Vejledning af etniske unge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning af etniske unge."

Transkript

1 Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 2 Eksamen CVU Vest (Haderslev) December 2005 Vejleder: Karin Kjærulff Pedersen Vejledning af etniske unge. Rut Rahbek von Qualen UEV

2 Indholdsfortegnelse. Indledning 1 Problemformulering.2 Statistiske undersøgelser..3 Bourdieu s teori om kapital og habitus 4 Erik Jørgen Hansen..6 Vejledningen 6 Konklusion...9 Perspektivering...10 Litteraturliste..11 2

3 Indledning. I mit daglige virke som skolevejleder på 3 folkeskoler i Vojens Kommune, to med klasse og en med klasse, har jeg kontakt med ca. 340 elever i løbet af et skoleår. På min primærskole Povlsbjergskolen i Vojens er vi modtager skole for alle skolesøgende børn med anden etnisk baggrund end Dansk. Antallet af disse elever på hver årgang er svingende, sidste år var der 4 elever i 9. årgang, mens der i år er 8 elever. De kommer med meget forskellige baggrunde, idet 4 af dem er 2. og 3. generationsindvandrere, mens de 4 andre er børn af flygtninge forældre eller indvandrere fra EU lande, der er ankommet til landet, mens eleverne har været i den skolesøgende alder. Jeg oplever at disse unge har dårligt kendskab til det danske uddannelsessystem, og at de ofte har urealistiske forventninger i forhold til uddannelsesvalg. Dog med en enkelt undtagelse, nemlig den elev som er indvandret fra Holland (EU land). Han er meget hurtigt faldet ind i den typisk danske skoleelev rolle, og har allerede et godt kendskab til danske forhold. At unge, der lige er ankommet til landet, ikke kender så meget til vores systemer, er forståeligt, men at også de unge som er født og opvokset i Danmark heller ikke gør det, virker for mig paradoksalt. Jeg oplever, at der stadig er store kulturforskelle, som de også selv kæmper med, idet de på den ene sider optager mange ting fra det danske samfund, men på den anden side føler sig forpligtede til at fastholde deres gamle lands kulturværdier. Samtidig er der utrolig stor fokus på netop dette område i medierne, og der fremsættes i pressen næsten dagligt forskellige påstande om manglende integration af flygtninge og indvandrere. Spørgsmålet er om der overhovedet er hold i disse påstande, eller de blot tjener til at fastholde de etniske grupper i deres roller, eller det dækker over et reelt ønske om at skabe forandring. Jeg har valgt at begrænse mig til at arbejde med 2. og 3. generation unge. Jeg har i år 3 fætre fordelt på to 9. klasser (tidligere 3) som stammer fra Tyrkiet. Deres fælles bedsteforældre indvandrede til Vojens i starten af 70 erne for at arbejde på køleskabsfabrikken Gram. Deres forældre fra søskendeflokken er enten kommet til landet som små eller født her i landet. De har alle giftet sig med en person, som er født og opvokset i Tyrkiet, og herefter indrejst til Danmark som familiesammenførte. Det har betydet at kun den ene af drengenes forældre har haft rimelige danskkundskaber, og vi oplever i undervisningen og dagligdagen at de mangler sproglige kompetencer. Jeg vil derfor mene, at de egentlig burde placeres midt mellem 2. og 3. generation. De 3

