Deliktsværneting på tværs af grænser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deliktsværneting på tværs af grænser"

Transkript

1 EU-ret 2 - International ret 2 - Retspleje 21.4 Deliktsværneting på tværs af grænser På baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende rækkevidden af deliktsværnetingsreglen i Bruxelles I-forordningen diskuterer artiklen, om bestemmelsen har et videre anvendelsesområde end den tilsvarende regel i retsplejelovens 243, der jf. 246, stk. 1, 1. pkt., anvendes i forhold til sagsøgte uden for EU. Af advokatfuldmægtig, ph.d. Peter Nørgaard, Plesner 1. Indledning. Retsplejelovens og Bruxelles I-forordningens værnetingsregler Retsplejelovens hovedregel er, at retssager mod en person, der har hjemting i Danmark, skal anlægges ved hans hjemting, jf. lovens 235, stk. 1, hvilket som udgangspunkt vil sige, at sagen skal anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, jf. 235, stk. 2. Dette er også udgangspunktet efter Bruxelles I-forordningen, jf. dennes artikel 4, stk. 1.(1) Har han ikke hjemting i Danmark, kan han alligevel sagsøges i Danmark i overensstemmelse med en række subsidiære værnetingsregler i retsplejeloven og Bruxelles I- forordningen. Begge regelsæt giver således sagsøgeren mulighed for at anlægge sag i Danmark, hvis der er deliktsværneting i Danmark. Dette følger af retsplejelovens 243 og forordningens artikel 7, nr. 2, hvilke bestemmelsers ordlyd ligger tæt på hinanden:» 243. Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået.art. 7. En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat: (...)»2) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«.(2) 301 Det afgørende for, om det er retsplejelovens eller forordningens regler, der skal anvendes, er, om den sagsøgte har bopæl i EU eller uden for EU.(3) Hvis personen, der ønskes sagsøgt i Danmark, ikke er hjemhørende i Danmark, men i et andet EU-land, reguleres spørgsmålet af retsplejelovens 247, der med henvisning til lov om Bruxelles I-forordningen m.v., jf. lov nr af 20. december 2006 som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013, fastslår, at Bruxelles I-forordningens værnetingsregler gælder i sager, der er omfattet af denne forordning. Forordningen er på grund af de danske EU-forbehold ikke direkte anvendelig i Danmark, jf. betragtning 41 i forordningens præambel, men i kraft af en særskilt parallelaftale mellem Danmark og EU er forordningen blevet bindende for Danmark på folkeretligt grundlag.(4) Parallelaftalen er implementeret ved de nævnte love. Hvis en person ikke har hjemting i Danmark eller bopæl i et andet EU-land, kan han alligevel sagsøges i Danmark, fordi retsplejelovens 246, stk. 1, 1. pkt., gør en række af de supplerende værnetingsregler anvendelige i sådanne situationer. Dette indebærer, at hvis en retskrænkelse er foregået i en dansk retskreds, så kan der anlægges sag i denne retskreds, uanset at den ansvarlige ikke har bopæl i Danmark eller i et andet EU-land. Det er afgørende for muligheden for at anlægge sag, hvordan reglerne fortolkes og udlægges, og om der reelt er nogen forskel på forståelsen af retsplejelovens 243 og de tilsvarende regler i Bruxelles I-forordningen. Mens kompetencen til at fortolke retsplejelovens 243 suverænt er overladt til de danske domstole, skal forordningen fortolkes uafhængigt af den nationale ret i domstolslandet. Dette har EU-Domstolen fastslået i sagen EUD 1988, nr. 189/87 (Kalfelis), svaret på spørgsmål 2) a), hvor den fastslog, at begrebet»erstatning uden for kontrakt«i forordningen er et selvstændigt EU-retligt begreb, der»omfatter ethvert krav om, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et kontraktforhold«.(5) Det er derfor ikke givet, at nationale domstole vil følge EU-Domstolens fortolkningsprincipper. Den tyske højesteret har eksempelvis i relation til den til 243 svarende regel i den tyske civilretsplejelov fulgt et spor, der peger i en anden retning end EU- Domstolens udlægning af Bruxelles I-forordningens deliktsværnetingsregel, jf. nedenfor i afsnit Spørgsmålet har især interesse i relation til krænkelser begået via internettet, hvilket vil være det primære fokus for gennemgangen nedenfor. EU-Domstolen har i en række sager givet Bruxelles I-forordningens deliktsværnetingsregel et ganske vidtgående anvendelsesområde, navnlig i relation til krænkelser på internettet. I det følgende skal rækkevidden af Bruxelles I-forordningen ridses op (afsnit 2.1.). Herefter skal det undersøges, hvordan retsplejelovens 243 er blevet udlagt ( ). I gennemgangen vil der af pladshensyn hovedsageligt blive fokuseret på forskelle i relation til muligheden for at anlægge sag i det land, hvor en skade er indtrådt (virkningsstedet), i forhold til det sted, hvor den skadevoldende handling er udført (handlingsstedet). Det må ikke overses, at der kan være forskel på retsplejelovens og Bruxelles I-forordningens anvendelsesområde, eksempelvis i relation til spørgsmål om straf.(6) 2. Rækkevidden af Bruxelles I-forordningens deliktsværnetingsregel 2.1. Deliktsværnetingsreglens rækkevidde EU-Domstolen fortolkede allerede før Bruxelles I-forordningen trådte i kraft den dagældende deliktsværnetingsregel (artikel 5, nr. 3)(7) således, at den giver mulighed for at anlægge sag både ved retten på handlingsstedet eller ved retten på virkningsstedet, jf. navnlig EUD 1976, nr. 21/76 (Bier) og EUD 1995, nr. C-68/93 (Fiona Shevill).(8) Fiona Shevill-sagen handlede om nogle udtalelser fremsat i den franske avis»france-soir«.(9) 302 Domstolen konkluderede, at der kunne anlægges sag både på stedet for den skadevoldende begivenhed og på stedet, hvor skaden var indtrådt. Det førstnævnte sted var stedet, hvor udgiveren af avisen havde hjemsted (præmis 24-26), og det sidstnævnte sted var stedet for skriftets udbredelse, når den fornærmede er kendt de pågældende Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 steder (præmis 27-31). I relation til sagsanlæg på sidstnævnte sted konkluderede Domstolen, at der kunne anlægges sag på det sted, hvor den forurettede hævder, at hans omdømme har lidt skade. Domstolen begrundede dette med, at retterne her måtte være bedst egnede til at vurdere dette. Hvis den forurettede imidlertid valgte at anlægge sag i en stat, hvor skrifterne var udbredt, kunne retterne i denne stat dog kun tage stilling til den skade, der var sket i den stat, hvor sagen var anlagt. Blev sagen anlagt i staten, hvor udgiveren havde hjemme, kunne domstolene i denne stat imidlertid tilkende erstatning for hele skaden. Med edate-sagen, EUD 2011, nr. C-509/09 & C-161/10,(10) gav EU-Domstolen Bruxelles I-forordningens deliktsværnetingsregel et vidt anvendelsesområde ved - groft sagt - at overføre præmisserne i Fiona Shevill-sagen til udgivelser, der fandt sted via internettet,(11) hvor den fastslog, at sager vedrørende krænkelser af personlige rettigheder begået via internettet kunne anlægges ved retten på det sted, hvor det offentliggjorte indhold er eller har været tilgængeligt. Som i Shevill-sagen understregede Domstolen, at retterne i dette tilfælde kun var kompetente med hensyn til den skade, der var forårsaget i den medlemsstat, hvor sagen var anlagt, da de var bedst egnede til at vurdere skadens omfang (præmis 46). Domstolen konkluderede endvidere, at deliktsværnetingsreglen måtte forstås således, at den forurettede i relation til den fuldstændige skade kunne anlægge sag ved retterne i landet, hvor han havde centrum for sine livsinteresser, hvilket udgør en udvidelse i forhold til Shevill-sagen. Endelig kunne den forurettede i relation til den fuldstændige skade anlægge sag ved retterne i den stat, hvor ophavsmanden bag det retsstridige indhold er etableret. I Wintersteiger-sagen, EUD 2012, nr. C-523/10,(12) blev samme praksis ført over på sager om krænkelse af immaterielle rettigheder. Domstolen fastslog således, at tvister vedrørende krænkelser af nationale varemærker ved annoncering på internettet kunne anlægges i det land, hvor varemærket er registreret. I relation til stedet for skadens indtræden udtalte Domstolen, at spørgsmålet om, hvorvidt varemærket faktisk var krænket, var et spørgsmål, der hørte under den materielle varemærkeret (præmis 26). Spørgsmålet om værneting skal altså afgøres, uden at det umiddelbart kan konstateres, om der overhovedet er sket en skade i det pågældende land. Vedrørende ophavsrettigheder blev det samme fastslået i afgørelsen EUD 2013, nr. C-170/12 (Peter Pinckney), hvor det blev antaget, at der i Frankrig kunne anlægges sag om ophavsretskrænkelse mod en østrigsk virksomhed, der i Østrig fremstillede cd'er med musik, som via britiske selskaber blev distribueret og solgt på forskellige internetsider, der var tilgængelige i Frankrig, hvor sagsøgeren boede. EU-Domstolens praksis har således givet forordningens deliktsværnetingsregel et ganske vidt anvendelsesområde i relation til retskrænkelser, der finder sted via internettet. Stedet for skadens indtræden bliver i relation til retskrænkelser begået på internettet alle steder, hvor der adgang til internettet. EU-Domstolen har dog i relation til disse situationer begrænset retternes kompetence til skader, der er indtrådt i det land, hvor retten er beliggende Praktisk begrænsning af deliktsværnetingets rækkevidde som følge af den materielle ret? I sagerne gennemgået ovenfor begrænsede EU-Domstolen deliktsværnetingets rækkevidde noget. Dels ved at begrænse kompetencen til den skade, der er sket i den medlemsstat, hvor den kompetente ret er beliggende. Dels ved at understrege, at spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk er sket en krænkelse, er en del af sagens materie. Det førstnævnte er en konsekvens af, at baggrunden for deliktsværnetingsreglen er, at det må antages at være retten i den stat, hvor skaden er indtrådt, der er den bedst egnede til at tage stilling til skadens omfang. Det er her beviser og vidner m.v. må antages at befinde sig. Det sidstnævnte er kun indirekte en begrænsning af værnetinget, idet det her er de materielle regler, der fører til, at der ikke er begået en krænkelse i det pågældende land. Hvis det eksempelvis kan konstateres, at et udbud af varer på internettet ikke i sig selv udgør en krænkelse af varemærker alle de steder, hvor den pågældende hjemmeside er tilgængelig, så er konsekvenserne af det vidtgående deliktsværneting altså i praksis mere begrænsede. I relation til immaterialretskrænkelser, der er en praktisk vigtig tilfældegruppe af retskrænkelser på tværs af grænser, har EU- Domstolen i en række tilfælde fastslået, at der gælder sådanne begrænsninger i relation til de områder af immaterialretten, der er harmoniseret af EU-lovgivning, ved at opstille krav om, at en krænkelse forudsætter en form for tilknytning til det land, hvor den ret, der påstås krænket, befinder sig. I nogen lighed hermed er det i straffeloven med 9 a direkte af lovgiver blevet fastslået, at det i relation til krænkelser begået via internettet kræves, at det krænkende indhold har en vis tilknytning til Danmark. 303 I relation til varemærkekrænkelser begået via internettet har EU- Domstolen i sagen EUD 2011, nr. C-324/09 (L'Oréal mod ebay) fastslået, at det blotte salgsudbud af varer på ebay ikke i sig selv medførte en varemærkekrænkelse i et land, hvor hjemmesiden var tilgængelig. Det afgørende var derimod, om salgsudbuddet af varerne konkret henvendte sig til forbrugere i det land, hvor varemærket var registreret, jf. dommens præmis Vedrørende ophavsrettigheder har EU-Domstolen i sagen EUD 2012, nr. C-5/11 (Donner)(13) fastslået, at den eneret til spredning af eksemplarer af et værk, der er fastslået i artikel 4, stk. 1, i EU's infosoc-direktiv,(14) ikke er krænket blot varer udbydes til salg på internettet. Der kræves tillige en salgsaftale plus levering. Hvis leveringen ikke foretages af den, der sælger varerne fra hjemmesiden, bliver det afgørende ifølge EU-Domstolen, dels om denne rent faktisk har vendt sin virksomhed mod almenheden i det land, hvor værket er ophavsretligt beskyttet, dels om denne virksomhed ikke kunne være uvidende om leverandørens handlinger. Dommen omhandler kun eneretten til spredning, hvorvidt andre af de enerettigheder til tilgængeliggørelse for almenheden, der tilkommer ophavsmanden, er krænket, tages der ikke stilling til.(15) I relation til databaserettigheder er det i EUD 2012, nr. C-173/11 (Football Dataco) ligeledes blevet fastslået, at der kræves en form for tilknytning til et land, før en databaserettighed kan anses for krænket i dette land. EU- Domstolen konkluderede, at suigeneris-retten i databasedirektivets artikel 7 i den foreliggende situation måtte fortolkes således, at der var sket en krænkelse af rettigheden i England i form af genanvendelse af databasens indhold, hvis der har været en intention om at målrette dataene mod offentligheden i England. Endelig har EU- Domstolen i sagen EUD 2014, nr. C-98/13 (Rolex III)(16) på baggrund af en præjudiciel forelæggelse fra den danske højesteret fastslået, at ophavsrets- og varemærkekrænkelser begået via internettet ikke i alle tilfælde forudsætter, at hjemmesiden henvender sig til forbrugere i et land, hvor ophavs- eller varemærkeretten findes. Det er tilstrækkeligt, at der til dette land sker et ikke-privat/erhvervsmæssigt salg af et produkt, der udgør en krænkelse i det pågældende land. I overensstemmelse med EU-Domstolen konkluderede Højesteret i dom af 15. maj 2014 i sag 361/2011 (U H), at en danskers private køb af et falsk Rolex-ur fra en kinesisk hjemmeside udgjorde en varemærke- og ophavsretskrænkelse i Danmark.(17) Disse begrænsninger med hensyn til den materielle ret vil formentlig indebære en vis praktisk begrænsning af deliktsværnetingsreglen i Bruxelles I-forordningen. Selvom en sag kan anlægges, blot en hjemmeside er tilgængelig i det pågældende land, så er der ikke meget ved at anlægge en sag et sted, hvor sagen må forventes tabt, Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 fordi der ikke er sket en overtrædelse af den materielle ret i det pågældende land, eksempelvis fordi en hjemmeside utvivlsomt ikke retter sig mod forbrugere i dette land, og der ikke er sket noget salg til dette land. Dette ændrer dog ikke ved, at det stadig kan være en bekostelig affære at blive sagsøgt i et fremmed land, selvom sagen i sidste ende måtte blive vundet. Anderledes, hvis sagen kunne afvises allerede med henvisning til manglende værneting.(18) 3. Rækkevidden af retsplejelovens 243 Retsplejelovens 243 fik sin nugældende udformning ved lov nr. 324 af 4. juni 1986, men bestemmelsen har gamle rødder, hvilke her skal ridses op, da denne kan bidrage til forståelsen af bestemmelsen.(19) Selvom nærværende artikel tager sigte på internationale forhold, vil domme vedrørende rent interne forhold også blive inddraget, da 243 som omtalt anvendes såvel i situationer, hvor sagsøgte bor i Danmark, som i situationer, hvor han bor uden for EU Forhistorien Den nugældende 1986-affattelse af retsplejelovens 243 blev i lovforslaget betegnet som en sproglig modernisering af den hidtidige 244, der stammende tilbage fra hovedloven af 1916.(20) Dette er nu ikke helt retvisende, jf. nedenfor bestemmelse var igen ifølge Hans Munch-Petersen kun en moderne omskrivning af, hvad der før retsplejeloven fulgte af Danske Lov ,(21) der igen stammende fra 23 i Christian IV's 304 birkeret af 1623.(22) Dette var dog også sandhed med modifikationer, da bestemmelsen i Danske Lov blev fortolket således, at den kun omfattede spørgsmål om straf, jf. afgørelsen U /1 LOHS; og på dette punkt skete der altså en kraftig udvidelse af deliktsværnetingets område med retsplejelovens indførelse, da bestemmelsen dengang som nu også omfatter erstatningskrav. Hertil kom, at Danske Lov formentlig ikke omfattede grænseoverskridende elementer, idet den forudsatte, at gerningsmanden befandt sig i retskredsen, da den krænkende adfærd blev begået.(23) Retsplejelovens nugældende 243 findes i 1877-udkastet til retsplejeloven som 26; og motiverne synes at sigte til samme retsstilling som i straffesager.(24) Fortolkningsbidrag kan derfor muligvis hentes i forarbejderne til den nugældende 696 i retsplejeloven, der fastslår, at deliktsværneting er hovedreglen i strafferetsplejen.(25) I 1875-udkastet til retsplejeloven, der i 62 fastslog værneting i straffesager»ved den Ret i hvis Kreds Handlingen er foretagen«, udtales det imidlertid klart i bemærkningerne til bestemmelsen, at det her er handlingen, ikke virkningen, der er afgørende:»gerningsstedet Værneting bestemmes, overensstemmende med den gjældende Ret og Forholdets Natur, ved Handlingen, ikke Virkningen, selvom denne hører til Forbrydelsens begreb.«(26) De første trykte afgørelser antog i overensstemmelse hermed, at virkningsprincippet ikke kunne danne grundlag for værneting, jf. således U /2 Ø, der henviser til U /1 LOHS, og U /2 H, og ligeledes den juridiske teori.(27) Afgørelsen U H synes at være den første afgørelse, der klart lægger virkningsprincipper til grund ved at tillade søgsmål i anledning af et injurierende brev sendt fra Sverige til Aalborg. Landsretten henviste til, at det var den danske straffelov, der fandt anvendelse på forholdet, idet handlingen efter straffelovens 9 (den nugældende 9, stk. 2) måtte anses for begået i Danmark. Denne bestemmelse foreskriver dengang som nu anvendelse af virkningsprincippet.(28) Baggrunden for bestemmelsen er, at hvis virkningen af en handling indtræder i Danmark, så er der en berettiget interesse i at kunne forsvare de i Danmark værnede retsgoder.(29) Bemærkningerne til 1924-lovforslaget til straffeloven nævner direkte, at det skal være muligt i Danmark at straffe en udlænding, der fra udlandet affyrer et dræbende skud over den danske grænse.(30) Straffelovens lovvalgsregler blev altså afgørende for, hvor retskrænkelsen/skadestilføjelsen var foregået. Højesteret stadfæstede i henhold til grundene. Dommen blev af Hurwitz og Gomard udlagt således, at virkningsprincippet ikke gjaldt ved rent danske forhold, altså hvor en handling, der blev iværksat i én retskreds, får virkning i en anden.(31) Det synes også mest korrekt ikke at udstrække princippet i dommen til at gælde rent danske forhold, da både retsplejelovens forarbejder samt retspraksis mest af alt synes at have taget afstand fra virkningsprincippet, og da straffelovens er en lovvalgsregel, der ret beset ikke omhandler, hvilken ret der er kompetent, kun hvornår dansk straffelovgivning skal anvendes. Efterfølgende retspraksis afviste i overensstemmelse hermed at anvende virkningsprincippet på rent danske forhold, jf. således U V. De to sager var begge private straffesager, der var afgjort på baggrund af princippet i straffelovens 9. I U /2 Ø (ophavsretskrænkelse) anerkendte landsretten imidlertid, at deliktsværnetinget også kunne anvendes uden for strafferetten.(32) Retsstillingen efter 1940-dommen blev lagt til grund ved ændringen af bestemmelsen med lov 324 af 4. juni 1986, men det er ikke helt klart, hvor langt præmisserne i 1940-dommen kan udstrækkes i forhold til den nugældende bestemmelse. I betænkningen, der lå til grund for lovforslaget, blev det med henvisning til Gomard/Hurwitz anført, at det var tvivlsomt, om den retsstilling, der var antaget med U H, også gjaldt internt i Danmark, men at det var Retsplejerådets opfattelse, at der også i den situation burde være valgfrihed mellem sagsanlæg på handlingsstedet og virkningsstedet.(33) Det er dog lidt uklart, om Retsplejerådet hermed mente, at rådets forslag til den nugældende 243 skulle omfatte også dette tilfælde. Samme sted hedder det nemlig, at forslaget til 243, bortset fra nogle sproglige forenklinger, svarede til den hidtidige regel. Teorien synes imidlertid at have antaget, at bestemmelsen omfatter virkningsstedet også internt i Danmark.(34) Dette er også antaget i retspraksis i U ØK. Vedrørende produktansvar blev det i lovforslaget til 1986-ændringen forudsat, at der kunne anlægges sag på det sted, hvor skaden skete.(35) 3.2. Skal retsplejelovens 243 fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens udlægning af Bruxelles I- forordningens deliktsværnetingsregel? Dansk teori og praksis Teorien antager, at retsplejelovens 243, når den anvendes i relation til retskrænkelser på tværs af grænserne, skal fortolkes i overensstemmelse med deliktsværnetingsreglen i Bruxelles I-forordningen.(36) Dette synes også antaget i U VK, men afgørelsen er fra før edate-sagen.(37) Før edate-sagen var det relativt uproblematisk at statuere, at retsplejelovens 243 måtte udlægges i overensstemmelse med EU-Domstolens udlægning af forordningens deliktsværnetingsregel, da EU-Domstolens udlægning af virkningsprincippet ikke var meget mere vidtrækkende, end hvad der fulgte af 1940-dommen. Med edate-sagen gav EU-Domstolen dog virkningsprincippet et anvendelsesområde, der er noget mere vidtgående, end hvad der har kunnet spores i hidtidig dansk retspraksis. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 Præmisserne i U ØK, der som omtalt angik en ren dansk situation, tyder på, at landsretten måske har anvendt synspunkter svarende til EU-Domstolens dom i edate-sagen, idet den henviser til, at de forurettede arbejdede og levede i Holbæk Retskreds og at virkningen af den påståede krænkelse derfor i forhold til dem var indtrådt der. Sagsøgerne havde også procederet på EU-Domstolens praksis, men ret beset udtaler landsretten sig ikke om spørgsmålet Overensstemmende fortolkning er nærliggende, da den nugældende affattelse af 243 blev indført ved samme lov, som implementerede Bruxelles-konventionen i dansk ret. Hertil kommer, at bestemmelserne i meget vidt omfang har samme ordlyd og skal regulere de samme situationer. Begge bestemmelser bygger på et princip om, at der er en berettiget interesse i at kunne anlægge sag på det sted, hvor en skadevoldende adfærd har virkning. Det må imidlertid ikke overses, at 243 ikke skulle implementere artikel 5, nr. 3, i Bruxelles-konventionen/-forordningen, og så meget desto mindre implementere EU-Domstolens retspraksis med hensyn til fortolkning af bestemmelsen. Endnu mindre kunne der være taget hensyn til fremtidig retspraksis ved udarbejdelse af bestemmelsen. Folkeretligt betyder implementering af en konvention i øvrigt heller ikke i sig selv, at enhver fremtidig 306 praksis fra et konventionsorgan kan anses for implementeret.(38) De danske domstole vil dog efter omstændighederne fortolke dansk ret i overensstemmelse med internationale forpligtelser.(39) Lovgiver valgte desuden ved gennemførelsen af Bruxelles I-konventionen/-forordningen en løsning med to separate regelsæt for henholdsvis sager omfattet af konventionen og sager, der faldt udenfor. Havde lovgiver i stedet valgt at regulere alle værnetingsspørgsmål under ét, eksempelvis ved at omskrive retsplejelovens kapitel 22, således at de samme bestemmelser i retsplejeloven regulerede de samme værnetingsspørgsmål, uanset om den sagsøgte så havde bopæl i Danmark, et andet sted i EU eller helt uden for EU, ville det være mere nærliggende, at der måtte gælde det samme, uanset hvor sagsøgte havde bopæl. Bruxelles I-forordningen er som nævnt ovenfor i afsnit 1. ikke direkte anvendelig i Danmark, da den har status af en mellemfolkelig aftale; og det samme gælder principielt EU-Domstolens retspraksis. Danmark er dog folkeretligt forpligtet af aftalen; og de danske domstole skal ifølge aftalens artikel 6, stk. 2, tage behørigt hensyn til EU-Domstolens praksis ved fortolkning af parallelaftalen/bruxelles I-forordningen. EU-Domstolens retspraksis er dog ikke bindende for de danske domstole; og artikel 6, stk. 2, fremhæver også, at EU-Domstolens praksis skal tages i betragtning i overensstemmelse med dansk ret. Dog fremhæves det i lovforslaget til lov om Bruxelles I-forordningen, at de vil være bundet af EU-Domstolens fortolkning i et præjudicielt søgsmål vedrørende parallelaftalen/bruxelles I-forordningen, som de selv har forelagt i overensstemmelse med parallelaftalens artikel 6, stk. 1.(40) I forhold til retsplejelovens 243 gælder der ingen regel, hvorefter EU-Domstolens retspraksis skal tages i betragtning, men de danske domstole er ikke afskåret herfra ved fortolkningen af retsplejelovens 243, jf. ovenfor om U VK og U ØK. Den tyske højesteret har slået ind på et andet spor end EU-Domstolen og opstillet begrænsninger i deliktsværnetinget efter den til retsplejelovens 243 svarende regel i 32 i den tyske civilproceslov (Zivilprozessordnung,»ZPO«), hvilket skal omtales i næste afsnit Særligt om den tyske højesterets praksis Den tyske højesteret har ikke lagt helt samme linje som EU-Domstolen; og i tysk ret kræves således en form for tilknytning til Tyskland,»einen gewissen Ortsbezug«.(41) Den relevante bestemmelse i ZPO 32 har en ordlyd, der er meget lig retsplejelovens 243.(42) Bundesgerichtshof har siden 2010 udlagt dette sådan, at der i relation til krænkelser på internettet kræves en særlig tilknytning til Tyskland, før bestemmelsen kan bruges til at etablere værneting i Tyskland. Dette giver bestemmelsen et mindre vidtgående anvendelsesområde end det, som EU-Domstolen har valgt i relation til Bruxelles I-forordningens deliktsværnetingsregel. I Bundesgerichtshofs dom af 2. marts 2010 i sag VI ZR 23/09 (avisartikel på internettet)(43) fastslog den således, at værneting efter bestemmelsen i relation til personlighedskrænkelser krævede en tydelig forbindelse til Tyskland (»einen deutlichen Bezug zum Inland«), og at det ikke var tilstrækkeligt for at skabe værneting, at det krænkende indhold blot er tilgængeligt i Tyskland via internettet. Kravet om en tydelig forbindelse til Tyskland blev gentaget i en dom af 29. marts 2011 i sag VI ZR 111/10, hvor Bundesgerichtshof afviste værneting i Tyskland i en sag om personlighedskrænkelser begået ved offentliggørelse af en rejsebeskrivelse på internettet.(44) Sagens parter var begge russere. Sagsøgeren boede i Tyskland, mens sagsøgte boede i USA. I 2006 deltog de i en fest i Moskva. Da sagsøgte efterfølgende var kommet hjem til USA, offentliggjorde hun en rejsebeskrivelse, hvor festen var beskrevet. Beskrivelsen var affattet på russisk med kyrillisk skrift. Bundesgerichtshof konkluderede, at der ikke var den fornødne tilknytning til Tyskland. Det var ikke afgørende, at sagsøgeren boede i Tyskland, da dette reelt ville føre til en grænseløs udvidelse af deliktsværnetinget. Det gjorde ligeledes ingen forskel, at rejsebeskrivelsen var offentliggjort på en hjemmeside, der blev drevet af et tysk firma og benyttede en tysk server. En sådan tilknytning var rent teknisk og tilfældig. I de to domme baserer Bundesgerichtshof blandt andet sin fortolkning af ZPO 32 på dens tidligere fortolkning af artikel 5, nr. 3, i Bruxelles-konventionen;(45) og 2011-dommen henviser også til EU-Domstolens afgørelse i Shevill-sagen. De to domme har dog vanskeligt kunne tage EU-Domstolens mere vidtgående linje fra og med edate-sagen i betragtning, da dommene er afsagt før edatesagen. Præmissen om»deutlichen Bezug zum Inland«er siden gentaget i sagen VI ZR 93/10 (vedrørende indholdet på en blog), der er afsagt præcis samme dag som edate-sagen (25. oktober 2011), og i Bundesgerichtshofs dom af 13. maj 2013 i sag VI ZR 93/10 (vedrørende 307 Googles»autocomplete«-funktion), der er afsagt efter edate-sagen, men som ikke ses at forholde sig til den. Bundesgerichtshof er altså villig til at tage EU-retspraksis i betragtning, men dens hidtidige praksis peger i en anden retning end EU-Domstolen. 4. Konklusion EU-Domstolens praksis har den ulempe, at den kan skabe værneting nogle steder, hvor der kun i meget begrænset omfang måske er sket en skade. Den tyske praksis knytter derimod mere konkret sagen til det sted, hvor skaden er sket. Sidstnævnte løsning har dog den ulempe, at det i princippet kan tænkes, at ingen domstol vil erkende sig for kompetent, fordi de alle mener, at skaden har en tættere tilknytning til et andet sted. Der er ikke noget sikkert tegn på, om de danske domstole ukritisk vil lægge EU-Domstolens seneste retspraksis til grund i relation til retsplejelovens 243, men da bestemmelsen fik dens nugældende formulering ved gennemførelsen af Bruxelles-konventionen i dansk ret, og i vidt omfang har samme ordlyd og skal regulere samme tilfældetyper, er der meget der taler for, at bestemmelserne i forhold til mange af de situationer, der kan opstå, vil blive udlagt ens, ligesom de i mange situationer vil kunne fortolkes ovensstemmende, Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 hvilket også er opfattelsen i teorien og retspraksis, jf. herved også afgørelsen U VK. Omvendt er det formentlig den tyske løsning, der generelt er bedst stemmende med dansk retstradition. Virkningsprincippet var oprindeligt slet ikke tiltænkt i dansk ret, men kom ind ad bagvejen med straffelovens 9 i afgørelsen U H; og denne retsstilling blev lagt til grund ved indførelsen af den nugældende 243 i 1986, hvor lovgiver selvsagt ikke kunne have forestillet sig, at EU- Domstolens praksis fra 2011 ville afvige fra dansk retspraksis. De danske domstole har ligeledes ikke en pligt til at tage EU-Domstolens retspraksis i betragtning ved fortolkning af retsplejelovens 243, sådan som det er tilfældet vedrørende Bruxelles I-forordningen. Selv ved fortolkning af Bruxelles I-forordningen skal de danske 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning). Forordningen erstatter fra den 10. januar 2015 den eksisterende Bruxelles I-forordning, Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Da 2012-forordningen ikke medfører nogen ændring i forhold til reglerne om deliktsværneting, vil jeg henvise til denne. 2 Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 2, var før 2012-omarbejdningen af forordningen artikel 5, nr. 3. Denne artikel var igen en videreførelse af artikel 5, nr. 3, i Bruxelles-konventionen fra 1968, som Danmark også er en del af. EU-Domstolen var ved protokol af 3. juni 1971 tillagt kompetence til at fortolke Bruxelles-konventionen, og Domstolens praksis vedrørende Bruxelles-konventionen kan formentlig godt tillægges en vis vægt ved fortolkning af de dele af Bruxelles I-forordningen, der svarer til Bruxelles-konventionen, se eksempelvis afgørelsen EUD 2009, nr. C- 189/08 (Zuid-Chemie), præmis 18-19, se hertil Peter Arnt Nielsen, International handelsret, 2. udgave (2014), s Bruxelles-konventionen med de relevante protokoller kan findes i EF-Tidende 1998/C 271/1. Se også bilag til bekendtgørelse nr. 724 af 22. oktober 1986 med senere ændringer. Om forskellene mellem konventionen og forordningen, se Peter Arnt Nielsen i U 2000B I forhold til EFTA-landene, Island, Norge og Schweiz gælder Bruxelles I-forordningen ikke; her gælder i stedet Lugano-konventionen af 30. oktober Lugano-konventionen indeholder kompetenceregler, der i vidt omfang svarer til dem, der findes i Bruxelles I-forordningen. Værnetingsreglerne i denne konvention svarer i vidt omfang til reglerne i Bruxelles I-forordningen; og den skal ikke omtales nærmere her. 4 Parallelaftalen findes i EU-Tidende 2005, L 299/62 og er optrykt som bilag 1 til lov nr af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. 5 Se hertil Torben Svenné Schmidt, International formueret, 2. udgave (2000), s. 93 f. 6 Se herom min bog Private Straffesager (2013), s. 287 f., med omtale af sagen EUD 2011, nr. C-406/09 (Realchemie Nederland). 7 Se fra dansk retspraksis vedrørende bestemmelsen: Utrykt dom fra Søog Handelsretten af 3. marts 2014 i sag H (erstatningsansvar i relation til tilbagekaldelse af markedsføringstilladelse til et lægemiddel), U Ø (sag om ophavsretskrænkelse kunne konkret ikke anlægges i Danmark), U HK (erstatningssag efter selskabstømning kunne anlægges i Danmark) og U ØK (produktansvarssag i relation til en defekt karrusel kunne anlægges i Danmark). 8 Se hertil Peter Arnt Nielsen, International handelsret, 2. udgave (2014), s. 337 f., Joseph Lookofsky & Ketilbjørn Hertz, EU-PIL (2009), s. 60 ff., James Fawcett & Janeen M. Carruthers, Cheshire, North & Fawcett Private International Law, 14th edition (2008), s. 253 f., Joseph Lookofsky & Ketilbjørn Hertz, International privatret på formuerettens område, 4. udgave (2008), s. 38, Ketilbjørn Hertz, Bruxelles I-forordningen med domstole ikke ubetinget lægge EU-Domstolens praksis til grund, jf. ovenfor i forrige afsnit. Det taler vel også for den tyske løsning, at såvel Brydensholt-udvalget(46) som Jurisdiktionsudvalget(47) har antaget, at virkningsprincippet i straffelovens 9 ikke medførte dansk straffemyndighed blot fordi der på internettet findes materiale, der er tilgængeligt i Danmark. Straffelovens 9 a blev indført for at undgå usikkerhed om virkningsprincippets rækkevidde. Det kan derfor ikke helt afvises, at de danske domstole i nogle situationer vil hælde mere til den tyske løsning end til EU-Domstolens løsning ved udlægning af retsplejelovens 243 i relation til sagsøgte, der ikke har bopæl i EU. kommentarer (2007), s. 149, Torben Svenné Schmidt, International formueret, 2. udgave (2000), s. 95 f., Peter Arnt Nielsen, International privatog procesret (1997), s. 165 f., og Allan Philip, EU-IP, 2. udgave (1994), s. 53 f. 9 Se om dommen Peter Arnt Nielsen, International handelsret, 2. udgave (2014), s. 341, Ketilbjørn Hertz, Jurisdiction in Contract and Tort under the Brussels Convention (1998), s. 253 ff., og Peter Arnt Nielsen, International privat- og procesret (1997), s. 164 ff. 10 Sagen er omtalt i Peter Arnt Nielsen, International handelsret, s. 341 ff. 11 Dommen er omtalt i min bog Private Straffesager (2013), s. 289 f. Se også Peter Arnt Nielsen i U 2013B.221 (s. 223 ff.). 12 Sagen er omtalt i Peter Arnt Nielsen, International handelsret, 2. udgave (2014), s Afgørelsen er kommenteret af Clement Salung Petersen m.fl. i U 2012B Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. 15 I relation til eksempelvis visningsretten, se Peter Schønning i U 2012B.470 og Mette Ohm Rørdam i U 2012B.97 (s. 99 ff.). 16 Sø- og Handelsrettens dom i sagen er kommenteret af Clement Salung Petersen m.fl. i U 2012B.15/1. 17 Se i øvrigt hertil den utrykte dom fra Sø- og Handelsretten af 20. maj 2014 i sagerne V og V-64-12, der fastslog krænkelse i Danmark ved salg af designermøbler fra England til danske kunder. 18 Se hertil også min bog Private straffesager (2013), s. 290 f. Se om såkaldt»injurieturisme«ketilbjørn Hertz i Forhandlingerne ved det 40. nordiske Juristmøte (2014), bind I, s. 157 ff, og Peter Arnt Nielsen i U 2013B O. A. Borum, Lovkonflikter, 7. oplag under medvirken af Allan Philip (1968), s. 190, og Allan Philip, Dansk international privat- og procesret, 3. udgave (1976), s Bemærkningerne til 1, nr. 2 ( 243), i lovforslag nr. L 118 af 15. januar 1986 (til lov nr. 324 af 4. juni 1986) og betænkning nr. 1052/1985, s H. Munch-Petersen, Den danske Retspleje, Anden Del, Anden gennemsete og ændrede Udgave (1924), s. 29 f. 22 Kong Christian den Femtes Danske Lov af 15. april 1783 udgivet paa Grundlag af V. A. Schers Tekstudgave ved Stig Iuul (1949), s. 6. Bestemmelsen i birkeretten kan findes i V. A. Secher, Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, , 4. bind (1897), s. 54 f. 23 H. Munch-Petersen, Den danske Civilproces i Hovedtræk, Første Afdeling (1906), s. 46. Dette støttes af bestemmelsens forarbejder, jf. V. A. Secher og Chr. Støchel, Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, 1. bind (1892), s. 381, og 2. bind (1894), s Se også retspraksis fra før retsplejelovens indførelse, om end der ikke blev taget direkte stilling, U LOHS, U LOHS og U /1 LOHS. 24 Udkast til Lov om den Borgerlige Retspleje. (Udarbejdet af den ved allerhøjeste Reskript af 28de Februar 1868 nedsatte Proceskommission) (1877), Motiverne, s. 35. Bestemmelsen gik mere eller mindre uforandret videre i 1899-udkastet og det i 1901 fremsatte lovforslag, jf. 21 i Forslag til Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Lov om den borgerlige Retspleje som fremsat i Folketinget den 26. oktober 1901, jf. Rigsdagstidende , sp Se hertil bemærkningerne til forslaget, hvor det hedder, at den er overensstemmende med 26 i 1877-udkastet, jf. Rigsdagstidende , tillæg A, sp Lovforslaget og bemærkningerne er uforandret genoptryk af 1899-udkastet. 25 Denne bestemmelse kan spores tilbage til 8 i Hother Hages udkast til lov om domsmagten i straffesager, men ordlyden siger kun, at der er værneting, hvor»lovovertrædelsen er begået«, jf. H. Hage, Udkast til Love: 1) om Domsmagten i Straffesager; 2) om Forfølgningen af Straffesager, der behandles ved Nævningsretter; 3) om Behandlingen af Straffesager, der høre under Kredsretternes Omraade, udarbejdet efter Justitsministerens Opfordringen (1857), s. 8. Lovforslaget er trykt uden bemærkninger. 26 Udkast til Lov om Strafferetsplejen. (Udarbejdet af den ved allerhøjeste Reskript af 28de Februar 1868 nedsatte Proceskommission) (1875), Motiverne, s H. Munch-Petersen, Den danske Retspleje, Anden Del, Anden gennemsete og ændrede Udgave (1924), s Vedrørende den dagældende 9 se Oluf H. Krabbe, Borgerlig Straffelov udgivet med Kommentarer af Oluf H. Krabbe under medvirkning af Carl Rasting, Fjerde Udgave (1947), s. 126 f., Stephan Hurwitz, Den danske kriminalret, almindelig del (1952), s. 152 ff., (s. 102 ff. i 4. reviderede udgave ved Knud Waaben (1971)), Knud Waaben, Strafferettens almindelige del I, ansvarslæren, 4. udgave (1997), s. 233 f., Vagn Greve, Det strafferetlige ansvar, 2. udgave (2004), s , Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet 1, ansvaret, 2. udgave (2004), s. 332 ff., og Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, almindelig del, 8. udgave (2005), s. 137 ff. Og vedrørende den nugældende 9, stk. 2, se Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet 1, ansvaret, 4. udgave (2013), s. 308 ff., Knud Waaben, Strafferettens almindelige del I, ansvarslæren, 5. reviderede udgave ved Lars Bo Langsted (2011), s. 260 ff., og Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, almindelig del, 10. omarbejdede udgave (2013), s. 182 f. 29 Betænkning afgiven af Kommissionen nedsat til at foretage et Gennemsyn af den almindelige borgerlige Straffelovgivning (1912), motiverne, s. 17 f. 30 Rigsdagstidende , tillæg A, sp Stephan Hurwitz og Bernhard Gomard, Tvistemål, 4. udgave (1965), s. 54. Dette gentages stort set ordret i Gomard, Civilprocessen (1977), s Torben Svenné Schmidt udlægger dommen således, at den ikke kan tages til udtryk for, at der er værneting i Danmark i rene erstatningssager, når blot skaden indtræder i Danmark, jf. International formueret, 2. udgave (2000), s. 154, note 272, men konkluderer, at dette dog nok må være retsstillingen. Se sidenhen afgørelserne U SH (krænkelse af varemærkeloven og den dagældende konkurrencelov, nu markedsføringsloven) samt U SH (uberettiget udnyttelse af erhvervshemmeligheder), U VK (produktansvar) og U HK (produktansvar). De to førstnævnte afgørelser fandt begge, at der ikke var værneting i Danmark. 33 Se betænkning nr. 1052/1985, s. 16 og 78. Se hertil Torben Svenné Schmidt, International formueret, 2. udgave (2000), s. 154, og Peter Arnt Nielsen, International privat- og procesret (1997), s Bernhard Gomard og Michael Kistrup, Civilprocessen, 7. udgave (2013), s. 134, og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen (2010), s Se bemærkningerne til 1, nr. 2 ( 243), i lovforslag nr. L 118 af 15. januar 1986 (til lov nr. 324 af 4. juni 1986). 36 Peter Arnt Nielsen, International handelsret, 2. udgave (2014), s. 509, Torben Svenné Schmidt, International formueret, 2. udgave (2000), s. 154, og Peter Arnt Nielsen, International privat- og procesret (1997), s Se fra dansk retspraksis i øvrigt også utrykt Sø- og Handelsretsdom af 1. maj 2012 i sag H-1-11 (ophavsretskrænkelse begået i Tyrkiet medførte ikke værneting i Danmark) samt U /1 ØK, der dog konkret ikke tog stilling til spørgsmålet om deliktsværneting. 38 Se hertil vedrørende diskussionen i forhold til Menneskerettighedsdomstolens praksis, Peter Germer, Indledning til folkeretten, 4. udgave (2010), s. 96 ff. (navnlig s. 99 f.), og Jens Garde og Michael Hansen Jensen i Juristen Se Peter Germer, Indledning til folkeretten, 4. udgave (2010), s. 80 ff., vedrørende fortolknings- og formodningsreglen. 40 Pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L46 af 25. oktober 2006 (til lov nr af 20. december 2006). 41 Petra Pohlmann, Zivilprozessrecht, 3. Auflage (2014), s. 96 f. 42 Zivilprozessordnung kan findes på siden 43 De tyske domme i dette afsnit kan findes på 44 Dommen er kort omtalt i min bog, Private straffesager (2013), s Se dom af 13. oktober 2004 i sag I ZR 163/02 (Hotel Maritime). 46 Betænkning 1377/1999, s. 29 f. 47 Betænkning nr. 1488/2007, s. 349 ff. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 19. april 2012 (*)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 19. april 2012 (*) DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 19. april 2012 (*)»Forordning (EF) nr. 44/2001 retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område kompetence»i sager om erstatning

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 231/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod ROJ TV A/S (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 Sag 375/2010 (1. afdeling) Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (advokat Torben Byskov Petersen for begge)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 (H.P. Rosenmeier, Per Holmgård Andersen, Jens Fejø) 22. januar 1998 K E N D E L S E Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab (advokat Jeppe

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 11. december 2014 A-38-14 1) Fritz Hansen A/S 2) Louis Poulsen Lighting A/S 3) Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 4) Fredericia Furniture

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 20.9.2011 2010/0383(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE469.974v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten.

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. NYE REGLER OM OVERTRÆDELSER AF UDBUDSREGLERNE Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. Der er tale om en væsentlig stramning af udbudsreglerne, som har betydning for

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * 1. Denne sag vedrører præjudicielle spørgsmål, som Sø- og Handelsretten i København i henhold til EF-traktatens artikel

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. maj 2014 Sag 361/2011 (1. afdeling) Martin Blomqvist (advokat Johnny Petersen, beskikket) mod Rolex S.A. og Manufacture des Montres Rolex S.A. (advokat Karen Dyekjær

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 213/2011 Lars-Emil Johansen (advokat Ole Spiermann, beskikket) for Puisi A/S under konkurs Sag 216/2011 Nikolaj Ludvigsen (advokat Claus V. Seidelin-Prip,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*) DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)»Varemærker direktiv 89/104/EØF artikel 10 og 12 fortabelse begrebet»reel brug«af et varemærke anbringelse af et varemærke på reklamegenstande gratis

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

Køberens strafferetlige ansvar for køb af piratkopierede produkter mv.

Køberens strafferetlige ansvar for køb af piratkopierede produkter mv. Strafferet 24.7 - Immaterialret 1.4, 53.3, 6.1, 6.2 og 6.3 Køberens strafferetlige ansvar for køb af piratkopierede produkter mv. I artiklen drøftes køberens strafansvar for køb af genstande, der er resultatet

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. december 2013 Sag 205/2012 (2. afdeling) DI som mandatar for Grundfos A/S (advokat Morten Eisensee) mod CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 25. februar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 25. februar 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 25. februar 2013 Sag 361/2011 (1. afdeling) Martin Blomqvist (advokat Johnny Petersen, beskikket) mod Rolex S.A. og Manufacture des Montres Rolex S.A. (advokat Karen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

Nr. 4 December 2009. Indhold:

Nr. 4 December 2009. Indhold: Indhold: 1 Kan udlejere ved lejemåls ophør kræve betaling for manglende istandsættelse og retablering, selv om istandsættelses- og retableringsarbejderne ikke udføres? 1 Kan udlejere ved lejemåls ophør

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 20. marts 2006 har K klaget over

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002

FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002 AKTUEL FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUEL FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET TOTALHARMONISERING AF PRODUKTANSVAR PRODUKTANSVARSLOVENS 10 - EN BESTEMMELSE

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

repræsentantskabsmøde 25.03.09

repræsentantskabsmøde 25.03.09 Procedering af advokatsalær i civile sager Danske Advokaters repræsentantskabsmøde 25.03.09 Af advokat Karsten Høj Hvem er jeg? - Medejer af Elmer & Partnere, der beskæftiger sig med ansættelses-/arbejdsret

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 K E N D E L S E Dansk Høreteknik A/S (advokat Roberto Panada, København) mod Københavns Kommune

Læs mere

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0399 Offentligt Sammenskrivning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere