Tillæg nr. 1 dækker perioden juli juli 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg nr. 1 dækker perioden juli 2002- juli 2003"

Transkript

1 Tillæg nr. 1 dækker perioden juli juli 2003 Disse sider udgør et tillæg til udgivelsen Finn Madsen og Jens-Peter Fage Madsen: Rusland og Østeuropa - i internationalt perspektiv (forlaget lee, 2002). Teksten er hermed ajourført til juli Efteråret 2002 bød på den største enkeltstående udvidelse af såvel NATO som EU til dato. NATO lagde grunden til en udvidelse med 7 nye lande og EU besluttede sig for at udvide med 10 nye lande, herunder 8 øst- og centraleuropæiske lande blev således endnu et markant år i Europas politiske historie. Det ny NATO I november måned blev NATO udvidet med 7 nye lande: De baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) samt Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Hermed skubbede NATO sin grænse yderligere mod øst i forhold til udvidelsen i 1999 med landene Tjekkiet, Ungarn og Polen. Faktisk skubbedes grænsen denne gang med udvidelsen med de baltiske lande ind på gammelt sovjetisk 'fjendeland'. Dette til trods slog EUregeringslederne fast, at udvidelsen ikke var vendt imod Rusland. Anders Fogh Rasmussen påpegede således, at udvidelsen skal ses som " et forsøg på at hele og integrere Europa. Den proces har vi alle en interesse i, og Rusland vil også drage fordel af den ". Landene indtræder som medlemslande i Rusland reagerede med tavshed på udvidelsen. Dette kan der være flere grunde til: dels at den nuværende russiske ledelse under Putin definitivt har lagt Den Kolde Krig bag sig; dels at Rusland som en konsekvens af ovenstående i højere grad ser NATO som en samarbejdspartner end en fjendtlig militærpagt. Udvidelsen skete da også parallelt med, at der blev lavet en fornyet samarbejdsaftale mellem NATO og Rusland. Denne udvidede den eksisterende PfP-aftale (da.: Partnerskab for Fred, se grundbogen side 63) på en sådan måde, at Rusland har fået tættere tilknytning til NATO og reel indflydelse på en lang række af NA- TO's beslutninger. Det er sket ved, at Rusland har fået sæde i NATO's øverste politiske organ 'Ministerrådet', når der diskuteres emner som fx fredsbevarende opgaver, terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Selv om NATO-landene fortsat kan træffe beslutninger, der går på tværs af russiske interesser, har den nye aftale givet Rusland større formel og reel indflydelse på NATO-beslutninger. Om denne aftale skal ses som et første skridt i retning af et egentligt russisk NATO-medlemskab, er det endnu alt for tidligt at sige noget om. Mere sikkert er det, at samarbejdsaftalen mellem Rusland og NATO skal ses som startskuddet til endnu en NATO-udvidelsesrunde, hvor såvel yderligere øst- og centraleuropæiske som andre tidligere sovjetrepublikker vil blive tilknyttet NATO. Set fra en amerikansk synsvinkel er et udvidet NATO-samarbejde et logisk skridt mod bekæmpelse af terrorisme efter 11. september USA s vision er således at udvikle NATO til en bred sikkerhedsorganisation med globalt fokus, idet regionale forsvarsalliancer (iflg. amerikansk tænkning) hører fortiden til. Sådanne regionale forsvarsalliancer kan nemlig ikke stille noget op mod den globale terrorisme. EU: 12 minus 2 løsningen Da EU-mødet i december 2002 tog sin begyndelse i København var en række spørgsmål uafklarede. I mødet deltog regeringschefer fra såvel nuværende medlemslande som ansøgerlande under ledelse af det danske formandskab. Inden mødet blev der gættet på, hvad slutresultatet kunne/ville blive. Det var i overvejende grad disse 2 modeller, der blev gættet på: En gradvis udvidelse, hvor de 13 ansøgerlande ville blive medlemmer af EU over 3 eller 4 runder. En 'big bang'-udvidelse, hvor alle ansøgerlande ville blive medlemmer på én gang. Slutresultatet blev den såkaldte 12 minus 2 model. Den betød, at "kun" 12 af de 13 ansøgerlande reelt blev behandlet som potentielle medlemslande her og nu. Det 13. land er Tyrkiet. Af de 12 lande blev 10 lovet medlemskab nu, mens 2 lande (Rumænien og Bulgarien) blev lovet medlemskab i Tyrkiet derimod fik blot løfter om, at der i 2004 skulle forhandles om, hvornår landet skulle indlede reelle optagelsesforhandlinger. Hermed fulgte stats- og regeringslederne EU-kommissionens anbefaling fra oktober Optagelsesforhandlingernes formelle udgangspunkt var Københavnerkriterierne fra 1993 (jf. grundbogen s. 34), landenes evne til at opfylde disse samt en vurdering af, hvor langt ansøgerlandene var med at implementere (indføre) EU s lovgivning. Denne vurdering byggede på de statusrapporter, der årligt er udgivet om ansøgerlandene. Dertil kom det faktum, at såvel de østeuropæiske lande som EU havde selvstændige dagsordener for forhandlingerne. De østeuropæiske landes regeringer havde behov for at vise overfor deres befolkninger, at EU havde taget økonomisk hensyn til dem. Landene ønskede derfor direkte pengeoverførsler her og nu, der skulle sikre en hurtig velstandsstigning. Derudover ønskede landene garanti for ordninger på landbrugsområdet og regionalfondsområdet, der i fremtiden ville sikre landene kapitaloverførsler på linje med de nuværende lande. EU ønskede udvidelsen for at sikre en global styrkelse af EU (i forhold til USA og Rusland) samtidig med at udvidelsen skulle sikre EU et fremtidigt marked i Østeuropa. Det var dog allerede inden forhandlingerne 1

2 startede klart, at de nye lande ikke økonomisk ville blive sidestillet med de nuværende medlemslande fra "dag ét". Dertil var kapitalbehovet i Østeuropa for massivt. Alene det østeuropæiske landbrug ville let skulle have så store tilskud, at der ikke ville blive penge til overs til de nuværende lande. Derfor var det fra starten af forhandlingerne klart, at der i en overgangsfase ville være forskel på hvilken behandling de nuværende lande og de nye lande ville få. Var dette blot en økonomisk nødvendighed eller var der tale om, at EU sondrede mellem landene som A-medlemmer og B-medlemmer? De nuværende medlemslande mente det første. Mange i ansøgerlandene mente det sidste! Ansøgerlandene var under forhandlingerne tidsmæssigt under pres. Hvis de havde sagt nej tak til medlemskab på de betingelser EU kunne tilbyde og i stedet ville satse på endnu en forhandlingsrunde, ville det for det første få den konsekvens, at landene ikke opnåede medlemskab før det næste Europaparlamentsvalg (sommeren 2004). For det andet (og langt alvorligere) ville det få den konsekvens, at landene ikke ville få indflydelse på, hvorledes den økonomiske prioritering skulle være i den næste budgetperiode Problemet Polen Fra forhandlingernes start stod det klart, at Polen ville blive en afgørende brik for et positivt forhandlingsresultat. Det var der flere årsager til: Polen er arealmæssigt og indbyggermæssigt stort. Polen har en kolossal landbrugssektor. Polens EU-medlemskab er af nogle af EU-landene blevet betragtet som en forudsætning for hele udvidelsen mod øst. Den tyske regering havde således gentagne gange slået fast, at den ikke kunne forestille sig en udvidelse uden Polen. Den polske regering var under pres internt. EUkritiske holdninger specielt indenfor landbruget ønskede garantier for, at Polen ikke blev behandlet som et B-medlem. Det danske formandskab prioriterede derfor meget klart, at der skulle satses på at opnå en aftale med Polen så tidligt som muligt i forhandlingsforløbet. Logikken i dette var: Hvis Polen siger ja, siger alle de øvrige lande også ja. Forhandlingsresultatet Forhandlingsresultatet betød, at 10 lande blev lovet medlemskab med det samme. Ud af de 10 lande er 8 central- og østeuropæiske lande, nemlig Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien. Dertil kommer ypern 1 og Malta. Fokus vil her blive lagt på de 8 øst- og centraleuropæiske lande. 1 yperns situation er speciel p.g.a. landets opdeling i en græsk og en tyrkisk del. Opdelingen betyder, at yperns medlemskab kun kommer til at gælde for den sydlige del af landet (den græske del). En forudsætning for optagelse af hele landet er, at der findes en politisk løsning for den delte ø. Efter at der i Nice-traktaten var indgået en aftale om magtfordelingen i et udvidet EU med op til 27 medlemmer (se grundbogen s. 35) var det især økonomiske spørgsmål, der skulle forhandles i København. Herunder var det primært spørgsmålene om landenes direkte tilskud fra EU (bl.a. via struktur- og regionalfondene) og landenes landbrugsstøtte, der skulle opnås enighed om. Den økonomiske støtte De nye medlemslande blev efter hårde forhandlinger lovet i alt 40.8 mia. (ca. 300 mia D.kr) i direkte støtte i perioden Fra dette beløb skal der imidlertid trækkes det beløb, landene skal betale til EU s budget. Pengene vil blive fordelt til flg. formål: Økonomisk støtte til de nye EU-lande (opgjort i mio. ) Landbrugsstøtte Støtte via struktur- og samhørighedsfondene Støtte til gennemførelse af interne politikker (fx sikring af atomkraftanlæg, sikring af EU s ydre grænser mm.) Støtte til administration På trods af at der ydes ganske store beløb til landbrugssektorerne i de nye medlemslande stilles "gamle" og "nye" lande ikke ens. De 10 nye lande har således accepteret en 10 års overgangsordning. Denne indebærer, at landenes landmænd i 2004 'kun' får 25% af den direkte indkomststøtte de nuværende landes landmænd får. Denne %-del vil langsomt stige, således at de "nye" og "gamle" lande vil være ligestillede i I denne 10-års periode har de nye medlemslande mulighed for at supplere EU-støtten med en national landbrugsstøtte (se tabellen næste side), hvis landet har økonomisk mulighed for det. Alle de nye medlemslande kan se frem til at få en økonomisk gevinst ud af medlemskabet. Topscoreren er dog uden tvivl udvidelsens største land, Polen. Det anslås således, at Polen vil modtage hvad der svarer til ca. 48 mia. Dkr. i støtte i perioden Efter København Efter afslutningen på Københavnermødet skulle befolkningernes syn på EU-medlemskabet afprøves vha. folkeafstemninger. Dette skete fra foråret I skrivende stund (juli 2003) mangler blot to folkeafstemninger, nemlig i Estland og i Letland. Ved samtlige afstemninger har der været massive flertal for landenes tilslutning til EU. 2

3 Indkomststøtte til landbruget: År EU-støtte i % af de nuværende medlemslandes støtte Maksimal tilladt national støtte Maksimal støtte i alt støtte i % af de nuværende medlemslandes støtte % 30% 55% % 30% 60% % 30% 65% % 30% 70% % 30% 80% % 30% 90% % 30% 100% % 20% 100% % 10% 100% % 0% 100% Folkeafstemninger om EU-medlemskab: Land Dato Afstemningens status Ja-% Malta 8/3 Vejledende 53.65% Slovenien 23/3 Vejledende 89.61% Ungarn 12/4 Bindende 83.76% Litauen 10-11/5 Bindende 91.04% Slovakiet 16-17/5 Bindende 92.46% Polen 7-8/6 Bindende 77.45% Tjekkiet 13-14/6 Bindende 77,33% Estland 14/9 Vejledende Letland 20/9 Bindende ypern Der afholdes ikke folkeafstemning p.g.a. øens delte status Opinionsundersøgelser i såvel Estland som Letland tyder på, at der også vil være massive ja-flertal her. Efter afstemningerne kan landene ratificere (underskrive) EU-traktaterne og de træder derefter formelt ind i EU som medlemslande. Det sker pr. 1. maj I forbindelse med EU-parlamentsvalget i sommeren 2004 udvides antallet af medlemmer i EU-parlamentet fra november 2004 træder de nye stemmevægte i ministerrådet i kraft. Hermed er første del af den udvidelse, der tog sin spæde begyndelse i starten af 1990 erne, tilendebragt. Det skete med den danske statsministers ord " Vi har en aftale. Vi har i dag besluttet at skabe ét Europa og åbne et nyt kapitel i historien ". Kaliningrad-spørgsmålet EU s udvidelse med de tre baltiske lande er bestemt ikke uproblematisk set fra en russisk synsvinkel. Det skyldes, at et lille stykke Rusland, Kaliningrad-området, bliver kilet ind mellem EU-lande. Dertil kommer, at Kaliningrad-området spiller en afgørende militærstrategisk rolle for Rusland som baseområde. Derfor ønskede russerne direkte passage fra Kaliningrad til Rusland. Fra EU s side var man klar over, at dette kunne få betydning for en kommende EU-udvidelse. Derfor indledte EU forud for Københavnermødet forhandlinger med Rusland om en løsning på dette problem. Forhandlingerne faldt sammen med, at Tjetjenien-spørgsmålet atter en gang fik fornyet aktualitet. (Tjetjenienspørgsmålet er behandlet i grundbogen s.12 og s.17). Årsagen til dette var bl.a., at tjetjenere i foråret 2002 gennemførte en gidseltagning i et teater i Moskva. Tjetjenske terrorister havde her taget omkring 800 gidsler til fange. De russiske myndigheder standsede efter tre dage gidseltagningen ved at lade elitetropper storme teatret efter af have bedøvet gidseltagere og gidsler med gas. Slutresultatet blev, at 129 af gidslerne døde som følge af den bedøvende gas. De fleste af de gidseltagere, der ikke døde af gassen, blev ifølge øjenvidneskildringer henrettet af elitetropperne. Konsekvensen blev en optrapning af den tjetjensk-russiske konflikt. Parallelt hermed havde de danske myndigheder givet tilladelse til afholdelse af en tjetjensk verdenskongres i Danmark. En af gæsterne ved kongressen var Akhmed Zakajev, der af russerne blev betragtet som hovedansvarlig for flere tjetjenske terrorangreb mod russere. Efter at Zakajev var blevet arresteret af dansk politi, forlangte Rusland at få Akhmed Zakajev udleveret til retsforfølgelse i Rusland. De danske myndigheder nægtede at udlevere ham med henvisning til, at han næppe ville få en retfærdig rettergang. Dette førte til en nedkøling af forholdet mellem Danmark/EU og Rusland. Putin nægtede som en konsekvens heraf at gennemføre forhandlinger om Kaliningrad i København, som det oprindeligt var planlagt. Forhandlingerne blev flyttet til Bruxelles. Resultatet blev en aftale, der betød, at russere bosat i Kaliningrad ville få et særligt transitdokument, når de skulle rejse igennem Litauen for at komme hjem til det russiske moderland. Samtidig fik 3

4 russerne et løfte om, at EU i 2004 ville undersøge muligheden for at anlægge (og sandsynligvis også finansiere) en højhastighedslinie til tog, så russerne en dag kan rejse frem og tilbage helt frit. Under Irak-krigen blev der slået yderligere skår i forholdet mellem Rusland og nogle EU-lande, da Rusland støttede Tyskland og Frankrig i deres modstand mod det amerikansk-britiske angreb på Irak. Efter Irak-krigen, der endte med en hurtig amerikansk-britisk sejr, blev tonen mellem Rusland og Vesten igen mere forsonlig. I sommeren 2003 gennemførte Putin således først et møde med Bush og siden hen et officielt besøg i Storbritannien. Allerede inden møderne var Rusland og EU blevet enige om en erklæring, der slog fast, at der skulle ske en udbygning af det politiske samarbejde mellem Rusland og EU. 4

5 Tillæg nr. 2 dækker perioden juli juli 2004 Disse sider udgør et tillæg til udgivelsen Finn Madsen og Jens-Peter Fage Madsen: Rusland og Østeuropa - i internationalt perspektiv (forlaget lee, 2002). Teksten er hermed ajourført til juli I Opdatering af afsnittet om Rusland Hvor skal Lenin hen? Sommeren 2004 satte den russiske højrenationalist Vladimir Sjirinovskij den russiske historie til debat ved at kræve, at Lenins balsamerede legeme skulle fjernes fra mausoleet på Den Røde Plads i Moskva. Vladimir Sjirinovskij gjorde sig til talsmand for, at Lenins legeme skulle begraves sammen med den side af landets historie, som var fyldt med blod og vold.... Ikke overraskende var kommunisternes leder Gennadij Sjuganov imod ideen. I Sjuganovs univers er Lenin stadig det største menneske på vores planet. I den almindelige russiske befolkning vil der sandsynligvis også være modstand mod at fjerne Lenin fra Den Røde Plads. En opinionsundersøgelse i Rusland fra 2004 viste, at Lenin blev betragtet som den tredjevigtigste statsleder efter Undersøgelsen placerede suverænt Vladimir Putin på førstepladsen med Leonid Bresjnev og Lenin på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Putin selv har undladt at udtale sig om, hvorvidt Lenin skal flyttes. Putin eller kaos For Vladimir Putin var afgørende valgår. Der skulle nemlig afholdes valg til Statsdumaen i december 2003 og præsidentvalg i marts Ved disse valg fik den russiske befolkning mulighed for at tage stilling til, om Vladimir Putin havde løst sin opgave eller ej. Oven på den økonomiske nedtur for Rusland i slutningen af 1990 erne (jf. grundbogen s.12) var det på forhånd klart, at det var de økonomiske resultater Putin ville blive målt på. Tabel 1. Den økonomiske udvikling i Rusland BNP pr. indbygger i US$* Årlig vækst i BNP i % Inflation i % Arbejdsløshed i % *BNP er her målt efter købekraft, d.v.s. BNPppp Kilde: So m tabellen viser, havde Putin alle de økonomiske nøgletal på sin side. BNP pr. indbygger var steget med over 25% efter årtusindeskiftet. Inflationen og arbejdsløsheden var faldet. Dog var der stadig en række problemer, der ikke afgørende var gjort noget ved: fattigdomsproblemerne, miljøproblemerne, kriminaliteten og korruptionen. Ligeledes havde Vladimir Putin ikke frembragt nogen afgørende løsning på Tjetjenien-konflikten eller den terrorfrygt, som netop konflikten i Tjetjenien havde medført for den russiske befolkning (jf. grundbogen s.12 og s.17). Valgene i december 2003 og marts 2004 var kendetegnet ved, at Putin-fløjen (herunder det Putin-tro parti det forenede Rusland ) var godt organiseret og dominerede mediebilledet. Oppositionen virkede modsat svag, defensiv og uorganiseret. Denne beskyldte under begge valgkampe Putin for magtfordrejning, tilsidesættelse af de demokratiske spilleregler og misbrug af de statslige medier. En stor del af befolkningen kunne sandsynligvis godt se disse problemer, men de prioriterede fortsat økonomisk vækst frem for alt andet. Som en russisk politisk kommentator udtrykte det: - Blandt russiske vælgere er frygten for central, autoritær styring mindre end frygten for kaos og ustabilitet som i 1990 erne 2. Overraskende var det derfor ikke, at Vladimir Putin ved begge valg kunne høste store sejre. Ved valget til Statsdumaen erobrede det Putin-dominerede parti Det forenede Rusland 222 ud af Statsdumaens 450 pladser. Blandt de øvrige partier har Putin i den forløbne periode fået støtte fra en stor del af de valgte kommunister og Sjirinovskijs nationalistiske parti (LDPR). Herudover ventes en del af medlemmerne fra et nyt parti, fædrelandet, at støtte Vladimir Putin. Hermed kan han forvente at få op mod to-tredjedel af stemmerne i Statsdumaen bag sin lovgivning. Ved præsidentvalget i marts 2004 fik Putin 71,2% af stemmerne og den kommunistiske kandidat fik 13,7%. De øvrige præsidentkandidater fik alle under 5% af stemmerne. Putin blev således valgt til Ruslands præsident i første valgrunde med et stort folkeligt mandat. 2 Ritzaus Bureau, den 11. marts

6 Tabel 2. Valget til Statsdumaen, dec Liste Parti Mandater ER Det forenede Rusland 222 KPFR Kommunistpartiet 51 LDPR Det russiske liberal-demokratiske 36 parti R Rodina. Den national-patriotiske 37 union Jabloka Det russiske demokratiske parti 4 SPS Unionen af højrekræfter 3 APR Agrarpartiet 3 NPFR Folkets parti 16 Partiuafhængige kandidater 11 Andre 67 I alt 450 Tabel 3. Præsidentvalget, marts 2004 Kandidat % Vladimir Putin (tilknyttet ER) 71.2 Nikolaj M. haritonov (tilknyttet KPFR) 13.7 Sergej J Glaz ev (tilknyttet R) 4.1 Irina M. hakamada (tilknyttet SPS) 3.9 Oleg A Malyckin (tilknyttet LDPR) 2.0 Sergej M. Mironov (tilknyttet et parti der 0.8 ikke opnåede valg til statsdumaen) Nyhed marts 2004 Da den russiske præsident Vladimir Putin for godt en uge siden fyrede ministerpræsident Mikhail Kasjanov og i stedet pegede på den forholdsvis ukendte Mikhail Fradkov til regeringschef, kom det som en overraskelse for de fleste iagttagere. Ingen kendte rigtig noget til denne tilsyneladende grå bureaukrat, og ingen anede, hvilken politik han ville stå for. Men Vladimir Putin havde i virkeligheden allerede sagt, hvilken politik Fradkov kommer til at stå for - nemlig Putins egen linje. Alle kommentatorerne er enige om, at udnævnelsen af Fradkov ligger i klar forlængelse af Putins hidtidige politik, som i første omgang går ud på at samle magten i Putins egne hænder, i anden omgang på at styrke den russiske stat og forsvaret, som begge ved Putins magtovertagelse for fire år siden var ved at gå i opløsning. Dette er ifølge præsidenten en forudsætning for, at det vil kunne lykkes at gennemføre det, det egentlig handler om - nemlig at få gang i landets økonomi, hæve befolkningens levestandard, og modernisere landet, så det kan genindtage sin plads på verdenskortet og blive integreret i verdenssamfundet, først og fremmest Europa. Efter de to valg står Vladimir Putin derfor nu meget stærkt. Han har faktisk mulighed for ikke alene at gennemføre sin politik med et komfortabelt flertal, han har også mulighed for med to-tredjedels flertal i Statsdumaen at ændre forfatningen. En sådan forfatningsændring kunne gå ud på at sikre sig selv en tredje periode som præsident. Den endelige demokratiske lakmusprøve for Putin kan herved blive, om han trods et massivt flertal: vil bevare (genskabe) frie medier vil tillade de russiske græsrodsbevægelser et vist spillerum. Han har tidligere hævdet, at disse går Vestens og de russiske kapitalinteressers ærinde vil lytte til kritikerne af regeringens og præsidentens politik vil gå af i 2008, når hans anden præsidentperiode udløber. Kritikere af Putin fremhæver, at han er autoritær og enerådende. Videre hævder kritikerne, at Putin gør, hvad han kan for at centralisere magten i Rusland. Endeligt er han blevet kritiseret for at placere forholdsmæssigt mange folk fra militæret og sikkerhedstjenesten FSB (KGB s efterfølger) på administrative og politiske topposter. Disse kritikere taler om, at Putins demokrati i virkeligheden er et militocracy. Vladimir Putin kører patienten den tandløse og forslåede russiske bjørn til behandling. Behandlingen består i økonomiske reformer. Kilde: Per Dalgård: Putins reducerede regering, Dagbladet Information, den 9. marts 2004 Kort tid efter sit genvalg som Ruslands præsident lovede Vladimir Putin i en tale til den russiske befolkning, at bruttonationalproduktet skulle fordobles inden år Herudover understregede han, at kampen mod fattigdommen har høj prioritet, idet 30 mio. af landets 145 mio. indbyggere lever under den officielle fattigdomsgrænse. Ifølge verdensbankens statistik lever 7,1% af befolkningen (ca. 10 mio.) i Rusland for under 1 $ om dagen, mens 25,1% (ca. 36 mio.) lever for under 2 $ 6

7 om dagen. Glider Putin i olien? I løbet af 2003 blev det mere og mere klart, at der indenfor landets næststørste olieselskab Yukos var foregået en række uregelmæssigheder af kriminel art. Selskabets topledelse og hovedaktionær blev beskyldt for korruption og svindel. Dertil kom, at myndighederne fandt ud af, at virksomheden havde en skattegæld til staten på 3.4 mia. US$ (ca. 20 mia. kr.). Putins holdning var fra starten, at det var unødvendigt at undersøge, hvad der var sket i Yukos. Senere ændrede han efter pres fra oppositionen holdning. Putins holdning var nu, at Yukos-sagen naturligvis skulle udforskes. Samtidig lagde han dog vægt på, at selskabet ikke skulle opløses. Sker dette, vil det få uoverskuelige konsekvenser ikke alene for den russiske olieindustri, men også for en stor del af den industri, der er indirekte afhængig af olieindustrien. Dermed kan hele den russiske økonomi i sidste ende blive påvirket, hvis Yukos bukker under. Omvendt kan man i et retssamfund ikke undlade at straffe en virksomhed, der har lavet kriminelle handlinger. Derfor mener mange, at sagen kan slutte på en af to måder: fogeden kan tage kontrol med værdier som olieproduktionsenheder, rørledninger og teknisk udstyr. Dette kan i sidste ende medføre en statslig overtagelse af Yukos virksomheden kan sættes under administration af myndighederne. For Vladimir Putin går øvelsen helt tydeligt ud på ikke for direkte at blive forbundet med Yukos-skandalen. Skal der rulle hoveder, fordi sagen ikke fra starten blev undersøgt, skal det ikke være Putins. De skyldige skal sandsynligvis findes blandt embedsmændene. Rusland i WTO I hele sin præsidentperiode har Putin lagt vægt på at markere Ruslands styrke udadtil såvel politisk som økonomisk. Som et led heri ønsker han, at Rusland skal optages i WTO. Oprindeligt satte han som mål, at Rusland skulle være WTO-medlem allerede i Dette blev betragtet som helt urealistisk, og Ruslands WTOmedlemskab syntes for få år siden at ligge meget langt ude i fremtiden. I foråret 2004 kom Rusland imidlertid et stort skridt nærmere WTO, idet landet indgik en aftale med EU. Heri forpligtede EU-landene sig til at støtte Ruslands WTO-medlemskab, hvis Rusland lever op til følgende betingelser: toldsatserne for industrivarer, fiskeriprodukter og landbrugsvarer skal sættes ned grænserne skal åbnes for en række serviceydelser, fx telekommunikation, transport, finansielle ydelser og turisme energipriserne skal liberaliseres, således at der opnås adgang til det russiske energimarked for udenlandske virksomheder flyselskaber fra EU må ikke diskrimineres på det russiske marked Herudover lovede Putin, at Rusland vil sætte fart i bestræbelserne på en ratificering af Kyoto-protokollen, hvis mål det er at begrænse den globale opvarmning ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Selv om Kyoto-protokollen og WTO ikke umiddelbart hænger sammen, kan sammenkædningen i aftalen mellem EU og Rusland tvinge USA til også at godkende Kyoto-protokollen (jf. grundbogen s. 59). Næste skridt for Rusland er at opnå tilsvarende tosidede aftaler med USA, Japan og Kina. Når dette er på plads, vil en formel optagelse af Rusland hurtigt kunne gennemføres. Et medlemskab vil sandsynligvis tidligst være en realitet i II Opdatering af afsnittet om Østeuropa Det nye Europa skabes Fra aftalen i København (jf. tillæg nr. 1) til de 8 centralog østeuropæiske landes faktiske medlemskab af Den Europæiske Union gik der ca. 16 måneder. I denne periode gennemførte landene folkeafstemninger om medlemskab. Resultatet af afstemningerne blev i alle de 8 central- og østeuropæiske lande en massiv støtte til EU-medlemskab. Resultatet fra København blev i april 2004 formelt indskrevet i en tiltrædelsestraktat, som blev undertegnet i Athen den 16. april I maj 2004 trådte medlemskabet formelt i kraft med udvidelsen af EU den 1. maj Fyrre års kold krig og 15 år med et stadig tættere samarbejde mellem de øst- og centraleuropæiske lande og EU nåede hermed sit foreløbige højdepunkt. EU-kommissionens formand, italieneren Romano Prodi, fremkom i anledning af udvidelsen med følgende erklæring: Den 1. maj er en historisk dag for Europa: I dag byder vi 10 nye medlemsstater og 75 millioner nye EUborgere velkommen i EU-familien. Fem årtier efter at vi indledte vores store projekt med europæisk integration, er skillelinjerne fra den kolde krig forsvundet - én gang for alle - og vi lever nu i et forenet Europa. Det krævede mod, beslutsomhed og en betydelig indsats fra befolkningerne og de politiske kræfter i de nye medlemsstater at nå så langt. Samtidig krævede det visioner og generøsitet fra befolkningerne og lederne i det nuværende EU. I løbet af ugen vil jeg have den store fornøjelse at byde ti nye kolleger velkommen i Europa- Kommissionen. De nye kolleger og deres landsmænd tilfører Unionen ti nye landes kulturer og mangfoldighed med særskilte historiske rødder, som går hundreder af år tilbage i tiden. Udvidelsen er nu en realitet, og det fejres af Europas befolkninger med en række kulturelle begivenheder fra Irlands vestkyst til Polens østgrænse og fra Valletta i syd til den nordligste del af Finland. Denne 1. maj fejrer europæerne, at de ikke 3 Malta og den græsk-cypriotiske del af ypern blev ved samme lejlighed optaget i EU. 7

8 Land Dato Ja-stemmer Nej-stemmer Stemme-% Afstemning Slovenien 23. marts ,19% 10,31% 60,69 Vejledende Ungarn 12. april ,76% 16,24% 45,62 Bindende Litauen maj ,07% 8,93% 63,37 Bindende Slovakiet maj ,46% 7,54% 52,15 Bindende Polen juni ,45% 22,55% 58,85 Bindende Tjekkiet juni ,33% 22,67% 55,21 Bindende Estland 14. september ,83% 33,17% 64,06 Vejledende Letland 20. september ,0% 32,3% 72,53 Bindende Tabel 4. Folkeafstemningerne om EU-medlemsskab i de nye medlemsstater længere holdes adskilt af kunstige ideologiske barrierer. Som formand for Europa-Kommissionen ønsker jeg at understrege, at Kommissionen er til for at betjene Europas borgere. Det er vores opgave at sørge for, at Den Europæiske Union arbejder for borgerne, for at sikre flere og bedre job, en mere konkurrencedygtig økonomi, et renere miljø, fødevarer af endnu bedre kvalitet og et område med frihed og retfærdighed, som ikke er truet af kriminalitet og terrorisme. Udvidelsen drejer sig dog om mere end dette. Som den irske premierminister og rådsformand Bertie Ahern for nylig formulerede det under et besøg i Prag: "Udvidelsen drejer sig om, at vi åbner vort sind såvel som grænserne." Idet jeg glæder mig og er stolt over den store bedrift, det er at genforene et tidligere opdelt kontinent, er jeg ganske klar over, at dette kun er begyndelsen. I det nye EU med 455 millioner borgere må hver eneste af os nu arbejde sammen om at bygge videre på det fundament, vi alle har bidraget til at lægge. Vi bør ikke tage noget for givet. Det, vi har opnået, er ikke uigenkaldeligt. Vores samarbejde vil stå over for konstante forhindringer og udfordringer. Men forenet i mangfoldighed vil vi være stærkere og bedre rustet til at finde løsninger på fælles problemer. Forenet i mangfoldighed kan vi arbejde mere effektivt for sikkerhed og velstand for alle. Jeg opfordrer alle europæere til at deltage i festlighederne i forbindelse med denne enestående bedrift. Velkommen til det nye Europa 4 Efter udvidelsen af EU med de 8 lande stillede mange såvel i EU som i Øst- og entraleuropa sig spørgsmålet: hvornår kommer den næste udvidelsesrunde, og hvilke lande vil blive omfattet af denne? Mødet i København havde kun i begrænset omfang givet svar på dette. Her var det nemlig udelukkende blevet aftalt, at Rumænien og Bulgarien skulle optages i EU i 2007 under forudsætning af, at de to lande på dette tidspunkt er i stand til at opfylde de økonomiske og politiske krav, der stilles til medlemslande, således som de blev formuleret i Københavnerkriterierne fra 1993 (jf grundbogen s. 34). Ligeledes blev Tyrkiets status som ansøgerland bekræftet. Landet blev dog ikke lovet en konkret optagelsesdato. Balkan-landene FYROM (Makedonien), Kroatien, Albanien, Bosnien & Hercegovina samt Serbien & Montenegro blev allerede i forbindelse med borgerkrigens ophør lovet, at de engang i fremtiden kunne forvente medlemskab af Unionen. Løftet om medlemskab blev fulgt op af en forstærket politisk dialog og et øget økonomisk samarbejde med landene. Formålet med dette samarbejde har dels været at indføre demokrati og menneskerettigheder, dels at gøre landenes økonomier parate til integration i EU. Som et led i det økonomiske samarbejde har landene fået økonomisk støtte fra EU. - Omfanget af EU-støtteordninger fremgår at tabel 5. Tabel 5. Hjælp til landene på Balkan 5 Albanien 1273 mio. _ Bosnien og Hercegovina 2435 mio. _ FYROM (Makedonien) 606 mio. _ Kroatien 550 mio. _ Serbien og Montenegro 3585 mio. _ Som det eneste af Balkan-landene blev Kroatien sommeren 2004 accepteret som ansøgerland. EU's naboskabspolitik Da udvidelsen den 1. maj 2004 var på plads, besluttede EU, at der skulle sættes gang i den såkaldte naboskabspolitik. Denne er rettet mod EU s nye nabolande i Europa, Mellemøsten og Afrika. For Europas vedkommende drejer det sig primært om Rusland og en række af de tidligere sovjetrepublikker, nemlig Ukraine, Belarus (Hviderusland), Moldova, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien. Det overordnede formål er at sikre, at også EU's nabolande kan få del i de positive følger af udvidelsen, dvs. fred, stabilitet og velfærd. Det skal ske ved, at landene tilnærmes mest muligt til EU. Samarbejdet skal bygge /delivery/index.htm. 8

9 på EU s fælles værdier: sikring af menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse, etablering af en retsstat, indførelse af markedsøkonomi og etablering af frihandel. Samarbejdet er tænkt udført ved, at der laves 3-5 årige bilaterale (tosidede) aftaler mellem EU og hvert af landede, hvor det fastlægges, hvad der for hvert enkelt af landene skal lægges vægt på. De områder, der skal inddrages i samarbejdet, er: en politik dialog om vigtige områder, fx bekæmpelse af terrorisme hindring af spredning af masseødelæggelsesvåben løsning af regionale konflikter et økonomisk samarbejde, fx øget samhandel (landene skal her have mulighed for at blive en del af Det Indre Marked), deltagelse i EU-programmer om uddannelse, forskning mm. forbedret samarbejde på områder som energi, kommunikation, transport og miljø samarbejde på det retlige område, fx grænseovervågning begrænsning af grænseoverskridende kriminalitet (mafiakriminalitet) narkotikabekæmpelse I den budgetperiode, der løber frem til 2006, er der afsat 255 mio. til naboskabsprogrammet. Det forventes, at der i budgetperioden vil ske en væsentlig forøgelse af dette beløb. Man skal nok ikke se naboskabsprogrammet som et første led i en udvidelse østover. Dertil er der for store økonomiske og kulturelle forskelle mellem de implicerede lande og EU. Arbejdet i Den Europæiske Union begynder Udvidelsen af EU med de 8 nye central- og østeuropæiske medlemslande faldt tidsmæssigt sammen med en turbulent periode i EU. I juni 2004 skulle der vælges et nyt EU-parlament. Samme måned skulle der afholdes møde i Det Europæiske Råd med henblik på at få vedtaget en ny forfatningstraktat. Endeligt skal der i efteråret 2004 vælges en ny kommission, der som en af sine første opgaver får at fremlægge hovedlinjerne i det kommende budget. EU-parlamentsvalget viste mest af alt, at vælgerne i de øst- og centraleuropæiske lande efter mange års EUdiskussioner var trætte af at tage stilling til EU. Det så man i ekstremt lave stemmeprocenter. Den laveste stemmeprocent havde man i Slovakiet med 16% og den højeste i Litauen med 46%. For landene som helhed deltog kun hver fjerde vælger i EU-parlamentsval- 9

10 Tabel 6. EU-parlamentsvalget 2004 i de øst- og centraleuropæiske lande. Valgte kandidater til Europaparlamentet fordelt på politisk tilhørsforhold Land Socialistiske Borgerlige Løsgængere EU-modstandere Mandater Stemme-% partier partier i alt Polen ,4 Tjekkiet ,9 Ungarn ,5 Slovakiet ,7 Litauen ,0 Letland ,2 Slovenien ,3 Estland ,9 Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, den 15. juni En række små lande havde ønsket, at der kun skulle omkrig 60% af befolkningerne til at vedtage et forslag. Nogle af de større lande, bl.a. Polen og Spanien, arbejdede for at der skulle 66% af befolkningerne til at vedtage et forslag. get. I samtlige øst- og centraleuropæiske lande opnåede de borgerlige partier flest stemmer. Det var kun i Polen og i Letland egentlige EU-modstanderpartier opnåede valg til EU-parlamentet, men i alle lande finder man EU-skeptikere blandt de nyvalgte EU-parlamentarikere. I forbindelse med forhandlingerne om en kommende EU-traktat markerede specielt Polen sig meget stærkt. Forhandlingernes udgangspunkt var dels Nice-traktaten fra 2003, dels konventets forslag til en ny EU-traktat. Forud for forhandlingerne var der i Polen sket et premierminister skifte, idet Leszek Miller havde mistet sit parlamentariske flertal. Han trak sig derfor tilbage dagen efter Polens formelle indtræden i EU og blev afløst af økonomen Marek Belka. Årsagen til den polske regeringskrise var primært den økonomiske situation, herunder specielt det faktum at arbejdsløsheden er steget fra 14% i 2000 til over 20% i I et forsøg på at fremstå som en ny stærk leder kæmpede Marek Belka til det sidste for, at Polens indflydelse på EU-beslutningerne ikke skulle forringes i forbindelse med vedtagelse af den nye traktat. Resultatet blev et forslag om, at beslutninger for fremtiden skal kunne vedtages, hvis 55% af landene og 65% af befolkningerne står bag 6. Kravet om de 65% sikrer Polens 39 mio. indbyggere en vis vægt. Under forhandlingerne havde Polen endvidere sammen med 6 andre lande (bl.a. Litauen, Tjekkiet og Slovakiet) forsøgt at komme igennem med, at de kristne værdier skulle nævnes direkte i den kommende EUtraktat. På dette punkt led landene et nederlag. Argumentet imod at nævne de kristne værdier i traktaten var med udenrigsminister Per Stig Møllers ord: (at) det er unødvendigt at nævne kristendommens betydning for Europas udvikling, fordi den er selvindlysende. Den økonomiske virkelighed Trods en pæn økonomisk vækst såvel i Rusland som i de øst- og centraleuropæiske lande i årene efter årtusindeskiftet halter landene stadig bag efter landene i Vesteuropa. I sammenligning med Danmark har de rigeste af landene et BNP pr. indbygger på ca. 40%-50% af det danske niveau. I den gruppe findes lande som Slovenien, Tjekkiet og Slovakiet. De fattigste af landene har et velstandsniveau, der ligger på 15%-20% af det danske niveau. Det drejer sig primært om landene på Balkan, herunder de kommende EU-medlemmer Rumænien og Bulgarien. Ruslands velstandsniveau ligger på ca. 25% af det danske niveau. Selv med en meget høj økonomisk vækst vil det vare mange år, før landene nærmer sig et vesteuropæisk niveau. Tidsskriftet The Economist har beregnet, at det vil vare mellem 31 og 80 år. Fremtiden Flertallet blandt borgerne i de øst- og centraleuropæiske lande ser dog med fortrøstning på fremtiden. De har en tro på, at demokratiet er kommet for at blive. Og de har en tro på, at deres økonomiske situation langsomt men sikkert vil blive forbedret. EU ses som en garant for dette. 10

11 Tabel 7: Velstandskløften i Europa Så mange år varer det, før de nye EU-lande når samme niveau som resten af Europa Land Forventet Antal år vækst Slovenien 3,1% 31 Estland 4,5% 31 Ungarn 3,0% 34 Slovakiet 3,2% 38 Tjekkiet 3,1% 39 Litauen 2,9% 53 Letland 3,0% 58 Polen 2,9% 59 NB: Beregningerne forudsætter, at de nye lande fortsætter deres nuværende vækst, og at væksten i EU-15 landene forbliver på 2% om året Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, Landene har dog ikke tænkt sig at sige ja til alt, der kommer fra Bruxelles. Polen har som det største af landene allerede klart sendt dette signal. Debatten om den kommende EU-traktat er allerede gået i gang i de 8 lande. Hvor mange af landene, der ender med at sende traktaten til afstemning, er endnu ikke afklaret. Ligesom resultatet af eventuelle folkeafstemninger ikke på forhånd er givet. Føler befolkningerne sig dårligt behandlet af EU, fx i forbindelse med vedtagelsen af det nye budget, kan det meget let føre til, at et eller flere af landene siger nej til traktaten. Dermed kan også de nye lande være med til at forsinke EU s videre integrationsproces. Sådan ligger landene Gruppe 1 Nuværende ansøgerlande, der er blevet lovet et bestemt optagelsestidspunkt (2007) Rumænien Bulgarien Gruppe 2 Nuværende ansøgerlande, der ikke er blevet lovet et bestemt optagelsestidspunkt Tyrkiet Kroatien Gruppe 3 Lande der er lovet medlemskab, men som endnu ikke er ansøgerlande Serbien & Montenegro FYROM (Makedonien) Bosnien & Hercegovina Albanien Gruppe 4 Lande der på nuværende tidspunkt er omfattet af EU s naboskabspolitik Rusland Ukraine Belarus (Hviderusland) Moldova Gruppe 5 Lande der af Kommissionen er blevet lovet, at de senere vil blive omfattet af EU s naboskabspolitik Armenien Aserbajdsjan Georgien Kilder til: Tabel 2: Tabel 3: Tabel 4: 11

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Den store udvidelse FRA 15 TIL 25

Den store udvidelse FRA 15 TIL 25 Den store udvidelse FRA 15 TIL 25 02 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk IND LED NING I København høstede Det Europæiske Råd dét, som millioner af mennesker i Central- og Østeuropa

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

EUROVISION KORTSPILLET

EUROVISION KORTSPILLET EUROVISION KORTSPILLET Eurovision-kortspillet består af 7 kort et for hvert land i årets Internationale Melodi Grand Prix. På hvert kort står en række kategorier. Det gælder hele tiden om at vælge den

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Juli 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Januar 2014 M&A-markedet i Danmark Rekordår målt på antal danske solgte virksomheder på trods af lavere aktivitet i 4. kvartal Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk Slovakiet Tyskland Irland Østrig Storbritannien Hviderusland Bratislava Berlin Dublin Wien London Minsk Materiale ID: VEN.579.1.1.da Schweiz Italien Irland Estland Cypern Sverige Bern Rom Dublin Tallinn

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere