VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

Transkript

1 VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær

2 Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er en lussing til EU! Søndag den 12. juni afholdte Tyrkiet parlamentsvalg, hvor mio. borgere ud af i alt mio. stemmeberettigede gik til valg. Med andre ord lå valgdeltagelsen på ca. 87 pct. Til sammenligning stemte 86,53 % af danskerne ved Folketingsvalget 13. november Regeringspartiet AKP fik ved valget ca. 50 % af stemmerne omsat til 326 valgte parlamentsmedlemmer. Dette er en tilbagegang på 15 mandater i forhold til valget i 2007, og resultatet må samlet betegnes andet ses i lyset af den økonomiske fremgang, der har præget Tyrkiet gennem de seneste år med Erdogan som politisk leder. Den økonomiske udvikling i landet er synlig i den udbyggede infrastruktur af veje i landet og i boligbyggeriet. Valgresultatet kan tolkes som, at tyrkerne har ønsket en fortsættelse af denne fremgang. Det er samtidig første gang i Tyrk, at en siddende regering er blevet valgt til at lede en tredje periode. Landet har gennemgået fire militærkup siden det seneste for 14 år siden. Alliancen mellem kurderne og venstrefløjen Valget var samtidig en sejr til landets kurdere, idet det pro-kurdiske parti BDP (Freds og Demokratipartiet) fik 36 pladser i parlamentet. BDP havde forud for valget indgået en alliance (herefter kaldet Alliancen) Arbejdets, Frihedens og Demokratiets blok - med to kurdiske partier og en række mindre venstrefløjspartier samt flere intellektuelle. Det lykkedes således Alliancen at få valgt det første kristne parlamentsmedlem i landets historie med assyriske rødder. Tyrkiets nuværende forfatning trådte i kraft i 1982 og som konsekvens af den har Tyrkiet i dag en spærregrænse på 10 pct., der af mange opfattes som en bevidst manøvre for at begrænse kurdernes og andre partiers politiske indflydelse i landet. Grundet den antidemokratiske spærregrænse opstillede Alliancen derfor som uafhængige kandidater med vægt på de kurdiske byer og visse tyrkiske storbyer. I alt opstillede de 65 kandidater. Valgresultatet i de kurdiske områder viste tydeligt, at valget reelt var et valg mellem regeringspartiet AKP eller Alliancen. I den kurdiske hovedby Diyarbakir fik Alliancen over 60 pct. af stemmerne og i byer som Hakkari og Sirnak var det alene alliancen, der fik mandater. Alliancen fik valgt 36 personer til Nationalforsamlingen, hvilket er en fremgang på 16 medlemmer i forhold til forrige valg i 2009, og det medførte en jubelfest overalt i de kurdiske områder. En af kurdernes leder, Leyla Zana, erklærede ved et møde for udenlandske observatører, at målet var at blive inddraget i forhandlingerne om forfatningsændringerne. Valgresultatet kan dermed bidrage til, at AKP bliver tvunget til at forhandle med kurderne, selvom de politisk ikke anerkender dem ifølge den nuværende forfatning. Svære vilkår for kurderne forud for valget Forud for valget besluttede Tyrkiets valgkommission at forbyde 12 politikere at stille op til parlamentsvalget. Blandt de politikere, der blev forhindret i at deltage i valget var bl.a. kurderne Hatip Side 1

3 begrundelse, at de er tidligere straffede. Dog trak valgkommissionen sig hurtigt efter store folkelige opstande. Både før og efter valget er over 2500 af BDP-medlemmer og aktivister blevet fængslet, herunder flere borgmestre. Det bemærkes, at seks af Alliancens nyvalgte parlamentarikere sad fængslet og forventes at blive løsladt grundet deres nyerhvervede parlamentariske immunitet. Desuden var det meldingen fra Alliancens kandidater, at sikkerhedsstyrkerne flere steder havde gjort valgkampen umuligt med restriktioner mv. Samlet er vurderingen, at valgkampen inden selve valget ikke foregik på lige vilkår for alle af de opstillede partier/kandidater. Observationer i de kurdiske områder Som valgobservatører i de kurdiske områder i byen Siirt Kurtalan og Baykan, som havde ca vælgere, kan vi klart konkludere, at valgafhandlingen fandt sted i overensstemmelse med OSCEs regler og kan betegnes som frit og fair. Militær tilstedeværelse på valgdagen Tre dage før valget var valgloven blevet ændret, således at politiet kunne være tilstede 15 meter fra valgboksene, hvilket af kurderne blev opfattet som endnu en provokation. Tidligere havde der været en grænse for deres tilstedeværelse på 100 meter. Heldigvis blev politiet og militæret stationeret uden for valglokalerne alle de steder, vi har observeret. Vi har heller ikke hørt om problemer fra andre valgsteder. I de kurdiske landsbyer er der installeret landsbyvagter fra militærets side. Hver gang vi besøgte et valgsted i en landsby, startede vi med at hilse på kommandanten og fortalte, at vi var internationale valgobservatører. Militæret tog det til efterretning og sagde, at det havde de intet imod. Det viste sig ofte, at soldaterne selv var kurdere og sympatiserede med vores tilstedeværelse. Faktisk opfattede vi militærets optræden som en passiv modstand mod regeringens politik. Folkelige demonstrationer Lørdagen før valget overværede vi en mindehøjtidelighed i en park i Diyarbakir, hvor en række kvinder mødes hver lørdag for at mindes deres pårørende, der er forsvundet. Der er forsvundet ca personer i de sidste år, hovedsagligt unge mænd. Kvinderne medbringer et billede af deres forsvundne familiemedlemmer unge sønner eller ægtemænd - og kræver oplysninger om deres skæbne. Politiet har gentagne gange fjernet kvinderne under disse mindehøjtideligheder endog med tåregas. Alligevel mødes de fortsat hver lørdag i parken. Mindehøjtideligheden, som vi overværede, blev indledt foran et monument af FNs Menneskerettighedserklæring med en tale med krav om undersøgelser af de forsvundne personer. Ved afslutningen tilsluttede de kurdiske politiske kandidater sig demonstrationen. Enhver, der overværede begivenheden, kunne ikke undgå at blive følelsesmæssigt berørt nogle familier har mistet helt op til tre familiemedlemmer. Side 2

4 Fra den nærliggende gade drønede AKP s højtaler fra valgbusserne forbi, øjensynligt for at overdøve mindehøjtideligheden. Denne provokation af kurderne var nærved at udvikle sig til en voldelig konfrontation. Politiets tilstedeværelse var ikke nogen hjælp for kvindernes lørdagsdemonstration. Tyrkiets sekulære styre, som beskrevet i grundloven, har betydet, at fredagsbønnen i de kurdiske områder er blevet en demonstration mod regeringen. I stedet for at deltage i moskeerne med de regeringsudpegede imamer, arrangerer kurderne deres egen fredagsbøn på de store strøg i byerne med deres egne imamer. Det har medført, at moskéerne nærmest står tomme under fredagsbønnen. Stadig spor fra tortur Samtaler med kurderne i lukkede kredse afslører, at mange af dem i 80erne og 90erne er blevet tortureret og stadig går rundt med deres lidelser uden at få dem behandlet. Uden tvivl har RCT udført et stort stykke arbejde i Tyrkiet og i de kurdiske områder, men langtfra alle er blevet behandlet. ROJ TV er kurdernes egen kanal og stemme Når du som valgobservatør kommer rundt i de kurdiske områder, og de hører, at vi kommer fra Danmark, griber kurderne vores hænder og takker for, at danskerne tillader, at ROJ-TV sender til de kurdiske områder. Som de siger: ROJ-TV er vores eneste TV kanal, alle andre er propaganda for regeringen. Det må konstateres, at overalt i de kurdiske områder kører ROJ-TV i privathjem og på cafeer. Det er glædeligt at opleve den fornyede tro og sikkerhed, som kurderne har fået til deres egen politiske skal blive løst inden for en overkommelig tidsramme og med fredelige midler. Konklusioner og anbefalinger: 1. Det er med forundring, at OSCE ikke var bedre repræsenteret i de kurdiske områder. Ved et orienteringsmøde i Diyarbakir for ca. 100 valgobservatører var der tre repræsentanter fra OSCE tilstede. Da vi henvendte os til Udenrigsministeriet vedr. udsendelse af valgobservatører til valget i Tyrkiet, blev det oplyst, at Danmark ikke ville sende observatører til landet. Dette skyldtes en vurderingsrapport fra OSCE, der anbefalede at observere forberedelsesperioden alene og altså ikke selve valget. 2. EU og medlemslandene må uanset den økonomiske udvikling i Tyrkiet intensivere forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU og lægge pres på landets regering for at gennemføre demokratiske reformer i overensstemmelse med FN s konventioner om Menneskerettigheder. P.t. er forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU gået i stå. Dermed er EU's krav om demokratisering og ændringer af retssystemet i Tyrkiet også stillet i bero fra den tyrkiske regerings side, og de viser heller ikke længere den samme iver efter at blive optaget i EU, som tilfældet har været tidligere. 3. Kurdernes rettigheder bør støttes af EU og medlemslandene via retssager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kulturel udveksling samt politisk og økonomisk samarbejde. Danmark har tidligere rådgivet lande om udarbejdelse af grundlove, retsvæsenet og uddannelse af politiet, og det kunne også ske overfor Tyrkiet. Side 3

5 4. Tyrkiets rolle i forhold til udviklingen i Mellemøsten som brobygger og mægler skal udnyttes i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet er døråbner til Det Arabiske Forår. 5. Endelig håber vi, at retssagen mod ROJ-TV, der starter den 15. august 2011, hurtigt bliver afsluttet. Både af hensyn til ytringsfriheden, kurdernes behov for informationer og Danmarks omdømme som forsvarer af og fortaler for FNs menneskerettigheder. Valgresultatet AKP Det regerende muslimske parti 326 medlemmer (tidligere 341) 49.9 % af stemmerne CHP Republikansk Parti 135 medlemmer (tidligere 23 ) 25.8 % af stemmerne MHP Højrenationalistisk Parti 53 medlemmer (tidligere 71 ) 14,3 % af stemmerne BDP - Alliancen (BGMZ) 36 medlemmer (tidligere 20 ) 5.8 % af stemmerne Rapporten er udarbejdet af Serdal Benli og Kjeld Aakjær på baggrund af en invitation fra BDP til Kurdisk Forum med henblik på at være valgobservatører ved valget den 12. juni 2011 i de kurdiske områder af Tyrkiet. København den 16. juni 2011 Serdal Benli & Kjeld Aakjær Side 4