TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND?"

Transkript

1 TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? SSO 2006 Leon Rix Iversen Struer Gymnasium og HF

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE:...3 FORORD...4 INDLEDNING...5 FØRSTE DEL: FORHANDLINGERNE MELLEM EU OG TYRKIET...6 TIDEN FØR EU ( )...6 ANSØGNING OM MEDLEMSKAB ( )...7 Ankara-aftalen...7 Formel ansøgning...7 KØBENHAVNSKRITERIERNE (1992)...8 KAMPEN OM KANDIDATSTATUS OG OPTAGELSESFORHANDLINGER (1993- )...8 FREMTIDEN?...8 ANDEN DEL: ANALYSE AF DEBATTEN OM TYRKISK MEDLEMSKAB AF UNIONEN...10 DEBATTEN BLANDT BEFOLKNINGEN...10 Folkelig modstand...10 Identitet og religion...11 Indvandring og Arbejdspladser...12 EKSPERTERNES DEBAT...13 Det armenske Folkemord...13 Ligestilling...13 POLITIKERNES OG UNIONSFOLKENES DEBAT...14 Unionens duelighed...15 Integration og identitet...16 Terror og territorier...17 Ytringsfrihed...18 EN FRAGMENTERET, NEGATIV DEBAT...19 TREDJE DEL: BLIVER TYRKIET OPTAGET I EU?...21 HVAD VIL FREMTIDEN BYDE?...21 FOR MANGE TING TALER IMOD...22 DEN STØRSTE UDFORDRING...22 AFSLUTNING...24 LITTERATURLISTE...25 BILAG 1: KØBENHAVNSKRITERIERNE...29 BILAG 2: REGLER FOR ANSØGNING AF MEDLEMSKAB...30 NOTER OG HENVISNINGER...31 TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 3

3 FORORD Arbejde og research i forbindelse med en opgave af denne art bevæger sig langt omkring. Man starter ud ved dannelsen af et fællesskab på det europæiske kontinent, derefter går turen tilbage i tiden, i erkendelse af, at tingenes rødder stikker dybere end som så. Med en følelse af afmagt, efter at have kogt flere hundrede års historie ned til et par linier, går man i gang med nutiden; mange og store emner bliver behandlet: religion, identitet, sikkerhed og fremtid. Man bliver nødt til at tage stilling til hvad der skal med og hvad der må stryges. Femten sider er ingenting, når du har at gøre med flere hundrede års historie, over en halv milliard holdninger og titusinder siders litteratur og debat. Privatfoto. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 4

4 INDLEDNING Tilbage i år 2005 var jeg så privilegeret, at jeg fik muligheden for at besøge Tyrkiet på en studietur med Dansk Ungdoms Fællesråd. Det blev et møde med en ny kultur og en anderledes måde at leve på, men det var også en tur der satte ting i perspektiv. Når du tager til Tyrkiet, så besøger du et land, der er stort og uoverskueligt. Du føler ikke du forstår det. Dette skyldes, at du konstant bliver præsenteret for virkeligheden, og med den følger en lang række afkræftelser af fordomme, kombineret med dannelsen af nye betænkeligheder. Selvfølgelig er der mange ting i debatten om Tyrkiet der er sande, men mange ting ligger også på kanten af misforståelser. I dagene op til denne, hvor jeg sætter det sidste punktum og underskriver opgaven, har medierne været spækket med historier om Islam og dennes forhold til Vesten. Et dusin provokerende tegninger i en dansk avis har udviklet sig til en international krise af foruroligende dimensioner. Det er et emne, der ganske enkelt har været umuligt at komme uden om, men der er jo ingen der kan spå om fremtiden: i morgen kan tingene have ændret sig radikalt endnu engang, således som de har gjort det flere gange i løbet af de sidste uger. Derfor har jeg i høj grad været forsigtig med at bruge denne konflikt i min analyse og mine vurderinger, da det simpelthen er for tidligt til at danne sig et overblik. Hvad denne opgave derimod indeholder mængder af, er beskrivelse af Tyrkiets forhold til EU, der er analyser af fortid, nutid såvel som fremtid og jeg har forsøgt at beskrive kompleksiteten i debatten mellem alle de grupperinger, som vi finder i EU. Leon Rix Iversen, Struer, TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 5

5 FØRSTE DEL: FORHANDLINGERNE MELLEM EU OG TYRKIET Tiden før EU ( ) Det er, for at forstå Tyrkiets euro-orientering, nødvendigt at gå længere tilbage i tid. Republikken Tyrkiets forløber, det Osmanniske Rige var et kludetæppe af forskellige kulturer med en trang til imperialistisk ekspansion. Europæerne glemmer ikke rigets tidlige år, der bød på kraftig vækst og rykkende grænser mod vest, mod Europa 1. Ved det store slag ved Wien i 1683 led landet et sviende nederlag 2 og det gik i høj grad ned af bakke derfra, hvor riget også fik omdømme som Europas syge mand 3 til trods for, at det stadigt var en del af det politiske spil på kontinentet 4. På asken fra det Osmanniske Rige stiftede krigshelten Atatürk 5 I 1923 Republikken Tyrkiet og han skabte et styre, der i høj grad var et spejlbillede af Osmannernes rige 6. Denne mand, tyrkernes fader, formulerede de grundlæggende principper for republikken, og den dag i dag er Premiereminister Erdogan hilser på den engelske udenrigsminister Straw foran et portræt af Atatürk. POLFOTO/Umit Bektas. hans betydning ubeskrivelig. Bag disken i hver en butik, i hvert et kontor overalt finder man billede af ham med et beslutsomt blik mod horisonten. Rent politisk er det nødvendigt for lederne at fremhæve nye tiltag som værende i Atatürks ånd 7, ellers skaber det problemer. Selvom Atatürk var en kompromisløs og autoritær leder 8, så fik han landet gennem enorme reformer, som alle pegede i en retning: mod Europa og Vesten. Kemalismen, som Atatürks projekt og ideologi er blevet døbt, ville skabe en nation, der var territorialt afgrænset og samlet i enhed. Desuden skulle nationen skabe resultater, man lagde en populistisk linie, der sikrede handlekraft og folkets opbakning til beslutningerne 9. Sekularismen var og er en meget vigtig del af det kemalistiske og det tyrkiske projekt. Hvor Osmannerne havde været islamistiske, ville Atatürk gøre op med religionen i styret. Han talte også for revolutionisme, forstået således at republikken til en hver tid skulle være villig til at gøre absolut alt i forsøget på at indhente Vesten, og slutteligt var der etaismen, der havde til mål at skabe en stærk statsmagt 10. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 6

6 Ansøgning om medlemskab ( ) Ankara-aftalen De første spæde skridt mod fællesskabet begyndte i juli 1959, da tyrkerne ansøgte om associeret medlemskab 11. Tre år senere kvitterede EF med en associeringsaftale, kendt som Ankaraaftalen, der bestod af handelsmæssigt og økonomisk samarbejde (bl.a. gradvis oprettelse af en toldunion) samt finansiel støtte 12. Det var på dette grundlag, at det tyrkisk-europæiske samarbejde fortsatte op gennem tresserne og det meste af halvfjerdserne 13. Tyrkiet havde siden 1952 været medlem af NATO 14 og var en vigtig brik i Europas og USA's sikkerhedspolitik, da de agerede bolværk mod kommunisterne i Sovjetunionen 15. Ligeledes havde tyrkerne brug for Vesten, da naboskab til Sovjet ikke var en ubetingetinget morsom kendsgerning 16. Dette bliver ikke mindst vigtigt senere hen, da tyrkerne gennem denne alliance altid har følt et tilhørsforhold til Vesten og dette vil de gerne have anerkendt nu. I var der udsigt til græsk medlemskab af unionen og man overvejede at tage Tyrkiet med, men Tyrkiets premiereminister Ecevit 17 gjorde indsigelse over for kommissionens betingelser 18 og muligheden faldt til jorden. Efter dette var båndene mellem EF og Tyrkiet slidte. Birthe Hansen 19 anfører nogle af årsagerne til de tidligste problemer, som det europæiske indvandringsstop i og oliekrisen i Forholdet blev bestemt heller ikke bedre 21, da man optog Grækenland i I 1982 forkastede Europaparlamentet reelt Ankara-aftalen 23 med henvisninger til militærkuppet i 80, en meget restriktiv forfatning i 82 og konflikten med PKK 24, der sendte dele af Tyrkiet ud i borgerkrigstilstande. Tyrkiet fortsatte alligevel bestræbelserne på europæisk accept. Blandt andet ved en omlægning af landets økonomi, så den kom mere på linie med den europæiske 25. Formel ansøgning I 1987 ændrede premiereminister Özal 26 på Ecevits beslutning fra tidligere, og ansøgte formelt om medlemskab af det Europæiske Fællesskab 27. Men omtrent to år efter, da kommissionen svarede på ansøgningen, var det med tommelfingeren nedad: der skulle ikke indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet 28. Angiveligt var der flere grunde til denne beslutning, således anfører Erik Boel 29 og Jesper Møller Sørensen 30 en række: Kommissionen ville af princip ikke starte optagelsesforhandlinger med noget land inden gennemførslen af det indre marked var på plads. Tyrkiets økonomi var på det givne tidspunkt ikke gearet til at indgå i fællesskabet. Set i lyset af militærkuppet i 1980 havde landet heller ikke nok politisk stabilitet. Der var problemer med menneskerettighederne og behandlingen af mindretal 31. Til denne række kan desuden tilføjes Cypern-problematikken og det deraf anstrengte forhold til Grækenland, der nu var et medlemsland 32. Dette var selvsagt ikke den udmelding, som tyrkerne havde håbet på, men der var dog også positive elementer i kommissionens vurdering. Det blev nemlig slået fast, at EF og Tyrkiet skulle fort- TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 7

7 sætte og udvikle samarbejdet 33 og endnu bedre: at Tyrkiet var et europæisk land og derfor også i stand til, hvis tiden og udviklingen gjorde det muligt, at blive optaget som medlem 34. Københavnskriterierne 35 (1992) Tager man i dag til Tyrkiet og fortæller, at man kommer fra Danmark, så er det ikke sjældent, at svaret lyder i retning af: Ah..! The Copenhagen criteria!. Disse formulerede krav er for tyrkerne en konkret definering af, hvad der forventes af dem. Det er noget de kan forholde sig til modsat de europæiske tvetydige erklæringer. De af tyrkerne, der interesserer sig for samfundsforhold kan dem næsten udenad, og selv dem, som bare ser nyheder i ny og næ, ved hvad de indeholder. Optagelsen i EU er langt fra et elitens projekt i Tyrkiet 36. Det er normalt, for at gøre dem mere håndgribelige, at man opdeler kriterierne i tre. Det første er det politiske kriterium, der siger, at landet skal være politisk og demokratisk stabilt og at EU's retsprincipper og menneskerettigheder skal overholdes. Desuden skal mindretal beskyttes. Så er der det økonomiske kriterium, som kræver en duelig markedsøkonomi, der er i stand til at håndtere konkurrencen, som vil komme ved et medlemskab af Den Europæiske Union. Og slutteligt kriteriet om acquis communautaire 37 : at landet skal kunne påtage sig det ansvar, som der kommer med et medlemskab, ved at havde implementeret lovgivningen på både det politiske, det økonomiske og det monetære plan. Kampen om kandidatstatus og optagelsesforhandlinger (1993- ) Der gik»chokbølger igennem Tyrkiet«38, da det Europæiske Råd i 1997 gik i gang med sin udvidelsesrunde mod øst. Tyrkerne havde sat næsen op efter kandidatstatus, men fandt sig selv overhalet af de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa; lande som de jo selv havde været med til at beskytte Europa imod 39. Henvisningen fra EU var atter engang problemer med menneskerettighederne 40. Statusen kom dog to år senere på rådsmødet i Helsinki i december Tyrkerne var stadig bagud i forhold til de andre, men fortsatte ufortrødent arbejdet. Nu skulle de have en aftale på plads, så optagelsesforhandlingerne reelt kunne begynde. Men det er er ikke nemt at nå dertil, så da det Europæiske Råd i december 2004 besluttede, at optagelsesforhandlingerne skulle indledes i vakte det selvsagt jubel i Tyrkiet. Men det var med spænding til det sidste, da Østrig nogle dage før topmødet hvor papirerne skulle underskrives meldte ud, at der skulle være mulighed for andet en løsning 43, et krav der som bekendt blev mødt af unionen. Også her ser vi, hvordan Tyrkiet ikke er et hvilket som helst land. Det er intet mindre end første gang i EU s historie, at man har indledt optagelsesforhandlinger samtidigt med, at det er nedskrevet, at medlemskabet ikke er sikret. Fremtiden? Hvaså nu er Tyrkiet sikret medlemskab? Svaret er utvetydigt nej. Tyrkiet er ikke sikret medlemskab. Faktisk er det først nu det mest omfattende arbejde begynder. Mest sandsynligt er TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 8

8 det, at man opdeler forhandlingerne i 35 kapitler, som så gennemarbejdes enkeltvis 44. Dette efterlader dog mange udveje, for hver gang et kapitel enten skal åbnes eller lukkes, så kræver det enstemmighed. Sat på spidsen har hvert land derfor 70 vetomuligheder imod tyrkisk medlemskab 45. Det bliver en lang og en sej proces og der er i og for sig ikke så meget tale om en forhandling, men i stedet et forløb, hvor Tyrkiet skal implementere acquis et, samtidigt med, at det holdes øje med de politiske københavnskriterier. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 9

9 ANDEN DEL: ANALYSE AF DEBATTEN OM TYRKISK MEDLEMSKAB AF UNIONEN Debatten om Tyrkiet foregår på flere niveauer, hvilket formentligt er meget tendentielt for det europæiske samarbejde, men ikke alene er debatten delt op klart mellem politikerne, eksperterne og befolkningerne, samtidigt er der også en tydelig fragmentering nationalstaterne imellem. Jeg vil i denne analyse hovedsageligt beskæftige mig med den danske debat, men der vil løbende blive draget paralleller til den europæiske. Debatten blandt befolkningen Folkelig modstand Det er interessant at se, i forbindelse med den folkelige kritik af Tyrkiet, hvordan modstanden er blevet et modstandspunkt i sig selv. De vælgere, der ikke vil tvangsgiftes med Tyrkiet 46 føler en afmagt og en frustration over, at politikerne bliver ved med at rykke tættere og tættere på landet uden deres samtykke. Den Europæiske Union har i anledning af tænkepausen påbegyndt arbejdet for bedre kommunikation, således konkludere kommissionen i en hvidbog, at unionen har udviklet sig, men:»europe s communication with its citizens has not kept pace«47. Dette er selvsagt et interessant udsagn taget i betragtning, at unionen under et halvt år før indledte optagelsesforhandlinger med et land, der i hele Europa er stor modstand imod 48. Faktisk er det det land, som færrest af borgerne gerne vil have ind (se figur 2.1.). Der er en skærpet tone over for politikerne i denne sag og man støder ofte på spydige kommentarer, der fremhæver det som en af demokratiets svagheder at befolkningerne skal høres 49. Figur 2.1 Måling: tilhængere af nye udvidelser i %. Tyrkiet Albanien Ukraine Serbien-Montenegro Bosnien-Herzegovina Makedonien Rumænien Kroatien Bulgarien Schweiz Island Norge En undersøgelse på tal er nødvendig. Hvad hvis befolkningerne blev hørt, hvor mange ville reelt være imod? I Danmark er de fleste tal, som er nævnt i debatten, i omegnen af de Kilde: Jesper Kongstad (2006b) 68 EU 25 DK TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 10

10 65% 50. Denne form for meningsmålinger har dog en meget stor fejl, nemlig at der sjældent bliver spurgt, om tyrkerne skal være med når de er klar, i stedet for bare at spørge om. I de tilfælde, hvor man har tilføjelsen med, er der nemlig flertal for 51. I lande som Frankrig, Østrig og Tyskland er der meget stor modstand mod Tyrkiet 52. Nogle regeringer har svaret på dette med at love folkeafstemninger om spørgsmålet (Frankrig og Østrig 53 ) og her hjemme samler Dansk Folkeparti underskrifter ind for at få en sådan igennem 54. Der kan sagtens stilles spørgsmål ved, om dette er den rigtige endsige mest demokratiske måde at finde svaret på 55, men det ændrer ikke ved, at den folkelige modstand mod Tyrkiet, er en realitet, som de europæiske ledere bliver nødt til at tage stilling til. Men det er interessant at overveje, om debatten om Tyrkiet på dette punkt i virkeligheden er så forskelligt fra andre områder. Hvis befolkningerne skulle høres i absolut alt, så ville verden jo se radikalt anderledes ud. Vi ville have radikalt færre broprojekter og danskerne ville ikke være tilstede i Irak 56, for at nævne to vidt forskellige eksempler. Identitet Befolkningerne anskuer ofte problematikkerne ud fra meget nære betragtninger, forstået på den måde, at de tager udgangspunkt i deres egen placering og situation, men selv med dette udgangspunkt, er det af intet mindre end eksistentiel karakter. Det er noget som rammer dybt ned i hjerterne og identiteten hos alle i Unionen. Det er en svær debat at definere, og den er nærmest umulig at gengive. Men jeg tror ikke man skal undervurdere dens betydning, for er Privatfoto. der noget, som alle absolut alle kan forholde sig til, så er det spørgsmålet omkring hvem de vil være i fællesskab med. Som det kan ses på figur 2.1. har hverken danskerne eller resten af den europæiske befolkning et synderligt varmet forhold til Tyrkiet, faktisk er det der land, som færrest ønsker som medlem. Som figuren klart indikere, så er der ikke stor lyst til nye udvidelser overhoved (og de lande, hvor der er flertal for, er jo i meget tæt samarbejde med EU allerede). Ydermere kan vi se, at jo mere vi bevæger os ud mod Europas grænser, jo mindre lyst er der hos befolkningerne. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 11

11 Indvandring og Arbejdspladser Mange frygter, at et tyrkisk medlemskab, grundet landets størrelse, vil betyde tab af arbejdspladser, øget indvandring og i det hele taget et stigende pres på de europæiske virksomheder og socialsystemer. Det er ganske enkelt umuligt at vurdere den samlede effekt af dette 57. Men hvad vi ved er, at antallet af tyrkere er stort: i år 2030 der formentligt være mere end 90 mio. 58. Til trods for, at befolkningstilvæksten allerede er faldet kraftigt og desuden forventes at fortsætte med det vil antallet i år 2035 have nået 95 mio. 59, og først herefter kan vi forvente en stagnation i befolkningsantallet. Det vækker stor bekymring rundt omkring i unionen. Dansk Folkeparti siger blandt andet:»tyrkiet har 72 millioner borgere, som venter på gratis adgang til Europa. De skal ikke ind«60 og man kan læse på debatsiderne i aviserne udsagn a la:»tyrkere er der, hvor pengene er«61. Banen er altså kridtet op til en meget heftig debat. Den dystre virkelighed i størstedelen af EU-landene, som det ser ud for øjeblikket, er, at arbejdspladser outsources på stribe og økonomien er trængt op i en krog 62. Denne virkelighed Figur 2.4 Arbejdsløshed, 2003 Bulgarien Cypern Tjekkiet Estland Ungarn Letland Litauen Malta Polen Rumænien Slovakiet Slovenien Tyrkiet 14,5 4,3 7,5 10,2 5,8 10,7 13,4 7,4 19,3 6,8 17,6 6,6 10 Kilde: EU-Kommissionen (2004) kaster mørke skygger over udsigten til et stort og, på nuværende tidspunkt, fattigt kandidatland. Men på den anden side fremføres det, at de nye arbejdspladser, væksten og al udvikling, der følger med, om nogle år, ikke være i Danmark eller Tyskland eller Frankrig alt dette vil være i Tyrkiet 63. Som figur 2.4. vidner om, så har landet har i dag ikke en alarmerende høj arbejdsløshed. Det er ydermere interessant at se, at mange af de danske fagbevægelser 64 og den europæiske ditto 65 faktisk støtter Tyrkiets optagelse i unionen, såfremt landet reformere sig selv igennem processen 66. Der er altså en altovervejende positiv stemning fra arbejdsmarkedseksperterne. Dette kunne godt pege i retning af, at det i høj grad er andre faktorer der afgør, hvorledes man vurdere situationen. Altså at vi er tilbage ved diskussionen om kultur og identitet, da mange ser tyrkerne som et folk, der ikke vil lade sig integrere og deres religion som både nassende og dominerende 67. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 12

12 Eksperternes debat Det er en slidsom proces at skulle anerkende mørke kapitler fra fortiden. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, når man skal opgive dogmer der har eksisteret så længe, at der ikke synes at være noget alternativ. Men det er ikke desto mindre en nødvendighed for Tyrkiet, såfremt de vil med i Unionen. Det armenske Folkemord Et godt eksempel på dette er den tvungne anerkendelse af det armenske folkemord. Når man snakker om folkemord falder tankerne ofte på Holocaust, Cambodia, det tidligere Jugoslavien 68 eller et mere nutidigt eksempel Sudan. Men ifølge flere fagfolk passer det armenske folkemord desværre også godt ind i denne klub 69. I perioden fra 1915 til 1918 døde mellem og armeniere 70. Der var tale om grusomme organisere deportationer fyldt med voldtægt, sultedød og likvideringer 71. I 1923 anlagde kemalisterne, da de kom til magten, en ny 72 benægtende linie over for folkemordet. Det er selvsagt svært for et land at anerkende ting som sket tilbage i årene, hvor landet opstod. Som tiden er gået, er fundamentet størknet, Atatürks kemalistiske projekt står, og tyrkerne frygter hvad der vil ske, og hvad de vil finde, hvis de begynder at lede i soklen af deres nation. Derfor berøringsangst 73. Med til historien hører, at der i dag ikke er en decideret hadsk stemning med Armenien og Tyrkiet, faktisk bliver Tyrkiet ønsket tillykke med resultaterne i forhold til EU. Dette står dog i kontrast til de udeboende Armenierne der bor ude omkring, hvor mange føler, at Tyrkiet får en ufortjent belønning 74. Debatten om folkemordet fylder ikke overdrevent meget i aviserne og politiker-debatterne herhjemme, det er bare noget der skal anerkendes. Når der snakkes om det, så er det ofte en historiker-debat, der har sigte på forskellige måder at anskue historien på og i mindre grad et spørgsmål om det officielle Tyrkiets EU-fantasier 75. Men der har dog været undtagelser. F.eks. var der sidste år, da en administrativ domstol i Tyrkiet forbød afholdelsen af en konference om armeniernes situation i perioden, en opblomstring af debatten herhjemme 76. Ligestilling Privatfoto. Mht. til kurderne så havde EUkommissionen i deres sidste statusrapport flere konkrete problemstillinger med 77, som tyrker- TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 13

13 ne ikke løste i tilstrækkelig grad. Disse var formentligt meget symptomatiske for de menneskeretslige problemer som tyrkerne stadig døjer med, men det er blevet bedre 78. Der er taget kraftige skridt i retning af en opblødning af Atatürks meget strikse linie overfor separatisme. Erik Boel og Jesper Møller Sørensen fremhæver især den tredje store reformpakke i Tyrkiet, som epokegørende ift. kulturelle rettigheder for kurderne og andre 79. Det bliver meget interessant at se, om de senere års mere åbne kulturelle linie vil holde. Der er endnu mange spøgelser i skabet hos lederne i Ankara, kurderne er ikke alene også alivierne, som et andet eksempel, mangler anerkendelser 80. Kritikerne hævder, at reformerne kun er overfladiske og ikke stikker dybere end tilfredsstillelse af EU's krav, men man kan også se anderledes på det, og håbe, at Tyrkiet nu er på rette spor 81. Også når det kommer til kønslig ligestilling har Tyrkiet lang vej tilbage. Tallene taler desværre et alt for tydeligt sprog: kun 20% af storbyernes læger, advokater og universitetsuddannede er kvinder, kun ca. 30% af de tyrkiske kvinder har arbejde uden for hjemmet og 40 % af kvinderne finder, at manden har ret til at straffe hustruen 82. Sidstnævnte er desværre sørgelig væsentlig, for 34% af kvinderne er ofre for fysisk vold 83. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har heller ikke just rosende ord tilovers for tyrkerne: Kvinderne nægtes ligeret i alle livets aspekter. I denne voldelige kultur rammes de ikke blot som ofre for volden, men nægtes også adgang til retssystemet 84. Paradoksalt nok er noget så elementært som kønslig ligestilling ikke meget tilstedeværende i debatten 85. Den er der, og det bliver fordømt og diskuteret, men en gennemgang af artikler, debatindlæg ol. vil vise, at emner som geografien og Cypern, faktisk fylder meget mere end ligestillingsspørgsmålet. Det er ikke noget vi skal være stolte af og det tjener nok meget godt til at demonstrere, hvordan debatten ofte har en tendens til i høj grad at udelade, det vi burde diskutere, nemlig mennesker, interesser og sociale forhold, og i stedet forgriber man sig i, hvad der provokerende kunne kaldes territoriale småligheder 86. Politikernes og unionsfolkenes debat Men hvad har Tyrkiet at lave i EU? Det er der mange der spørger. Hele diskussionen om identitet, den tages andetsteds i teksten, men det er også nødvendigt at kigge på geografi. Det nuværende traktatgrundlag, som politikerne skal lave udvidelser ud fra, slår utvetydigt fast, at optagelse i unionen kun kan komme på tale for europæiske stater 87. Ser vi på debatten og opdeler den mellem tilhængere og modstandere, så sker der noget interessant i forhold til dette emne. Modstanderne bruger det som argument på linie med alle de andre, hvorimod tilhængerne aldrig rigtig tager stilling til spørgsmålet om geografi 88. Der henvises til, at EU har taget en politisk beslutning, der siger, at Tyrkiet også er et europæisk land 89. De danske tilhængere af Tyrkiet i EU er også ofte dem, som i forvejen er mest engagerede i det Europæiske projekt 90 og for disse, er det ikke de fysiske grænser, der definere hvad der er Europæisk, det er i stedet meget mere: nemlig identitet 91. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 14

14 Unionens duelighed Det er ikke et nyt fænomen, at forestående udvidelser tolkes i radikalt forskellige retninger. Da Spanien og Portugal kom med, var der frygt for overproduktion af landbrugsvarer grundet støtteordningernes indretning 92, og industri og fiskerisituationen 93. Da Østudvidelsen blev debatteret, var der mange, som var bange for en strøm af kriminelle ind i et gamle Europa. Her blev der snakket om mere grænsekontrol og visumtvang 94. Men noget tyder på, at denne tilbagevendende argumentation, hvor man fremhæver masseindvandring som en uundgåelig følge af udvidelser, godt kan tilbagevises. Mange hævder, at man netop mindsker antallet af migranter, ved at hjælpe til med skabelsen af vækst og reformpolitik 95. Som det ses tydeligt på figur 2.2 og 2.3, så er Tyrkiet allerede en meget vigtig Figur 2.2: Tyrkiets importprofil Kilde: Dansk Eksportråd (2005). Andre 30% OECD (uden EU) 18% EU 47% Mellemøsten 5% Mellemøsten 15% handelspartner for unionen. Politikerne bliver også nødt til at se på de økonomiske konsekvenser af et eventuelt Tyrkisk medlemskab, men der er ingen tvivl om, at det i opstarten vil koste for de europæiske lande. Dette kan dog vendes, og i stedet ses som en investering, da Tyrkiet er et land i kraftig vækst og det er derfor ikke er umuligt at forestille sig, at landet om nogle år faktisk vil skabe økonomisk fremgang i EU 96. Det er ingen hemmelighed, at EU som det er nu, gennemgår en kritisk tid, hvor der både politisk og økonomiske er brug for ændringer. Sidste budget (det for ) blev redet i land, men det var uden et tiltrængt opgør med rabat og støtteordninger 97 Figur 2.3: Tyrkiets eksportprofil Kilde: Dansk Eksportråd (2005). CIS 9% Andre 11% OECD (uden EU) 13% EU 50% og de Europæiske økonomier har det ikke god for tiden. På det TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 15

15 politiske plan faldt forfatningen i foråret og tænkepausen, eller lammelsen kunne man kalde den, skaber usikkerhed om fremtiden. Der stilles spørgsmålstegn ved unionens evne til at optage flere lande nu specielt i lyset af den seneste store udvidelse. De politikere der er imod Tyrkiets optagelse bruger ofte befolkningernes skepsis i deres argumentation. Men det er ikke sjældent, at en tilhænger vil kunne tilbagebevise påstanden. Valery Giscard D Estaing 98 sagde f.eks. umiddelbart efter optagelsesforhandlingerne start:»the French people said four months ago, "We are against Turkey's entry", and here we are, four months later, and it's happening«99. En tilhænger ville tilbagebevise denne entydige udlægning: 6% af de franske nejsigere stemte som de gjorde fordi de frygtede Tyrkiet som medlem af den Europæiske union. Gav man vælgerne muligheden for at anføre flere grunde var andelen mellem 18 og 22% 100. Integration og identitet Det er blevet beskrevet i det dertil hørende afsnit, hvordan befolkningerne ofte ser på Tyrkiet spørgsmålet ud fra nære betragtninger. Så ser politikerne sig formentligt mere som europæere. Området med integration og identitet er et af disse. Der er i forvejen i de fleste af landene i Europa en meget tilspidset tone imellem de muslimske mindretal, den øvrige befolkning og staten. Men også mellem EU og omverdenen. Netop i dagene, hvor denne opgave skrives, er der en kaotisk international konflikt i gang imellem de europæiske lande, med Danmark placeret i det ubestridte epicenter, og store dele af den arabiske verden 101. Det er endnu fuldstændigt umuligt at sige hvor stor en indflydelse denne konkrete konflikt vil have på de tyrkisk-europæiske relationer. Men hvad der samtidig er umulig at komme uden om, er, at denne udvikling er en del af en tendens, der efterhånden har været i gang i mange år. Det overvejende kulturkristne Europa har store problemer både internt og eksternt med at forstå og håndtere den arabisk/islamiske mentalitet. Internt fordi der foregår en konflikt, nogle gange endda voldelig 102, i landene imellem etniciteterne. Og eksternt, da konflikterne synes at akkumulere civilisationerne imellem. I forbindelse med de tyrkisk-europæiske relationer er Huntingtons berømte teorier ofte benyttede til at beskrive nødvendigheden en succesfuld tyrkisk integration 103. Interessant er det, at både mange af modstanderne og endnu flere af tilhængerne bruger Tyrkiets religion i deres argumentation. Der findes en del modstandere, som ikke kan se et muslimsk land i et europæiske samarbejde 104 samtidigt med, at tilhængerne fremhæver muligheden for en styrkelse af det dej-hvide reservat 105. Der er i forvejen en del muslimer i Europa 4,5% 106, for at være præcis. Der er stor sammenhæng mellem den måde, som disse bliver integreret på og i hvor høj grad tyrkerne vil komme til at passe ind i den europæiske identitet : TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 16

16 » If Europe fails to integrate the Muslim immigrants, it will also fail to unite the Europeans under a common political identity. It will have to pay a price through social conflict, extreme nationalism and hatred amongst its fellow citizens. In order to become a genuinely multicultural society, Europe has to recognize different forms of life and take care of issues brought about by immigration without falling into the Eurocentrism trap.«107 Denne anskuelse er interessant og meget symptomatisk for den ene af de to forskellige måder som de tyrkisk-europæiske relationer bliver anskuet på. Modsat ovenstående tilgang, at man her har at gøre med et endegyldigt opgør med selvtilstrækkeligheden, finder vi dem, som argumenterer, at de tyrkiske (og de muslimske) immigranter i Europa allerede har bevist, at der er en uovervindelig kulturforskel; at de ikke kan finde arbejde 108 og at truslen mod socialsystemerne netop ligger i indvandringen der nødvendigvis vil komme 109. Er Tyrkiet en sekulær stat? Det er et væsentligt spørgsmål og det rejser megen debat. Såfremt sekulær oversættes med adskillelse af religion og stat, så er svaret nej, det er de ikke 110. Tyrkerne har meget streng kontrol med religionen, men det er ikke i den forstand, at den tyrkiske stat er religiøs. Hellige ytringer skal adskilles fra politik, faktisk har den tyrkiske premiereminister, Erdoğan, tidligere været udelukket fra offentlig embede, da han læste religiøse digte op i politisk sammenhæng. Man vurderede dette som opmuntring til religiøs uro 111. Terror og territorier EU's politikere vil gerne sprede værdierne, som unionen repræsentere. Mange fremhæver, at vi risikere at miste muligheden for en demokratisering af Mellemøsten, hvis vi ikke lukker dem ind i fællesskabet. Det frygtes, at de vil vende sig mod den arabiske verden, opgive demokratiet 112 og måske i yderste konsekvens blive en fjende i stedet for en allieret. Dette kan dog nemt diskuteres, da Tyrkerne aldrig har set sig selv som arabere eller muslimer, men i stedet som tyrkere 113. Desuden har tyrkernes forhold til Arabien aldrig været hjertevarmt, faktisk er landet ofte blevet anskuet som en modsætning til denne del af verden 114. Mange mener, at EU ikke er god nok til at diskutere Mellemøsten, ej heller til at skabe resultater 115. Det er noget tyrkerne kan hjælpe til med. Ikke fordi denne del af verden instinktivt vil følge landet, men fordi Tyrkiet vil blive et eksempel for hele Mellemøsten. Men det er ikke kun uoverensstemmelser med omverdenen, som måske kan løses med en integration af Tyrkiet i EU. Der er også spørgsmålet om Cypern. Striden om øen er i virkeligheden pudsig, da den altid Erdogan. POLFOTO/Walter Bieri. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 17

17 har haft lige så meget karakter af udenrigspolitik, som det er indenrigs. Og det er en interessant problematik, for tyrkerne har lavet deres fejl i denne sag det er der ingen tvivl om men dette er også et de punkter, hvor kritik kan rettes tilbage på EU. Tyrkerne har blokeret for meget i forbindelse med spørgsmålet, f.eks. hardlineren 116 Rauf Denktas, tidligere præsident for TRNC 117, der ødelagde meget for forsoningsmulighederne 118. Det kan dog også fremføres, at premierminister Erdoğan, modsat Denktas, har gjort meget for at opbløde konflikten og også har smidt personlig prestige ind i sagen 119. Når man kan snakke om en kritik af EU, er det fordi, det kan ses som usmart af unionen at optage halvdelen af en delt ø for derefter at stille det krav til den anden del, som i øvrigt kæmper desperat for at blive medlem, at de skal skabe forsoning. Grækerne har dækket sig trygt ind bag ved EU 120 og set fra tyrkernes og TRNC s side, så er har den græske del af Cypern skabt problemer ift. forening 121. Tyrkerne føler sig som store tabere i dette spil og de ved ikke helt hvad de skal gøre. I 2004 afholdte øen afstemning om den såkaldte Annan-plan 122. Her var tyrk-cyprioterne konsekvente i deres opbakning, med næsten tre ud af fire stemmer for, mens grækerne forkastede. Ikke alene måtte tyrkerne derefter se genforeningen gå i vasken, men de kunne også se græskcyprioterne lune sig inde i varmen i EU. Cypern-konflikten er en interessant størrelse, Erik Boel og Jesper Møller Sørensen beskriver den som»en joker i kommende forhandlinger«123, da det er noget, som begge parter, såfremt de spiller kortene rigtigt, kan bruge. Og noget tyder på, at tyrkerne forsøger sig på dette: tilbage i januar lancerede de nemlig endnu et bud på samtaler parterne imellem, og den tyrkiske udenrigsminister udtalte, at situationen ikke var i nogens interesse 124. Forslaget har i øvrigt vækket begejstring flere steder i verden, f.eks. kalder Ruslands præsident Putin tiltaget for admirable 125. Ytringsfrihed I Danmark diskutere vi ytringsfrihed i denne tid. Det er blevet en hjørnesten i vores demokratiopfattelse og en evig vigtig forudsætning for anerkendelse. Anders Fogh Rasmussen og Erdoğan har haft deres uoverensstemmelser omkring ytringsfrihed. En del af problemerne vidner om forskellige måder at anskue hele begrebet på. Lad os se på tegningerne endnu engang: den danske regering har blankt afvist af blande sig i avisens dispositioner, endog sagt nej til et møde med udenlandske diplomater, da der ikke var noget at komme efter. Tyrkerne har set tegningerne som et bevis på, at der bør være grænser for ytringsfriheden. Erdoğan har blandt andet udtalt:»karikaturtegningerne at Muhammed er et angreb på vores åndelige værdier. Der bør være en begrænsning af pressefriheden«126 Men det er bare en sag. Sagen med forfatteren Orhan Pamuk, er også blevet ivrigt kommenteret af europæiske politikere. De tyrkiske myndigheder rejste i år 2005 sigtelse mod ham for TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 18

18 angreb på tyrkiskheden 127. Da de senere droppede retssagen, der af mange blev kaldt en lakmusprøve på friheden til ytringer, kvitterede MEP for Venstre, Karin Riis Jørgensen med udtalelsen:»den tyrkiske regering er langsomt ved at lære, at det kræver fuld respekt af de grundlæggende europæiske værdier, hvis Tyrkiet en dag skal optages i EU«128. Tyrkerne har meget lang vej endnu på rettighedsområdet. Men også her er der sket enormt meget over de sidste år. Pamuk-sagen tjener til at illustrere, at der stadigt er meget der skal gøres. Sagen mod ham er langt fra den eneste, som Tyrkiet har kørende mange andre forfattere, journalister og forskere er sigtede 129. Karin Riis Jørgensen havde ganske ret i hendes udtalelse, Tyrkiet er i udvikling, men der kan desværre stilles spørgsmålstegn ved, om EU helt perfekt lever op til sine egne standarter. F.eks. har en lang række europæiske lande faktisk lov mod benægtelse af Holocaust 130. Mens sagen om Pamuk var på sit højdepunkt fængslede Østrig den kendte Holocaust-benægter David Irving 131. Målet her er ikke om en diskussion om historien ikke hvilken benægtelse der er den værste men en principiel diskussion, som er noget så vigtig 132 ; en diskussion, som gerne skal lede til erkendelsen, at demokrati ikke er en universel egenskab, som EU nu besidder, og som Tyrkiet skal lære, men at det er en proces, som gerne skulle være basis for konstant selverkendelse. Debatten om Tyrkiet efterlader mange af denne slags, for ved at se på andre, lærer man altid noget om sig selv. Begge parter får meget ud af de tyrkisk-europæiske forhandlinger. En fragmenteret, negativ debat EU-debatter har aldrig været folkeeje og mange vil påstå, at organisationen såmen heller ikke har været det, men der er sket noget med debatten om Tyrkiet. Som det ses på figur 2.5., er der f.eks. under 50% valgdeltagelse til unionens afstemninger. Bemærk her, at i nogle lande skal folk stemme. Det er i højere grad end tidligere noget, som man kan forholde sig til, som almindelig dansker eller europæer, for lad os indse det, EU-systemet, som det er nu, bygger ikke på folkelig debat. Det ses med tydelighed når en debat som denne om Tyrkiet, på en gang kan være gennemgående Figur 2.5: Stemmepct. Ved sidste EP-valg I alt UK Sverige Finland Slovakiet Slovenien Portugal Polen Østrig Holland Malta Ungarn Luxembu Litauen Letland Cypern Italien Irland Frankrig Spanien Grækenla Estland Tyskland Danmark Tjekkiet Belgien 0,0 50,0 100,0 Kilde: samfundsstatistik negativ og frustreret, samtidigt med, at det er en af de mest gennemgribende og reelle EU har TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 19

19 haft i mange år. Der bliver rent faktisk diskuteret EU og dens fremtid. Postulatet herfra vil lyde, at danskerne end ikke engang ved forfatningstraktaten diskuterede så meget, som det er i tilfældet med Tyrkiet. Debatten om Tyrkiet er rodet og følelsesladet. Der er ikke et rød tråd deri og end ikke et centralt tema, for der er meget mere på spil end endnu et EU-land. Det er hele måden, som vi danskere og europæere ser os selv på. Den negative stemning kommer ofte til udtryk i en rodet, visionsløs krig på ord og begreber, hvor tyrkerne i høj grad bliver taget til gidsel i en magtkamp mellem EU-modstanderne (DF mfl.) og tilhængerne (de andre). Men på det lidt højere plan blandt EU's ledere kan man måske udlede noget positivt af denne affære, for debatten om Tyrkiet har udstillet hvor fragmenteret den Europæiske Union er, der er vidt forskellige ideer omkring, hvad EU skal være, det er i sig selv jo ikke positivt, men det tydeliggør nogle af de problemstillinger, som unionen slås med for tiden, hvor forfatningen er faldet og ingen helt er sikker på hvor Europa skal bevæge sig hen af. Det eksistentielle aspekt i debatten er selvsagt en gave dermed ikke sagt, at vi formår at benytte os af den men muligheden for at diskutere EU's værdier er en meget god ting. Som beskrevet af flere omgange i analysen, så er der konflikter i gang både internt og eksternt for Europa, og med Tyrkiet har vi rent faktisk en mulighed for at råde bod på eller skabe løsninger til disse problemer. Når det kommer til det religiøse så er det en underlig debat. Det er nærliggende af blive skræmt over, at vi på hele det sekulariserede, globaliserede, outsourcede, multikulturelle, sushi-spisende, fremmedsprogstalende europæiske kontinent kan se udstillet en sådan kløft imellem kulturer, som det er tilfældet. Måske vil denne grundige diskussion af identitet og demokrati, som Tyrkiet skaber, munde ud i en klogere holdning til religiøse og kulturelle spørgsmål. Man kan håbe, at vi vil få en forståelse internt, som kan omsættes til visionær politik eksternt. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 20

20 TREDJE DEL: BLIVER TYRKIET OPTAGET I EU? Det er svært, ja umuligt at forudsige fremtiden. En måde at skabe sig en forestilling om, hvad der vil ske, er ved først at danne sig et overblik over historien, dernæst at anskue situationen, som den er nu og først derefter forsøge, at føre det videre, til en ide om fremtiden. Den tyrkisk-europæiske historie er afdækket i opgavens første del. Det er selvfølgelig en noget amputeret og forkortet version, men ikke desto mindre beskriver den meget godt nogle af de ting, som er centrale i denne diskussion. Der gives et billede af et land, der igennem mange år har haft blikket rettet mod Europa og som ikke altid er blevet behandlet som fortjent. Det er også billedet af forandringer og hvor svære disse er at gennemføre. I opgavens anden del er debatten om Tyrkiet analyseret. Det står klart, at vi her har at gøre med en debat, som er meget anderledes end hvad EU før har været ude for. Det er nævnt op til flere gange, at den er af eksistentiel karakter for Europa og at debatten i høj grad er negativt ladet. Den går meget på alle de stedet, hvor tyrkerne ikke endnu er klar til EU og alle de steder, hvor EU ikke burde være åben over for dem. Debatten er i høj grad en forlængelse af de nationale dem og os debatter, altså de diskussioner, som der er i nationalstaterne omkring indvandring, integration og globalisering. Hvad vil fremtiden byde? Desværre så tror jeg, at man bliver nødt til at adskille de ting, der vil være gode for unionen og Tyrkiet, og hvad der reelt vil ske. Det vil ud fra min bedste overbevisning være en meget positiv ting, at få tyrkerne med, når de er klar til det. De vil fortsat gennemgå den demokratiserings- og moderniseringsproces, som de er i gang med. Der vil blive flere frihedsrettigheder for befolkningen. Man vil i højere grad, end det er tilfældet nu, kunne skabe et økonomisk kraftcenter, som vil kunne smitte af på andre egne af regionen. Men EU vil også tjene godt på Tyrkiet, ikke kun økonomisk, men også politisk. Brobygningen til den arabiske verden og samarbejdet mellem nationer med forskellige religioner er centrale argumenter i debatten, og de synes at vægte tungt. Når der stilles spørgsmålstegn ved, om unionen vil kunne klare Tyrkiet, så er det selvfølgelig en væsentlig problematik, men her skal man tage med, at der vil skulle ændringer til, førend Unionen kan optage Tyrkiet. Faktisk er ændringerne meget store, men de er nødvendige lige meget hvad. Der tænkes her på den økonomiske politik, hvor landbrugsstøtten endnu er en realitet og hvor de store lande stadig får større og større rabatter 133. På den politiske front vil vi, før Tyrkiet kan optages, også se ændringer. Udvidelser i bredden i unionen har altid betydet efterfølgende udvidelser i dybden (eller omvendt) og vi venter som bekendt stadigt på dette til at efterfølge Østudvidelsen. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 21

21 For mange ting taler imod Hvor meget jeg end håber på et Tyrkiet i EU, så tror jeg dog ikke på det. Ikke de næste mange år i hvert fald eller sagt med politikersprog: det har lange udsigter. Debatten om landet vidner, ligesom et hvert andet studie af unionen ville gøre, om et splittet og handlingslammet EU. Der er ikke en rød tråd, ikke et centralt tema og ikke et stort projekt 134. Der vil gå mange år inden Tyrkiet kommer med, såfremt det overhovedet sker. Der er ganske enkelt for mange ting der taler imod dette. Der står også to ny lande og venter på at blive medlemmer i 2007 eller , landene på Balkan er efterhånden selvskrevne, når tiden er inde, og nu, hvor Island også melder ud ift. til EU-medlemskab 136, så kan der hurtigt blive trængt rundt om bordet. Jeg tvivler personligt på, at EU vil have slagkraften og engagementet til at få Tyrkiet med. Der skal en hvis mængde energi til blandt de europæiske ledere, og denne vil ikke være at finde i mange år. Det lidt der er, vil formentligt ikke blive brugt på at kaste prestige ind i et Tyrkiet projekt, men mere sandsynligt på en ny udgave af forfatningen eller mere fart på det indre marked med servicedirektiver ol.. Nogle af de centrale ledere i de næste år, dvs. Merkel i Tyskland og formentligt Sakozy i Frankrig, er jo heller ikke just fortalere for en udvidelse med Tyrkiet 137. Den usikkerhed der generelt er for terror og sikkerhedspolitikken og den tilspidsede tone i nationalstaternes integrationsdebatter, er også en negativ faktor. Overalt i Europa laves strammere udlændingelovgivninger og tonen skærpes for hver dag der går. Ambassader bliver brændt ned og europæere angrebet i egne af verden meget tæt på Tyrkiet. Det bliver en stor mundfuld for politikere, unionsfolk og andre tilhængere af en udvidelse at skulle forklare, at det er en god ting at få disse egne i vores baghave. Det bliver meget tæt på umuligt. Politikerne i Danmark lider af berøringsangst: Anders Fogh sammenligner Tyrkiet i EU med Mexico i USA, og det kun halvt i spøg 138 og Poul Nyrup, der var med til at gøre landet til kandidatland, trækker i land det bedste han har lært 139. Det er i høj grad modstanderne der leder slagets gang herhjemme og det giver et meget forvrænget billede af landet. Som analysen vist, så er fremstillingen af Tyrkiet negativt ladet, men nok så relevant er den også baseret på følelser. Det er derfor uheldigt, at et parti der i det hele taget er imod unionen, imod udvidelser og meget skeptisk over for andre religioner end kristendommen, får lov til at styre debatten alene. Det er slet ikke de fordi de ikke skal være med, men det giver ofte det forkerte billede. Man savner politikere i Danmark der, som f.eks. den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer har gjort, tør ligge prestige ind i at give et mere positive billede af Tyrkiet, end den negative, lettere formørkede udgave Dansk Folkeparti kommer med. Dette vil være mindst lige brugbart, hvis ikke mere endda. Den største udfordring Selvom man skulle tro, at der var udforinger nok at tage fat på, med ovennævnte problemstillinger, men ikke desto mindre er der en til. Denne er altoverskyggende og så essentiel i sin TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 22

22 karakter, at den formentlig ikke engang skal kategoriseres som en udfordring, men i stedet en decideret forhindring. Tyrkiets religion og det medfølgende billede af kulturen viser sig allerede nu at have direkte destruktiv indvirkning på debatten. Misforståelse og forhånelser bliver accepteret: f.eks. er det færreste der tror på, at 72 mio. tyrkere i disse dage flokkes om grænserne, mens de venter på, at unionen optager landet 140. Det er nok også de færreste, der hygger sig med udtalelser, der sammenligner muslimer med kræftceller eller andre plager 141. Det er for mig svært at se, hvordan vi inden for den næste nære årrække, vil få en stemning i Europa, der giver mulighed for et muslimsk land i fællesskabet. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 23

23 AFSLUTNING Tyrkiet er ikke lige som alle de andre, både fordi landet er fascinerende i dets helt unikke kultur, men også fordi landet aldrig er blevet behandlet som de andre. Denne rapport har haft til formål at beskrive EU og Tyrkiets relationer, samt at analysere samtalen derom. Første del præsentere Tyrkiets forsøg på integration i den Europæiske Union. Den efterlader indtryk om langt mere end historiske fakta. Den beskriver, hvordan et land har gjort meget, for at nærme sig et fællesskab. Og hvordan Unionen ofte har lagt landet på is. Anden del går i dybden med debatten. Det er forsøgt at gengive nogle af de betænkeligheder, som de forskellige grupperinger har omkring Tyrkiet og ligeledes hvad der fremhæves som positivt. Den negative attitude over for landet er blevet diskuteret, samtidigt med, at det er forsøgt demonstreret, hvordan denne debat, til trods for mangler og uheldigheder, faktisk er en af de bedste og mest gennemgribende diskussioner om Europa, som vi har haft i mange år. Tredje del behandler fremtiden; et begreb der er umulig at forholde sig til, men alligevel naturgiven at gisne om. Konklusionerne er måske ikke opløftende, men det er sagen heller ikke, for det er seriøse og alvorlige emner der diskuteres. Tilbage står man med mange ting. Følelsen af mismod over alt det, som man gerne ville have med, men som måtte spares, er selvskreven. Leon Rix Iversen, Struer, TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 24

24 LITTERATURLISTE I udarbejdelsen af denne opgave er der benyttet en omfattende mængde kildemateriale. Listet nedenfor er et meget bredt udsnit. Det er langt fra alle kilder, der er blive henvist til, men alle og flere til er indgået i analysen og vurderingen af debatten. Eksempler på henvisninger: Boel, Erik og Jesper Møller Sørensen (2005a): Tyrkiet gennem nåleøjet. I: Politikken, , 2. sektion, s. 7. Bliver til Erik Boel og Jesper Møller Sørensen (2005a) Zaman Online (2005b): Ambassadors Warn Rasmussen: Act on Commonsense. Se: Bliver til Zaman Online (2005b) AK PARTi (2005): Pjece: 2 Years of the Performance of AK Party Government, maj AK PARTi Istanbul Province (2003): Pjece: A year of Performance of AK Party Government. Akdogan, Yildiz (2005): Pamuk har åbnet Pandoras æske. I: Kristeligt Dagblad, , s. 10. Amnesty International (2006): Reaffirming the primacy of human rights Amnesty International s tenpoint programme for the Austrian Presidency of the European Union. Se: Amnesty International, Danmark (2004): Pressemeddelelse: Tyrkiet: Vold mod kvinder bredt accepteret, udsendt Se: Amnesty International, Danmark (2004): Landefakta: Tyrkiet. Se Andersen, Ellen Ø. Og Jens Bostrup (1999): Ingen vilje til kompromis på EU-topmøde. I: Politiken, , s.?. Andersen, Morten Garly (2004): Ny strid om tyrkisk EU-medlemsskab. I: Kristeligt Dagblad, , s. 5. Andreasen, Søren Myrup (2005): Tyrkiets vej mod EU. I Europabevægelsen: Bag om EU sagerne november januar 2005, s ISSN: Bach, Christian Friis og Trine Pertou Mach (2005): Gentænk det arabiske initiativ. I: Jyllandsposten, , 1. sektion, s. 9. BBC News (2005a): In quotes: Turkey talks deal : BBC News (2005b): Austria holds Holocaust denier : /1/hi/world/europe/ stm. BBC News (2005c): Profile: David Irving : BBC News (2005d): Charges prepared against David Irving : Bjørnlund, Matthias og Torben Jørgensen (2005): Armensk: Forfølgelse eller folkedrab. I: Weekendavisen, , 1. sektion, s. 10. Blædel, Leif (2006): PEN op på mærkerne. I: Weekendavisen, , 2. sektion, s. 16. Boel, Erik og Jesper Møller Sørensen (2005a): Tyrkiet gennem nåleøjet. I: Politikken, , 2. sektion, s. 7. Boel, Erik og Jesper Møller Sørensen (2005b): Tyrkiet på vej gennem EUs nåleøje, Gyldendal. ISBN: Boel, Erik og Karin Riis-Jørgensen (2005): EU's troværdighed bestod sin eksamen. I: Kristeligt Dagblad, , s. 9. Böttcher, Erling (2005): Et bredt fransk nej : Clausen, Bente (2005): Gamle fjender forenet om EU. I: Kristeligt Dagblad, , s. 7. Christophersen, Henning (1984): EF s anden udvidelse en prøvesten på viljen til udvikling. I: Weekendavisen, , s. 9. Dahllöf, Steffan (2005): Nødbremser og sporskifter for det tyrkiske EU-tog. I: Notat, , s. 7. Danholm, Kristian (2005): Benægtere: Spark døren ind. I: Weekendavisen, , 4. sektion, s. 12. Danmarks Eksportråd (2005), v. Lars Rafn: Turkey the land og business Opportunities, Det Danske Konsulat - Istanbul, Præsentation for Dansk Ungdoms Fællesråd og det tyrkiske ungdomsråd. Præsentationen med tal ol. er desuden blevet tilsendt til deltagerne. Dansk Folkeparti (2005a): Annonce bragt i Jyllandsposten: Danmark vil ikke tvangsgiftes med Tyrkiet, , s. 5. TYRKIET DET NÆSTE EU-LAND? 25

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere