætningen: Hav kontrol over din hånd, din tunge og dine lænder. Mange sunnimuslimer mener, at aleviernes tro er kættersk, og at de tager for afslappet på de muslimske dogmer. En undersøgelse fra 1999 viste, at over 90% af sunnimuslimerne faster i ramadanen, over 40% beder fem gange om dagen, og ca. 70% ønsker at tage på pilgrimsfærd til Mekka. AL MAGT TIL MILITÆRET? Militæret er den institution i Tyrkiet, der har højest troværdighed i befolkningen, og mange tyrkere ser militæret som garant for demokrati, sikkerhed og en sekulær stat. Tre gange i 1960, 1971 og 1980 har militæret taget magten, men militærets mulighed for at gribe ind i det politiske liv er siden blevet begrænset efter krav fra EU. POPULÆR SEKULARISME Langt de fleste sunni- og shiamuslimer er dog enige om, at det er bedst at holde politik og religion adskilt og er godt tilfredse med den sekulære statsindretning, som Atatürk knæsatte. De sætter også pris på landsfaderens indsats for at hæve uddannelsesniveauet i befolkningen og er glade for, at tyrkerne trods etnisk, sproglig og religiøs mangfoldighed formelt har lige muligheder for at uddanne sig. Under Atatürk blev der indført gratis grundskoleundervisning over hele landet, og knap 75 år efter landsfaderens død kommer langt de fleste børn i skole, og flere og flere får en videregående uddannelse. Der er dog stadig store regionale forskelle, og det skønnes, at hundredtusinder af piger i de fattigste egne ikke går i skole, selv om der er skolepligt for alle 7-15-årige. Pigerne holdes hjemme for at hjælpe til i landbruget eller af frygt for, at skolen vil påvirke dem til at bryde med de traditionelle kønsroller. Udviklingen går dog i den rigtige retning, og i dag udgør kvinder 40% af eleverne på gymnasierne og 25-30% af de universitetsstuderende og er i overtal på studier som jura og medicin. FRA LANDBRUG TIL TURISME Atatürk ville formodentlig glæde sig over disse tal og billige, at Tyrkiet er ved at forvandle sig fra et fattigt landbrugsland til et land, hvor størstedelen af arbejdsstyrken henter sin indtægt i servicefag og industri. Da landsfaderen døde, boede 3/4 af tyrkerne på landet, i dag bor ca. 70% i byerne, og andelen, der er beskæftiget i landbruget, er faldet til ca. 30%, mens 45% er ansat i servicefag, herunder den voksende turismesektor. De bønder, der flyttede til Danmark i 1970 erne, forlod et fattigt landbrugsland med dårlig plads til etnisk og kulturel forskellighed. Når de i dag tager på familiebesøg i Tyrkiet, møder de et land, hvor mangfoldigheden har fået større plads, mens sammenhængskraften i stigende grad baserer sig på en fælles livsstil blandt uddannede mennesker i byerne. O > INDHOLD 9

10 BEFOLKNING OG SAMFUND EU EN HJERNE- OG HJERTESAG TYRKIET ER NØDT TIL AT VINDE hjerter og hjerner hos de europæiske borgere. Det er borgerne, der i sidste ende tager stilling til det tyrkiske medlemskab. Så klar var meldingen fra EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, kort efter, at de formelle forhandlinger om tyrkisk medlemskab af EU var gået i gang. Tyrkiet er sat på en svær opgave. Ikke blot skal det tilslutte sig EU s værdier og tilpasse sig EU s samlede regelsæt på op mod sider. Tyrkerne skal også formå at vende folkestemningen i de gamle EU-lande. Tyrkiet bliver nemlig i sidste ende kun medlem af EU, hvis de nuværende medlemmer vurderer, at unionen kan rumme endnu et land. EN KRISTEN KLUB? Befolkningerne i de gamle EU-lande er mildest talt skeptiske over for tanken om at lukke over 70 millioner tyrkere ind i klubben. En meningsmåling fra 2007 viste, at kun 39% går ind for, at Tyrkiet bliver optaget, og regeringsledere i flere EU-lande har da også lovet deres vælgere en folkeafstemning om tyrkisk medlemskab. De negative meldinger fra EU-borgerne skaber frustration i Tyrkiet, hvor andelen af EU-tilhængere ifølge nogle målinger er faldet til under 50%. Det er, som om vi aldrig kan blive accepteret, så længe vi er muslimer uanset om vi lever op til EU s krav. Så kan det også være lige meget som en ung tyrker udtrykker det. Helt galt på den er han ikke. Allerede i 1997 kom den tyske kansler Helmuth Kohl for skade at kalde EU en kristen klub, og en meningsmåling fra december 2006 viste, at en tredjedel af borgerne i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien opfatter EU som et kristent fællesskab, der ikke kan rumme overvejende muslimske lande. Et flertal af borgerne i samme lande mente dog ikke, at religion skal være et afgørende kriterium for medlemskab, og samme hold- 10 > INDHOLD

11 MENINGERNE OM TYRKIETS MULIGE MEDLEMS- SKAB AF EU ER DELTE. BÅDE I OG UDEN FOR T YRKIET. Samme holdning har den tyrkiske nobelpristager i litteratur Orhan Pamuk: Set i det lange perspektiv er vi jo ganske tæt på optagelse. Og jeg tror også, at vi bliver en del af Europa. Men det kan godt være, at begge parter skal have lov at stege i deres eget fedt et stykke tid. Så kan de tænke lidt over, hvordan de vil klare sig uden hinanden, sagde han i ning har de fleste tyrkere. De opfatter deres land som en naturlig del af Europa og henviser bl.a. til, at Tyrkiet så tidligt som 1963 indgik en associeringsaftale med EF og allerede i 1987 søgte om fuldt medlemskab. TÆT PÅ OG LANGT VÆK I 1999 blev Tyrkiet officielt EU-kandidatland, og med den nye status fulgte krav om politiske og økonomiske reformer. Efter at AK- Partiet (Partiet for Retfærdighed og Udvikling) vandt parlamentsvalget i 2002, kom der for alvor gang i reformerne. Det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan, der er formand for Netværk for Tyrkiet i EU (TRiEU), har ligefrem kaldt udviklingen en revolution af uset karakter i tyrkisk politik. Hun har boet i Danmark siden 1979, men er født i Tyrkiet og følger udviklingen i sit fødeland tæt. Som kvinde, etnisk kurder og alevi (> 9) ser hun positivt på udviklingen. Selv de mest ømtålelige emner bliver nu diskuteret, og der er vokset et stærkt civilsamfund frem. Ngo er arbejder for at forbedre kvindernes uddannelsesniveau og sikre dem politisk repræsentation, og selv om religiøse minoriteter stadig ikke er officielt anerkendt, bliver emnet debatteret. Fortsætter processen, er det kun et spørgsmål om tid, før Tyrkiet kan blive medlem, siger hun. ET FORNUFTSÆGTESKAB At klare sig uden EU er dog en nærliggende tanke for flere og flere tyrkere. Nationalistiske grupperinger, der mener, at Tyrkiets suverænitet bliver undergravet af EU, har fået vind i sejlene. Omvendt sætter mange kurdere fortsat deres lid til EU og til at optagelsesforhandlingerne vil presse flere reformer igennem. Nu bliver der spillet kurdisk musik på restauranterne. Det var aldrig sket uden pres fra EU. Jeg drømmer om, at mine børn kan lære kurdisk i skolen, som en kurdisk ingeniør fra Diyarbakır siger. Forbedrede forhold for kurderne er et af de punkter, hvor Tyrkiet ifølge EU-Kommissionen har gjort fremskridt. Blandt kritikpunkterne er diskrimination af religiøse mindretal, fortsat brug af tortur og Tyrkiets position i forhold til Cypern. Øen blev i 1974 delt i en tyrkisk og en græsk del, og den græske del blev i 2004 medlem af EU. Siden har Tyrkiet i protest nægtet at åbne sine havne for cypriotiske skibe og fly. Alt i alt er der stadig lang vej, før Tyrkiet og EU kan fuldbyrde den lange forlovelse. Om det nogensinde lykkes, afhænger af både fornuft og følelser hjerne og hjerte. O TYRKIET OG EU Links: EU-Kommissionen om Tyrkiet: og Netværk for Tyrkiet i EU (TRiEU): Litteratur: Jesper Møller Sørensen og Erik Boel: Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje (Gyldendal, 2005) og Malene Fenger- Grøndahl: Tyrkiet en del af Europa? (Informations Forlag, 2007) > INDHOLD 11

12 BEFOLKNING OG SAMFUND SKU IKKE TYRKIET PÅ TØRKLÆDET ÅRET ER Et nyvalgt kvindeligt parlamentsmedlem møder op i parlamentsbygningen i Ankara med tørklæde på. Hun mødes af vrede råb fra sine kolleger, og med tårerne trillende ned ad ansigtet forlader hun bygningen. To år senere lukkes hendes parti, Dydens Parti. Året er Tørklædeklædte kvinder demonstrerer foran et universitet i Ankara. De kræver den lov fjernet, der gør det strafbart at opholde sig på universitetet med tørklæde på. Flere af dem har droppet deres uddannelse, fordi de ikke vil gå på kompromis med deres religiøse overbevisning. Andre går med paryk, så de kan skjule deres hår uden at overtræde loven. Februar Flere end mennesker er på gaden i Ankara denne gang i protest mod en forfatningsreform, som indebærer en lempelse af forbuddet mod at bære tørklæde på universiteterne forbuddet skal ophæves for elever, ikke for lærere. Demonstranterne frygter, at reformen er et skridt i retning af en islamisering, hvor kønsadskillelse vil blive en del af dagligdagen. Tørklæder, islam og politik hænger tæt sammen i Tyrkiet og vækker store følelser. Tørklædet ses af nogle som et symbol på kvindeundertrykkelse; andre frygter, at det stigende antal kvinder, der vælger at dække deres hår, er et tegn på, at flere og flere tyrkere føler sig tiltrukket af en radikal udgave af islam. Andre igen hævder, at tørklædet først og fremmest er et udtryk for personlig religiøs overbevisning, og at langt de fleste, der bærer tørklæde, slet ikke ønsker, at islam og politik skal blandes. ARVEN FRA ATATÜRK Mange, der besøger Tyrkiet første gang, bliver overraskede over, at et land, hvor over 99% af indbyggerne bekender sig til islam, og hvor nye moskeer skyder op som paddehatte, har så skarp adskillelse mellem politik og religion og så voldsom en debat om tørklæder. Men forklaringen er sådan set enkel nok: Da Atatürk grundlagde den tyrkiske republik i 1923, var det hans mål at gøre op med de traditioner, der hindrede landets økonomiske og sociale udvikling, og han var ikke i tvivl om, at den traditionelle islam, som lagde begrænsninger på kvinders frihed, var en del af problemet. Han indrettede derfor lovgivningen efter schweizisk forbillede og sørgede for, at kvinder fik lige ret til arv, at de fik valg- og stemmeret, og at der blev indført skolepligt for både piger og drenge. Som en symbolsk handling, der skulle gøre op med Osmannerrigets traditioner, forsøgte han også at forbyde brug af tørklæde i det offentlige rum. Men modstande, fra især landbefolkningen var så voldsom, at han måtte opgive. Ideen blev dog genoplivet i 1980 erne, da det Atatürk-tro militær tog magten og kort efter gennemtrumfede en lov, som gjorde det ulovligt at bære tørklæde i offentligt ejede institutioner. TØRKLÆDEDEBATTEN ER MINDST LIGE SÅ OP- HEDET I TYRKIET SOM I DANMARK. 12 > INDHOLD

13 Siden er tusindvis af lærere blevet afvist til jobsamtaler eller fyret fra offentlige skoler, fordi de insisterer på at bære tørklæde, og op mod kvindelige studerende er blevet bortvist fra eller har selv valgt at forlade højere læreanstalter, fordi de sætter ønsket om at tildække sig højere end ønsket om uddannelse. Flere kvinder er gået rettens vej, fordi de anser forbuddet mod tørklæder for at være i strid med menneskerettighederne. En af sagerne nåede så langt som til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her lød kendelsen, at de tyrkiske myndigheder var i deres gode ret til at forbyde tørklæder i offentligt ejede bygninger såsom skoler, hospitaler og domstole og ved officielle offentlige arrangementer. TØRKLÆDEFORBUD PÅ TOPPLAN Også på højeste politiske plan har tørklædeforbuddet haft konsekvenser. Ministerpræsident Erdoğans kone har flere gange været fraværende ved officielle arrangementer, fordi hun som troende muslim insisterer på at bære tørklæde, og parrets to døtre har uddannet sig i USA, fordi de der i modsætning til i deres fødeland kunne bære tørklæde på universitetet. Så Erdoğan havde både politiske og familiære årsager til at ønske tørklædeforbuddet ophævet. Alligevel regnede mange med, at regeringen ville udskyde en lovændring for at undgå beskyldninger om snigende islamisering. Erdoğans modstandere har flere gange beskyldt ham for at være en islamisk ulv i sekulære fåreklæder, som med tiden vil omdanne Tyrkiet til en islamisk stat a la Iran eller Saudi-Arabien. Da Erdoğans AKparti i 2004 fremlagde et forslag, der ville gøre det strafbart at være utro, blev det af AK-partiets modstandere i Tyrkiet og af mange EU-politikere set som tegn på, at regeringen havde en skjult islamisk dagsorden. Erdoğan forsvarede forslaget med, at det skulle beskytte de familieværdier, som hans parti ligesom kristelige partier over hele Europa ønsker at fremme. Men i sidste ende trak han forslaget tilbage. Måske ville han ønske, at han havde gjort det sammen med den forfatningsændring, som indebar en lempelse af tørklædeforbuddet. For knap havde de første fakulteter åbnet dørene for de kvindelige studerende med tildækket hår, før lovændringen blev underkendt af forfatningsdomstolen. Domstolen vurderede, at reformen var i strid med Tyrkiets sekulære principper og dermed forfatningsstridig. Dommen var et alvorligt anslag mod regeringens autoritet og en sejr for demonstranterne i Ankaras gader. Men dermed er tørklædedebatten næppe slut, og tyrkiske kvinder må leve med, at de stadig ikke kan sætte deres hår eller tørklæde som de vil uden at blive del i en politisk konflikt. O XXX 13

14 KUNST OG KULTUR SANGSILD OG SAMFUNDSKRITIKERE MED DET ENERGISKE popnummer Everyway that I Can mavedansede sangsilden Sertab Erener sig i 2003 ind i den europæiske musikvarme. Som den første tyrkiske sanger vandt hun det europæiske Melodi Grand Prix, og sejren ændrede mange europæeres syn på tyrkisk musik og rykkede samtidig mange tyrkeres opfattelse af, hvordan vestlige og orientalske musiktraditioner kan kombineres. Sertab Erener var ganske vist allerede i 2003 et kendt navn i Tyrkiet. Siden hun i slutningen af 1980 erne begyndte at synge sammen med landets største popdiva, Sezen Aksu, havde hun udgivet seks soloalbums og havde en stor fanskare. Men først med sin sejr i Melodi Grand Prix beviste hun for alvor, at den blanding af orientalske og europæiske beats, som mange tyrkiske sangere begyndte at eksperimentere med i 1980 erne, kunne åbne for dialog mellem Tyrkiet og udlandet. I tiden efter sejren lå Sertabs vindersang på top 10-listerne i flere europæiske lande, og den vestligt inspirerede popmusik blev populær i langt bredere kredse i Tyrkiet end hidtil. I årevis havde den tyrkiske stat insisteret på, at landets repræsentanter i grand prix et sang på deres modersmål og stillede op med melodier, der lå på linje med traditionel tyrkisk folkemusik. Men Sertabs vestligt inspirerede sang på engelsk fandt nåde for magthaverne, og i de nyeste statslige skolebøger præsenteres hun sammen med republikkens grundlægger, Atatürk, som en succesfuld tyrker, eleverne kan lade sig inspirere af. TARKAN OG TABUERNE Popstjernerne har enorm indflydelse på tyrkernes normer og kan tillade sig ting, som ellers ikke er socialt accepteret. Tyrkiets nok største popstjerne, den grønøjede Tarkan, er fx blevet beskyldt for både satanisme og homoseksualitet, men har bevaret sin popularitet, og sangerinder som Sertab Erener og 14 > INDHOLD

15 TARKAN OG SERTAB ERENER, DER I 2003 VANDT DET EUROPÆISKE MELODI GRAND PRIX, ER TO AF TYRKIETS STØRSTE POPSTJERNER. Sezen Aksu har med deres sensuelle sceneshows og stærke personligheder givet kvinder selvtillid til at markere sig i samfundet. Også i den elitære del af kulturlivet sker der ting og sager. Billedkunstnere med kurdisk baggrund sætter spørgsmål om etnisk mangfoldighed på dagsordenen, og kunstnere, der er inspireret af ophold i USA og Europa, laver provokerende værker om seksuelle overgreb i familien og tortur i fængslerne. Også romanforfattere som Orhan Pamuk (f. 1952, modtager af nobelprisen i litteratur i 2006) sætter følsomme emner på dagsordenen. I sine bøger, hvoraf flere er oversat til dansk, kredser han ligesom de første tyrkiske romanforfattere i anden halvdel af 1800-tallet om identitetsskabelse i krydsfeltet mellem Europa og Orienten og sætter spørgsmålstegn ved den officielle historieskrivning. SØD STEMME Orhan Pamuk læses dog kun af et fåtal af intellektuelle i modsætning til Tyrkiets måske mest kendte forfatter, Yashar Kemal, som primært skrev om de fattige landarbejderes vilkår. Og de unge billedkunstneres værker kendes kun af få mennesker i de større byer. Til gengæld kan næsten enhver tyrker synge med på sange af Ibrahim Tatlıses (Tatlıses betyder sød stemme ). Han voksede op i en kurdisk bondefamilie i Sydøsttyrkiet, men tjener i dag millioner af lira på sin musik og sine virksomheder fra busselskaber til fastfood-kæder. Hans musik hører til arabesk- eller fantezi-genren orientalsk inspireret popmusik med vestlige og traditionelle tyrkiske instrumenter i elektrisk udgave. Hans største fanskarer findes blandt landbefolkningen. Arabesk-musikkens orientalske elementer de mange forskellige tonearter med kvarttonespring og instrumenter som lut, obo og trommer har rødder i nomadelivet på de asiatiske stepper og i arabisk tradition, og derfor opfattede de tyrkiske magthavere den i begyndelsen som en trussel mod landets vestliggørelse. I en periode i 1960 erne var det ligefrem forbudt at spille genren i radioen. Men den overlevede, ligesom nomadernes musiktradition lever videre som den mere eller mindre rendyrkede folkemusik, halk müziği, hvis hovedperson, aşik en en slags troubadour fremfører sine viser akkompagneret af et enkelt strengeinstrument. Folkemusikken har med sine politiske og religiøse undertoner traditionelt fungeret som ventil for mindretallenes og de undertryktes frustrationer. En af Tyrkiets store sangere, Ruhi Su ( ), har fx sat musik til digte af den kommunistiske poet Nazım Hikmet ( ). Der findes dog også masser af folkelig kunst, der samler tyrkere på tværs af politiske skel. O FODBOLDFEBER Er der noget, der kan få lidenskaben frem i de fleste tyrkere, er det fodbold. Sporten kom til Tyrkiet i begyndelsen af 1900-tallet, da de tre første klubber, Fenerbahçe, Galatasaray og Beşiktaş, blev oprettet i Istanbul. De har siden udviklet sig til professionelle foretagender af internationalt format og blandt Fenerbahçes trofaste fans er såmænd ministerpræsident Erdoğan, der som ung var en habil fodboldspiller. Siden har han offentligt bedt om forladelse for sin uislamiske adfærd ifølge traditionelle islamiske normer bør mænd ikke blotte deres krop fra midjen til læggene offentligt. Men fodboldfan er han endnu. > INDHOLD 15

16 MAD OG DRIKKE MORS MEZELER ER ALTID DEN BEDSTE YOGHURT MED SPINATBLADE, vinbladsdolmer med ris, fyldte auberginer, puré af løg, peberfrugt og olivenolie, butterdejsruller med gedeost og krydderurter. Anrettet i skåle og stillet frem på et messingfad på gulvet. På kanten af fadet en bunke nybagte, flade brød, og ved siden af en tesamovar på størrelse med et badekar. Vi kan være på landet eller i byen. På restaurant eller til familiemiddag. Hos rige eller fattige. En god mezeler anretning af traditionelle tyrkiske forretter ligner sig selv fra sted til sted, men har altid et personligt touch. Serveres den hjemme, spiser familien sammen, mens snakken går, og er der besøg, får gæsten først og bliver bedt om at tage stilling til kvaliteten. Forventningen er, at maden prises i høje toner, og de fleste tyrkere mener det ærligt: Ingen laver bedre mad end deres mor. Spises maden på en restaurant eller meyhane (spisested med alkohol og livemusik), er teen ofte skiftet ud med øl eller rakı (anissnaps), og drikkevarerne er lige så vigtige som maden. Men selv på meyhanerne vil tjeneren som regel berette om madens tradition og måske fortælle, at opskrifterne stammer fra kvinderne i kokkens familie og ikke fås bedre i hele Tyrkiet. TRADITION OG FRISKE RÅVARER Det tyrkiske køkken går for at være blandt verdens bedste, og de fleste forstår hvorfor, når de har smagt en god gang mezeler. At spise den på et pensionat, hvor mor selv står i køkkenet, er ikke nogen dårlig idé. Her er traditioner og friske råvarer i centrum, og tid er ikke en mangelvare. Den fineste madkultur er knyttet til familielivet. Ikke kun mezeler, men også sammenkogte retter med lam og kylling, som har simret i timevis, er blandt de fleste husmødres stolthed. Det tyrkiske køkken minder om andre middelhavskøkkener, men har indslag af arabisk gastronomi. Det domineres af grøntsager som tomater, auberginer, løg og peberfrugter, samt af lamme-, okse- og kyllingekød. Maden krydres med hvidløg, persille, dild, spidskommen og paprika og har ofte lidt mere bid i den østlige del af landet end andre steder, men er sjældent meget stærk. Til gengæld tager den tid at tilberede. MCDONALD S PÅ TYRKISK Men også i Tyrkiet gør mange kvinder karriere, og travlhed sætter præg på familielivet. Så fastfood både i hjemmet og på gaden er ikke et ukendt fænomen. Unge mænd med trækvogne tilbyder suppe (çorba) og ris (pilav) fra deres rullende boder, og fra fastfood-barer falbydes det tyrkiske modstykke til McDonald s og Pizza Hut: tyndbundet, aflang pizza (pide), pandekager foldet sammen om kød- eller grøntsagsfyld (gözleme) eller kød stegt på lodret spyd (döner kebap). Maden tilberedes, mens man venter, og döner-boderne kan konkurrere med McDonald s i pris og tempo. Med snappe bevægel- FORRETTER, FISK OG FRUGT. SÅDAN ER ET MÅL- TID OFTE BYGGET OP I TYRKIETS KYSTREGION. 16 > INDHOLD

17 ser skæres kød fra spyddet og rulles med et par tomatskiver ind i et fladt, lunt brød. Rullen langes over disken ofte sammen med et koldt glas ayran (salt yoghurt med vand), og begge dele fås for en dansk tier. TE TIL ALLE TIDER Tid er der til gengæld nok af på de mange tehuse, hvor te (çay) drikkes på alle tidspunkter af døgnet. De fleste steder begrænser udvalget sig til den lokalt dyrkede sorte te, der serveres stærk og med masser af sukker, og den koffeinfri æblete (elma çay). Et glas te signalerer gæstfrihed, og mange tyrkere insisterer på, at man drikker te, før man forlader deres hus. Te er hvermands drik, fordi den er meget billigere end kaffe. I de fleste byer findes en kommunal tehave (belediye çay bahçesi), hvor en kop kun koster et par kroner, og et kaffehus, hvor der serveres traditionel tyrkisk kaffe (türk kahvesi). For kaffe om end det drikkes sjældnere end te har stor symbolsk betydning: En gammel talemåde lyder: En kop kaffe forpligter til 40 års venskab. Og 40 år er tilsyneladende ingenting for de gamle, rynkede mænd, der kan kunsten at få en kop te eller kaffe til at vare flere timer. Anderledes travlt har de unge forretningsmænd, som sammen med de modebevidste studerende af begge køn som regel foretrækker de nye cafeer, hvor espresso og cappuccino ikke længere er fremmedord, og hvor det spejlfyldte interiør giver PRØV SELV Vil du forsøge dig med tyrkisk mad i eget køkken, kan du masser af hente inspiration i Pot og Pande med det tyrkiske køkken (Bogans Forlag, 2000), En rejse ind i det tyrkiske køkken (Høst og Søn, 2001) eller Gastronomiens Istanbul i Tyrkernes Istanbul (Klim, 2009). Se også w turkish.homestead.com eller w turizm.net/turkey/tips/fooddrink.html. mulighed for at tjekke, om tøjet sidder, som det skal både på én selv og andre. Det internationale caféliv har dog ikke vundet slaget om kundernes gunst. De fleste tyrkere foretrækker stadig at spise deres dessert på et rigtigt kagehus, pastane, hvor sirupsdryppende søde sager og risbudding i mange varianter slås om at sætte gang i mundvandet. Og selv om mange cafeer tilbyder friske salater og takeaway-sandwich, er picnickulturen, som omfatter store mængder hjemmelavet mad, der pakkes ud af plastikbøtter og fletkurve, så levende som nogensinde. I sommerweekender ses familier med grilludstyr, ghettoblaster, tæpper og tesamovar overalt langs veje, i parker og på strande. For selv om fastfood og fine restauranter har vundet indpas i de fleste tyrkiske byer, er mors mezeler stadig den bedste. O XXX 17

18 DEN TYRKISKE REPUBLIK BLEV GRUNDLAGT I 1923 PÅ RUINERNE AF DET OSMANNISKE RIGE. HISTORIE ATATÜRK, ALLAH OG ALLE DE ANDRE ALLAH SKABTE HIMLEN og Jorden, Atatürk ( tyrkernes fader ) skabte Tyrkiet. Omtrent sådan lyder den moderne tyrkiske skabelsesmyte, og Atatürk dyrkes stadig, som var han en profet på linje med Muhammed. Overalt hænger portrætter af landsfaderen, og det er stort set umuligt at opdrive en tyrker, der tør kritisere republikkens grundlægger. Atatürks status har sine gode grunde. Mustafa Kemal Paşa ( ), som han oprindeligt hed, sikrede tyrkerne den eneste væsentlige sejr under 1. Verdenskrig og blev siden den førerskikkelse, der forhindrede Anatolien i at bryde sammen i borgerkrig. Han samlede en stor styrke, der kæmpede dels mod den desillusionerede regering i Istanbul, dels mod en græsk hær, der angreb Anatolien. OPGØR MED ISLAM Atatürk nåede sit militære mål med Lausanne-traktaten i Tyrkiet var en realitet. Men han ville mere end det. Bag uniformen gemte sig materialet til en myte. Ikke bare i form af det lommeur, der mirakuløst fangede en granatsplint og reddede hans liv under 1. Verdenskrig. Også i form af en mand, der ville skabe forandring. Osmannerrigets kollaps havde efterladt tyrkerne i et mentalt tomrum. Det kristne Vesten havde sejret over det islamiske Østen efter Atatürks mening fordi den islamiske verden var stivnet i religiøse forestillinger og forældede traditioner, der ikke gav plads til videnskabelige landvindinger og et moderne blik på verden. Atatürk gjorde op med islam, traditioner og arabiskinspireret kultur og orienterede sit land mod Vesten. For ham og hans tilhængere var Osmannerrigets sammenbrud et bevis på, at det multietniske, islamisk funderede samfund var en fortidig indretning. Derfor etablerede han en sekulær nationalstat, hvor den tyrkiske identitet skulle erstatte den osmanniske og muslimske. 18 > INDHOLD

19 SOLSTRÅLETEORI I SKOLERNE Et af midlerne til at skabe en ny identitet var at ændre historieskrivningen. Hvor der tidligere var blevet lagt vægt på islams historie, blev der nu fokuseret på alt det, der kunne bekræfte, at Tyrkiet var en naturligt afgrænset stat, hvor en ganske særlig kultur, den tyrkiske, havde udviklet sig gennem årtusinder. Derfor blev der i de tyrkiske skoler indtil 1950 erne undervist i den såkaldte solstråleteori, der kort sagt går ud på, at den menneskelige civilisation og det oprindelige sprog er opstået i Anatolien og har spredt sig derfra. Det er selvfølgelig ikke korrekt, men sandt er det, at Anatolien og dermed det nuværende Tyrkiet har været hjemsted for mange storslåede civilisationer. Det gælder verdens første kristne stat, Armenien, det kristne byzantinske kejserrige og en række muslimske dynastier. SPOR AF STORE CIVILISATIONER Alle civilisationerne har efterladt sig spor, som i dag er plottet ind på mange turisters rejserute. Det gælder fx resterne af et af verdens første bysamfund, Çatalhöyük (> 131), som blev dannet ca f.kr., og ruinerne i Hattuşaş (> 129), som var hittitternes hovedstad. Hittitterne, der trængte ind i Anatolien omkring 1900 f.kr., udviklede et avanceret samfundssystem med detaljeret lovgivning og masser af religiøse ritualer, der skulle sikre kongerne og deres undersåtter mod uventede katastrofer. Guderne var med hittitterne i næsten 500 år, inden deres magt blev brudt af havfolket, som historikerne endnu ved meget lidt om. Ingen ved, hvor havfolket, der kom vestfra, blev af. Men det er sikkert, at de gjorde det meget nemmere for grækerne at erobre store dele af Vestanatolien ca f.kr. Grækerne satte sig fast langs kysten, og de næste 700 år var det deres kultur, der satte præg på området med højtudviklede bystater smykket af pragtfulde paladser, teatre og andre kulturinstitutioner. BAGGRUND OM TYRKIET En hjemmeside om Atatürk lavet af glødende tilhængere er w ataturktoday.com/. Tyrkiets moderne historie beskrives detaljeret og engageret i Tyrkerne. Arven efter Atatürk (Roskilde Universitetsforlag, 2004), skrevet af BBC s Tyrkiet-korrespondent gennem mange år, Andrew Mango, og Crescent & Star. Turkey Between Two Worlds (Farrar, Straus & Giroux, 2001), af journalisten Stephen Kinzer. > INDHOLD 19

turen går til TYRKIET 12. udgave

turen går til TYRKIET 12. udgave turen går til TYRKIET Af Carsten og Malene Fenger-Grøndahl 12. udgave RUMÆNIEN Bukarest UKRAINE Krim RUSLAND BULGARIEN Sortehavet GRÆKEN- LAND Ægæerhavet til Sofia Lesbos Chios Samos Kos Edirne ISTANBUL

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011 18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Temamøde Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Vores vision Ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp dertil

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med henblik på at give en dybere forståelse for hvad Ramadanen handler om og vejleder til en bedre/sundere faste. Samt til

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet I november 2013 besøgte Malene Elrond & Minna Therkildsen Baskent Universty og Baskent Hospital i

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark?

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? DEBATKORT 01 I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? inspiration Fakta-indspark til debatten Allerede i 1903 blev tanken om sikkerhedsseler til biler fremført,

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere