2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand"

Transkript

1 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning var stemmeprocenten for hele landet 70, Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand Valgdeltagelsen var præcis den samme blandt de stemmeberettigede mænd som blandt de stemmeberettigede kvinder. Af de i alt stemmeberettigede mænd og stemmeberettigede kvinder afgav mænd og kvinder deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7 for såvel mænd som kvinder. Valgdeltagelsen var lavest blandt de yngste og ældste vælgere. Stemmeprocenten for de årige - førstegangsvælgere ved et kommunalvalg - var således 61,0, den var 62,6 for de årige, og for de ældste vælgere på 80 år og derover var stemmeprocenten 52,3. Valgdeltagelsen var højest blandt de årige og årige. Stemmeprocenterne for disse to aldersgrupper var hhv. 80,2 og 82,3. Valgdeltagelsen var markant højere blandt de stemmeberettigede, der var gifte, end blandt dem, der var ugifte, fraskilte og enker/enkemænd. Stemmeprocenten for de stemmeberettigede, der var gifte, var således 80,0, mens den for dem, der var ugifte, fraskilte og enker/ enkemænd var hhv. 63,9, 63,5 og 64, Valgdeltagelsen fordelt efter statsborgerskab Af de i alt stemmeberettigede i Århus Kommune ved kommunalvalget 1997 var de danske statsborgere. Af disse afgav de deres stemme svarende til en stemme- procent på 71,8. Af de stemmeberettigede udenlandske statsborgere afgav de deres stemme svarende til en stemmeprocent på 48,5. Valgdeltagelsen var således markant lavere blandt de stemmeberettigede udenlandske statsborgere end blandt de danske statsbor- gere. Den største gruppe af stemmeberettigede udenlandske statsborgere var gruppen af tyrkiske statsborgere på i alt personer. Af disse afgav deres stemme svarende til en stemmeprocent på 73,7. De stemmeberettigede tyrkiske statsborgere havde således en lidt højere valgdeltagelse end de danske statsborgere. De øvrige store grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der kommer fra de såkaldte flygtninge/indvandrerlande, er grupperne af statsborgere fra Iran, Somalia, Vietnam, Irak og Libanon samt gruppen af statsløse. Blandt disse var valgdeltagelsen højest for de i alt 583 stemmeberettigede somaliske statsborgere, og lavest for de i alt 314 stemmeberettigede libanesiske statsborgere. Stemmeprocenterne for disse to befolkningsgrupper var hhv. 54,0 og 32,8. Stemmeprocenten for de 931 stemmeberettigede statsløse var 46,3, for de 675 stemmeberettigede iranske statsborgere 40,9, for de 543 stemmeberettigede vietnamesiske statsborgere 42,4, og for de 499 stemmeberettigede irakiske statsborgere 44,5.

2 De største grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der kommer fra de nordiske lande og EU-landene, er grupperne af statsborgere fra Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland. Blandt disse var stemmeprocenten højest, 56,6, for de 602 stemmeberettigede tyske statsborgere og lavest, 46,3, for de 695 stemmeberettigede norske statsborgere. For de 665 stemmeberettigede britiske statsborgere og 355 stemmeberettigede svenske statsborgere var stemmeprocenterne hhv. 47,5 og 53, Valgdeltagelsen fordelt efter herkomst Af de i alt stemmeberettigede i Århus Kommune ved kommunalvalget 1997 var de stemmeberettigede af dansk herkomst. Af disse afgav de deres stemme svarende til en stemmeprocent på 72,2. (For en nærmere forklaring af begrebet herkomst se bilag 1.) Af de stemmeberettigede af udenlandsk herkomst afgav de deres stemme svarende til en stemmeprocent blandt de stemmeberettigede af udenlandsk herkomst på 52,9. Valgdeltagelsen var således markant lavere blandt de stemmeberettigede af udenlandsk herkomst end blandt de stemmeberettigede af dansk herkomst. Den største gruppe af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst var gruppen af stemmeberettigede af tyrkisk herkomst på i alt personer. Af disse afgav deres stemme svarende til en stemmeprocent på 72,9. De stemmeberettigede af tyrkisk herkomst havde således en lidt højere valgdeltagelse end de stemmeberettigede af dansk herkomst. De øvrige store grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der kommer fra de såkaldte flygtninge/indvandrerlande, er grupperne af stemmeberettigede af libanesisk, iransk, vietnamesisk, polsk, irakisk og somalisk herkomst. Blandt disse var valgdeltagelsen højest for de i alt 643 stemmeberettigede af somalisk herkomst, og lavest for de i alt stemmeberet- tigede af vietnamesisk herkomst. Stemmeprocenterne for disse to befolkningsgrupper var hhv. 54,6 og 43,1. Stemmeprocenten for de stemmeberettigede af libanesisk herkomst var 43,5, for de stemmeberettigede af iransk herkomst 46,8, for de 859 stemmeberettigede af polsk herkomst 45,6, og for de 655 stemmeberettigede af irakisk herkomst 44,0. De største grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der kommer fra de nordiske lande og EU-landene, er grupperne af stemmeberettigede af norsk, svensk, tysk og britisk herkomst. Blandt disse var stemmeprocenten højest, 65,3, for de stemmeberettigede af tysk herkomst og lavest, 51,5, for de 717 stemmeberettigede af britisk herkomst. For de 878 stemmeberettigede af norsk herkomst og de 655 stemmeberettigede af svensk herkomst var stemmeprocenterne hhv. 52,8 og 62, Valgdeltagelsen fordelt efter varighed af bopæl i Århus Kommune Valgdeltagelsen var lavere for de stemmeberettigede, der havde haft bopæl i Århus Kommune i få år, end for dem, der havde boet i kommunen i mange år. Stemmeprocenten for de i alt stemmeberettigede ved kommunalvalget, der havde boet i Århus Kommune i mindre end 4 år, var således 62,7, mens den var 67,3 for de i alt stemmeberettigede, der havde boet i kommunen i 4-9 år, og 73,6 for de resterende stemmeberettigede, der havde boet i kommunen i 10 år eller mere.

3 De stemmeberettigede danske statsborgere, der havde boet i Århus Kommune i mindre end 4 år, havde en stemmeprocent på 64,6. Stemmeprocenten for de stemmeberettigede danske statsborgere, der havde boet i kommunen i 4-9 år, var noget højere: 69,6, mens de stemmeberettigede danske statsborgere, der havde boet 10 år eller mere i kommunen, havde den højeste stemmeprocent: 74,1. For de stemmeberettigede tyrkiske statsborgere ses et lignende billede. For grupperne af stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, der havde boet i kommunen i 4-9 år hhv. i 10 år eller mere, var valgdeltagelsen på samme niveau som for de tilsvarende grupper af danske stats- borgere. Stemmeprocenterne for de to grupper af tyrkiske statsborgere var hhv. 69,4 og 75,5. For de forholdsvis få (77) stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, der havde boet kortest tid (0-3 år) i kommunen, var stemmeprocenten noget lavere end for den tilsvarende gruppe af danske statsborgere, nemlig 57,1. For nogle af de øvrige store grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere fra de såkaldte flygtninge/indvandrerlande var det ikke de stemmeberettigede, der havde boet længst (10 år eller mere) i kommunen, som havde den højeste valgdeltagelse. Den højeste valgdeltagelse blandt de stemmeberettigede somaliske, irakiske, libanesiske og polske statsborgere havde således de stemmeberettigede, der havde haft bopæl i kommunen i 4-9 år. Blandt de stemmeberettigede iranske og vietnamesiske statsborgere samt blandt de stemmeberettigede statsløse var det de længstboende (10 år eller mere) i kommunen, der havde den højeste valgdeltagelse, og dem, der havde boet kortest tid (0-3 år) i kommunen, der havde den laveste valgdeltagelse. For de største grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere fra de nordiske lande og EU-landene, grupperne af statsborgere fra Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, ser man den samme tendens som blandt de stemmeberettigede danske statsborgere: jo længere varighed af bopæl i kommunen des højere valgdeltagelse. Stemmeprocenterne for de stemmeberettigede af dansk herkomst, der havde boet i Århus Kommune i hhv. 0-3 år, 4-9 år og 10 år eller mere, var hhv. 64,9, 70,4 og 74,5. For de stemmeberettigede af tyrkisk herkomst ses et lignende billede. Stemmeprocenterne for de stemmeberettigede af tyrkisk herkomst, der havde boet i Århus Kommune i hhv. 0-3 år, 4-9 år og 10 år eller mere, var således hhv. 56,5, 67,7 og 75,3. For nogle af de øvrige store grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der kommer fra de såkaldte flygtninge/indvandrerlande, grupperne af stemmeberettigede af libanesisk, iransk, vietnamesisk og polsk herkomst, var det ligeledes de stemmeberettigede, der havde boet længst (10 år eller mere) i kommunen, som havde den højeste valgdeltagelse. For gruppen af stemmeberettigede af somalisk herkomst var det derimod de stemmeberettigede, der havde haft bopæl i kommunen i 4-9 år, der havde den højeste valgdeltagelse. Og for gruppen af stemmeberettigede af irakisk herkomst havde de stemmeberettigede, der havde boet længst (10 år eller mere) i kommunen, den laveste valgdeltagelse. Af de største grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der kommer fra de nordiske lande og EU-landene, ser man blandt grupperne af stemmeberettigede af svensk,

4 tysk og britisk herkomst den samme tendens som blandt de stemmeberettigede af dansk og tyrkisk herkomst: jo længere varighed af bopæl i kommunen des højere valgdeltagelse. For gruppen af stemmeberettigede af norsk herkomst var det de stemmeberettigede, der havde boet i Århus Kommune i 4-9 år, der havde den højeste valgdeltagelse. Denne var lidt højere end valgdel- tagelsen blandt de stemmeberettigede af norsk herkomst, der havde boet længst (10 år eller mere) i kommunen. 2.5 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp Valgdeltagelsen var markant lavere for de stemmeberettigede, der i løbet af 1997 havde modtaget kontanthjælp, end for de stemmeberettigede, der ikke havde modtaget kontanthjælp. Blandt de i alt stemmeberettigede, der i løbet af 1997 modtog kontanthjælp, var stemmeprocenten således 47,4, mens stemmeprocenten for de resterende stemmeberettigede var 72,4. Af de stemmeberettigede, der modtog kontanthjælp i 1997, var de danske statsborgere. Stemmeprocenten for disse var 47,7, mens den for de øvrige stemmeberettigede danske statsborgere var 73,1. Valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, der modtog kontanthjælp i løbet af 1997, var meget høj sammenlignet med valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med dansk statsborgerskab. Stemmeprocenten for de i alt 483 stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med tyrkisk statsborgerskab var således 68,1, mens stemmeprocenten som nævnt var 47,7 for kontanthjælpsmodtagerne med dansk stats- borgerskab. For de 952 stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, der ikke modtog kontant- hjælp i løbet af 1997, var stemmeprocenten 76,5. Valgdeltagelsen blandt de 503 stemmeberettigede statsborgere fra Somalia, der modtog kontanthjælp i løbet af 1997, var også højere end valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med dansk statsborgerskab. Stemmeprocenten for de stemmeberet- tigede kontanthjælpsmodtagere med somalisk statsborgerskab var således 54,7. De øvrige store grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der modtog kontanthjælp i 1997, var gruppen af statsløse kontanthjælpsmodtagere samt grupperne af kontanthjælpsmodtagere med iransk, irakisk, vietnamesisk og libanesisk statsborgerskab. Blandt disse grupper af kontanthjælpsmodtagere med udenlandsk statsborgerskab var valgdeltagelsen på niveau med eller lavere end for kontanthjælpsmodtagerne med dansk statsborgerskab. Lavest var stemmeprocenten, 32,7, for de 260 stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med libanesisk statsborgerskab. Af de stemmeberettigede, der modtog kontanthjælp i 1997, var de af dansk herkomst. Stemmeprocenten for disse var 47,5, mens den for de øvrige stemmeberettigede af dansk herkomst var 73,5. De stemmeberettigede af tyrkisk herkomst, der modtog kontanthjælp i løbet af 1997, havde en meget høj valgdeltagelse sammenlignet med de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere af dansk herkomst. Stemmeprocenten for de i alt 577 stemmeberettigede kontanthjælpsmod-

5 tagere af tyrkisk herkomst var således 67,9, mens stemmeprocenten som nævnt var 47,5 for kontanthjælpsmodtagerne af dansk herkomst. For de stemmeberettigede af tyrkisk herkomst, der ikke modtog kontanthjælp i løbet af 1997, var stemmeprocenten 75,1. Valgdeltagelsen blandt de 523 stemmeberettigede af somalisk herkomst, der modtog kontanthjælp i løbet af 1997, var også højere end valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagerne af dansk herkomst. Stemmeprocenten for de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere af somalisk herkomst var således 54,7. De øvrige store grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der modtog kontanthjælp i 1997, var grupperne af kontanthjælpsmodtagere af libanesisk, iransk, vietnamesisk og irakisk herkomst. Stemmeprocenterne for disse grupper af kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst lå mellem 43,8 og 46,4, dvs. lidt under stemmeprocenten på 47,5 for kontant- hjælpsmodtagerne af dansk herkomst. 2.6 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af førtidspension Valgdeltagelsen var noget lavere for de stemmeberettigede, der modtog førtidspension i valgmåneden november 1997, end for de stemmeberettigede, der i denne måned ikke modtog førtidspension. Blandt de i alt stemmeberettigede, der i november 1997 modtog førtidspension, var stemmeprocenten således 61,3, mens stemmeprocenten for de resterende stemmeberettigede var 71,2. Af de stemmeberettigede, der modtog førtidspension i november 1997, var de danske statsborgere. Stemmeprocenten for disse var 62,0, mens den for de øvrige stemmeberettigede danske statsborgere var 72,3. Den største gruppe af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der modtog førtidspension i november 1997, var gruppen af førtidspensionister med tyrkisk statsborgerskab. Valgdelta- gelsen blandt de i alt 93 stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, der modtog førtidspension i november 1997, var højere end valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede førtidspen- sionister med dansk statsborgerskab. Stemmeprocenten for de stemmeberettigede førtidspen- sionister med tyrkisk statsborgerskab var således 73,1, mens stemmeprocenten som nævnt var 62,0 for førtidspensionisterne med dansk statsborgerskab. For de stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, der ikke modtog førtidspension i november 1997, var stemmeprocenten 73,7. De øvrige grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der modtog førtidspension i november 1997, var forholdsvis små. Valgdeltagelsen blandt de største af disse grupper var alle markant lavere end blandt de stemmeberettigede førtidspensionister med dansk statsborgerskab. Af de stemmeberettigede, der modtog førtidspension i november 1997, var de af dansk herkomst. Stemmeprocenten for disse var 62,3, mens den for de øvrige stemmeberettigede af dansk herkomst var 72,7. Den største gruppe af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der modtog førtidspension i november 1997, var gruppen af førtidspensionister af tyrkisk herkomst. Valgdeltagelsen

6 blandt de i alt 99 stemmeberettigede af tyrkisk herkomst, der modtog førtidspension i november 1997, var højere end blandt de stemmeberettigede førtidspensionister af dansk herkomst. Stemmeprocenten for førtidspensionisterne af tyrkisk herkomst var således 71,7, mens stemmeprocenten som nævnt var 62,3 for førtidspensionisterne af dansk herkomst. For de stemmeberettigede af tyrkisk herkomst, der ikke modtog førtidspension i november 1997, var stemmeprocenten 72,9. Med en enkelt undtagelse var valgdeltagelsen blandt de øvrige større grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der modtog førtidspension i november 1997, markant lavere end blandt de stemmeberettigede førtidspensionister af dansk herkomst. Undtagelsen var gruppen af stemmeberettigede førtidspensionister af tysk herkomst, der havde en stemmeprocent på 70, Sammenfatning I nedenstående er der en kort opsummering af de karakteristiske træk ved vælgeradfærden blandt de danske og udenlandske statsborgere ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus Kommune. Nogle af de karakteristiske træk er nævnt ovenfor, andre kan man finde beskrevet i det følgende afsnit, afsnit 3. Hvad angår sammenhængen mellem de stemmeberettigedes alder og deres valgdeltagelse, så viser undersøgelsen, at de yngste, de årige, og de ældste, de 80 årige og derover, havde den laveste valgdeltagelse. Den højeste valgdeltagelse finder man blandt de årige. Totalt set var der ingen forskel på valgdeltagelsen for de stemmeberettigede mænd og kvinder. Men inden for de enkelte aldersgrupper kan man se en mere eller mindre markant forskel på de to køns valgdeltagelse. Størst var forskellen i de ældste aldersgrupper, de årige og de 80 årige og derover, hvor valgdeltagelsen blandt mændene var markant højere end blandt kvinderne. Omvendt kan man se, at i aldersgruppen år var valgdeltagelsen lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. Betragter man de stemmeberettigedes civilstand, viser det sig, at de gifte stemmeberettigede skiller sig ud ved at have en markant højere valgdeltagelse end ugifte, fraskilte og enker/ enkemænd. Af de fire civilstandsgrupper var det kun inden for gruppen af enker/enkemænd, at der var en betydelig forskel på mænds og kvinders valgdeltagelse. Enkemænds valgdeltagelse var således markant højere end enkers. Valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede udenlandske statsborgere betragtet under ét var markant lavere end blandt de stemmeberettigede danske statsborgere. Valgdeltagelsen varierer dog meget med de udenlandske statsborgeres nationalitet. Blandt de store grupper af stemme- berettigede udenlandske statsborgere var der én, gruppen af tyrkiske statsborgere, der skilte sig ud ved at have en valgdeltagelse på niveau med de stemmeberettigede danske statsbor- geres. For de øvrige store grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, både dem, der var statsborgere i de øvrige nordiske lande, EU-landene og Nordamerika, og dem, der var statsborgere i flygtninge/indvandrerlandene, var valgdeltagelsen markant lavere end blandt de stemmeberettigede danske statsborgere. Betragter man de stemmeberettigede fordelt efter herkomst, er billedet mht. valgdeltagelsen stort set det samme som for fordelingen efter statsborgerskab. Valgdeltagelsen blandt de

7 stemmeberettigede af udenlandsk herkomst betragtet under ét var således markant lavere end blandt de stemmeberettigede af dansk herkomst. Ser man på de enkelte grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst var der to af disse, der havde en valgdeltagelse på niveau med valgdeltagelsen for de stemmeberettigede af dansk herkomst. Det var grupperne af stemmeberettigede af tyrkisk og pakistansk herkomst. Valgdeltagelsen blandt de øvrige større grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst var lavere end blandt de stemmeberettigede af dansk herkomst. Valgdeltagelsen varierer dog meget med de stemmeberettigedes herkomst. Således var der både blandt de nordiske lande, EU-landene og flygtninge/indvandrerlandene herkomstlande med stemmeberettigede med en meget lav valgdeltagelse, og herkomstlande med stemmeberettigede med en forholdsvis høj valgdeltagelse. Betragter man sammenhængen mellem varigheden af de stemmeberettigedes bopæl i Århus Kommune og deres valgdeltagelse, er den generelle tendens, at jo længere varighed af bopæl i kommunen des højere valgdeltagelse. Det gælder blandt de stemmeberettigede danske statsborgere og blandt de stemmeberettigede udenlandske statsborgere betragtet under ét. Og det gælder blandt de stemmeberettigede af dansk herkomst såvel som blandt de stemmeberettigede af udenlandsk herkomst betragtet under ét. Der er dog nogle af de store grupper af stemme- berettigede udenlandske statsborgere (grupperne af stemmeberettigede statsborgere fra Somalia, Irak, Libanon og Polen) og nogle af de store grupper af stemmeberettigede af uden- landsk herkomst (grupperne af stemmeberettigede af somalisk, irakisk og norsk herkomst), hvor det ikke var de længstboende i kommunen, der havde den højeste valgdeltagelse. Valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede, der modtog de sociale ydelser: kontanthjælp og førtidspension, var markant lavere end blandt de stemmeberettigede, der ikke modtog disse sociale ydelser. Mest markant var forskellen i valgdeltagelsen mellem de stemmeberettigede, der modtog kontanthjælp, og dem, der ikke modtog kontanthjælp. Blandt de største grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der modtog kontanthjælp, skilte gruppen af stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med tyrkisk statsborgerskab sig ud ved at have en markant højere valgdeltagelse end de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med dansk statsborgerskab. De stemmeberettigede kontanthjælps- modtagere med somalisk statsborgerskab havde også en højere valgdeltagelse end kontant- hjælpsmodtagerne med dansk statsborgerskab, mens valgdeltagelsen blandt de øvrige store grupper af stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere med udenlandsk statsborgerskab var på niveau med eller lavere end blandt kontanthjælpsmodtagerne med dansk statsborgerskab. Valgdeltagelsen blandt de største grupper af stemmeberettigede udenlandske statsborgere, der modtog førtidspension, var med en enkelt undtagelse markant lavere end blandt de stemmeberettigede førtidspensionister med dansk statsborgerskab. Undtagelsen var gruppen af stemmeberettigede førtidspensionister med tyrkisk statsborgerskab, som havde en noget højere valgdeltagelse end førtidspensionisterne med dansk statsborgerskab. Betragter man de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister fordelt efter herkomst, er billedet mht. valgdeltagelsen stort set det samme som for fordelingen efter statsborgerskab.

8 Blandt de største grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der modtog kontanthjælp, skilte gruppen af stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere af tyrkisk herkomst sig ud ved at have en markant højere valgdeltagelse end de stemmeberettigede kontanthjælpsmod- tagere af dansk herkomst. Også de stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere af somalisk herkomst havde en højere valgdeltagelse end kontanthjælpsmodtagerne af dansk herkomst. Valgdeltagelsen blandt de øvrige store grupper af stemmeberettigede kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst var lidt lavere end blandt kontanthjælpsmodtagerne af dansk herkomst. Valgdeltagelsen blandt hovedparten af de største grupper af stemmeberettigede af udenlandsk herkomst, der modtog førtidspension, var markant lavere end blandt de stemmeberettigede førtidspensionister af dansk herkomst. Undtagelserne var grupperne af stemmeberettigede førtidspensionister af tyrkisk og tysk herkomst, der begge havde en noget højere valgdeltagelse end førtidspensionisterne af dansk herkomst. Konkluderende kan således siges, at undersøgelsen af valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus Kommune indikerer, at en social og økonomisk marginalisering er forbundet med en lav valgdeltagelse. Således havde de yngste og ældste aldersgrupper en lavere valgdeltagelse end de øvrige aldersgrupper. De vælgere, der ikke var gifte, havde en lavere valgdeltagelse end de gifte. De vælgere, der havde boet kort tid i kommunen, havde en lavere valgdeltagelse end dem, der havde haft bopæl i kommunen i længere tid. Udenlandske statsborgere, med undtagelse af de tyrkiske statsborgere, havde en lavere valgdeltagelse end de danske statsborgere. Vælgere af udenlandsk herkomst, med undtagelse af vælgere af tyrkisk og pakistansk herkomst, havde en lavere valgdeltagelse end vælgere af dansk herkomst. Og endelig havde kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister en lavere valgdeltagelse end de vælgere, der ikke modtog disse sociale ydelser.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). 38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs og Planlægningskontoret Nr. September Ledigheden i Odense Kommune. kvartal Resume Det gennemsnitlige antal ledige i Odense Kommune i. kvartal

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever?

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever? Elevressourceregnskab Hvem er vores elever? Historie Tidligere talte vi om hvem vores elever var nu er gisninger blevet til fakta Det kendskab har vi kortlagt de sidste 5 år Til gavn for skolen den enkelte

Læs mere

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000 Overnatninger Jan - August 215 Total Camping Hotel Sejlere Total 21 176.537 116.964 25.763 319.264 211 171.31 12.31 21.362 312.973 212 153.615 124.333 21.832 299.78 213 156.975 122.313 18.677 297.965 214

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING Som led i evalueringen af forsøget med modulvogntog er der gennemført to undersøgelser af nationaliteten på modulvogntog. Undersøgelserne er gennemført ved betalingsanlægget

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk. Notat Til: Til: Økonomiudvalget Orientering Den 14. september 2012 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten for de 16-64 årige i Aarhus Kommune for udvalgte herkomstgrupper opdelt på køn i perioden 1. januar

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 ClipboardPageNumber FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 Fakta om

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Notat. Til: Ungekoordineringsgruppen Kopi til: Fra: Jobcenter Assens. Tilgangen til kontanthjælp

Notat. Til: Ungekoordineringsgruppen Kopi til: Fra: Jobcenter Assens. Tilgangen til kontanthjælp Notat Til: Ungekoordineringsgruppen Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Tilgangen til kontanthjælp Indeværende notat er udarbejdet på baggrund af afholdte visitationssamtaler i perioden maj-december 2012.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250.

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250. Bilag 2 1. Aktuel status for Århus Kommunes Sprogcenters virksomhed I dag løses danskundervisningsopgaven af Århus Kommunes Sprogcenter. Det sker på grundlag af mål fastsat i Århus Kommunes integrationspolitik

Læs mere

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2010/03

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere