Synopsis: Titel: JORTON A/S - Aalborg - et virksomhedsophold. Tema for specialedel: Innovation i byggeriet. Studieforløb: 3. semester, kandidat

Transkript

1

2

3 Aalborg Universitet School of Engineering and Science Institut for Produktion Fibigerstræde Aalborg Telefon: Titel: JORTON A/S - Aalborg - et virksomhedsophold Tema for specialedel: Innovation i byggeriet Studieforløb: 3. semester, kandidat Projektperiode: Efterår 2011 Vejleder: Erik Bejder Udarbejdet af: Gerner Glud Jensen Oplagstal: 4 Sidetal: 99 Bilag: 24 Afsluttet: 11. januar 2012 Synopsis: Denne rapport er udarbejder i forbindelse med et virksomhedsophold hos bygge- og entreprenørvirksomheden JORTON A/S. Virksomhedsopholdet fandt sted hos JORTON A/S s Aalborgafdeling, med speciel tilknytning til en hovedentreprise i Aalborg centrum, hvor det gamle 3F-kontor skulle ombygges til 90 ungdomsboliger. Rapporten består af to hoveddele, hvoraf Del I omhandler virksomhedsopholdet og Del II et mindre speciale. I Del I findes først en generel beskrivelse af JORTON A/S, hvor blandt andet virksomhedens historie, ejerforhold, organisation, økonomi og kompetenceområder beskrives. Herefter beskrives projektet "3F bygning - ombygning til 90 ungdomsboliger" generelt, hvor der gås i dybden med selve byggeriet. Endvidere beskrives et udvalg af de arbejdsopgaver, der har været forbindelse virksomhedsopholdet, dog hovedsageligt i forbindelse med det tilknyttede projekt. Endeligt i Del I reflekteres der over den forgangne læreproces og de forbedringsforslag, der er i forhold til uddannelsen. I Del II gås der i dybden med værktøjet Ajour Byggeri, der er en enkel og præcis måde at administrere og registrere fejl og mangler, tilsyn og kvalitet i bygge- og anlægsbranchen. Værktøjet er benyttet på forsøgsbasis under udførelsen af projektet "3F bygning - ombygning til 90 ungdomsboliger". Der arbejdes blandt andet en række barrierer i forbindelse med implementering af systemet, hvilket giver nogle fordele og ulemper. Der udarbejdes en række løsningsforslag til de barrierer, der er i forbindelse med implementering af systemet i resten af JORTON A/S. Rapportens indhold er fortroligt, og må ikke offentliggøres uden aftale med forfatteren.

4

5 Forord Nærværende rapport er udarbejdet af Gerner Glud Jensen ved School of Engineering and Science 1 - Institut for Produktion, på Aalborg Universitet, og udgør et semesterprojekt på civilingeniøruddannelsen i byggeledelse. Rapporten er udfærdiget på 3. semester i perioden 1. september 2011 til 11. januar 2012, og er udarbejdet efter gældende studieordning. [Fakultet, 2010] Semestret er gennemført som et virksomhedsophold hos JORTON A/S, fremover forkortet til JORTON, i perioden fra 1. september til 31. december. Hovedprojektet igennem virksomhedsforløbet har været projektet "3F bygning - ombygning til 90 ungdomsboliger", som er en hovedentreprise, der var udbudt som en sen partnering. Der rettes en særlig tak til lektor Erik Bejder, som har ydet vejledning igennem dette projektet. Endvidere skal der lyde en stor tak til entrepriseleder Søren Brobak Røge, min daglige tilknytning hos JORTON Aalborg, afdelingsleder Allan Harbo samt alle de andre medarbejdere hos JORTON Aalborg. Aalborg, januar Tidligere Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet V

6

7 Læsevejledning Rpporten er delt op tre dele, hvoraf Del I og Del II, der er de hoveddele, henholdsvis indeholder en beskrivelse af virksomhedsopholdet samt specialedelen omkring IT-værktøjet Ajour Byggeri. Del III består af tilhørende litteraturliste og bilag. De i rapporten nævnte virksomheder JORTON A/S, HUSTØMRERNE A/S, A/S BOLIGBETON og JORTON HOLDING A/S benævnes alle i det følgende uden A/S. JORTON refererer generelt igennem rapporten til hele virksomheden, og JORTON Aalborg refererer som antydet til afdelingen i Aalborg. Hvert kapitel igennem rapporten indledes med en kort beskrivelse af indhold. Sidst i rapporten findes tilhørende bilag, der er nummereret i samme system som de foregående kapitler. Figurer og tabeller er nummeret i henhold til kapitel, det vil sige den første figur i kapitel 3, har nummer 3.1, den anden nummer 3.2 og så videre. Forklarende tekst findes under de givne figurer og tabeller. Kildeangivelser på bøger og publikationer igennemrapporten er angivet efter forfatterens efternavn og udgivelsesår som følgende [Forfatter, udgivelsesr]. Internetsider er angivet med hjemmesideindehaver og årstal som følgende [Indehaver, årstal]. Figurer i rapporten, der er uden kildeangivelse er egenproduktion. VII

8

9 Indholdsfortegnelse I Virksomhedsdel 1 1 Bag om JORTON Historisk overblik Ejerforhold og søsterselskaber JORTON HOLDING Kooperationen Samarbejde på tværs Organisation Økonomi Målsætning og nøgleord Vision Kompetenceområder Faktablade Igangværende opgaver F - Ombygning til 90 ungdomsboliger Ungdomsboliger i Aalborg Kommune F Byggeriet Omfang Rådgivere Arbejdsopgaver F Løbende udfordringer Kvalitetssikring Sideløbende opgaver Opmåling af mængder og akkordafregninger Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner Kommunikation og mødeafholdelse Tilbudsregning Andre opgaver Haraldslund IX

10 INDHOLDSFORTEGNELSE Hadsundsvej Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Storcenter Energinet.dk Boligforeningen af Andre småopgaver Erfaringer og overvejelser Refleksioner over lærerprocessen Forbedringsforslag i forhold til uddannelsen Refleksioner over specialedel og afgangsprojekt II Specialedel 39 5 Ajour Byggeri Indledning Ajour Byggeri Praktisk anvendelse Erfaringer Barrieremodellen Fordele og mulige ulemper Problemformulering 49 7 Løsning Økonomi Kultur Teknik Samarbejdspartnere Afrunding Konklusion Perspektivering III Litteratur og bilag 59 Litteraturliste 60 9 Bilag Faktablad - Toppen Faktablad - Hånbæk Faktablad - Østparken Faktablad - Amagergade X

11 INDHOLDSFORTEGNELSE 9.5 Principtidsplan for arbejder per etage Planlægning og vurdering af arbejder (1/6) Skema for sikkerhedsrundering Akkordopstilling murer Akkordopstilling betonfolk Arbejdsplan til betonarbejder på Aalborg Lufthavn Detailtidsplan for uge Tidsplan for for prøvebadeværelse Byggepladsfolder (1/2) Akkordopstilling Spørgsmål til betondeklaration Ajour Byggeri - Kvalitetssikringsliste Ajour Byggeri - Partnere Ajour Byggeri - Punkt nr Ajour Byggeri - Punkt nr 38 Rapport (1/4) Ajour Byggeri - Status Spørgsmål Allan Harbo (1/2) Spørgsmål Søren Brobak Røge (1/2) Spørgsmål Kaj Christiansen (1/2) Orienteringsfolder (1/2) XI

12

13 Virksomhedsdel I 1

14

15 Bag om JORTON 1 Dette kapitel lægger ud med et historisk overblik over JORTON, som leder over ejerforhold omkring virksomheden, hvorunder samarbejdet på tværs af søstervirksomhederne beskrives. Endvidere beskrives de organisatoriske og økonomiske forhold omkring JORTON samt virksomhedens målsætning, nøgleord, vision og kompetenceområder. Endeligt afsluttes kapitlet med et overblik over JORTON Aalborgs igangværende opgaver. Dette kapitel er baseret på følgende kilder [JORTON, 2011], [Årsrapport, 2010a], [Årsrapport, 2010b], [Årsrapport, 2010c] og [Støttefondene, 2011]. 1.1 Historisk overblik Til næste år kan JORTON fejre 80 års jubilæum i byggebranchen, idet firmaet blev etableret som en kooperativ virksomhed i Aarhus i De første år inden anden verdenskrig beskæftigede JORTON sig med mindre jord-, kloak- og vejarbejder. Efter krigen udvidede virksomheden sig i takt med større entreprisearbejder. JORTONs vækst tog dog for alvor først fart med det industrialiserede boligbyggeri i starten af 1950 erne, hvor virksomheden var med i det meste af landet, da boligforeningernes montagebyggerier begyndte sin udbredelse. I de følgende år, hvor montagebyggerierne tog fart, var selskabet med overalt i landet med boligforeningerne som de altdominerende kunder. I forbindelse med de mange entrepriser opstod behovet for en mere lokal tilknytning til de egne, hvor der var en større og vedvarende koncentration af arbejder. Afdelingen i Odense blev indviet i 1976, og herefter fulgte afdelingerne i Aabenraa, Esbjerg, Kolding, Aalborg og Køge. Fra at være et lokalt entreprenørselskab tilbage i 1932 er JORTON i dag vokset til en landsdækkende bygge- og entreprenørvirksomhed med opgaver inden for henholdsvis total-, hoved- og fagentrepriser. JORTON har også opnået status som anerkendt samarbejdspartner i konsortie- og partnerringssammenhænge, der blandt andet skyldes, at virksomheden er kendetegnet ved en særdeles praktisk og uformel korpsånd 1, hvor medarbejderne er i højsædet. Figur 1.1: JORTONs hovedafdeling på Robert Fultons Vej 16 i Aarhus. [Google, 2011] 1 Medarbejdernes fællesskabsfølelse og ansvarsfølelse. 3

16 1. Bag om JORTON 1.2 Ejerforhold og søsterselskaber JORTON er, ligesom sine to søsterselskaber HUSTØMRERNE og BOLIGBETON, 100% ejet af koncernen JORTON HOLDING A/S. Disse tre virksomheder er dermed datterselskaber til JORTON HOL- DING. HUSTØMRERNE er et landsdækkende tømrerfirma, der stammer tilbage fra 1919, og har afdelinger i Aarhus, Aalborg, Aabenraa og Køge. Virksomheden beskæftigede i medarbejdere, og havde det år en årsomsætning på godt 181 mio. kr. på landsplan. Virksomheden er et af landets største leverandører af tømrer- og snedkerarbejder i fag- og hovedentrepriser. I 1982 blev HUSTØMRERNE et datterselskab i JORTON HOLDING. BOLIGBETON har siden 1961 leveret betonelementer til blandt andet bolig-, industri- og kontorbyggeri i Danmark. Virksomhedens første kunde var Gjellerup Parken i Aarhus - et af Danmarks første betonbyggerier. BOLIGBETON startede sin produktion i telte på en lille mark ved en gård i Løsning, hvor virksomheden i dag er vokset kvadratmeter med produktion, administration og lager. BOLIG- BETON havde i ansatte og en årsomsætning på knap 145 mio. kr. BOLIGBETON blev i 2007 det tredje og sidste søsterselskab under JORTON HOLDING. Figur 1.2: JORTON HOLDING og datterselskaberne JORTON, HUSTØMRERNE og BOLIG- BETON JORTON HOLDING I JORTON HOLDING mener ledelsen, at det er en fordel, at medarbejderne har stor indflydelse på deres arbejdsplads. Medarbejderne i koncernens selskaber er derfor medejere af koncernen gennem medarbejderfonde. Til hvert datterselskab er der derfor oprettet en støttefond, som har medejerskab via moderselskabet JORTON HOLDING. Samtlige indtægter fra afkast af fondskapitalen i de enkelte støttefonde er til gavn for medarbejderne i det enkelte selskab. De tre fondsbestyrelser består hovedsageligt af enten nuværende eller pensionerede medarbejdere. 4

17 1. Bag om JORTON Sammenlægges koncernens hovedaktiviteter, omfatter de i dag følgende punkter: Bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, herunder bygningsrenovering. Komplicerede betonkonstruktioner, herunder broanlæg, kraftværker og rensningsanlæg. Moderne og højteknologisk elementproduktion. Betonelementmontering i alle typer og former for konstruktioner. Store tømrer- og snedkerentrepriser, herunder servicearbejder (spjæld). Bygningssanering, herunder betonrenovering, facadelukninger og overflader samt altaner. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder Kooperationen I begyndelsen af 1930 erne befandt verden og Danmark sig i en alvorlig økonomisk krise. Arbejdsløsheden blandt faglærte arbejdsfolk var i en periode næsten 50%, hvorfor Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i 1932 afholdt en generalforsamling i Aarhus, hvor det blev foreslået, at man skulle forsøge at starte selv, sådan som Hustømrerne Aktieselskab havde gjordt det nogle år i forvejen. Flere i fagforeningen var bevidste om det kooperative forretningsliv, der bland andet havde ført Hustømrernes Aktieselskab, brugsforeningsbevægelsen og flere boligforeninger frem. Hen på foråret i 1932 lykkedes det så at danne Jord- og Betonarbejdernes cooperative Forretning. Forretningen skulle samarbejde med de øvrige kooperative virksomheder i byen, og dermed styrke den fælles bevægelse. Kapitalgrundlaget var de "andele", som medlemmerne af Jord- og Betonarbejdernes Fagforening kunne købe for 25 kr. [Fode, 2007] Kooperationen, som blev stiftet i Dengang hed det Det Kooperative Fællesforbund. I juni 2004 blev Kooperationen - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark - dannet ved en sammenlægning af Det Kooperative Fællesforbund og Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning. [Kooperationen, 2011] 1.3 Samarbejde på tværs Administrende direktør for JORTON, Jesper Kristiansen, der også er koncerndirektør for JORTON HOL- DING arbejder for, at samarbejdet mellem JORTONs afdelinger skal styrkes. For år tilbage, inden Jesper Kristiansen blev administrerende direktør, var JORTONs afdelinger meget selvstændige. Dette ønsker Jesper Kristiansen at ændre, da han mener, at der er flere fordele at opnå, hvis afdelingerne kan dele deres individuelle kompetancer og erfaret viden. For eksempel mener JORTON Aalborg, at de er kompetente inden for større renoveringsopgaver. Den form for vidensdeling, der er opbygget de seneste år, består blandt andet af, at afdelingslederne samles til et afdelingsledermøde seks gange om året, for at gennemgå og diskutere aktuelle projekter og problemstillinger. Dette er noget afdelingslederne og dermed entrepriselederne kan drage nytte af på de individuelle projekter. [Harbo, 2011] Koncernen har ikke nogle overordnede mål for, at søstervirksomhederne skal arbejde mere sammen end hvad naturligt er. Strategien er som udgangspunkt, at virksomhederne hver især skal koncentrere sig om at opnå det bedste resultat, hvilket tilsammen i koncernen gerne skulle give det mest gunstige overskud. Dermed er virksomhederne overladt til, at de arbejder på normale markeds- og konkurrencevilkår. 5

18 1. Bag om JORTON Endvidere har alle JORTONs afdelinger fået installeret et online konference anlæg bestående at en stor fladskærm med webkamera, hvorved der er god mulighed for at gennemføre sparring hurtigt og nemt, via online-møder. Et online-møde kunne eksempelvis benyttes til gennemgang af et avanceret tilbud, hvor en anden af JORTONs afdelinge havde gode erfaringer med for eksempel priser for et lignende projekt. Samarbejdet mellem JORTON Aalborg og HUSTØMRERNE Aalborg er dog fra mit synspunkt fornuftigt, idet de to virksomheder deler den samme grund i Aalborg SV. Dermed opstår der et fornuftigt dagligt samarbejde, idet de to virksomheder for eksempel er fælles om udgifterne til en plotter. Ligeledes mødes afdelingslederne ofte lige kort og diskuterer de aktuelle sager, der måtte være i området, og om der kunne være mulighed for at samarbejde. Den geografiske spredning på JORTONs medarbejdere har efter disse tiltag fået en mindre betydning, da der fra ledelsens side fokuseres på dette område for at udnytte virksomhedens kompetencer optimalt til gavn for både kunder, medarbejdere og virksomheden selv. Mit kendskab til Boligbeton består hovedsageligt i form af elementleverencen til 3F-projektet, se afsnit 2. Ud fra det jeg generelt har læst og hørt omkring virksomheden, har jeg indtryk af, at det er en meget moderne og innovativ virksomhed, der sidder på cirka halvdelen af markedet for huldækelementer i Danmark. Dog er det praktiske indtryk af Boligbeton, igennem samarbejdet på 3F-projektet, en lidt anden. Nok er virksomheden dygtig i sin produktion af dækelementer, men der kan snart opstå nogle problemstillinger i forbindelse med levering og montering af elementerne. Selvom JORTONs samarbejde med Boligbeton er basseret på normale markedsforhold, er forskellen fra Boligbeton og andre elementleverandører, at der er en fælles koncerndirektør. Hermed opstår der en ny mulighed for at eskalere en situation op i organisationen, hvilket kan gøre samarbejdet mere forvrænget. Muligvis kan der også ligge nogle forventninger fra den ene parts side til den anden, som egentlig ikke ville have været der, hvis det var en helt uafhængig samarbejdspartner. 1.4 Organisation JORTON er produktionsmæssigt opdelt på syv afdelinger fordelt rundt i landet, hvoraf hovedafdeligen er i Aarhus. De resterende afdelinger er henholdsvis placeret i Kolding, Esbjerg, Odense, Aabenraa, Aalborg og Køge. Udover den normale afdeling i Kolding er det også her JORTONs broafdeling er placeret. Aarhusafdelingen er givetvis den største afdeling, idet den indeholder følgende afdelinger: direktion, administration, IT, produktion, materiel, indkøb, KMA 2 og HR. Direktionen består af administrerende direktør Jesper Kristiansen og teknisk direktør Thomas Krogh. I administration sidder cirka 14 ansatte, i IT tre ansatte, i produktion 10 ansatte og derudover syv ansatte fordelt på indkøb, KMA og HR. I Aalborgafdelingen, som administrativt er en produktionsafdeling, er der 11 ansatte bestående af afdelingsleder Allan Harbo, én teknisk assistent, fem entrepriseledere og fire formænd. På figur 1.3 er vist organisationsstrukturen samt de personer, der er ansvarlige for de individuelle niveauer. I dette eksempel er der taget udgangspunkt i hovedentreprisen for 3F-projektet, se nærmere beskrivelse heraf i kapitel 2. Øverst findes den valgte bestyrelse og hertil formand, Orla Jensen, som har ansvar for JORTON HOLDING sammen med koncerndirektør, cand. merc. aud. 3 Jesper Kristiansen. For dattervirk- 6 2 Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø 3 Kandidatgrad i erhvervsøkonomi

19 1. Bag om JORTON somheden JORTON findes en bestyrelse på fem personer, igen med Orla Jensen som formand. Organisatorisk set er herefter placeret henholdsvis den administrerende direktør, der igen er Jesper Kristiansen, samt den tekniske direktør, ingeniør Thomas Krogh. Næste skridt i hierarkiet er afdelingslederne, hvor ingeniør Allan Harbo er leder for entrepriseledere og formænd i Aalborgafdelingen. Entrepriselederne kan/har oftest ansvar for flere sager, ligesom formændene har det. Oftest er der tilknyttet én entrepriseleder og én formand til hver opgave virksomheden vinder. Der findes ingen sammenhæng mellem hvilken entrepriseleder og hvilke formænd, der tilknyttes de løbende sager, da det hovedsageligt vælges ud fra de individuelle ansattes aktuelle arbejdsopgaver. Bestyrelse/formand: Orla Jensen Koncerndirektør: Jesper Kristiansen Bestyrelse/formand: Orla Jensen Adm. direktør: Jesper Kristiansen Teknisk direktør: Thomas Krogh Adm. direktør: Anette Storm Adm. direktør: Carsten Varneskov Aalborg Afdelingsleder: Allan Harbo Aarhus Afdelingsleder: Kurt Hansen 3F - Ombygning Entrepriseleder: Søren B. Røge Formand: Kaj Christiansen Figur 1.3: Organisation- og projektsdiagram med ansvarlige for hovedentreprisen ved 3Fprojektet og op til JORTON HOLDING. Alle fire selskaber er aktieselskaber. 1.5 Økonomi Betragtes JORTONs overordnede økonomiske situation for 2010 og de fire foregående år kan hoved- og nøgletallene fremstilles som i tabel 1.1, hvor henholdsvis indtjening, balance og nøgletal er udspecifiseret. Tallene for 2011 er endnu ikke offentliggjort. Selvom ledelsen hos JORTON havde forudset, at aktivitetsniveauet i 2010 ville falde yderligere i forhold til tidligere år, konstateres det, at markedsudviklingen og den betydelige priskonkurrence har gjort det vanskeligt at opretholde en fornuftig aktivitet og en rentabel indtjening. Ligeledes skyldes det dårligere resultat for 2010, at to af afdelingerne har haft et par dårlige sager, hvilket har trukket hele JORTON med ned i det samlede regnestykke. 7

20 1. Bag om JORTON Tal i tusinde kroner Indtjening: Årets produktion til salgsværdi Heraf egenproduktion til salgsværdi Resultat af primær drift Resultater af finansielle poster Resultat før skat Resultat Balance: Tilgang af materielle anlægsaktiver Balancesum Egenkapital Nøgletal: Forrentning af egenkapital - 11 % 10% 44% 37% Soliditetsgrad 31% 31% 29% 31% 27% Antal medarbejdere Tabel 1.1: Hoved- og nøgletal for JORTON, kroner i tusinde. Tallene er fra [Årsrapport, 2010b] Endvidere har manglende aktivitet og dårlige ordresituationer hos mange virksomheder i branchen, ifølge JORTONs ledelse, presset prisniveauet og gjort det vanskeligt at planlægge et fornuftigt flow i produktionen. JORTON har for at imødekomme dette forsøgt sig med flere tiltag internt i virksomheden. Blandt andet er der iværksat omfattende uddannelsesprogrammer, der skal være med til at skærpe konkurrenceevnen. Alligevel er aktivitetsniveauet faldet med 130 mio. kr., svarende til godt 19%. Af den samlede omsætning udgør egenproduktionen i % mod 46% året før. Reelt er egenproduktionen faldet med 9,6%, men da både aktivitetsniveauet og udbuddet af styringstunge opgaver har været tiltagende, er egenproduktionen i andel af den samlede omsætning steget med 6 procentpoint. Sammelignes JORTONs nøgletal fra 2009 med Dansk Byggeris regnskabsanalyses nøgletal for samme år, ses det, at JORTON har haft en meget fornuftig forrentning af egenkapitalen, og at soliditetsgraden omtrent er den samme i forhold til gennemsnittet hos Dansk Byggeri. Analysen fra Dansk Byggeri er baseret på 280 bygge- og anlægsvirksomheder i alle størrelser, der samlet set havde en omsætning på i alt 31 mia. kr., hvilket cirka udgør 18% af den samlede omsætning for bygge- og anlægsbranche i Danmark i JORTON Dansk Byggeri Forrentning af egenkapital 11% 6,3% Soliditetsgrad 31% 33% Tabel 1.2: Sammenligning af nøgletal for 2009 for JORTON og Dansk Byggeri. [Byggeri, 2011] 8

21 1. Bag om JORTON På figur 1.4 er JORTONs omsætningsudvikling fra 2006 til 2010 gengivet i et søjlediagram. Det ses, at omsætningen efter en markant stigning til 844 mio. kr. i 2007 er faldet med cirka 36% de følgende tre år til 541 mio. kr. i Omsætnin g i mio. kr År Figur 1.4: JORTONs omsætningsudvikling fra 2006 til Tal fra [Årsrapport, 2010b] En del af aktivitetsfaldet henfører ledelsen hos JORTON imidlertid til en øget fokus på risikovurdering. Dette skyldes, at virksomheden ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten på udførte opgaver, og samtidig ønsker at kunne afdække udførelsesrisikoen fornuftigt i kalkulationerne for at have en sund rentabilitet, og så kan det i et meget presset marked nogle gange være bedre ikke at tage en opgave. Udover den faldende aktivitet og lave indtjening på sager vundet i et meget presset marked, er årets resultat påvirket af to betydelige vinterperioder. 1.6 Målsætning og nøgleord På JORTONs hjemmeside bryster virksomheden sig af at have følgende målsætning: JORTON vil fastholde og udbygge positionen i byggebranchen, som en eftertragtet og kvalitetsbevidst samarbejdspartner gennem levering af arbejde, funderet på høj faglig kvalitet og gennemført med effektiv styring og kontrol. Virksomheden råder over en stor stab af specialister, der repræsenterer en omfattende og varieret teknisk og håndværksmæssig viden og erfaring, en viden der løbende vedligeholdes og gerne deles, når vi løser opgaver i samarbejde med lokale fagfolk. Endvidere ønsker JORTON at bygge på samarbejde, dialog og åbenhed, hvilket udgør virksomhedes tre nøgleord, som baseres på høj faglig kompetence. Det ses tydeligt, at JORTON gerne vil gøre sig ekstra umage, så der ikke gives køb på kvaliteten, hvorfor virksomheden åbner for dialog og samarbejde med både kunder og samarbejdspartnere. Herunder uddybes virksomhedens tre nøgleord, som de er beskrevet på hjemmesiden: Åbenhed Nøglen er ÅBENHED. Branchen har i mange år været kendt for at vide bedre. Vi vil belyse projektet fra alle sider. JORTON vil stille klare og åbne forventninger til os selv og vores samarbejdspartnere, så projektet bliver gennemskueligt. Vi vil gøre det lettere at håndtere de udfordringer, der opstår i større og mindre byggeprojekter. JORTON vil tage hånd om knasterne, før de vokser og bliver til problemer. 9

22 1. Bag om JORTON Dialog Vi vil DIALOGEN. Den er et grundlæggende værktøj til, at byggeprocessen forløber optimalt, og at vi sammen når det bedste resultat. Det lyder banalt, men det er troværdigt. JORTON har mange års erfaring med at tage ansvar og arbejde for, at parterne i hele forløbet indgår i konstruktiv dialog. Dialog betyder, at vi når målene til glæde for kunder og samarbejdspartnere. Samarbejde Vi ønsker SAMARBEJDE mellem alle parter i projektet - bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniør og entreprenører. JORTON vil finde løsninger ikke kun for JORTON, men for hele projektet. Det kræver nærhed til bygherren og projektet. Med vores stærke kultur og et godt arbejdsmiljø funderet i egenproduktion kan vi praktisere samarbejde hver dag. Vi er et naturligt omdrejningspunkt for samarbejdet, fordi vi altid er tæt på. JORTON forsøger også på flere måder at udbrede de tre nøgleord, blandt andet er de altid angivet på virksomhedens månedlige faktablade og de halvårlige magasiner beskrevet i afsnit Vision JORTONs vision og værdier er udstedt fra koncernen, og er til stadighed at kunne eksistere pa et markedsmæssigt grundlag og tilføre byggeriet højere kvalitet og et bedre image. Visionen lyder som følger: Med erfaringer og kompetencer opbygget gennem mange år i bygge- og entreprenørbranchen søger vore koncernvirksomheders loyale medarbejdere i det daglige at udføre alle aktiviteter med udgangspunkt i følgende vardier: Kvalitet - Pålidelighed - Forandringsparathed Ved levering af kvalitet forstår vi både "at gøre de rigtige ting" og "at gøre tingene rigtigt". Vi vil således søge at tilbyde produkter, som bygherrerne oplever giver værdi ved indfrielse af forventninger og opfyldelse af behov samtidig med, at de tilbudte produkter efterfølgende leveres i overensstemmelse med de satte specifikationer. Et godt samarbejde bygger imidlertid også på pålidelighed. Derfor er det vigtigt for os, at arbejdet afleveres til den aftalte tid og kvalitet uden fejl og mangler gennem iagttagelse af omhyggelighed. Endvidere, at der gives troværdig og reel information til kunderne, at indgåede aftaler overholdes, og at aftaler opfyldes ud fra vor bedste forståelse af kundernes behov. For til stadighed at kunne levere kvalitet og være pålidelige forudsættes det, at vi kan tilpasse aktiviteterne til udviklingen i omgivelserne og samfundet generelt. Denne forandringsparathed opretholdes ved løbende at arbejde med viden, materiel, processer, produkter og samarbejdsformer. Endvidere sikres forandringsparatheden ved, at koncernselskaberne bevares som attraktive arbejdspladser, der tiltrækker og fastholder velkvalificerede medarbejdere, der gør det muligt at opfylde krav og forventninger fra såvel nuværende som fremtidige bygherrer. Ud fra ovenstående vision, er det tydeligt, at JORTONs målsætning stemmer overens med koncernen vision. De overordnede værdier er et godt udgangspunkt for, at virksomheden kan fastholde og udbygge sin position som en eftertragtet og kvalitetsbevidst samarbejdspartner i byggebranchen. 10

23 1. Bag om JORTON 1.8 Kompetenceområder JORTON har igennem årene blandt andet været med til at opføre flere end boliger, et stort antal institutions- og skolebygninger samt gennemført en lang række renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Virksomheden har derudover opført store komplicerede betonkonstruktioner til erhvervs- og anlægssektoren, herunder en stor del af de mange broer, der er opført i forbindelse med motor- og omfartsveje samt jernbaneforlægninger. Dette har givet JORTON en bred erfaring med for eksempel kvarterløft, boligrenovering og vedligeholdelse, der blandt andet har betydet opgaver inden for facaderenovering, tilbygninger, renovering af køkkener og badeværelser, etablering af handicapvenlige lejemål, etablering af elevatortårne og meget mere. Som eksempel har JORTON Aalborg renoveret 664 lejemål i Hånbæk i Frederikshavn. Her var JORTON Aalborg hovedentreprenør på et projekt til en samlet entreprisesum på 325 mio. kr. Fire regulære blokke skulle rives ned, og 15 skulle have en at undgå ordentlig skadelige overhaling temperaturforskelle i form under af facaderenovering, nyt tag, elevatorer, ombygning/sammenslåning af lejligheder, indbygge ikke nye mindre badeværelser/køkkener end 5½ km kølerør i samt belægningsog gartnerarbejde. Siden midten af 1970 har JORTONs broafdelingvar udført klar: mere end 500 broanlæg for Vejdirektoratet, Ba- Jorton havde i alt 60 mand fordelt på to sjak og nedanmark samt amter og kommuner. Disse opgaver Unicon spænder var klar på fabrikkerne fra mindre i Vejle og Horsens, faunapassager til store dalbroer. Løbende har afdelingen opnået en niche inden for drillede gennemgribende vejrguderne. DMI havde meldt brorenoveringer. kraftig Af broopgaver kan weekenden den april. nævnes en faunapassage ved Vejle, hvor 60 mand fordelt på to sjak støbte hele broen, der krævede kubikmeter beton på én gang, på 33 timer. Det tidlige forår blev brugt til placering af 600 tons armering i overbygningen. Den arkitektoniske udformning har betydet, at der er store dimensionsforskelle i konstruktionen. For hærdningen har det derfor været nødvendigt at overbygningen. Tirsdag den 12. april var Jorton så klar til støbning af overbygningen. Der skulle udstøbes 1800 m 3 beton E40 uden støbeskel, så det store maskineri 14 biler og fem betonpunper. Men endnu engang blæst, så støbningen måtte udsættes til Kølerørene ligger tæt (a) Støbningen i fuld gang (b) Figur 1.5: (a) Renovering af boligblokke i Hånbæk Frederikshavn. [Unicon, 2011] (b) Faunapassage over E40 ved Vejle. [JORTON, 2011] JORTON påtager sig også de fleste byggeopgaver for erhvervslivet, så som fabriks-og lagerhaller samt administrationsbygninger. Igen kan opgaverne både udføres som fag-, hoved-, stor- og totalentrepriser i samarbejde med kunden. Som en af de større opgaver i en råhusentreprise på godt 32. mio. kr., kan nævnes Middelfartvirksomheden Fiberline Composites nye produktionsdel på m 2 samt tilhørende administrationsdel på m 2 opført i 3 etager. Den sidste store kompetence inden for JORTON er betonopgaver, herunder for eksempel rensningsanlæg, kraftværker, havnebyggeri og parkeringsanlæg. Her kan nævnes stort set alt fra små fundamenter til en 11

24 1. Bag om JORTON råhus og kompletteringsentreprise, der omfatter en udbygning af et eksisterende forbrændingsanlæg, for Trekantområdets Affaldsselskab til en entreprisesum på knap 54 mio. kr. (a) (b) Figur 1.6: (a) Fiberline Composites nye fabrik- og administrationsbygning i Middelfart. [Composites, 2011] (b) Råhus og kompletteringsentreprise for Trekantsområdet Affaldsselskab. [TAS, 2011] Ud over at have kompetencer til de opgaver som de ovenfor nævnte, tager virksomheden sig også af mindre og helt ned til små spjældopgaver inden for murerfaget Faktablade JORTONs Aarhusafdeling udarbejder hver 14. dag et såkaldt faktablad med nyheder og historier fra JORTONs egenverden. Faktablade kaldes JORTON NYT eller JORTON FOKUS og er i et A3-format i farver, som rundsendes til samtlige formænd, entreprise- og afdelingsledere til information og en form for PR 4, idet faktabladet ofte hænges op på JORTONs opslagstavler på kontorer og i skure på byggepladser. Se udvalgte faktablade i bilag 9.1 til 9.4. JORTON udgiver endvidere et internt magasin to gange årligt, før jul og før sommerferien. Dette magasin samler op på det forgangne halvår og indeholder blandt andet nedenfor nævnte punkter: nyheder, reportager, billeder og citater fra byggepladserne. en beskrivelse af den uddannelse formændene har taget de seneste år information og nyt fra STØTTEFONDEN mærkedage samt informationer om personaleforhold og personalenyheder 1.9 Igangværende opgaver For at få et overblik over omfanget af JORTON Aalborgs opgaver, er alle større arbejder angivet på figur 1.7. Nogle af opgaverne er ved at starte op, og andre opgaver er nær afslutning. Samlet giver det cirka 20 4 Public Relations, ofte en virksomheds kommunikation i det offentlige rum. 12

25 1. Bag om JORTON igangværende opgaver for JORTON Aalborg. Punktet, der er markeret med et blåt kryds på figur 1.7, er placeringen af opgaven 3F-projektet. (a) (b) Figur 1.7: (a) Aalborgafdelingens igangværende opgaver i Nordjylland. [TAS, 2011] (b) Aalborgafdelingens igangværende opgaver i Aalborg. Blåt kryds angiver placering af 3F. Som det kan fornemmes, er 3F placeret i den tætte midtby i Aalborg, hvilket giver flere udfordringer i form af naboer, logistik og pladsmangel. Dette og en mere generel beskrivelse af 3F findes i næste kapitel. 13

26

27 2 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger Dette kapitel indeholder først et kort afsnit omkring nye ungdomsboliger i Aalborg Kommune, hvorefter 3F-projektet beskrives generelt. Til slut i kapitlet gås der i dybden med, hvorledes jeg har oplevet projektet igennem virksomhedsforløbet. 2.1 Ungdomsboliger i Aalborg Kommune I disse år satses der kraftigt på boligbyggeri i Aalborg Kommune, specielt satses der på ungdomsboliger. Efter planen skal der i Danmark opføres ungdomsboliger fra 2011, hvoraf de bygges i Aalborg, det vil sige, at næsten tre ud af fire ungdomsboliger set på landsplan skal bygges i Aalborg i [Kommune, 2011] De mange ungdomsboliger i Aalborg Kommune løber op i cirka 2,5 mia. kr. over en fireårig periode. Ifølge Nordjyske bidrager kommunen selv med 7 %, svarende til 175 mio. kr. af den samlede investering. "Det er en win-win-win situation, hvor vi både skaffer arbejde til vores håndværkere, øger kommunens indtægter og gør det mere attraktivt for udenlandske firmaer at investere i byen, fordi vi har mange højtuddannede unge" forklarer borgmester Henning G. Jensen. Den samlede investering er ifølge Teknikog Miljørådmand Marian Nørgaard danmarkshistoriens største boligprogram. Per 1. december 2010 var der ikke én ledig ungdomsbolig i Aalborg Kommune. "Der er sket en koncentration af uddannelser. Aalborg er blevet en magnet, som efterhånden trækker mere i de unge end Aarhus," forklarer direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening. [Boligen, 2011] 2.2 3F Boligselskabet Limfjorden, der er en del af administrationsselskabet Vivabolig, er bygherre på projektet "3F Bygning - Ombygning til 90 ungdomsboliger", i det følgende benævnt 3F-projektet. Projektet omfatter om- og tilbygning fra eksisterende kontorejendom til ungdomsboliger. Ejendommen er tidligere præmieret for dets karakteristiske udtryk i form af synlige in situ-støbte betonkonstruktioner, der definerer bygningens facadeudtryk og plan, hvilket sandsynligvis var en af årsagerne til en politisk beslutning om, at bygningen ikke måtte rives ned. 15

28 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger Figur 2.1: Det tidligere 3F set fra Kjellerupsgade mod syd. [Google, 2011] Da det er valgt at bevare den eksisterende bygning igennem en omfattende renovering, har arkitekten forsøgt at understrege den oprindelige struktur samtidig med at skabe tidssvarende ungdomsboliger. De nye boliger respekterer bygningens nuværende tre meter modul og integrerer eksisterende midtersøjler i bygningen i forbindelse med installationsskakten ved badeværelserne. Boligerne er disponerede med adgang fra integrerede altangange placeret mod henholdsvis Kjellerupsgade og Søndergade, hvilket sikrer en letforståelig struktur og liv i gaderummet. Boligerne er alle stort set ens og er på 50 m 2 bestående af to mindre rum adskilt af et badeværelse. Figur 2.2: Arkitektforslag på 108 ungdomsboliger set fra Kjellerupsgade mod syd. [Google, 2011] Figur 2.2 viser det første forslag, som indeholdt 108 ungdomsboliger på seks etager foruden kælder. Dette forslag blev dog nedjusteret til fem etager og 90 boliger plus kælder på grund af lokalplan samt naboers bemærkninger fremkommet under høringsfasen. UNGDOMSBOLIGER SØNDERGADE Projektet omfatter om- og tilbygning fra en eksisterende kontorejendom til ungdomsboliger. Projektet afslutter 16 karréens p.t. uklare bymæssige afslutning og danner et nyt markant hjørne. Ejendommen er tidligere præmieret, og karakteristisk Projekt: Om- og tilbygning fra kontorer til 90 ungdomsboliger Adresse: Kjellerupsgade 12a og Søndergade 62

29 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger Nogle af bemærkningerne lyder i følge Teknik- og Miljøudvalgets beslutningsprotokol dateret 27/ : [Teknik- og Miljøudvalget, 2010] Forringelse af lysforhold i baggård ved Søndergade. Forringelse af lysforhold i lejlighed i nabobygning. Forringelse af udsyn fra lejlighed i nabobygning. Indbliksgener fra ungdomsboliger. Yderligere belastning af parkeringsforhold i området. Vurderer at byggeriet er i 6 fulde etager og derved i strid med kommuneplanrammen Byggeriet Selve bygningen er tiltænkt ét formål - at huse så mange unge ens men mindre lejligheder, med dertilhørende moderne forhold og omgivelser. Dette kommer til udtrykt på den måde bygningen er indrettet på. Som på mange andre lignende projekter er kælderen tiltænkt det, som hører til et sådan antal ungdomsboliger. Det er hovedsageligt pulter- og opbevaringsrum, vaskerum, festsal med bad/toiletter samt viceværtsforhold i form af arbejds- og omklædningsrum. Som en eksklusiv del af projektet, er det valgt at lave en lysgård med tilhørende cykelparkering ud for fløjen med festsalen, hvorved et stort lysindfald til festsalen og viceværtens arbejdsrum opnås. På stueetagen til og med 4. sal er bygningen stort set ens indrettet. På hvert plan er placeret 18 lejligheder, som stort set er identiske, dog med undtagelse af de geometriske forhold for lejlighederne mod gavlender samt i hjørnet af bygningen, hvor der er indrettet en handikapvenlig lejlighed. De fem plan med lejligheder er ens opbygget på nær en arkitektonisk detalje i nybygningen, hvor 3. og 4. sal er forskudt halvanden meter ud over facaden, hvilket betyder en bredere altangang for disse tre lejligheder på de to øverste etager. Se figur

30 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger Figur 2.3: Snit af 3F-bygning i kjellerupsgade. Det ses, at 3. og 4. sal i nybygningen er forskudt ud over facaden. [Nord A/S, 2011] Bygningens hovedindgang vil være i hjørnet fra gårdsiden, hvor der er mulighed for at vælge mellem trappe, elevator eller blot en fløjs åbne altangang, som leder frem til de fleste lejligheder. Selve kernen i lejlighederne er det 3,5 m2 store badeværelse, som opdeler lejligheden i henholdsvis et soveafsnit og køkken/stueafsnit. Op ad hver enkelt badeværelse indrettes en gennemgående installationsskakt, som ligeledes udgør væggen til køkken/stue. Lejlighederne ligger indimellem spejlvendt, for at tage højde for eksisterende søjler i tre meters modul. Se figur 2.4 Nybygningen opføres, hvor der før blot var to etager, se figur 2.1. Denne nybygning indgår som en integreret del af den færdige bygning, hvor der ikke vil være synlig forskel, idet hele bygningen beklædes 18

31 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger med et isoleret facadesystem, som sluttes af med en hvid armeret puds. Den ny tilbygning slår dog et lille knæk i forhold til det eksisterende i samme fløj, for at følge gaden samt igen for at give et ønsket arkitektonisk udtrykt. Figur 2.4: Ny situationsplan for 3F-bygning. [Rossel s tegnestue, 2011] Fremgangsmåden for byggefasen blev delt op i to sideløbende opgaver og planlagt som følgende: Først blev eksisterende mellembygning nedbrudt, hvorefter støbning af fundamentsplade med tilhørende fem etager i betoneelementer tog over. Da arbejdet i den nye kælder var godt i gang, blev resten af den eksisterende bygning til rådighed, hvorefter nedbrydning af alt udover den bærende betonkonstruktion kunne gå i gang. Det blev i forløbet også planlagt, at facader kunne blive stående indtil nye facadeløsninger var opført, hvilket gav en besparelse i vinteromkostninger. Dette kunne imidlertid kun lade sig gøre, idet den ene facade var trukket tilbage i bygningen på grund af altangangsløsningen, og at den modsatte facade opføres uden på den eksisterende konstruktion, hvormed den gamle facade kunne nedbrydes senere. Nedbrydningen koncentreres hovedsageligt til en hel etage ad gangen, og idet en etage var ryddet, kunne tømrerne begynde på ydervægge langs altangange samtidig med, at murerne kunne afsætte og begynde på opbygningen af badeværelserne midt i lejlighederne. Idet nedbryder, tømrer og murer arbejder sig frem i 19

32 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger bygningen, kan EL-, VVS- og ventilationsfolkene komme i gang med deres installationer i henholdsvis badeværelser, let ydervæg og skakt. Ovenfor nævnte arbejder er hovedsageligt de arbejder, der har stået på under virksomhedsopholdet, hvorfor præciseringen af tilbageværende opgaver ikke beskrives yderligere. Som en af de første opgaver under praktikopholdet udarbejdede jeg følgende principtidsplan, som var udgangspunktet for hver etage. Principtidplanen var et godt værktøj under de første tidsplansmøder. Efter nedbrydning af hver etage installeres der midlertidigt byggestrøm, -lys, -vand og -varme til hver fløj, hvilket ikke er angivet på principtidsplanen. Se principtidsplanen i bilag Omfang Projektet omfatter samlet set et bruttoareal på cirka m 2. Selve grunden er cirka m 2, hvoraf bygningens grundareal er godt 900 m 2 og de resterende cirka m 2 er til rådighed for byggeplads. Dette lille areal forårsager en meget lille og trang byggeplads set i forhold til de arbejder, der skal udføres, og at der til tider er op imod 30 folk på pladsen. Den totale anlægssum er omkring 100 mio. kr., hvoraf JORTON Aalborgs hovedentreprise er i omegnen af 50 mio. kr. Det resterende beløb dækker udgifter til grund, tilslutning, tinglysning og papirarbejde, drift af byggeplads samt rådgiveromkostninger. Projektet forventes færdigt og afleveret senest medio marts Dog satser JORTON Aalborg på at være færdig omkring udgangen af 2012, hvilket er til fordel for bygherren. Hvis den tidligere aflevering bliver gennemført, håber JORTON Aalborg på at få et stort plus i bogen hos bygherren, som er en kunde JORTON Aalborg gerne vil have et godt forhold til Rådgivere For at sikre en god byggeproces, har Boligselskabet Limfjorden indgået en aftale om at få bygherrerådgivning af Kuben Management A/S, som blandt andet tilbyder bygherrerådgivning (økonomisk, juridisk og teknisk), med særlige ekspertise inden for rådgivning i forbindelse med støttede boligbyggeprojekter. Selvom Boligselskabet Limfjorden igennem tiden har haft mange byggerier og renoveringer i forskellige størrelsesordener, har selskabet ikke den nødvendige ekspertise og ressource til det juridiske i forbindelse med offentligt støttet byggeri, hvorfor samarbejdet med en professionel bygherrerådgiver er nødvendigt. Kuben Management A/S har mange års erfaring på området og har løbende flere hundrede sager af forskellige størrelser for private som for offentlige bygherrer. Bygherrerådgiveren står blandt andet for godkendelse af Skema A, B og C samt kontakt med naboer, hvor der har været flere stridspunkter under projekteringsfasen. Kuben Management A/S blev i marts 2011 opkøbt af NRGi Rådgivning, der ser opkøbet som et vigtigt strategisk skridt til at skabe en bred kunderettet rådgivningsplatform for den landsdækkende virksomhed. [NRGi Rådgivning, 2011] Ifølge interview med sagsansvarlig hos Kuben Management A/S, Poul Stetter, opstår samarbejdet om en opgave som 3F-projektet ofte lidt tilfældigt igennem forbindelser og relationer på tværs i bolig- og byggebranchen. Han fortæller, at et samarbejde ofte indledes ved at den ene part tager kontakt til den anden, hvis man hører om noget, der eventuelt kunne føre til et samarbejde om et projekt. I den første 20

33 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger fase arbejdes der i disse tilfælde ud fra princippet "No cure no pay" 1 hvilket, at begge parter undersøger, om der kan blive et projekt ud af de givne muligheder. [Kuben Management A/S, 2011] Arkitekten bag projektet er Arkitektfirmaet Nord A/S, som har fusion mellem to gamle aalborgensiske arkitektfirmaer Fich & Bengaard A/S og Ladegaard & partnere A/S. Arkitektfirmaet Nord A/S har en stor og bred referenceliste, hvor boligbyggeri og -renovering igennem tiden tæller mere end boliger. Ingeniørarbejdet til 3F er foretaget af Frandsen & Søndergaard K/S, der ligeledes er et lokalt ingeniørfirma med kontor i Aalborg, med kompetencer inden for rådgivnings-, planlægnings-, nybyggeri, omog tilbygnings- samt renoveringsopgaver. Firmaet har igennem årene været faste rådgivere for en lang række boligforeninger/selskaber, private og offentlige bygherrer. Nellemann & Bjørnkjær I/S, der er landinspektør på projektet, er blandt de ældste og største landinspektører i landet og har 10 afdelinger fordelt i Midt- og Nordjylland. Geoteknikeren er Andreasen & Hvidberg, som også er en Aalborg-virksomhed fra Firmaet har i sin tid udført mere end jordbundsundersøgelser og ydet geoteknisk rådgivning for bygge- og anlægsopgaver både i Jylland og på Fyn. På figur 2.5 (a) er bygherrens rådgivere og samarbejdspartnere oplistet og på figur 2.5 (b) er styringsorganisation ved 3F-projektet vist i et diagram. Bygherre Bygherrerådgiver Ingeniør Arkitekt Landskabsarkitekt Bygherre Bygherrerådgiver Arkitekt Ingeniør Landinspektør Geotekniker Boligselskabet Limfjorden (Vivabolig) Kuben Management Arkitektfirmaet Nord Frandsen & Søndergaard Nellemann & Bjørnkjær Andreasen & Hvidberg (a) Hovedentreprenør Underentreprenører (b) Figur 2.5: (a) Boligselskabet Limfjordens liste over rådgivere. (b) Styringsorganisation ved 3Fprojektet. 3F-projektet er udbudt som en hovedentreprise i et partneringssamarbejde. Dette er sandsynligvis valgt fra bygherrens side, idet man vidste, at der kunne opstå mange uforudsete problemstillinger gennem 1 Amerikansk udtryk for, at det udførte arbejde er gratis, hvis ikke der opstår en reel opgave. 21

34 2. 3F - Ombygning til 90 ungdomsboliger udførelsesfasen, hvorfor dele af projektet vil blive omprojekteret løbende. En partnering er en samarbejdsform mellem bygherre, rådgivere og i dette tilfælde hovedentreprenøren. Det handler generelt om, at samarbejdet bygger på de involverede parters vedtagelse af fælles målsætninger samt en åben og ærlig kommunikation. Dette medvirker til at skabe gensidig respekt og tillid parterne imellem. På figur 2.6 er den traditionelle samarbejdsproces sammenlignet med den ideele form for et partneringssamarbejde, hvor alle implicerede parter arbejder sammen fra begyndelsen. Figur 2.6: Forskellen på procesforløbet mellem traditionel og tidlig valg af samarbejdspartnere. [Byggeri et al., 2005] I tilfældet med 3F-projektet er projektet udbudt som en sen partnering, hvilket betyder, at samarbejdet ofte ikke helt bliver så dybdegående, hvorved nogle af fordelene med partneringen går tabt. 7 22

35 Arbejdsopgaver 3 Dette kapitel beskriver mange af de arbejdsopgaver, der har været i forbindelse med virksomhedsopholdet, og hvad disse arbejdsopgaver har betydet læringsmæssigt. Først bekrives opgaverne omkring 3F-projket, hvorefter de sideløbende opgaver kort beskrives, og hvilke erfaringer disse har medført F Hovedprojektet er som antydet 3F-projektet, hvor cirka % af mine ressourcer igennem virksomhedsopholdet er benyttet. Hertil kan lægges mange store og små opgaver af vidt forskellig art, se afsnit 3.2. De fleste af de sidstnævnte opgaver er kommet og gået over hele virksomhedsopholdet, hvorimod 3F-projektet har været stort set konstant Løbende udfordringer Kælder De første uger af virksomhedsopholdet havde JORTON Aalborg endnu ikke helt overtaget 3F-bygningen, idet størstedelen blev benyttet som kontorer lige op til overtagelsesdatoen. Dog var der givet tilladelse til at gå i gang med den totale nedbrydning af den toetagers mellembygning hen over sommeren 2011, hvorfor dette blot var et hul i jorden i starten af september. Se figur 3.1, hvor støbning af kælder i mellembygning er påbegyndt. Figur 3.1: Betonplade til kælder påsmurt membran inden støbning af renselag. 23

36 3. Arbejdsopgaver Selve opbygningen af konstruktionen i kælderen var en opgave i sig selv, idet den oprindeligt var projekteret som pælefunderet men måtte ændres, da tilladelsen til pæleramningen ikke blev givet, og derfor ikke givet mulighed for at opnå fordelene optimalt. Dermed opstod en række møder med arkitekt, ingeniør såvel som geotekniker, hvor der i fællesskab blev vedtaget en løsning, der var mulig. Løsningen bestod i at udføre en meget stærk bundplade med et større bæreareal end det, selve kælderen spredte sig over, samt en stærk tværgående og tilbagetrukken betonvæg i kælderen. Denne betonvæg skulle viderefordele laster fra gavl og etager ovenover. Selve problemet med en alternativ fundering bestod i, at det ikke var muligt at udgrave og dermed støbe et egnet linjefundament ind under den eksisterende nabobygning, som fandtes helt op ad den nye mellembygning. Sænkning af grundvandet udgjorde ligeledes et større udfordring, idet koten på kældergulvet måtte hæves, da en dybere udgravning til den nu meget kraftige fundamentsplade ikke kunne lade sig gøre. Bauma-dæk Tilfældet med kælderen er ikke enestående og andre lignende er kommet til løbende, hvilket ofte er tilfældet med renovering af en ældre bygning, hvor det er svært at forudsige alle detaljer. Et andet eksempel på dette opstod, da man opdagede at flere af etagedækkene i den ene fløj var opført som Bauma-dæk1, hvilket giver problemer med stabilitetsforhold, idet der skal gennemføres rør i skaktene. For at afhjælpe problemet med stabilitetsforholdet, kom ingeniøren frem til en løsning bestående af en støttekonstruktion i stål, som skulle opføres i forbindelse med opmuringen af badeværelserne fra stueetagen og op. Dette ændrede planerne, da fremgangsmåden i første omgang var at nedbryde fra 4. sal og ned, således at murer-, tømrer-, EL- og VVS-arbejderne kunne følge efter. Figur 3.2: Opmuring af badeværelser. Her dog i fløjen med in situ-støbte betondæk og ikke Bauma-dæk. 1 Dæksystem 24 fremstillet af teglblokke, hvori der er indlagt armering, og som efterfølgende udstøbes med beton.

37 3. Arbejdsopgaver Elementer En anden stor koordineringsopgave findes i forbindelse med elementmonteringen og de planlægningsog kontrolopgaver, der ligger forinden. De første opgaver bestod i at foretage gennemsyn af de foreløbige tegninger fra elementleverandøren. Tegninger kontrolleres af henholdsvis ingeniør, arkitekt, EL- og VVS-installatør samt naturligvis JORTON Aalborg. Typiske fejl og mangler findes vedrørende placering og antal af udsparinger for installationer, dog kontrolleres de overordnede mål og diverse detaljer i forhold til seneste revision af ingeniør- og arkitekttegninger. Heri lå en opgave i at videresende de foreløbige elementtegninger til kontrol, sætte sig ind i tegningsmaterialet og hvorledes disse læses, så det kunne forklares for vedkommende underentreprenører og montagesjakket. Herefter skal monteringsrækkefølgen af henholdsvis dæk- og vægelementer fastlægges, så leverandøren kan støbe, lagre og dermed levere elementerne i den ønskede rækkefølge. Dette blev besluttet i samarbejde med formand Kaj Christiansen, som med sin erfaring kunne gennemskue den optimale monteringsrækkefølge. Det skulle dog vise sig, at Bolig Beton, som var leverandør af elementerne, havde svært ved at leve op til den ønskede elementrækkefølge, idet de blandt andet forsøgte at opnå så få læs som muligt. Et andet valg, der blev foretaget, var, at dækelementerne blev udført i 2400 mm bredde og ikke i 1200 mm, som ofte benyttes. Dette var et forsøg fra JORTON Aalborgs side på at opnå en besparelse på monteringen, idet tiden og dermed prisen for at krane og montere et element, uanset bredden, som udgangspunkt var stort set den samme. Dette viste sig ligeledes ikke helt at holde stik, da selve monteringen af de brede dækelementer blev besværliggjort af den større vægt. Det, at der var mange tilpasningselementer og ikke nogle langt reelle lige stræk, gjorde, at monteringen krævede en større sum tillægstimer til akkorden og kranen. Figur 3.3: 220 ton(maks) mobilkran under montering af vægge på 4. sal i mellembygning. En dag hvor den daglige formand Kaj Christiansen var på kursus, havde han bedt mig om at være på pladsen i løbet af dagen, hvis der skulle dukke nogle spørgsmål op eller opstå andre problemer. Entrepriseleder Søren Brobak Røge var optaget af blandt andet byggemøder med underentreprenører, rådgivere og bygherre, da det blev meddelt, at kranen til morgendagens elementløft ville blive forsinket med mindst fem timer fra det på forhånd aftalte tidpunkt klokken Dette var naturligvis et problem, da monte25

38 3. Arbejdsopgaver ringssjakket fulgte tidsplanen og dermed var klar til montering fra næste dags morgen. Det blev dermed min opgave at prøve at løse dette. Der blev ringet til samtlige forretninger med mobilkraner i Jylland, og selv JORTONs materielafdeling i Aarhus blev sat på sagen for at se om deres forbindelser kunne fremskaffe en mobilkran til dagen efter. Intet gav gevinst, hvorfor jeg måtte forklare den lidt utilfredse sjakbejds, at tidsplanen måtte ændres. Problemet lå så i, om monteringen så skulle færdiggøres samme dag, hvorved monterings-sjakket måtte arbejde til hen på aftenen, hvilket de ikke ønskede, eller om det hele skulle flyttes til dagen efter. Dette ville også give problemer, idet det var en fredag, hvilket er en kort dag for monteringssjakket. Vi blev derfor enige om at foretage monteringen over to dage, selvom det gav logistiske udfordringer da afsatte slæder med elementerne ville tage plads på vejen hen over et døgn eller mere. Jeg tog derfor kontakt til kørselslederen hos Bolig Beton for at få ændret leveringstidspunkterne for de planlagte læs. En time senere får vi så meddelelsen om, at kranen sandsynligvis kan være fremme klokken den aftalte dag. Dette satte atter gang i planlægningen, idet monteringssjakket så mente, at arbejdet kunne klares på én dag. Det blev så aftalt med kran- og vognmandsforretningen, at mobilkranen ville være fremme næste morgen omkring klokken 09.00, og at det var en 125 ton mobilkran, som var større end den tidligere mobilkran, hvis kapacitet var fuldt udnyttet på 3. sal. Det næste problem var så at få ændret leveringstiden på de netop ændrede læs. Kørselslederen var gået hjem for dagen, men jeg blev dog stillet om til vognmanden, der skulle foretage leveringen. I samarbejde med vognmanden blev tiderne for leveringen ændret en sidste gang og endda med mulighed for nærmere præcisering den pågældende morgen. Næste morgens viste det sig så, at der kom en mindre mobilkran end aftalt, hvorfor der opstod forvirring og utilfredshed blandt monteringssjakket. Sket var sket, og vi forsøgte at få det bedste ud af det, mens tid var, for et større stormvejr var på vej ind over landet. Den nye plan blev så, at den lille mobilkran skulle løfte vægelementerne op fra den lette ende, hvorved flere af vægelementerne blev sat i depot på 4. sal, og at en større mobilkran kunne erstatte den lille næste dags morgen til at løfte de sidste og tunge elementer op. Det hele lykkedes på de to dage inden for normal arbejdstid, dog med forøget besvær og risiko på grund af den tiltagende vindstyrke. Tilfældet med de mange ændringer i sidste tid har givet mig en god erfaring og indblik i, hvorledes planerne hurtigt kan ændres i denne branche, hvilket jeg finder interressant, idet problemløsning ofte skal ske hurtigst muligt Kvalitetssikring I forbindelse med 3F- projektet, har JORTON Aalborg, med entrepriseleder Søren Brobak Røge i spidsen, forsøgt sig med en ny tilgang til kvalitetssikring. I mange år har kvalitetssikringsdelen bestået i at følge JORTONs egen kvalitetssikringssystem, der indeholder en lang række punkter og skemaer, som slavisk skulle efterleves. Selve billed- og beskrivelsesmaterialet fremkom ved, at de respektive formænd efter behov gik en runde på byggepladsen for at tage de nødvendige billeder med et almindeligt digitalkamera. Ved lejlighed, når formændene kom forbi kontoret, blev billederne på deres kameraer overført af den tekniske assistent, Jette Dahl, som lagrede dem i de respektive sagsmapper på serveren. Samtidigt var det den tekniske assistents opgave at samle materialet i en PDF-fil, som blev udskrevet, hvorefter formanden kunne tilføje noter til de individuelle billeder. Hermed kunne den tekniske assistent igen renskrive og 26

39 3. Arbejdsopgaver gemme materialet til bygherrens kommende kvalitetssikringsmappe. Man har erfaret, at arbejdet på denne måde tager tid og kræver en indsats fra flere parter gentagene gange. Forsøget med det nye system, der køres i JORTON Aalborg, er udviklet af virksomheden Status System. Systemet hedder Ajour Byggeri, i det følgende kaldt Ajour, og er et mobilt it-værktøj til effektiv registrering og målrettet kommunikation i byggeriet. Ajour er en enkel og præcis måde at administrere og styre mangler, tilsyn og kvalitet på. Før skulle man byggepladsen rundt med kamera og papirer og herefter eventuelt printe eller sende rapporter til rådgivere og underentreprenører, hvor man med Ajour nu bevæger sig i en mere digital retning. Systemet fungerer ved, at entrepriseleder og formand bliver udstyret med en håndholdt PDA 2 eller som i tilfældet ved 3F-projektet en HTC smartphone, med hvilken man fotograferer og registrerer fejl og mangler online direkte på byggepladsen. Ajour Byggeri samler fotos, data, datoer og juridiske tekster under ét og gør det dermed muligt for alle implicerede parter at holde sig digitalt ajour med byggeriet. På få sekunder kan man med smartphonen give direkte og individuel besked om fejl og mangler i indbakken hos de relevante fagfolk. Med programmet kan man altså fotografere, dokumentere og sende mangel-, kvalitetssikrings- og tilsynsrapporter uden brug af sin computer på kontoret eller i skuret. Den store fordel er, at alt materiale registreres direkte på Ajour online på byggepladsen og kan til enhver tid administreres via brugerlogin til Status System A/S hjemmeside, der giver adgang til en styringsportal. Indledende ligger der dog lidt arbejde i at oprette adressekartoteket for samarbejdspartnerne til projektet. På 3F-projektet er samtlige af JORTON Aalborgs egenproduktioner registreret via Ajour. Jeg har selv registreret en større del af punkterne med de to smartphones, som var tilgængelige på byggepladsen. Jeg synes, systemet virker rigtig godt, og kan se fordelen i, at man altid kan have den håndholdte enhed på sig, og dermed oprette for eksempel et kvalitetssikrings- eller et forespørgselspunkt i den givne situation. Når jeg taler om punkter, fungerer det på den måde, at man i programmet på den håndholdte enhed først vælger den givne sag, dernæst en indscannet plantegning, hvor der zoomes ind på det pågældende område, hvor der for eksempel oprettes en forespørgsels- eller et kvalitetssikringspunkt. Ved et kvalitetssikringspunkt vælges en overskrift fra JORTONs egne kvalitetssikringsskemaer, for eksempel "kontrol før støbning", og det kan bestå af flere billeder, en tekst og/eller en indspillet mundtlig note. Et forespørgselspunkt kan være i forbindelse med et tvivlstilfælde, hvor man som udførende gerne vil spørge arkitekt eller ingeniør om en problemstilling. Når man har registreret de ønskede punkter, synkroniseres alt oprettet data med et tryk fra smartphonen til det online system. Hvis der er tale om en forespørgsel til for eksempel ingeniøren, vil denne person med det samme og hver morgen få en , med en påmindelse om, at der er et punkt, der skal tages stilling til. Personligt ser jeg flere fordele i produktet, dog opnås disse fordele først helt, når det er muligt at have smartphonen som sin egentlige arbejdsmobil. Dette har i forsøgsstadiet ikke været muligt, idet JOR- TONs IT-afdeling har et sæt regler omkring abonnementer, brug og indkøb af arbejdsmobiltelefoner, der har været med til at besværliggøre forsøget. Dermed bliver enheden ind imellem en ting, der ligger på skrivebordet i skuret og kan være gået tør for strøm, hvis den ikke har været tilsluttet lader i nogle dage. Dette problem bliver formentlig løst, hvis smartphonen bliver en helt integreret del af hverdagen. En anden betydelig fordel kunne være, hvis smartphonen også måtte benyttes privat, hvorfor man kunne slippe for at have to eller tre mobile enheder på sig. På figur 3.4 er arbejdsprocessen omkring Ajour skitseret. 2 Personal Digital Assistant 27

40 3. Arbejdsopgaver 2. Registrering 1. Tjekliste 3. Modtagelse 4. Udførelse Figur 3.4: Arbejdsprocessen bag Ajour-systemet. [System, 2011] JORTON Aalborg har efter forsøgsstadiet på 3F-projktet i første omgang investeret i et mindre antal enheder med tilhørende licencer til videre benyttelse. Dette har skabt stor interesse hos andre entrepriseledere samt KMA-afdelingen i Aarhus Sideløbende opgaver En anden mindre sideløbende opgave har været at arrangere et byggepladsbanner. Valget stod mellem et traditionelt byggepladsskilt og et større og mere opsigtsvækkende banner. Jeg fik som det første indhentet en række tilbud, hvorefter samtlige underentreprenører fik mulighed for at komme med på banneret for et mindre beløb. Selve baggrunden for layoutet er genbrugt fra tidligere banner udarbejdet af arkitekten. Jeg har så stået for det nye layout og bestilling af det 84 m 2 store byggepladsbanner. Se endeligt layout for byggepladsbanner med JORTON som hovedentreprenør på figur 3.5. Banneret vil hænge på den sydvendte gavl på den nyopførte mellembygning. Figur 3.5: Layout for byggepladsbanner ved 3F-projektet. 28

41 3. Arbejdsopgaver En anden opgave, jeg blev tildelt, var i forbindelse med den trafikale logistik omkring byggepladsen. Her tænkes på etablering af en ny midlertidig handikap-parkering, da eksisterende parkeringspladser er midlertidigt inddraget til byggeplads. Endvidere er der foretaget en omlægning af "Ensrettet vej" ad Søndergade til "Motorkøretøjer forbudt" med undertavlerne "Arbejds- og beboerkørsel tilladt", for at byggepladsen byggelift lettere kan komme fra den ene side af bygningen til den anden side uden at skulle køre en meget trafikeret omvej for at komme tilbage. Se figur 3.6. Eksisterende tavler oversækkes Motorkørsel Forbudt, C22.1 Eksisterende tavler oversækkes Motorkørsel Forbudt, C22.1 Figur 3.6: Skilteplan anvendt til ansøgning hos Politi og Aalborg Kommune. I forbindelse med opmuringen af badeværelserne, bestående af gasbetonblokke, vidste man, at der muligvis på grund af vægten lå et arbejdsmiljømæssigt problem i håndteringen af disse blokke. Derfor blev jeg tildelt opgaven at udfærdige et dukoment, der kunne forsvare denne handling over for murerne, såvel som for Arbejdtilsynet. Det blev til et "Planlægning og vurdering af arbejder-dokument", der er en vurdering af manuel håndtering med 60x40x10 gasbetonblokke. Dokumentet er specielt tilpasset de forhold, som var gældende for 3F-projektet. Dokumentet indgår nu i APV en, og KMA-afdelingen i Aarhus var positive overfor det udarbejdede, og ville arbejde videre med, at det blev en fast del af fremtidige projekter. Dokumentet findes i bilag 9.6. Der blev udformet et lignende dokument, der omhandlede 390x190x248 Lecablokke. I forbindelse med sikkerhedsmøderne på 3F-projektet udarbejdede jeg et skema, som skulle benyttes hver 14. dag dagen for sikkerhedsmødet. Skemaet, der tager udgangspunkt i JORTONs standardskema for sikkerhedsrunderinger, skal på skift udfyldes af samtlige entreprenører på 3F-projeket, hvorfor alle bliver mere bevidst om sikkerheden og hele byggepladsen. Skemaet medbringes på sikkerhedsmødet, hvor det gennemgås, og vedhæftes referatet. Se skemaet i bilag Opmåling af mængder og akkordafregninger En anden mere forberedende og sideløbende opgave var at udfærdige forarbejdet til akkordforhandlingerne med JORTON Aalborgs egne murere og betonfolk. Oftest udregner jeg mængderne og kontrollerer, om de stemmer overens med de i kalkulationen angivne mængder. Dernæst listes de forskellige punkter for eksempel forskalling, armering, beton og så videre, op i et Excel-ark, hvor der for beton-akkorder regnes i minutter og for murere i kroner for de forskellige punkter. Punkterne kan igen deles op per etage, da det giver en bedre mulighed for at følge med i akkorden og dermed se, om de arbejder sig i over- eller 29

42 3. Arbejdsopgaver underskud. I Excel-arket angiver jeg en kolonne med de i kalkulationen angivne priser eller minutter, samt en ny tilbudskolonne med reviderede priser og minutter, der benyttes til at starte akkordforhandlingerne med. Ændringerne i den sidstnævnte kollonne skyldes tildels, at de i kalkulationen angivne priser og minutter er på den sikre side, og at de i starten af forhandlingsfasen er sænket en smule, hvormed der er plads til at forhandle uden at tabe penge på forhandlingen, inden arbejdet går i gang. Murernes akkorder er delt op i to akkorder, henholdsvis akkord 1 indeholdende opmuring af porebeton, isolering samt udlægning af slidlag i badeværelser og akkord 2 indeholdende membran, fliser og klinker i bad, kælder og trapperum. Akkorder for murere beregnes altid i kroner. Se akkordopstilling 1 for murerne i bilag 9.8. Betonfolkenes akkorder er ligeledes delt op i henholdsvis akkord 1 indeholdende støbearbejde i forbindelse med kælder i mellembygning, akkord 2 indeholdende elementmontering af mellembygning samt akkord 3 indeholdende udstøbning af huller i eksisterende bygning. Hertil lægges et par små akkorder vedrørende diverse mindre arbejder. Betonfolkenes akkorder beregnes altid i minutter, som adderes med to faktorer. Den første, minutfaktoren, justeres hvert år, og fungerer dermed som betonarbejdernes lønstigning, hvorved antal minutter for en konkret opgave over årene er den samme. Dernæst tillægges en sidste faktor, der dækker sociale ydelser, kørsel, værktøj, risici m.m. På figur 3.7 er vist akkordopstilling 1 for betonfolkene. Læg mærke til faktoren på 2,3065, der multipliceres med samtlige totale antal minutter, hvilket giver den totale pris i kroner. Ligeledes er vist både kolonnen med de i kalkulationen angivne værdier, samt de tilbudsværdier, som akkordforhandlingen indledes med. De i kalkulationen angivne værdier forsøges oftest ikke udleveret til de akkordlønnede. 3F Betonarbejder for fundamentsplade og væg Faktor: 2,3065 Tilbudspris: Kalkuleret pris: Opmålt Enhedspr. Total Total Enhedspr. Total Total [min] [min] [kr] [min] [min] [kr] Leca 50 m³ 40, , Geotekstil 220 m² 3, , Polystyrenplader Symfonien 36 m² 20, , Skjult Beton 35 lava 81 m³ 30, , Renselag 181 m² 10, , Understøbning 13 lbm 50, , In situ væg, 35 beton 9 m³ 40, , Arm. dæk 3642,00 kg 1, , Arm. in situ væg 421,00 kg 1, , Arm. buk 588,00 kg 1, , Arm. Leca 656,00 kg 1, , Form væg 35 m² 80, , Form 400mm 40,00 lbm 40, , Fugebånd 55,00 lbm 8, , Samlet opmåling: Figur 3.7: Akkordopstilling for støbearbejder i forbindelse med kælder i mellembygning. Se akkordopstilling 2 for betonfolkene i bilag

