AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk november 2012 J.nr.: NMK (tidl. MKN ) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 12 i husdyrbrugloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Lemvig Kommunes afgørelse af 30. juni 2010 om godkendelse til udvidelse af svineproduktionen på Pugholmvej 23, 7620 Lemvig med følgende ændringer: Vilkår nr. 6 ændres til: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som Kg N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 42358,2 kg N pr. år. Kg N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: Kg N ab dyr pr. slagtesvin = ((( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal slagtesvin Indgangsvægt, kg 30 Afgangsvægt, kg 102 FEsv pr. kg. tilvækst 2,89 Gram råprotein pr. FEsv, g 145 Kg N ab dyr pr. slagtesvin 2,696 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer.

2 Som vilkår nr. 6A indsættes: Foderet til slagtesvinene skal desuden tilsættes 3,8 g benzosyre pr. kg foder. Som vilkår nr. 6B indsættes: Egenkontrol Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEsv i foderblandingerne. N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar, svarende til den periode, der gælder for beregning af type-2 korrektionsfaktoren i gødningsregnskabet. Der skal for hjemmeblandet foder udarbejdes en blandeforskrift, hver gang foderblandingerne ændres, dog mindst hver 3. måned. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter nævnets afgørelse, jf. husdyrbruglovens 33, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. 2

3 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Lemvig Kommune har den 30. juni 2010 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 12 om godkendelse til udvidelse af svinebruget på ejendommen Pugholmvej 23, 7620 Lemvig. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 3. Det Økologiske Råd har klaget over, at projektet ikke overholder kravet om anvendelse af BAT. Sagens oplysninger Der er søgt om godkendelse til udvidelse af produktionen fra slagtesvin ( kg) svarende til 182,90 dyreenheder (DE) til slagtesvin ( kb) svarende til 403,47 DE. Husdyrbruget råder over i alt 816,5 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. De eksisterende slagtesvinestalde er indrettet med drænede gulve med spalter (33/67). I forbindelse med udvidelsen opføres to nye slagtesvinestalde på i alt ca m 2. De nye stalde indrettes med delvist spaltegulv, % fast gulv samt gyllekøling i kanaler. På husdyrbruget er der en eksisterende gyllebeholder på m 3 uden fast overdækning. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der foretages foderkorrektion således, at der ved fodring af slagtesvin maksimalt må anvendes 154,10 g råprotein pr. FE ved fodring med 2,86 FE pr. kg tilvækst. Af Lemvig Kommunes godkendelse fremgår bl.a. følgende vedrørende BAT: Der er foretaget justeringer i fodring af slagtesvin med effekt på indholdet af næringsstoffer i husdyrgødningen, ved anvendelse af en type 2 korrektion med følgende korrektionsfaktorer: Korrektionsfaktor fosfor: 1,02 Korrektionsfaktor kvælstof: 0,96 Der tilsættes ikke benzoesyre til foderet på ejendommen, da ansøger i samarbejde med rådgiver ikke har fundet det rentabelt, at benytte dette mht. økonomi, sundhed, trivsel og vækst. Ammoniakfordampning fra anlægget reduceres ved etablering af forsuringsanlæg og overdækning af gyllebeholdere. Lemvig kommunes vurdering Anvendelse af fytase og fasefodring anses i det konkrete tilfælde som BAT, og der er derfor stillet vilkår herom. Husdyrbruget benytter disse tiltag, og samlet er det Lemvig Kommunes vurdering, at ejendommen lever op til BAT inden for fodring Staldindretning Ansøgers beskrivelse - gulvtype Staldafsnit Eksisterende slagtesvinestald. Drænet gulv + spalter (33/67) 3 Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. 3

4 Stalden er hhv. bygget/renoveret i De eksisterende stalde er indrettede med drænet gulve (miljøspalter 33/67). Liggearealer holdes rene, og derved reduceres fordampningen fra våde flader. Dyreholdet forbliver uændret på slagtesvin/år, og antallet af stipladser reduceres i ansøgt drift fra til Der sker ingen ændring af staldsystemet. Staldafsnit Ny stald 1. Delvis spaltegulv, % fast gulv samt gyllekøling i kanaler. Den nye slagtesvinestald etableres med delvis spaltegulv, % fast gulv med gyllekøling (20 % ammoniakreduktion) i kanalerne i overensstemmelse med MST s BAT-byggeblad Køling af gyllen i svinestalde. Dyreholdet vil bestå af slagtesvin/år, og der etableres stipladser i stalden. Staldafsnit Ny stald 2. Delvis spaltegulv, % fast gulv samt gyllekøling i kanaler. Den nye slagtesvinestald etableres med delvis spaltegulv, % fast gulv med gyllekøling i kanalerne i overensstemmelse med BAT-byggeblad Køling af gyllen i svinestalde. Dyreholdet vil bestå af slagtesvin/år og der er stipladser. Ansøgers beskrivelse - Gyllekøling Gyllekøling er ikke etableret i de eksisterende stalde, da det vil være vanskeligt at etablere i stalde, som ikke er forberedt til dette. Det skyldes at gyllekummerne er tværgående og, at der ikke er gennemgang mellem kummerne. Derudover skal spalterne ligeledes fjernes for nedlægning af køleslanger. Dette vil være vanskeligt, da fodertrugene er placeret ovenpå spalterne. De nye stalde etableres med gyllekøling, med en reducerende effekt på ammoniakfordampningen på 20 %, med 8760 driftstimer om året. Gyllekøling kræver energi, men anvendes til varmegenindvinding til opvarmning af stuehus og stalde, hvorved olieforbruget til opvarmning reduceres. Ansøgers beskrivelse - Gylleforsuring Ansøger ønsker ikke at etablere gylleforsuring, da der ikke er økonomisk proportionalitet i dette. Der er udført beregninger med en etableringspris på kr., og omkostninger til drift og vedligehold er ligeledes medregnet. Ud fra beregningerne vil prisen pr. kg N sparet/år ligge mellem kr. Prisen pr. produceret slagtesvin vil ligge på 9 12 kr. Beregningerne er foretaget på grundlag af 100 kg N/DE (slagtesvin), hvor normen for slagtesvin ( kg) er ~ 81 kg N/DE. Den reelle reduktion vil være lavere end angivet i beregningerne og pris pr. kg N sparet/år vil reelt være højere. Pga. manglende økonomisk proportionalitet, mener ansøger/konsulent ikke, at gylleforsuring i det konkrete tilfælde er BAT. Ansøgers beskrivelse - Biologiske og kemiske filtre Luftrensning har ikke været på tale, da der er god afstand til naboer og følsomme naturområder. Lemvig kommunes vurdering Lemvig Kommune har vurderet, hvorvidt ansøger opfylder kravet om BAT ud fra en beregningsmetode, som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens udkast til standardvilkår for slagtesvin. Lemvig Kommune har beregnet et BAT emissions krav, som husdyrbruget samlet skal leve op til. I forhold til at leve op til kravet har ansøger valgfrihed mht. valg af virkemidler. Beregningen, der er vedlagt som bilag 1 til nærværende godkendelse, fastlægger et niveau på 6.064,80 kg N/år. Kravet vurderes at være opfyldt med den nuværende ansøgning, skema nr. 6319, version 9, idet den samlede ammoniakemission er beregnet til 5.998,25 kg N/år. Det er med baggrund i det udregnede BAT ammoniak emissionsniveau Lemvig Kommunes vurdering, at husdyrbruget samlet lever op til BAT mht. ammoniakemission fra stalde og lagre. Kommunen har bl.a. fastsat følgende vilkår: 6. Foderkorrektion - kvælstof For samtlige slagtesvin må indholdet af råprotein per FE, foderenhed, maksimalt være 154,10 g råprotein pr. FE ved fodring med 2,86 FE pr. kg. tilvækst. Ved ændringer af sammensætningen af foderblandingen og tildelingen må kvælstoftildelingen pr. kg tilvækst ikke øges i forhold til ovenstående. Type 2 korrektionsfaktoren for kvælstof, beregnet jf. Miljøteknisk redegørelse og vurderinger afsnit 8.1, må maksimalt være 0,96. Der skal foreligge dokumentation af foderanalyser, som skal fremvises på forlangende. Dokumentation skal dække en sammenhængende periode på 12 måneder og kan bestå af effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner. 4

5 7. Gyllekøling Gyllekølingsanlægget skal reducere ammoniakemissionen med minimum 20 % i hver de to nye slagtesvinestalde. Dokumentation herfor skal senest i forbindelse med, at der ansøges om byggetilladelse til at opføre staldene, indsendes til Lemvig Kommune, Teknik og Miljø. I det indsendte materiale skal varmepumpens køleeffekt, gyllekummernes samlede areal, anlæggets driftstid samt anlæggets samlede driftstid i overensstemmelse med retningslinjerne i MST s BATbyggeblad Køling af gyllen i svinestalde, 1. reviderede udgave eller senere udgave ligge til grund for de beregninger, der dokumenterer ammoniakeffekten. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med en timetæller på varmepumpen. Den månedlige driftstid, hvor varmepumpen kører, skal indføres i en driftsjournal. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper køleanlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk efter driftsstop. Enhver type af driftsstop skal noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning herom. I forbindelse med sagens behandling i nævnet har ansøger, ved af 28. november 2012, tilkendegivet at ville lave følgende tilpasninger i forhold til det oprindeligt ansøgte: Der foretages foderkorrektion således, at der ved fodring af slagtesvin maksimalt må anvendes 145 g råprotein pr. FE ved fodring med 2,89 FE pr. kg tilvækst. Foderet til slagtesvinene tilsættes desuden 3,8 g benzosyre pr. kg foder. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Det ansøgte er omfattet af husdyrbruglovens 12 og forudsætter en godkendelse af det samlede husdyrbrug inkl. bedriftens arealer, jf. lovens 12, stk. 2, og 103, stk. 2. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen skal endvidere efter husdyrbruglovens 23, nr. 1, varetage hensynet til anvendelse af BAT ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 11 eller 12. BAT-begrebet er nærmere fastlagt i det såkaldte IPPC-direktiv 4. I direktivets artikel 2, nr. 12, defineres "den bedste tilgængelige teknik" som: "det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed." Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen af, hvad der er BAT for en virksomhedstype, bl.a. må anskues i forhold til virksomhedens størrelse og i forhold til, om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Fastlæggelse af BAT skal gennemføres i forhold til, hvad der i almindelighed er opnåeligt for den pågældende branche eller industrigren, jf. direktivets artikel 2, nr Direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave). 5

6 En ansøgning om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal indeholde oplysninger om husdyrbrugets valg af teknologi og produktionsmetoder, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2, jf. bilag 2, pkt. G, nr Oplysningerne skal gives i form af en redegørelse bl.a. med dokumentation for, i hvilket omfang husdyrbruget anvender BAT til reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrugets anlæg og udvaskningen af nitrat, samt oplysninger om hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes, jf. pkt. G, nr. 28. Det følger af nævnets praksis, at kommunen i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal anvende Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 5 ved vurderingen af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Vejledningen anviser en metode til fastsættelse af en ammoniakemissionsgrænseværdi for husdyrbrugets samlede anlæg. Ved en samlet ny godkendelse, jf. husdyrbruglovens 103, stk. 2, gælder kravet om anvendelse af BAT for både nye og eksisterende stalde. For krav til eksisterende dele af anlægget skal der dog efter lovens forarbejder fastsættes en rimelig frist til at opfylde BAT-krav, der fastsættes i en miljøgodkendelse foranlediget af en ændring eller udvidelse. I forhold til eksisterende anlæg anføres følgende i Miljøstyrelsens introduktion til de vejledende emissionsgrænseværdier 6 : På den baggrund skal godkendelsesmyndigheden ud fra proportionalitetsmæssige betragtninger foretage en konkret og individuel vurdering af, hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de eksisterende dele af anlægget inden for de led i produktionskæden, som indgår i fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Godkendelsesmyndigheden bør i den forbindelse anvende de principper, som anvendes ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Herefter bør der fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg, hvorefter ansøger i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit 4.2 har frit valg på hele anlægget. Det bemærkes, at vurderingen af, om BAT-kravet i husdyrbrugloven er opfyldt, er uafhængig af, om beskyttelsesniveauet for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. Det følger af nævnets praksis, at Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) i sager efter husdyrbruglovens 11 og 12 skal anvendes ved vurderingen af, om ammoniakemissionen fra husdyrbrugets anlæg begrænses mest muligt ved anvendelse af BAT. 5 De vejledende emissionsgrænseværdier for de forskellige dyretyper findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: 6 "Introduktion til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,

7 Ved fastsættelse af en emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge vejledningen udregnes emissionsgrænser for de enkelte dele af (stald)anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes af husdyrbruget. Efter nævnets beregninger på baggrund af vejledningen må ammoniakemissionen fra produktionen af svin, der ifølge ansøgningen vil foregå i de eksisterende dele af anlægget, ikke overstige kg N/år. Ammoniakemissionen fra produktionen i de nye dele af anlægget må ikke overstige 2.403,6 kg N/år. Emissionen fra det samlede anlæg må derfor ikke overstige i alt 5.367,6 kg N/år. Anvendelsen af de i ansøgningen anførte teknikker og den forudsatte placering af produktionen i de enkelte staldafsnit vil medføre en ammoniakemission fra anlægget på i alt 6.332,65 kg N/år. Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt overskrider dermed som udgangspunkt den vejledende emissionsgrænseværdi. På den baggrund har ansøger under sagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet tilkendegivet at ville foretage følgende ændringer i det ansøgte projekt: Der foretages foderkorrektion således, at der ved fodring af slagtesvin maksimalt må anvendes 145 g råprotein pr. FE ved fodring med 2,89 FE pr. kg tilvækst. Foderet til slagtesvinene tilsættes desuden 3,8 g benzosyre pr. kg foder. Efter nævnets beregninger vil det ansøgte projekt med disse ændringer medføre en faktisk ammoniakemission fra det samlede anlæg på i alt 5.366,4 kg N/år. Idet den faktiske emission herefter ikke overskrider den vejledende emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg, finder nævnet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning, at det ansøgte projekt med de af ansøger tilkendegivne ændringer overholder husdyrbruglovens krav om at begrænse ammoniakemission fra staldanlæggene ved anvendelse af BAT. Natur- og Miljøklagenævnet finder dog samtidig, at der i godkendelsen skal indsættes et vilkår om, at ansøger skal gennemføre de omtalte foderkorrektioner, jf. husdyrbruglovens 27, stk. 1. Vilkår nr. 6 ændres, og der indsættes et nyt vilkår nr. 6A og 6B i overensstemmelse hermed. På denne baggrund stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Lemvig Kommunes afgørelse af 30. juni 2010 om godkendelse til udvidelse af svineproduktionen på Pugholmvej 23, 7620 Lemvig med følgende ændringer: Vilkår nr. 6 ændres til: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som Kg N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 42358,2 kg N pr. år. Kg N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: Kg N ab dyr pr. slagtesvin = ((( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. 7

8 Faktor Værdi Antal slagtesvin Indgangsvægt, kg 30 Afgangsvægt, kg 102 FEsv pr. kg. tilvækst 2,89 Gram råprotein pr. FEsv, g 145 Kg N ab dyr pr. slagtesvin 2,696 Som vilkår nr. 6A indsættes: Foderet til slagtesvinene skal desuden tilsættes 3,8 g benzosyre pr. kg foder. Som vilkår nr. 6B indsættes: Egenkontrol Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEsv i foderblandingerne. N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar, svarende til den periode, der gælder for beregning af type-2 korrektionsfaktoren i gødningsregnskabet. Der skal for hjemmeblandet foder udarbejdes en blandeforskrift, hver gang foderblandingerne ændres, dog mindst hver 3. måned. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Natur- og Miljøklagenævnet skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Nina Herskind Kst. ankechef / Jan Bækgaard Nielsen Fuldmægtig 8

9 Afgørelsen er sendt pr. til: Det Økologiske Råd, Att.: Hans Nielsen, og Lemvigegnens Landboforening, Att.: Alice Nielsen, Lemvig Kommune, og pr. brev til: Helge Maagård Ulfsundvej Bækmarksbro 9