4 to af drengene er Tyrkiske statsborgere. De skal i nærmeste fremtid træffe valg om deres videre forløb i uddannelsessystemet, men virker meget uafklarede pt. Denne specielle vejledningsopgave som jeg står umiddelbart overfor fører mig frem til følgende: Problemformulering. Kan vejledningen bidrage til, at den enkelte unge dreng/mand med 2. og 3. generationsbaggrund træffer det for den enkelte rigtige uddannelsesvalg, og samtidig mindske frafald i det videre uddannelsesforløb til glæde for både den unge og samfundet. Jeg vil belyse dette gennem statistikker og undersøgelser, og jeg vil med Bourdieus teori om symbolsk kapital og habitus beskrive betydningen af de etniske unges kulturbaggrund og identitet i forbindelse med deres uddannelsesvalg. Desuden vil jeg beskrive vejledningen i forhold til etniske unge. Også andre indsatsområder som f.eks. tidlig sprogstimulering, begrebstræning og lektiehjælp kunne have været interessante områder at komme ind på, lige som også kønsforskelle kunne være det. De er fravalgt i denne opgave, da de ligger udenfor dennes rammer. Jeg vil i min konklusion vurdere aspekter fra den aktuelle politiske dagsorden pt. i forhold til min problemformulering. Statistiske undersøgelser. De undersøgelser der er interessante i forbindelse med min problemformulering, omhandler karakterfordeling i 9. klasse for danske og etniske unge, de unges valg af ungdomsuddannelser og ikke mindst tal for hvor mange etniske unge der frafalder ungdomsuddannelserne og hvilke ungdomsuddannelser der specielt drejer sig om. I Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 8, oktober 2003, kan man, i artiklen om Folkeskoleelevernes karakterer skrevet af Jens Storm, læse at etniske unges karakterer i skriftlig dansk og matematik (sommeren 2002) ligger på 0,41 og 0,45 for indvandrere og 0,48 og 0,43 for efterkommere, når danske unges karakterer sættes til nul. Dvs. alene det at være etnisk ung gør, 4

5 at den unge stilles dårligere. Det er bemærkelsesværdigt at efterkommerne i dansk klarer sig dårligere end indvandrerne, og at de klarer sig næsten lige så dårligt i matematik. Det fremgår også i denne artikel at forældrenes ledighed har indflydelse på elevernes karakterer. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark blev nedsat af Indenrigsministeriet i november I januar 2005 udkom deres 6. rapport med titlen Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Af den fremgår det at etniske unge oftere end danske unge fravælger prøverne i 9. klasse. Mest udtalt er det for indvandrere der er kommet til landet i 6-12 års alderen, men også indvandrere ankommet i 0-5 års alderen og efterkommere vælger hyppigere fra. Mest bemærkelsesværdigt er at efterkommere til en vis grad oftere vælger fra end indvandrere (0-5) (skema side 35). Når fravalget opdeles i oprindelseslande, har eleverne fra Tyrkiet de største fravalg både i skriftlig og mundtlig dansk og matematik (skema side 36). Også elevernes prøvegennemsnit viser markante forskelle. Også her får alle etniske unge lavere gennemsnit end danske unge, og efterkommerne får lavere gennemsnit end indvandrere (0-5) (skema side 37). Også her viser opdelingen i oprindelseslande de laveste gennemsnit for Tyrkiske og Libanesiske unge (skema side 38), det er her værd at bemærke at 79% af de tyrkiske unge er efterkommere, mens det kun gælder for 17,9% af de libanesiske unge (skema side 34). I rapporten Køn, etnicitet og barrierer for integration, fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv udgivet af Socialforskningsinstituttet januar 2005, beskrives unge indvandrere og efterkommers vej gennem uddannelsessystemet. Det fremgår at de etniske unge i stort set lige så stor udstrækning som de danske unge starter på ungdomsuddannelserne (Gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser), tallet er dog noget lavere for indvandrere (6-12). Der hvor forskellene viser sig er i tallene for frafald. De etniske unge har et væsentlig højere frafald end danske unge, mest udtalt på de erhvervsfaglige uddannelser, og frafaldet her rammer primært de unge mænd (63-67%). Specifikt for automekanikeruddannelsen er frafaldet 73% for efterkommere. (side 19-26). Sammenholdes disse forskellige undersøgelser, giver det et billede af en ung tyrker, som forlader folkeskolen med et dårligere resultat end andre unge. Han starter i lige så høj grad som andre unge på en ungdomsuddannelse, men med dårligere udgangspunkt, og dette fører i høj grad til frafald fra ungdomsuddannelsen, specielt hvis det drejer sig om en erhvervsfaglig uddannelse. Der er selvfølgelig indenfor denne gruppe af unge store variationer, og dette beskriver Ulla Højmark Jensen i Udlændinge på ungdomsuddannelserne ved at dele de unge op i fire grupper 5

6 nemlig De fortrængende, De veltilpassede, De isolerede og De selvbevidste, hvor de to første har høj grad af social kapital i et etnisk perspektiv, men de to sidste har lav grad af social kapital i et etnisk perspektiv. Desuden har nummer et og tre en lav grad af uddannelseskapital, mens nummer to og fire har en høj grad af uddannelseskapital (side 18). Bourdieu s teori om kapital og habitus. Pierre Bourdieu ( ) fransk filosof, etnolog og sociolog har livet igennem beskæftiget med at udvikle en dialektisk teori ud fra mange års studier af mennesket og samfundet. Dette blev med tiden til en teori om menneskets kulturelle kapital og dets habitus. Der er tale om en form for socialisationsteori, hvor socialisation er det, at mennesker indordner sig under de til enhver tid gældende kulturelle systemer i samfundet, og dermed udvikler integrationsstrategier. Dette er væsentligt for at kunne opretholde produktion og magtforhold som sikrer samfundet overlevelse. Integrationen foregår gennem en række processer, hvorved individet tilegner sig og tilpasses samfundet gennem opvækst processer, der omtales som socialisations-, dannelses-, og kvalifikationsprocesser mv. På den ene side kan et samfund ikke bestå, med mindre de fleste mennesker tilpasser sig, og på den anden side bliver mennesket ikke et menneske forstået som et gyldigt medlem af samfundet uden denne tilegnelse af/tilpasning til kultur, sprog, udvikling af kulturelle kompetencer mv. 1 Socialisationen er de processer som samfundsmæssiggør det enkelt menneske, og det forgår både i familien (primær), i institutionerne (sekundær) og i samfundet (dobbelt). Hvad der lægges vægt på, bestemmes af de til enhver tid gældende integrationsstategier, altså de kulturelle og samfundsmæssige produktions- og magtforhold. Specielt for indvandrere og flygtninge kan man tale om en tertiær socialisation, da de også bliver påvirket af det nye lands sprog, kultur, vaner mm. Påvirkningen forgår både aktivt og passivt, og det er denne påvirkning og formning som Bourdieu betegner vores symbolske kapital i form af habitus, dvs. det vi medbringer fra vores liv og opvækst i rygsækken. Vores habitus bestemmer hvordan vi vælger at handle og tænke i bestemte situationer uden at vi er bevidste om det. Habitus giver en livsorientering, der sætter mennesket i stand til, på intuitiv vis, at fungere i sammenhæng med andre mennesker, til at man kan træffe sit valg om uddannelse, job, venner, ægteskabspartner osv. Mange af disse livets valg opleves imidlertid ikke altid som valg i egentlig 1 Espen Jerlang, Socialisation en præsentation af Bourdieu s teori om symbolsk kapital og habitus. Ungdomsliv og læreprocesser kap. 7 side 71, Billesø og Baltzer

7 forstand de er lige som kommet af sig selv, det er skæbnen, det har ligget i luften at, der var interessen, osv. 2 Der er ikke tale om en deterministisk teori, der er til stadighed mulighed for at tilpasse habitus ændrede eller nye livsvilkår/eksistensbetingelser. Ud over den personlige symbolske kapital, mener Bourdieu også at der findes symbolsk kapital i form af klasse-habitus, forstået på den måde at samfundet består af grupperinger med forskellige levevilkår, og at man i disse grupper gør sig nogenlunde de samme erfaringer, som fører til en fælles habitus. Dette har betydning når vi er sammen med mennesker fra andre grupperinger, pga. forskellig habitus forstår vi ikke altid hinanden. Også samfundets forskellige institutioner udvikler deres egne måder at tænke og handle på, og det fører frem til en institutionshabitus. Når Bourdieu taler om den kulturelle kapital, mener han dels individets, den klassemæssige og den institutionelle habitus og den praksis der foregår. Han taler her overvejende om den kultur, der via magt definerer og dominerer et samfund. Dvs. den kultur som sætter dagsordenen i samfundet, og dermed er med til at undertrykke andre lige så udbredte men ikke nødvendigvis erkendte kulturer. Det kan f.eks. være arbejder- og indvandrerkulturer. Dette kan være med til at forklare hvorfor flygtninge og indvandrere har så svært ved at blive integreret i det danske samfund. De besidder simpelthen en helt anden symbolsk kapital og en anden habitus, som ikke uden videre er til af forandre. Erik Jørgen Hansen. Erik Jørgen Hansen har lavet undersøgelsen En generation blev voksen for Socialforskningsinstituttet. Den bygger på interviews med 3000 elever der gik i 7. klasse i maj De blev interviewet flere gange og sidste gang i 1992, da de var 38 år. Undersøgelsen viser at opvækstmiljøet har væsentlig større betydning for senere uddannelsesniveau end begavelsen har. Opvækstmiljøerne blev opdelt i 6 klasser nemlig: Professionerne, funktionærerne, de selvstændige, de faglærte arbejdere, de ikke-faglærte arbejdere og dem udenfor erhverv. Undersøgelsen viser at 2 Espen Jerlang, Socialisation en præsentation af Bourdieu s teori om symbolsk kapital og habitus, Ungdomsliv og læreprocesser kap. 7, side 74, Billesø og Baltzer

8 godt 50% af de børn der fik en lang eller mellemlang videregående uddannelse var børn af professionerne, mens under 10% kom fra de ikke-faglærte. 3 Dette understøtter udmærket Bourdieu s klassemæssige/institutionelle habitus, den som ved hvordan man begår sig i uddannelsesmiljøerne klarer sig bedst. Det betyder også at politiske forsøg på at udligne vilkårene ved hjælp af økonomisk støtte (SU), ikke alene kan gøre en forskel. Vejledningen. I Danmark har vejledning eksisteret i mange år, og den er i et historisk perspektiv gået fra at være dirigerende til at være ikke-dirigerende. Den mest udbredte vejledningsteori i dag er R. Vance Peavys teori om konstruktivistisk vejledning. Denne vejledningsform bygger på følgende principper opstillet af R. Vance Peavy: Vi lever i et univers af talrige virkeligheder Vores verden som mennesker konstrueres socialt Sproget er menneskets medium, og det udstyrer os med redskaber til at konstruere og rekonstruere personlige og sociale virkeligheder Personlig mening, handling og interaktion i menneskets aktuelle livsoplevelse og sociale tilværelse er de primære fokuspunkter i vejledning Det metaforiske jeg-koncept er et centralt element i organiseringen af den konstruktivistiske vejledning Mennesket opfatter og handler altid i en kontekst af andre mennesker og miljøet Kulturer er modeller for, hvordan man lever 4 Man kan sige at vejledningen har tre parter nemlig vejlederen, den vejledningssøgende og kultur. Dette gør at vejlederen må lære at indtænke kultur som en integreret del af vejledningen. Hvis den konstruktivistiske tilgang til vejledning skal lykkes, i forbindelse med vejledning af etniske unge, er det meget vigtigt at være bevidst om og synliggøre de kulturelle forskelle, der altid vil være mellem den vejledende og den vejledte. 3 Erik Jørgen Hansen, Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, side 104, Hans Reitzels Forlag Multikulturel vejledning, Undervisningsministeriet 2002, side 37. 8

9 Geert Hofstede beskæftiger sig med kulturforskelle og har opstillet en kategorisering, som kan bruges til at forstå kulturforskelle. Han definerer kultur i bred forstand som: den kollektive, mentale programmering, der adskiller én gruppe mennesker fra en anden gruppe mennesker. 5 Ud fra dette deler han den op i fire kulturelle dimensioner, som en given gruppes mentale programmering vil forholde sig til. Disse fire overordnede kategorier kan være med til at give en forståelse af de muligheder, der er for at kulturelt betingede misforståelser og/eller konflikter vil kunne opstå. For det første drejer det sig om social ulighed og forhold til autoriteter også kaldet magtdistance. Dansk kultur er kendetegnet ved at have en lav magtdistance. De betyder for vejledningen, at vi tilstræber at reducere uligheder til et minimum, at vi er professionelle og blot videregiver upersonlige sandheder, at vi forventer at ledelse foregår demokratisk og at det ikke er velset at fedte for autoriteter, da vi ikke ynder privilegier og statussymboler. Mange af de etniske unge vi møder i vejledningen kommer fra kulturer med stor magtdistance, og det betyder at de forventer at blive mødt med ulighed, at vejlederen tager initiativer, at blive ledet enevældigt, og at det er i orden at give gaver som tak for hjælp. Dernæst drejer det sig om forskellen mellem kollektivistiske og individualistiske samfund. Danmark er et udpræget individualistisk samfund, hvor det forventes, at den enkelte sørger for sig selv og sine nærmeste, gerne på eget initiativ. Vi har ikke så stærke bånd mellem enkeltpersoner, og vi beskyttes ikke automatisk af en gruppe, da vi ikke altid har tilknytning til en sådan. Også her står det i skærende kontrast, til det de etniske unge kender fra deres kultur. De er vokset op med, at hele deres identitet ligger i den gruppe/det netværk, de er født ind i. Det betyder, at de vil gå langt for at forsvare gruppens ry, og at de gerne vil kunne leve op til gruppens forventninger til dem. Hvis de kan få den rigtige uddannelse, ændrer det status for alle i gruppen, ikke kun for den som tager uddannelsen. Det vil derfor være vigtigt for de etniske unge, at de har mulighed for at inddrage familien, inden de træffer deres valg i forbindelse med uddannelse. De stærke bånd betyder også, at gruppen går forud for personlige forhold, og det kan betyde, at skolearbejde udskydes eller slet ikke bliver lavet. Som det tredje drejer det sig om, at kulturerne kan være enten feminine eller maskuline. Danmark karakteriserer han som et feministisk land. Dette gælder også for nogle af de lande, vi modtager flygtninge og indvandrere fra, men de har stor magtdistance, som er med til at sløre billedet. 5 Multikulturel vejledning, Undervisningsministeriet 2002, side 19. 9

10 I en feministisk kultur er det de bløde værdier, der værdsættes, dvs. vi forventes at være beskedne, at have sympati for de svage og når vi vurderer karakterer, er det gennemsnitskarakterer, der sætter normen for, hvad der er godt nok. Vejlederen forventes at være venlig og behandle den vejledningssøgende ligeværdigt. Den fjerde dimension er usikkerhedsundvigelse. Det skal forstås på den måde, at usikkerhed overfor nye ting, det kunne være det multikulturelle samfund, kan føre til, at vi udvikler angst. Da det er en følelse, der kan være svær at definere, retter vi den ofte mod det fremmedartede, det, som vi mener, må være grunden til vores utryghed. Det kan føre til, at der opstår egentlig racisme. Dette rammer i høj grad de etniske unge, som møder angsten i hverdagen. Folk går i en stor bue uden om dem, de sætter sig ikke ved siden af dem i bussen osv. Når så de unge f.eks. skal søge praktikpladser, opgiver de på forhånd, for der jo nok ikke nogen, der vil ansætte mig. Rambøll Management har i foråret 2005 lavet en undersøgelse for Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet om forældre til tosprogede børn og vejledning. Da forældrene er udvalgt blandt etniske unge mellem 13 og 19 år, der er i gang med uddannelse, givet det muligvis et lidt mere positivt billede, da der ikke indgår unge som er faldet helt ud af uddannelsessystemet. Undersøgelsen er hovedsageligt afgrænset til forældre der taler somali, arabisk, pakistansk/urdu, tyrkisk og persisk (fasi). I hovedtræk viser undersøgelsen at disse forældre har et meget højere ambitionsniveau på vegne af deres børn, samtidig med at de i markant mindre grad vurderer at deres børn har tilstrækkelige kompetencer til at vælge uddannelse og arbejde. De har mindre viden om uddannelsessystemet, og er mindre aktive med hensyn til at opsøge informationer f.eks. på internettet og i opslagsværker. Langt færre af dem kan bruge deres eget arbejde som kilde til information om uddannelse og arbejde pga. deres marginale tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld foretrækker de i højere grad at få deres viden gennem personlige samtaler med lærere eller vejledere. Alt dette skal ses i forhold til danske forældre. 6 Konklusion. Min hovedkonklusion bliver, at vi som vejledere spiller en væsentlig rolle for de etniske unge i forbindelse med uddannelsesvalg, men at vi for at kunne udfylde denne rolle må være os den meget bevidst. Vi skal gennem vores vejledning hjælpe de etniske unge til en større bevidsthed om deres 6 Forældre og vejledning, Undervisnings- og integrationsministeriet, maj 2005, side

11 egen situation og muligheder. Det optimale må være, at de bliver bevidste om, at det er muligt at ændre deres egen situation, hvis de virkelig ønsker det. Specielt med fokus på de unge drenge/mænd af tyrkisk herkomst (efterkommere), er det væsentligt at bemærke, at de generelt klarer sig dårligere til afgangsprøven i 9. klasse end danske elever og indvandrere (0-5). Deres forældre har ingen eller kun lidt uddannelse, og mange af dem er marginaliserede på arbejdsmarkedet. De vælger i stor udstrækning erhvervsfaglige uddannelser, og de har et meget stort frafald på disse uddannelser (op til 73%). Det betyder, at specielt denne gruppe tilhører gruppen af udsatte unge, som vi (jf. lovgivning) skal tilbyde en særlig vejledningsindsats. Det er også denne gruppe af unge som har den politiske bevågenhed pt. I regeringens integrationsplan En ny chance til alle fra maj 2005 fremhæves, at der skal ske en styrkelse af vejledningen i folkeskolen, for at sikre, at alle med etnisk baggrund starter på en ungdomsuddannelse. Regeringen foreslår, at de unge skal fastholdes i ungdomsuddannelserne, ved at forældrene fratages børnefamilieydelsen, hvis deres barn dropper ud. Der står ikke noget om, hvordan og med hvilke midler vejledningsindsatsen skal fremmes. Regeringen forestiller sig også, at dele af problemet kan løses med etablering af nye ungdomsuddannelsesmuligheder i form af mesterlære, trainee-forløb og forpraktik. Endvidere vil man belønne de erhvervsskoler, der er gode til at skaffe praktikpladser, økonomisk. Sidst men ikke mindst vil man forpligtige de 18 til 25 årige til at begynde på en relevant kompetencegivende uddannelse, og hvis de ikke gør det, skal de kunne miste kontanthjælpen. Disse ting kan selvfølgelig gennemføres, men om de vil få den tilsigtede virkning, afhænger i høj grad af kulturelle og samfundsmæssige ting, som til dels ligger udenfor regeringens rækkevidde. Det, som bliver vejlederens udfordring i forbindelse med vejledningen af de etniske unge, er at finde en balance mellem på den ene side ikke at have øje for forskelligheder, overse kulturforskelle og negligere kønsbundne traditionelle stereotypier, og på den anden side at fremhæve etnicitet frem for individ, søge kulturbundne forklaringer på stort set alting og acceptere kønsroller. Perspektivering. Når vejledningen af de etniske unge skal sættes ind i en fremadrettet perspektivering, så mener jeg, at vi som udgangspunkt skal kigge på de udfordringer, der ligger i hele den samfundsmæssige og sociologiske udvikling. Det er er meget vigtigt, at vi hele tiden holder os for øje, at vi kulturelt set 11

12 befinder os forskellige steder i sær i et tidsmæssigt perspektiv. For mig at se, er mange af vores flygtninge og indvandrere ikke nær så langt i det moderne projekt, ja nogle af dem er sandsynligvis ikke startet på det endnu. Det er med til at gøre det svært for dem at agere i vores individualiserede postmoderne samfund. Det kan være svært for danske forældre at komme fra en tid, der ikke eksisterer mere og samtidig opdrage deres børn til en tid, de ikke kender. De har trods alt været en del af udviklingen hele tiden. Mange flygtninge og indvandrere lander lige midt i den, og det er svært at springe på en karrusel, der allerede kører på høj hastighed. Så for mig at se bliver den egentlige udfordring til alle danskere at integrere, og hermed menes at give og tage fra begge kulturer ikke kun at tilpasse de andre til os, så vi ikke længere behøver at kigge på de to grupper af mennesker som polariserede størrelser. Desværre tror jeg ikke det lykkes i nærmeste fremtid, da det er en meget ideologisk tilgang til problemstillingen. Litteraturliste. Andersen, Heine, red: Sociologi En grundbog til et fag, Kbh., Hans Reitzels Forlag, 2004, Kap. 4, 6, og 10. Andersen, Heine og 12

13 Kaspersen, Lars Bo, red: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2004, Kap. 20. Andersen, Henrik Torp, m.fl. red: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, januar Bjerg, Jens, red: Pædagogik en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, 2003, Kap. 12. Dahl, Karen Margrethe Og Jakobsen, Vibeke: Køn, etnicitet og barrierer for integration, Kbh., Socialforskningsinstituttet 2005, Kap. 1, 2, 3 og 5. Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz, Red: Børn og familie i det postmoderne samfund, Hans Reitzels Forlag, 2001, Introduktion og Etniske minoritetsbørn og deres familier af Marianne Skytte. Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Kbh., Hans Reitzels Forlag, Hansen, Bjarne Gorm, red: Voksenliv og læreprocesser, Munksgaard, 1997, kap. 7. Jakobsen, Karin og Søndergaard, Per S.: Multikulturel vejledning, Undervisningsministeriet Jensen, Carsten Nejst & Knudsen, Anne, red: Ungdomsliv og læreprocesser, Billesø og Baltzer, 2004, Kap. 7, 8, 9, 13, 14, 29 og 30. Jensen, Torben Pilegård, m.fl: Valg og veje i ungdomsuddannelserne, Kbh., AKF, Jerlang, Espen og Jesper: Socialisering og habitus, Hans Reitzels Forlag, 2003, kap. 4 og 9. Zeuner, Lilli: Unge mellem egne mål og fællesskab: Værdier og valg blandt elever i de studieforberedende ungdomsuddannelser, Kbh., Socialforskningsinstituttet, 2000, kap. 3 og 4. Rapport: Forældre og vejledning, Undervisnings- og integrationsministeriet, maj

14 Temanummer: Tidsskrift: En ny chance til alle regeringens integrationsplan, Regeringen maj Etniske minoriteter et nyt proletariat?, side 7-37 og 73-78, Social Forskning Marts Uddannelse nr. 8 (2003): Social arv og mobilitet, Undervisningsministeriet. VejlederForum Magasinet nr , Tema: Farveblind vejledning. 14

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel

Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle. Tak. Jeg er glad for, at I også har sat integration på dagsordenen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Integreret tosprogethed vej en til integration

Integreret tosprogethed vej en til integration Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb Befolkningsudviklingen 2001- mulige udviklingsforløb I denne artikel belyses den mulige befolkningsudvikling i Danmark frem til år. Artiklen bygger på en og en række fremskrivninger, som integrations ministeriets

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Denne pixibog er et af produkterne

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Indledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse

Indledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Integrationssuccesen

Integrationssuccesen Integrationssuccesen Succes har mange fædre, men fiasko er forældreløs (ukendt forfatter) Uddannelsesforbundet Den 11. april 2019 Problemstillingen Hvordan får Uddannelsesforbundet indflydelse på integrations-

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Videnscenter om fastholdelse og frafald

Videnscenter om fastholdelse og frafald Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Indledning. Problemstilling: Metode:

Indledning. Problemstilling: Metode: Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemstilling... 1 Metode... 1 Historisk forløb... 2 Integration... 2 Etik i et interkulturelt perspektiv... 3 Menneskesyn... 3 Integrationsstrategier... 4 Det kollektivistiske/individualistiske

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere