Indhold EUROPA NÆVNET. Hva nu Europa? Højskolernes temahæfte Forår 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold EUROPA NÆVNET. Hva nu Europa? Højskolernes temahæfte Forår 2006"

Transkript

1 Folkehøjskolernes Forening i Danmark Forår 2006

2 Verdenskrigs afslutning -> ønske om fred og stabilitet i Europa Hva nu Europa? Højskolernes temahæfte Forår 2006 Indhold Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Nytorv København K Tlf : Hva nu Europa? - af Helga Kolby Kristiansen 4: EU står ved en korsvej - af Troels Mylenberg 6: Hvad er europæisk identitet? - af Niels Højlund 9: Hvad kan unge bruge EUropa til? - af Ulla Grøn 11: Når europæisk demokrati virker - af Mads Rykind-Eriksen 13: Mit europæiske næbdyr - af Ellen Trane Nørby 16: Er der grænser for Europa? - af Hülya Gögenur 18: USA og Europa - af Mads Fuglede 20: EU egner sig ikke til medierne - af Sine Nørholm Just 22: Borgernes dagsorden - hvad mener du? Redaktion: Dorthe Skovgaard Jesper Himmelstrup Layout: Rasmus Gi & Rasmus Emil - SR2 Foto: European Community 2006 Reuters Pictures Anders W. Berthelsen Henning Hjort Tryk: Lynx Media A/S 1. oplag stk. ISBN Hva nu Europa? er udgivet med støtte fra: EUROPA NÆVNET Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa Board for European Debat in Denmark

3 Kul- og Stålfællesskab Hva nu Europa - afvikling eller udvikling? Helga Kolby Kristiansen Formand, Folkehøjskolernes Forening i Danmark Danmark og resten af Europa er gået i tænkeboks. Forud for Frankrig og Hollands nej til EUforfatningen i foråret 2005 var den europæiske integration på sit højeste. Nu er det et spørgsmål om afvikling eller udvikling i EU. Den 31. december 2005 skrev den britiske avis The Guardian kort og præcist Europa har brug for et større billede af sit projekt. For 50 år siden var det at forene gamle fjender, så krig ikke var mulig. I dag er det ikke noget afgørende argument for folk under 50. Støtte til bønderne i Frankrig eller Polen er heller ikke noget acceptabelt formål. Men i en verden, der domineres af et uangribeligt magtfuldt Amerika og udfordres af Kinas fredelige genrejsning til stormagt, er der et påtrængende behov for et stærkere og mere selvhævdende Europa. Siden Kul- og Stålunionens opståen i 1952 har det europæiske samarbejde udviklet sig fra et økonomisk samarbejde til mere og mere at handle om europæisk medborgerskab og identitet samt fælles EU-værdier. Men med forfatningsforslagets forlis har fællesskabet fået sig et ordentligt set-back. Og spørgsmålet om, hvilket medborgerskab, hvilke værdier, og hvilken identitet, vi ønsker os for Europa, kalder mere end nogensinde på svar. Europa har med andre ord behov for en vækkelse. En vækkelse, der i respekt for fortiden og ikke mindst som svar på nutidens problemer, drives af kræfter nedefra. Af folk, Europas folk! Alle bidrag i dette temahæfte er udarbejdet inden Jyllands- Postens Muhammed-tegninger sendte chokbølger ud i verden og afkrævede ikke alene den danske regerings svar, men også verdens og EU s svar. Konflikten mellem Danmark og den muslimske verden, udløst af de 12 tegninger, gør ikke behovet for en diskussion af EU s værdigrundlag og rolle som politisk aktør mindre væsentlig. Med dette hæfte, som indeholder en række korte debatoplæg, ønsker vi at bidrage til diskussionen om fremtidens Europa. Hvad er det for et billede, vi ønsker af Europa, hvor er EU på vej hen, hvad vil vi borgere med det europæiske projekt, og hvor går grænserne? God læse- og diskussionslyst! 3

4 Romtraktaten -> økonomisk samarbejde EU må på banen i globaliseringen som andet end endnu en forstenet politisk konstruktion, som tiden er i færd med at løbe fra. Måske ved at kræve noget af sine borgere. EU står ved en korsvej Af Troels Mylenberg Leder af journalistuddannelsen, Syddansk Universitet Tænkepause et smukt ord, men samtidig et ord, der kan forstås på flere måder: en pause til at tænke i, eller en pause fra at tænke overhovedet. Hvilken af disse tænkepauser, EU er i efter traktatsammenbruddet i sommer, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men sandt er det, at EU står ved en korsvej for nu at sige det pænt. Sagt mere direkte har vi at gøre med et politisk og økonomisk samarbejde, der er kørt tør. I sig selv forekommer det at være ganske absurd, at det EU, som i årevis delte Europa i to det rige Vesteuropa og det fattige Østeuropa - nu efter den endelige forbrødring mellem øst og vest den 1. maj 2004, fremstår som mere end almindelig handlingslammet. Klart er det, at de mange medlemmer i sig selv medfører, at tingene tager længere tid, men euforien over det samlede Europa er ikke længere til at få øje på. Og den familie, som Anders Fogh Rasmussen i december 2003 bød de nye lande varmt velkommen til, synes at være noget samspilsramt. Spørgsmålet er naturligvis, om konstruktionen Den Europæiske Union overhovedet hører fremtiden til, som andet end en regional handelsstandsforening med tilknyttet politisk sekretariat. Det globale kapløb Globaliseringen er ude efter fortidens konstruktioner, forstået på den måde, at alle de muligheder, som følger i globaliseringens slipstrøm overhaler alt andet. I det kapløb fremstår EU trods alle de gode intentioner om uddannelsesudveksling, kulturelle initiativer og forsøg på at fremtrylle en fælles europæisk iden- 4

5 Fælles landbrugspolitik titet, som en knæskadet skildpadde. Globaliseringen skaber nye ikke-statslige forbindelser mellem mennesker og organisationer, og hvis EU har en strategi om efter tænkepausen at se muligheder i alle problemer, må man stilfærdigt sige, at EU står i muligheder til halsen. Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen har anvendt EU-tænkepausen til at sætte sig i spidsen for sit Globaliseringsråd. Et rådgivende organ, der er sat i verden for at sætte pejling på Danmarks udvikling i forhold til verden. Ikke et ord om EU i denne henseende. Danmark skal være idéernes land. Det første land i verden, hvor læren om den gode idé er integreret i skoleskemaet, og hvor fremtidens borgere er omvandrende idégeneratorer. Hverken mere eller mindre kan gøre det. Sådan lyder Foghs poetiske og inspirerende vision for, hvordan Danmark rejser trygt og styrket ind i globaliseringens tidsalder. Men en ting er at tale om idéernes nødvendighed og nytteværdi, noget helt andet og langt mere interessant er, hvordan statsministeren vil gøre sin skåltale til virkelighed. Og her kunne den europæiske dimension spille ind. Men hvorfor er det for eksempel ikke Europa, der skal være idéernes verdensdel? Hvorfor formulerer Fogh og hans europæiske kolleger ikke den vision for et Europa, når nu projektet dér mangler? Idékultur efterlyses Idéer kommer hverken med posten eller fra oven, og en statslederdekreteret tænkepause er næppe heller garanti for nye tanker. Idéer kommer først, når eksisterende viden kobles med nyt perspektiv. Netop det perspektiv, som det europæiske projekt så åbenlyst mangler. For uanset hvor meget, der råbes og skriges på mere og ny viden, så er det hverken viden eller for den sags skyld intellektuelle ressourcer, vi mangler i Danmark og Europa. Derimod står vi akut og mangler et fælles projekt, en fælles vision. Eller rettere en kultur, helt præcist en idékultur. En idékultur, der ikke bare favner de studerende på Europas fine universiteter, den professionelle akademiker, den succesrige iværksætter og storbyernes café latte-drikkene mannequindukker, men i ligeså høj grad favner og ansporer den enlige mor, skolelæreren, vinbonden, håndværkeren, sygeplejersken, den ufaglærte og folkepensionisten til at tænke med og tro på, at deres idéer er værd for andre at stifte bekendtskab med og lade sig udfordre af, hvis idékraften skal stige til usete højder. Nyt perspektiv skal der til i en globaliseret verden. Og det perspektiv synes for tiden ikke at være til stede i den europæiske politiske konstruktion, hvor det eneste, vi er sammen om, er snakken om, hvordan vi er sammen. Svar kræver spørgsmål Langt mere presserende og inter-...noget helt andet og langt mere interessant er, hvordan statsministeren vil gøre sin skåltale til virkelighed. For uanset hvor meget, der råbes og skriges på mere og ny viden, så er det hverken viden eller for den sags skyld intellektuelle ressourcer, vi mangler i Danmark og Europa. essante politiske emner er rykket ind på banen, der hvor EU i handlingslammelse har forladt den og hvem siger, at ret mange overhovedet vil lytte, når EU engang vender tilbage? Mange nye politiske temaer dukker frem, og kun de færreste ser EU som en nødvendig aktør. Eller sagt med andre ord: Når nu EU har standset sin udvikling for at tænke sig om, går det nok op for mange, at alle de tidligere så afgørende politiske dagsordener slet ikke er savnet. Ikke mindst i forhold til den globalisering, som EU afholder sig fra at adressere. Unity in diversity, hedder det ellers så fint i EU-lingo. Men den der diversity synes ikke særlig fremelsket i det Europa, som mere går i retning af ufrugtbare forsøg på til stadighed at diskutere beslutningsstrukturerne frem for at tale om de væsentlige emner, man burde forsøge at beslutte noget om. Et Europa, der med politiske kriser og alvorstunge slipsedrenge i spidsen gør, hvad det kan, for at fjerne sig fra borgerne, fordi et folkeligt fællesskab naturligvis ikke kan udtænkes fra en kontorstol i Bruxelles. Og fordi millioner af euro til oplysning og debat ikke automatisk medfører, at nogen som helst gider lytte. Der skal mere til, måske mest af alt krav fra EU til borgerne om stille sig selv det gode kennedy ske spørgsmål: Spørg ikke, hvad Europa kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for Europa. Svarene vil være mangfoldige og netop heri ligger kimen til et EU i fremgang. 5

6 Dansk afstemning om EF-medlemskab - Ja 63,4%, Nej 36,6 Det europæiske samarbejde er ikke skabt på smukke værdier grebet ud i den blå luft, men derimod som et svar på et frygteligt sammenbrud for alle slags værdier mellem mennesker og lande. Og den historiske viden er nødvendig for at kunne forstå Europas situation i dag. Hvad er europæisk identitet? 6 Af Niels Højlund Præst, forfatter og tidligere højskoleforstander Romunionen - siden EF og nu EU - blev ikke skabt ud af en højtidelig idé om en europæisk identitet, et europæisk værdifællesskab omkring demokrati, menneskerettigheder, frihed, lighed og broderskab. Nej, den blev skabt ud af et totalt nederlag for alle slags europæiske værdier. Den blev skabt, fordi det hele var brudt sammen i det lange forløb fra 1. verdenskrig i , henover mellemkrigstidens økonomiske, sociale og politiske nød og elendighed, og frem til den endelige katastrofe i 2. verdenskrig fra Mere skamfulde over vor misrøgt af ikke bare de europæiske værdier, men alle slags menneskelige værdier, kunne vi ikke blive. Nu måtte der gøres noget for at forhindre, at den slags rædsler og ugerninger igen skulle hærge de europæiske lande og lægge dem øde. Det løfte følte politikerne, at de måtte aflægge ved alle de millioner af grave, der havde været det 20. århundredes hidtil mest imponerende bedrift. Det europæiske samarbejde blev altså skabt som svar på et frygteligt sammenbrud for alle slags værdier mellem mennesker og lande. Og vil unge mennesker i dag fortælle os, at det jo bare er fortid og ikke længere har gyldighed som begrundelse for at engagere sig i det europæiske projekt, så siger jeg: Det var hurtigt at glemme både katastrofen og de mennesker, der satte alt ind for at den ikke skulle gentage sig. Identitet og værdier Jeg er skeptisk over for ordet identitet, hvis det bruges som bekræftelse af egne værdier i modsætning til andre kulturers og folkeslags værdier. Men, som den franske filosof Paul Ricoeur et sted bemærker, så har ordet identitet ikke alene sin rod i det latinske idem, der betyder det samme. Det har også forbindelse med et andet latinsk ord, ipse, der betyder selv. Og som selvransa-

7 Danmark indtræder i EF gelse i forhold til historien er det for mig helt i orden at bruge ordet identitet. Det var selvransagelse, EU s fædre kastede sig ud i, da de stod midt i ruinerne efter 2. verdenskrig. Det er selvransagelse, vi befinder os midt i, når vi med optagelsen af de tidligere kommunistiske lande fra Øst- og Centraleuropa prøver at genskabe den europæiske mangfoldighed, som i så mange år har været holdt indespærret i den kommunistiske ideologis ensretning af både sind og samfundssystemer. Kommunismen var jo et ægtefødt barn af europæisk tænkning. Det var tilmed et system, der hyldede de største og ædleste værdier i europæisk selvbevidsthed: frihed, lighed, broderskab. Hvorfor gik det så galt? Hvorfor endte det i en karikatur af alle værdier, i vold, løgn og undertrykkelse? Og er enhver politisk utopi med kommunismens nederlag brudt sammen, så kun pragmatismen og den økonomiske kynisme i konkurrencesamfundet står tilbage? Er det den selvransagelse, vi står midt i, med optagelsen af de gamle Warszawapagt-lande i EU? Den er også baggrund for spørgsmålet, om vi overhovedet har et politisk projekt for Europa, vi kan tro på. Ligeledes er det selvransagelse, når vi skal tage stilling til, om Tyrkiet ad åre skal være medlem af EU. Er Tyrkiet overhovedet et europæisk land? Og hvad vil det i givet fald sige at være et europæisk land? Har det med religion at gøre? Eller har det tværtimod at gøre med, at vi i den europæiske oplysningstid i tallet endelig fik taget et opgør med al religion og fik anvist den en plads i det private, som den helst ikke skulle slippe ud af igen? Eller er denne sekulariserede stat, som vi bryster os af som et særligt europæisk fænomen, et fænomen som ikke engang amerikanerne rigtig kan leve op til, i hvert fald ikke republikanerne og George W. Bush, i virkeligheden selv et barn af kristendommen? Er det kristendommen i en protestantisk udgave, der gør sekulariteten mulig? Forudsætter historisk viden Det er spørgsmål som disse, der udgør den europæiske selvransagelse for øjeblikket. Skulle unge mennesker ikke kunne se, at sådanne spørgsmål udgør en rigelig god grund til at holde fast i det europæiske projekt og arbejde videre med det, så er det synd for dem. Spørgsmålene forudsætter en solid historisk viden. Ikke bare for at kunne give svar på dem, men for i det hele taget at kunne stille dem. Og derfor er unge mennesker i vor tid sørgeligt forsømte, fordi vi har snydt dem for den helt basale dannelse, der følger af at være velbevandret i både den danske og den europæiske historie. Det er årtier siden, at nogen lærer i det danske skolesystem fra folkeskole til gymnasium har haft mod til og uddannelsesmæssig forudsætning for at kunne føre børn og unge mennesker ind i den særlige kontinuitet, som den danske og den europæiske historie udgør. Det har været dansk national egocentricitet eller en Fem egenskaber, som europæerne deler: europæisk egocentricitet at gøre det. I stedet har man villet uddanne børn og unge mennesker til at være små kritiske videnskabsmænd, der skulle læse kilder og diskutere deres sandhedsværdi med udvalgte historiske epoker som eksempelmateriale. To ting er derved helt forsvundet ud af historieundervisningen: enhver helhed og sammenhæng som et menneske kan sætte sit eget liv i forbindelse med, og ethvert eksistentielt spørgsmål om, hvad denne sammenhæng betyder for mig som enkeltperson, som del af et folk og som del af en europæisk civilisation. EU er blevet hverdag. Det er ikke mere et dristigt eksperiment, som kalder på lidenskaberne, og det at være politiker eller embedsmand inden for det system handler ofte om lige så trivielle spørgsmål og interessekonflikter som på Christiansborg. Men de store, fundamentale spørgsmål rejses fortsat ude i befolkningerne som en følge af verdens uforudsigelige udvikling, og det er op til os, borgerne i såvel Danmark som EU, at finde ud af, hvad det vil sige at være dansk og at være europæer i det 21. århundrede. Kun fortrolighed med vor historie kan få os til at se spørgsmålene og hver for sig give vort bud på et svar. Det er det, der er opgaven, når man spørger efter europæisk identitet. Autoritetens neutralitet, hvilket man blandt andet ser i adskillelse af stat og kirke Tro på, at politik snarere end det kapitalistiske marked skal styre udviklingen Solidaritet i kampen for social retfærdighed Overbevisningen om, at folkeretten og det enkelte menneskes ret er central Troen på, at staten organiserer og leder udviklingen. (Jürgen Habermas, tysk filosof ) 7

8 EFs valutasamarbejde EMS en indføres EU s første knap 50 år har betydet stor sammenhængskraft på lige præcis de områder, ungdommen i dag vægter højt. Så må man ikke konkludere, at den europæiske vision har været en bragende succes? Hvad kan unge bruge EUropa til? 8 Af Ulla Grøn, cand. mag. i spansk og musik Forstander, Europahøjskolen på Kalø Europa er i dag mere kompleks end tidligere, hvor venner og fjender var enklere at definere. EU s første knap 50 år har betydet en stor sammenhængskraft på lige præcis de områder, som de unge i dag vægter højt arbejde, uddannelse, fred og sikkerhed. Så går det ikke meget godt? Er situationen ikke væsentligt bedre end i 1957, da Rom-traktaten blev underskrevet? Jo vil jeg for egen regning svare. Tænk, at det krigshærgede, sønderbombede og delte Europa kunne nå så langt på 50 år. Så langt, at man i dag tør spørge befolkningerne om, i hvilken retning de ønsker, at EU skal udvikle sig. En folkeafstemning er altid en risikabel affære enkeltsager kan vende resultatet overnight. Men EU har udviklet sig fra primært at være en handelsaftale om kul- og stålleverancer til at være et demokratisk forum, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre at stille det samme spørgsmål på tværs af grænser og hvor et eventuelt nej kan håndteres på demokratisk vis, uden at projektet af den grund kuldsejler. Den nuværende tænkepause betyder ikke, at EU er bombet tilbage til begyndelsen, men at tempoet i unionens udvikling og befolkningernes ønske nærmer sig hinanden. Tidligere har der været

9 Vejledende dansk afstemning om EF-pakken - Ja 56,2%, nej 43,8% en tendens til, at befolkningerne som helhed har ment, at udviklingen gik for hurtigt. Muligheden er derfor til stede lige nu for at lade enderne mødes: Befolkningernes ønske (hvad enten vi taler om den unge eller den ældre del) om at blive mere involveret - og EU-projektets mod til at give dem plads til det. Unge er mere positive Ser man på undersøgelserne fra EU-Kommissionens kommunikationsafdeling (se faktaboks), står det klart at: 1) de unge generelt er mere positive overfor det europæiske projekt end befolkningerne som helhed 2) de unge vægter emner, der ligger tæt på egen hverdag (f.eks. mulighed for at rejse og uddanne sig, bekæmpelse af arbejdsløshed) højere end befolkningerne som helhed (der f.eks. vægter sikkerheds- og forsvarspolitik meget højt). Men begge undersøgelser tydeligt viser, at befolkningerne gerne vil bringes tættere på EU i form af højere grad af inddragelse. Den ældre del af de europæiske befolkninger har på egen krop mærket, hvad det vil sige at bo i en krigshærget verdensdel, eller de har fået det genfortalt af den nærmeste familie - en fortælling om et Europa, der gennemlevede både Verdenskrig og Kold Krig. Deres Europavision er typisk enten Fredens Europa eller en tilbagevenden til nationalstaternes Europa. Den unge del har også oplevet krig, men for de flestes vedkommende på afstand, gennem medierne - Jugoslaviens opløsning, Irak, Afghanistan og den internationale terror. Men de har også oplevet murens fald, Internettet og globaliseringen. Derfor kan der være forskel på begrundelserne for at engagere sig i det europæiske projekt. Men hvordan har projektet ændret sig? Hvor ligger dagens udfordring? Jeg vil blot trække et enkelt element frem og fokusere på det nemlig identitetsdannelse. I stedet for bare at definere sig som dansker, kan man definere sig som jyde, skandinav eller europæer. Europæisk dannelsesrejse Grundtvig skrev i 1848: Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil. Árpád Göncz, Ungarns præsident , har sagt: Ungarer er enhver, der vælger at være ungarer. Lad mig brygge videre på disse to udsagn og påstå, at Europæer er enhver, der vælger at være europæer. I stedet for bare at definere sig som dansker, kan man definere sig som jyde, skandinav eller europæer. Eller alle tre, hvis man føler for det. Og det er netop pointen at føle for det, eller at regne sig selv dertil. Det er en central del af EU s kommende udfordring: At den enkelte medborger føler sig som europæer OG som jyde/dansker eller katalaner/ spanier. Identitet og engagement ser med andre ord ud til at være en af den kommende tids helt store udfordringer for den enkelte unge og for EU. Hvad mener de unge (EU-borgere mellem 15 og 24 år) om EU? - 56 % af de unge har en positiv oplevelse af den Europæiske Union - 62 % mener, at EU først og fremmest betyder friheden til at rejse, studere og arbejde - at de tre vigtigste områder, EU bør arbejde med, er: 1) at bekæmpe arbejdsløshed 2) at bekæmpe fattigdom og social ulighed 3) at bevare fred og sikkerhed i Europa. men kun 39 % (dvs. knap fire ud af ti) mener, at deres stemme har nogen vægt i EU. EU-kommissionens presse- og kommunikationsafdeling december

10 EF-pakken -> det indre marked For den unge er udfordringen at pakke rygsækken og forfølge lysten til at drage ud i Europa for at arbejde, studere eller opleve. At få andre livsmåder ind under huden og betragte egen bag grund med nye briller. At lære og suge til sig, at udvikle forståelse for anderledeshed og mangfoldighed - og efterfølgende anvende den nye viden. For EU består opgaven i at stimulere de unges rejselyst og trang til at studere og arbejde andre steder end i de velkendte, nationale miljøer. At åbne for muligheden for en tværnational, eller europæisk, fællesskabsfølelse. Rejs ud De unges umiddelbare fokus på Europa som en mulighed for at rejse, studere og arbejde er et konstruktivt udgangspunkt. For hvis det i fremtiden skal Hvad mener befolkningerne om EU? - støtten til EU er faldende (fra 54 til 50 %) samtidig med, at de europæiske befolkninger generelt er positive overfor tanken om en europæisk forfatning (63 %). - befolkningerne er skeptiske overfor yderligere udvidelse, men positive overfor sikkerheds- og forsvarspolitik og fælles udenrigspolitik.... det er tankevækkende, at sølle 26 % af de europæiske befolkninger føler sig involverede eller engagerede i europæiske anliggender, og hele 47 % udtrykker et ønske om at blive mere involveret. være muligt for alle unge, må de arbejde videre med de nuværende problemstillinger, f.eks. arbejdskraftens frie bevægelighed, sprogpolitik og social integration på tværs af grænser. Ideelt set vil de unges identitetssøgen og livsnysgerrighed udmønte sig i aktivt medborger- EU-kommissionens presse- og kommunikationsafdeling december 2005 skab, og EU s visioner kan på den måde blive forankret og virkeliggjort. Så, kære unge mennesker rejs ud. Oplev, lyt og lær bliv inspireret og bliv klogere på, hvor tingene trænger til forandring og hvor de trænger til forankring. Arbejdsspørgsmål: 1) Har det europæiske projekt været en bragende succes? 2) Hvad består din identitet af? Hvorfor? 3) Hvad betyder et luftigt begreb som identitet for et konkret projekt som vedtagelsen af EUs forfatning? 4) Hvis du vælger at rejse ud i Europa, ville du så studere, arbejde - eller først og fremmest opleve? Og hvad ville du forvente at få ud af det? 5) Ville du føle dig mere/mindre som europæer/dansker/jyde efter en eventuel dannelsesrejse? 10

11 Arbejdet nedsættes om en økonomisk og monetær union (ØMU en) Youth 2002 For snart fire år siden mødtes unge fra hele Europa på 13 danske højskoler for at give deres bud på en europæisk forfatning. Resultatet var en drønende succes, som gav genlyd i hele Europa. Når europæisk demokrati virker Af Mads Rykind-Eriksen Underviser på Ry Højskole I juli 2002 mødtes 1000 unge fra hele Europa på 13 danske højskoler for at give deres bud på en europæisk forfatning. Bolden var kort forinden blevet givet op af EU s stats- og regeringschefer, der havde nedsat et forfatningskonvent. Målet var at skabe et nyt grundlag for udvidelsen med de Central- og Østeuropæiske lande efter Murens fald i Initiativet markerede Danmarks overtagelse af EU formandsskabet. Ideen var at inddrage unge i diskussionen om deres egen fremtid. Det skulle være slut med at tale hen over hovedet på Europas befolkning. Andre end de sædvanlige meningsdannere skulle på banen; rigtige mennesker af kød og blod. For at sikre så bred en diskussion som mulig lød opgaven: Hvis der kommer en europæisk forfatning, hvad synes I så, der skal stå i den?. Ved at tage udgangspunkt i dette åbne spørgsmål, var ingen tvunget til at tage stilling for eller imod en forfatning, før det endelige resultat forelå. Den ideelle ramme Højskolen udgjorde de ideelle rammer for denne diskussion. Da det danske demokrati voksede frem i midten af 1800-tallet, 11

12 Maastricht-traktaten undertegnes og EF bliver til EU. havde højskolen spillet en central rolle. Her blev det stål smedet, der udgjorde kernen i demo kratiet, folkets aktive deltagelse i udformningen af deres egen hverdag. Med Youth 2002 var scenen blot blevet udviddet til hele Europa. Nu gjaldt det om at dykke ned i det store europæiske maskinrum, hvor der var blevet hamret og banket på forskellige styreformer og ideologier gennem århundrede, og fintune me- kanikken til en fælles fremtid i samarbejdets og venskabets ånd. I to uger blev der arbejdet intens både dag og nat af deltagere fra 33 europæiske lande. Der blev diskuteret, holdt oplæg, arbejdet i grupper og skrevet så pennene glødede. Resultatet forelå den 12. juli 2002, hvor det blev offentliggjort på Rønshoved Højskole tæt ved den dansk-tyske grænse. Direkte transmitteret til Europa- Parlamentet i Bruxelles mod- tog daværende Europaminister Bertel Haarder den europæiske ung-doms bud på det fremtidige samarbejde sammenskrevet i en forfatning. Initiativet gav genlyd i hele Europa og resultatet præsenteret for forfatningskonventet. Højskolerne i Danmark havde på en anderledes måde vist, at det lod sig gøre at engagere unge europæere i udformningen af deres fælles fremtid. Læs Youth 2002s forfatning på 12

13 danske folkeafstemning om Maastricht-traktaten - Ja 49,3%, nej 50,7% Den Europæiske Union er hverken fugl eller fisk. Den er lidt af hvert. Og det giver både styrker og svagheder. Mit europæiske næbdyr Af Ellen Trane Nørby, MF(V), Kulturpolitisk ordfører, Formand for Venstres Europaudvalg, Medlem af Folketingets Europaudvalg EU er en af den slags konstruktioner, man er nødt til at opfinde, hvis den ikke allerede fandtes. Jeg sammenligner ofte EU med et australsk næbdyr. Da næbdyret først blev præsenteret i Europa, troede de fleste, det var løgn. Ingen havde set noget lignende. EU er hverken en føderal superstat eller et traditionelt internationalt samarbejde. Ligesom det australske næbdyr er det lidt af hvert. Under mantraet at samhandel fremmer forståelse har EU s institutioner været et markant bidrag til den længste fredstid blandt Europas suveræne nationalstater. Sådan skal det gerne forblive, men netop derfor er det også bydende nødvendigt, at vi sikrer, at EU bliver så stærkt, at det kan løse de opgaver, som vi forventer og forlanger at vores europæiske samarbejde kan håndtere, fremme og løse. Som økonomisk kæmpe og sikkerhedspolitisk dværg har EU sine styrker såvel som svagheder. Et er dog sikkert. Hvad end EU gør, så bør det ske i samarbejde. Ellers er vi tilbage ved 25 lande, som trækker i hver sin retning og derfor bliver stående på stedet. I spild med sig selv De løbende gnidninger både mellem nationalstaterne og i forhold til EU s institutioner får Europa til at virke i splid med sig selv i flere situationer. Ofte er EU s institutioner Europas gode intentioner uden den helhjertede opbakning fra Europas nationalstater, som altid vil have foden på både bremsen og speederen ofte samtidigt. Og netop derfor må jeg en gang i mellem tage mig selv i at hade og elske EU på én og samme gang. Men hvor irriteret jeg end bliver på EU, så vil jeg til en hver tid forsvare samarbejdet som det mindst dårlige alternativ og den bedste konstruktion, vi har, til at løse grænseoverskridende problemer og sikre stabilitet. EU s forhold til udviklingslandene er i virkeligheden et glimrende eksempel. Her møder man EU s skyggeside, når man bevæger sig rundt i landom- 13

14 dansk folkeafstemning om Maastricht og Edinburgh - Ja 56,7%, nej 43,3% råderne. I Tanzania møder man kaffebonden, som ikke må sælge forarbejdede produkter, men kun de rene kaffebønder til en billig råvarepris. Afrikansk landbrug er stadig på et basalt stadie, hvor fødevaresikkerhed og høje standarder til tider er en by i Rusland. På den anden side er der ingen tvivl om, at øget markedsadgang og frihandel ikke mindst internt på det Afrikanske kontinent vil være et drive i udviklingen. Der er lang vej. Globalt ansvar EU er rent faktisk det område i verden, som handler mest med Afrika, aftager flest produkter og støtter Afrika mest med økonomisk bistand. Den Sukkerreform, som EU netop har gennemført med landbrugskommissær Mariann Fischer Boel i spidsen, vil også komme til at hjælpe gevaldigt. USA, Japan, Canada på den anden side har en tendens til at blive trukket frem som de store frihandelsforkæmpere, men reelt set er der her længere til handling oven på de mange skåltaler. Da Bono fra U2 i stedet kom forbi og snakkede med politikerne klædt i deres jakkesæt, skabte det mere fokus, gældafgivelse og hjælp end årtiers pres og forhandlinger har sikret. Bono har - som han selv siger - egentligt mere lyst til at spille musik, men er nu blevet en musiker med en mission. Budskabet er, at manglen på udvikling i Afrika ikke er et debatemne, men en emergency og hans turne udstiller på sin vis EU, USA og alle de andre, fordi han som enkeltperson har skabt mere fokus på AIDS, afrika og mere udvikling, end de mange jakkesæt har formået på møde efter møde. EU s globale rolle er en proces, som stadig er i gang, men der er ingen tvivl om, at blandt andet Afrika vil mærke Europas kompetencer og bidrag inden for Bono har skabt mere fokus på AIDS, afrika og mere udvikling, end de mange jakkesæt har formået på møde efter møde strukturel udvikling endnu mere fremover. Det er dog en væsentlig pointe, at når vi taler om EU s landbrugspolitik, så er det altså ikke EU s institutioner nede i 14

15 Amsterdam-traktaten undertegnes Bruxelles, der er problemet. Problemet er nationalstaternes regeringer, ikke mindste i Frankrig, Grækenland, Spanien og Italien, der frygter deres egne vælgere. Det er dog ikke udtryk for andet end mennesker, der forsøger at stemme sig ud af virkeligheden. Og virkeligheden har det med at indhente selv de blinde, så vi har tiden på vores side. Handling bag ord EU er verdens største økonomi og derfor naturligt det vigtigste marked for især økonomierne omkring Unionen. Derfor vil nok så krigeriske parter altid være interesseret i at lytte til deres største afsætningsmarked. Det er som sagt selve grundidéen bag EU, at samhandel fremmer forståelsen. Omvendt er EU en magtpolitisk dværg. Europa har ingen fælles styrker af væsentlig betydning, og i det hele taget er det problematisk for nationalstaterne at finde fælles fodslag. Derfor er udenrigspolitikken et af de mest tydelige områder, hvor Europa er i splid med sig selv. Europa savner simpelthen evnen til at sætte militær handling bag sine ord. Det drejer sig ikke om et våbenkapløb med USA, men er udelukkende et spørgsmål om at have den tilstrækkelige kapacitet til at holde ord såvel som til at tage et sikkerhedspolitisk ansvar på den globale scene. Nationalstaterne er omdrejningspunktet i EU med foden på bremsen. Det skader EU s generelle omdømme både udadtil og indadtil, at EU s institutioner ikke nyder den nødvendige opbakning og kapacitet til politikområder, nationalstaterne selv har valgt at lægge op på EU-niveau. På sin vis er det paradoksalt, men EU er nødt til at få mere magt for netop at kunne håndtere balancen mellem de forskellige nationale interesser. Plan D som er EU-kommissionens plan for demokrati, deltagelse og debatinitiativ, (som skal fylde tænkepausen) tager udgangspunkt i, at man har det rigtige projekt, som bare skal formidles bedre. Selvom der findes rigtig mange gode tanker i Plan D, så kan jeg ikke lade være med at sige D for dødsejler. Plan D er lidt som violinisten på Titanic, som blev ved med at spille, da skibet var ved at gå ned. Det er sød musik på katastrofekurs. For EU skal ikke bare diskuteres og formidles bedre. Den skal i det hele taget strammes op, skæres til, bygges om til den nye medlemsstørrelse og gøres politisk beslutningsdygtigt. Stærkere og slankere Jeg tror ikke, at det er i den bløde dialog Plan D, at vi finder stridens æble mellem befolkninger og EU-samarbejdet. Langt de fleste kan sagtens se ideen med et Plan D er lidt som violinisten på Titanic, som blev ved med at spille, da skibet var ved at gå ned. europæisk samarbejde, men problemet er de halvhjertede løsninger. Hele EU s omdømme vanrøgtes, hvis nationalstaterne ikke giver Unionen kompetencerne til at løse de opgaver, nationalstaterne selv har givet EU. Så bliver EU en elefant i en glasbutik. Jo mere den forsøger at lave og bevæge sig, jo mere porcelæn falder på gulvet og splintres. Derfor er udfordringen at skabe et stærkere men slankere EU. Et EU, der løser de udfordringer på miljø, klima, fødevare, handels- og kriminalitetsområdet, som vedrører vores dagligdag - i stedet for et EU, som søsætter den ene kampagne efter den anden for at oplyse om olivenoliens fordele og tobakkens tilsvarende ulemper eller laver lovgivning som griber dybt ind i nationale områder. Derfor bør vi arbejde frem mod en Plan E Plan Energiindsprøjtning. EU-samarbejdet skal koncentreres om de punkter, hvor Unionen faktisk har kompetencer. Det betyder også, at de områder, hvor nationalstaterne ikke er klar til at give Unionen de nødvendige kompetencer holdes suverænt på nationalt niveau. Kun på den måde kan det blive tydeligt for alle, hvilke områder nationalstaterne selv kan varetage, og hvad der helhjertet bør løses i fællesskab. 15

16 Dansk folkeafstemning om Amsterdam-traktaten - Ja 55,1%, nej 44,9% Er der grænser for Europa? Hvor går Europas grænser? Hvilke parametre skal man bruge for at definere, om et land tilhører Europa? Er det geografisk, politisk, historisk eller kulturelt defineret? Og adskiller Tyrkiet sig signifikant fra de andre europæiske lande? 16 Af Hülya Gögenur Cand. scient. pol med speciale i EUs forhold til Tyrkiet I begyndelsen af 1990 erne begyndte ledende europæiske politikere at udtale sig om, hvorvidt Tyrkiet kunne optages i EU, når det nu ikke var et europæisk land. Identitet kom således på dagsordenen, og Tyrkiets muslimske baggrund blev fremhævet. Diskussionen om Tyrkiets placering forudsætter, at man kan definere Europas grænser. Europa har gennemgået en vigtig transformation som følge af kommunismens kapitulation. En væsentlig ændring er uden tvivl det faktum, at Rusland og det forenede Tyskland er kommet tilbage til Europa. Derudover er Østeuropa igen blevet til Centraleuropa som følge af Sovjetunionens opløsning. Og begreberne er væsentlige, da de fortæller om sammenhængen mellem geografi og politik og ikke mindst identitet. På overordnet plan kan man med rette hævde, at Europa har vendt opmærksomheden indad. Placeret mellem to kontinenter Mere end 90 procent af Tyrkiets samlede landmasse hører til Asien. Området vest for Dardanellerne er placeret på det europæiske kontinent, hvilket svarer til fem procent af landets areal. Dette betyder, at Istanbul som den eneste by i verden er placeret

17 Dansk folkeafstemning om Euroen - Ja 46,8%, nej 53,2% på to kontinenter. Bosporuskanalen markerer således en fysisk afgrænsning mellem Europa og Lilleasien. En simpel konklusion er, at Tyrkiet med de givne tal må være et asiatisk land, da mere end 90 procent af al landmassen er placeret i Asien. Men konklusionen er desværre ikke særlig holdbar, for inddrager vi Rusland og Ukraine, bliver det kompliceret. Begge lande regnes for at tilhøre Europa på trods af den asiatiske placering. At anvende den geografiske faktor alene som indikator for, om et land er europæisk, er behæftet med visse komplikationer. Under den kolde krig så det europæiske landkort væsentligt anderledes ud. Grænser blev flyttet, og Østen kom således tættere på Vesteuropa. Det understreger, at geopolitik er vigtigere end geografi. Derfor kan man konstatere, at det ikke er berettiget at udelukke Tyrkiet fra Europa alene med henvisning til den geografiske dimension. Politiske interesser har dog til tider ført til samarbejde mellem de rivaliserende parter. Men spørgsmålet om, hvorvidt Tyrkiet er europæisk eller asiatisk, forbliver aktuel. Religiøse forskelle I modsætning til de synlige geografiske grænser er de kulturelle grænser usynlige. Det er oplagt at spørge, hvor langt de kulturelle grænser går til, og hvad de indeholder. Hvad har grækere, ungarere, skandinavere, tyskere og rumænere etc. til fælles, som gør, at Tyrkiet ikke kan være med i dette fællesskab? For eksempel er der ikke et fælles sprog, som forener europæerne. Selv europæiske toppolitikere kan ikke omgås hinanden uden brug af tolk. Det område, hvor Tyrkiet afviger fra EU-landene, er religionen. Kristendommen udgør fællesnævneren for EU-medlemmer, selvom der er tale om forskellige varianter. Inden for EU er den katolske, protestantiske og ortodokse kristendom repræsenteret. Det er tankevækkende, at den muslimske identitet fremhæves af EU-politikere i diskussionen om Tyrkiet på trods af den sekulære stat. Det lader til, at religionen er det eneste område, hvor Tyrkiet afviger. Men kristendommen er en verdensreligion, og det ville være ukorrekt at sætte lighedstegn mellem Europa og den. For eksempel findes der en stor gruppe af arabiske kristne i Mellemøsten. Ligeledes er eksempelvis Albanien og Bosnien muslimske lande, men opfattes som en del af Europa. At udelukke Tyrkiet fra Europa alene ved at henvise til religionen er usagligt og uholdbart. Dialog er vejen frem Det er svært at forudsige, om Tyrkiet bliver medlem af EU. Efter 11. september 2001 står verden igen i en ny kold krig; denne gang er fronterne bestemt af religionerne. Polariseringen mellem den kristne og muslimske verden bør ikke undervurderes. Der er forskellige strømninger; den ene, som forsøger at øge fjendtligheden mellem de to religioner og den anden, som bruger dialogen til at skabe forståelse. Der bor mange millioner muslimer inden for Europas grænser. Derfor er det yderst vigtigt at skabe en konstruktiv dialog, hvilket er grundlaget for fredelig sameksistens. Dæmoniseringen af Islam tjener kun det formål at øge spændingen mellem os og dem. Europas grænser er, som det fremgår, ikke faste men dynamiske. Det har ændret sig mange gange igennem tiden og bestemmes af, hvem der er den eksterne fjende. I dag er det religionen Islam, der har fået denne rolle. Hvad fremtiden bringer for Tyrkiet og Europa er svært at forudsige. Man kan håbe på at en konstruktiv dialog kan skabe rammerne for en mere harmonisk sameksistens. Hülya Gögenur er født i Tyrkiet i 1970 og voksede op under den kolde krig, hvor Tyrkiet var en del af den frie vestlige verden, der bekæmpede kommunismen. Efter Murens fald ændrede det europæiske landkort sig, og Tyrkiet havde mistet sin strategiske betydning. Hun kom til Danmark i 1977, hvor hendes familie sluttede sig til faderen, der havde boet i Danmark siden

18 Nice-traktaten undertegnes, der banes vej for EU s udvidelse Europa og USA har, trods et overvejende nært og venskabeligt forhold, altid set til hinanden med en vis portion skepsis og har gensidigt spejlet sig i hinanden for at definere, hvad de hver især ikke er. USA og Europa - hinandens bedste fjendebilleder 18 Af Mads Fuglede, cand. mag. i historie og filosofi Underviser på Grundtvigs Højskole Det bedste, der skete for den Europæiske Union i 2004, var, at George Bush blev genvalgt som USA s præsident. Bush hører til en eksklusiv klub af amerikanere, som europæerne elsker at hade. Han har det tilfælles med de andre medlemmer af klubben, der tæller Ronald Reagan, Richard Nixon og Lyndon B. Johnson, at han lever op til en række klassiske fordomme om amerikanerne, som europæerne altid udstiller i et slet skjult forsøg på at fremhæve egen fortræffelighed. George Bush og dele af hans administration optrådte endvidere så klodsede på den internationale scene efter 11. september 2001, at en ufattelig goodwill blev sat over styr og kulminerede under optakten til krigen i Irak med et regulært sammenbrud i forholdet til især Tyskland og Frankrig. Selve Bush s personlighed syntes for mange europæere at give dem anstødet til at kaste sig om halsen på hinanden i fælles antiamerikansk beruselse. Nu måtte alle kunne se, at et mere forpligtende og målrettet samarbejde i Europa var den eneste modvægt til de magtfuldkomne amerikanere. Det var en enestående mulighed, der blev forspildt. I stedet blev 2005 det dårligste år i hele unionens historie: forsøget på at få en meget nødvendig forfatning røg på gulvet ved afstemningerne i Holland og Frankrig, der mangler gennemgribende økonomiske re-

19 Euroen introduceres former af de vigtigste europæiske økonomier, og den langtrukne farce vedrørende budgettet efterlod en fornemmelse af, at EU havde befundet sig ved en korsvej og valgt ruten mod afgrunden. Selv et ego på størrelse med Jacques Chirac s må kunne indse, at det havde været en fejl at sende forfatningen til folkeafstemning men det er for sent nu. Bedre blev det ikke, da Europas tre vigtigste økonomier vendte blikket indad: Frankrig spildte tiden på protektionisme og raceuroligheder. Bomberne i London stjal briternes i forvejen kølige interesse for omverdenen, og valget i Tyskland gav ingen det nødvendige mandat til de arbejdsmarkedsreformer, der er nødvendige for at bringe en ende på nationens økonomiske limbo. Endvidere afslørede forhandlingerne i WTO i Hongkong, at EU s landbrugspolitik var den største forhindring for frihandel og et økonomisk løft af nogle af denne verdens svageste økonomier. Ændret attitude Amerikanerne står som tilskuere til det europæiske kollaps vel vidende, at den arrogance, man tidligere havde udvist, måtte ændres specielt efter, at demokratiseringen af Afghanistan og især Irak har vist sig at være en betydeligt større opgave, end den amerikanske administration forestillede sig. Der er brug for et stærkt samarbejde på tværs af Atlanten, der ikke er styret af indenrigspolitiske luner i hverken Washington, Paris eller Berlin. Det er ikke et større problem for USA, at EU ofte er modvillig eller i direkte opposition til amerikanske ønsker eller handlemåder. Kritikken af den manglende støtte til Kyoto-aftalen eller forargelsen over torturafsløringerne i Irak gør indtryk, men har ikke fyldt meget Europæiske fordomme: 1: USA handler kun om penge 2: USA ønsker at styre alt 3: USA har en underlødig kultur 4: Amerikanerne er overreligiøse 5: USA er et særligt voldeligt samfund 6: Amerikanerne er uvidende 7: Der findes intet socialt sikkerhedsnet i USA 8: Der er flere fattige i USA end i Europa 9: Amerikanerne er missionerende 10: USA er ikke et velfungerende demokrati i amerikanske medier. Europa spiller i det hele taget en meget lille rolle i den amerikanske offentlighed. Det skyldes, at USA s egentlige problem med EU netop er det samme som Europas, nemlig at EU ikke fungerer bedre, end tilfældet er. EU mangler at løse sine mange kriser, hvad enten de er af forfatningsmæssig art, har at gøre med økonomiske reformer, eller kredser om problemet med at give EU en identitet og et mål, som europæerne ønsker at støtte. Kunne man løse alt dette, ville forholdet til USA blive ligeværdigt og en usædvanlig katalysator for en bedre verden intet mindre. 19

20 Traktat om EU s udvidelse med yderligere 10 lande, udkast til europæisk forfatning Det er svært at gøre EU-stof sexet og interessant, og det er en del af forklaringen på, at det er så svært at skabe interesse for EU i den brede offentlighed. EU egner sig ikke til medierne Af Sine Nørholm Just, adjunkt, ph.d. Center for Kommunikation, CBS Hvad har feta, fjernvarme og forfatningstraktat til fælles? Det er alle tre emner, der har givet EU omtale i de danske medier inden for det sidste års tid. De tre emner har dog ikke skaffet EU den samme slags omtale; de repræsenterer derimod tre forskellige hovedformer for EU-nyheder: den skæve, den akutte, og den virkelig kedelige. De tre kategorier peger på journalistiske betingelser, der former EU-formidlingen, og de er en del af forklaringen på, at det er så svært at skabe interesse for EU i den brede offentlighed. Den skæve nyhed Den første slags EU-nyheder, den som fetaosten repræsenterer, er historier om EU s besynderlige påfund og skandaløse tiltag. Det er historier om, at EU vil forbyde krumme agurker, skotske sækkepiber og siden efteråret 2005 altså også, at fetaost, der ikke kommer fra Grækenland, kaldes for feta. Set fra én vinkel kan alle disse EU-tiltag give god mening, eller det er i hvert fald muligt at argumentere for tiltagene hvis agurker er for krumme, kan de ikke pakkes, langvarig og højlydt sækkepibemusik kan give høreskader, og hvis alle frit må bruge egnsspecifikke varebetegnelser, forsvinder de nationale og regionale særpræg. Den vinkel, hvorfra EU-tiltagene kan diskuteres seriøst, kræver imidlertid så mange baggrundsinformationer og så stor detaljerigdom, at journalisterne ofte vælger den skæve vinkel i stedet. Ud fra den skæve vinkel kan journalisten koncentrere sig om den konkrete beslutning og dens konsekvenser uden smålig skelen til nuancer. Dermed kan journalisten uden besvær skrive en historie, der er både sjovere og lettere end den langsommelige oprulning af 20

21 De 10 nye lande indtræder i EU hele sagsforløbet og alle beslutningens juridiske nuancer og politiske forbehold. De skæve EU-nyheder er underholdende, endda morsomme (på EU s bekostning), men de giver et forenklet, hvis ikke decideret fejlagtigt, indtryk af EU s initiativer. Derfor giver de skæve nyheder hverken borgerne nogen god indsigt i, hvad EU laver, eller noget grundlag for selv at påvirke EU s beslutninger. Den akutte nyhed Den anden slags EU-nyheder forekommer typisk, når der er tale om akutte problemer, som EU-institutionerne reagerer på. Sagen om den russiske gasforsyning til EU, der kørte i januar 2006, eksemplificerer denne nyhedsform. Her er tale om et konkret problem, som borgerne kan forholde sig til høje priser og måske endda mangel på energi. EU har ikke ansvar for problemet, som skyldes en kontrovers mellem Rusland og Ukraine. Men det er EU, der kan tage sagen op med Rusland og sikre, at gasforsyningen genoptages. Andre sager af denne type inkluderer EU s reaktioner på naturkatastrofer som jordskælvet i Pakistan og epidemitrusler som fugleinfluenzaen. EU fremstår ofte mere positivt i nyheder af den akutte type, end hvad der er tilfældet i de skæve nyheder, men det betyder ikke, at de akutte nyheder giver borgerne bedre information om Den kedsommelige nyhed Den tredje slags EU-nyheder, her eksemplificeret ved forfatningstraktaten, er historier om emner, der er så vigtige, at de ikke kan reduceres til den skæve vinkel, men heller ikke har nogen akut problematik, de kan hænges op på. Den europæiske forfatningsproces, der faktisk har været en del af samarbejdet lige siden dets grundlæggelse, er tydeligvis et væsentligt emne med store konsekvenser for EU s borgere. Det er imidlertid svært for medierne at skabe interesse for og formidle indsigt i den meget langvarige og komplekse reformproces også selv om man udelukkende fokuserer på de sidste fire-fem års debatter og forhandlinger. Problemet er, at de grundlæggende europæiske beslutningsprocesser ikke passer ind i almindelige journalistiske formidlingsformer, og at nyhedsmedierne ikke har nogle kvalificerede alternativer til deres vante praksisser. EU som dokudrama Nyheder er bygget op efter model af en omvendt trekant, der kaldes nyhedstrekanten. Denne model fordrer, at én historie handler om én begivenhed, der kan sammenfattes i én sætning nyheden. Derfor giver de skæve nyheder hverken borgerne nogen god indsigt i, hvad EU laver, eller noget grundlag for selv at påvirke EU s beslutninger. EU. Den akutte vinkel giver indsigt i et enkelt problem, der kan og skal løses nu og her, men ingen forståelse for EU s normale arbejdsgange og -områder. Nyheden præsenteres som det første i artiklen/indslaget, og de forskellige detaljer om og holdninger til begivenheden følger i en rækkefølge, der gør det mu- ligt at beskære artiklen fra neden, uden at den overordnede mening går tabt. Nyhedstrekanten gør det let at redigere stoffet, og sammen med de såkaldte nyhedskriterier sikrer den hver histories fokus. Der Problemet er, at de grundlæggende europæiske beslutningsprocesser ikke passer ind i almindelige journalistiske formidlingsformer. findes mange forskellige lister med nyhedskriterierne, men aktualitet, væsentlighed, interesse, sensation og konflikt går igen på de fleste. Hvis en historie skal i nyhederne, må den kunne vinkles efter mindst et og helst flere af disse kriterier. Normalt sikrer journalister EUstoffets nyhedsværdi ved at skære historierne til, så de kommer til at leve op til nyhedskriterierne; den skæve vinkel prioriterer interesse og sensation, mens den akutte historie kombinerer aktualitet med konflikt. Den tredje type EU-nyheder er udelukkende baseret på væsentlighedskriteriet, som lægger op til en indgående præsentation og forklaring af sagen. I tilfældet EU harmonerer fokus på det væsentlige imidlertid meget dårligt med både de øvrige kriterier og den helt afgørende definition af en nyhed som en begivenhed, der kan opsummeres i en enkelt sætning. Det er paradoksalt, at netop de væsentligste EU-historier udgør de kedeligste nyheder, og dette paradoks kan kun løses, hvis journalisterne tilegner sig nye formidlingsformer. Spørgsmålet er, hvilke former, der både kan fange borgernes interesse og samtidig give dem den nødvendige indsigt i de europæiske beslutningsprocessers faktiske indhold og forløb. Ville den europæiske forfatningsproces for eksempel gøre sig som detektivhistorie? Eller som dokudrama? 21

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund 1 Fokusgrupper Dansk Journalistforbund Dansk Journalistforbund Fokusgrupper med almindelige og fagligt aktive medlemmer 2 Indhold Metode Overordnede konklusioner Medlemmerne om Dansk Journalistforbund

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Kære medlem. Hermed bestyrelsens foreløbige bud på en aktivitetskalender for efteråret 2007. Som det fremgår, vil vi som udgangspunkt videreføre det velkendte

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Dagens sang Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere