1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

Transkript

1 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger af Østtyskland og Østeuropa. USA giver Marshall-hjælp til Vesttyskland og Vesteuropa. Modydelse: Modtagerlandene forpligter sig til at have demokrati, markedsøkonomi og fri samhandel med USA. 1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1950: Schuman-erklæringen: Den franske udenrigsminister Robert Schuman, foreslog i en tale inspireret af den franske økonom og embedsmand Jean Monnet, en integration af Vesteuropas kul- og stålindustrier. 1952: Krig i Europa (senest 2. verdenskrig) samt USA s krav om oprettelse af OEEC, inspirerer i 1951 til oprettelse af den såkaldte Kul- og Stålunion (Det Europæiske Kulog Stålfællesskab, EKSF) mellem 6 lande: Frankrig, Vesttyskland, Italien og Beneluxlandene, med start fra Ved at sammensmelte de traditionelle krigsindustrier hos specielt arvefjenderne Frankrig og Tyskland, havde man et håb om at undgå fremtidig krig i Europa. 1954: Den vesteuropæiske union (WEU) blev oprettet, dvs. ønske om et forsvarssamarbejde. 1958: Kul- og Stålunionens 6 lande underskriver den 25. marts 1957 Rom-traktaten i Rom om etablering af EEC (European Economic Community - på dansk: Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF) samt Euratom (dvs. atomsamarbejde), med start fra I formålsparagraffen ønskes bl.a. en stadigt snævrere union mellem de europæiske folk. EF-domstolen oprettes. Fælles landbrugspolitik og ydre toldmur bliver senere aftalt. På længere sigt ønskes endvidere fri bevægelighed af varer, tjenester, arbejdskraft og kapital (Det Indre Marked). 1960: Som modstykke til De 6 (EEC) oprettes De 7 (European Free Trade Association, EFTA). Medlemslande var Danmark, Norge, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Sverige og Østrig). DK følger UK pga. landbrugseksporten. 1967: EEC bliver til EC (European Community - på dansk: De Europæiske Fællesskaber, EF). Dvs. en sammenslutning af EEC, Euratom samt Kul- og Stålunionen. 1970: En ekspertgruppe nedsættes under ledelse af Luxembourgs stats- og finansminister Pierre Werner, med henblik på at oprette en økonomisk- og monetær union. Resultatet blev den såkaldte Werner-plan til samordning af de økonomiske politikker. 1972: Valutaslangen indføres. De seks medlemmer af EF aftaler at begrænse marginen for kurssvingninger mellem deres valutaer til +/- 2,25 %. 1973: Efter folkeafstemning den 2. oktober 1972, bliver Danmark medlem af EF pr , sammen med Storbritannien og Irland. Norge siger nej tak ved en folkeafstemning. Det officielle argument for et dansk ja var økonomi - og især den vigtige landbrugseksport til Storbritannien. Politiske argumenter benægtes. Frankrig havde to gange tidligere forhindret Storbritanniens medlemskab. 1

2 1975: Topmøder mellem stats- og regeringscheferne foregår nu via Det Europæiske Råd. Opretter bl.a. en europæisk fond for regionaludvikling, og udvider samarbejdet med de såkaldte AVS-lande (Afrika, Vestindien og Stillehavet) om samhandel. 1979: Valutaslangen afløses af EMS en (European Monetary System). Det nye europæiske valutasystem skulle baseres på den europæiske valutaenhed, ECU (European Currency Unit). Bliver senere til Euroen. Der er i starten kun tale om et samarbejde mellem de enkelte medlemslande. 1981: Grækenland bliver medlem af EF. 1983: Stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd underskriver en højtidelig erklæring om Den Europæiske Union. 1986: Spanien og Portugal bliver medlemmer af EF. Den Europæiske Fælles Akt om ændring af Rom-traktaten blev underskrevet. Formålet var at indføre det indre marked. Folketinget i DK siger først nej. Herefter sender statsminister Poul Schlüter (K) EF-pakken (det danske navn) til vejledende folkeafstemning ( ). Bliver så vedtaget. Under valgkampen udtaler Poul Schlüter bl.a. at unionen er stendød. 1989: Murens fald den er kulminationen på de politiske omvæltninger i Østeuropa. 1990: Østtyskland bliver genforenet med Vesttyskland - og hermed nyt medlem af EF. Første fase af ØMU en iværksættes. 1991: Efter et mislykket statskup i august 1991, iværksat af gammelkommunister, bryder Sovjetunionen sammen i december Nye stater dannes på ruinerne, f.eks. Ukraine, dog med Rusland som den dominerende stat. Herudover får Estland, Letland og Litauen deres selvstændighed tilbage. Andre får det ikke, f.eks. Tjetjenien. 1992: Unionen kommer: Maastricht-traktaten undertegnes ved den skelsættende regeringskonference i Maastricht, Holland. Det sker under kommissionsformand Jacques Delors. Som følge heraf ændrer EF navn til EU, Den Europæiske Union. Danmark siger dog først nej til Maastricht-traktaten den 2. juni Herefter indgås Det Nationale Kompromis, dvs. en aftale mellem Folketingets ja- og nej-partier. Efter det danske nej sender Frankrigs præsident Mitterrand Maastricht-traktaten til folkeafstemning, med et lille ja til følge. I dec forhandler Poul Schlüter (K) og Uffe Ellemann-Jensen (V) en aftale hjem ved et topmøde i Edinburgh (Skotland) med de 11 øvrige medlemslande. Dvs. de fire danske forbehold accepteres. 1993: Den 18. maj 1993 sender den nye statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) resultatet af Edinburgh-afgørelsen til folkeafstemning. Resultatet bliver et ja, dvs. dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten - inkl. de fire forbehold (1. Unionsborgerskabet, 2. ØMU ens tredje fase - euroen, 3. Forsvarsområdet, 4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender). Under valgkampen lover de danske politikere den danske befolkning, at man fremover kun vil pille ved forbeholdene gennem folkeafstemninger. Under dansk EU-formandskab vedtages endvidere de såkaldte Københavnskriterier om EU+. 2

3 1994: Aftalen om det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS) træder i kraft, lige som anden fase af ØMU en indledes. Her gøres klar til indførelse af den nye fælles mønt, bl.a. via oprettelse af EMI - den senere Europæiske Centralbank (ECB). 1995: Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer af EU. Norge siger endnu engang nej ved en folkeafstemning - får i stedet en særaftale (via EØS). Desuden træder Schengenaftalen i kraft, dvs. et samarbejde mellem først Benelux-landene, Frankrig, Tyskland samt Spanien og Portugal om bl.a. fri bevægelighed over grænserne. 1997: Amsterdam-traktaten indgås i 1997 ved regeringskonference i Amsterdam, Holland. Betragtes som en finjustering af Maastricht-traktaten. Der bliver endvidere vedtaget forskellige forslag, der skal lette overgangen til den tredje fase i ØMU en, lige som der vedtages en resolution om vækst og beskæftigelse som baner vejen for, at man kan indlede udvidelsesprocessen med Øst- og Centraleuropa. 1998: Amsterdam-traktaten godkendes i Danmark ved folkeafstemning den 28. maj : ØMU ens tredje fase (euroen) træder i kraft, hvorved kurserne mellem eurolandene fastlåses. ECB styrer herefter den fælles pengepolitik. Europa-Kommissionen, under ledelse af Jacques Santer, presses til at træde tilbage efter anklager om svindel. Efter borgerkrigen på Balkan, bliver Det Europæiske Råd bl.a. enige om at arbejde hen imod en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). 2000: Et særligt topmøde i Det Europæiske Råd vedtager Lissabon-processen, dvs. hensigtserklæring om at styrke EU s økonomiske position. DK siger nej til at indføre euroen ved folkeafstemningen den 28. september Nice-traktaten indgås ved regeringskonference i Nice, Frankrig. Hermed forsøger man at bane vejen for den kommende udvidelse af EU med lande fra Central- og Østeuropa. Man vedtager bl.a. nye stemmevægte i Ministerrådet og EU-Parlamentet og ændrer på antallet af kommissærer. 2001: Nice-traktaten underskrives den 26. februar 2001, men træder først i kraft efter at Irland stemmer ja - i anden omgang (2002). DK tiltræder Schengen-samarbejdet. 2002: Den nye fælles mønt, euroen, bliver sat i omløb den i 12 EU-lande: Finland, Irland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Sverige og UK står ligesom DK udenfor, men får en særlig aftale om fastkurssamarbejde, ERM2 (Exchange Rate Mechanism 2). Den nye statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) står i spidsen for Danmarks EUformandskab, der i dec ender succesfuldt med den store udvidelse mod øst. 10 lande får en aftale om optagelse, mens Rumænien og Bulgarien må vente indtil 2007 eller Tyrkiet får kun en dato for en dato (dec. 2004). 2004: Optagelse den 1. maj 2004 af de 10 nye EU-lande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Magtkamp mellem parlament og kommission om udnævnelse af ny kommission - som parlamentet vinder. Den nye kommissionsformand bliver José Manuel Barroso, Portugal. 3

4 2004: Efter grundig forberedelse i et såkaldt europæisk konvent, under ledelse af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d Estaing, underskrives i Rom den 29. oktober 2004 Traktaten om en Forfatning for Europa, den såkaldte forfatningstraktat. 2005: Terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2005 fører bl.a. til regeringsskift i Spanien, hvor den nye socialistiske statsminister, Zapatero, er imod Spaniens deltagelse i Irak-krigen, der blev indledt af USA i Forfatningstraktaten i krise, da to af EU s grundlæggerlande, Frankrig og Holland, stemmer nej ved folkeafstemning. Afstemning i Storbritannien udskydes på ubestemt tid, mens den planlagte afstemning i DK aflyses. Tænkepause indledes. Tyrkiet og Kroatien starter tiltrædelsesforhandlingerne med EU den 3. okt. 2005, efter topmøde dramatik, hvor Østrig krævede Kroatien med som betingelse for at acceptere forhandlinger med Tyrkiet. Også Bosnien-Hercegovina og Makedonien er på vej ind i varmen, lige som Serbien og det nye selvstændige land Montenegro, overvejes. 2006: Tænkepausen om forfatningstraktaten forlænges med et år. Udvidelsesstrategi besluttet på topmødet i Det Europæiske Råd i december 2006 (dvs. forsigtighed i forhold til optagelse af flere medlemmer af EU), samt overvejelser om fælles migrationspolitik og samarbejde om bekæmpelse af ulovlig indvandring. Forhandlingerne med især Tyrkiet inde i svære problemer, bl.a. på grund af Cypern-spørgsmålet. 2007: Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer af EU. Rom-traktaten har 50 års jubilæum den 25. marts 2007, hvilket markeres på et topmøde i Berlin, hvor EU s 27 stats- og regeringschefer under tysk formandskab underskriver en erklæring om EU s mål og værdier. Topmødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles i juni 2007, igangsætter endvidere traktatreformprocessen, efter to års tænkepause. Det sker bl.a. efter lederskift i Frankrig og Storbritannien, hvor Jacques Chirac og Tony Blair afløses af henholdsvis Nicolas Sarkozy og Gordon Brown. Den 13. december 2007 underskriver stats- og regeringscheferne ved topmødet i Lissabon den såkaldte Lissabon-traktat. Denne gang vil man ikke sende traktaten til afstemning/godkendelse i fx Frankrig, Holland, Storbritannien og Danmark. Umiddelbart er det kun Irland, der skal afholde folkeafstemning, før den nye Lissabon-traktat som ventet kan træde i kraft i januar Ligesom i den gamle forfatningstraktat ønskes indført 105 nye kompetencer, herunder 32 lovgivningsmæssige. Og der er stadig 68 nye områder med flertalsbeslutninger. I første omgang ønskes indført en fast formand for Det Europæiske Råd, ligesom der som udenrigsminister ønskes udpeget Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Valery Giscard d Estaing, tidligere fransk præsident og formand for konventet forud for forfatningstraktaten, udtalte i en tale den 17. juli 2007 følgende: Indholdet er i realiteten det samme. Juridisk set er der tale om traktater, og som sådan kan de ratificeres af de nationale parlamenter. Men substansen er fortsat forfatningstraktaten. 4

5 2008: Lissabon-traktaten søges nu gennemført uden folkeafstemninger. Dog er der afstemning i Irland den 12. juni 2008, hvilket medfører et nyt nej og dermed en ny krise for forfatningsprocessen. Herefter blev det besluttet at fortsætte ratifikationsprocessen og vende tilbage til spørgsmålet sidst på året. På EU-topmødet den 12. december 2008 lovede Irland således de øvrige EU-medlemslande at ratificere Lissabon-traktaten inden udgangen af Til gengæld får Irland lov til at beholde sin kommissær samt selvstændighed på en række politikområder. 2009: Der afvikles valg til Europaparlamentet den 7. juni 2009, hvorefter portugiseren José Manuel Barroso genvælges som kommissionsformand. I Irland afvikles endnu en folkeafstemning om Lissabon-traktaten den 2. oktober 2009, med det længe ønskede ja til følge. Processen blev endelig afsluttet den 3. november 2009, hvor den tjekkiske præsident som den sidste af de 27 EU-lande skrev under på Lissabon-traktaten, således at traktaten kunne tråde i kraft den 1. december Inden da enedes regeringslederne desuden om at udpege den regerende belgiske statsminister og føderalist Herman van Rompuy til EU s første præsident samt den tidligere engelske Labour-minister og EUhandelskommissær Catherine Ashton til EU s første såkaldte udenrigsminister. 2010: I februar 2010 godkender Europaparlamentet den nye kommission, herunder den nye danske klimakommissær Connie Hedegaard. En umiddelbar vigtig opgave for den nye kommssion er at få styr på Grækenlands store budgetproblemer, der bl.a. har svækket euroen i forhold til amerikanske dollars. Udover Grækenland har også Irland, Spanien og Portugal store problemer med statens budget. Derfor blev der i oktober 2010 givet grønt lys for et arbejde der skal ende med en ændring af Lissabon-traktaten. Traktatændringen kommer efter pres fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den skal danne grundlaget for at oprette en permanent krisemekanisme, som skal kunne redde eurolande med økonomiske problemer. 2011: Fortsat budgetkrise i specielt Grækenland rokker ved euroens stabilitet og dermed hele det europæiske projekt. Og da Storbritanniens premierminister David Cameron sidst på året endvidere blokerer for en ny traktat for alle medlemslande, arbejdes der videre med en såkaldt finanspagt, hvor de 17 eurolande (samt andre lande der ønsker at være med) skærper deres finanspolitiske disciplin samt indfører sanktioner overfor lande de bryder reglerne. Danmark overvejer deltagelse, under respekt for både Grundloven samt de fire danske forbehold. Kroatien bliver på topmødet den 9. december 2011 lovet medlemskab af EU som medlem nummer : Danmarks nye statsminister Helle Thorning-Schmidt overtager EU-formandskabet fra 1. januar I januar stemmer Kroatien ja til optagelse i EU pr. 1. juli I februar aftales til oktober oprettelse af en europæisk stabilitetsmekanisme, ESM. Formålet er at støtte lande i euroområdet, når det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet. I marts måned giver Det Europæiske Råd Serbien kandidatstatus. På EU-topmødet sidst i juni aftales en ny Vækst- og beskæftigelsespagt til 120 mia. kr., der har til formål at genskabe tilliden til økonomien. EU modtager den 10. december 2012 Nobels Fredspris 2012 ved en ceremoni i Oslo. EU hædres for 60 års arbejde til fremme af fred, demokrati og menneskerettigheder. 2013: Finanspagten træder i kraft. 5