43 3. Arbejdsopgaver Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner Igennem virksomhedsopholdet har jeg udarbejdet forskellige tidsplaner til flere projekter. Alle er udarbejdet i Microsoft Project på nær en arbejdsplan, der tager højde for temperaturen ved udstøbning af betonplader på Aalborg Lufthavn. Se bilag På 3F-projektet udarbejdes der i forbindelse med tidplansmøder hver 14. dag en ny detailtidsplan, der strækker sig cirka tre uger frem. Udsnit af detailtidsplanen for uge 49 til 51 er vist i bilag I bilag 9.12 er en forholdsvis stram arbejdstidsplan for udførelse af et prøvebadeværelse. Tidplanen er forholdsvis sammenpresset på grund af, at der var planlagt et bygherremøde den 7. december, hvor et prøvebadeværelse skulle stå klar til gennemgang. Jeg har udarbejdet en lignende tipsplan for en hel prøvelejlighed, hvilket dog aldrig blev benyttet, idet bygherre og rådgivere kunne acceptere at godkende selve badeværelset alene i første omgang, da der lå flere spekulationer i blandt andet valg af fliser og klinker Kommunikation og mødeafholdelse Igennem min tid hos JORTON Aalborg har jeg siddet med ved mange møder. Ud over størstedelen af UE-, tidsplans-, sikkerheds-, økonomi- og bygherremøder på 3F-projektet, har jeg været med til møder omkring prøvestøbning og udførelse af arbejdet til Aalborg Lufthavn samt møder omkring opstart af opgaverne beskrevet i afsnit 3.2. På de faste møder vedrørende 3F-projektet er entrepriseleder Søren Brobak Røge normalt ordstyrer. Dog er jeg indimellem behjælpelig med spørgsmål og fremlægning af diverse informationer og andre materialer. Dog har jeg også selv haft ansvar for flere praktiske møder. For eksempel kan nævnes en planlægning omkring grundvandssænkning og udgravning langs Søndergade, hvor jeg aftalte et møde på stedet med geoteknikeren og jordentreprenøren, for at vi sammen kunne se på forholdene og planlægge det videre forløb. Af andre møder har jeg flere gange været forbi det nye wellnes-område ved Haraldslund Svømmehal under flere forsøg på at udbedre fejl, som giver vand i installationskælderen. Se ligeledes en nærmere beskrivelse af sidstnævnte opgave i afsnit 3.2. Meget af den daglige kommunikation sker via samtale, for eksempel med entrepriseleder Søren Brobak Røge, mens vi sider på kontoret eller i skuret på byggepladsen. Ligeledes er det godt at få vendt dagens emner og problemstillinger med formand Kaj Christiansen enten i formandsskuret på byggepladsen, eller hvor på byggepladsen, han nu måtte befinde sig. En anden god form for mundtlig samtale er ved en gang imellem at gå en runde i bygningen for at høre de forskellige håndværkere, om der er nogle spørgsmål, og om alt er, som det skal være. Ofte giver det sidste anledning til, at jeg må ned i skuret for at tage nogle mål og printe en tegning eller se efter noget i beskrivelsen. Det meste af kommunikationen mellem mig og mange af rådgiverne og underentreprenørerne foregår via eller mobiltelefon alt efter hvilken form for information, der skal videregives. I løbet af mine fire måneder har jeg sendt og modtaget op imod 800 s, hvilket i gennemsnit giver cirka 10 s frem og tilbage hver dag. En sidste vigtig form for kommunikation synes jeg er, når vi klokken samles om et stykke brød og en kop kaffe, hvis vi er på kontoret. Oftest er vi fire til seks personer til dette, hvorved både private 31

44 3. Arbejdsopgaver og arbejdsmæssige emner kan vendes hen over bordet. Ligeledes er det til middag, hvor de forskellige aviser kan skimmes igennem over en håndmad Tilbudsregning Det siger sig selv, at tilbudsregningen for 3F-projektet var overstået før virksomhedsopholdet. Dog har jeg har mulighed for at være lidt med på andre opgaver. Udover opgaverne Hadsundvej og Nye vejanlæg i Aalborg Syd, der er nærmere beskrevet i afsnit 3.2, har jeg for en kortere periode hjulpet til med tilbudsgivning på et større enfamilieshus i halvandet plan hovedsageligt opført i beton. Opgaven bestod i at udregne mængder på de forskellige materialer, støbeforme med mere og så indtaste det i den online kalkulation med tilhørende minutpriser. Sammen med entrepriseleder Bengt Nielsen fastlagde vi minutfaktor, tillægsfaktor inklusiv sociale ydelser, dækningsbidrag og så videre. Dette, sammen med en anden opgave i forbindelse med et tilbud til Hustømrerne Aalborg omkring dimantskærings- og støbearbejder på en erhvervsejendom, har givet mig en indsigt i, hvorledes JORTONs tilbudssystem er bygget op, og hvorledes der holdes styr på en opgave ved hjælp af det interne system. 3.2 Andre opgaver Aalborg Lufthavn Udvidelse af forplads - Denne fagentreprise omfatter etablering af fire nye standpladser for fly, samt ændring af eksisterende standpladser fra skrå parkering til vinkelret parkering. Ifølge udbudstidsplanen er gennemførelsesperioden fra november 2011 til marts Dette bliver dog sandsynligvis udskudt, idet stabilitetsprøver af jordbundsforhold ikke har holdt. Entreprisen omfatter et areal på cirka m 2 og cirka m 3 beton. Opgaver i forbindelse med opgaven har blandt andet været at udfærdige en KMA-plan, indhente information til folder "Orientering om arbejdspladsen", beregne mængder og opstille akkord, udfærdige tidplan for støbe- og skærearbejde, koordinere kontakten mellem rådgivende ingeniør fra Niras og blandt andet Unicon, koordinere prøvestøbning. Se bilag 9.13, 9.14 og Haraldslund Wellnes-bassin - Denne opgave omhandler et udendørs wellnes-område med tilhørende installationer. Sagen var reelt afsluttet inden omtalte virksomhedsophold hos JORTON Aalborg, men idet der trængte både regn- og bassinvand ned i installationskælderen, var der løbende opgaver omkring løsninger af problemerne. De første gange var jeg forbi bassinet sammen med Søren Brobak Røge for at forsøge at fastslå og løse problemerne. Flere af opgaverne omkring for eksempel design og bestilling af specialproduceret afløbsrende og koordinering af underentreprenører som tagpap-, diamantskære-, anlægs- og vvs-firmaer samt stedets tekniske personel i forbindelse med udførelse af flere mindre opgaver, som skulle forsøge at afhjælpe problemet. Flere af tiltagene har hjulpet, men problemet er dog stadig ikke helt løst. 32

45 3. Arbejdsopgaver Hadsundsvej Idrætsbyen - Denne råhusentreprise består af opførelse af 461 ungdomsboliger i ejendomme tidligere disponeret af KMD og senest Zleep Hotel samt AaB College. Entreprisen forventes at begynde i december 2011, hvorfor min tilknytning til projektet har været en del af det indledende arbejde i samarbejde med afdelingsleder Allan Harbo. Arbejdet har hovedsageligt bestået i at efterregne og sammenligne mængder og priser, idet der under virksomhedsopholdet blev forhandlet med flere elementleverandører. Endvidere er dele af projektet omprojekteret, hvormed der ligger en opgave i at blive enig med den rådgivende ingeniør om de mængder, der går og kommer til Nye vejanlæg i Aalborg Syd Underførelse af bane - Denne opgave var en forholdsvis anderledes opgave for JORTON Aalborg. Opgaven blev overdraget til Aalborgafdelingen, da broafdelingen i Kolding ikke havde kapacitet til opgaven. Endvidere var det planen, at opgaven skulle deles mellem NCC Construction, hvor JORTON Aalborg så skulle udføre betonentreprisen. I forbindelse med denne opgave, opnåede jeg erfaringer inden for tilbudsfasen som bestod af besigtigelse af forholdene, oprettelse af sag i Navision på JORTONs online portal, indhente priser på armering, beton, forskalling med mere både intern og eksternt samt det at "sætte sig ind i en sag". Desværre endte denne opgave kort for licitationsdatoen, idet NCC Contruction sprang fra opgaven i sidste øjeblik Aalborg Storcenter Underboring af forsyningsrør - Dette lidt mindre projekt omhandlede underboring af syv forsyningsledninger til en ny tilbygning til Aalborg Storcenter, hvor opgaven bestod i at udarbejde en overordnet tidsplan, så de forskellige underentreprenørers arbejder blev koordineret sammen med JORTON Aalborgs betonfolk. Dette blev endvidere diskuteret på et opstartsmøde afholdt hos JORTON Aalborg. Underentreprenørernes arbejder bestod blandt andet i underborings-, diamantskærings-, vvs- og tømrerarbejde Energinet.dk Nyt fundament for vandingsanlæg - Denne opgave betød for mit vedkommende på besigtigelse af forhold, samt hurtig planlægning af opgaven i samarbejde med formand Kaj Christiansen, Energinet.dk samt jordentreprenør. Opgaven blev løst i samarbejde med en jordentreprenør, som JORTON Aalborg arbejder sammen med på blandt andet Aalborg Lufthavn. Sammen blev der på stedet lagt en, i første omgang, mundtlig tidsplan Boligforeningen af 1944 Elevatorfundament Nørresundby - Denne opgave bestående af et elevatorfundament i Nørresundby er planlagt udført i december Opgaven har hovedsageligt budt på kontakt med rådgiver samt kom- 33

46 3. Arbejdsopgaver mune for indhentning af gravetilladelse samt LER-oplysninger. Opgaven var endnu ikke igangsat under udarbejdelsen af dette afsnit Andre småopgaver Udover ovenfor nævnte projekter, har virksomhedsopholdet givet indsigt i mangelgennemgang af flere projekter heriblandt udvidelse af døgninstitutionen "Toppen" i Aalborg og renoveringsopgaver af rækkehuse på Sandagervej i Nørresundby. 34

47 Erfaringer og overvejelser 4 Som afrunding på rapportens første del, der beskriver mit virksomhedsophold hoa JORTON Aalborg i perioden fra 1. september til 31. december 2011, reflekteres der i dette kapitel over den læringsproces, der har været i perioden. Herefter vil jeg forsøge at komme med forbedringsforslag til indhold i undervisningen på uddannelsen Civilingeniør i Byggeledelse. Helt til slut reflekteres over mulige emner til specialedelen i denne rapport, samt eventuelle emner til afgangsprojektet på 4. og sidste semester af uddannelsen, der starter primo februar Refleksioner over lærerprocessen Virksomhedsopholdet hos JORTON Aalborg har været en meget stor og særdeles interessant oplevelse. Jeg har fået mange erfaringer i forhold til de arbejdsopgaver, jeg er blevet stillet igennem forløbet. Endvidere har de mange forskellige sager, som jeg i forskellige grader har været inde over, givet et bredt og nyttigt indblik i entreprenørbranchen generelt, samt i JORTON Aalborg specielt. Helhedsopfattelsen af byggebranchen og samspillet mellem bygherre, rådgivere og de udførende er blevet mere tydeliggjort, hvilket samtidig bekræfter mig selv i, at det er den rigtige uddannelse og retning, jeg er i færd med at tage. Et område, jeg er blevet klogere på, er, at man som entreprenør på et byggeri skal have godt styr på, hvilke aftaler, der er blevet indgået, hvilke løsninger der er valgt, og hvorledes disse er udført. For i tilfældet af, at noget ikke lever op til forventningerne hos bygherren, må man stå til ansvar for det udførte arbejde, hvilket kan ende i mellemværende mellem rådgiver og entreprenøren alt afhængigt af, om der er tale om en projekterings- eller udførelsesfejl. I tilfælde som dette er det derfor vigtigt, at man har så meget skriftligt dokumentation som muligt, idet det har en meget større gyldighed end en mundtlig aftale. 3F-projektet har lært mig, at der ved store renoveringsopgaver altid kommer flere uforudsete problemstillinger, end man havde forudset,hvilket betyder, at hverdagen som entrepriseleder jævnligt kan være præget af mange nye og uforudsete opgaver, hvilket er med til at gøre arbejdsdagen mere uforudsigelig og levende. Endvidere er det positivt, at man som entrepriseleder løbende kan benytte både formænd og afdelingsleder som sparingspartner i situationer, der er uvante eller kræver anden form for rådgivning. Jeg har endvidere erfaret, at det kræver mere arbejde end som så at opnå et reelt og dybdegående partneringssamarbejde, idet en entreprise, der på papiret gennemføres med denne form for samarbejde, ikke bliver en stor succes af sig selv. Nok kan det være med til, at der følges visse principper, hvorfor samarbejdet måske nærmere kunne kaldes en partnering i "light-udgave". Selvom 3F-projektet ikke er et mønsterpartneringsprojekt, er det mit tydelige indtyrk, at alle parter er positive over for samarbejdsformen. 35

48 4. Erfaringer og overvejelser Min overordnede erfaring er at man, som næsten nyudannet, stadig har rigtig mange ting at lære, når man bevæger sig ud på arbejdsmarkedet. Dette er naturlivis ikke noget nyt, men som jeg ser det, vil det i de fleste tilfælde altid være sådan. Selvom min uddannelse til Civilingeniør i Byggeledelse er retningsspecifik, er der alligevel en forholdsvis bred vifte af arbejdsområder og -muligheder. Hertil skal lægges, at en del af det man skal lære, som ny i en virksomhed, er de interne IT-systemer, fremgangsmetoder for projekthåndtering og andre individuelle retningslinjer og traditioner, som tilhører den enkelte virksomhed. 4.2 Forbedringsforslag i forhold til uddannelsen Nogle af de områder, som jeg har beskæftiget mig med og oplevet i forbindelse med virksomhedsopholdet, har givet anledning til at komme med forslag til nye undervisningsemner i fremtiden. Nogle af de områder, som jeg føler, at min hidtidige universitetsuddannelse kunne forbedres med, er områderne omkring teorien bag akkordaftaler og opbygning af forarbejdet samt forhandlingsteknikker i forbindelse med akkordaftaler. Hertil kunne også følge en information omkring erfaringstal så som antal minutter, man normalt giver en betonarbejder for at montere for eksempel et betondæk, samt noget omkring de faktortillæg, der skal tages højde for for at samtlige omkostninger er dækket ind. Et andet område, som jeg har oplevet som noget nyt, og derfor kunne være en interessant del at have med i et vist omfang i undervisningen, er generel håndtering af konflikter og tilspidsede situationer, hvor man i stedet for usaglige adfærd kunne få et bedre udbytte af mange situationer, hvis man havde en forhåndsviden og værktøjer til, hvordan man kan håndtere og forebygge konflikter og små problemstillinger. Idet jeg har haft mange lærerige og positive erfaringer med min virksomhedsophold, kunne jeg godt anbefale uddannelsen, at det 3. semester burde være obligatorisk. Herved tror jeg, at mange af de studerende vil få en lidt mere praktisk del og indlæring i deres uddannelse. "Learning by doing", er en godmåde at lære på. Hertil kan det sandsynligvis også være en fordel for mange studerende at blive afklaret med, om det er den rette "retning", som man påtænker at tage. Et virksomhedsophold kunne endvidere også give gode forbindelser og bedre jobmuligheder efter endt uddannelse. 4.3 Refleksioner over specialedel og afgangsprojekt Egentlig har jeg under det meste af virksomhedsopholdet koncentreret mig mest omkring de daglige opgaver og udfordringer. Jeg har hele tiden overvejet hvilke emner, der kunne være interessante at gå videre med i specialedelen af denne rapport og eventuelt også kunne tage udgangspunkt i til mit kommende afgangsprojekt. Denne rapport er udarbejdet i den afsluttende fase af virksomhedsopholdet, hvori jeg først har koncentret mig omkring Del I, der beskriver virksomhedsopholdet, og dernæst lagt min energi i Del II, der er et mindre speciale. Jeg har til Del II løbende over det meste af virksomhedsopholdet haft flere emneområder i tankerne, hvoraf nogle af disse oplistes herunder. 36 Pladsmangel - Hvad gør man for at udnytte den plads der er? Partnering - Hvorledes optimeres partneringen?

49 4. Erfaringer og overvejelser Ajour - Digitale hjælpemidler til kvalitetssikring og andet! Problem-/konflikthåndtering - Hvordan takles små problemer og tvister? Samarbejde i koncernen - Hvordan kan dette forbedres? Kvalitetssikringsarbejdsgang - Fra ineffektiv til effektiv! Arbejdsmiljø - håndtering af arbejdstilsynet! Implementering af Ajour på virksomhedsplan - Hvorledes gøres dette, og hvilke problemstillinger er der forbundet med det? Til det kommende afgangsprojekt har jeg overvejet at se nærmere på om samspillet mellem rådgivende igeniør og arkitekt på et givent projekt kan forbedres, hvis de to instanser findes i én og samme virksomhed, hvorfor bygherren kan nøjes med én rådgiver, istedet for to. 37

50

51 Specialedel II 39

52

53 Ajour Byggeri 5 Dette kapitel indleder Del II, specialedelen, der omhandler IT-værktøjet Ajour Byggeri. Kapitlet lægger ud med en kort beskrivelse af, hvorfor netop dette emne er valgt. Herefter beskrives Ajour Byggeri nærmere både generelt og praktisk set, hvilket følges op med egne erfaringer omkring systemet. De nævnte beskrivelser opsummeres sammen med en række interviews til en række fordele og mulige ulemper omkring Ajour Byggeri og en række barrierer set i forhold til en videre implementering af systemet. 5.1 Indledning Byggebranchen beskyldes ofte for, at deres produktivitet står i stampe, hvilket blandt andet er forårsaget af, at byggeriet halter efter andre brancher, når det gælder om at udnytte nye informationsteknologier og IT-værktøjer. Meget tyder på, at branchen vil kunne hente store gevinster ved at udnytte IT bedre på tværs af virksomhederne, idet byggeri er en informationstung proces. Branchen er herfor et oplagt emne for en effektivisering i form af digitalisering. Denne del af rapporten beskæftiger sig med et emne, der er et godt bud på, hvorledes entreprenører i fremtiden kan være med til at forbedre effektiviteten i byggebranchen ved hjælp af mobile IT-værktøjer. Temaet for denne rapports specialedel er "Innovation i byggeriet", hvilket det valgte emne rammer særdeles fint. I forbindelse med kvalitetssikringsarbejder under virksomhedsopholdet beskrevet i Del I, afsnit 3.1.2, blev der opnået en række erfaringer med et nyt IT-værktøj ved navn Ajour Byggeri, som er udviklet til at hjælpe byggeledere med at udføre en mere enkel og præcis administrering og registrering af fejl og mangler, tilsyn og kvalitet i bygge- og anlægsbranchen. Kvalitetssikringsarbejdet med Ajour Byggeri kørte under den første del af virksomhedsopholdet som et forsøg, idet JORTON Aalborg ønskede at teste værktøjet inden et eventuel køb. Emnet vakte min interesse, idet jeg fandt det meget spændende at være med i forsøgsstadiet, hvor værktøjet skulle testes i praksis, samtidigt med, at fordybelsen omkring værktøjet i denne del af rapporten kunne være med til at give afdelingsleder Allan Harbo en bedre indsigt i, hvordan brugerne oplever værktøjet, og hvorledes Ajour byggeri bedst kunne videreimplementeres i JORTON. Brugere, der hidtil har beskæftiget sig med værktøjet, er entrepriseleder Søren Brobak Røge, formand Kaj Christiansen samt undertegnede, og dertil hørende udvalgte rådgivere ved 3F-projektet, beskrevet i Del I, afsnit Ajour Byggeri Ajour Byggeri er IT-værktøj udviklet af virksomheden Status System A/S og er tilegnet byggeledere i entreprenørbranchen. Producentens mission er at gøre det lettere og mere enkelt for entrepriseledere og formænd at gøre det, de er gode til, nemlig at være til stede, hvor arbejdet foregår, i stedet for bag 41

54 5. Ajour Byggeri skrivebordet. Status System A/S forsøger i deres produkter at eliminere unødvendigt PC- og papirarbejde, minimere tidsforbrug og skabe struktur, overblik og højere kvalitet i registreringsarbejdet. Status System A/S ønsker, at deres kunder og brugere skal opleve, at det er nemt og simpelt at anvende Ajour Byggeri. Filosofien bag Status System A/S er; [System, 2011] "Work smarter not harder, and keep IT simple." Status System A/S har en bred erfaring i praktisk anvendelsen af Lean Production, som et redskab til at optimere arbejdsprocesser, hvorfor udviklingsarbejdet med Ajour Byggeri har været fokuseret på de dele af arbejdsprocessen, der skaber mest værdi målt på både tid, kvalitet og økonomi. Ifølge producenten selv er Ajour Byggeri en enkel og præcis måde at administrere og styre mangler, tilsyn og kvalitet i byggeriet på. Hvor byggeledere førhen skulle byggepladsen rundt med kamera, papirer eller computer og herefter printe og sende komplette rapporter til byggeriets samarbejdspartnere, kan man nu nøjes med Ajour Byggeri. Via et adressekartoteket oprettes samarbejdspartnere til et givet projekt, og der kan tilknyttes kontaktpersoner i det omfang, det ønskes. 2. Registrering 1. Tjekliste 3. Modtagelse 4. Udførelse Figur 5.1: Arbejdsprocessen bag systemet Ajour Byggeri. [System, 2011] Figur 5.1 viser den overordnede arbejdsproces bag Ajour Byggeri. Det første, der sker, er, at JORTONs kontrolplaner indtastes som lister i programmet. Dette skal blot gøres én gang, hvorefter det kan genanvendes til efterfølgende sager. Kvalitetssikringslisterne kan dog tilpasses de enkelte sager efter ønske og eventuel udbudskontrolplan. Se bilag 9.16 for, hvorledes kvalitetssikringslisterne redigeres. Ligeledes skal samarbejdspartnerne registreres i systemet med tilhørende kontaktperson og -oplysninger. Se bilag Endvidere skal de sags specifikke plan- og facadetegninger tilføjes via styringsportalen, før programmet er klar til brug. Det andet trin på figuren er selve registreringensprocessen, hvor smartphonen med Ajour Byggeri-programmet er værktøjet, der udfører størstedelen af registreringsarbejdet i én og samme proces. Det nyskabende er, at man med samme lette fremgangsmåde kan foretage tekniske forespørgsler, tilsyn og senere mangelregistrering. Disse punkter kan være vedrørende flere samarbejdspartnere. For eksempel, hvis en udsparing i et element er fejl placeret, kan der oprettes ét samlet tilsynspunkt til både ingeniør og elementleverandør. Hermed kan de to samarbejdspartnere hver skrive en kommentar og en løsning på problemet. Når man så har fundet ud af, hvad der skal gøres, kan man oprette et mangelpunkt, som vedrører de underentreprenører, der skal udbedre fejlen. De forskellige underentreprenører 42

55 5. Ajour Byggeri kan endvidere tildeles en dato for arbejdet, så alle kan se hvor og hvornår, de skal arbejde på pågældende punkt. Den tredje proces er modtagelsen og den endelige bearbejdning af dataene. På Styringsportalen kan man via sit brugerlogin altid se, sortere og ændre de punkter, som er oprettet på byggepladsen. Den sidste proces er herfra, at man kan udskrive forskellige typer af rapporter. For eksempel kan man udskrive én lang rapport over kvalitetssikringen, hvor der er plan- og facadetegninger, med stedsangivelse af de nummererede punkter med data i form af billeder, dato, tekst, liste og bruger, som har oprettet punktet. Disse rapporter kan så overdrages til bygherren. På bilag 9.18 er vist punkt 38, der er en teknisk forespørgsel fra JORTON Aalborg til Arkitektfirmaet Nord, hvor man kan se kommunikationen i form af en kommentar og en løsning. Udskrives en rapport over punkt 38, som vist i bilag 9.19, er den genereret på samme måde, som hvis man udskrev kvalitetssikringsmaterialet. De fire forskellige typer af punkter, der kan oprettes, kan have forskellig status. En forespørgsel kan have status som udsendt, besvaret, afklaret, uafklaret af rådgiver samt uafklaret af JORTON. Tilsyns og mangelpunkter kan ud over status som udsendt have status som udført, godkendt samt igen uafklaret af underentreprenør samt uafklaret af JORTON. Se bilag Det kan endvidere nævnes, at Ajour Byggeri er solgt til blandt andre Rambøll, Pihl, Enemærke & Petersen, NCC Construction Skandinavien med flere. 5.3 Praktisk anvendelse Værktøjet består af et program, der installeres på en håndholdt PDA, der i dag i de fleste tilfælde er en HTC HD2-smartphone. I dette program vælges den specifikke sag, hvorefter der oprettes et punkt på det pågældende sted via den aktuelle plantegning. Selvom en plantegning i 1:100 ikke er stor på en 4,3" skærm, er det let at zoome ind på det rigtige sted ved hjælp af et svirp eller to med spidsen af en finger. Det oprettede punkt vælges enten som et mangel-, et forespørgsels-, et kvalitetssikrings- eller et tilsynspunkt, hvortil der kan vedlægges op til seks billeder, en tekst og eller en indtaling. Alle dataene foretaget på byggepladsen synkroniseres efter brug ved et enkelt tryk, hvorefter det ved hjælpe af et datanetværk bliver tilgængeligt på styringsportalen for brugerne via brugerlogin til Status System A/S hjemmeside. På figur 5.2 er fremgangsmåden for oprettelse af et kvalitetssikringspunkt vist i form af billeder af Ajour Byggeris brugerflade på smartphonen. 43

56 5. Ajour Byggeri Figur 5.2: Billeder af Ajour Byggeri på HTC-smartphone. 1) Ajour Byggeri vælges via startskærmen. 2) Den aktuelle sag vælges. 3) Den ønskede tegning vælges. 4) Der zoomes ind på det specifikke område. 5) Der vælges én af de fire funktioner til oprettelse af et punkt, her kvalitetssikring. 6) Til punktet vælges den ønskede tjekliste, her tætning af væg i vådrum, og der tilføjes tekst, tale og billeder. 5.4 Erfaringer Min egen erfaring med Ajour Byggeri er hovedsageligt opstået igennem kvalitetssikringsarbejdet ved 3Fprojektet. Jeg fik en to minutters gennemgang af programmet på smartphonen, hvorefter jeg var i stand til at arbejde videre i programmet. Min erfaring er, at programmet er let og overskueligt at finde rundt i, dog skal man lige være opmærksom på, om det er et kvalitetssikrings-, forespørgsels- eller tilsynspunkt man er i gang med at oprette. Da jeg privat har en forholdsvis god erfaring med brug af smartphones, 44

57 5. Ajour Byggeri dog med et andet operativsystem, end det HTC smartphonen benytter, har jeg sandsynligvis en fordel i, hurtigt at lære smartphonen og Ajour-programmet at kende. Det kræver dog en smule tilvænning at benytte HTC ens touch skærm-tastatur, især for mænd med store hænder. Formand Kaj Christiansen, der har forholdsvis store hænder, savner, at man kunne benytte en skrivepen eller lignende. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, idet HTC ens skærm kun er trykfølsom over for en fingerspids. Personligt synes jeg, at det fungerer godt med at udnytte kvalitets- og forespørgselsfunktionerne på de aktuelle steder på byggepladsen, og jeg er overbevist om, at det sparer tid og ressourcer set i forhold til, at der skulle være benyttet et almindeligt digitalkamera og system. Ajour Byggeri kan dog ikke i alle tilfælde stå alene. Hvis der for eksempel opstår en situation, som kræver omgående stillingtagen fra en rådgivers side, så kan en forespørgsel sendt via Ajour Byggeri suppleres med et telefonopkald, hvor nærmere omstændigheder hurtigere og mere præcist kan udveksles. Det skal endvidere nævnes, at undertegnede ikke selv har benyttet stemmeoptagerfunktionen. Jeg har ikke umiddelbart haft brug eller lyst til dette, idet jeg har skrevet mig ud af det. Jeg formoder, at det blot kræver tilvænning, hvorved funktionen kan udnyttes mere optimalt. Entrepriseleder Søren Brobak Røge har dog benyttet nævnte funktion flere gange. Der foreligger endnu ikke nogle egentlige erfaringer omkring registrering og adressering af fejl og mangler, idet programmet stadig kun har været benyttet under den indledende del af udførelsesfasen ved 3Fprojektet. Dog forventes det, at værktøjet også i denne del af byggeriet vil være en fordel. Se eventuelt artiklen "IT i byggeri finder fejlene hurtigere" fra Licitationen 14. december 2011, der beskriver praktiske erfaringer med Ajour Byggeri i forbindelse med blandt andet en tilbygning til Københavns Lufthavn. Her beskriver man, hvordan værktøjet har betydet, at der har været mere styr på processen omkring fejl og mangler, hvorfor disse kunne løses betydeligt hurtigere, idet de forskellige entreprenører tydeligt kunne se hvilke punkter, der var deres egne. JORTON Aalborgs fremtidige plan i forbindelse med udbedringer af fejl- og mangler er, at formand eller entrepriseleder går en runde, eventuelt med rådgiverene, hvor der via smartphonen oprettes en samlet liste over punkter, der skal udbedres. Herefter kan listen gennemgås i skuret via styringsportalen, så de punkter, der vedrører en bestemt entreprenør, kan udskrives, hvorefter opgaverne kan udføres som ønsket. Mine erfaringer med styringsportalen er knap så omfangsrige, idet jeg ikke har benyttet den i et større omfang. Det er dog mit klare indtryk, at det kræver noget mere tid og tilvænning, for at man er helt dus med denne portal. Den er derfor ikke rigtig brugervenlig, men man lærer dog at benytte de funktioner der er til rådighed. Dette skyldes nok mere tekniske overvejelser, hvilket ikke betyder så meget, hvis det er JORTONs IT-afdeling, der vil stå for det overordnede brug af portalen. 5.5 Barrieremodellen I 1993 fremlagde det engelske Energy Efficiency Office en række overordnede barrieretyper som forklaringsmodel på, hvorfor rentable energirenoveringer ikke udføres i praksis. Siden er der sket en løbende udvikling af modellen. Barriererne ses i den oprindelige sammenhæng som både tekniske og ikketekniske menneskelige barrierer, der ligger som en forhindring på den lige vej hen imod det rationelle valg, og at denne forhindring skal overvindes, før det bliver muligt at udføre rentable energirenoveringer. [Hansen, 2009] Denne model forsøges tilpasset og anvendt i det følgende. 45

58 5. Ajour Byggeri Ud fra interviews foretaget med formand Kaj Christiansen, entrepriseleder Søren Brobak Røge og afdelingsleder Allan Harbo i JORTON Aalborg er der fremkommet en række mulige ulemper, hvoraf fire er indarbejdet i en tilpasset barrieremodel. Denne model indeholder dermed fire barrierer, der skal overvindes inden en 100% implementering af Ajour Byggeri i JORTON kan opnås. Barrieremodellen skal dermed ses som en traditionel metode til at forstå hvilke barrierer, der kan forhindre en 100% implementering. Modellen tager udgangspunkt i forløbet fra det tidspunkt, hvor JORTON Aalborg begynder forhandlinger med Status System A/S i afslutningsfasen af prøvetiden af værktøjet i forbindelse med 3Fprojektet. I skrivende stund vurderes det, er JORTON er på vej over den økonomiske barriere. JORTON Aalborg har købt licenser til henholdsvis 3F-projektet samt Idrætsbyen, der er en større råhusentreprise med start primo KMA-afdelingen har givet en indstilling omkring køb af værktøjet til JORTONs ledelse, som stadig er i forhandlingsfasen omkring et eventuelt køb af rettigheder til systemet, så JOR- TONs egen IT-afdeling kan kontrollere og styre systemet. Dette vil være en betydelig billigere løsning, end hvis hver afdeling køber en systemlicens med tilhørende brugerlicenser. Nuværende stade Økonomi Kultur Teknik Samarbejdspartnere 100% implementering Figur 5.3: Tilpasset barrieremodel med fire barrierer, der skal overvindes før en 100% implementering af Ajour Byggeri kan opnås i JORTON. Økonomi Den første barriere er som angivet økonomi. Dette er et vigtigt punkt, som relevant idet omkostningerne til værktøjet skal sammenholdes med de estimerede besparelser, der kan opnås. Besparelserne findes som udgangspunkt igennem optimeringen af kvalitetssikrings- og sagsstyringen, hvilket betyder mere tid til værdiskabende opgaver. Priserne for Ajour Byggeri er som udgangspunkt bygget op omkring en systemlicens med 1 års opdateringsabonnement med tilhørende brugere. Systemlicensen koster i omegnen af kr., hvortil det koster kr. per bruger afhængigt af, hvor mange brugere der tilkøbes. JORTON ligger dog i forhandlinger om at investere i rettigheder til intern brug af programmet, hvorved JORTON opnår en samlet besparelse, samt at JORTONs IT-afdeling dermed selv kommer til at håndtere driften af systemet. Det er umiddelbart svært at sammenligne omkostningerne til systemet med opnåede fordele. Men et forsigtigt bud er, at hvis Ajour Byggeri generelt bliver implementeret i JORTON, så ville selve omkostningerne til programmet kunne have tjent sig selv ind på et år eller to. Dertil skal dog lægges omkostninger til smartphones, der er dyrere i indkøb og drift end almindelige mobiltelefoner, som anvendes i dag. Et andet aspekt i forbindelse med vurdering af omkostninger til værktøjet er, hvis man forestiller sig, at værktøjet kunne være med til at undgå fejl. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis en fejl opdaget i projekteringsfasen koster 1 kr. at udbedre, så koster den 10 kr. at udbedre i udførelsesfasen, og igen 100 kr. at udbedre efter ibrugtagning. Det er derfor vigtigt at opdage fejl i tide, 46

59 5. Ajour Byggeri for at undgå store udgifter i forbindelse med fejl opdaget sent i projektet. Hvis så det antages, at Ajour Byggeri kunne være med til at undgå blot én fejl, så ville værktøjet på den måde hurtigt kunne tjene sig selv hjem. I denne sammenhæng er prisen for Ajour Byggeri sandsynligvis lille i forhold til, hvad virksomheden kan undgå af fejl og lignende. Kultur Den næste barriere er problematikken omkring den lidt skeptiske kultur, der er at spore i JORTON. Hermed tænkes blandt andet på, at det virker til at nogle afdelinger er tilbageholdende med et indkøb og dermed implementering af Ajour Byggeri. Endvidere er der tilsyneladende nogle retningslinjer i JOR- TON, der ikke umiddelbart stemmer overens med brug af smartphones som arbejdsmobiltelefoner. Denne barriere består muligvis i nogle enkelte personers vaner og personlige overbevisninger. En ændring af bestemte vaner og holdninger tager tid og er ikke gjort ved et enkelt indgreb. Ved at sætte fokus på værdier, kan man arbejde sig hen mod en kulturændring, som sandsynligvis er nødvendigt i dette tilfælde. Tages der udgangspunkt i JORTONs egne nøgleord, beskrevet i Del I afsnit 1.6, så ville brugen af Ajour Byggeri efter min overbevisning være et relevant værktøj til at opnå Åbenhed, Dialog og Samarbejde. En anden måde, hvorpå visse personer kunne indse fordelen i en kulturændring, kunne for eksempel være via positive erfaringer fra andre brugere, hvorved barrieren lettere kan forceres. Teknik Den næste barriere er udfordringerne i forbindelse med anvendelse af den nye digitale teknologi. Dette er naturligvis en problemstilling, der varierer alt efter JORTONs brugere. De fleste yngre brugere, som eventuet selv privat benytter sig af en smartphone, har sandsynligvis lettere ved at sætte sig ind i systemet, end den lidt ældre del at staben, som ikke er vant til at arbejde med smartphones og lignende. For at opnå en fuld implementering, er det nødvendigt at brugerne forstår at udnytte teknikken optimalt. Hvis man ikke er tilstrækkeligt inde i brugen af den håndholdte smartphone, kan brugeren ikke se effektiviteten i systemet, hvorfor lysten til at benytte det mindskes. Det er derfor vigtigt, at JORTONs brugere sættes tilstrækkeligt ind i det tekniske og altid har mulighed for at få hjælp. Denne hjælp kunne eksempelvis komme fra nogle superbrugere, som kender alt til systemet. Samarbejdspartnere Den sidste barriere er at få samarbejdspartnerne på de enkelte sager til at forstå og benytte kommunikation igennem Ajour Byggeri fuldt ud. Dette er et vigtigt punkt, da et mislykket samarbejde med rådgivere og underentreprenører igennem Ajour Byggeri vil betyde, at meget af det forudgående arbejde bliver spildt, og værktøjet ikke udnyttes optimalt. Denne barriere kan i nogen grad sammenlignes med den tekniske barriere for JORTONs brugere, hvis ikke man er bekendt og tryg med systemet og teknikken, så bliver det mindre attraktivt at benytte. Det gælder også i forbindelse med samarbejdspartnere på de specifikke sager, der skal vide, hvorledes systemet virker, og hvordan de skal forholde sig, når de for eksempel får en forespørgsel. 47

60 5. Ajour Byggeri 5.6 Fordele og mulige ulemper For at opnå et generelt overblik over Ajour Byggeri og de fordele og mulige ulemper, der findes i forbindelse med værktøjet, er det i det følgende forsøgt at opliste positive og negative synspunkter omkring brugen og implementeringen af værktøjet i JORTON. Synspunkterne er blandt andet fremkommet ud fra tre interviews med henholdsvis afdelingsleder Allan Harbo, entrepriseleder Søren Brobak Røge og Formand Kaj Christiansen. De tre personer er valgt ud fra, at det er de tre, der har haft mest med Ajour Byggeri at gøre samtidig med, at de kan have forskellige synsvinkler alt efter hvilken niveau i organisationen, de udfylder. Se spørgsmål og svar i bilag 9.21 til Fordele Mulige ulemper - Man holder sig selv og sine samarbejds- - Omkostninger ved indkøb og drift. partnere digitalt ajour med opgaven. - Implementeringsproblemer i andre afdelinger? - Fotos, data, datoer og tekster samles under - Vil programmet være effektivt fremover? ét som genereres i færdige dokumenter. - Hvad er risikoen ved at have alle data - Man kan fotografere, dokumentere og sende liggende på en ekstern server? rapporter uden yderligere brug af sin pc. - Forstår rådgivere at bruge systemet? - Hurtig/præcis kommunikation med rådgivere. - Hvilke ressourcer kræver det, at sætte - Alt kan registreres og færdiggøres i marken. nye rådgivere ind i systemet? - Man sparer ressourcer i form af papirarbejde. - Er sikkerheden i orden? - Man opnår besparelser på flere områder. - Har alle brugere lyst til at benytte værktøjet? - Man opnår positiv signalværdi til omverdenen. - Vil der opstå modstand i forbindelse - Brugen kan benyttes ved prækvalifikationer. med forandringerne? - Man følger nye krav til KS-materiale(digital). - Det kræver en gradvis implementering, vha. - Én samlet IT-løsning til praktisk byggestyring. "ildsjæle" fra de forskellige afdelinger. - Man har altid tegningerne ved hånden. - Andre afdelinger er finder det unødvendigt. - En smartphone er en del af fremtiden % implementeringen kræver kulturændring. - Risiko for, at det ikke implementeres 100%. Tabel 5.1: Fordele og mulige ulemper omkring Ajour Byggeri set i forhold til anvendelse og videre implementering af systemet. 48

61 Problemformulering 6 I dette kapitel udarbejdes en problemformulering på baggrund af de i forrige kapitel opstillede ulemper omkring Ajour Byggeri og de barrierer, der findes i forbindelse med en generel implementering af Ajour Byggeri i JORTON. Først udarbejdes en figur, der illustrerer en succesful implementering af Ajour Byggeri på en hovedentreprise. I forrige kapitel er beskrevet en række fordele og mulige ulemper i forbindelse med implementering af Ajour Byggeri. Fordelene er naturligvis med til at give et positivt billede af Ajour Byggeri, hvilket kan medføre en større tiltro til værktøjet og dermed en lettere implementering. De mulige ulemper er derimod med til at trække en succesfuld implementering i den modsatte retning. Derfor er det relevant at se nærmere på, om nogle af disse ulemper kan afhjælpes. Sammen med de mulige ulemper, de i barrieremodellen opstillede barrier, egne erfaringer og de gennemførte interviews, er der udarbejdet en problemstilling. Denne problemstillings formål er, at den efterfølgende løsning skal være med til at sikre en succesfuld implementering og dermed en fuld udnyttelse af Ajour Byggeri på fremtidige sager. For at illustrere, hvad der menes med en succesful implementering og fuld udnyttelse af Ajour Byggeri, er figur 6.1 udarbejdet. På denne figur er det vist hvor Ajour Byggeri benyttes, og til hvilke funktioner det benyttes. I det viste er alle Ajour Byggeris fire funktioner benyttet, og alle samarbejdspartnere er inddraget i systemet. Forespørgsler via Kvalitetssikring via Rådgivere: Ingeniør Arkitekt Landskabsarkitekt Bruger: Bygherre: Underentreprenører: Tilsyn og mangellister via Figur 6.1: Succesfuld implementering og fuld udnyttelse af Ajour Byggeri ved hovedentreprisen 3F-projektet. 49

62 6. Problemformulering Problemformulering Ud fra ovenstående succeskriterier er følgende problemformulering udarbejdet: Hvorledes kan JORTON bedst overvinde de fire barrierer i forbindelse med en succesfuld implementering af Ajour Byggeri og dermed opnå fuld udnyttelse af værktøjet? De fire barrierer, der nævnes i problemformuleringen, er de barrierer, der er uddybet i afsnit 5.5. Fuld udnyttelse af værktøjet er vist på figur 6.1. Afgrænsning I ovenstående problemformulering er der foretaget en afgrænsning således, at den resterende del af rapporten koncentrerer sig om JORTONs brugere og ikke i samme grad rådgivernes og underentreprenørernes brugere. Dette skyldes til dels, at det er JORTONs brugere der har ansvaret for implementering og styring af Ajour Byggeri. 50

63 Løsning 7 I dette kapitel opstilles et løsningsforslag til problemformuleringen. Løsningsforslaget forsøger at afhjælpe de fire barrierer, som JORTON står overfor ved en videre implementering af Ajour Byggeri. Endvidere søger løsningen at være en forslag til, hvorledes JORTONs brugere bedst støttes at indarbejde Ajour Byggeri fuldt ud på de enkelte sager. For at besvare problemformuleringen er denne løsning delt op i fire punkter, som hver især indeholder et løsningsforslag, som skal afhjælpe de fire barrierer, økonomi, kultur, teknik og samarbejdspartnere, beskrevet i afsnit Økonomi Denne barriere er en af de første, som JORTONs ledelse har i tankerne, når der foreslås nye tiltag i virksomheden. Naturligvis ligger der et ønske i at få noget ud af den investering, der skal foretages. Problemet ligger i, hvordan omkostningerne sammenholdes med de fordele og ulemper, der følger med Ajour Byggeri. Som jeg ser det, er ledelsen i JORTON i første omgang skeptiske over at skulle investere i et værktøj, som på nogle områder måske ses unødvendig, idet JORTON hidtil har kunnet klare sig på almindeligvis inden for byggestyring og kvalitetssikring. Et forslag til, hvorledes den første økonomiske barriere kunne overvindes, kunne være at give beslutningstagerne et større indblik i, hvad Ajour Byggeri egentlig er, og synliggøre og fremhæve de fordele, som JORTON kunne opnå ved en fuld implementering af systemet. I nedenstående punkter, er de fordele, der indtil videre er synliggjort, oplistet: Man holder sig selv og sine samarbejdspartnere digitalt ajour med opgaven. Fotos, data, datoer og tekster samles under ét som genereres i færdige dokumenter. Man kan fotografere, dokumentere og sende rapporter uden yderligere brug af sin pc. Hurtig/præcis kommunikation med rådgivere. Alt kan registreres og færdiggøres i marken. Man sparer ressourcer i form af papirarbejde. Man opnår besparelser på flere områder. Man opnår positiv signalværdi til omverdenen. Brugen kan benyttes ved prækvalifikationer. Man følger nye krav til KS-materiale (digital udvikling). Én samlet IT-løsning til praktisk byggestyring. Man har altid tegningerne ved hånden. En smartphone er en del af fremtiden. 51

64 7. Løsning Der kunne endvidere foretages nogle prøveprojekter, som JORTON Aalborg allerede har gjort på 3Fprojektet, omtalt i Del I. Efter et sådan prøveprojekt kunne de implicerede foretage en samlet evaluering, som kunne fremlægges JORTONs ledelse. De forhåbentlig mange positive erfaringer vil sandsynligvis have en positiv indvirkning på beslutningen om at investere fuldt ud i Ajour Byggeri. En anden mulighed for at få JORTONs ledelse til at investere i Ajour Byggeri kunne være ved at sætte værktøjet op i et andet perspektiv. I stedet for at tænke, at alle pengene bruges på et moderne kvalitetssikringsprogram, kunne man istedet overveje de omkringliggende konsekvenser ved brug at systemet. Her kunne nogle af fordelene være: Effektivisering/optimering af sagsstyringen generelt. At opnå en signalværdi til omverdenen, og dermed udnytte det til markedsføring. Virksomheden vil være opdateret, og dermed som en del af fremtiden. Man følger med øgede krav til blandt andet digital kvalitetssikring. Ved effektivisering og optimering af sagsstyringen vil der blandt andet blive sparet tid, idet flere ressourcekrævende led bliver overflødige, hvilket frigiver mere tid til værdiskabende arbejde for den enkelte. Det, at Ajour Byggeri giver en signalværdi til omverdenen, kan have positive følger, idet potentielle kunder ser, at JORTON gør noget ekstra og er med i den digitale fremtid. Det at JORTON benytter sig af Ajour Byggeri kunne for eksempel benyttes som salgsargument i prækvalifikationer, hvor virksomheden kunne bryste sig af at have en bred digital byggestyring. En sådan digital byggestyring kunne sandsynligvis også medvirke til, at flere fejl igennem projektet kunne opdages før i processen, hvilket naturligvis vil betyde anseelige besparelser i fremtiden. 7.2 Kultur Kulturbarrieren i denne situation er sandsynligvis et udtryk for, at JORTON er en gammel virksomhed, der hovedsageligt har koncentreret sig om at udføre et godt stykke arbejde og dermed opnå tilfredse kunder. Dette kan have betydet, at virksomheden kan have været en smule passiv inden for udvikling og udnyttelse af nye tendenser i branchen. Problemet ligger blandt andet i, at der mangler en generel positiv indstilling til, at medarbejderne skal udstyres med en smartphone. Smartphonen er jo det essentielle i selve Ajour Byggeri-systemet, hvorfor denne under ingen omstændigheder kan undværes. Der ligger ligeledes et spørgsmål i de telefon- og abonnementsaftaler, der skal ændres, for at de nye smartphones kan udnyttes fuldt ud, hvilket blandt andet kræver en datapakke. Endvidere kan det diskuteres om smartphonen skal benyttes som selvstændig enhed, eller som arbejdsmobiltelefon og Ajour PDA, eller om den endda også kunne anvendes som privat mobiltelefontelefon. Et løsningsforslag til, hvorledes denne barriere kunne overvindes, kunne være at JORTONs ledelse skulle bearbejdes og overbevises om, at en smartphone er en del af fremtiden. Det vil naturligvis kræve en række ændringer, både holdningsmæssigt, praktisk set og økonomisk, men et forslag kunne være, at ledelsen sammen med IT-, indkøbs- og KMA-afdelingerne samt nogle repræsentanter fra afdelingerne sammen kunne finde et kompromis, hvor hovedparten er tilfreds. Ledelsen må eventuelt acceptere øgede omkostninger omkring mobiltelefoner. Dette kunne også ses fra en anden synsvinkel, hvorved de øgede 52

65 7. Løsning omkostninger kunne gå for personalepleje/-goder, så de ansatte fik mulighed for at få én samlet mobil enhed i lommen i stedet for det værst tænkelige, hvis brugerne skulle have en privat mobiltelefon, en arbejdsmobiltelefon og så Ajour PDA en på sig igennem arbejdsdagen. Dette vil mange naturligvis hurtigt blive træt at, hvorfor Ajour PDA en ofte vil blive lagt og glemt på kontoret, hvorfor det effektive i Ajour Byggeri-systemet går tabt. Der vindes naturligvis mest ved Ajour Byggeri, hvis brugeren altid har Ajour PDA en i lommen, hvorved der løbende kan oprettes punkter, når man pludselig står i en uforudset situation. Endvidere kan det diskuteres, om JORTONs egen målsætning og nøgleord, beskrevet i Del I afsnit 1.6, ikke stemmer overens med en investering i Ajour Byggeri. Blandt andet beskriver JORTON sig selv som en fleksibel organisation, der har følgende målsætning: "At fastholde og udbygge positionen i byggebranchen, som en eftertragtet og kvalitetsbevidst samarbejdspartner gennem levering af arbejde, funderet på høj faglig kvalitet og gennemført med effektiv styring og kontrol." Hertil kunne Ajour Byggeri være et velegnet værktøj til blandt andet at opnå en effektiv styring og kontrol af udførte egenarbejder. 7.3 Teknik Teknikbarrieren opstår hovedsageligt i de situationer, hvor nye brugere for første gang skal benytte Ajour Byggeri på en byggesag. Der vil naturligvis være en variation i, hvorledes nye brugere oplever sværhedsgraden i at sætte sig ind i værktøjet. Et løsningsforslag til, hvorledes denne barriere kunne overvindes, kunne være hvis KMA-afdelingen, Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø, udfærdigede et mindre indledningskursus i håndtering af Ajour Byggeri. Kurset kunne afholdes efter passende intervaller alt efter, hvornår nye brugere og nye sager starter op på landsplan. Kursus kunne eventuelt erstattes af et sæt informations- og opgavematerialer, der uafhængigt kunne sætte nye brugere ind i håndteringen af Ajour Systemet og Ajour PDA en. Grunden til, at kurserne ikke kan afholdes i én omgang, er, at der sandsynligvis kan gå op til et år eller to, før alle ansatte sættes på en ny sag, hvor de for første gang skal anvende Ajour Byggeri. Brugeren vil derfor i mellemtiden have glemt, hvorledes systemet virker, idet der ikke har været mulighed for brug og opnåelse af praktisk erfaring med systemet. Et introduktionskursus kunne blandt andet bestå af følgende områder: Hvad er Ajour Byggeri, og hvorfor benytter vi det. Hvordan fungerer Ajour Byggeri i praksis. Hvordan fungerer Ajour PDA en i praksis. Hvordan får vi alle samarbejdspartnere med i brugen af Ajour Byggeri. Hvor og hvordan får brugeren løbende hjælp til Ajour byggeri. Senere evaluering og opfølgning på erfaringer med Ajour Byggeri. Efteruddannelse i Ajour Byggeri. 53

66 7. Løsning Det er endvidere vigtig, at brugerne får en følelse af, at der løbende bliver fulgt op på deres brug af Ajour Byggeri, og at de efter en passende tid modtager en efteruddannelse i systemet. Hertil kunne løbende evalueringer være et passende redskab. 7.4 Samarbejdspartnere Den sidste af de fire barrierer, der skal overvindes, inden en 100% implementering kan lykkes, er at få samarbejdet med de resterende parter på projektet til at fungere. JORTON møder naturligvis ofte en række nye samarbejdspartnere hver gang et nyt større projekt skal i gang. Mange af disse samarbejdspartnere, rådgivere som underentreprenører, har som udgangspunkt ikke megen viden og erfaring omkring Ajour Byggeri. Dette skal der tages højde for, hvis et godt og solidt samarbejde igennem Ajour Byggeri skal lykkes. Et løsningsforslag til at overvinde barrieren med samarbejdspartnerne kunne være at støtte JORTONs brugere i at oplyse nye samarbejdspartnere omkring Ajour Byggeri. Hvis en introduktion af Ajour Byggeri til samarbejdspartnerne ikke er planlagt, kan det ende med at blive en hurtig, tilfældig og uforberedt mundtlig forklaring af værktøjet, hvorved der er en større chance for mange spørgsmål undervejs i projektet, hvilket vil gøre brugen og effektiviteten af Ajour Byggeri ringere både for JORTON og for samarbejdspartneren. Derfor kan JORTONs brugere med fordel for eksempel udstyres med en standard orienteringsfolder omkring Ajour Byggeri. En sådan folder vil støtte JORTONs brugere og sørge for, at al nødvendig information og forklaring bliver videregivet skriftlig til alle samarbejdspartnere hver gang. Et udkast til en orienteringsfolder er vist i bilag 9.24 og vedlagt bagerst i rapporten. 54

67 Afrunding 8 Først i dette kapitel besvares problemformuleringen på baggrund af de resultater, der er fundet frem til i gennem specialedelen. I en perspektivering belyses derefter områder, der ikke er yderligere behandlet i projektrapporten. 8.1 Konklusion I indledningen af specialedelen, Del II, blev IT-værktøjet Ajour Byggeri beskrevet, og der blev redegjort for, hvorfor Ajour Byggeri blev valgt til videre bearbejdning i specialedelen. Hovedvægten herfor lå i, at en fordybelsen omkring værktøjet i denne del af rapporten kunne være med til at give afdelingsleder Allan Harbo en bedre indsigt i, hvordan brugerne oplever værktøjet, og hvorledes Ajour byggeri bedst kunne videreimplementeres i JORTON. En tilpasset barriemodel anskueliggjorde ud fra foretagne interviews de fire største barrierer, som skal overvindes inden en 100% implementering af Ajour Byggeri i JORTON kunne lykkes. Disse barrierer var henholdsvis økonomi, kultur, teknik og samarbejdspartnere. Herefter blev der opstillet en række fordele og ulemper/mulige ulemper, der var med til at give et overblik over positive og negative synspunkter i forbindelse med Ajour Byggeri. Ud fra ovenfor nævnte fremkom følgende problemformulering: Hvorledes kan JORTON bedst overvinde de fire barrierer i forbindelse med en succesfuld implementering af Ajour Byggeri og dermed opnå fuld udnyttelse af værktøjet? Dette problem blev kort afgrænset til fordel for JORTON, hvorefter løsningsdelen gav en række bud på, hvorledes problemformuleringen bedst kunne løses. Løsningsdelen er bygget op omkring ét eller flere løsningsforslag til hver af de fire barrierer med tanke på at guide JORTON bedst muligt i en videre implementering af Ajour Byggeri. Løsningsforslaget til den økonomiske barriere bestod blandt andet i at synliggøre de fordele, der indtil videre er i forbindelse med en investering i Ajour Byggeri, samt et forslag om en eller flere prøveprojektet, hvilket kunne medføre flere positive erfaringer. Investeringen i Ajour Byggeri blev til sidst sat op i et andet perspektiv ved at overveje de omkringliggende konsekvenser ved brug at Ajour Byggeri. Løsningsforslaget til kulturbarrieren blev en argumentation for, hvorfor Ajour Byggeri er nødvendigt, og hvorfor en smartphone er en del af fremtiden. Forslaget bestod endvidere i, at JORTONs ledelse kunne effektivisere brugen af Ajour Byggeri ved at gøre smartphonen til den eneste mobile enhed for brugeren således, at brugeren slipper for privat- og arbejdsmobiltelefon udover smartphonen, der så kun skulle fungere som Ajour PDA. Et sidste argument for at overvinde kulturbarrieren var at sammenholde en investering i Ajour Byggeri med JORTONs egen målsætning og værdier. 55

68 8. Afrunding Løsningsforslaget til teknikbarrieren bestod hovedsageligt i at komme med forslag til indhold af et introduktionskursus, eller tilsvarende enkeltmandsopgaver, som JORTONs egen KMA-afdeling skulle have ansvar for. Hovedformålet med undervisningen er at sætte JORTONs bruger i stand til at kunne benytte Ajour Byggeri fuldt ud i et praktisk henseende. Det vil sige, at brugeren, forstår Ajour PDA en, og forstår formålet med Ajour Byggeri, og hvordan brugeren får alle samarbejdspartnere med i brugen af systemet. Løsningsforslaget til den sidste barriere, samarbejdspartnere, er med at til sørge for, at en implementering af Ajour Byggeri i JORTON udnyttes fuldt ud. Dette endte i et udkast til en orienteringsfolder, der kunne støtte og sikre, at JORTONs brugere får videregivet al nødvendig information til de implicerede samarbejdspartnere, så det sikres, at Ajour Byggeri bliver implementeret 100% og dermed udnyttet fuldt ud. 8.2 Perspektivering Denne perspektivering belyser nogle af de aspekter, der ikke er behandlet i denne rapport. Der gives nogle betragtninger om, hvilke andre relevante positive og negative emner, der findes i forbindelse med Ajour Byggeri. Først og fremmest skal det nævnes, at der sandsynligvis er en kulturforskel mellem JORTON forskellige afdelinger. Baggrunden for denne påstand er ikke videre uddybet, idet undertegnede ikke har nogen reel kendskab til andre afdelinger end Aalborgafdelingen. Den formodede kulturforskel kunne blandt andet ligge i, at de individuelle afdelinger arbejder relativt selvstændigt og til tider på forskellige måder, hvorfor der er forskellige interesse for brug af ressourcer. Endvidere kan den i disse år omtalte økonomiske krise have en effekt på JORTONs topledelse, som sandsynligvis ønsker at være tilbageholden med investeringer, som strengt set ikke er nødvendige. På den anden side er det netop nødvendigt at være effektiv i en krisesituation, man skal blot være indstillet på, at der er omkostninger forbundet med at investere i fremtiden. Idet det nævnes, at en smartphone er en del af fremtiden, ligger påstanden i, at brugeren nemt og hurtigt kan hente et utal af oplysninger, blot ved hjælp af smartphonen. Udviklingen inden for aplikationer til smartphones er stigende, for eksempel har STARK udgivet et håndværkerprogram, hvor man blandt andet let kan lave en kørebog, beregne arealer, længder, vinkler og omkreds med formelsamlingen. Endvidere kan man se vejrudsigten, der hvor man er, som for eksempel kan være nyttigt i forbindelse med planlægning af elementmontering og støbearbejder. Om Ajour Byggeri så er fremtiden, det kan kun fremtiden vise. Men en ting er sikkert, hvis ikke man ind imellem tager chancen, så kommer man aldrig til at stå i spidsen. Sandsynligvis vil Ajour Byggeri engang i fremtiden blive afløst at noget nyt, men spørgsmålet ligger i, om det kan betale sig at vente, eller om man skal være med på bølgen, mens den er der. Et andet konkurrencemæssigt perspektiv omkring Ajour Byggeri er et sideløbende program ved navn Ajour Ejendom. Dette program er værktøj, der henvender sig til alle, der administrerer ejendomme enten som ejer, ejendomsfunktionær eller vicevært. Via et kalendersystem, der kan overføre oplysninger til Outlook-kalendere, oprettes opgaver, der kobles sammen med opgavens adresse og den ansvarlige 56

69 8. Afrunding ejendomsfunktionær. Herefter foregår al registrering og opfølgning igen på en Ajour PDA, og der kan indhentes tilbud fra leverandører eller udføres syn af flyttelejligheder og så videre. JORTON har naturligvis ikke selv brug for nævnte system, men kan tilkøbe sig systemet, og give det gratis til bygherrer for boligforeninger med mere, set som en ekstra ydelse fra JORTONs side. 57

70

71 Litteratur og bilag III 59

72

73 Litteratur Boligen (2011). Artikelarkiv. URL: Besøgt: Byggeri, D. (2011). Dansk Byggeris regnskabsanalyse for URL: Besøgt: Byggeri, D., D. Arkitektvirksomheder, I. F. af, Rådgivende, and TEKNIQ (2005). PARTNERING I PRAKSIS. Number 2. udgave. Composites, F. (2011). Fiberline Composites. URL: Besøgt: Fakultet, D. T.-N. (2010). Studieordning for kandidatuddannelsen, Civilingeniør i byggeledelse. Number Aalborg Universitet. Fode, H. (2007). JORTON - 75 år i byggebranchen. Special-trykkeriet Viborg a-s. Google (2011). Google Maps. URL: Besøgt: Hansen, T. B. (2009). Energirådgivning af de danske percelhuse. Roskilde Universitet. Harbo, A. (2011). Interview, Afdelingsleder Allan Harbo. URL: Besøgt: JORTON (2011). JORTON. URL: Besøgt: Kommune, A. (2011). Presse, nyheder. URL: Besøgt: Kooperationen (2011). Kooperationen. URL: Besøgt: Kuben Management A/S (2011). Interview, Poul Stetter. URL: Besøgt: Nord A/S, A. (2011). 3F - Arkitektmateriale. 3F. NRGi Rådgivning (2011). Opkøb af Kuben Management A/S. URL: Besøgt: Rossel s tegnestue (2011). 3F - Landskabsarkitektmateriale. 3F. Årsrapport (2010a). Årsrapport. JORTON HOLDING A/S. Årsrapport (2010b). Årsrapport. JORTON A/S. 61

74 LITTERATUR Årsrapport (2010c). Årsrapport. A/S BOLIGBETON. Støttefondene (2011). JORTON HOLDING. URL: Besøgt: System, S. (2011). Ajour. URL: Besøgt: TAS (2011). Trekantsområdet Affaldsselskab I/S. URL: Besøgt: Teknik- og Miljøudvalget (2010). Udskrift af beslutningsprotokol. Number Punkt 8. Aalborg Byråd. Unicon (2011). Unicon. URL: Besøgt:

75 Bilag Faktablad - Toppen NYBYGNING Hold da op, hvor er det fint Familier med sociale problemer har brug for at føle sig særligt hjemme og godt tilpas, der hvor de bor. Derfor ville Aalborg Kommune gerne bygge en ny familieinstitution, som skulle erstatte tre gamle og umoderne huse. Efter en licitation blev JORTON på baggrund af prisen valgt til at stå for råhusentreprisen på den nye institution, som har fået navnet Bisgård, og er et kvadratmeter stort hus, som indeholder lejligheder til ni familier og en administrationsafdeling til kommunens ansatte. - Vi vil gerne have et hus, der virker som et rigtigt hjem. Derfor er der for eksempel trægulve med gulvvarme i stedet for traditionelt institutionslinolium, og brusenicher i stedet for forhæng, fortæller Mogens Krogh-Hansen, der er ansvarlig for byggeriet hos Aalborg Kommune. JORTON har lavet jord- og kloakarbejde, fundament, lydhegn, bagmur og skalmur og har forberedt gulvene til gulvvarme. Ikke en af de største entrepriser, men alligevel har JORTON prioriteret at være meget til stede på byggepladsen. - Det er ikke sædvanligt, at man bruger både en projektleder og en pladsformand, men det har JORTON gjort i det her tilfælde. De har været på pladsen stort set hver dag. Det har faktisk været rigtigt godt, for det har betydet, at JORTON har kunnet være behjælpelige med at koordinere samtidig med, at de har overholdt deres egne forpligtelser, fortæller Stig Søndergaard fra Nordjysk Byggeledelse, der har været kommunens rådgiver. Hos JORTON mener afdelingsleder Allan Harbo, at tilstedeværelsen på pladsen er vigtig, også i mindre projekter: - Vi har erfaring med, at den tid, vi bruger på pladsen, er godt givet ud. Ved at være til stede kan man tage mange udfordringer i opløbet, og man kan ofte også spare tid og effektivisere, både til TOPPEN, AALBORG CASE fordel for bygherren og for JORTON, siger Allan Harbo. Byggeleder Stig Søndergaard har da også været godt tilfreds med at samarbejde med JORTON: - JORTONs folk har en god indstilling til arbejdet. Man kan altid snakke fornuft med dem, og jeg føler, at mine synspunkter bliver taget alvorligt. Generelt er de meget omhyggelige og løsningsorienterede, og ikke mindst er de villige til at indrømme fejl. Det er ikke en selvfølge i byggebranchen, siger Stig Søndergaard. Hos Aalborg Kommune er der allerede rift om at komme til at arbejde i Bisgård : - Alle medarbejderne har sagt hold da op, hvor er det fint, og de tripper ligefrem efter at komme igang derude. Byggeriet er flot, og det har været sådan en god proces, at det ikke kan undgå at blive et hus, vi bliver glade for, siger Mogens Krogh-Hansen. Byggeriet er flot, og det har været sådan en god proces, at det ikke kan undgå at blive et hus, vi bliver glade for. Mogens Krogh-Hansen Fakta Projekt: Familieinstitution Bygherre: Aalborg Kommune Tidsramme: Entrepriseart: Fagentreprise Entreprisesum: DKK Entrepriseomfang: Nybygning Åbenhed Dialog samarbejde 63

76 9. Bilag Faktablad - Hånbæk CASE BOLIGRENOVERING 9.2 HÅNBÆK, FREDERIKSHAVN Stor vilje til at samarbejde De 664 lejemål i bebyggelsen Hånbæk i Frederikshavn havde længe trængt til omfattende renovering. Området havde haft et dårligt ry i adskillige år, og bygherren, Frederikshavn Boligforening, havde problemer med at få fraflyttede lejemål udlejet. lejligheder, nye badeværelser og køkkener, belægnings- og gartnerarbejde. Da Frederikshavn Boligforening i 2005 gik i gang med at renovere boligområdet Hånbæk, var det med hård hånd. Noget af det, Bjarne Walentin sætter pris på ved JORTON, er viljen til samarbejde. - Det var tvingende nødvendigt at få Hånbæk renoveret. Området var på vej til at blive en ghetto, og vi har i tidens løb gjort mange halvhjertede forsøg på at løse problemerne, men det har aldrig rigtig slået igennem, så da vi fik mulighed for at gennemrenovere hele området, skulle den have hele armen, siger Bjarne Walentin, der er bestyrelsesformand i Frederikshavn Boligforening. Fire regulære blokke skulle rives ned, og de 15 tilbageværende skulle have en ordentlig overhaling: Facaderenovering, nye tage, etablering af elevatorer, ombygning og sammenslåning af Med JORTON oplever vi en entreprenør, som på bedste måde varetager bygherrens interesser i det daglige arbejde. Kurt Christiansen Også hos Hånbæk-projektets rådgiver, Rambøll, er projektleder Kurt Christiansen positivt stemt over for samarbejdet med JORTON: JORTON blev valgt som hovedentreprenør på projektet, der netop nu er inde i etape 2 og forventes at stå helt færdigt i Med JORTON oplever vi en entreprenør, som på bedste måde varetager bygherrens interesser i det daglige arbejde. JORTONs medarbejdere har en god ånd og arbejder med stor fokus på kvalitet og ansvar. Jeg kan godt lide, at JORTON altid følger tæt op på deres underentreprenører og altid selv tjekker udførte arbejder igennem, inden de afleveres, siger Kurt Christiansen, Rambøll. - JORTON er meget fleksible, ordentlige og lydhøre over for vores ønsker. Jeg har altid oplevelsen af, at de gør alt, hvad der står i deres magt for at få tingene til at fungere, siger Bjarne Walentin, der også er godt tilfreds med JORTONs tilgang til beboerhåndtering: Her ved afslutningen af renoveringsprojektet kan Bjarne Walentin allerede konstatere, at indsatsen har båret frugt. - Det er ikke nemt at være entreprenør i Hånbæk. Her bor nemlig rigtig mange pensionerede håndværkere, som alle har helt klare holdninger til, hvordan sådan et projekt burde gribes an. At kunne håndtere den slags beboere er en vigtig kompetence, og det kan JORTONs folk. - Vi tiltrækker en mere mangfoldig gruppe beboere nu, og stemningen i området er blevet en helt anden. Man blander sig med hinanden, og der er et væld af fælles aktiviteter på kryds og tværs af blokke, alder og nationaliteter, siger han. Fakta Projekt: Bygherre: Tidsramme: Entrepriseart: Entreprisesum: Entrepriseomfang: Hånbæk Etape 1 og 2 Frederikshavn Boligforening Hovedentreprise DKK Ombygning og Renovering Åbenhed Dialog samarbejde 64

77 9. Bilag BOLIGRENOVERING Faktablad - Østparken CASE 9.3 ØSTPARKEN, AALBORG Gå glad i bad Gensidig tillid og ordholdenhed bliver prioriteret højt i projektet Østparken, hvor JORTON i perioden 2009 til 2015 renoverer 480 badeværelser. I dag er det sjældent at finde badeværelser fra 1940 erne, men ikke desto mindre er det tilfældet i bebyggelsen Østparken i Aalborg. Hos boligselskabet Viva Bolig er der da heller ingen tvivl om, at en renovering er tiltrængt og meget ønsket blandt beboerne. I 2009 påbegyndte Viva Bolig derfor renovering af Østparkens 480 badeværelser med JORTON som entreprenør. Opgang efter opgang bliver de gamle utidssvarende badeværelser renoveret med: Gulvvarme, nye fliser fra gulv til loft, bruseniche i stedet for forhæng, nye faldstammer, ny håndvask og væghængt toilet. I de fem uger, renoveringen i opgangens badeværelser står på, er beboerne uden toilet og bad. Derfor stiller JORTON en skurby til rådighed, hvor hver lejlighed i en opgang har sit eget badeværelse. - Beboerne har selv været med til at bestemme forskellige detaljer i renoveringen, og de er indtil videre meget glade både for processen og for resultatet, siger Mogens Blicher Hansen, der er direktør i Viva Bolig. En anden ting, som Østparkens bygherre sætter pris på, er den gode kemi mellem ledelsen og folkene på pladsen. - De personer, JORTON stiller til rådighed og den måde, JORTONS folk arbejder sammen på, gør en stor forskel for byggeprojektet og er med til at sikre et godt resultat. Folkene kommunikerer godt, og det betyder, at arbejdsopgaverne afløser hinanden flydende og tidsplanerne holder, siger Mogens Blicher Hansen. JORTON renoverer cirka 100 badeværelser om året i Østparken, så projektet er ikke overstået på en enkelt sæson. Det kræver et godt samarbejde mellem entreprenør og bygherre, der da også kender hinanden fra tidligere: Men det er ikke kun vigtigt, at bygherren har tillid til JORTON. Den gensidige tillid skaber en god dialog i byggeprojektet, mener afdelingsleder hos JORTON, Allan Harbo: - Jeg har tidligere samarbejdet med JORTON, og med JORTONs entrepriseleder på Østparken-projektet, og det har som oftest været en stor fornøjelse, siger Mogens Blicher Hansen og uddyber: - Tilliden og den gode dialog, vi har med bygherren, gør, at vi er i stand til hurtigt at få rettet de forskellige arbejdsprocesser og korrigeret de forskellige problemstillinger, før de bliver til en egentlig konflikt. Dette er helt klart det mest optimale både for bygherren, beboerne og JORTON, siger han. - Hos JORTON er en aftale en aftale. Jeg får næsten følelsen af, at vi ikke behøver at skrive noget ned, for jeg ved, at de holder, hvad de lover. Og når vi ringer og siger, at vi har et problem af en slags, så bliver der altid fundet en løsning. Det kan vi godt lide her i huset. Fakta Hos JORTON er en aftale en aftale. Mogens Blicher Hansen Projekt: Bygherre: Tidsramme: Entrepriseart: Entreprisesum: Entrepriseomfang: Østparken Viva Bolig Fagentreprise DKK Renovering Åbenhed Dialog samarbejde 65

78 9. Bilag Faktablad - Amagergade CASE BOLIGRENOVERING 9.4 AMAGERGADE, AALBORG Boligrenovering er en tillidssag Tillid er et af de vigtigste parametre, når det gælder boligrenoveringsprojekter. Samarbejdspartnerne skal kunne have tillid til, at de enkelte entrepriser kører efter planen. Og beboerne skal kunne have tillid til, at entreprenørerne overholder deres aftaler og rydder ordentligt op efter sig. For JORTON betyder tillid at sætte alt under ét tag og det virker. Bebyggelsen Amagergade i Aalborg blev opført for 60 år siden, og bestod inden renoveringen af i alt 130 lejemål, der skulle ombygges til 105 mere tidssvarende boliger med elevatorer, nye badeværelser og nye køkkener. - Kvaliteten af det, JORTON har begået, har vi været meget tilfredse med. Processen har også været god. De andre entrepriser har været afhængige af JORTONs arbejde, men koordineringen og planlægningen fra JORTONs side har været i orden. Og sikkerhedsmæssigt har der været styr på tingene hele vejen igennem. Generelt har vi haft et godt samarbejde med JORTON, siger John Hjelm, direktør for Alabu Bolig, et administrationsfællesskab etableret af blandt andre Boligforeningen Vanggaarden, der har været bygherre på projektet. - Det var en fagentreprise, så vi var egentlig ikke forpligtede til at informere beboerne. Alligevel agerede vi mellemled på mange ting. Hos JORTON er vi dygtige til og vant til koordineringsopgaver, og vi føler os godt rustet til indflydelse. Det gør det også nemmere at få projektet til at glide, når vi har indflydelse på flere ting, fortæller han. Afdelingsleder hos JORTON i Aalborg, Allan Harboe, ved, at boligrenoveringsprojekter som Amagergade ofte er en tillidssag. Det er en betragtning, som projektets arkitekt også er enig i: - Det handler om udstråling. Om at signalere imødekommenhed og professionalisme. Så får man også positiv respons fra beboerne. Eksempelvis havde vi en ældre dame, der gerne ville ud og se nogle nymalede døre, men hun turde ikke, da hun var bange for at falde i sandet. En murer tog hende under armen og gik med hende i 10 minutter, så hun kunne kigge. Dét er beboerpleje, siger Allan Harboe, og understreger, at JORTONs erfaring med koordineringsopgaver har været en styrke både i forhold til beboerne og i forhold til de andre entrepriser. - Jeg oplevede samarbejdet med JORTON som rigtig godt. JORTON havde en dygtig formand på pladsen, der var god til at koordinere arbejdet. De havde også et centralt beliggende kontor, hvor alle byggelederne sad under samme tag. De to faktorer betød, at rigtig mange ting kunne tages i opløbet, inden de udviklede sig og blev til konkrete problemer, siger Thorkild Baisgaard fra Arkitektfirmaet Nord. Fakta Jeg oplevede samarbejdet med JORTON som rigtig godt. Thorkild Baisgaard Projekt: Bygherre: Tidsramme: Entrepriseart: Entreprisesum: Entrepriseomfang: Amagergade Boligforeningen Vanggaarden Råhusentreprise DKK Ombygning og Renovering Åbenhed Dialog samarbejde 66

79 9. Bilag 9.5 Principtidsplan for arbejder per etage Princip tidsplan for ombygning Nedbryd. JORTON JORTON El VVS JORTON Tømrer El VVS Vent. Tømrer Tømrer Tømrer Tømrer Id Opgavenavn Varighed JORTON Maler El VVS Vent. Køkken 1 Indvendig nedbryd. incl. Facade mod gård 15 dage 2 Udstøbning af huller i dæk 13 dage 3 Lebeton om badeværelser 15 dage 4 Installationer i bad 15 dage 5 Installationer i bad 15 dage 6 Indervægge gips 20 dage 7 Udv. facade altangange minus etanitbeklædning 15 dage 8 Slidlag bad 10 dage 9 Installationer i skakt, vægge og loft 24 dage 10 Installationer i skakt, vægge og loft 24 dage 11 Installationer i skakt, vægge og loft 24 dage 12 Skaktvægge gips 10 dage 13 Lofter 14 dage 14 Fliser/klinker i bad 20 dage 15 Maler 20 dage 16 Gulv 14 dage 17 Montering el 15 dage 18 Montering vvs 15 dage 19 Montering vent. 15 dage 20 Køkken 10 dage 67

80 9. Bilag 9.6 Planlægning og vurdering af arbejder (1/6) Jorton A/S Planlægning og vurdering af arbejder 60x40x10 gasbetonblokke SBR/GGJ

81 9. Bilag Planlægning og vurdering af arbejder 3F Bygning Ombygning til 90 ungdomsboliger Vurdering af manuel håndtering med 60x40x10 gasbetonblokke Indhold Baggrund... 2 Arbejdets planlægning og vurdering... 2 Vurdering af konkrete tilfælde... 3 Arbejdets udførelse... 3 Tilrettelæggelse og instruktion... 4 Generelt om vurdering af løft og bæring... 4 Vægt og rækkeafstand... 4 Helhedsvurdering... 4 Vurdering af samlet vægt... 4 Vurdering af bæring... 5 Vurdering af øvrige faktorer ved løft og bæring... 5 Skema for vægt og rækkeafstand... 5 Baggrund Dette dokument er udarbejdet af byggepladsens byggeleder, og er tiltænkt de medarbejdere, der skal udføre planlagte arbejdsopgaver med manuel håndtering. Formålet er, at Arbejde med manuel håndtering planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. (At s bekendtgørelse nr. 1164) Notatet kan findes sammen med byggepladsens APV. Meddelelse D.3.1 september 2005 om løft, træk og skub er den seneste relevante meddelelse fra Arbejdstilsynet, og kan findes på Arbejdets planlægning og vurdering JORTON forsøger at planlægge arbejdet således, at murernes/arbejdsmandens arbejde med gasbetonblokke jævnligt bliver afbrudt af andre forefaldende arbejder. Arbejdet foregår ved opmuring fra minimum knæhøjde til maksimum skulderhøjde, og hjælp af et passende rullestillads. Opstart af opmuringen fra gulvhøjde til knæhøjde, samt fra over skulderhøjde og op imod loftsdækket, foretages opmuringen med 60x20x10 blokke. Gasbetonblokkene leveres på byggepladsen på paller, hvor de fra leverandøren er forsvarligt emballeret, så de ikke kan skride/vælte ved transport. De beregnede mængder af materialer løftes op på etagerne i den rækkefølge de planlægges anvendt ved hjælp af byggepladsens teleskoplæsser og byggeelevator. Uddeling af materialerne på selve etagen og ud til de forskellige brugssteder foregår ved hjælp af palleløfter. Når det er muligt løftes hver gasbetonblok kun én gang fra palle til anbringelsesstedet i opmuringen. Ved stilladsarbejdet skal gasbetonblokkene anbringes på stilladset i en tilpasset højde, så opmuringen kan foregå uden unødig vrid og krumning i ryggen ved håndtering. Stabling på/ved stilladset skal foregå i en forsvarlig arbejdsstilling og uden fare for, at blokkene skrider. Side 2 af 6 69

82 9. Bilag Planlægning og vurdering af arbejder 3F Bygning Ombygning til 90 ungdomsboliger Hvis det vurderes, at en murer udfører vedvarende manuel håndtering, skal han have passende afbrydelser i form af pauser eller andet arbejde. For ikke at overbelaste arbejdsmanden, idet han løfter betydeligt mere end en murer, skal denne person foretage sine løft uden unødig bøj i ryggen. Det vil sige han skal benytte et passende arbejdsbord til tilpasning og påsmøring af mørtel på blokke, så han ikke flere gange skal løfte og sætte en blok på gulvet. Som arbejdsgiver sørger JORTON for, at sine ansatte forsynes med de nødvendige personlige værnemidler. Murer er forpligtet til at anvende de udleverede værnemidler. Tilrettelæggelse og instruktion Det er JORTON s opgave, at sørge for at det arbejde, der udføres ved manuel håndtering, planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt i overensstemmelse med reglerne. JOR- TON sørger endvidere for, at ansatte, som udfører manuel håndtering, instrueres om, hvorledes arbejdet udføres på forsvarlig vis. Hvis der er risiko for sikkerhed og sundhed, skal de ansatte have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske hjælpemidler, inden arbejdet sættes i gang. Instruktionen i arbejdsteknik indeholder, hvis muligt, de oplysninger, der er nødvendige, for at arbejdet kan udføres forsvarligt. De ansatte skal, når det er muligt, informeres om vægten af de byrder, der skal håndteres. Instruktionen gentages efter behov. Generelt om vurdering af løft og bæring Herunder beskrives den overordnede teori omkring vurderingerne. Den fulde teori omkring vurderingskriterierne findes i bilaget til 4 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 16. december Vægt og rækkeafstand Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden). Ved vurderingen skal der endvidere tages højde for en række andre faktorer, som enkeltvis eller især i kombination kan forværre belastningen. Helhedsvurdering Der skal altid udarbejdes en helhedsvurdering af arbejdet, inden der iværksættes foranstaltninger. Ved en helhedsvurdering skal alle faktorer tages i betragtning. De faktorer, der indgår i vurderingen, er: Vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er bestemmende for belastningen Om løfte- og bærearbejdet er en hovedfunktion i den ansattes daglige arbejde, eller om der kun er lejlighedsvise løft, der efterfølges af perioder, hvor kroppen kan restitueres. Vurdering af samlet vægt Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Vurderingen tager udgangspunkt i, at byrdernes vægt lægges sammen. Hvis de enkelte byrder løftes flere gange, skal byrdens vægt ganges med det antal gange, den løftes. 70 Side 4 af 6

83 9. Bilag Planlægning og vurdering af arbejder 3F Bygning Ombygning til 90 ungdomsboliger Hvis det vurderes, at en murer udfører vedvarende manuel håndtering, skal han have passende afbrydelser i form af pauser eller andet arbejde. For ikke at overbelaste arbejdsmanden, idet han løfter betydeligt mere end en murer, skal denne person foretage sine løft uden unødig bøj i ryggen. Det vil sige han skal benytte et passende arbejdsbord til tilpasning og påsmøring af mørtel på blokke, så han ikke flere gange skal løfte og sætte en blok på gulvet. Som arbejdsgiver sørger JORTON for, at sine ansatte forsynes med de nødvendige personlige værnemidler. Murer er forpligtet til at anvende de udleverede værnemidler. Tilrettelæggelse og instruktion Det er JORTON s opgave, at sørge for at det arbejde, der udføres ved manuel håndtering, planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt i overensstemmelse med reglerne. JOR- TON sørger endvidere for, at ansatte, som udfører manuel håndtering, instrueres om, hvorledes arbejdet udføres på forsvarlig vis. Hvis der er risiko for sikkerhed og sundhed, skal de ansatte have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske hjælpemidler, inden arbejdet sættes i gang. Instruktionen i arbejdsteknik indeholder, hvis muligt, de oplysninger, der er nødvendige, for at arbejdet kan udføres forsvarligt. De ansatte skal, når det er muligt, informeres om vægten af de byrder, der skal håndteres. Instruktionen gentages efter behov. Generelt om vurdering af løft og bæring Herunder beskrives den overordnede teori omkring vurderingerne. Den fulde teori omkring vurderingskriterierne findes i bilaget til 4 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 16. december Vægt og rækkeafstand Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden). Ved vurderingen skal der endvidere tages højde for en række andre faktorer, som enkeltvis eller især i kombination kan forværre belastningen. Helhedsvurdering Der skal altid udarbejdes en helhedsvurdering af arbejdet, inden der iværksættes foranstaltninger. Ved en helhedsvurdering skal alle faktorer tages i betragtning. De faktorer, der indgår i vurderingen, er: Vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er bestemmende for belastningen Om løfte- og bærearbejdet er en hovedfunktion i den ansattes daglige arbejde, eller om der kun er lejlighedsvise løft, der efterfølges af perioder, hvor kroppen kan restitueres. Vurdering af samlet vægt Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Vurderingen tager udgangspunkt i, at byrdernes vægt lægges sammen. Hvis de enkelte byrder løftes flere gange, skal byrdens vægt ganges med det antal gange, den løftes. Side 4 af 6 71

84 9. Bilag Planlægning og vurdering af arbejder 3F Bygning Ombygning til 90 ungdomsboliger Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer: Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand. Vurdering af bæring Det bør så vidt muligt undgås, at byrder skal bæres. Kan bæring ikke undgås, skal arbejdet vurderes. Disse retningslinjer kan bruges til at vurdere bærearbejdet. Musklerne arbejder statisk, og kredsløbet belastes, når en byrde bæres (holdes løftet i længere tid). Det er derfor afgørende for vurderingen af helbredsrisikoen, hvor lang tid der bæres, og hvordan arbejdsstillingen er. Vurdering af øvrige faktorer ved løft og bæring De øvrige faktorer opdeles i fire hovedgrupper, og indeholder hver især punkter på forværrende faktorer: Byrdens beskaffenhed Den fysiske anstrengelse Arbejdsstedets beskaffenhed Arbejdsforhold i øvrigt. Skema for vægt og rækkeafstand Rækkeafstanden ganget med byrdens vægt giver et udtryk for den ydre belastning på ryggen. Løft, der foregår i længere rækkeafstand fra ryggen end 3/4-armsafstand, er ikke omfattet af skemaet. Sådanne løft vil normalt indebære risiko for sundhedsskader og bør altid vurderes særskilt. 72 Side 5 af 6

85 9. Bilag Planlægning og vurdering af arbejder 3F Bygning Ombygning til 90 ungdomsboliger Rødt område: Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige. Der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. Gult område: Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt. Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og rækkeafstand. Se mere på følgende links: vejledninger-om-arbejdets-udforelse/d3- ergonomi/~/link.aspx?_id=8ab6a5e1036c42e9955fc363ec3f6214&_z=z Side 6 af 6 73

86 9. Bilag 9.7 Skema for sikkerhedsrundering Sikkerh edsrundering af byggeplads ved 3F Tirsdag, uge: Runderingsansvarlig: Firma: Aktivitetsområde: Grøn Gul Rød Bemærkninger: (hvor, hvad, samt udføres u senest) Ansv.: Orden i containere Skurby Adgangsveje e/gående Orden og ryddelighed Stilladser Rækværk/afs fspærring Trapper/trap petårne Løftegrej/kra an/lifte Håndværktøj j Byggepladss sav over- dækkes i vinterperiode Stiger/også opstilling Afstivning af elementer Afdækning af stød/stritter Kabler /stik o.l. (midlertidig) Kabler/tavler r (fast byggepladss strøm) Arbejdslys Sikkerhedsa dfærd Afdækning af huller Udgravninge er Orienterings lys Personlige værnemidler r Sagsansvarl lig: Søren Brobak Røge, Grøn: Når forholdene er OK! Arbejdsmiljørepræsentant: Kaj Christiansen, Gul: Forbedringg påkrævet, 2 dage! Rød: Akut fare,, forbedring skal s ske straks! Senest rev SBR/GGJ 74

87 9. Bilag 9.8 Akkordopstilling murer 3F Porebeton, isolering og slidlag Tilbudspris: Kalkuleret pris: Fordelt på etager Opmålt Enhedspr. Total Enhedspr. Total [kr] [kr] [kr] [kr] Kælder: Porebeton 313 m2 120, , Skjult! Stuen Porebeton 365,7 m2 120, , Gulvisolering, mm 119 m2 20, , Slidlag 100mm, incl. Y6/ m2 85, Kantisolering, 15mm 181 lbm 5, Samlet: sal Porebeton 373 m2 120, , Gulvisolering, mm 117 m2 20, , Slidlag 100mm, incl. Y6/ m2 85, Kantisolering, 15mm 179 lbm 5, Samlet: sal Porebeton 315 m2 120, , Gulvisolering, mm 117 m2 20, , Slidlag 100mm, incl. Y6/ m2 85, Kantisolering, 15mm 179 lbm 5, Samlet: sal Porebeton 313 m2 120, , Gulvisolering, mm 117 m2 20, , Slidlag 100mm, incl. Y6/ m2 85, Kantisolering, 15mm 179 lbm 5, Samlet: sal Porebeton 399 m2 120, , Gulvisolering, mm 117 m2 20, , Slidlag 100mm, incl. Y6/ m2 85, Kantisolering, 15mm 179 lbm 5, Samlet: Samlet opmåling: Porebeton: Gulvisolering: Slidlig bad og trapper: Kantisolering: m2 587 m2 585 m2 897 lbm 75

88 9. Bilag 9.9 Akkordopstilling betonfolk 3F Elementmontage i mellembygning Faktor: 2,3065 Kalkuleret pris med tillæg: Opmålt Enhedspr. Total Total [min] [min] [kr] Kælder: Huldæk 21 stk 100, Kantforskalling bag combi safe beslag 30 lbm 15, Vægelementer op til 4 lbm 5 stk 200, Bjælker 9 stk 200, Søjler 9 stk 160, Stuen: Huldæk 21 stk 100, Kantforskalling bag combi safe beslag 30 lbm 15, Vægelementer op til 4 lbm 18 stk 200, Søjler Gennemgående 2 stk 300, Trappeløb 2 stk 260, Rapoer 1 stk 266, sal: Huldæk 21 stk 100, Kantforskalling bag combi safe beslag 37 lbm 15, Vægelementer op til 4 lbm 18 stk 200, Trappeløb 2 stk 260, Rapoer 1 stk 260, sal: Huldæk 21 stk 100, % tillæg Kantforskalling bag combi safe beslag 37 lbm 15, Vægelementer op til 4 lbm 18 stk 200, Trappeløb 2 stk 260, Rapoer 1 stk 260, sal: Huldæk 21 stk 100, % tillæg Kantforskalling bag combi safe beslag 37 lbm 15, Vægelementer op til 4 lbm 18 stk 200, Trappeløb 2 stk 260, Rapoer 1 stk 260, sal: Huldæk 23 stk 100, % Tillæg Udvekslinger 2 stk 15, Kantforskalling bag combi safe beslag 37 lbm 200, Vægelementer op til 4 lbm 18 stk 260, Trappeløb 2 stk 260, Rapoer 1 stk 230, Støbning af gulv: Armering Y6/ kg 2, Kantisolering 20mm 80 lbm 4, Beton Lava 25, 100mm 15 m3 80, Støbning af dæk over kælder v trappe: Armering (100kg/m3) 280,0 kg 2, Dækform 15,2 m2 70, vægform 2,5 m2 70, Beton, 180mm 2,8 m3 100, Samlet opmåling:

89 9.10 Arbejdsplan til betonarbejder på Aalborg Lufthavn Støbning ved lufthavnen Revision A Forudsætninger: Udstøbning starter kl 7.00 og stopper kl Der støbes i baner a 5 meters bredde, som skæres op pr. 5 lbm, hvorved der fås felter af 5x5m. Der skal kostes før 1. forsegling påsprøjtes. 1. forsegling skal være påsprøjtet seneste 2 timer efter støbnin. Savning af revneanvisere skal være udført senest 2 modenhedstimer efterkostning, dvs., at hvis kostningen rykkes, skal savningen ligeledes rykkes. 2. forsegling skal være påsprøjtet senest ½ time efter savning. = Seneste starttidspunkt for aktivitet. Rykkes tilsvarende, hvis udstøbningen rykkes. = Seneste sluttidspunkt for aktivitet. Rykkes tilsvarende, hvis udstøbningen rykkes. Tid (fra start kolonne) 07:00 07:15 07:30 07:45 08:00 08:15 08:30 08:45 09:00 09:15 09:30 09:45 10:00 10:15 10:30 10:45 11:00 11:15 11:30 11:45 12:00 12:15 12:30 12:45 13:00 13:15 13:30 13:45 14:00 14:15 14:30 14:45 15:00 15:15 15:30 15:45 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 17:45 18:00 18:15 18:30 18:45 19:00 19:15 Støbning Afretning Kostning 1. forsegling Savning v. gnst. 20,0 C 2 timer 0 min. efter Savning v. gnst. 17, 5 C 2 timer 16 min. efter Savning v. gnst. 15,0 C 2 timer 40 min. efter Savning v. gnst. 12,5 C 3 timer 14 min. efter Savning v. gnst. 10,0 C 4 timer 0 min. efter Savning v. gnst. 7,5 C 5 timer 8 min. efter Savning v. gnst. 5,0 C 6 timer 54 min. efter Savning v. gnst. 2,5 C 9 timer 31 min. Efter 2. forsgl. v. gnst. 20,0 C 2. forsgl. v. gnst. 17,5 C 2. forsgl. v. gnst. 15,0 C 2. forsgl. v. gnst. 12,5 C 2. forsgl. v. gnst. 10,0 C 2. forsgl. v. gnst. 7,5 C 2. forsgl. v. gnst. 5,0 C 2. forsgl. v. gnst. 2,5 C Modenhed af betonen efter 2 timer ved: Tid for savning efter kostning ved 2 modenhedstimer ved: 17, 5 C (120*0 0, 88=106min, 1t 45min) 120/0, 88=136min, 2t 16min 15,0 C (120*0,75=90min, 1t 30min) 120/0,75=160min, 2t 40min 12,5 C (120*0,62=75min, 1t 15min) 120/0,62=194min, 3t 14min 10,0 C (120*0,50=60min, 1t) 120/0,50=240min, 4t 0min 7,5 C (120*0,39=47min) 120/0,39=308min, 5t 8min 5,0 C (120*0,29=35min) 120/0,29=414min, 6t 54min 2,5 C (120*0,21=25min) 120/0,21=571min, 9t 31min 9. Bilag 0,0 C (120*0,15=18min) 120/0,15=800min, 13t 20min *Resultat er angivet i fulde antal minutter, samt antal hele timer og minutter. 77

90 9. Bilag 9.11 Detailtidsplan for uge F Detailtidsplan UGE Id Opgavenavn Varighed Startdato Ressource man 05. dec man 12. dec man 19. dec man 26. dec m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f 1 Nybyg af mellembygning 24,05 dage on dec 2 Elementmontage 5 dage on JORTON 07. dec JORTON 3 Nedbrydning af troldtekt og mursten 1 dag to BR miljø 08. dec BR miljø 4 Montering af vinkelstål fra. Kl. 12:00 1 dag to B&E 08. dec B&E 5 Montage af betonsøjler 10 dage ma JORTON 6 Montage af stål for altangang 10 dage ma B&E sal - Kjellerupsgade 6,24 dage fr dec 16. dec 9 Nedbrydning tagkonstruktion 4 dage fr BR miljø 09. dec BR miljø 10 Dampspærre/tagpap 3 dage on Phønix 14. dec Phønix sal - Søndergade 10 dage to dec 21. dec 13 Boring for kloak i badeværelser dage to NJH 08. dec NJH sal - Kjellerupsgade 9,16 dage ma dec 22. dec 16 Installationer i bad 2 dage ma EF + NJH 12. dec EF + NJH 17 Lukning af installationer 1 dag on JORTON 14. dec JORTON 18 Isolering + armering 3 dage on JORTON 14. dec JORTON 19 Gulvvarme + potientaludligning 3 dage ma EF + NJH 19. dec EF + NJH sal - Søndergade 12 dage on dec 22. dec 22 Installationer i bad 4 dage on EF + NJH 07. dec EF + NJH 23 Lukning af installationer 2 dage ma JORTON 12. dec JORTON 24 Isolering + armering 3 dage on JORTON 14. dec JORTON 25 Gulvvarme + potetialudlining 3 dage ma EF + NJH 19. dec EF + NJH sal - Kjellerupsgade 21,24 dage ma Ydervæg mod svalegang 5 dage ma Ole Bæk Ole Bæk 29 Installationer i ydervæg 2 dage to EF + NJH 08. dec EF + NJH 30 Gasbeton badeværelser 5 dage to JORTON 08. dec JORTON 31 Installationer i bad 5 dage on EF + NJH 14. dec EF + NJH 32 Lukning af installationer 2 dage on JORTON 21. dec JORTON 33 Isolering + armering 3 dage fr JORTON 23. dec 34 Gulvvarme + potientaludligning 3 dage ti EF + NJH sal - søndergade 19 dage on dec 37 Gasbeton badeværelser 5 dage on JORTON 07. dec JORTON 38 Installationer i bad 5 dage ti EF + NJH 13. dec EF + NJH 39 Lukning af installationer 3 dage ti JORTON 20. dec JORTON 40 Ydervæg mod svalegang 5 dage ma Ole Bæk 12. dec Ole Bæk 41 Installationer i ydervæg 2 dage to EF + NJH 15. dec EF + NJH 42 Isolering + armering 3 dage fr JORTON 23. dec 43 Gulvvarme + potientaludligning 3 dage ti EF + NJH sal - Kjellerupsgade 26,65 dage on dec 46 Nedbrydning 3 dage on BR miljø 07. dec BR miljø 47 Asbest sanering 4 dage fr BR miljø 09. dec BR miljø 48 Ydervæg mod svalegang 5 dage to Ole Bæk 15. dec Ole Bæk 49 Installationer i ydervæg 2 dage ti EF + NJH 20. dec EF + NJH 50 Gasbeton badeværelser 5 dage ma JORTON 19. dec JORTON 51 Installationer i bad 5 dage fr EF + NJH 23. dec 52 Lukning af installationer 2 dage fr JORTON 53 Isolering + armering 3 dage ti JORTON 54 Gulvvarme + potientaludligning 3 dage to EF + NJH sal - Søndergade 44,24 dage on dec 57 Nedbrydning 8 dage on BR miljø 07. dec BR miljø 58 Gasbeton badeværelser 12 dage ma JORTON 19. dec 59 Installationer i bad 5 dage ti EF + NJH Dato: on Side 1 78

91 9. Bilag 9.12 Tidsplan for for prøvebadeværelse Id Opgavenavn Varighed Startdato Slutdato Foregående opgaver 1 Samlet 16,16 dage to on Installationer i vægge 2 dage to fr Lukning af riller 1 dag ma ma SS 4 Isolering og rionet 1 dag ma ma Gulvvarme kl. 12:00 1 dag ma ma SS 6 Støbning af gulv 1 dag ma ti Spartling af vægge kl. 09:00 2 dage on fr Opsætning af filt 1 dag fr ma Maling 1 gang 1 dag ma ti Ventilation kl. 07:00 1 dag ti on Loft 1 dag ti on Membran 1 dag on to Klinker og fliser 2 dage to ma nov nov dec dec 1 t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t 07. dec el + vvs jorton jorton vvs jorton maler maler maler vent tøm jorton jorton jorton maler vvs + el + vent + tø 14 Fugning 1 dag ma ti Maling 2. gang 1 dag ti on Montering 1 dag on on Opløftet opgave Opgave Opløftet milepæl Fremdrift Opløftet fremdrift Eksterne opgaver Projektoversigt Grupper efter oversigt Deadline 79 Milepæl Projekt: Overordnet tidsplan Dato: fr Opdeling Oversigt

92 9. Bilag 9.13 Byggepladsfolder (1/2) Arbejdsmiljø Arbejdstider JORTON følger hovedretningslinierne I DS/OHSAS 1800:2008. Dette indebærer at vi er bekendt med gældende lovgivning og overholder denne. JORTON stiller derfor som krav til vore medarbejder, leverandører og underentreprenører at de til enhver tid overholder gældende arbejdsmiljølovgivning. Gentagne overtrædelser af dette vil efter advarsler udmunde i bortvisning, ophævelse af samarbejde og eventuelle kontrakter. En JORTON medarbejder skal være ansvarlig, fokusere og reagere på risici og forebygge fejl og ulykker. Korrekt sikkerhedsudstyr skal altid anvendes. Spørg din formand såfremt du er i tvivl om brugen af værnemidler. JORTON har sat sig som mål at have et af branchens laveste ulykkefrekvens. Arbejdstiden aftales med den enkelte underentreprenør. Med mindre andet er aftalt, er arbejdstiden for JOR- TONS medarbejder: Mandag og tirsdag Kl Onsdag, torsdag og fredag Kl Pause: Alle dage 2 x 30 min. Anmeldelse af ulykker I bygninger og hele området er der alkoholforbud. Eneste sted der må nydes alkohol med måde og omtanke, er i egne skure i forbindelse med frokost. Der er rygeforbud i JORTONS skure. Arbejdsskader anmeldes til formanden og/eller byggepladsens arbejdsmiljørepræsentant. Anmeldelsen sendes straks til afdelingsleder og Sikkerhedsbestemmelser Aalborg Lufthavn KMA ansvarlig. Peder Larsen Tlf.: / Der gøres opmærksom på, at entreprisens aktiviteter skal foregå bag Lufthavnens sikkerhedshegn. Det er derfor påkrævet, at ophold og adfærd sker i overensstemmelse med de direktiver, som udstikkes af Aalborg Lufthavn på opstartsmødet, og at entreprenøren holder sit mandskab og underleverandører orienteret og ajour med retningslinierne herfor. Afvigelser herfra kan i grovere tilfælde medføre bortvisning fra arbejdet. Der vil blive udstedt de nødvendige adgangskort/- tilladelser til entreprenøren og dennes personale i forbindelse med entreprisens opstart. AALBORG Halkjærvej 8 B Aalborg SV Tlf Fax Orientering om arbejdspladsen AALBORG LUFTHAVN Udvidelse af forplads Sagsnr.: Fagentreprise 80

93 9. Bilag Udvidelse af lufthavn JORTON byder velkommen til underentreprenører, leverandører og medarbejder. Denne folder indeholder byggepladsens organisation samt reglerne for den daglige færdsel på byggepladsen. Du bedes derfor gennemlæse dette forud for din entre på pladsen. Bygherre: Aalborg Lufthavn Ny Lufthavnvej Nørresundby Kim Bermann / Tlf.: / Bygherrerådgiver: Niras Vestre Havnepromonade Aalborg Henning Christensen / Tlf.: / Ingeniør: Niras Vestre Havnepromonade Aalborg Henning Christensen / Tlf.: / JORTONS entrepriseledelse: Entrepriseleder Søren Brobak Røge Tlf..: sbr@jorton.dk Formand Kaj Christiansen Tlf..: kch@jorton.dk Kontakt og ansvarsområder: Leverandører: Søren Brobak Røge Jortons medarbejdere og underentreprenører: Kaj Christiansen Beskrivelse af byggeriet: Etablering af fire nye standpladser for fly samt ændring af eksisterende standpladser for fly fra skrå parkering til vinkelret parkering. Entreprisen er placeret umiddelbart op ad nordvestsiden af Aalborg Lufthavns terminalbygning. JORTONS underentreprenører: Fugearbejde: Fugebillen ApS Gl. Tinglevvej Aabenraa Tlf.: / Skærearbejde: Nordjysk Diamantboring & Skæring ApS Krabbesholmvej Nørresundby Tlf.: /

94 9. Bilag 9.14 Akkordopstilling Lufthavnen Betonarbejder Faktor: 2,3065 Kalkuleret pris: Tilbuds pris: Opmålt Enhedspr. Total Total Enhedspr. Total [min] [min] [kr] [min] [min] Betonbelægning nye standpladser: Glidelag (PE folie) m² 4, , Kantform lbm 20, , Flydebeton m³ 40, , Afretning m² 4, , Kostning m² 5, , Curing m² 1, , Samlet opmåling: Betonfelter eks. standpladser: Glidelag (PE folie) 486 m² 4, , Flydebeton 122 m³ 40, , Afretning 486 m² 4, , Kostning 486 m² 5, , Curing 486 m² 1, , Samlet opmåling: Fundamenter for lysmaster(4 stk.): Renselag 72 m² 10, , Form bund 26 m² 60, , Form top 32 m² 60, , Beton m³ 40, , Beton m³ 40, , Armering bukket 777 kg 1, , Indstøbninger 36 stk 15, , Samlet opmåling: Elboksfundamenter: Bund, 9 stk: Glidelag (PE folie) 108 m² 4, , Formkant 32 m² 60, , Beton 15 m³ 40, , Arm. net Y16/ kg 0, , Arm. stang Y kg 1, , Indstøbning af rør 9 stk 5, ,00 45 Understøb, 8 stk: Formkant 13 m² 60, , Beton 7 m³ 40, , Samlet opmåling: Samlet akkord opmåling:

95 9. Bilag 9.15 Spørgsmål til betondeklaration Spørgsmål vedr. betondeklaration, Jørgen Schou, Hej Niels, nu har jeg fået svar fra Unicon via tefon. Har prøve at notere svarene herunder. Jørgen vil gerne svare på uddybende spørgsmål via telefon, hvis der er behov for det. Det er Unicons deklaration der er eletroniskgenereret og derfor lidt besværlig at læse. De arbejder på at gøre dem mere brugervenlige. Kravet om granitsten er ikke deklareret!? UE40,-> E materiale betyder granitilslag. Jeg synes heller ikke at betonen er deklareret som selvkompakterende? Superplastificerede tilsætningsstoffer ->, lavabeton. Det giver i denne beton et flydesætmål på 570mm V i Receptidentifikation står for vibration = lavabeton. Den maksimale alder inden indbygning bør også oplyses. 90min ved 20 grader C, ifølge ds482 Betonens flyde- og viskositetsegenskaber er heller ikke oplyst, men her vil den aftalte prøvestøbning jo også skabe klarhed over dette forhold. Eneste mulige: T500-prøve, kræver stopur, udbredelsesmål. Kan findes ved prøvestøbning. Der må ikke tilsættes fibre i belægningsbetonen til Aalborg Lufthavn (nævnt som valgfrit). Det bliver der heller ikke. Feltet er tomt, idet beton er godkendt til fibre, men tilsættes selvfølgelig kun, hvis det er efterspurgt. Desuden skal luftindholdet afprøves i henhold til krav for selvkompakterende beton og for eksponeringsklasse XF4: Betonen er i Ekstra Aggrassiv miljøklasse, og lever derfor også op til xf4. 40E har luftindbl, for at være frostbestandig. Betonen testes herfor én gang om året iht standard. 83

96 9. Bilag 9.16 Ajour Byggeri - Kvalitetssikringsliste 84

97 9. Bilag 9.17 Ajour Byggeri - Partnere 85

98 9. Bilag 9.18 Ajour Byggeri - Punkt nr 38 86

99 9. Bilag 9.19 Ajour Byggeri - Punkt nr 38 Rapport (1/4) Jorton Tegning: 1.Sal 87

100 9. Bilag Jorton INGEN LYDFIL VEDHÆFTET Teknisk Forespørgsel / Fotorapport Sagsnavn: 3F (4) Rum: Liste: Dato: :54:00 Nr.: 38 Dato: :55:00 Enterprise: Arkitektfirmaet Nord Sted: Jf. nedenstående tegning Registreret af: Emne: Beskrivelse af arbejdet: hvad skal der ske med hul i eksisterende teglstensvæg mod symfonien Jf. byggemøde d. 10/ ænsker Niels fra Frandsen og Søndergaard at hullet bliver muret efter inden montage af elementer. Dette er også accepteret af Thorkild Baisgaard på mødet. S Tekst til forespørgsel:hej Søren Iht. til vores plantegninger skal murdel med huller nedbrydes eller indpakkes med betonelementer og let facadekonstruktion mod det fri. Huller kan evt. udfyldes med mineraluld, hvis mur bibeholdes. På 1. sal skal mur inddækkes med forsatsvæg mod ekisterende kontorrum. Mvh Thorkild Baisgaard Svar ønskes i tidsrummet: 09/ / Udført af fagentreprenør: Arkitektfirmaet Nord Dato: Set af tilsyn: Søren Brobak Røge Dato: :53:38 88 page 2 / 5

101 9. Bilag Jorton 89 page 3 / 5

102 9. Bilag Jorton 90 page 4 / 5

103 9. Bilag 9.20 Ajour Byggeri - Status 91

104 9. Bilag 9.21 Spørgsmål Allan Harbo (1/2) Spørgsmål til afdelingsleder Allan Harbo (ca. 10 år i JORTON): Hvorfor har man valgt at investere i Ajour Byggeri? Forventer en besparelse og effektivisering. At optimere kvalitetsikrings- og sagsstyringen. At opnå en signalværdi til omverdenen, og dermed udnytte det til markedsføring. Hvad er JORTON Aalborgs(dine) forventninger til Ajour Byggeri? Igen besparelser. Lever Ajour op til forventningerne hidtil? Ja, i princippet. Hvad gør JORTON Aalborg for at implementere Ajour Byggeri? Det implementeres gradvist. Først som prøveprojekt(3f), og dernæst en sag ad gangen, som typisk vedrører en formand og en entrepriseleder. Hvilke forandringer forventer I jer? Mere systematisk sagstyring. Følge med øgede krav til kvalitetssikringsmaterialer (digitalisering) Hvorfor er resten af JORTON bagud med digital registrering? De er sandsynligvis skeptiske. De lægger vægt på noget andet end Aalborg-afdelingen, f.eks. at kvalitetsikringsmaterialet bliver godkendt, hvorfor det er i orden, og det ikke er nødvendigt at investere i noget nyt. Er de andre afdelinger for eller imod Ajour Byggeri eller lignende program? KMA-ansvarlig (Kvalitet Miljø og Arbejdsmiljø) er optimistisk og positiv over for Ajour Byggeri. Men andre entrepriseledere har sandsynligvis ikke behovet for at bruge Ajour Byggeri, hvorfor deres ledelse heller ikke umiddelbart har behov for det. Hvordan kan Ajour bedst implementeres i resten af JORTON? Folk med flair og ildsjæle skal gå forrest, hvorefter det gradvist implementeres. De andre skal kunne se fordelen, og høre det positive fra kollegaen. Afdelingerne kan sideløbende implementere det gradvist i hver afdeling. Der er tidligere erfaringer med Navision(kalkulations- og sagsstyringssystemet), som blev trukket ned over hovedet på alle medarbejdere på samme tid, hvilket der var noget kritik af. 92

105 9. Bilag Hvilke barrierer ser I, i en videre implementering af Ajour? Tid, økonomi, teknik, kultur Især økonomi og kulturen i afdelingerne. Der skal ske en kulturændring, for at der kan ske en udvikling på den tekniske og digitale front. Hvis formand kun vil have en helt simpel arbejdsmobil, der bare kan ringe, så er det svært at få dem til at arbejde med en smartphone. Endvidere er der skepsis i organisationen over at indføre en smartphone til alle brugere af Ajour Byggeri. Hvad kan der ske ved en dårlig implementering? Det bliver en byrde for nogle. Det bliver ikke brugt. Derfor skal programmet sælges ti lmedarbejderne. Først skal man evt. bare koncentrere sig om kvalitetssikringssystemet til en sag, hvorefter man til den næste sag kan prøve at benytte sig af forespørgsels-, tilsyns- og mangelregistreringsfunktionerne. Skal JORTON Aalborg fungere som forsøgsafdeling, og dermed videre give erfaringer til andre afdelinger? Nej, ikke umiddelbart. De andre afdelinger skal selv ville det, og finde en ildsjæl, der brænder for det. KMA-afdelingen må sætte det i gang, og være første hjælp. Evt. KMA-assistenten kunne stå for dette. Selvfølgelig kan Aalborg-afdelingen videregive nogle erfaringer, og sætte en ildsjæl i gang med arbejdet. Er der endnu flere muligheder med Ajour? Videre udvikling, andre samarbejder, fx. med boligforeninger? Pihl og Søn bruger det til reklame ved prækvalifikationer, så det er også en mulighed. Man kan blandt andet promovere sin virksomhed, ved, at vi har digital byggestyring og kvalitetssikring via dette program Ajour Ejendom er umiddelbart ikke interessant, idet kunder der har brug for et sådan program, allerede har noget lignende. Hvad synes du om brugerfladen og venligheden i programmet og på hjemmesiden? Har ikke kendskab til det. Men det er vigtigt, at programmet på smartphonen er overskueligt og til at gå til. 93

106 9. Bilag 9.22 Spørgsmål Søren Brobak Røge (1/2) Spørgsmål til Entrepriseleder Søren Brobak Røge (ca. 3 år i JORTON): Hvorfor har man valgt at investere i Ajour Byggeri? For at have en IT-løsning til byggepladsen, idet der manglede en løsning på dette område. Der er førhen gået for meget tid med fotoregistrering, s, udskrivning og kørsel frem og tilbage mellem kontor og byggeplads. Dertil skal lægges den tid, som den tekniske assistent bruger på forarbejdningen af kvalitetssikringsmaterialet. Man savnede en simpel løsning, der kunne give mere tid til værdiskabende opgaver. Det vurderes, at der kun skal ca. ét år til, før det er indtjent i JORTON generelt. Hvad er JORTON Aalborgs forventninger til Ajour Byggeri? Det skal være tidsbesparende. Det skal være en IT-hjælp og styringsredskab. Det skal bruges på alle sager. Først og fremmest kvalitetssikringsdelen, dernæst mangel,- tilsyns- og forespørgselsdelen. JORTON kan foretage en mestergennemgang for fejl og mangler inden rådgivergennemgang. Forventer at vinde mest ved hjælp af mangelgennemgangsdelen. Kvalitetssikringsdelen bliver også meget mere simpel og mindre ressourcekrævende. Det kræver, at smartphonen ligger i lommen altid, dvs. den skal fungere som arbejdstelefon. Lever Ajour op til forventningerne hidtil? Ja, absolut. Der er kun få kommentarer, som Status System tager til sig løbende. Hvad gør JORTON Aalborg for at implementere Ajour Byggeri? Man lavede først en forsøgssag. Dette blev udført og sat i værk af Søren Brobak Røge, som har været forgangsmand for Ajour Byggeri i afdelingen. Men det benyttes som det næste på en stor råhusentreprise, der skal løbe over det meste af et år. Det vil sige, der kobles en sag og enkelte personer på værktøjet løbende. Man forventer, at implementeringen i Aalborg-afdelingen stort set vil komme af sig selv, da de den samlede holdning er, at det er spændende og man vil det. Implementeringen vil ske efterhånden, som nye sager går i gang. Århus-afdelingen er mere tilbageholden i sin tilgang til Ajour og andre lignende tiltag. Hvilke forandringer forventer I jer? Bedre styring og overblik over sagen. Det vil dog nok i overgangssituationen give lidt stres i forbindelse med tilvænning og indkøring af systemet. Men ellers er det kun en stor fordel i fremtiden. Hvorfor er resten af JORTON bagud med digital registrering? Afdelingen er måske mere konservativ. De ved at tingene fungerer, som de gør i dag, så hvorfor lave om på det. Det kommer måske af, at JORTON er en ældre virksomhed, men sin egen lidt tilbageholdne fremgangsmåde. Man har igennem tiden nok ikke benyttet sig af de store armbevægelser inden for udvikling og lignende. Det er dog nødvendigt at udvikle sig, hvis man skal være med på vognen. 94

107 9. Bilag Er de andre afdelinger for eller imod Ajour Byggeri eller lignende program? Som udgangspunkt virker det til, at man i andre afdelinger er skeptisk overfor værktøjet og lignende værktøjer. Hvordan kan Ajour Byggeri bedst implementeres i resten af JORTON? Fremgangsmåden skal nok være én afdeling af gangen, hvor cirka to ansatte(formand og entrepriseleder) af gangen sættes ind i Ajour Byggeri, i forbindelse med en ny sag. Man skal lade ildsjælen, der interesserer sig mest for IT-værktøjet være en af de første, hvorefter han kan give erfaringerne videre til andre ansatte i afdelingen. Det vil sige små skridt af gangen. Hvilke barrierer ser I, i en videre implementering af Ajour? Tid, økonomi, teknik, kultur Selve organisationen/ledelsens holdning til IT og udvikling og programmet. Folk er bange for noget nyt/forandring og det ukendte. Organisationens skeptiske holdning til teknik/smartphones og dets løbende omkostninger. Hvad kan der ske ved en dårlig implementering? Det vil være spildt. Et rigtig godt program, vil ikke blive udnyttet. Man skal høre fra andre virksomheder, at der er et godt program. Skal JORTON Aalborg fungere som forsøgs-afdeling, og dermed videregive erfaringer til andre afdelinger? Ja, helt sikkert. Vi har været de første i JORTON, der har arbejdet med det, og vi vil have gang i programmet. Vi kan eventuelt sende en ildsjæl til Aarhus eller andre afdelinger, for at overbevise, lære og spare med andre ansatte. Er der endnu flere muligheder med Ajour? Videre udvikling, andre samarbejder, fx. med boligforeninger? Ja, der kan tilkøbes Ajour Ejendom. Dette kan være en salgsfaktor overfor bygherrer. Det benyttes til drift af bygninger/lejligheder. Dermed kan JORTON komme til at lave flere spjældopgaver. Det kunne i fremtiden blive et komplet styringsprogram, fra Bygherre til timelønnede. Det kunne med fordel anvendes til partneringer, hvor alting kan være åbent over for rådgivere. Hvad synes du om brugerfladen og venligheden i programmet og på hjemmesiden? For programmet på smartphonen er det godt og simpelt. Formand på ca. 60 år kan fint arbejde med programmet. For styringsportalen er det lidt mere rodet, men det giver mening, når man har sat sig ind i det. Det ville være smart, hvis der var ca. 5 superbrugere af styringsportalen, som så kunne tage sig af alt det tekniske. Dette ville være ideelt styret fra IT-afdelingen hos JORTON. Og evt. den tekniske assistent i hver afdeling. 95

108 9. Bilag 9.23 Spørgsmål Kaj Christiansen (1/2) Spørgsmål til formand Kaj Christiansen (ca. 28 år i JORTON): Hvorfor har man valgt at investere i Ajour Byggeri? For at være opdateret Det er et nødvendigt onde. Hvad er JORTON Aalborgs forventninger til Ajour Byggeri? Kvalitetssikring bliver lettere for formanden, men også for entrepriseleder og afdelingsleder, da man kan følge med i, hvad der sker via portalen. Lever Ajour op til forventningerne hidtil? Nej ikke helt endnu, da der har været opstartsvanskeligheder i form af tekniske problemer. Programmet gik i baglås et par gange, mens man var i færd med at benytte det. Det kræver lidt teknisk assistance fra Status System. Men ellers er ideen rigtig god. Hvad gør JORTON Aalborg for at implementere Ajour Byggeri? Der skal følges mere op på det. Det skal følges til dørs. Hvis man er presset på tid, er den gamle metode lidt mere fleksibel, ide man hurtigt kan tage nogle billeder med kameraet, og så senere tilføje tekst, når der er tid til det. Det kan man ikke på samme måde med Ajour Bygggeri, da det er tiltænkt, at teksten skrives samman med oprettelsen af punktet. (dog kan man tilføje/ændre tekst via styringsportalen senere) Hvilke forandringer forventer I jer? Kvalitetssikringssystemet bliver lavet om fra masser af store mapper til digitale rapporter. Det vil sige mere værdiskabende tid for brugeren. Hvorfor er resten af JORTON bagud med digital registrering? Der har sandsynligvis ikke været nogle fol, der har haft stor nok interesse for det. Ansatte i Aalborgafdelingen har haft mere frie hænder, til at prøve noget interessant af. I andre afdelinger har hver entrepriseleder deres egen måde at håndtere kvalitetssikringssystemet på. Er de andre afdelinger for eller imod Ajour Byggeri eller lignende program? Nej, de er ikke umiddelbart imod det, de er på en måde bare ikke modne til det. Hvordan kan Ajour bedst implementeres i resten af JORTON? Igennem KMA-afdelingen(Kvalitet, Miljø, Arbejdsmiljø), som skal påvirke de enkelt afdelinger. 96

109 9. Bilag Hvilke barrierer ser I, i en videre implementering af Ajour? Tid, økonomi, teknik, kultur Mest kulturen der skal ændres. KMA-afdelingen og Aarhusafdelingen som sådan er ikke på samme stade som Aalborgafdelingen indenfor kvalitetssikring. Hvad kan der ske ved en dårlig implementering? Det falder til jorden. Det gør det sandsynligvis ikke, da afdelingsleder Allan Harbo brænder for det, ligesom Entrepriseleder Søren Brobak Røge. (Søren skifter dog arbejde fra 1. jan 2012, hvilket kan få en betydning) Skal JORTON Aalborg fungere som forsøgs-afdeling, og dermed videre give erfaringer til andre afdelinger? Ja, dammen med KMA-afdelingen kan der laves et introduktionskursus. Brugere skal lære at være fortrolige med programmet på pladsen. Er der endnu flere muligheder med Ajour? Videre udvikling, andre samarbejder, fx. med boligforeninger? Ajour Ejendom lyder umiddelbart interessant. Egentlig skulle alle underentreprenører have samme system, så det kvalitetssikringsmateriale, som JORTON samler og giver videre ikke består at mange forskellige opbygninger og systemer. Hvad synes du om brugerfladen og venligheden i programmet og på hjemmesiden? Den er god! 97

110 9. Bilag 9.24 Orienteringsfolder (1/2) Hvad er Ajour Byggeri Ajour Byggeri er en enkel og præcis måde at administrere og styre mangler, forespørgsler, tilsyn og kvalitet i byggeriet på. Hvor JORTON før skulle byggepladsen rundt med kamera, papirer eller computer og herefter printe og sende komplette rapporter til alle byggeriets samarbejdspartnere, kan JORTON nu nøjes med Ajour Bygger. Med Ajour PDA en fotograferer og registrerer JORTON fejl og mangler online. Ajour Byggeri samler fotos, data, datoer og juridiske tekster under ét, og gør det muligt for JORTON og alle byggeriets entreprenører at holde sig digitalt ajour med byggeriet. Ved kun nogle få klik giver JORTON direkte og individuel besked om fejl og mangler i indbakken hos de relevante fagfolk. Ajour Byggeri gør det altså muligt at fotografere, dokumentere og sende mangel-, forespørgsels-, ks- og tilsynsrapporter uden, at skulle gøre yderligere brug af pc på kontoret. Alt bliver registreret og færdiggjort direkte på Ajour online på byggepladsen. Via adressekartoteket oprettes samarbejdspartnerne til projektet, og der tilknyttes de relevante kontaktpersoner. Derudover er der til Ajour Byggeri tilknyttet et statistikmodul, der gør det muligt at få et hurtigt overblik over enkelte sager, alle sager eller enkelte samarbejdspartnere. Dette muliggør, at der kan følges op rent ledelsesmæssigt på tværs af virksomhedens projekter, samarbejdspartnere og leverandører. Vi bygger på samarbejde, dialog og åbenhed JORTON åbner for dialog og samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. Siden 1932 har vi været garant for høj faglig kvalitet og byggeteknisk udvikling. JORTON har fra begyndelsen været funderet i egenproduktion og nærhed til bygherrer og projekter. Kvaliteten, der følger af vores måde at arbejde på, vil vi ikke give køb på. Vi gør os umage. Nøgleordene er åbenhed, dialog og samarbejde baseret på høj faglig kompetence Aalborg Halkjærvej 8 B 9200 Aalborg SV Tlf: Fax: Orientering om Ajour Byggeri 98