TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND?"

Transkript

1 TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? SSO 2006 Leon Rix Iversen Struer Gymnasium og HF

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE:...3 FORORD...4 INDLEDNING...5 FØRSTE DEL: FORHANDLINGERNE MELLEM EU OG TYRKIET...6 TIDEN FØR EU ( )...6 ANSØGNING OM MEDLEMSKAB ( )...7 Ankara-aftalen...7 Formel ansøgning...7 KØBENHAVNSKRITERIERNE (1992)...8 KAMPEN OM KANDIDATSTATUS OG OPTAGELSESFORHANDLINGER (1993- )...8 FREMTIDEN?...8 ANDEN DEL: ANALYSE AF DEBATTEN OM TYRKISK MEDLEMSKAB AF UNIONEN...10 DEBATTEN BLANDT BEFOLKNINGEN...10 Folkelig modstand...10 Identitet og religion...11 Indvandring og Arbejdspladser...12 EKSPERTERNES DEBAT...13 Det armenske Folkemord...13 Ligestilling...13 POLITIKERNES OG UNIONSFOLKENES DEBAT...14 Unionens duelighed...15 Integration og identitet...16 Terror og territorier...17 Ytringsfrihed...18 EN FRAGMENTERET, NEGATIV DEBAT...19 TREDJE DEL: BLIVER TYRKIET OPTAGET I EU?...21 HVAD VIL FREMTIDEN BYDE?...21 FOR MANGE TING TALER IMOD...22 DEN STØRSTE UDFORDRING...22 AFSLUTNING...24 LITTERATURLISTE...25 BILAG 1: KØBENHAVNSKRITERIERNE...29 BILAG 2: REGLER FOR ANSØGNING AF MEDLEMSKAB...30 NOTER OG HENVISNINGER...31 TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 3

3 FORORD Arbejde og research i forbindelse med en opgave af denne art bevæger sig langt omkring. Man starter ud ved dannelsen af et fællesskab på det europæiske kontinent, derefter går turen tilbage i tiden, i erkendelse af, at tingenes rødder stikker dybere end som så. Med en følelse af afmagt, efter at have kogt flere hundrede års historie ned til et par linier, går man i gang med nutiden; mange og store emner bliver behandlet: religion, identitet, sikkerhed og fremtid. Man bliver nødt til at tage stilling til hvad der skal med og hvad der må stryges. Femten sider er ingenting, når du har at gøre med flere hundrede års historie, over en halv milliard holdninger og titusinder siders litteratur og debat. Privatfoto. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 4

4 INDLEDNING Tilbage i år 2005 var jeg så privilegeret, at jeg fik muligheden for at besøge Tyrkiet på en studietur med Dansk Ungdoms Fællesråd. Det blev et møde med en ny kultur og en anderledes måde at leve på, men det var også en tur der satte ting i perspektiv. Når du tager til Tyrkiet, så besøger du et land, der er stort og uoverskueligt. Du føler ikke du forstår det. Dette skyldes, at du konstant bliver præsenteret for virkeligheden, og med den følger en lang række afkræftelser af fordomme, kombineret med dannelsen af nye betænkeligheder. Selvfølgelig er der mange ting i debatten om Tyrkiet der er sande, men mange ting ligger også på kanten af misforståelser. I dagene op til denne, hvor jeg sætter det sidste punktum og underskriver opgaven, har medierne været spækket med historier om Islam og dennes forhold til Vesten. Et dusin provokerende tegninger i en dansk avis har udviklet sig til en international krise af foruroligende dimensioner. Det er et emne, der ganske enkelt har været umuligt at komme uden om, men der er jo ingen der kan spå om fremtiden: i morgen kan tingene have ændret sig radikalt endnu engang, således som de har gjort det flere gange i løbet af de sidste uger. Derfor har jeg i høj grad været forsigtig med at bruge denne konflikt i min analyse og mine vurderinger, da det simpelthen er for tidligt til at danne sig et overblik. Hvad denne opgave derimod indeholder mængder af, er beskrivelse af Tyrkiets forhold til EU, der er analyser af fortid, nutid såvel som fremtid og jeg har forsøgt at beskrive kompleksiteten i debatten mellem alle de grupperinger, som vi finder i EU. Leon Rix Iversen, Struer, TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 5

5 FØRSTE DEL: FORHANDLINGERNE MELLEM EU OG TYRKIET Tiden før EU ( ) Det er, for at forstå Tyrkiets euro-orientering, nødvendigt at gå længere tilbage i tid. Republikken Tyrkiets forløber, det Osmanniske Rige var et kludetæppe af forskellige kulturer med en trang til imperialistisk ekspansion. Europæerne glemmer ikke rigets tidlige år, der bød på kraftig vækst og rykkende grænser mod vest, mod Europa 1. Ved det store slag ved Wien i 1683 led landet et sviende nederlag 2 og det gik i høj grad ned af bakke derfra, hvor riget også fik omdømme som Europas syge mand 3 til trods for, at det stadigt var en del af det politiske spil på kontinentet 4. På asken fra det Osmanniske Rige stiftede krigshelten Atatürk 5 I 1923 Republikken Tyrkiet og han skabte et styre, der i høj grad var et spejlbillede af Osmannernes rige 6. Denne mand, tyrkernes fader, formulerede de grundlæggende principper for republikken, og den dag i dag er Premiereminister Erdogan hilser på den engelske udenrigsminister Straw foran et portræt af Atatürk. POLFOTO/Umit Bektas. hans betydning ubeskrivelig. Bag disken i hver en butik, i hvert et kontor overalt finder man billede af ham med et beslutsomt blik mod horisonten. Rent politisk er det nødvendigt for lederne at fremhæve nye tiltag som værende i Atatürks ånd 7, ellers skaber det problemer. Selvom Atatürk var en kompromisløs og autoritær leder 8, så fik han landet gennem enorme reformer, som alle pegede i en retning: mod Europa og Vesten. Kemalismen, som Atatürks projekt og ideologi er blevet døbt, ville skabe en nation, der var territorialt afgrænset og samlet i enhed. Desuden skulle nationen skabe resultater, man lagde en populistisk linie, der sikrede handlekraft og folkets opbakning til beslutningerne 9. Sekularismen var og er en meget vigtig del af det kemalistiske og det tyrkiske projekt. Hvor Osmannerne havde været islamistiske, ville Atatürk gøre op med religionen i styret. Han talte også for revolutionisme, forstået således at republikken til en hver tid skulle være villig til at gøre absolut alt i forsøget på at indhente Vesten, og slutteligt var der etaismen, der havde til mål at skabe en stærk statsmagt 10. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 6

6 Ansøgning om medlemskab ( ) Ankara-aftalen De første spæde skridt mod fællesskabet begyndte i juli 1959, da tyrkerne ansøgte om associeret medlemskab 11. Tre år senere kvitterede EF med en associeringsaftale, kendt som Ankaraaftalen, der bestod af handelsmæssigt og økonomisk samarbejde (bl.a. gradvis oprettelse af en toldunion) samt finansiel støtte 12. Det var på dette grundlag, at det tyrkisk-europæiske samarbejde fortsatte op gennem tresserne og det meste af halvfjerdserne 13. Tyrkiet havde siden 1952 været medlem af NATO 14 og var en vigtig brik i Europas og USA's sikkerhedspolitik, da de agerede bolværk mod kommunisterne i Sovjetunionen 15. Ligeledes havde tyrkerne brug for Vesten, da naboskab til Sovjet ikke var en ubetingetinget morsom kendsgerning 16. Dette bliver ikke mindst vigtigt senere hen, da tyrkerne gennem denne alliance altid har følt et tilhørsforhold til Vesten og dette vil de gerne have anerkendt nu. I var der udsigt til græsk medlemskab af unionen og man overvejede at tage Tyrkiet med, men Tyrkiets premiereminister Ecevit 17 gjorde indsigelse over for kommissionens betingelser 18 og muligheden faldt til jorden. Efter dette var båndene mellem EF og Tyrkiet slidte. Birthe Hansen 19 anfører nogle af årsagerne til de tidligste problemer, som det europæiske indvandringsstop i og oliekrisen i Forholdet blev bestemt heller ikke bedre 21, da man optog Grækenland i I 1982 forkastede Europaparlamentet reelt Ankara-aftalen 23 med henvisninger til militærkuppet i 80, en meget restriktiv forfatning i 82 og konflikten med PKK 24, der sendte dele af Tyrkiet ud i borgerkrigstilstande. Tyrkiet fortsatte alligevel bestræbelserne på europæisk accept. Blandt andet ved en omlægning af landets økonomi, så den kom mere på linie med den europæiske 25. Formel ansøgning I 1987 ændrede premiereminister Özal 26 på Ecevits beslutning fra tidligere, og ansøgte formelt om medlemskab af det Europæiske Fællesskab 27. Men omtrent to år efter, da kommissionen svarede på ansøgningen, var det med tommelfingeren nedad: der skulle ikke indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet 28. Angiveligt var der flere grunde til denne beslutning, således anfører Erik Boel 29 og Jesper Møller Sørensen 30 en række: Kommissionen ville af princip ikke starte optagelsesforhandlinger med noget land inden gennemførslen af det indre marked var på plads. Tyrkiets økonomi var på det givne tidspunkt ikke gearet til at indgå i fællesskabet. Set i lyset af militærkuppet i 1980 havde landet heller ikke nok politisk stabilitet. Der var problemer med menneskerettighederne og behandlingen af mindretal 31. Til denne række kan desuden tilføjes Cypern-problematikken og det deraf anstrengte forhold til Grækenland, der nu var et medlemsland 32. Dette var selvsagt ikke den udmelding, som tyrkerne havde håbet på, men der var dog også positive elementer i kommissionens vurdering. Det blev nemlig slået fast, at EF og Tyrkiet skulle fort- TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 7

7 sætte og udvikle samarbejdet 33 og endnu bedre: at Tyrkiet var et europæisk land og derfor også i stand til, hvis tiden og udviklingen gjorde det muligt, at blive optaget som medlem 34. Københavnskriterierne 35 (1992) Tager man i dag til Tyrkiet og fortæller, at man kommer fra Danmark, så er det ikke sjældent, at svaret lyder i retning af: Ah..! The Copenhagen criteria!. Disse formulerede krav er for tyrkerne en konkret definering af, hvad der forventes af dem. Det er noget de kan forholde sig til modsat de europæiske tvetydige erklæringer. De af tyrkerne, der interesserer sig for samfundsforhold kan dem næsten udenad, og selv dem, som bare ser nyheder i ny og næ, ved hvad de indeholder. Optagelsen i EU er langt fra et elitens projekt i Tyrkiet 36. Det er normalt, for at gøre dem mere håndgribelige, at man opdeler kriterierne i tre. Det første er det politiske kriterium, der siger, at landet skal være politisk og demokratisk stabilt og at EU's retsprincipper og menneskerettigheder skal overholdes. Desuden skal mindretal beskyttes. Så er der det økonomiske kriterium, som kræver en duelig markedsøkonomi, der er i stand til at håndtere konkurrencen, som vil komme ved et medlemskab af Den Europæiske Union. Og slutteligt kriteriet om acquis communautaire 37 : at landet skal kunne påtage sig det ansvar, som der kommer med et medlemskab, ved at havde implementeret lovgivningen på både det politiske, det økonomiske og det monetære plan. Kampen om kandidatstatus og optagelsesforhandlinger (1993- ) Der gik»chokbølger igennem Tyrkiet«38, da det Europæiske Råd i 1997 gik i gang med sin udvidelsesrunde mod øst. Tyrkerne havde sat næsen op efter kandidatstatus, men fandt sig selv overhalet af de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa; lande som de jo selv havde været med til at beskytte Europa imod 39. Henvisningen fra EU var atter engang problemer med menneskerettighederne 40. Statusen kom dog to år senere på rådsmødet i Helsinki i december Tyrkerne var stadig bagud i forhold til de andre, men fortsatte ufortrødent arbejdet. Nu skulle de have en aftale på plads, så optagelsesforhandlingerne reelt kunne begynde. Men det er er ikke nemt at nå dertil, så da det Europæiske Råd i december 2004 besluttede, at optagelsesforhandlingerne skulle indledes i vakte det selvsagt jubel i Tyrkiet. Men det var med spænding til det sidste, da Østrig nogle dage før topmødet hvor papirerne skulle underskrives meldte ud, at der skulle være mulighed for andet en løsning 43, et krav der som bekendt blev mødt af unionen. Også her ser vi, hvordan Tyrkiet ikke er et hvilket som helst land. Det er intet mindre end første gang i EU s historie, at man har indledt optagelsesforhandlinger samtidigt med, at det er nedskrevet, at medlemskabet ikke er sikret. Fremtiden? Hvaså nu er Tyrkiet sikret medlemskab? Svaret er utvetydigt nej. Tyrkiet er ikke sikret medlemskab. Faktisk er det først nu det mest omfattende arbejde begynder. Mest sandsynligt er TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 8

8 det, at man opdeler forhandlingerne i 35 kapitler, som så gennemarbejdes enkeltvis 44. Dette efterlader dog mange udveje, for hver gang et kapitel enten skal åbnes eller lukkes, så kræver det enstemmighed. Sat på spidsen har hvert land derfor 70 vetomuligheder imod tyrkisk medlemskab 45. Det bliver en lang og en sej proces og der er i og for sig ikke så meget tale om en forhandling, men i stedet et forløb, hvor Tyrkiet skal implementere acquis et, samtidigt med, at det holdes øje med de politiske københavnskriterier. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 9

9 ANDEN DEL: ANALYSE AF DEBATTEN OM TYRKISK MEDLEMSKAB AF UNIONEN Debatten om Tyrkiet foregår på flere niveauer, hvilket formentligt er meget tendentielt for det europæiske samarbejde, men ikke alene er debatten delt op klart mellem politikerne, eksperterne og befolkningerne, samtidigt er der også en tydelig fragmentering nationalstaterne imellem. Jeg vil i denne analyse hovedsageligt beskæftige mig med den danske debat, men der vil løbende blive draget paralleller til den europæiske. Debatten blandt befolkningen Folkelig modstand Det er interessant at se, i forbindelse med den folkelige kritik af Tyrkiet, hvordan modstanden er blevet et modstandspunkt i sig selv. De vælgere, der ikke vil tvangsgiftes med Tyrkiet 46 føler en afmagt og en frustration over, at politikerne bliver ved med at rykke tættere og tættere på landet uden deres samtykke. Den Europæiske Union har i anledning af tænkepausen påbegyndt arbejdet for bedre kommunikation, således konkludere kommissionen i en hvidbog, at unionen har udviklet sig, men:»europe s communication with its citizens has not kept pace«47. Dette er selvsagt et interessant udsagn taget i betragtning, at unionen under et halvt år før indledte optagelsesforhandlinger med et land, der i hele Europa er stor modstand imod 48. Faktisk er det det land, som færrest af borgerne gerne vil have ind (se figur 2.1.). Der er en skærpet tone over for politikerne i denne sag og man støder ofte på spydige kommentarer, der fremhæver det som en af demokratiets svagheder at befolkningerne skal høres 49. Figur 2.1 Måling: tilhængere af nye udvidelser i %. Tyrkiet Albanien Ukraine Serbien-Montenegro Bosnien-Herzegovina Makedonien Rumænien Kroatien Bulgarien Schweiz Island Norge En undersøgelse på tal er nødvendig. Hvad hvis befolkningerne blev hørt, hvor mange ville reelt være imod? I Danmark er de fleste tal, som er nævnt i debatten, i omegnen af de Kilde: Jesper Kongstad (2006b) 68 EU 25 DK TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 10

10 65% 50. Denne form for meningsmålinger har dog en meget stor fejl, nemlig at der sjældent bliver spurgt, om tyrkerne skal være med når de er klar, i stedet for bare at spørge om. I de tilfælde, hvor man har tilføjelsen med, er der nemlig flertal for 51. I lande som Frankrig, Østrig og Tyskland er der meget stor modstand mod Tyrkiet 52. Nogle regeringer har svaret på dette med at love folkeafstemninger om spørgsmålet (Frankrig og Østrig 53 ) og her hjemme samler Dansk Folkeparti underskrifter ind for at få en sådan igennem 54. Der kan sagtens stilles spørgsmål ved, om dette er den rigtige endsige mest demokratiske måde at finde svaret på 55, men det ændrer ikke ved, at den folkelige modstand mod Tyrkiet, er en realitet, som de europæiske ledere bliver nødt til at tage stilling til. Men det er interessant at overveje, om debatten om Tyrkiet på dette punkt i virkeligheden er så forskelligt fra andre områder. Hvis befolkningerne skulle høres i absolut alt, så ville verden jo se radikalt anderledes ud. Vi ville have radikalt færre broprojekter og danskerne ville ikke være tilstede i Irak 56, for at nævne to vidt forskellige eksempler. Identitet Befolkningerne anskuer ofte problematikkerne ud fra meget nære betragtninger, forstået på den måde, at de tager udgangspunkt i deres egen placering og situation, men selv med dette udgangspunkt, er det af intet mindre end eksistentiel karakter. Det er noget som rammer dybt ned i hjerterne og identiteten hos alle i Unionen. Det er en svær debat at definere, og den er nærmest umulig at gengive. Men jeg tror ikke man skal undervurdere dens betydning, for er Privatfoto. der noget, som alle absolut alle kan forholde sig til, så er det spørgsmålet omkring hvem de vil være i fællesskab med. Som det kan ses på figur 2.1. har hverken danskerne eller resten af den europæiske befolkning et synderligt varmet forhold til Tyrkiet, faktisk er det der land, som færrest ønsker som medlem. Som figuren klart indikere, så er der ikke stor lyst til nye udvidelser overhoved (og de lande, hvor der er flertal for, er jo i meget tæt samarbejde med EU allerede). Ydermere kan vi se, at jo mere vi bevæger os ud mod Europas grænser, jo mindre lyst er der hos befolkningerne. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 11

11 Indvandring og Arbejdspladser Mange frygter, at et tyrkisk medlemskab, grundet landets størrelse, vil betyde tab af arbejdspladser, øget indvandring og i det hele taget et stigende pres på de europæiske virksomheder og socialsystemer. Det er ganske enkelt umuligt at vurdere den samlede effekt af dette 57. Men hvad vi ved er, at antallet af tyrkere er stort: i år 2030 der formentligt være mere end 90 mio. 58. Til trods for, at befolkningstilvæksten allerede er faldet kraftigt og desuden forventes at fortsætte med det vil antallet i år 2035 have nået 95 mio. 59, og først herefter kan vi forvente en stagnation i befolkningsantallet. Det vækker stor bekymring rundt omkring i unionen. Dansk Folkeparti siger blandt andet:»tyrkiet har 72 millioner borgere, som venter på gratis adgang til Europa. De skal ikke ind«60 og man kan læse på debatsiderne i aviserne udsagn a la:»tyrkere er der, hvor pengene er«61. Banen er altså kridtet op til en meget heftig debat. Den dystre virkelighed i størstedelen af EU-landene, som det ser ud for øjeblikket, er, at arbejdspladser outsources på stribe og økonomien er trængt op i en krog 62. Denne virkelighed Figur 2.4 Arbejdsløshed, 2003 Bulgarien Cypern Tjekkiet Estland Ungarn Letland Litauen Malta Polen Rumænien Slovakiet Slovenien Tyrkiet 14,5 4,3 7,5 10,2 5,8 10,7 13,4 7,4 19,3 6,8 17,6 6,6 10 Kilde: EU-Kommissionen (2004) kaster mørke skygger over udsigten til et stort og, på nuværende tidspunkt, fattigt kandidatland. Men på den anden side fremføres det, at de nye arbejdspladser, væksten og al udvikling, der følger med, om nogle år, ikke være i Danmark eller Tyskland eller Frankrig alt dette vil være i Tyrkiet 63. Som figur 2.4. vidner om, så har landet har i dag ikke en alarmerende høj arbejdsløshed. Det er ydermere interessant at se, at mange af de danske fagbevægelser 64 og den europæiske ditto 65 faktisk støtter Tyrkiets optagelse i unionen, såfremt landet reformere sig selv igennem processen 66. Der er altså en altovervejende positiv stemning fra arbejdsmarkedseksperterne. Dette kunne godt pege i retning af, at det i høj grad er andre faktorer der afgør, hvorledes man vurdere situationen. Altså at vi er tilbage ved diskussionen om kultur og identitet, da mange ser tyrkerne som et folk, der ikke vil lade sig integrere og deres religion som både nassende og dominerende 67. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 12

12 Eksperternes debat Det er en slidsom proces at skulle anerkende mørke kapitler fra fortiden. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, når man skal opgive dogmer der har eksisteret så længe, at der ikke synes at være noget alternativ. Men det er ikke desto mindre en nødvendighed for Tyrkiet, såfremt de vil med i Unionen. Det armenske Folkemord Et godt eksempel på dette er den tvungne anerkendelse af det armenske folkemord. Når man snakker om folkemord falder tankerne ofte på Holocaust, Cambodia, det tidligere Jugoslavien 68 eller et mere nutidigt eksempel Sudan. Men ifølge flere fagfolk passer det armenske folkemord desværre også godt ind i denne klub 69. I perioden fra 1915 til 1918 døde mellem og armeniere 70. Der var tale om grusomme organisere deportationer fyldt med voldtægt, sultedød og likvideringer 71. I 1923 anlagde kemalisterne, da de kom til magten, en ny 72 benægtende linie over for folkemordet. Det er selvsagt svært for et land at anerkende ting som sket tilbage i årene, hvor landet opstod. Som tiden er gået, er fundamentet størknet, Atatürks kemalistiske projekt står, og tyrkerne frygter hvad der vil ske, og hvad de vil finde, hvis de begynder at lede i soklen af deres nation. Derfor berøringsangst 73. Med til historien hører, at der i dag ikke er en decideret hadsk stemning med Armenien og Tyrkiet, faktisk bliver Tyrkiet ønsket tillykke med resultaterne i forhold til EU. Dette står dog i kontrast til de udeboende Armenierne der bor ude omkring, hvor mange føler, at Tyrkiet får en ufortjent belønning 74. Debatten om folkemordet fylder ikke overdrevent meget i aviserne og politiker-debatterne herhjemme, det er bare noget der skal anerkendes. Når der snakkes om det, så er det ofte en historiker-debat, der har sigte på forskellige måder at anskue historien på og i mindre grad et spørgsmål om det officielle Tyrkiets EU-fantasier 75. Men der har dog været undtagelser. F.eks. var der sidste år, da en administrativ domstol i Tyrkiet forbød afholdelsen af en konference om armeniernes situation i perioden, en opblomstring af debatten herhjemme 76. Ligestilling Privatfoto. Mht. til kurderne så havde EUkommissionen i deres sidste statusrapport flere konkrete problemstillinger med 77, som tyrker- TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 13

13 ne ikke løste i tilstrækkelig grad. Disse var formentligt meget symptomatiske for de menneskeretslige problemer som tyrkerne stadig døjer med, men det er blevet bedre 78. Der er taget kraftige skridt i retning af en opblødning af Atatürks meget strikse linie overfor separatisme. Erik Boel og Jesper Møller Sørensen fremhæver især den tredje store reformpakke i Tyrkiet, som epokegørende ift. kulturelle rettigheder for kurderne og andre 79. Det bliver meget interessant at se, om de senere års mere åbne kulturelle linie vil holde. Der er endnu mange spøgelser i skabet hos lederne i Ankara, kurderne er ikke alene også alivierne, som et andet eksempel, mangler anerkendelser 80. Kritikerne hævder, at reformerne kun er overfladiske og ikke stikker dybere end tilfredsstillelse af EU's krav, men man kan også se anderledes på det, og håbe, at Tyrkiet nu er på rette spor 81. Også når det kommer til kønslig ligestilling har Tyrkiet lang vej tilbage. Tallene taler desværre et alt for tydeligt sprog: kun 20% af storbyernes læger, advokater og universitetsuddannede er kvinder, kun ca. 30% af de tyrkiske kvinder har arbejde uden for hjemmet og 40 % af kvinderne finder, at manden har ret til at straffe hustruen 82. Sidstnævnte er desværre sørgelig væsentlig, for 34% af kvinderne er ofre for fysisk vold 83. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har heller ikke just rosende ord tilovers for tyrkerne: Kvinderne nægtes ligeret i alle livets aspekter. I denne voldelige kultur rammes de ikke blot som ofre for volden, men nægtes også adgang til retssystemet 84. Paradoksalt nok er noget så elementært som kønslig ligestilling ikke meget tilstedeværende i debatten 85. Den er der, og det bliver fordømt og diskuteret, men en gennemgang af artikler, debatindlæg ol. vil vise, at emner som geografien og Cypern, faktisk fylder meget mere end ligestillingsspørgsmålet. Det er ikke noget vi skal være stolte af og det tjener nok meget godt til at demonstrere, hvordan debatten ofte har en tendens til i høj grad at udelade, det vi burde diskutere, nemlig mennesker, interesser og sociale forhold, og i stedet forgriber man sig i, hvad der provokerende kunne kaldes territoriale småligheder 86. Politikernes og unionsfolkenes debat Men hvad har Tyrkiet at lave i EU? Det er der mange der spørger. Hele diskussionen om identitet, den tages andetsteds i teksten, men det er også nødvendigt at kigge på geografi. Det nuværende traktatgrundlag, som politikerne skal lave udvidelser ud fra, slår utvetydigt fast, at optagelse i unionen kun kan komme på tale for europæiske stater 87. Ser vi på debatten og opdeler den mellem tilhængere og modstandere, så sker der noget interessant i forhold til dette emne. Modstanderne bruger det som argument på linie med alle de andre, hvorimod tilhængerne aldrig rigtig tager stilling til spørgsmålet om geografi 88. Der henvises til, at EU har taget en politisk beslutning, der siger, at Tyrkiet også er et europæisk land 89. De danske tilhængere af Tyrkiet i EU er også ofte dem, som i forvejen er mest engagerede i det Europæiske projekt 90 og for disse, er det ikke de fysiske grænser, der definere hvad der er Europæisk, det er i stedet meget mere: nemlig identitet 91. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 14

14 Unionens duelighed Det er ikke et nyt fænomen, at forestående udvidelser tolkes i radikalt forskellige retninger. Da Spanien og Portugal kom med, var der frygt for overproduktion af landbrugsvarer grundet støtteordningernes indretning 92, og industri og fiskerisituationen 93. Da Østudvidelsen blev debatteret, var der mange, som var bange for en strøm af kriminelle ind i et gamle Europa. Her blev der snakket om mere grænsekontrol og visumtvang 94. Men noget tyder på, at denne tilbagevendende argumentation, hvor man fremhæver masseindvandring som en uundgåelig følge af udvidelser, godt kan tilbagevises. Mange hævder, at man netop mindsker antallet af migranter, ved at hjælpe til med skabelsen af vækst og reformpolitik 95. Som det ses tydeligt på figur 2.2 og 2.3, så er Tyrkiet allerede en meget vigtig Figur 2.2: Tyrkiets importprofil Kilde: Dansk Eksportråd (2005). Andre 30% OECD (uden EU) 18% EU 47% Mellemøsten 5% Mellemøsten 15% handelspartner for unionen. Politikerne bliver også nødt til at se på de økonomiske konsekvenser af et eventuelt Tyrkisk medlemskab, men der er ingen tvivl om, at det i opstarten vil koste for de europæiske lande. Dette kan dog vendes, og i stedet ses som en investering, da Tyrkiet er et land i kraftig vækst og det er derfor ikke er umuligt at forestille sig, at landet om nogle år faktisk vil skabe økonomisk fremgang i EU 96. Det er ingen hemmelighed, at EU som det er nu, gennemgår en kritisk tid, hvor der både politisk og økonomiske er brug for ændringer. Sidste budget (det for ) blev redet i land, men det var uden et tiltrængt opgør med rabat og støtteordninger 97 Figur 2.3: Tyrkiets eksportprofil Kilde: Dansk Eksportråd (2005). CIS 9% Andre 11% OECD (uden EU) 13% EU 50% og de Europæiske økonomier har det ikke god for tiden. På det TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 15

15 politiske plan faldt forfatningen i foråret og tænkepausen, eller lammelsen kunne man kalde den, skaber usikkerhed om fremtiden. Der stilles spørgsmålstegn ved unionens evne til at optage flere lande nu specielt i lyset af den seneste store udvidelse. De politikere der er imod Tyrkiets optagelse bruger ofte befolkningernes skepsis i deres argumentation. Men det er ikke sjældent, at en tilhænger vil kunne tilbagebevise påstanden. Valery Giscard D Estaing 98 sagde f.eks. umiddelbart efter optagelsesforhandlingerne start:»the French people said four months ago, "We are against Turkey's entry", and here we are, four months later, and it's happening«99. En tilhænger ville tilbagebevise denne entydige udlægning: 6% af de franske nejsigere stemte som de gjorde fordi de frygtede Tyrkiet som medlem af den Europæiske union. Gav man vælgerne muligheden for at anføre flere grunde var andelen mellem 18 og 22% 100. Integration og identitet Det er blevet beskrevet i det dertil hørende afsnit, hvordan befolkningerne ofte ser på Tyrkiet spørgsmålet ud fra nære betragtninger. Så ser politikerne sig formentligt mere som europæere. Området med integration og identitet er et af disse. Der er i forvejen i de fleste af landene i Europa en meget tilspidset tone imellem de muslimske mindretal, den øvrige befolkning og staten. Men også mellem EU og omverdenen. Netop i dagene, hvor denne opgave skrives, er der en kaotisk international konflikt i gang imellem de europæiske lande, med Danmark placeret i det ubestridte epicenter, og store dele af den arabiske verden 101. Det er endnu fuldstændigt umuligt at sige hvor stor en indflydelse denne konkrete konflikt vil have på de tyrkisk-europæiske relationer. Men hvad der samtidig er umulig at komme uden om, er, at denne udvikling er en del af en tendens, der efterhånden har været i gang i mange år. Det overvejende kulturkristne Europa har store problemer både internt og eksternt med at forstå og håndtere den arabisk/islamiske mentalitet. Internt fordi der foregår en konflikt, nogle gange endda voldelig 102, i landene imellem etniciteterne. Og eksternt, da konflikterne synes at akkumulere civilisationerne imellem. I forbindelse med de tyrkisk-europæiske relationer er Huntingtons berømte teorier ofte benyttede til at beskrive nødvendigheden en succesfuld tyrkisk integration 103. Interessant er det, at både mange af modstanderne og endnu flere af tilhængerne bruger Tyrkiets religion i deres argumentation. Der findes en del modstandere, som ikke kan se et muslimsk land i et europæiske samarbejde 104 samtidigt med, at tilhængerne fremhæver muligheden for en styrkelse af det dej-hvide reservat 105. Der er i forvejen en del muslimer i Europa 4,5% 106, for at være præcis. Der er stor sammenhæng mellem den måde, som disse bliver integreret på og i hvor høj grad tyrkerne vil komme til at passe ind i den europæiske identitet : TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 16

16 » If Europe fails to integrate the Muslim immigrants, it will also fail to unite the Europeans under a common political identity. It will have to pay a price through social conflict, extreme nationalism and hatred amongst its fellow citizens. In order to become a genuinely multicultural society, Europe has to recognize different forms of life and take care of issues brought about by immigration without falling into the Eurocentrism trap.«107 Denne anskuelse er interessant og meget symptomatisk for den ene af de to forskellige måder som de tyrkisk-europæiske relationer bliver anskuet på. Modsat ovenstående tilgang, at man her har at gøre med et endegyldigt opgør med selvtilstrækkeligheden, finder vi dem, som argumenterer, at de tyrkiske (og de muslimske) immigranter i Europa allerede har bevist, at der er en uovervindelig kulturforskel; at de ikke kan finde arbejde 108 og at truslen mod socialsystemerne netop ligger i indvandringen der nødvendigvis vil komme 109. Er Tyrkiet en sekulær stat? Det er et væsentligt spørgsmål og det rejser megen debat. Såfremt sekulær oversættes med adskillelse af religion og stat, så er svaret nej, det er de ikke 110. Tyrkerne har meget streng kontrol med religionen, men det er ikke i den forstand, at den tyrkiske stat er religiøs. Hellige ytringer skal adskilles fra politik, faktisk har den tyrkiske premiereminister, Erdoğan, tidligere været udelukket fra offentlig embede, da han læste religiøse digte op i politisk sammenhæng. Man vurderede dette som opmuntring til religiøs uro 111. Terror og territorier EU's politikere vil gerne sprede værdierne, som unionen repræsentere. Mange fremhæver, at vi risikere at miste muligheden for en demokratisering af Mellemøsten, hvis vi ikke lukker dem ind i fællesskabet. Det frygtes, at de vil vende sig mod den arabiske verden, opgive demokratiet 112 og måske i yderste konsekvens blive en fjende i stedet for en allieret. Dette kan dog nemt diskuteres, da Tyrkerne aldrig har set sig selv som arabere eller muslimer, men i stedet som tyrkere 113. Desuden har tyrkernes forhold til Arabien aldrig været hjertevarmt, faktisk er landet ofte blevet anskuet som en modsætning til denne del af verden 114. Mange mener, at EU ikke er god nok til at diskutere Mellemøsten, ej heller til at skabe resultater 115. Det er noget tyrkerne kan hjælpe til med. Ikke fordi denne del af verden instinktivt vil følge landet, men fordi Tyrkiet vil blive et eksempel for hele Mellemøsten. Men det er ikke kun uoverensstemmelser med omverdenen, som måske kan løses med en integration af Tyrkiet i EU. Der er også spørgsmålet om Cypern. Striden om øen er i virkeligheden pudsig, da den altid Erdogan. POLFOTO/Walter Bieri. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 17

17 har haft lige så meget karakter af udenrigspolitik, som det er indenrigs. Og det er en interessant problematik, for tyrkerne har lavet deres fejl i denne sag det er der ingen tvivl om men dette er også et de punkter, hvor kritik kan rettes tilbage på EU. Tyrkerne har blokeret for meget i forbindelse med spørgsmålet, f.eks. hardlineren 116 Rauf Denktas, tidligere præsident for TRNC 117, der ødelagde meget for forsoningsmulighederne 118. Det kan dog også fremføres, at premierminister Erdoğan, modsat Denktas, har gjort meget for at opbløde konflikten og også har smidt personlig prestige ind i sagen 119. Når man kan snakke om en kritik af EU, er det fordi, det kan ses som usmart af unionen at optage halvdelen af en delt ø for derefter at stille det krav til den anden del, som i øvrigt kæmper desperat for at blive medlem, at de skal skabe forsoning. Grækerne har dækket sig trygt ind bag ved EU 120 og set fra tyrkernes og TRNC s side, så er har den græske del af Cypern skabt problemer ift. forening 121. Tyrkerne føler sig som store tabere i dette spil og de ved ikke helt hvad de skal gøre. I 2004 afholdte øen afstemning om den såkaldte Annan-plan 122. Her var tyrk-cyprioterne konsekvente i deres opbakning, med næsten tre ud af fire stemmer for, mens grækerne forkastede. Ikke alene måtte tyrkerne derefter se genforeningen gå i vasken, men de kunne også se græskcyprioterne lune sig inde i varmen i EU. Cypern-konflikten er en interessant størrelse, Erik Boel og Jesper Møller Sørensen beskriver den som»en joker i kommende forhandlinger«123, da det er noget, som begge parter, såfremt de spiller kortene rigtigt, kan bruge. Og noget tyder på, at tyrkerne forsøger sig på dette: tilbage i januar lancerede de nemlig endnu et bud på samtaler parterne imellem, og den tyrkiske udenrigsminister udtalte, at situationen ikke var i nogens interesse 124. Forslaget har i øvrigt vækket begejstring flere steder i verden, f.eks. kalder Ruslands præsident Putin tiltaget for admirable 125. Ytringsfrihed I Danmark diskutere vi ytringsfrihed i denne tid. Det er blevet en hjørnesten i vores demokratiopfattelse og en evig vigtig forudsætning for anerkendelse. Anders Fogh Rasmussen og Erdoğan har haft deres uoverensstemmelser omkring ytringsfrihed. En del af problemerne vidner om forskellige måder at anskue hele begrebet på. Lad os se på tegningerne endnu engang: den danske regering har blankt afvist af blande sig i avisens dispositioner, endog sagt nej til et møde med udenlandske diplomater, da der ikke var noget at komme efter. Tyrkerne har set tegningerne som et bevis på, at der bør være grænser for ytringsfriheden. Erdoğan har blandt andet udtalt:»karikaturtegningerne at Muhammed er et angreb på vores åndelige værdier. Der bør være en begrænsning af pressefriheden«126 Men det er bare en sag. Sagen med forfatteren Orhan Pamuk, er også blevet ivrigt kommenteret af europæiske politikere. De tyrkiske myndigheder rejste i år 2005 sigtelse mod ham for TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 18

18 angreb på tyrkiskheden 127. Da de senere droppede retssagen, der af mange blev kaldt en lakmusprøve på friheden til ytringer, kvitterede MEP for Venstre, Karin Riis Jørgensen med udtalelsen:»den tyrkiske regering er langsomt ved at lære, at det kræver fuld respekt af de grundlæggende europæiske værdier, hvis Tyrkiet en dag skal optages i EU«128. Tyrkerne har meget lang vej endnu på rettighedsområdet. Men også her er der sket enormt meget over de sidste år. Pamuk-sagen tjener til at illustrere, at der stadigt er meget der skal gøres. Sagen mod ham er langt fra den eneste, som Tyrkiet har kørende mange andre forfattere, journalister og forskere er sigtede 129. Karin Riis Jørgensen havde ganske ret i hendes udtalelse, Tyrkiet er i udvikling, men der kan desværre stilles spørgsmålstegn ved, om EU helt perfekt lever op til sine egne standarter. F.eks. har en lang række europæiske lande faktisk lov mod benægtelse af Holocaust 130. Mens sagen om Pamuk var på sit højdepunkt fængslede Østrig den kendte Holocaust-benægter David Irving 131. Målet her er ikke om en diskussion om historien ikke hvilken benægtelse der er den værste men en principiel diskussion, som er noget så vigtig 132 ; en diskussion, som gerne skal lede til erkendelsen, at demokrati ikke er en universel egenskab, som EU nu besidder, og som Tyrkiet skal lære, men at det er en proces, som gerne skulle være basis for konstant selverkendelse. Debatten om Tyrkiet efterlader mange af denne slags, for ved at se på andre, lærer man altid noget om sig selv. Begge parter får meget ud af de tyrkisk-europæiske forhandlinger. En fragmenteret, negativ debat EU-debatter har aldrig været folkeeje og mange vil påstå, at organisationen såmen heller ikke har været det, men der er sket noget med debatten om Tyrkiet. Som det ses på figur 2.5., er der f.eks. under 50% valgdeltagelse til unionens afstemninger. Bemærk her, at i nogle lande skal folk stemme. Det er i højere grad end tidligere noget, som man kan forholde sig til, som almindelig dansker eller europæer, for lad os indse det, EU-systemet, som det er nu, bygger ikke på folkelig debat. Det ses med tydelighed når en debat som denne om Tyrkiet, på en gang kan være gennemgående Figur 2.5: Stemmepct. Ved sidste EP-valg I alt UK Sverige Finland Slovakiet Slovenien Portugal Polen Østrig Holland Malta Ungarn Luxembu Litauen Letland Cypern Italien Irland Frankrig Spanien Grækenla Estland Tyskland Danmark Tjekkiet Belgien 0,0 50,0 100,0 Kilde: samfundsstatistik negativ og frustreret, samtidigt med, at det er en af de mest gennemgribende og reelle EU har TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 19

19 haft i mange år. Der bliver rent faktisk diskuteret EU og dens fremtid. Postulatet herfra vil lyde, at danskerne end ikke engang ved forfatningstraktaten diskuterede så meget, som det er i tilfældet med Tyrkiet. Debatten om Tyrkiet er rodet og følelsesladet. Der er ikke et rød tråd deri og end ikke et centralt tema, for der er meget mere på spil end endnu et EU-land. Det er hele måden, som vi danskere og europæere ser os selv på. Den negative stemning kommer ofte til udtryk i en rodet, visionsløs krig på ord og begreber, hvor tyrkerne i høj grad bliver taget til gidsel i en magtkamp mellem EU-modstanderne (DF mfl.) og tilhængerne (de andre). Men på det lidt højere plan blandt EU's ledere kan man måske udlede noget positivt af denne affære, for debatten om Tyrkiet har udstillet hvor fragmenteret den Europæiske Union er, der er vidt forskellige ideer omkring, hvad EU skal være, det er i sig selv jo ikke positivt, men det tydeliggør nogle af de problemstillinger, som unionen slås med for tiden, hvor forfatningen er faldet og ingen helt er sikker på hvor Europa skal bevæge sig hen af. Det eksistentielle aspekt i debatten er selvsagt en gave dermed ikke sagt, at vi formår at benytte os af den men muligheden for at diskutere EU's værdier er en meget god ting. Som beskrevet af flere omgange i analysen, så er der konflikter i gang både internt og eksternt for Europa, og med Tyrkiet har vi rent faktisk en mulighed for at råde bod på eller skabe løsninger til disse problemer. Når det kommer til det religiøse så er det en underlig debat. Det er nærliggende af blive skræmt over, at vi på hele det sekulariserede, globaliserede, outsourcede, multikulturelle, sushi-spisende, fremmedsprogstalende europæiske kontinent kan se udstillet en sådan kløft imellem kulturer, som det er tilfældet. Måske vil denne grundige diskussion af identitet og demokrati, som Tyrkiet skaber, munde ud i en klogere holdning til religiøse og kulturelle spørgsmål. Man kan håbe, at vi vil få en forståelse internt, som kan omsættes til visionær politik eksternt. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 20

20 TREDJE DEL: BLIVER TYRKIET OPTAGET I EU? Det er svært, ja umuligt at forudsige fremtiden. En måde at skabe sig en forestilling om, hvad der vil ske, er ved først at danne sig et overblik over historien, dernæst at anskue situationen, som den er nu og først derefter forsøge, at føre det videre, til en ide om fremtiden. Den tyrkisk-europæiske historie er afdækket i opgavens første del. Det er selvfølgelig en noget amputeret og forkortet version, men ikke desto mindre beskriver den meget godt nogle af de ting, som er centrale i denne diskussion. Der gives et billede af et land, der igennem mange år har haft blikket rettet mod Europa og som ikke altid er blevet behandlet som fortjent. Det er også billedet af forandringer og hvor svære disse er at gennemføre. I opgavens anden del er debatten om Tyrkiet analyseret. Det står klart, at vi her har at gøre med en debat, som er meget anderledes end hvad EU før har været ude for. Det er nævnt op til flere gange, at den er af eksistentiel karakter for Europa og at debatten i høj grad er negativt ladet. Den går meget på alle de stedet, hvor tyrkerne ikke endnu er klar til EU og alle de steder, hvor EU ikke burde være åben over for dem. Debatten er i høj grad en forlængelse af de nationale dem og os debatter, altså de diskussioner, som der er i nationalstaterne omkring indvandring, integration og globalisering. Hvad vil fremtiden byde? Desværre så tror jeg, at man bliver nødt til at adskille de ting, der vil være gode for unionen og Tyrkiet, og hvad der reelt vil ske. Det vil ud fra min bedste overbevisning være en meget positiv ting, at få tyrkerne med, når de er klar til det. De vil fortsat gennemgå den demokratiserings- og moderniseringsproces, som de er i gang med. Der vil blive flere frihedsrettigheder for befolkningen. Man vil i højere grad, end det er tilfældet nu, kunne skabe et økonomisk kraftcenter, som vil kunne smitte af på andre egne af regionen. Men EU vil også tjene godt på Tyrkiet, ikke kun økonomisk, men også politisk. Brobygningen til den arabiske verden og samarbejdet mellem nationer med forskellige religioner er centrale argumenter i debatten, og de synes at vægte tungt. Når der stilles spørgsmålstegn ved, om unionen vil kunne klare Tyrkiet, så er det selvfølgelig en væsentlig problematik, men her skal man tage med, at der vil skulle ændringer til, førend Unionen kan optage Tyrkiet. Faktisk er ændringerne meget store, men de er nødvendige lige meget hvad. Der tænkes her på den økonomiske politik, hvor landbrugsstøtten endnu er en realitet og hvor de store lande stadig får større og større rabatter 133. På den politiske front vil vi, før Tyrkiet kan optages, også se ændringer. Udvidelser i bredden i unionen har altid betydet efterfølgende udvidelser i dybden (eller omvendt) og vi venter som bekendt stadigt på dette til at efterfølge Østudvidelsen. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 21

21 For mange ting taler imod Hvor meget jeg end håber på et Tyrkiet i EU, så tror jeg dog ikke på det. Ikke de næste mange år i hvert fald eller sagt med politikersprog: det har lange udsigter. Debatten om landet vidner, ligesom et hvert andet studie af unionen ville gøre, om et splittet og handlingslammet EU. Der er ikke en rød tråd, ikke et centralt tema og ikke et stort projekt 134. Der vil gå mange år inden Tyrkiet kommer med, såfremt det overhovedet sker. Der er ganske enkelt for mange ting der taler imod dette. Der står også to ny lande og venter på at blive medlemmer i 2007 eller , landene på Balkan er efterhånden selvskrevne, når tiden er inde, og nu, hvor Island også melder ud ift. til EU-medlemskab 136, så kan der hurtigt blive trængt rundt om bordet. Jeg tvivler personligt på, at EU vil have slagkraften og engagementet til at få Tyrkiet med. Der skal en hvis mængde energi til blandt de europæiske ledere, og denne vil ikke være at finde i mange år. Det lidt der er, vil formentligt ikke blive brugt på at kaste prestige ind i et Tyrkiet projekt, men mere sandsynligt på en ny udgave af forfatningen eller mere fart på det indre marked med servicedirektiver ol.. Nogle af de centrale ledere i de næste år, dvs. Merkel i Tyskland og formentligt Sakozy i Frankrig, er jo heller ikke just fortalere for en udvidelse med Tyrkiet 137. Den usikkerhed der generelt er for terror og sikkerhedspolitikken og den tilspidsede tone i nationalstaternes integrationsdebatter, er også en negativ faktor. Overalt i Europa laves strammere udlændingelovgivninger og tonen skærpes for hver dag der går. Ambassader bliver brændt ned og europæere angrebet i egne af verden meget tæt på Tyrkiet. Det bliver en stor mundfuld for politikere, unionsfolk og andre tilhængere af en udvidelse at skulle forklare, at det er en god ting at få disse egne i vores baghave. Det bliver meget tæt på umuligt. Politikerne i Danmark lider af berøringsangst: Anders Fogh sammenligner Tyrkiet i EU med Mexico i USA, og det kun halvt i spøg 138 og Poul Nyrup, der var med til at gøre landet til kandidatland, trækker i land det bedste han har lært 139. Det er i høj grad modstanderne der leder slagets gang herhjemme og det giver et meget forvrænget billede af landet. Som analysen vist, så er fremstillingen af Tyrkiet negativt ladet, men nok så relevant er den også baseret på følelser. Det er derfor uheldigt, at et parti der i det hele taget er imod unionen, imod udvidelser og meget skeptisk over for andre religioner end kristendommen, får lov til at styre debatten alene. Det er slet ikke de fordi de ikke skal være med, men det giver ofte det forkerte billede. Man savner politikere i Danmark der, som f.eks. den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer har gjort, tør ligge prestige ind i at give et mere positive billede af Tyrkiet, end den negative, lettere formørkede udgave Dansk Folkeparti kommer med. Dette vil være mindst lige brugbart, hvis ikke mere endda. Den største udfordring Selvom man skulle tro, at der var udforinger nok at tage fat på, med ovennævnte problemstillinger, men ikke desto mindre er der en til. Denne er altoverskyggende og så essentiel i sin TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 22

22 karakter, at den formentlig ikke engang skal kategoriseres som en udfordring, men i stedet en decideret forhindring. Tyrkiets religion og det medfølgende billede af kulturen viser sig allerede nu at have direkte destruktiv indvirkning på debatten. Misforståelse og forhånelser bliver accepteret: f.eks. er det færreste der tror på, at 72 mio. tyrkere i disse dage flokkes om grænserne, mens de venter på, at unionen optager landet 140. Det er nok også de færreste, der hygger sig med udtalelser, der sammenligner muslimer med kræftceller eller andre plager 141. Det er for mig svært at se, hvordan vi inden for den næste nære årrække, vil få en stemning i Europa, der giver mulighed for et muslimsk land i fællesskabet. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 23

23 AFSLUTNING Tyrkiet er ikke lige som alle de andre, både fordi landet er fascinerende i dets helt unikke kultur, men også fordi landet aldrig er blevet behandlet som de andre. Denne rapport har haft til formål at beskrive EU og Tyrkiets relationer, samt at analysere samtalen derom. Første del præsentere Tyrkiets forsøg på integration i den Europæiske Union. Den efterlader indtryk om langt mere end historiske fakta. Den beskriver, hvordan et land har gjort meget, for at nærme sig et fællesskab. Og hvordan Unionen ofte har lagt landet på is. Anden del går i dybden med debatten. Det er forsøgt at gengive nogle af de betænkeligheder, som de forskellige grupperinger har omkring Tyrkiet og ligeledes hvad der fremhæves som positivt. Den negative attitude over for landet er blevet diskuteret, samtidigt med, at det er forsøgt demonstreret, hvordan denne debat, til trods for mangler og uheldigheder, faktisk er en af de bedste og mest gennemgribende diskussioner om Europa, som vi har haft i mange år. Tredje del behandler fremtiden; et begreb der er umulig at forholde sig til, men alligevel naturgiven at gisne om. Konklusionerne er måske ikke opløftende, men det er sagen heller ikke, for det er seriøse og alvorlige emner der diskuteres. Tilbage står man med mange ting. Følelsen af mismod over alt det, som man gerne ville have med, men som måtte spares, er selvskreven. Leon Rix Iversen, Struer, TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 24

24 LITTERATURLISTE I udarbejdelsen af denne opgave er der benyttet en omfattende mængde kildemateriale. Listet nedenfor er et meget bredt udsnit. Det er langt fra alle kilder, der er blive henvist til, men alle og flere til er indgået i analysen og vurderingen af debatten. Eksempler på henvisninger: Boel, Erik og Jesper Møller Sørensen (2005a): Tyrkiet gennem nåleøjet. I: Politikken, , 2. sektion, s. 7. Bliver til Erik Boel og Jesper Møller Sørensen (2005a) Zaman Online (2005b): Ambassadors Warn Rasmussen: Act on Commonsense. Se: Bliver til Zaman Online (2005b) AK PARTi (2005): Pjece: 2 Years of the Performance of AK Party Government, maj AK PARTi Istanbul Province (2003): Pjece: A year of Performance of AK Party Government. Akdogan, Yildiz (2005): Pamuk har åbnet Pandoras æske. I: Kristeligt Dagblad, , s. 10. Amnesty International (2006): Reaffirming the primacy of human rights Amnesty International s tenpoint programme for the Austrian Presidency of the European Union. Se: Amnesty International, Danmark (2004): Pressemeddelelse: Tyrkiet: Vold mod kvinder bredt accepteret, udsendt Se: Amnesty International, Danmark (2004): Landefakta: Tyrkiet. Se Andersen, Ellen Ø. Og Jens Bostrup (1999): Ingen vilje til kompromis på EU-topmøde. I: Politiken, , s.?. Andersen, Morten Garly (2004): Ny strid om tyrkisk EU-medlemsskab. I: Kristeligt Dagblad, , s. 5. Andreasen, Søren Myrup (2005): Tyrkiets vej mod EU. I Europabevægelsen: Bag om EU sagerne november januar 2005, s ISSN: Bach, Christian Friis og Trine Pertou Mach (2005): Gentænk det arabiske initiativ. I: Jyllandsposten, , 1. sektion, s. 9. BBC News (2005a): In quotes: Turkey talks deal : BBC News (2005b): Austria holds Holocaust denier : /1/hi/world/europe/ stm. BBC News (2005c): Profile: David Irving : BBC News (2005d): Charges prepared against David Irving : Bjørnlund, Matthias og Torben Jørgensen (2005): Armensk: Forfølgelse eller folkedrab. I: Weekendavisen, , 1. sektion, s. 10. Blædel, Leif (2006): PEN op på mærkerne. I: Weekendavisen, , 2. sektion, s. 16. Boel, Erik og Jesper Møller Sørensen (2005a): Tyrkiet gennem nåleøjet. I: Politikken, , 2. sektion, s. 7. Boel, Erik og Jesper Møller Sørensen (2005b): Tyrkiet på vej gennem EUs nåleøje, Gyldendal. ISBN: Boel, Erik og Karin Riis-Jørgensen (2005): EU's troværdighed bestod sin eksamen. I: Kristeligt Dagblad, , s. 9. Böttcher, Erling (2005): Et bredt fransk nej : Clausen, Bente (2005): Gamle fjender forenet om EU. I: Kristeligt Dagblad, , s. 7. Christophersen, Henning (1984): EF s anden udvidelse en prøvesten på viljen til udvikling. I: Weekendavisen, , s. 9. Dahllöf, Steffan (2005): Nødbremser og sporskifter for det tyrkiske EU-tog. I: Notat, , s. 7. Danholm, Kristian (2005): Benægtere: Spark døren ind. I: Weekendavisen, , 4. sektion, s. 12. Danmarks Eksportråd (2005), v. Lars Rafn: Turkey the land og business Opportunities, Det Danske Konsulat - Istanbul, Præsentation for Dansk Ungdoms Fællesråd og det tyrkiske ungdomsråd. Præsentationen med tal ol. er desuden blevet tilsendt til deltagerne. Dansk Folkeparti (2005a): Annonce bragt i Jyllandsposten: Danmark vil ikke tvangsgiftes med Tyrkiet, , s. 5. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 25

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk

EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentets kontor i Danmark Den næste time 1. Udfordringen 2. EU-valg 2019 3. Kampagnen 4. Q&A Eurobarometer 2018 Valgets temaer

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 38 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 38 Offentligt Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 38 Offentligt [Generelt om formandskabet] Som I ved, overtager vi formandskabet for Ministerkomitéen den 15. november 2017 og har det herefter frem til maj 2018.

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark ZA3933 Flash EB 140 European Union Enlargement Country Specific Questionnaire Denmark D1. Køn [1] mand [2] kvinde D2. Præcis alder: [ ][ ] år gammel [00] [NÆGTER/INTET SVAR] D3. Alder ved afslutningen

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

ESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

ESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

UDVIDELSEN AF UNIONEN

UDVIDELSEN AF UNIONEN UDVIDELSEN AF UNIONEN Kroatien blev den 1. juli 2013 Den Europæiske Unions 28. medlemsstat. Kroatiens tiltrædelse, der fulgte efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse den 1. januar 2007, markerede den

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

GRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

GRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på

Læs mere