Inrormation X Γ 3-J999. Oversigt. Den Europaeiske Investeringsbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inrormation X Γ 3-J999. Oversigt. Den Europaeiske Investeringsbank"

Transkript

1 Den Europaeiske Investeringsbank X Γ 3-J999 Inrormation Nr. 103 ISSN Oversigt Philippe IVlaystadt ny formand for EIB 1 Tre nye naestformaend Sir Brian Unwin: EIB er blevet mere dynamisk EIB's aktivitet i sundhedssektoren fuldt integreret 7 Genopbygningslân til det jordskaeivsramte Tyrkiet If»Euromarkederne: Kommende aendringer«12 Balkan: EIB udvaelger vigtige infrastrukturprojekter 1, Finansiering af en varig byudvikling EIB-prisen " Philippe Maystadt har i knap 20 àr vaeret i den belgiske stats tjeneste. Han var vicepremierminister og minister for finanser og udenrigshandel fra 1996 til 1998 samt finansminister fra 1988 til 1995 og dermed samtidig medlem af EIB's styrelsesrâd i ti är Forinden var han vicepremierminister og okonomiminister (fra 1985 til 1988), minister for budget-, planlaegnings- og videnskabspolitik (fra 1981 til 1985) og minister for offentligt ansatte og videnskabspolitik (1980 og 1981). Fra 1993 til 1998 var han desuden formand for Den Internationale Valutafonds Interimskomité. Styrelsesrâdet har med enstemmighed udnaevnt Philippe Maystadt til formand for Banken og bestyrelsesformand

2 Philippe Maystadt blev valgt til formand for Det Kristelig-Sociale Parti i 1998, da han fraträdte som minister. Han var medlem af Senatet (fra 1991 til 1995 og fra juni 1999), ligesom han var medlem af Deputeretkammeret (fra 1977 til 1991 ogfra 1995 til 1999). studerei jura og okonomi i Belgien (Louvain) og De l-orenede Stater (Los Angeles) blev han lektor ved Louvains Kristelige Universitets Juridiske Fakultet. Han har skrevet talrige analyser og puhlikationer vedrorende okonomiski? og finansielle retsanligqender. siden dens oprettelse i Han efterfolger Sir Brian Unwin, der havde vaeret formand siden den 1. aprii Formanden for Banken udnaevnes for et tidsrum af seks âr. Philippe Maystadt er 51 âr gammel, gift og far til tre born. Efter at have Philippe Maystadt ei Den Europaeiske Investeringsbanks sjette formand Tre nye naestformaend September I oktober 1997 overtog han desuden formandskabet for P<irtsklubbeii, et organ, der forener do 19 storste kreditorstater med det normal at fremme en omiaegning l'iler eftenjivelse af gaelden for lande med tiibagebetalingsproblemcr. Efter at v,ere blevet ansat i Finansministeri(>t i 1979 var F. Mayer bl.a. kontorchef for nationale banker og finansieringsselskabir (1985) og for finansielle markeder (1988), viceafdelingschef for opsparing og finansielle markeder (1991) og vicedepartementschef for likviditet (1994). Desuden var han vicedirektör i Verdensbanken i Washington fra 1983 til 1985, direkter i Bank of Central African States mellem 1994 og 1999 og medlem af bestyrelsen for det fransk-tyske tv-selskab Arte fra 1994 til F. Mayer har en universitetsgrad i tysk og er uddannet ved École Nationale d'administration. Han er fodt i Strasbourg i Francis Mayer har vaeret naestformand I Den Europaeiske Investeringsbank siden begyndelsen af oktober Hans ansvarsomrade ί direktienen omfatter bl.a. Bankens lântagnings- og likviditetspo- Ittik, aktiviteten pâ kapitalmarkederne samt finansieringsvirksomheden i Frankrig, Maghreb- og Machraklandene, Israel samt Gaza/ Vestbredden. F. Mayer var tidligere ansat i det franske Finansministerium, senest som departementschef for Internationale aniiggender. I denne egenskab var han medlem af Bankens bestyrelse fra juli 1994 til den 21. Ewald Nowotny har vaeret naestformand i Den Europaeiske Investeringsbank siden den 1. September Hans ansvarsomrade omfatter bl.a. finansiering af transeuropaeiske net, okonomiske og finansielle undersogelser (chefokonomens direktorat) samt finansieringsvirksomheden i dels Ostrig, Sverige, Finland, Island og Norge, dels staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Side 2 I EIB INFORMATION

3 DEN EUROl'^ilSKE INVESTERINGSBANK E. Nowotny var tidligere professor i okonomi ved Wiens Universitet, hvor han havde vaeret Ieder af Institut for Skatte- og Pengepolitik siden Forinden havde han undervist ved Harvard University, Darmstadts Tekniske Universitet og Linz' Universitet. Han blev medlem af det Gstrigske parlament for Socialdemokratiet i Han var formand for Parlamentets Udvalg for Finans- og Bankvaesen fra 1985, ligesom han fra 1994 til 1999 var en af Ostrigs repraesentanter i Den Vesteuropaeiske Unions Parlamentariske Forsamling. E. Nowotny er uddannet ved Wiens Universitet, Institut für Höhere Studien og Strasbourgs Universitet. Han er dr. phil. fra Linz' Universitet. Han har offentliggjort talrige okonomiske, finansielle og politiske vaerker, bl.a. Der öffentliche Sektor - Einführung in die Finanzwissenschaft. Ewald Nowotny er fodt i Wien i Nyudnaevnelser I EIB Luis Botella er indtradt i Bankens o- verordnede ledelse med titel af regnskabschef i direktoratet for finanser. Han er uddannet statsautoriseret revisor og har, siden han kom til EIB i 1987, vaeret ansvarlig for regnskabsfunktionen, isaer dens tilpasning til de Internationale regnskabsstandarder og til EU-direktiverne. Peter Sedgwick Peter Sedgwick er blevet udnaevnt til naestformand som efterfolger for det britiske medlem af direktienen Sir Brian Unwin. P. Sedgwick, der er 55 är gammel, er ί ojeblikket vicedirektör for offentlige udgifter i det britiske Finansministerium. Han blev ansat i Finansministeriet i 1969 og beklaedte en raekke poster i den okonomiske forsterâdgivers afdeling, hvor han beskaeftigede sig med den politiske og okonomiske udvikling, indtil han blev udnaevnt til kontorchef (1981) og derefter afdelingschef i Finance Economic Unit i Fra 1986 til 1990 var han departementschef og Ieder af Macro Economic Assessments Group og fra 1990 til 1994 Ieder af International Finance Group med ansvar for Finansministeriets politik for internationale okonomiske og finansielle aniiggender. Han har beklaedt sin nuvaerende stilling som vicedirektör siden 1994 og haft ansvaret for Finansministeriets arbejde med international beskaeftigelsespolitik, ligesom han er ansvarlig for Finansministeriets grupper for udgiftskontrol og -politik for folgende ministerier: Undervisning og Beskaeftigelse; Miljo, Transport og Regioner; Kultur, Medier og Sport; Forsvar; Landbrug og en raekke mindre ministerier, men ogsâ Premierministerens Kabinet og Parlamentet. Som vicedirektör organiserede han desuden G8-konferencen om beskaeftigelsesvaerdighed i 1998, ligesom han var leder af Finansministeriets arbejde med en EU-beskaeftigelsespolitik under förberedelserne til Det Europaeiske Râds mode i Cardiff i P. Sedgwick er gift, har fire born og en universitetsuddannelse i okonomi fra Oxfords Universitet. Han har vaeret medlem af London Symphony Chorus siden 1972, herunder som formand fra 1979 til 1984, og medlem af dets stotteforening. Han er i ojeblikket administrator og leder af London Symphony Chorus' Trust Fund. Til hans ovrige interesser horer vandring, havedyrkning og det 20. àrhundredes historié. I 1998 ledede han desuden koordinationen af övergangen til euroen. Horst Feuerstein er blevet udnaevnt til direkter for projektevaluering. Han kom til Banken i 1980 og blev i 1986 forfremmet til afdelingsleder for energi i hovedafdelingen for okonomiske undersogelser i EU. I 1994 blev han udnaevnt til direktor sammesteds. Efter sammenlaegningen af direktoratet for okonomiske undersogelser og ingeniorstaben i 1995 blev H. Feuerstein direktor for industri II i det nyoprettede direktorat for projekter med ansvar for luftfart, telekommunikation, turisme, naeringsmiddelindustri og finansielle formidlere. Antonello Pugliese er indtrâdt i Bankens overordnede ledelse med titel af direktor for Graekenland, Finland, Danmark og Sverige. Han tiltrâdte en stilling som okonom i Banken i 1977 med ansvar for energi- og industriprojekter. I 1982 flyttede han til hovedafdelingen for Italien i Rom som sagsbehandier. I 1990 vendte han tilbage til Luxembourg, hvor han havde ansvaret for lângivningen i de spanske autonome regioner. Han blev udnaevnt til afdelingsleder for Graekenland og Finland i 1995 og til afdelingsleder for infrastrukturer i hovedafdelingen for Italien i EIB INFORMATION 3-I999 I.Wf 3

4 Sir Brian Unwin forlader EIB efter knap syv àr som formand. I dette interview tager han stilling til Bankens nuvaerende og kommende udfordringer Det mest markante treek ved Deres formandsperiode pà knap syv àr er vaeksten ι save/ lângivningen som lântagningen. Hvordan vil De beskrive denne udvikling, og vil denne vaeksttenüens fortsaette? Vaekst ha^ i sig selv ikke vaeret et mal for m^g. Jeg har forsogt at gore ElB's bidrag til EU's politik mere positivt oq dynamisk. Desuden har det vaeret mit mal at styrke ElB's evne til at fremme Faellesskabets politik og tage initiativer i denne sammenh.eng. Takket va're min foitid som britisk medlem af ElB's. bestyrelse i 1980'erne vidste jecj, hvad Banken formâede Den havde imidlertid tendens til at vaere passiv, eller til blot at vaere der og lade sig anvende, nâr Unionen besluttede det. Da ElB's forrnâen boi udnyttes bedst muligt, har jeg inden for rammerne af EU's og vore ejeres politik bestraebt miq pâ at Vtere langt mere dynamisk Jeg har sogt at engagere mig personligt, hvor det betyder noget, f.eks. ved at overvaere finansog okonomiministrenes moder i Râdet for Den Europaeiske Union, hvilket jeg har gjort regelmaessigt. Jeg foretrak at \/aere til stede frem for blot at modtage besked fra ministrene pâ at gore noget. Da ministrene i 1997 f.eks. efterlyste nye foranstaltninger for fremme af vaeksten og beskaeftigelsen, tog vi initiativet til Amsterdamhandlingsprogrammet, ligesom vi forinden havde taget initiativet til bistanden inden tiltraedelsen for ansogerlandene. Vor nylige udlansordning pâ 600 mio EUR til fordel for genepbygningen efter det alvorlige jordskaelv i Tyrkiet i august er et andet eksempel pâ et ElB-initiativ. Takket vaere min tilstedevaerelse pâ Râdets moder har jeg kunnet bidrage til ministrenes droftelser. Mulighederne for vaekst afhaenger imidlertid ogsâ af andre faktorer, sâsom den gradvise forhojelse af udlânsmandaterne for tredjelande og Side 4 I EIB INFORMATION 31999

5 DEN EUROP^ISKE INVESTERINGSBANK EIB er blevet mere dynamisic udvidelsen af EU, senest i Hovedparten af vaeksten kan imidlertid tilskrives de naevnte initiativer. I forbindelse med kapitalforhojelsen til 100 mia EUR i hvis gennemforelse jeg har betragtet som min hovedopgave i det sidste par âr - forsikrede vi styrelsesrâdsmedlemmerne om, at denne forhojelse ville kunne daekke mindst fem âr. Med henblik herpâ ma EIB nu söge at opnâ en stabil, men noget lavere, ârlig vaekstrate. De central- og osteuropaeiske lande sorger sammen med regionudvikling for en betydelig omsœtning Lângivningen vil imidlertid fortsat stige, isaer i bl.a. Central- og Osteuropa. Nar disse lande med tiden tiltraeder, vil de fervente eg have behov for at fâ adgang til EIB's samiede udbud af län. I det naeste par âr vil der desuden ske radikale aendringer i regionudviklingspolitikken inden for rammerne af Agenda En raekke omrâder vil miste adgangen til gaveydelser, og EIB er blevet bedt specielt em at vaere opmaerksom pâ disse omrâder. Jeg mener, at Banken vil blive udsat for et meget stort près for at yde lân i savel de stadig underudviklede omrâder som de omrâder under emstilling, der vil miste deres adgang til gaveydelser. Desuden har Amsterdamhandlingsprogrammet i hoj grad oget ver lângivning i det sidste par àr. Denne aktivitet stabiliseres nu og ventes ikke at ville vokse staerkt. ElB's aktivitet har vaeret koncentreret om den private sektor, snarere end om den offentlige. Den type aktivitet, som EIB er engageret i, har ganske rigtigt aendret sig betydeligt. Vi har f.eks. sogt at udbygge vor sagkundskab med hensyn til partnerskaber med offentlig og privat deltagelse, der stadig er en forholdsvis beskeden, men voksende del af vort arbejde. Denne aktivitet finder hovedsagelig sted i Det Forenede Kongerige, men begynder nu ogsâ at sprede sig til f.eks. Spanien, Portugal og Graekenland. Den vil blive udvidet til Central- og Osteuropa pä et senere tidspunkt. Det venturekapitalinitiativ, som Banken tog inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet, har betydet en revolution for Banken. Denne aktivitet blev indledt for bare to àr siden, og i dag er EIB sammen med Den Europaeiske Investeringsfond Europas storste kilde til venturekapital for virksomheder i opbygningsfasen. Hvordan er prioriteringen for fremtiden? For det forste skal vi simpelthen lede og styre den meget omfattende aktivitet. EIB er en fremtraedende finansierings- og venturekapitalkilde i de okonomisk avancerede europaeiske lande, samtidig med at den finansierer grundlagsinvesteringer i Afrika og er aktiv sâvel i Middelhavsomrâdet som i Centralog Osteuropa samt pâ Balkan. Denne omfattende aktivitet gor udlansportefoljen langt mere kompleks, ligesom der er forskellige risici forbundet med den. Desuden skaber indforelsen af euroen en ny markedssituation, der udvikler sig hurtigt, bl.a. i retning af sammenlaegning af banker. En anden storre udfordring bliver tilpasningen til udvidelsen, herunder de institutionelle aspekter, dvs. Bankens ledelsesstruktur. Hvorledes skal vi klare ca. 25 ejere i stedet for 15? Dette kommer oven i den nye aktivitet, som udvidelsen skaber for EIB, i kraft af at de nye medlemsstater alle forventer en betydelig lângivning fra Bankens side. Parallelt med og inden for rammerne af EU's videre institutionelle struktur er EIB begyndt at forberede sig herpa. Vi ma huske, at en af Bankens staerke sider er dens forholdsvis beskedne storrelse og dens effektivitet, om end denne til tider saetter de ansatte under stort près. Det er en vanskelig balancegang, som vi mä forsoge at klare. Hvordan forestiller De Dem Europa om âr? Vil EU klare udvidelsen og kunne bekeempe ledigheden ved f.eks. at styrke ivaerksaetterànden? Det er jeg overbevist om. Der vil naturligvis vaere betydelige skeligheder van forbundet med Integrationen af de nye medlemsstater Deres gennemsnitlige per capita-indkomst repraesenterer kun ca. en tredjedel af det nuvaerende EU's, og hertil kommer store strukturproblemer. Pa den anden side udgor de central- og osteuropaeiske landes okonomiske vaegt kun ca. 5% af Unionens bruttonationalprodukt - den er altsâ forholdsvis beskeden. Euroen - en vaesentlig forudsaetning for vaekst og beskaeftigelse Min opfattelse er, at den faelles valuta, der fuldendte det faelles marked, vil skabe det absolut nodvendige grundlag for varig okonomisk vaekst, konkurrencedygtighed og beskaeftigelse fremover. Den vil desuden tilskynde til gennemforelsen af andre nodvendige aendringer, säsom Strukturreformer og omstillinger pä arbejdsmarkedet. EIB INFORMATION Side 5

6 Euroen er ikke blot positiv i sig selv - den tvinger ogsâ de nuvaerende medlemsstater til at udove finanspolitisk disciplin. Den monetaere disciplin opretholdes af Den Europaeiske Centralbank. Hvad der nu mangier, er de nodvendige strukturomlaegninger. Presset for at fä gennemfort disse strukturomlaegninger vil nu tiltage stadig mere. I fremtidens Europa skulle Det Forenede Kongerige helst ogsâ vaere medlem af eurozonen. Jeg er saledes overbevist om, at dette under stregen er i landets okonomiske interesse, og at det med tiden vil beslutte sig for at tiltraede, hvilket ogsa gaelder Danmark og Sverige. Holdningen i de to sidstnaevnte lande synes i ojeblikket at vaere ved at aendre sig. Hvornâr vil euroen kunne konkurrere med dollaren i betragtning af dollarmarkedets likviditet? Forholdsvis snart, fror jeg. Det tog dollaren en snes âr at blive den forende internationale valuta efter pundets tilbagegang, sä man kan ikke forvente, at euroen skal udfordre dollaren efter at have eksisteret i kun et âr. Allerede om to til tre âr vil euroen efter min bedste overbevisning vaere en meget staerk international valuta side om side med dollaren. Allerede en forende international valuta I betragtning af den enorme euroaktivitet pâ obligationsmarkederne i 1999 er euroen i dag allerede en forende international valuta. Dens faldende vaerdi over for dollaren er naturligvis blevet udrabt som et tegn pâ svaghed og fiasko af dens modstandere, ikke mindst i Det Forenede Kongerige. Sandheden er imidlertid, at euroen blot har reageret som enhver anden internationalt handlet valuta pâ de eksisterende forskelle i den amerikanske og (Jen europaeiske okonomis dynamk og prirstationer. Det er der intet usaedvanligt i. Ser man pa udviklingen i forholdet mellem dollaren og D-marken. vil man ogsâ der kunne konstaterc bâde styrke og svaghed Og det har naturligvis gavnet de europaeiske t ksportori;r, at euroen i ar har liggct lavere. Den okonomiske aktivitet i Europa viser imidiert d nu tegn pâ ny vaekst - isaer synes Frankriq og Det Forenede Kongerige al vaere i god fremgang, medens Tyskiand i nogen grad lader vente pâ sig, men viser gode tendenser. Jeg forventer derfor, at euroens samiede grundlag vil blive styrket tra nu af Det er eftei min opfattelse en stor skam, at indforelsen af eurosedler og -monter forst finder sted sâ sent. Jeg ville onske, at den kunne fremskyndes, for de manglende sedler og monter udgor en enorm psykologisk barriere der vil pâvirke den almindelige opfattelse af og stotte til euroen indtil den dag, hvor vi virkelig har sedlerne on monterne i banden og kan give dem ud. De vil altsi) betegne euroens indforelse som en succès ' Den er en succès! Det er fantastisk, at det er lykkedes at foretage en sa gennemgribende omstilling uden tekniske problemer. Hertil kommer EU-staternes praestation i form af opfyidelsen af de okonomiske konvergenskriterier. Det v<ir mâske ikke aile, der troede pa samtlige tal, og der var viss«vanskeligheder undervejs, men folk har tendens til at undervurdeie den sucres, dette og den tekniske indforelse af euroen repraesenterer. EIB har ydet et betydeligt bidrag til euroens indforelse. I de forlobne to âr har det vaeret et overordnet mal for os at fremme övergangen til Den Okonomiske og Monetaere Union og dens baeredygtighed. ElB's politik for làntagning og lângivning er blevet gearet til dette mal, og i ar vil ca. 40% af vor samiede lângivning finde sted i euroer. EIB er i dag den storste kilde til lânefinansiering i Central- og Osteuropa. Har Banken efter Deres opfattelse ligeledes en rolle at spille i den tidligere Sovjetunlon? Vore ejeres formelle holdning, der fremgâr af en nylig udtalelse fra Ràdet, er, at tiden ikke er moden til ElB-finansiering i Rusland, men at sporgsmälet skal droftes igen senere. Et generelt mandat til lângivning i Rusland er dermed ikke muligt i ojeblikket. Min personlige opfattelse er, at EIB pa et tidspunkt vil kunne deltage i finansieringen af f.eks. udvaigte transport- og energiinvesteringer i Rusland. Dette vil vaere i sàvel Den Europaeiske Unions som Rusiands interesse. I ojeblikket er Den Europaeiske Bank for Genopbygning og Udvikling, som EIB er medejer af, aktiv i Rusland. De forlader EIB efter naesten syv àr som formand. Hvad er Deres planer? Jeg agter at arbejde lidt mindre! Jeg tager tilbage til England og vil forst holde pause, men jeg vil naturligvis udnytte min erfaring fra Banken og fortsat engagere mig i europaeiske aniiggender i savel banksektoren som den finansielle sektor. Sidf 6 I FlB ΙΝΙΟΗΜ.λΤΙΟΝ Ì-I999

7 DEN EUROPALISKE INVESTERINGSBANK EIB's aktivitet i sundtiedssektoren fuldt integreret Pà opfordring fra Det Europaeiske Rad pà m0det i Köln i juni bekrœftede bestyrelsen for EIB i juli, at projekter i sundhedssektoren nu er permanent finansierbare med midier fra Banken. Dette udvider Bankens virkefelt i forhold til dens Amsterdamhandiingsprogram, der blev ivaerksat medio 1997 ('). EIB udarbejdede Amsterdamhandlingsprogrammet for at styrke indsatsen til fordel for jobskabende investeringer i medlemslandene. Sundhedssektoren blev udvalgt som en vigtig kilde til beskaeftigelse i samtlige EU-lande. I begyndelsen af 90'erne var knap 7,5% af arbejdsstyrken i Frankrig sâledes beskaeftiget med sundhedspieje. Efter udvidelsen af EIB's virkefelt i sundhedssektoren forbliver fremme af beskaeftigelsen et vigtigt mal for Bankens aktivitet. Det har imidlertid fort til lidt af et paradoks i forbindelse med nogle af de projekter, EIB har fremmet. I en raekke tilfaelde har Banken finansieret - eller finansierer den - projekter, der rationaliserer kapaciteten, isaer pâ hospitalsomrâdet. Dette kan fore til en reduktion af beskaeftigelsen ved de pâgaeldende faciliteter. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at de ElB-finansierede projekters direkte virkninger pâ beskaeftigelsen i sundhedssektoren kun er et aspekt af denne sektors mere generelle bidrag til den okonomiske udvikling. De helseprojekter, som Banken finansierer, vil pâvirke beskaeftigelsen pâ en raekke andre màder. For det forste skaber de eventuelle anlaegsarbejder beskaeftigelse. For det andet kan sundhedspieje pâvirke folkesundheden positivt, hvilket igen forbedrer den menneskelige kapital som grundlag for vaekst og udvikling ( ), om end dette naturligvis er vanskeligt at mâle. I denne forstand supplerer helseprojekterne Bankens finansieringsbidrag i uddannelsessektoren. For det tredje star de ressourcer, der frigores gennem rationalisering af hospitaler, til râdighed andetsteds i sundhedssektoren. C) Amsterdamhandllngsprogrammets generelle mal og en status over programmets ferste 18 mâneder fremgar af EIB Information 2-99 nr. 101/102. C) Se f.eks. McKee, M.: Health Status in the European Union and the Central and Eastern European Countries, Indiaeg pà Verdenssundhedsorganisationens og Den Europaeiske Investeringsbanks konference om bedommelsen af helseinvesteringer i Luxembourg i juni 1999, og McKee, M.: Does Health Care Save Lives?, Croatian MedicaIJournal, 40(2), EIB INFORMATION I Side 7

8 De beskaeftigelsesmaessige virkninger er en del a f en storre sundhedsokonomisk sammenhaeng De samiede beskaeftigelsesmaessige virkninger skal ses i forhold til den overordnede sundhedsokonomiske sam drage dertil, ma dens projekter stotte virkeliggorelsen af sundhedssektorens okonomiske og sociale mal effektivt. En odsel sundhedssektor (for mange sengepladser, overflodigt udstyr, underbeskaetiigede laegcr osv.) betyder spild af ressourcer: Enten kunne der have vaeret behandlet fiere patienter, eller ogsâ kunne ressourcerne have vaeret anvendt til daekning af andre behov. tation for, at projektet (eller programmet) indgâr i en klart formulerei sundhedsstrategi, der sigter mod at forbedre sundhedspiejens effektivitet og/eller kvalitet. Beskrivelsen af denne strategiske baggrund pahviler initiativtagerne, dvs. de organisationer (saedvanligvis medlemsstaterne eller deres kompetente instanser), der forelaegger projekterne for EIB. Bankens rolle er at bedomme forholdene. Der skal forelaegges dokumentation for helseprojekternes overensstemmelse med den nationale eller regionale prioritering sâvel som for deres bidrag til en mere omkostningseffektiv sundhedspieje menhaeng, som projektet indgâr i, hvilket understreger betydningen af at betragte hver investeringsbeslutning i et videre, strategisk perspektiv. Hvert ElB-finansieret projekt er sâledes kun en del af et storre hele af helsefremmende foranstaltninger i det pâgaeldende omrâde. EIB aniaegger derfor et bredt perspektiv ved bedommelsen af sit helsefremmende investeringsprograms beskaeftigelsesmaessige virkninger. Sundhedssektoren kan i hoj grad stimulere udviklingen og vaeksten i Europa, men hvis EIB skal bi Bankens projektudva^lgelse og -bedommelse er derfor koncentreret om at vurdere de mulige investeringers samfundsokonomiske vaerdi. Den sigter i saerdeleshed mod at sikre, at projekterne bidrager til en omkostningseffektiv forbedring af sundhedstilstanden blandt de mennesker, som projekterne skal tjene. Ingen enkel màlestok Desvaerre eksisterer der ingen enkel màlestok herfor. EIB's tekniske og okonomiske bedommelse er derfor koncentreret om at finde dokumen- EIB förbereder sig pä dette arbejde pâ isaer to mâder. For det forste deltager den aktivt i konferencer og europaeiske netvaerk af beskaeftigede i sundhedssektoren. Et eksempel blandt mange er European Observatory on Health Care Systems, som EIB, Verdenssundhedsorganisationen, Verdensbanken, Spanien, Norge, London School of Economics og London School of Hygiene and Tropical Medicine har oprettet. Disse kontakter giver EIB adgang til dokumentation og sagkundskab af direkte betydning for bedommelsen ('), ligesom de bidrager til at forbedre bedommelsesmetodikken yderligere. ElB's udlânsportefolje i sundhedssektoren EIB har hidtil givet tilsagn cm lân i sundhedssektoren pi i alt 2 mia EUR, hvoraf 1 mia er udbetalt. Eksempelvis er folgende projekter allerede blevjet gennemfort med midier fra EIB: I de nye osttyske delstater er sundhedsfaciliteterne blevet moderniseret. Hospitaler og andre faciliteter er under opforelse eller renovering inden for rammerne af et program, der skal gore sundhedsvassenet tidssvarende og rationalisere sengekapaciteten; i Graekenland er opbygningen af samfundsfaciliijeter og faciliteter for forste behandling blevet indledt som led i et program for udvidelse af sundhedsplejen til nogle af de mindst udviklede egne af landet; i Spanien er hospitalerne og den nodvendige kollektive infrastruktur blevet moderniseret. EIB bedommer i ojeblikket projekter, hvori d er bl.a. indgar nye faciliteter, som skal gore det muligt for aeldre og handicappede at leve selvstaendigt, programmer for hospital$rationali$ering samt laboratorie- og forskningsfaciliteter. Alle disse projekte^ er et led i en overordnet strategi for forbedring af sundhedsplejen eller den sociale forsorg for de befolkningsgrupper eller kunder, de er tilta^nkt. For det andet har Banken et aktivt program for sektorarbejde i sundhedssektoren (en del er fokuseret pâ enkelte lande, en anden pâ emner af europaeisk interesse). Formâlet med dette program er ikke blot at forberede Banken pâ at besvare lâneansogninger, men ogsâ at bidrage til en operativ prioritering af lângivningen. Det er naturligvis ikke ElB's opgave at udforme en europaeisk sundhedspolitik. Planlaegningen af sundhedssektoren tilkommer de stater, der samtidig ejer EIB og fastlaegger dens mandat. Imidlertid kraever Banken dokumentation for, at helseprojek- C) Et af observatoriets vigtigste produkter er Serien Health Care Systems in Transition, der indeholder en autoritativ analyse af udviklingen i de europaeiske landes sundhedssektor. Side 8 I EIB INFORMAIION Ì-I999

9 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK EIB's aktivitet i sundhedssektoren fuldt integreret terne er i overensstemmelse med den nationale eller regionale prioritering, og at de bidrager til en mere omkostningseffektiv sundhedssektor. Under bedommelsen underkastes hvert projekt derfor en undersogelse af, om det er okonomisk og teknisk velfunderet, og om det er i trâd med Bankens forstâelse af den pâgaeldende sundhedssektors behov osv. Modernisering af den europaeiske sundhedssektors faciliteter EIB agter at udvide omfanget og arten af sine aktiviteter i sundhedssektoren. I samarbejde med offentlige myndigheder og andre initiativtagere vil den fortsat bidrage til moderniseringen af den europaeiske sundhedssektors faciliteter, bâde i medlems- og ansogerlandene. Med hjaelp fra sine netvaerkspartnere vil Banken lobende forbedre sin bedommelse, hvorved den imidlertid agter at fastholde sit grundiaeggende princip om kun at investere i omkostningseffektive helseforbedringer. Fremover vil den storste udfordring vaere at anvende Bankens midier til projekter, der fremmer virkeliggorelsen af hvert lands overordnede mal for sundhedssektoren. I visse dele af Europa vil der stadig ske en betydelig modernisering af hospitalssektoren, medens hovedopgaven i andre vil vaere den infrastruktur for plejesektoren, der er nodvendig for at sikre en effektiv udnyttelse af hospitalspladserne. En anden udfordring er udvikling af faciliteter - saedvanligvis uden for piejesektoren - for det voksende antal aeldre, for mennesker med psykiske problemer og for handicappede. Der er behov for at skabe en bedre integration mellem sundhedssektorens forskellige niveauer, men ogsâ for at mindske kloften mellem sundhedspieje og social forsorg. Dette udgor tilsammen en spaendende dagsorden, som Banken agter at tage fat pâ med âbenhed og med stotte fra sundhedsvaesenerne overalt i Europa. Nicholas Jennett, direktoratet for projekter, tif: (+352) , e-post: EIB agter at udvide arten og omfanget af sine aktiviteter i sundhedssektoren EIB oger sit indskud i Den Europieiske Finansieringsordning for Teknologi til 250 mio EUR. Ordningens midier skttl investeres i specialiserede venturekapitalfonde, der fremmer oprettehen og udviklingen af hojteknologiske, vakstorienterede mindre og mellemstore virksomheder i EU. Ordningen blev oprettet i 1997 og administreres af Den Europjeiske Investeringsfond. Dens midier er fortrinsvis forbeholdt mindre og inelleiristorc virksomheder i startfasen, men der er ligeledes mulighed for at fremme initiativer for mobilisering af udviklingskapital til innovative virksomheder, isier i omrâder, hvor venturekapitalindustrien er mindre veletableret. Konkret stilles ordningens midier til râdighed gennem erhvervelse af minoritetsandele (hojst 25%) pâ 5 til 10 mio EUR i venturekapitalfonde. Af det oprindelige kapitalindskud i ordningen pâ 125 itiio EUR, erdc hidtil bevilgede 85 mio gâet til 19 venturekapitalfende med en samlet kapital pâ over 1 mia EUR. Det ventes, at dis,se fonde vil investere i over mindre og mellemstore virksomheder i deres tildelingsperioder. Derved ventes ordningens midier at ville indgâ i samiede nyinvesteringer pâ ca. 2 mia EUR. Den Europ^iske Finansieringsordning for Teknologi er et led i det Amsterdamhandiingsprogram, som EIB indledte i 1997 med henblik pâ at oge sin stotte til besksftigelsesskabende investeringsprojekter. Via dette program soger EIB isa;r at styrke kilder til venturekapital for mindre og mellemstore virksomheder. Hidtil er der blevet givet tilsagn om ca. 750 mio EUR i na;sten samdige EU-lande. Sidelobende med de midier, som Den Europ;EÌske Investeringsfond forvalter for EIB, investerer EIF ca. 80 mio EUR af egne midier. Pâ Unionens vegne forvalter den desuden en ordning, der i hojere grad er forbeholdt investeringer i nyetablerede eller regionale venturekapitalfonde med en hojere risikoprofil. EIF har i alt ca. 500 mio til râdighed for investering i venturekapital og fremme af venturekapitalsektorens udvikling i Europa. EIF, der blev oprettet i 1994, er den yngste europasiske fìnansieringsinstitution. Dens kapital ejes af EIB (40%), Den Europœiske Union (30%) og en gruppe pâ 75 finansieringsinstitutioner i EU (30%). Sabine Parisse, hovedafdelingen for information og kommunikation, tlf: (+352) , e-post: EIB INFORMATION Side 9

10 Genopbygningslân til det jordskœlvsramfe Tyrkiet Efter anmodning fra Râdet for Den Europaeiske Union og efter positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet har EIB oprettet en udlansordning til fordel for genepbygningen efter jordskaelvene i Tyrkiet. Formâlet er at bidrage til daekningen af det hastende genopbygningsbehov i Marmara, der er hârdt ramt af de nylige jordskaelv. * w Ordningen âbner mulighed for ydelse af lân pâ Indtil 600 mio EUR i en treârsperiode. Banken agter at ivaerksaette sin udlansordning, sâ snart den modtager Den Europaeiske Unions officielle mandat. Odrningen sigter mod at istandsaette eg genetablere isaer transport-, energi- og miljoinfrastrukturer, edelagte beligblokke eg mindre virksomheder, men ogsa Industrien i provinserne Izmit, Adapazari. Valeva eg Belu. Jordskaelvet den 17. august 1999, der havde en styrke pâ 7,4 pâ Rich- É ν/ ^ - - : 5 terskalaen, tjlev efterfulgt af over Der meldes om dodsefre eg efterrystelser, hvoraf nogle var ca tilskadekomne. Andre sâ staerke som 5,6 pâ Richterskalaen mennesker blev hjemlose. Forvaltning af vandressourcerne tegner sig for hovedparten af lângivningen i Tyrkiet Takket viere sin ârelange udlânsaktivitet i Tyrkiet er EIB godt rüstet til at kunne udvaslge bseredygtige projekter og sikre en hurtig udmontning af sin udlansordning. Den indledte sin lângivning i 1965, da Tyrkiet undertegnede sin f0rste saniarbejdsaftale med Unionen. Siden da har Banken ydet finansieringsbidrag pâ i alt mio EUR i landet. Efter en afbrydelse i 1980'erne genoptog den sin lângivning i Tyrkiet i Mellem 1994 og 1999 stillede den ca. 557 mio EUR til râdighed, nemlig 545 mio EUR i lân af egne midier og 12 mio EUR i risikovillig kapital fra Fsellesskabets almindelige budget, som Banken administrerer pâ EU's vegne. I arene var lângivningen i Tyrkiet koncentreret om folgende sektorer: Vandforvaitning (44%), energi (31%), kommunikation (14%) samt industri og tjenesteydelser (11%). Blandt de finansierede projekter i Tyrkiet kan n.evnes: Kloak- og renseanlaeg i Adana, Diyarbakir, Izmit og Tarsus; modernisering af telefonnettet; gastransmissions- og -distributionsnet; et atsvovlingsanlaig ved Yenikoyva-rket pâ yega;erhavskysten samt en ra;kke mere miljovenlige kl aft- og varmevierker. Side IO EIB INFORMATION 3-I999

11 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK Genopbygningslân til det jordskselvsramte Tyrkiet Gaveydelser til Tyrkiet og Grae To uger efter det voldsomme jordskxlv besluttede EIB at skxnke en katastrofebistand pâ 1 mio EUR til den mest hastende genopbygning i Tyrkiet. Den skal gâ til et hjem for foraeldrelose born i Izmit, som de tyrkiske myndigheder har udvalgt. Desuden skienkede EIB 1 mio EUR til Graekenland efter jordskaelvet i Athenomradet i September. Midlerne skal anvendes til udbedring og genopbygning af skoler i de hardest ramte omrâder inden det nye skolears begyndelse. De storste jordskaeivsodelaeggelser skete i byemrâder, isaer pä boligblokke og mindre virksomheder, der typisk har til huse i beligblekkenes stueetager, men ogsà de kommunale infrastrukturer er hârdt ramt. Ifolge de officielle opiysninger fra Ministeriet for Bygge- og Anlaegsarbejder blev ca boliger odelagt. Andre over meldes beskadiget. Blandt de mindre og mellemstore virksomheder blev odelagt og ca beskadiget. Jordskaelvet ventes at ville reducere bruttonatienalproduktet med 3-5% I de senere âr har EIB stillet en humanitazr nodhjaelp i form af gaveydelser til râdighed for en raekke lande eller omrâder, der er blevet hârdt ramt af naturkatastrofer, f.eks. de osttyske delstater, Polen og Tjekkiet i September 1997, Honduras og Nicaragua i 1998 og Kosovo i maj og bremse den okonomiske vaekst ned til mellem 0 og -2,5% i indevaerende âr. Ifolge de fereliggende skon har jordskaelvet anrettet skader for mellem 3 og 6,5 mia EUR. De nodvendige midier vil i vid udstraekning skulle komme fra udlandet, nemlig i form af en langfristet bistand til genepbygningen fra Den Europaeiske Union, EIB, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. En hard vinter De tidligere jordskaelv anrettede langt mere begraensede skader end det seneste, og genopbygningen er gâet hurtigt. Den tyrkiske Stat har f.eks. allerede genopfort over boliger, som den nu er I gang med at stille til râdighed for de mennesker, der mistede deres hjem under jordskaelvet i Adana i juni Efter det seneste jordskaelv er det ambitiöse mal derfor at afslutte genopbygningen af bollgerne inden vinteren En del af Bankens udlansordning til fordel for genopbygningen vil blive anvendt til fremme af boligbyggeri. Den umiddelbare opgave er imidlertid at bjserge de jordskaeivsramte Igennem den kommende, barske vinter Det bliver vanskeligt, idet temperaturen undertiden falder til -5 samtidig med at der blaeser kolde vinde fra havet og falder store maengder regn, mâske endda sne. Alle, som har haft mulighed for det, har sogt ly hos slaegt eller venner. Andre far tilbudt husly i hurtigt konverterede sociale bygninger og statsiige gaestehuse overalt i landet, men dem, der stadig arbejder i det jordskaeivsramte omràde, har ikke rad til at forlade stedet. Derfor er der blevet oprettet talrige teltbyer, hvoraf mange huser op til mennesker. EIB INFORMATION I Side II

12 FO R ϋ PARIS Den 2Ί. og 22. Oktober 1999 samiede det femte ârlige ElB-forum ca. 400 specialister i Paris for at drofte euromarkederne Temaet for EIB-forurn 1999»Euromarkederne; Kommende aendringer«er af tifgorende betydning for Den Okonomiske og Monetaere Unions succès og har betydelige konsekvenser for det internationale finansielle system. Skont euroen er meget ung, kun et âr gammel har den bevist sin trovaerdighed, og euromarkederne myldrer med nye tendenser, der presser markedsdeltacjerne til hurtigt at tilpasse sig de skiftende forhold. Eureen finder allerede udbredt anvendelse som en international valut.) Emittenterne uden for euroomrâdet udbod ι 1998 og 1999 ca. 20% at de eurodenominerede obligationer, og nyernissionerne af europaeiske virksomhedsobligationer Steg med 20% i Euroemissienernes ijennemsnitlige storrelse er steget dramatisk med over 60%. Da aendringer pâ de nye markeder naturligvis pavirker EIB's strategi fer làntagning eg lângivning, er det Banken magtpâliggende at udveksle synspunkter med andre markedsdeltagere sâvel sem med meningsdannere og akademikere. Allerede inden övergangen til 0MU bidrog EIB til at skabe en omfattende og diversificeret masse af eurodenominerede gaeldsinstrumenter. I begyndelsen af 1997 udbod EIB Verdens forste euroobligationsemission, og den har siden udbudt 77 toneangivende euroemissioner eller eurorettede emissioner pâ i ait ca. 30 mia EUR. Siden marts 1999 har Banken via sit emissienspregram EARN (Euro Area Reference Note) sogt at piacere sig selv i en fremtraedende position pâ euromarkedet ved at gore sine toneangivende ebligationer til det bedste alternativ til de europaeiske staters. Bankens mal er ved udgangen af 1999 at have skabt en samlet eurogaeld pa over 50 mia EUR tak-.side EIB INFORMATION

13 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK EIB-forun) 1999 «Euromarkederne: Kommende aendringer«program Den 21. Oktober 1999 ÂBNINGSTALE: Sir Brian Unwin, bestyrelsesformand og formand for EIB SÄMLING I:»Euroomrädets udfordring: En ny, dynamisk udvikling«formand: Wolfgang Roth, naestformand i EIB Talere: Giuliano Amato, finansminister samt minister for budget og okonomisk planlaegning; Italiens medlem af EIB's styrelsesrâd Felix G. Rohatyn, USA's ambassador i Frankrig, forhenvaerende direktor for Lazard Frères and Company, New York (USA) Jean-Pierre Tirouflet, formand og direktor for Rhodia (Frankrig) Richard Summers, direktor for Kontinentaleuropa i 3i Group pic (Det Forenede Kongerige) Jean-Jacques Laffont, professor i okonomi ved Toulouses Universitet (Frankrig) og forhenvaerende formand for European Economic Association MIDDAG med gaestetaler Pedro Solbes Mira, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for okonomiske og monetaere aniiggender Den 22. oktober 1999 SÄMLING 11:»/indringer i den finansielle sektor I euroomrâdet«oplaeg ved Alfred Steinherr, EIB's chefokonom GRUPPE 1:»Bankernes omstrukturering«formand: Massimo Ponzellini, naestformand i EIB Talere: Marc Antoine Autheman, formand for bestyrelsen for Crédit Agricole Indosuez (Frankrig) Artur Santos Silva, formand for Banco Portugués de Investimento (Portugal) Maurizio Sella, formand for Den Italienske Bankforening og direktor for Banca Sella S.p.A. (Italien) GRUPPE 2;»En storre rolle for kapitalmarkederne?«formand: Ewald Nowotny, naestformand i EIB Talere: Gerd Häusler, medlem af bestyrelsen for Dresdner Bank AG (Tyskiand) Fernando Abril Hernandez, finansdirektor i Telefonica S.A. (Spanien) Rodolfo Bogni, medlem af koncerndirektionen for UBS AG (Schweiz) Gaestetaler: Dominique Strauss-Kahn, okonomi-, finans- og industriminister; Frankrigs medlem af EIB's styrelsesrâd AFSLUTNINGSTALE Francis Mayer, naestformand i EIB ket vaere dels de naevnte emissiener, dels konverterede lân. Pâ forstedagen var droftelserne koncentreret om forummets emne i makrookonomisk sammenhaeng, idet hovedvaegten là pà OMU's virkninger pà vaeksten og beskaeftigelsen i Europa. Dette everlappede i negen grad emnet for sidste ars forum, nemlig forholdet mellem investeringer eg beskaeftigelse, isaer sporgsmälet om dels tilvejebringelse af kapital inden for 0MU, dels innovative virksomheders adgang til venturekapital. Et andet emne pà forstedagen var, hvorledes den igangvaerende omstrukturering pavirker Europas samiede konkurrenceevne. Indlaeggene og droftelserne pâ andendagen var mere tekniske og vedrorte bankernes omstrukturering og kapitalmarkedernes rolle. Gaestetalerne var medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for okonomiske og monetaere aniiggender Pedro Solbes Mira samt Frankrigs davaerende okonomi-, finans- og industriminister Dominique Strauss-Kahn, der samtidig var medlem af EIB's styrelsesrâd. Talerne og deltagerne kom fra banksektoren og andre finansieringsinstitutioner, Industrien, fagbevaegelsen, parlamenterne, statsadministrationerne, de regionale administrationer, de internationale erganisatiener, universiteterne og medierne i sâvel samtlige EU-lande som talrige tredjelande. EIB INFORMATION Side 13

14 Richard Summers & Felix G. Rohatyn Jean-Pierre Tirouflet Marc Antoine Autheman & Alfred Steinherr Guiliano Amato & Jean-Jacques Laffont Artur Santos Silva & Maurizio Sella Rodolfo Bogni Ewald Nowotny & Fernando Abril Hernandez Gerd Häusler / Konklusionerne af det femte ElB-forum Francis Mayer Naestformand i Den Euro paeiske Investeringsbank Euroen er ikke et mal i sig selv. Nok er den en stor succès - i ojeblikket pâ det tekniske og det finansielle plan - men den skal desuden skabe stabilitet og livskvalitet for Unionens borgere og tor dens naboer mod ost og syd. Det er den egentlige màlestok for euroens succès, bâde endeligt og pa mellemiang sigt. Talerne har nœvnt en raekke positive aspekter, men ogsâ kun givet euroen karakteren jaevnt tilfredsstillende. Det er mine forste hurtige kenklusiener. Indforelsen af eureen har allerede bâret frugt fer den europaeiske okonomi. Som de herrer Amato eg Solbes naevnte, er euroen med sikkerhed ikke gründen til den fernyede vaekst i Europa, men den har i hoj grad gavnet den ved at skabe usaedvanlig gunstige monetaere vilkâr i form af bade et historisk lavt renteniveau og en emregmngskurs ever for dollaren, som vi vel alle sammen kan betegne som passende. Hvad virksornhederne angâr, er euroen, som de herrer Santos Silva og Sella naevnte, nok ikke gründen til emstruktureringerne og fusienerne i Europa, men den har helt klart styrket tendensen i denne retning. Som en raekke talere har n.sevnt, er disse fusioner og overtagelser interessante, idet de e' graenseoverskridende, dvs. at de har skabt aegte europaeiske koncerner, der kan stâ sig i den internationale kenkurrence. Endelig har vi som naevnt af de herrer Häusler, Abril og Bogni siden den 1. januar 1999 opievet en enestâende vaekst i eureobligationemissienerne - iscer de store europaeiske virksomheders, idet det saetter dem i stand til at fore en ambitiös udviklingsstrategi. Angâende karakteren jaevnt tilfredsstillende, skal jeg nu komme ind pà den konstruktive kritik, som talerne har formuleret. Den forste konstruktive kritik kom fra de herrer Amato og Summers eg lod sâledes:»i Europa har vi endnu ikke et stert finansieit marked som i USA«. Vi har den faelles valuta, men vi har ikke det integrerede finansielle marked, som Europa fortjener. Der eksisterer endnu for mange skatte- og levgivningsmaessige barrierer, som vi ma arbejde pâ at fjerne. Efter hr. Tirouflets opfattelse har ikke engang de europaeiske virksomheder ensartede konkurrencevilkâr med hensyn til skatter eg sociale afgifter, som tilfaeldet er i USA. Anden konstruktive kritik: De herrer Autheman og Steinherr advarede mod to kun tilsyneladende gode losninger. Den forste er:»störst for enhver pris«. Hr. Steinherr päviste klart, at det at vaere ster ikke er patentlosningen pâ bankernes straeben efter lonsomhed, hverken i forbindelse med nationale emstruktureringer eller graenseoverskridende fusioner. Hr. Autheman naevnte en anden kun tilsyneladende god losning, nemlig brug af fusioner og overtagelser som genvej til en europaeisk dimension. Han pàviste, at fusioner kun er fordelagtige, hvis de angâr en staerkt specialiseret og internationaliseret aktivitet, f.eks. i forbindelse med virksemhedsfinansiering, kapitalmarkeder esv. De er derimed ikke tilradelige, nar der er tale om detailbanker, dvs. den mest almindelige form for banker, hvor han feretraekker samarbejdsafta- Side 14 I EIB INFORMATION

15 DEN EUROP^ISKE INVESTERINGSBANK ElB-forum 1999»Euromarkederne: Kommende aendringer«'m findes i De Forenede Stater. Selv skeptikere ' 1 ma indse, at euroens stabiliserende virkning l er gavnlig for hele det internationale finansielle system, der var blevet mindre sikkert i * *'"t forlobne âr. 1er, der bevarer hver af parternes nationale eller lokale identitet. Jeg bemaerker i denne sammenhaeng (men det er vel kun tilfaeldigt?), at dette netop er den strategi, som Crédit Agricole felger med fusionen Crédit Agricole - Indosuez i Frankrig og samarbejdsaftalerne med en raekke italienske eg pertugisiske banker, der bakkes ep af udvekslinger af minoritetsandele. Den tredje konstruktive kritik kom hovedsagelig fra hr. Amato, der pàviste, at vi nu nok har en egnet makreokenomisk eg monetaer ramme i Europa, men at vi endnu ikke har gennemfort de nodvendige strukturrefermer. Han henvendte sig med denne bemaerkning til de europaeiske regeringer i sin egenskab af finansminister. Jeg vi! til slut naevne de inspirerende indiaeg fra ambassador Rohatyn og professer Laffont. vis europrojektet imidlertid skal baere frugt i fiildt <'"fhhf<^^i' skabes en gunstig grobund. Dermed hentyder D. SttaSüiss-Kahn til den indlaeringsproces, han og de ovrige finansministre gennemlever i Euro 11-gruppen for sâ vidt angâr koordineringen og afstemningen af deres respektive nationale okonomiske politikker. Endvidere er Den Europaeiske Centralbank gradvis gâet ind i en dialog med Euro 11-gruppen, en dialog, der ma styrkes yderligere. Euroen er desuden et aktiv for Europas vaekst. Den opnaede stabilitet afbodede utvivlsomt skadevirkningerne pâ Europas okonomi af den internationale finanskrise i 1998 og begyndelsen af Den Europaeiske Union har nu faet et godt afsaet i retning af opnâelse af ftdd beskaeftigelse, og fem medlemslande kan allerede melde om fuld beskaeftigelse. Til de vigtigste politiske forudsaetninger herfor horer koordinering af de nationale okonomiske politikker og stimulering af innovation, hvilket er et overordnet mal for sâvel det portugisiske som det franske EU-formandskab i âr Samtidig bor EU-landene fortsaette deres bestraebelser for at reducere de offentlige udgifter, Inflationen og renteniveauet i overensstemmelse med Maastrichttraktatens konvergenskriterier. Hvis disse forudsaetninger opfyldes, og der skabes et gunstigt okonomisk klima, er D. Strauss-Kahn overbevist om, at EU-landene ί 2002 vil kunne overholde traktatens kriterier for offentlige udgifter. Det vil naturligvis styrke euroens trovaerdighed og saette EU i stand til fiddt ud at koncentrere sig om sin mâlsaetning pâ beskaeftigelsesomrâdet. Ambassador Rohatyn ferklarede sin epfattelse af, hvad - om ikke det amerikanske mirakel, sa deg - USA's solide okonomiske kenstitutien skyides. Han naevnte tre gründe: 1) Et overerdentlig komplekst institutionelt og politisk system, der - en passant - ikke star tilbage for vert europaeiske institutionelle system med Europa-Kommissionen, Râdet eg Europa-Parlamentet. Set fra denne synsvinkel er vi stort set i samme situation pa begge sider af Atlanterhavet, men efter ambassador Rohatyns opfattelse er den kendsgerning, at»magthaverne i USA far et godt modspil«til gavn for Ökonomien. 2) Den amerikanske ivaerksaetterând, der altid har vaeret overordentlig staerk eg samfundsmaessig anerkendt. 3) Tilstedevaerelsen af en sand folkekapitalisme i USA, der stimulerer vaeksten. Ambassador Rohatyn fermulerede det saledes:»den amerikanske berger epforer sig snarere sem aktionaer end som vaelger«. EIB INFORMATION I.Side 15

16 Undertonen î Pedro Solbes' indlieg var optimistisk: Det igangvaerende genopsving i den europaeiske okonomi tegner godt for en varig okonomisk ekspansion og for skabelsen af hy beskaeftigelse. Denne succès bygger i saerdeleshed pâ Den Okonomiske og Monetaere Union og pâ euroens indforelse. Hvis succesen skal fortsaette, s er der imidlertid visse betingelser, der skal opfyl- ' des, forklarede europakomm isaeren. Medlems- terne skal fortsat overholde stabilitets- og ' vaekstpagtens kriterier - isa:r vedrorende de I ofïentlige udgifter og koordineringen af de nati- I nnale okonomiske politikker; de skal stotte Den ropaeiske Centralbanks politik for prisstabili- ; Og de bor gore en stor indsats for gennem- «Ise af Strukturreformer, a'.r forbedrer deres irkeders effektivitet og fleksibilitet. Den ropœiske Centralbank skal for sin del bidrage virkeliggorelsen af EU's vaekstmâl ved at fastholde sit mal om prisstabilitet ske omrâde sàvel som med hensyn til transparens eg information pâ aile niveauer i samfundet. Som franskmand kan jeg tage det helt religt. Nok stammer den medel, som professer Laffont betragter som foraeldet, fra Rousseau- Robespierre, men til gengaeld bygger fremtidens model pâ den store Montesquieu. Det naeste ElB-forum finder sted i Bremen den 19. og 20. oktober 2000 og vil beskaeftige sig med sporgsmâl i forbindelse med regionudvikling og udvidelsen Euroens indforelse har betydelige konsekvenser Or de europaeiske finansielle markeder - ogsâ med hensyn til miirkedsintegration. Det er en lobende udvikling, og Europa-Kommiissionen tillaegger denne Integrationspolitik hoj prioritet, som det fremgar af dens handlingsplan af maj Angâende euroomrädets fremtidige udvikling, gur europakommisaeren sig i hoj grad til talsmand for de fire udenf(»rstâende EU-landes deltagelse, bâde i egen og euromarkedets interesse. Selv en monetaer union bestâende af de 15 EU-lande vil imidlertid ikke vaere endelig, idet ansogerlandene ligeledes har sat sig det mal og indgâet den forpligtelse at ville tiltraede 0MU og indfore euroen. Dette bliver en gradvis procès, der ikke automatisk slutter med tiltraedelsen af EU. Efter tiltraedelsen vil forberedt Iserne pâ 0MUmedlemskab sandsynligvis kraeve en overgangspe riode aftiaengig af landenes evne til at opfylde traktatbestemmelserne. Tekstsamiingen om ElB-forum 1999 vil blive offentliggjort forst i 2000 og kan rekvireres gratis fra hovedafdelingen for information og kommunikation, fax: (+352) Professer Laffont hjalp os med at se en smule mere nogternt pâ dagens host pâ dette forum. Han forte os tilbage til eplysningstiden for at understrege, at der pâ taersklen til det 21. ârhundrede stadig findes to modeller for okonomisk udvikling, nemlig Reusseau-Rebespierre-modellen, dei jakobinske franske model, der torekommier ham aideles foraeldet eg medellen Checks and Balancts eller Locke-Montesquieu-modellen, som han finder mere lovende, fordi den bygger pâ et oget modspil til den etablerede magt pâ det okonomiske og politi Yderligere opiysninger om ElB-forum kan fâs hos Yvonne Berghorst, hovedafdelingen for information og kommunikation, tlf.: (+352) , e-post: Side l6 I EIB INFORMATION

rmation Styrelsesrâdet for EIB Luxembourg, den 14. juni 1999 Oversigt Den Europaeiske Investeringsbanks

rmation Styrelsesrâdet for EIB Luxembourg, den 14. juni 1999 Oversigt Den Europaeiske Investeringsbanks πι Den Europseiske Investeringsbank rmation 2-1999-Nr. 101/102 ISSN 0250-3875 Oversigt Styrelsesrâdet for EIB 1 Pâ ârsmodet i Luxembourg den 14. juni 1999 godkendte styrelsesrâdet fer EIB ârsberetningen

Læs mere

Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 3. juni 2003

Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 3. juni 2003 FORELØBIG TEKST TALEN SOM OPTAGET I MØDEREFERATET ERSTATTER MANUSKRIPTET. Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 3. juni 2003 Mine damer og herrer

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK BANCO EUROPEO DE INVERSIONES

DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK BANCO EUROPEO DE INVERSIONES DEN E U R O P / t l S K E N V E S T E R I N G S B A N K 1998 1958 Φ'-^'S INFORMATION 2-1998 -Nr. 97 ISSN 0250-3875 DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

PUBLICATIONS SOUS-FONDS : EVENEMENTIELLES SERIES OPERATIONS UE SOUS-SERIES DANEMARK DOSSIERS INTEGRATIONS PIECES : DATES VERSIONS LINGUISTIQUES :

PUBLICATIONS SOUS-FONDS : EVENEMENTIELLES SERIES OPERATIONS UE SOUS-SERIES DANEMARK DOSSIERS INTEGRATIONS PIECES : DATES VERSIONS LINGUISTIQUES : BEI PUBLICATIONS OPERATIONS UE DANEMARK INTEGR ATIONS DA8 FONDS BEI SOUS-FONDS : PUBLICATIONS SERIES EVENEMENTIELLES SOUS-SERIES OPERATIONS UE DOSSIERS DANEMARK PIECES : INTEGRATIONS DATES VERSIONS LINGUISTIQUES

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-21

ÆNDRINGSFORSLAG 1-21 Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetudvalget 2015/2127(INI) 24.11.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-21 Eider Gardiazabal Rubial (PE571.413v01-00) European Investment Bank (EIB) Annual Report 2014 (2015/2127(INI))

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141)

)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) 0(02 Bruxelles, den 11. oktober 2000 )RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) )nu GHWWH GLUHNWLYIRUVODJ LQGIO\GHOVH Sn KYRUGDQ PHGOHPVVWDWHUQH

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 9.10.2014 2014/2098(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Amsterdamhandlingsprogrammets f0rste âr kan EIB nu g0re forel0big status over dette initiativ. POSITIV START PÂ DE NYE OMRÂDER UDDANNELSE OG SUNDHED

Amsterdamhandlingsprogrammets f0rste âr kan EIB nu g0re forel0big status over dette initiativ. POSITIV START PÂ DE NYE OMRÂDER UDDANNELSE OG SUNDHED DEN E U R O P Ä I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K DEN EUROPftlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK ^^^Us NFORMATION BANCO EUROPEO

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 259 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Spaniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram

Læs mere

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1,

- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1, P5_TA(2003)0601 Forskelsbehandling af personer med multipel sklerose Europa-Parlamentets beslutning om andragende 842/2001 om virkningerne af forskelsbehandling af personer med multipel sklerose inden

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Styrelsesràdets àrsnn0de

Styrelsesràdets àrsnn0de D E N E U R O P A I S K E N V E S T E R I N G S B A N K tbeiteib' Ί998 1958 Φ^α NFORMATION 3-1998 -Nr. 98 ISSN 0250-3875 DEN EUROPÄISKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΟΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

rmation . I-^ooo r mm Ansogerlandene i 1999 Den Europaeiske Investeringsbank ElB koncentrerede sig i 1999 om regionudvikling, udvidelsen og euroen .

rmation . I-^ooo r mm Ansogerlandene i 1999 Den Europaeiske Investeringsbank ElB koncentrerede sig i 1999 om regionudvikling, udvidelsen og euroen . Ml Den Europaeiske Investeringsbank. I-^ooo rmation 1-2000 Nr. 104 ISSN 0250-3875 Tilvejebragte midier (Mio EUR) i "" ^t ElB koncentrerede sig i om regionudvikling, udvidelsen og euroen Indgâede lâneaftaler

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

I takt med at sporten bliver mere og mere velfunderet og konkurrencen er blevet staerkere, er behovet for helarlige traeningsfaciliteter stigende.

I takt med at sporten bliver mere og mere velfunderet og konkurrencen er blevet staerkere, er behovet for helarlige traeningsfaciliteter stigende. For at realisere visionen, kraever det optimale idraetsfaciliteter, saledes at sporten kan dyrkes hele aret. Opf0relse af indend0rsfaciliteter skal vaere n0glen; sa sporten ogsa kan dyrkes om vinteren.

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 29. august 2002 PE 316.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 29. august 2002 PE 316. EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 29. august 2002 PE 316.259/1-15 ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til udtalelse (PE 316.259) Neena

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2010 KOM(2010) 62 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 4. juni 2002

Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 4. juni 2002 Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 4. juni 2002 Mine damer og herrer styrelsesrådsmedlemmer Velkommen til styrelsesrådet for Den Europæiske

Læs mere