UKLASSIFICERET. Forsvarsakademiet Maj 2008 Institut for Strategi Stabskursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UKLASSIFICERET. Forsvarsakademiet Maj 2008 Institut for Strategi Stabskursus 2007-2008"

Transkript

1 Forsvarsakademiet Maj 2008 Institut for Strategi Stabskursus Fra venstre: Den tyrkiske landsfader og første præsident Kemal Atatürk og til højre den nuværende præsident Abdullah Gül med hustru Hayrunisa. Af kaptajn Ulrik Skytte

2 Kaptajn Ulrik Skytte ved Hjemmeværnet, for tiden elev på Forsvarsakademiet, videreuddannelsestrin II/ledere, stabskursus hold 2007/08. VESTLIG ORIENTERING ELLER KAOS? Hvorledes udvikler demokratiseringsprocessen sig i Tyrkiet, og har religiøse tendenser i det tyrkiske samfund afgørende indflydelse på Kemalismen? Udvikler demokrati og menneskerettigheder sig i Tyrkiet i retning af den vestlige opfattelse? Er Kemalismen under et pres der vil ændre dens karakter og er den ved at blive erstattet af en religiøs styreform? II

3 ABSTRACT The problem to be analyzed in this thesis is how the process of democratization in Turkey is coping with the pressure from Islam and if the religious tendencies in (the) Turkish society are changing the nature of Kemalism. The analysis is focusing on evaluating whether Turkey is becoming a democracy and if so, will the new freedom result in the change of the Turkish society into an Islamic state as seen in some Middle East countries. The study shows that Turkey is changing into a more democratic country. However, there is a way to go before it matches the standard of the majority of the Western European countries. Furthermore, the study shows that the Turkish definition of secularism is changing, and that the fundamental relationship between the state and the civil society is changing, and that the civil society is gaining more power. The conclusion is that the state and religion can be separated to a certain extent. This separation allows religion to be expressed in more outspoken ways but at the same time being balanced by the secular state. As a result it is possible to wear a head-scarf and believe in democracy at the same time. III

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside Titelside Abstract Indholdsfortegnelse Forkortelsesliste Resumé I II II I IV-V VI VII-VIII KAPITEL 1 INDLEDNING, MOTIVATION OG METODE INDLEDNING MOTIVATION OG RELEVANS OPGAVEDISKUSSION PROBLEMFORMULERING OPGAVESTRUKTUR...11 KAPITEL 2 TEORI, HYPOTESE OG ANALYSERAMME HYPOTESE UNDERSØGELSESMETODE TEORI RELIABILITET OG REPETERBARHED FORMALIA KILDER TEORIVALG DEMOKRATIDISKUSSIONEN DEFINITION ROBERT DAHL RAYMOND DUNCAN GASTIL OG FREEDOM HOUSE KRITIK AF TEORIEN HABERMAS MODEL OM SAMFUNDETS SFÆRER OPERATIONALISERING TYRKIETS OPTAGELSESPROCES TIL EU FORSKELLIGE ÅRSAGER TIL ØNSKET OM OPTAGELSE REFORMER I PERIODEN BEGREBSDEFINITIONER DEN TYRKISKE STAT KEMALISME SEKULARISME POLITISK ISLAM PÅ TYRKISK AFGRÆNSNING...24 KAPITEL 3 ANALYSE AF DEN DEMOKRATISKE UDVIKLING I TYRKIET INDLEDNING HISTORISK GENNEMGANG FRA 1923 TIL NUTIDEN, MED TYNGDE PÅ HVORLEDES POLITISK ISLAM INTRODUCERES I NYERE TYRKISK HISTORIE DEN DEMOKRATISKE UDVIKLING I TYRKIET FREEDOM HOUSE VURDERING AF TYRKIETS DEMOKRATISKE UDVIKLING DELKONKLUSION PÅ DEMOKRATIANALYSEN IV

5 KAPITEL 4 HABERMAS ANALYSE AF DET TYRKISKE SAMFUNDS SFÆRER MAGTKAMPEN MELLEM STAT OG CIVILSAMFUND CIVILSAMFUNDETS INDFLYDELSE PÅ STATEN DE FØRSTE BETYDENDE ISLAMISKE PARTIER EN RELIGIØS ORGANISATION: FRA MILLI GÖRÜŞ TIL AKP GRUNDLÆGGELSEN AF MILLI GÖRÜŞ MILLI GÖRÜŞ ROLLE I RP MILLI GÖRÜŞ S ROLLE I DEN REGIONALE ADMINISTRATION RP OG ØNSKET OM AT LEDE DEN MUSLIMSKE VERDEN MILLI GÖRÜŞ OG FØLGERNE AF ET POST-MODERNE KUP MILLI GÖRÜŞ S TVUNGNE EUROPÆISERING FP S OPSPLITNING AKP OG ARVEN FRA MILLI GÖRÜŞ DELKONKLUSION ANALYSE AF BAGGRUNDEN FOR AKP S OPNÅEDE JORDSKREDSAGTIGE SEJR VED DE TO SIDSTE VALG BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL POLITISK ISLAM OG POLITISK FRIHED DELKONKLUSION SAMLET DELKONKLUSION PÅ CIVILSAMFUNDSANALYSEN EN ANALYSE AF MARKEDET INDLEDNING DEN TYRKISKE ØKONOMI DELKONKLUSSION EN MERKANTIL ORGANISATION AKP S INVOLVERING I DEN GRØNNE ØKONOMI DELKONKLUSION ØKONOMISKE REFORMER DELKONKLUSION DELKONKLUSSION PÅ MARKEDSANALYSEN ANALYSE AF STATENS KONTROL MED CIVILSAMFUNDET TYRKIET OG VEJEN MOD EU ANALYSE AF KØBENHAVNERKRITERIERNE POLITISKE REFORMER DELKONKLUSION PÅ EU-ANALYSEN ANALYSE AF STATENS KONTROL MED RELIGIONSUDØVELSE RELIGIØSE MINDRETAL (ALEVI) KONKLUSION PÅ HABERMASANALYSEN KAPITEL 5 KONKLUSION INDLEDNING KONKLUSSION PERSPEKTIVERING AFSLUTNING KRITIK EFTERSKRIFT...50 Tillæg A : Bibliografi. V

6 FORKORTELSESLISTE Forkortelse Tyrkisk Engelsk/dansk AKP Adalet ve Kalkınma Partisi Justice and Development Party/Retfærdigheds og Udviklingspartiet. CHP Cumuriyet Halk Partisi Republicans People s Party/ Det Republikanske Folkeparti. DP Demokrat Parti Democrat Party/Det Demokratiske Parti. FP Fazilet Partisi Fazilet Partisi/Dydens Parti MGK Milli Güvenlik Kurulu National Security Council/Det nationale sikkerhedsråd. MHP Milliyetçi Hareket Partisi Nationalist Action Party/ Partiet for National Handling. RP Refah Partisi Welfare Party/Velfærdspartiet. TIS Turkish-Islamic Synthesis/Tyrkisk-Islamisk Syntese. VI

7 RESUMÉ I kapitel 1 præsenteres problemstillingen der lyder: Hvorledes udvikler demokratiseringsprocessen sig i Tyrkiet, og har religiøse tendenser i det tyrkiske samfund afgørende indflydelse på Kemalismen? Problemstillingen følger et ønske om at undersøge hvordan demokrati og Islam kan fungere sammen. Specialets formål er at afklare hvorvidt Islam i Tyrkiet, i kraft af demokratisering og generel øget frihed til befolkningen, er ved at tilkæmpe sig en central placering på bekostning af de nævnte vestlige værdier. Der gennemføres en kvalitativ undersøgelse af dele af staten, civilsamfundet og markedet for derved at afklare de indbyrdes magtforhold og udviklingstendenser. I kapitlet præsenteres tillige analyserammen der indeholder de skiftende regeringers holdning til religion, religiøse grupperinger i civilsamfundet og udvalgte del af det økonomiske marked. I kapitel 2 præsenteres arbejdshypotesen der lyder: Islamiske tendenser i det tyrkiske samfund er ved at ændre den tyrkiske stats natur, således at Kemalismen er under pres. Herudover præsenteres den teoretiske fremgangsmetode der først består af en demokratianalyse med baggrund i Robert Dahl og analyse af samfundets sfærer i perspektiv af Jürgen Habermas. Disse teoretiske baggrunde skal give mulighed for at gennemføre følgende analyseelementer i de følgende kapitler: Demokratisering, Måling af statens udvikling i retning af religiøs frihed ved hjælp af EU som måleinstrument (Københavnerkriterierne) og endelig en analyse af de skiftende regeringers holdning til religion og dermed at afklare hvorvidt et muligt skifte i magtforholdet mellem stat medfører en forøget eller formindsket Islamisering. Endvidere defineres centrale parametre såsom Kemalisme, sekularisme og Politisk Islam. I kapitel 3 gennemføres demokratianalysen i rammen af Freedom House og dermed anvender statistiske måleparametre til at afklare hvorvidt Tyrkiet udvikler sig i retning af mere eller mindre demokrati. Analysen viser at Tyrkiet udvikler sig positivt for så vidt angår demokratisk udvikling. Generelt betragtet er både politisk frihed og civil frihed øget i den målte periode, hvilket overordnet taler for at det tyrkiske samfund er blevet mere demokratisk og at friheden til udøvelse af religion er blevet større, samt at adskillelsen af stat og religion er blevet større. Tyrkiets ønskede optagelse i EU og landets udvikling i retning af efterlevelse af Københavnerkriterierne peger på at statens nuværende kontrol med religionens udøvelse udfordres. I kapitel 4 gennemføres en analyse af samfundets tre sfærer: civilsamfundet, markedet og staten i perspektiv af Habermas. Civilsamfundet analyseres ved at se på de mest betydende Islamiske partier fra ca frem til nutiden. Der tages udgangspunkt i Milli Görüş som er en religiøs græsrodsorganisation og analysens mål er at afklare hvilken indflydelse denne organisation har haft på den førte politik i den nævnte tidsperiode. Analysen viste at Milli Görüş tidligere har manifesteret sig med typiske Islamiske pointer, såsom fokus på religiøs etik, moral, men også kampen mod korruption har haft stor fokus. Men bevægelsen har over tid ændret holdning således at sekularisme, demokrati og ytringsfrihed også er blevet en integreret del af bevægelsens fundament. Markedet undersøges ved at de på den generelle økonomiske situation og derudover foretage et nedslag i en merkantil organisation. Analysen viser at den tyrkiske stat ikke udnytter økonomien til fremme af religiøse formål. I stedet er der forhold der peger på at rege- VII

8 ringen nyttiggør den grønne økonomi til at sikre egen overlevelse og regeringsmedlemmers privatøkonomiske interesser. Afslutningsvis gennemføres analyse af statens kontrol med civilsamfundet, der indeholder analyse af Tyrkiets efterlevelse af Københavnerkriterierne. Denne analyse viser at demokrati og menneskerettigheder spiller en central rolle i den konstitutionelle stat og udfordringerne består ikke i indarbejdelse af love, men i evnen til at implementere disse. Dernæst analyseres statens kontrol med religionsudøvelsen med særlig fokus på den statslige myndighed for kontrol med religiøs udøvelse: Diyanet. Denne analyse viser at staten, trods EU s ønske om at liberalisere religionsudøvelsen, stadig har et fast greb om religionsudøvelsen. Samlet er konklusionen at religionen spiller en mere central rolle i Tyrkiet i dag, men at den eksisterer sideordnet med demokratiet. I kapitel 5 gennemføres der konklusion og perspektivering. Konklusionen beskriver at der kan være tale om en ændring af sekularismen der betyder at forholdet mellem stat og civilsamfund, ændres og paradoksalt nok kan gå hånd i hånd med en sekularisme, altså eksistensen af en reel sekulær stat og dermed en vis adskillelse af stat og religion. VIII

9 KAPITEL 1 INDLEDNING, MOTIVATION OG METODE INDLEDNING. Forfatteren og digteren Henrik Nordbrandt, der til daglig bor i Tyrkiet, skrev i en kronik i Information i juni 2004, at forestillingen om at dette land skulle være en fredsbygger mellem øst og vest kan være en illusion. Han benægter i kronikken ikke at landet går mod større frihed, men udtaler: Friheden sætter alle kræfter fri også de religiøse. Friheden, som tyrkerne kan nyde godt af, er et gode der i høj grad er fulgt med tilnærmelsen til EU. En tilnærmelse der i Tyrkiets optik skal ende med fuld optagelse i EU og dermed i mange forhold en tilnærmelse til vesten. Denne opgave vil beskæftige sig med dette emne, nemlig spørgsmålet om hvorvidt Tyrkiet er på vej til at udvikle sig i vestlig retning mod mere frihed og demokrati og dermed magt til folket; eller hvorvidt Tyrkiet udvikler sig i retning af en mere Islamisk inspireret styreform. Regeringspartiet AKP, der 22. juli 2007 genvandt regeringsmagten og placerede medgrundlæggeren, den tidligere udenrigsminister og vice-premierminister Abdullah Gul i præsidentpaladset, med sin Tessetur klædte hustru, var for mange iagttagere beviset på at Islam havde vundet afgørende indflydelse i tyrkisk politik. Opgaven vil analysere både statens og organisationers indflydelse på den førte politik i den tyrkiske stat, med henblik på at afklare udviklingsretningen. Følgende spørgsmål vil blive besvaret: Hvorledes har de Islamiske rødder i det tyrkiske samfund indflydelse på den moderne tyrkiske stat? 1.2. MOTIVATION OG RELEVANS. Tyrkiet har i mange år arbejdet for en tilnærmelse til vestlige værdier. Historien går tilbage til Kemal Atatürk der gennemførte dybtgående reformer i det tyrkiske samfund og målet var dengang verdsliggørelse af det tyrkiske samfund. Gennem de seneste år har Tyrkiet gennemgået en udviklingsproces der tilsyneladende driver landet mod demokrati, øjensynligt drevet af skiftende regeringers ønske om optagelse i EU. Tyrkiet har siden 1966 arbejdet mod optagelse i EF og i 1992 indgik Tyrkiet en samarbejdsaftale med EU, som i 1996 førte til en Toldunionsaftale. I 1999 opnåede landet EU kandidatstatus, hvilket dog ikke udmøntes i aktive tiltag fra EU s side til at invitere Tyrkiet længere ind i varmen. Det ser ud som om at de skiftende regeringer i demokratiseringsprocesserne i høj grad anvender EU som en drivende kraft i opstilling af kriterierne for udvikling, samt at disse kriterier gør det lettere for regeringsmagten at håndtere intern opposition og modstand mod forandringer på samme tid som det udefrakommende pres skaber den nødvendige støtte fra civilsamfundet. 1 Trods de mange reformer har mange i de vesteuropæiske lande har en udtalt modvilje imod Tyrkiets optagelse i unionen. En modvilje der er blevet næret ved en opfattet ændring af styreformen i mere religiøs retning, særligt siden AKP fik regeringsmagten i Denne opfattelse er i mange lande kædet sammen med indvandring fra Tyrkiet og pres på det europæiske arbejdsmarked. 3 1 Putnam, 1988: side Den tidligere franske præsident Valerie Giscard d'estaing sagde eksempelvis, at ikke blot var Tyrkiet ikke et europæisk land, men hvis det blev optaget som medlem i EU, ville det føre til unionens opløsning. (i Kristeligt Dagblad, 19. januar 2007.) 3 Valerie Giscard d'estaing i kronik i Kristeligt Dagblad 10. dec

10 Man kan argumentere at fortalere for politisk Islam fremmer demokratiseringsprocessen ved at mobilisere majoriteten af befolkningen ved dannelsen af AKP, men udfordringen for demokratiseringsprocessen er stor, hvis ikke endemålet er parlamentarisme og personlige friheder. I 2002 følte mange i Tyrkiet at landet blev udsat for double standards af EU, idet Letlands bedømmelse på det menneskeretslige område var dårligere end Tyrkiet og landet blev i 2004 som bekendt optaget i EU. 4 Der er argumenter for at Tyrkiet ikke udvikler sig i retning af en opfattelse af Islam som der ses andre steder eksempelvis i visse steder i mellemøsten. For det første er begge parter påvirkede af europæiske ideer og samfundsopbygning. 5 For det andet har Tyrkiet aldrig været en koloni. I modsætning til næsten alle andre steder hvor Islam er den største religion, har religion aldrig været brugt som redskab imod vestlig undertrykkelse. Den vestlige påvirkning som Tyrkiet er udsat for, er et resultat af landets eget ønske og ikke et resultat af uønsket påvirkning udefra. Vesten er, i modsætning til mange andre muslimske lande, normalt ikke portrætteret som fjender af Islam. 6 Den tyrkiske fjende har traditionelt været Rusland og senere sovjetunionen, hvilket resulterede i medlemskab af NATO og et tæt parløb med USA. For det tredje har Tyrkiet ikke været udsat for økonomiske problemer som øvrige muslimske lande. For det fjerde har utilfredshed altid kunnet manifestere sig gennem politisk udfoldelse og regeringer har kunnet fjernes fra magten ved almindelige valg. 7 Der har været 16 almindelige valg siden 2. verdenskrig, hvoraf 13 har været frie. 8 For det femte har Tyrkiet, siden Kemalismens indførelse, udviklet en stor middelklasse der både er religiøse og samtidigt forlanger at blive hørt af staten. For det sjette har Sufi-bevægelsen, selvom den formelt er forbudt, betydet at denne bevægelses holdning til pluralisme og moderate holdninger, haft en betydende indflydelse på Islam i Tyrkiet. Til sidst kan man argumentere at der er tegn på det modsatte, for eksempel har den tyrkiske regeringskritiske avis Radikal i juni måned 2007, gennemført en undersøgelse der beskrev nogle af de problemer som Tyrkiet står overfor. For det første ønsker et flertal at tyrkere tørklædeforbuddet på universiteter afskaffet. Over halvdelen af befolkningen mener tillige at menneskerettighederne og politiske friheder bør begrænses af hensyn til nationens bedste og der er flertal for at begrænse turismen af moralske grunde. 9 Årsagen til dette kan være, at friheden til at udtrykke sig med religiøse symboler blandt veluddannede yngre tyrkere, viser hvordan befolkningen begynder at anerkende Islam som en del af sin identitet. Disse mennesker bærer ikke nødvendigvis tørklæde for at udtrykke ønske om at vende tilbage til et middelalderligt samfund, men udtrykker alene deres religiøse identitet. 10 Ovenstående kan pege på at staten har tabt magten om at udtrykke fremskridt og modernitet. Samlet giver det anledning til at spørge om den igangsatte demokratiseringsproces i Tyrkiet betyder øget frihed for alle tyrkiske borgere i vestligt billede, eller om demokratiseringsbestræbelserne fremmer mere radikale elementer der søger at mindske de politiske friheder og måske sætte noget andet i stedet. I stedet for vestligt demokrati, kunne det være politisk Islam eller Islamisme Tayip Erdogan tre dage før optagelsesforhandlingerne i (I BBC news 9. december 2002) 5 Yavuz 2003: s The Netherlands Scientific Council for Government Policy, 2004: s The Netherlands Scientific Council for Government Policy, 2004: s Zürcher og van der Linden, 2004: s Find ud af hvilken udgave der er tale om af RADIKAL juni Göle, 2006: s 'Political Islam' refererer til doktrinen om at Islamisk religion, politik og samfundsforhold konstituerer et sammenbygget spind: Ingen religion uden politik, ingen politik uden religion Transnational Political Islam: Religion, Ideology and Power London: Pluto Press, 2004, (forordet)) 10

11 1.3. OPGAVEDISKUSSION. Indledningsvis kan det argumenteres at både eksterne og interne faktorer har indflydelse på udviklingen i Tyrkiet. Denne opgave vil primært beskæftige sig med de interne faktorer for derved at afklare hvilke forhold der har indflydelse på den mulige Islamisering (eller det modsatte) af de tyrkiske samfund. EU inddrages i det omfang at unionens udtrykte krav til forandringsprocessen som beskrevet i eksempelvis Københavnerkriterierne har betydning. Denne udbredelse af Islamisering der er foregået i dele af mellemøsten kan forstås som et forsvar for at imødegå vestlig sekularisering. 12 En anden opfattelse af årsagerne til Islamisering er den opfattede trussel ved demokratisering og personlig frihed. Hvis det sidste antages at være tilfældet må den heraf følgende konklusion være at undersøgelsen (og den efterfølgende dialog) ikke skal foretages på religiøse præmisser, men alene fokusere på de samfundsstrukturer der forhindrer denne udvikling. Dette taler for at undersøge magtforholdene i det tyrkiske samfund for derved at afklare holdningerne til fortsat udvikling i retning af demokrati i rammen af Kemalismen hvor systemverdenen fortsat er diskursstyrende; eller om Tyrkiet er på vej mod at dele af civilsamfundet forsøger, enten at overtage dele af magten i samfundet, eller at lade staten overtage dele af det religiøse værdisæt. Analysen kan derved tage afsæt i de skiftende regeringspartiers indstilling til demokratisering og sekularisme i Tyrkiet og mulige Islamisk prægede forsøg på at styre samfundsudviklingen. Analyseobjekter bør, for så vidt angår staten, fokusere på de skiftende regeringers beskrevne politik på det demokratiske og religiøse område. Hvad angår civilsamfundet bør der fokuseres på relevante interesseorganisationer, Primært religiøse. Markedet inddrages i forklaringen af eventuelle magtforskydninger i det omfang det økonomiske område har betydning for religionen. 13 Der inddrages centrale elementer af civilsamfundet i analysen. Det skal i denne forbindelse understreges at marked og civilsamfund ikke er enhedsaktører og der derfor vil være tale om et kvalificeret udpluk af enkeltaktører. Samlet giver det følgende problemstillinger: Udvikler Tyrkiet sig i retning af mere demokrati?, Giver optagelsesforhandlingerne og den følgende ændringsproces sig udslag i mere religiøs frihed?, Hvad ønsker de skiftende regeringer at anvende denne frihed til; er det mere eller mindre Politisk Islam? 1.4. PROBLEMFORMULERING Hvorledes udvikler demokratiseringsprocessen sig i Tyrkiet, og har religiøse tendenser i det tyrkiske samfund afgørende indflydelse på Kemalismen? Udvikler demokrati og menneskerettigheder sig i Tyrkiet i retning af den vestlige opfattelse? Er Kemalismen under et pres der vil ændre dens karakter og er den ved at blive erstattet af en religiøs styreform? 1.5. OPGAVESTRUKTUR Fig. 1: Opgavestruktur. 12 Her i den traditionelle opfattelse med adskillelse af stat og religion. Opgaven beskæftiger sig senere med den tyrkiske tolkning. 13 Stat og civilsamfund etc. defineres efterfølgende. 11

12 Kapitel 1 Indledning Motivation Relevans Opgavediskussion Problemformulering Kapitel 2 Hypotese Teori, Analyseramme Teoridiskussion Analyseramme Afgrænsning. Kapitel 3 Analyse af demokratiudviklingen i Tyrkiet med baggrund i Freedom House og Robert Dahl. Kapitel 4 Analyse af civilsamfund, markedet og staten med baggrund i en central religiøs organisation, økonomiske reformer, Kombassan Holding og statens kontrol med religion og civilsamfundet, eksemplificeret af Diyanet og Aleviernes forhold. Kapitel 5 Konklusion, Perspektivering Kritik Efterskrift. 12

13 KAPITEL 2 TEORI, HYPOTESE OG ANALYSERAMME HYPOTESE I opgaven er den underliggende hypotese at de Islamiske tendenser i det tyrkiske samfund er ved at ændre den tyrkiske stats natur, således at Kemalismen er under pres. Regeringspartiet AFP søger at fastholde magten ved en glidende demokratiudvikling og kontrolleret at tillade religionen en mere betydende plads i samfundet, og derved på sigt adskille stat og religion. Den tyrkiske stat udvikler sig ikke til et Islamistisk styre efter mellemøstligt forbillede, men vil alligevel adskille sig fra et vestligt demokrati på centrale punkter. Hypotesen anvendes som en underliggende ledetråd til at styre analysen i opgaven og den vil blive genstand for evaluering i konklusionsafsnittet UNDERSØGELSESMETODE. Sigtet med denne opgave er i højere grad at belyse empiriske elementer fra flere vinkler end at udfordre teorimodellen og der er tale om et Desk Study. I denne opgave anvendes en metode, som betegnes som kvalitativ, fordi data ikke kan måles men skal fortolkes ved hjælp af den valgte analysemetode TEORI Teorien anvendes i denne metodeopgave som arbejdsredskab, der skal medvirke til at gøre behandlingen af empirien grundig, stringent og analytisk fyldestgørende. Målet er ikke at udvikle teorien. Afsættet i denne opgave er social-konstruktivistisk og udgangspunktet er derfor at alle sociale fænomener og herunder interaktion mellem stat og befolkning er socialt konstruerede og derfor mulige at ændre. I denne opgave anvendes en metode, som betegnes som kvalitativ, fordi data ikke kan måles men skal fortolkes ved hjælp af en valgt analysemetode. Opgaven er overordnet bygget op omkring anvendelse af en hypotese der efterfølgende falsificeres RELIABILITET OG REPETERBARHED Denne undersøgelse bygger på skrevne kilder FORMALIA Indhentning af kilder og materiale er afsluttet 01. marts 2008 af hensyn til redaktion af opgaven KILDER Til brug for analysen indhentes relevant empiri i form af uklassificeret og alment tilgængelige materialer i form af afhandlinger, bøger, rapporter, statistikker og artikler. For at undgå bias vil jeg sprede indhentningen mest mulig for så vidt angår forfattere og publicister. Der er i betydeligt omfang anvendt empiri fra artikler, rapporter og afhandlinger, der er tilgængelige på Internettet. For at sikre at disse er objektive, og at de indestår for en vis faglig lødighed, er artiklernes hovedpointer, i hvert enkelt tilfælde, sammenlignet med anden og uafhængighed empiri, der understøtter indholdet. I den forbindelse er jeg opmærksom på at mine sproglige begrænsninger udi det tyrkiske gør at en stor del af kildematerialet ikke er til min disposition. Jeg har i kraft af et tyrkisk bekendtskab haft mulighed for at få oversat et begrænset materiale, men naturligvis ikke alt. 13

14 Der er i opgaven primært anvendt sekundære kilder og kun i enkelte tilfælde er der tale om primærkilder, hvilket udgør en risiko for bias som jeg som førnævnt søger at tage højde for, enten ved at nævne det eller søge flere kilder der kan afbalancere et givet udsagn TEORIVALG DEMOKRATIDISKUSSIONEN. Opgavens ramme omkring analyse af magtbalancen i det tyrkiske samfund stiller først og fremmest krav om at afklare hvorvidt udviklingen bevæger sig imod magt til staten eller individerne. For at kunne gennemføre denne analyse er det nødvendigt at definere hvordan magten er fordelt og i hvilken retning udviklingen bevæger sig. Til dette har jeg valgt kort at undersøge udviklingen i det liberale demokrati. Denne undersøgelse vil holdes adskilt fra den konstruktivistiske del af opgaven der beskæftiger sig med de mere nuancerede udviklingstendenser efter at det er afklaret hvorvidt Tyrkiet udvikler sig i retning af mere eller mindre demokrati DEFINITION. Begrebet demokrati stammer fra ordet Demos som er græsk og betyder folket og Kratos som betyder at styre. Jeg beskæftiger med i denne opgave med begrebet liberalt demokrati som fortolket af Dahl og Gastil. Gastil er medtaget for at kunne indarbejde Freedom House s demokratievalueringer i analysen ROBERT DAHL Den væsentligste forudsætning for forståelse af demokrati er ifølge Dahl at afklare hvorvidt man refererer til demokrati som ideal eller som virkelighed og han har efterfølgende udviklet to modeller med dette som præmis. IDEALMODELLEN Han opstiller kriterier som grundlag for idealmodellen. Denne idealmodel beskriver politisk lighed og danner grundlag for forståelsen af ideelt demokrati. 14 Han beskriver i denne bog at ægte demokrati ikke eksisterer og sandsynligvis aldrig vil komme til at eksistere. Dahl beskriver at ægte demokrati er for ineffektivt eftersom beslutningsprocessen bliver for langsommelig. 15 Med baggrund i ovenstående bliver idealmodellen ikke uddybet yderligere og realmodellen anvendes efterfølgende. REALMODELLEN. I bogen Polyarchy fra 1971 argumenterer Dahl at demokratisering ikke kan forklares med en årsagsmæssig sammenhæng, men at der skal tages en del forudsætninger med i forklaringen. Dahl bruger den virkelige verdens liberale demokrati til at udvikle sin realmodel som han kalder polyarki. Dahl opstiller en række faktorer der har indflydelse på hvordan det demokratisk system i et land udvikler sig og fastholdes. 16 Hans kriterier for oprettelse og fastholdelse af polyarki er følgende: Valgte repræsentanter skal kontrollere offentlige beslutninger. 2. Frie, retfærdige og hyppige valg. 3. Alle voksne har ret til at stemme. 4. Alle vælgere har ret til at stille op til valg. 14 Dahl, 1989: forordet. 15 Dahl, 1989: s Vanhanen, 1997: s Dahl, 1998: s

15 5. Ytringsfrihed. 6. Retten til alternative og uafhængige informationskilder. 7. Forsamlingsfrihed. Fig 2: Demokratimodellen. Et regime kan ændre sig i forhold til en dimension uden at gøre det i forhold til den anden og eksempelvis vil en ændring langs linje 1 betyde at regimet bevæger sig mod øget konkurrence, men uden større deltagelse, som vil kræve bevægelse af linje 2. denne linje beskriver bevægelsen mod polyarki og dermed demokrati. Pointen er dermed at demokratier er integrerede og åbne for offentlig konkurrence RAYMOND DUNCAN GASTIL OG FREEDOM HOUSE. 19 Realmodellen vil I opgaven blive anvendt til at belyse I hvor høj grad magtforholdet i Tyrkiet, mellem staten, civilsamfundet og markedet ændrer sig i demokratisk retning og dermed mere indflydelse til befolkningen og dermed mindre til staten. De i foregående afsnit nævnte kriterier vil blive anvendt til måling af Tyrkiets politiske situation og målepunkterne vil være relevante dele af Københavnerkriterierne. Denne måling vil blive foretaget ved hjælp af oplysninger fra Freedom House (og dermed Raymond Duncan Gastil), som tillige anvender Dahls definition af demokrati som udgangspunkt. Raymond Gastil ser på politiske rettigheder og civile friheder, hvilket i denne opgaves perspektiv anskueliggør civilsamfundets frihedsgrader. Gastil arbejdede for Freedom House i perioden og udarbejdede i denne periode hans teori og han har derfor ikke selv set på Tyrkiet i perioden efter 1989, men det vurderes ikke at være problematisk, idet teorien stadig ligger til grund for Freedom Houses analyser. I modsætning til Dahl, mener Gastil at socio-økonomiske forudsætninger kun er sekundære faktorer i processen af udbredelsen af demokrati. Han mener dog, i enighed med Dahl, at den demokratiske konsolidering sker ved at den demokratiske kultur spredes fra staten 18 Hagtvet, 1984: s Freedom House blev dannet i 1941 som en amalgamering af to eksisterende grupper, der var støttede af Præsident Roosevelt for at opnå befolkningens opbakning til amerikansk deltagelse i 2. Verdenskrig. (Kilde: 15

16 til samfundet, hvilket må siges at være i modsætning til en betydelig mængde forskere der mener at kultur og beliggenhedsmæssige faktorer i stedet er afgørende. 20 Siden 1955 har Freedom House bedømt demokratiseringsniveauet I udvalgte lande og som tidligere nævnt udviklede Gastil en teori til dette. Målingerne er udarbejdet på baggrund af landenes politiske rettigheder og civile friheder. Freedom House vurderer borgernes politiske rettigheder og dermed retten til at opstille og stemme til frie valg. Herudover vurderes den civile frihed, der beskriver borgernes frihed og dermed statens evne til at respektere og beskytte borgernes religiøse, etniske, økonomiske, familiemæssige og sproglige rettigheder, og til sidst pressefriheden. 21 Landet bliver placeret på en skala der løber fra 1 7 hvor højeste pointtal indikerer mindst frihed. 22 Freedom Houses vurderinger er bredt anerkendte, ikke kun i videnskabelige kredse, men også blandt store organisationer såsom Verdensbanken. 23 Gastils metode er baseret på at borgeren skal have både politiske rettigheder og civile friheder som præmis for demokrati. Københavnerkriterierne kan efterfølgende anvendes til belysning af demokratiseringsdiskussionen og kriterium 1 vil blive berørt. Kriterium 1 omhandler de politiske krav der bliver stillet til Tyrkiet og en analyse af disse kan, i perspektiv af Dahls teori, afklare udviklingsretningen og dermed hvorvidt udviklingen går i retning af mere eller mindre frihed til befolkningen på relevante områder KRITIK AF TEORIEN. Robert Dahls analyse af borgernes indflydelse på det politiske system kritiseres ofte for at være naiv og at der er i virkeligheden er mange elementer der holder borgerne uden for reel indflydelse. 24 Hans holdning til medierne afspejler heller ikke problematikken med privatejede medier og mere eller mindre skjulte aftaler mellem medier og magthavere. 25 Han kritiseres ofte for at negligere at der blandt interesseorganisationer tillige er konkurrence og det ikke altid er de rigtige der sejrer, men ofte den organisation der er bedst til at styre. 26 I denne sammenhæng er det også relevant at diskutere om alle offentligt ansatte har en interesse i at afgive magt til befolkningen, da denne magt ofte er forbundet med privilegier og anseelse og vil ofte have en uforholdsmæssig magt i et demokrati. 27 Freedom Houses bedømmelser er af og til blevet udsat for kritik. Undersøgelse af demokrati i den Islamiske verden viser at eksempelvis Saudi-Arabien scorer lavest på demokratimålingen og at der her overhovedet ikke kan erkendes demokrati. Målingen for Kuwait er bemærkelsesværdigt bedre og adskiller sig markant fra Saudi-Arabien på dette område. Eksempelvis viser der sig at være samme forskelle mellem Iran og Tyrkiet der ikke alene kan forklares med reelle forskelligheder i de berørte samfund. Freedom House er blevet kritiseret for at være behæftet med bias og inkonsistens. 28 Freedom Houses undersøgelser vurderes dog at være anvendelige, idet de i denne opgave alene skal belyse ændringer i et enkelt land og at der derfor ikke er risici forbundet med en eventuel bias. RELEVANS. 20 Vanhanen, 1997: s Bookman, 1999: Kriterierne kan ses på 23 Burkhart, Dunleavy, Patrick & Brendan O Leary, 1987: s Dunleavy, Patrick & Brendan O Leary, 1987: s Dunleavy, Patrick & Brendan O Leary, 1987: s Dunleavy, Patrick & Brendan O Leary, 1987: s Harik, 2006: s

17 Ovennævnte demokratievalueringer vurderes, trods mangler, at være anvendelige, idet de som sagt anvendes inden for et snævert område og ikke i sammenligning med andre lande og en eventuel bias ikke vil komme til udtryk HABERMAS MODEL OM SAMFUNDETS SFÆRER. Der er behov for en teorimodel der kan anvendes til at analysere delelementer i staten og deres indbyrdes betydning. Til dette vurderes Habermas model om Samfundets sfærer at være hensigtsmæssig. Han opdeler staten i tre sfærer: Stat, marked og civilsamfund. Opgaven kan med denne vinkel anskues som en intern magtkamp i Tyrkiet mellem systemverdenen og civilverdenen. Fig. 3: Samfundets sfærer. Habermas 29 beskriver konfliktfeltet mellem Stat, civilsamfund og markedet og disse tre felter udgør tilsammen samfundet. STAT. Den egentlige magt ligger hos en elite, der legitimerer sig selv og sine handlinger gennem brugen af den fragmenterede masse som er civilsamfundet. 30 Civilsamfundets opmærksomhed kan, med baggrund i at den ikke er en enhedsaktør, ikke fastholdes i længere tid af gangen, idet der ikke som helhed er interessesammenfald. Hvor civilsamfundet handler ud fra en forståelse, der nogle gange er fælles og andre gange ikke er det, handler staten ud fra strategiske overvejelser. Civilsamfundets ageren kontrolleres i modellens perspektiv gennem løfter eller trusler. CIVILSAMFUNDET Civilsamfundet defineres som socialt og kulturelt fællesgods og måden denne del af samfundet kan opretholdes, er ved hjælp af kommunikation. Denne kommunikation kan enten skabe fornyelse eller knytte an til nye traditioner. Civilsamfundets deltagere kan altså enten skabe fornyelse eller søge at skabe nye traditioner. Civilsamfundet er individernes egne opfattelser af verden, af værdier, holdninger og normer og er grundlaget for handlinger i fællesskabet. Individet kommunikerer på baggrund af fælles forståelse og kun når individer ikke er under indflydelse af stat og marked. 31 Menneskers ageren i civilsamfundet er med andre ord fælles aktiviteter der foregår uden for statens og markedets indflydelsessfære. Borgerne er dannede og i stand til at kunne føre en fornuftig debat og kan erkende fælles interesser og indgå i en fornuftig debat. Disse aktiviteter kaldes kommunikativ adfærd Thyssen, 1996: s Habermas, 1971: s Holmström 1997, s. 27 og Sandberg, 2002: s Habermas, 1971: s

18 Ifølge Habermas forfalder civilsamfundet i takt med at staten tiltager magt og individet i sig selv eller i en gruppe kan ikke længere indgå i en meningsfyldt dialog med staten og grundlaget for, at individet kan deltage i den offentlige debat, er gået tabt. 33 Magten bliver herefter, ifølge Habermas centreret om en elite der udnytter den fragmenterede masse 34 MARKEDET. I et samfund er der flere elementer der er styrede af penge eller magt. Markedet søger i et endimensionelt spektrum at profitmaksimere og er derfor i Habermas verden kommunikationsløse. Det forhindrer dog ikke hverken individer eller stat i at udnytte markedet som redskab. SYSTEMETS KOLONISERING AF CIVILSAMFUNDET. Habermas hævder at statens strategiske handlinger over tid overtager og erstatter civilsamfundets kommunikative handlinger og herudover at individets adfærd kontrolleres af penge og magt og dermed af staten. Civilsamfundets værdier veksles til regler og penge og ansvar ændres til juridiske relationer. Habermas beskriver at denne situation med statens kolonialisering af individet har bærende betydning for individerne i civilsamfundet der ikke reelt oplever fællesskab og fælles værdier. Alternativet er efterfølgende at individer i civilsamfundet kan søge at etablere et interessefællesskab og fravriste staten dele af dens magt. Dvs. at interesseorganisationer, græsrodsorganisationer, lobbyister o. lign, skal formå at gøre lige netop deres interesseområde relevant for den brede befolkning for at opnå en offentlig debat og derved bringe magten tilbage til individet i civilsamfundet. Ifølge Habermas er ligevægt i et samfund alene mulig såfremt den etableres på civilverdenens præmisser omkring fornuft, enighed og fælles værdier. Alene på denne måde etableres herredømmefri dialog. 35 Der er med andre ord tale om symmetrisk kommunikation. KRITIK AF TEORIEN. En umiddelbar reaktion på Habermas teorier kan være at tolke den som uopnåelige idealer og at der er tale om en utopi. Man kan anfægte Habermas beskrivelse af konsensusidealet, at der i et samfund er mange forskellige rationaler og logikker i kommunikationen fra både stat og civilsamfund der udfordrer hans ideal. Offentligheden kan argumenteres at være en vekslende størrelse der med forskellige grupper går sammen om en fælles sag ud fra væsensforskellige bevæggrunde og er dermed ikke homogene. RELEVANS. Habermas forklaringsmodel kan anvendes, idet den giver forklaringskraft til statens handlemåde og forklarer modstillingen til civilsamfundet. Det vurderes at være muligt indenfor rammerne af Habermas teori, at behandle gruppers forhold til staten, selvom de indbyrdes ikke er homogene. Hvis dette skal overføres på Tyrkiet i dag kan Habermas teori anvendes til at forklare hvordan og hvorfor staten gennemfører reformer. Og den kan også forklare hvorfor og 33 Habermas, 1971: s Habermas, 1971: s Andersen & Kaspersen, 1996: s

19 hvordan individerne i civilsamfundet reagerer i forhold til stat, interesseorganisationer og græsrodsorganisationer. Teorien kan beskrive den nuværende magtbalance i samfundet og synliggøre ændringer i forhold til tidligere. Habermas model kan i et konstruktivistisk perspektiv tjene til en udfordring og en undersøgelse af statens magtudøvelse og dermed afklare i hvilken grad statens magt udfordres. Hans teori om systemverdenens gradvise overtagelse af civilverdenens opgaver kan anvendes til at belyse de interne forhold i Tyrkiet og her særligt forholdet mellem stat og religion OPERATIONALISERING. Dette afsnit vil fokusere på at knytte forbindelsen mellem teorier og de elementer af det tyrkiske samfund jeg ønsker at måle. Jeg er opmærksom på at de to teorimodeller jeg anvender, er henholdsvis liberal og konstruktivistisk og de derfor skal adskilles stringent gennem hele analysen. Udgangspunktet i dette afsnit er hentet fra systemteorien og bygger på ideen om systemer som steder for formalisering og organisering. 36 Denne formalisering har til opgave at knytte en sammenhæng og muliggøre anvendelsen af de to teorirammer under samme paraply. Knytningen mellem stat og civilsamfund sker, i den liberale forståelse, ved hjælp af demokratisering og i naturretstænkningen ved at moralprincippet har forrang for demokratiprincippet og dermed overfor hvad der kan kaldes folkets vilje. 37 Formalisering kan i begge tilfælde ske ved demokratiseringsprincippet og dermed synes demokratiprincippet at udtrykke snitfladen og derved bør demokratiseringsbegrebet gøres til genstand for nærmere analyse i denne opgave. For at kunne analysere begreberne bør man i første omgang skille de to begreber ad, og dermed som Habermas, betragte dem som to systemer. Et retssystem og et demokratisystem. 38 Systemernes formalisering hviler på nogle forudsætninger som vi i vores samfund kalder principper. Retssystemet forudsætter et retsprincip og dermed lige rettigheder for individet og dette princip kan også kaldes menneskerettigheder, hvilket peger på at menneskerettighederne bør analyseres og herunder er det bl.a. relevant at se på kvinders rettigheder og retten til at udfolde sin religion frit. I forbindelse med at Habermas beskriver konflikten mellem stat og civilverden, vil statens udarbejdelse af strukturer og systemer gradvist overtage styringen overfor civilsamfundet. Efterhånden som disse systemer bliver mere selvstændige udvikler de mere og mere rationelle systemer. Disse rationelle systemers magt bør derfor i opgaven analyseres og dermed afklare hvorvidt staten udfordres og hvad der i givet fald sættes i stedet. Med andre ord undersøges de rationelle systemer der har indflydelse på religionsudfoldelsen og det kan være Militærets indflydelse, Kemalismen som begreb og herunder Diyanets indflydelse på religionsudfoldelsen. 36 Til inspiration for dette afsnit er anvendt elementer af Luhmanns systemteori. 37 Denne frakobling af de to elementer i i modsætning til hvad Rousseau mener, fordi han konsekvent forsøger at knytte de to principper sammen i form af en almenvilje. En anden tænker, der forsøger at sprænge det naturretslige paradigme er Hobbes. I modsætning til Rousseau tænker Hobbes imidlertid med sit suverænitetsprincip ind i en demokratisk ramme. En anden forskel er, at Hobbes søger at komme ud over moralprincippet. 38 Jeg støtter mig i det følgende på Habermas' analyse af de formelle operationer, som han udvikler dem i forbindelse med sin rets- og demokratiteori i J. Habermas: Faktizität und Geltung. Beiträge zur Diskurstheorie des Rechts und des demokratischen Rechtstaats. Frankfurt a/m: Suhrkamp

20 Det kan i denne opgaves perspektiv undersøges om individer i civilsamfundets ønske om at etablere interessefællesskaber, som f.eks. religiøse med henblik på at fravriste staten dele af sin magt lykkes med deres forehavende og dermed bør den religiøse indflydelse på regeringsførelsen over tid analyseres. I dette perspektiv er det hensigtsmæssigt at undersøge skiftende regeringers adfærd og holdninger til religionsudfoldelsen, samt analysere udviklingsretningen og herunder afklare mulige tendenser til religiøs indflydelse på statens virke. Herunder at afklare hvorvidt denne indflydelse fører til forøget frihed til civilsamfundet? Modsat bør befolkningens holdning til religionsfrihed og religion som helhed også undersøges for at afklare hvorvidt der er tale om interessefællesskaber hos hele eller dele af civilsamfundet. EU s indflydelse bør her inddrages, da den kan anvendes som målepunkt for de problemstillinger. Herunder kan skiftende regeringers holdning til EU bidrage til forståelsen af årsagerne til udviklingen. Anvendelsen af EU som målepunkt giver i Habermas perspektiv mulighed for beskrivelse af udviklingen i magtforholdet mellem stat og civilsamfund gør det betimeligt i analysen at indtænke tidsperspektivet og herunder at analysere ændringer i magtforholdene. For Habermas er det hele et spørgsmål om kommunikation og om hvordan staten begrænser den frie kommunikation og dermed den frie udfoldelse. Jeg mener ikke at Habermas beskriver noget om hvordan markedsøkonomien kan beskrives som et selvstændigt socialt fænomen og i det omfang han teoretiserer, er det primært i form af kommunikationsteori. 39 Dermed er der intet teoretisk udgangspunkt, men jeg vurderer dog at det med udgangspunkt i en undersøgelse af hvorvidt markedet er værdiforladt, kan analyseres hvorvidt markedet reagerer i forhold til statens interesser eller om evt. religiøse interesser kan have indflydelse herpå. Overordnet peger dette på at der er tre analyseområder der skal arbejdes med: Demokratisering, Måling af statens udvikling i retning af religiøs frihed ved hjælp af EU som måleinstrument og endelig en analyse af de skiftende regeringers holdning til religion og dermed at afklare hvorvidt et muligt skifte i magtforholdet mellem stat medfører en forøget eller formindsket Islamisering TYRKIETS OPTAGELSESPROCES TIL EU. KORT HISTORISK GENNEMGANG Tyrkiet ansøgte om medlemskab i 1987 og kommissionens første udtalelse i 1989, vurderer at der ikke for nærværende er mulighed for optagelse af Tyrkiet. I 1997 tages der for første gang substantiel stilling til Tyrkiets vanskeligheder med det politiske og økonomiske samarbejde mellem EU og Tyrkiet. I Agenda konstateres det tillige at den eksisterende toldunion fungerer godt. Der gives tillige tilsagn om hjælp til forbedring af menneskerettighederne. Det europæiske Råd bekræfter at Tyrkiet i 1997 søger om optagelse i EU. Derefter fremsætter Kommissionen den 4. marts en meddelelse om, at den europæiske strategi for at forberede Tyrkiet til tiltrædelsen skal føres ud i livet. Dette handlingsprogram koncentrerer sig om at uddybe toldunionen (der trådte i kraft den 31. december 1995) og udvide den til også at omfatte tjenesteydelser og landbrug, samt om at styrke samarbejdet inden for andre områder. 39 In sum, Habermas s attempt to reinterpret economic processes in light of his construction of his theory of communicative action distorts the actual workings of the capitalist economy. Sitton Agenda 2000 KOM(97) 2000 endelig udg. 20

21 I sin rapport fra november 1998 stadfæster Kommissionen sin analyse fra Agenda at sideløbende med udviklingen af en markedsøkonomi i landet må man konstatere en række uregelmæssigheder i det politiske system, specielt indenfor den offentlige forvaltning og med hensyn til respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretalsrettigheder. Det Europæiske Råd i Helsinki fastslog, at Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af Københavnskriterierne. Det besluttede desuden, at Tyrkiet ligesom de andre kandidatlande ville kunne nyde godt af en førtiltrædelses-strategi til at stimulere og understøtte dets reformer. Tillige blev Tyrkiets forbindelse til EU styrket i december 1999, da landet fik kandidatstatus. Den endelige optagelse ville blive betinget af en løsning af følgende problemstillinger: En positiv udvikling i demokratiprocessen. En løsning af kurderproblematikken. En konstruktiv udvikling i territorialfarvandsproblemerne med Grækenland. En løsning af Cypern problemerne. En plan for overholdelse af Københavnerdeklarationen. 42 Den 8. marts 2001 blev tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet vedtaget og der var i denne periode en betydelig optimisme i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Europa-Kommissionens rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse 43 understreger at der i Tyrkiet har fundet en betydelig udvikling sted på det lovgivningsmæssige område. Særligt skal nævnes de forfatningsændringer, der blev vedtaget af det tyrkiske parlament den 3. oktober 2001, som er et vigtigt skridt hen imod at styrke garantierne på områderne for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt begrænse dødsstraffen. Alt er vedtaget for at imødekomme Det Europæiske Råd som i Helsingfors fastslog, at Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af Københavnskriterierne. Ovenstående peger på at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge udviklingen i perioden fra 1999, hvor landet fik kandidatstatus frem til nu FORSKELLIGE ÅRSAGER TIL ØNSKET OM OPTAGELSE. Tyrkiske Islamister er uenige omkring optagelse i EU. 44 Nogle ser Tyrkiets bevægelse mod Europa som et nederlag for Tyrkiets Islamiske ophav og en fornærmelse mod muslimske værdier. Andre ser det som en endelig af-kemalisering af Tyrkiet og dermed en mulighed for større religiøs frihed. 45 AKP s lederskab synes på samme tid at bekende sig til globalisering og på samme tid forsvare tyrkisk kultur. 46 Erdoğan udtaler at Tyrkiet skal bidrage til den europæiske mosaik af kulturer, hvilket peger på at han ikke ønsker at Tyrkiet ukritisk skal optage vestlige værdier. 47 Overordnet peger det på at AKP støtter op om medlemskabet af EU af liberale årsager og ikke udelukkende med henblik på at blive betragtede som europæiske. AKP er betydeligt mere interesserede i at tilpasse sig EU s krav end det etnisk-nationalistiske MHP var. Som regeringspartner fra , skabte partiet så mange vanskeligheder som overhovedet muligt Agenda 2000 KOM(97) 2000 endelig udg. 42 De med kursiv skrevne punkter vurderes ikke at være vedkommende for nærværende opgave. 43 En vellykket udvidelse. Strategidokument og Europa-Kommissionens rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse [SEK (2001) ] 44 Smith, 2005: s Dune r og Deverell, 2001: s Erdogan udtalte i februar 2007 under et besøg i tyskland, at det var af afgørende betydning for det tyrkiske mindretal at de ikke assimilerede sig til tysk kultur, men derimod forblev tro mod deres tyrkiske ophav. 47 Heper og Toktas, 2003: s Smith, 2005: s

22 Hvor tidligere regeringer har fokuseret på makro-økonomiske reformer, har den tyrkiske regering i AKP s regeringstid i betydeligt omfang fokuseret ligeligt på politiske reformer REFORMER I PERIODEN Tyrkiet har I perioden gennemført syv politiske reformer. Forud for den første reformpakke var der sket en ændring af forfatningen, som muliggjorde vedtagelse af reformer om politiske og civile rettigheder. De første to reformpakker kom umiddelbart efter forfatningsændringen. Det var dog først den tredje reformpakke vedtaget den 3. august 2002 af det tyrkiske parlament (som havde en mere vidtgående karakter). Reformpakken indeholdt blandt andet afskaffelse af dødsstraf i fredstid, lovliggørelse af tvog radioudsendelser på kurdisk, legalisering af undervisning i kurdisk, øget regulering af politiet og større rettigheder til ikke-muslimske religiøse samfund, hvad angår religiøs ejendom. Afskaffelse af dødsstraf har været et kardinalpunkt i EU-Kommissionens kritik af Tyrkiet og samtidig været en politisk varm kartoffel i Tyrkiet. En af årsagerne til dette var, at lederen af det kurdiske arbejderparti PKK, Abdullah Öcalan, efter han kom i tyrkernes varetægt i 1999, var blandt de dødsdømte. En afskaffelse af dødsstraffen ville indebære, at Öcalans dødsdom ikke skulle eksekveres, og det krænkede mange tyrkeres retsfølelse. Resultatet blev, at dødsdommen blev ændret til fængsel på livstid. Fjerde, femte, sjette og syvende reformpakke har fokuseret på følgende elementer: Bekæmpelse af tortur og udvikling af et frit civilsamfund (ultimo 2002). Forstærket adgang til fornyet domstolsprøvelse efter vundne sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (primo 2003). Styrkelse af menneskerettighederne (juni 2003). Yderligere reduktion af militærets indflydelse på det politiske liv. Det betyder blandt andet, at Det Nationale Sikkerhedsråd alene er rådgivende. Andre elementer i denne reformpakke vedrører tanke- og ytringsfrihed, forebyggelse af tortur, åbenhed i offentlige regnskaber, børns rettigheder, foreningsrettigheder, retten til forsamling og demonstration samt kulturelle rettigheder og friheder (juli 2003). Tyrkiets erklærede mål er nu at fokusere på forbedringer af implementeringen, ikke mindst set i lyset af, at kritikken primært omhandler implementering af lovgivningen (mere herom i næste afsnit). I den forbindelse har regeringen oprettet en»reform Monitoring Group«. Empirien i opgaven bør derefter fokuseres omkring de syv reformpakker og herunder afdække hvorfra indflydelsen til lovændringerne kommer for derved at afdække om ændringerne i det tyrkiske samfund har grund i regeringens ønske om reformer eller hvorvidt det stammer fra dele af civilsamfundet. Udgangspunktet i reformarbejdet er kravene fra EU og i den forbindelse i særlig grad Københavnerkriterierne BEGREBSDEFINITIONER DEN TYRKISKE STAT. Den tyrkiske stat er en konstruktion der af landet selv kaldes parlamentarisme, men der er forhold der ikke er fuldt demokratiske. Tyrkiet er et land der på den ene side har parlamentarisme med direkte valg til parlament og på den anden side et militær der griber ind i den demokratiske proces, hvis det føler for det. Et militær der ikke lever op til den rolle det ifølge den liberal-demokratiske model for civil-militær kontrol skulle have. Her burde militæret være underordnet den civile magt i samfundet. 49 Hale, 1994: s Hale, 1994: s

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen

Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Virkeligheden i den kurdiske del af Tyrkiet styrker ikke troen på, at Tyrkiet foreløbigt kan leve op til det europæiske værdisæt. Store dele

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Bogazici University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 09-08-2012 Til:17-01-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere