MANDSKLUBBEN AV 1896.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANDSKLUBBEN AV 1896."

Transkript

1

2

3 12 MANDSKLUBBEN AV 1896.

4

5 VJ 12 MANDSKLUBBEN AV STIFTET 5. DECEMBER IQ

6 TRYKT SOM MANUSKRIPT. Trkt hos P. M. Be & Co. A-S, Oslo

7 ET TILBAKEBLIK PAA 3 3-AARSDAGEN. *f.«*s et er sandsnlig at den landmandsklub som i nogen faa aar irket paa Hedemarken delis har æret forbillede for 12 -mandsklubben i Akershus. Disponent Wilhelm Munthe-Kaas som hadde deltat i et a Hede markklubbens møter ble interessert for at faa istand en lignende klub i Akershus og søkte støtte hos landbruksskolebestrer Bernt Holtsmark som straks gik med paa at stille sig som indbder. Disse 2 henendte sig saa til 10 andre interesserte og nogenlunde jenaldrende land mænd og indkaldte disse til et møte hos gaardbruker Wilh. Munthe- Kaas paa Nordre Huseb i estre Aker den ste december Tanken om at stifte en priat klub andt enstemmig tilslutning, horefter et utkast til loe ble edtat. Dermed ar «12-mands klubben» startet, den priate sammenslutning som har hat et saa enestaaende heldig og godt forløp og som nu har bestaat i 33 aar, og fortsætter fremdeles til gjensidig glæde, hgge og belærelse for alle sine medlemmer. 7

8 De indtegnede 12 medlemmer ar følgende, alfabetisk ordnet. 1. Gaardbr. Kristian Ellefsen, Grini, 0. Bærum. 2. Gaardbr. Emil Frøen, Frøen,. Aker. 3. Gaardbr. Hilmar Holmen,. Holmen,. Aker. 4. Landbrukskolebestrer Bernt Holtsmark, Teter, Asker. 5. Gaardbr. Wilh. Holtsmark, Sem, Asker. 6. Godseier Chr. P. Mathiesen, Linderud, 0. Aker. 7. Gaardbr. Wilh. Munthe-Kaas, n. Huseb,. Aker. 8. Foralter August Sundb, Bgdø kongsgaard. 9. Sekretær i landbr.departementet Gulbrand Tandberg, Oslo. 10. Gaardbr. Halard Torgersen, Berger, Asker. 11. Gaardbr. Johannes Woxen, Voksen,. Aker. 12. Gaardbr. Petter Øerland, Øerland, 0. Bærum. Denne oprindelige medlemsfortegnelse har i aarenes løp gjennem gaat nogen forandringer. Saaledes sees Johannes Woxen at ære utmeldt allerede i juni 1898, men paan optat som medlem i aarene Endidere agik foralter Aug. Sundb ed døden 23/ mandsklubbens medlemmer reiste en støtte paa hans gra paa estre Akers kirkegaard og oerleerte den til familien den 9de noember Efter ham ble som nt medlem indalgt foralter Kristian Gløersen paa Fossum bruk io. Bærum Ved hans død 9 /j) 1908 hadde klubben bare 10 medlemmer i etpar aar og da Emil Frøen meldte sig ut i 1914 ble en 3die plads ledig. efterhaanden optat: I disse 3 pladser ble h V S Direktør i Norges Bank K. K. Heje fra 31/ i Gaardbr. Georg Hoff, Hoff,. Aker fra 31/ i Gaardbr. Fin Blakstad, Borgen, Sørum 29/ : Vort mangeaarige medlem, landbruksdirektør Gulbrand Tand berg, agik ed døden den 6te februar 1929, 78 aar gml. og ble begraet paa or Frelsers Gralund 13de februar næstefter. Som marschalker ed baaren fungerte klubkameraterne Petter Øerland og Wilh. Holtsmark mens andre 6 a klubben bar hans kiste ut a kapellet. 8

9 (s * > l i : ) > I et senere møte ble det bestemt at der ikke skulde optas noget nt medlem i Tandbergs sted, horfor medlemsantallet herefter blir 1 1. «i 2-mandsklubben a ste december 1896», his formaal er «gjensidig belærelse samt drøftelse a landbruksspørsmaal» edtok følgende REGLEMENT. r. Klubbens medlemsantal skal altid ære 12. Medlemmerne har ikke ret til at ære borte fra noget møte uten gldig grund. Er noget medlem borte fra 3 paahinanden følgende møter uten gldig grund, ansees han som uttraadt a klubben og et nt medlem ælges i hans sted. Nt medlem maa indoteres med mindst 9 stemmer. 2. Klubben har som regel møte her 4de uke turis hos medlem merne. Den fungerende ert pligter at indlede diskutionen med foredrag eller kortere bemerkninger, eller at faa en anden i eller utenfor klubben til at gjøre dette. 3. For beertningen under sammenkomsterne fastsættes følgende regel som ikke maa fraikes: Ved ankomsten kaffe og hetebrød. Til aftens 1 ret arra mat med øl og dram samt koldt bord. Efter aften pjolter og todd. 4. Til at forestaa klubben ælges i hert aars sidste møte turis 2 medlemmer, som fungerer 1 aar ad gangen. Gjenalg er ikke tilladt. l 0 0 > - fi?; / ' Horledes har nu disse loe irket? I ethertfald er reglernes 2 første paragrafer blit strengt efterleet i hele sin utstrækning. De 2 sidste paragrafer derimot har det til sine tider især i de senere aar æret anskelig nok at oerholde. Men er 3 en enkelt gang oertraadt, saa ble ertinden straks, som et sagt forsøk paa protest, mindet om reglementets strenge bestemmelser og dermed gaar man idere i programmet. 4 har den hele tid æret betragtet som uskreet. De aarlige alg som her er nænt er kun foretat en eneste gang i forrige aar 9

10 ; \. I > /X V hundrede. Siden har man henendt sig til klubbens 2 stiftere nåar noget skulde foretages eller agjøres. Man samledes som regel til kaffe kl. 5 hos det medlem som efter tur forestod møtet. Det ar fast regel at man efterpaa samlet skulde gaa en tur rundt paa aker og eng, gjennem skog og beitesmark paa inspektion for at se horledes agrøden artet sig. Verten maatte da stande tilrette for horledes det hele ar planlagt og utført, hilke redskaper han hadde brukt og fundet mest tjenlige, hilke gjødsel mengder som ar anendt, o. s.. Der manglet da ikke paa nærgaa ende spørsmaal for alt ar tilladt i or klub idet snart den ene, snart den anden kastet ind bemerkninger eller pukket paa sine erfaringer indtil en træffende its eller et godt ordsprog dumpet ned og løste det hele. Saa stabbet man idere og fandt herandre ed næste korsei. Det kunde enten ære i stalden, grisehuset eller ganske sikkert i fjøset. Det ar da det sikreste for erten sel om han paa forhaand hadde sørget for at faa fjernet kingelæet fra tak og alle kroker før klubben kom; og ar saa æggene nlig blit hitkalket, kunde han gjøre regning paa kameraternes bifaldende nik mere faldt der ikke a, for al interesse samlet sig om hert enkelt dr, foringen, stellet og melkerummet i sine derste detaljer. Det ar lærerike besøk. Altid ar der noget nt at se, andre maater at behandle en ting paa, som oftest detaljer og smaating a stor ærdi for den enkelte og meget andet til eftertanke og sammenligning med eget stel. For gaardsbruket og driften arter sig jo altid for skjellig paa hert sted man kommer. Det staar for os alle som disse markforelæsninger og demon strationer som falder under ore befaringer ute paa fri mark og ed besøkene i fjøs og stald er de interessanteste, lærerikeste og mest betdningsfulde ed ore klubsammenkomster. Derfor er det at man saa nødig il forsømme disse møter. Naar saa erten ikke har mere at ise os utendørs, samles i i hans lune stue, og nåar i saa har faat tændt en eigar eller or snadde og brgget en pjolter er det erten som slaar tilld. Da maa han enten sel holde et foredrag som indledning til diskutionen om et eller andet aktuelt emne inden landbruket, eller han maa skaffe en anden indleder i sit sted. Lsbilleder er da oftere kommet til anendelse. I * i >' 10

11 1 Som oftest ar det aarsregnskapet oer gaardens drift i sin helhet eller en og anden gren a den som f. eks. fjøset, skogen, haebruket m.. som ble irettelagt indtil de mindste detaljer. Naar man tillidsfuldt meddelte slike strengt priate oplsninger om driften og aarsutbttet, med sine mørke felter og lse sider ar forutsætningen selfølgelig den, at resultatet skulde ære helt konfidensielt. Men klubbens protokol indeholder dog mange og ærdifulde referater som kaster ls oer gaardsdriftens lønsomhet paa de forskjellige steder i aarenes løp fremoer. Ogsaa disse regnskapsopgaer ble lilig diskutert og kritisert, indtil ertinden satte en stopper for idere meningsutekslinger om spørsmaalet ed at indb os til aftensbordet. Slik omtrent forløp alle ore møter. Ikke en eneste gang i alle disse mange aar er kortbordet kommet frem. Kortspil har æret banlst. Vi har tidligere nænt at en lignende klub, men med dobbelt saa mange medlemmer ar stiftet paa Hedemarken. Saalænge denne klub bestod ar samholdet mellem de 2 klubber meget fast. Man bttet bl. a. foredragsholdere og holdt fellesmøter, gjerne en gang aarlig ekselis paa Hedemark og i Akershus, likesom medlemmerne enkeltis deltok i de almindelige møter. A saadanne besøk og fællesmøter kan nænes: j gde juni 1897 fellesmøte hos dr. Hille, Aker, Nes H. Februar 1898 godseier Chr. P. Mathiesen, Linderud A. 9de juni 1899 godseier Joh. Mellbe, Grefsheim H. gde februar 1900 Disponent W. Munthe-Kaas A. Juli Gaardbr. Olaf Sundt, Staur, Stange. H. Februar 1902 Sekretær Gulbrand Tandberg, A. Februar 1903 Landbrukskolebestrer Bernt Holtsmark, Teter. A. 11

12 A FOREDRAGSHOLDERE utenfor klubbens egne medlemmer. orden: Vi skal næne dem i alfabetisk Bankchef Adler: Pengeæsen. Gaardbr. Andersen-Aars. Val i Sørum: Jordbehandling. Professor Agnar Barth: Skogbeskatning. Sporeisdirektør Barth: Lokalbaner. Meieriinspektør Benterud: Melkeproduktionen statistisk set. Landbruksdirektør Bjanes, 2 ' foredrag: Offentlig landbruk og Jordbrukets stilling idag. Sekretær Isak Bjerknes 2 foredrag om samirke og kooperation. Gaardbr. Gudolf Blakstad: Elektrificering a Asker herred. Gaardbr. Leif Blakstad: New Foundlands skogbruk. Direktør Wilh. Blakstad: Vasdragspolitik. Naturforsker Carsten Borchgreink: Martenique ulkanens utbrud. Docent Borgedal: Eiendomspriser. Professor W. Christie: Planteal. Professor Knut Dahl: Fiskutklækning. V Bestrer Arnt Dolen: Rotfrugtdrkning. Ritmester Egeberg Ottesen: Hestetper. Finsk minister dr. Østen Elfing: Jordbruk og træareindustrien i Finland. Arkitekterne Ellefsen og Gudolf Blakstad: Arkitektur før og nu. Direktør Haakon Fie: Matforsningen i krigsaarene. Forsøksleder Funder: Meieridrift i Amerika. Kontorchef i skogselskapet Gløersen: Skogsaken. Sekretær Ole Hersoug 2 foredrag: Finmarkens landbruk og landbrukets stilling. Doktor W. Hille 2 foredrag om salgsforeninger i Tskland. Ingeniør Robert : Hoff 2 foredrag om elektriske ledninger i Aker og i Tafjord. Gaardbr. Gunnar Holmen: Jordbruket og kalitilførselen. Gaardbr. Torger V Holtsmark jr.: Sineal i England. Landbrukslærer Johs. Høie: Aktuelle spørsmaal om kuforing. Ritmester E. Jenssen: Trøndelagens jordbruk. Direktør H. J. Darre Jenssen: Forstadsbaner. Major Gunnar Isaachsen: Salbard. Bestrer Juul: Jordbruksforholdene i Nordland. Kontorchef Karlgaard: Reiser i Finland. Sekretær 0. Klokk 2 foredrag: Omsætning og landbrukshøiskolen i Aas. Kontorchef Holger Koefoed 2 foredrag: Valutaspørsmaal og i / den utenlandske kapital. Professor Korsmo: Det eksperimentelle forsøksæsen. Docent /. T. Landmark: Landmandsforbundet. Konsulent Langkaas: De anskelige driftsforhold. Feil ed driftens «12 ordning. Direktør Amund Lo: Tuberkulinprøer. Disponent Liitcherat 2 foredrag: Kjøtmarkedet og fællesslagteriet. Veterinærdirektør Malm: i ; V 12

13 Husdrforsikring. Godseier Joh. Mellbe: Gjødningsforsøk paa eng. Statskonsulent Nøkleb: Jordbruket i Nordland. Oberstløitnant Pet tersen: Norge og erdenskrigen. Grosserer Anton Rasmussen: Korntil førselen under erdenskrigen. Flkesskogmester Rolsted: Skogen i Rusland. Gaardbr. Rostad: Sukkerplantager og reiser i Sd Afrika. Grosserer Otto Rømcke: Skogbeskatning. Kaptein 0. R. A. Sandberg 2 foredrag: Beitesak og bondesamling. Foralter Schwenke: Oksefet ning. Godseier Chr. Sissener: Om landbruksdepartementet. Meteoro log, cand. Steen 2 foredrag: Veirarsler og nedbør. Gaardbr. Thor. Serdrup r.: Gaardsdriften paa Riis i Aas. Gaardbr. Jon Sundb: Gjød ningsforsøk paa eng. Skuespiller Stormoen: Odalshistorier, Mølhausen m. fl. Professor Wederang: Frihandel og kronestigningens indfldelse paa landbruket og næringsliet. Drlæge Willumsen: Smitsomme husdrsgdomme. Drlæge Winsnes: Hestesgdomme. Ekspeditions chef Sigurd Woxen: Husdrforsikring. Konsulent Ødelien: Kulturbeiter. $ 5 < $ > V KLUBBENS MØTER OG PROTOKOL. Til at begnde med ble møtene holdt regelmæssig efter den fra først a planlagte omtur med 8 møter aarlig, saa det gjerne gik 1 1/2 aar mellem her gang møtene kom tilbake til samme sted. I en kort periode fra ar antallet nede i 5. I 1909 og 1 910, da klubben kun hadde 9 medlemmer, endog ned til 3 møter. Men disse aar falder netop ind med den tid, da medlemmerne her paa sin kant ar sterkt optat med kommunale og andre offentlige tillidsher som la beslag paa deres tid og kræfter. Det rettet sig efterhaanden saaledes at antallet a aarlige møter atter ar oppe i 8 9. Paa denne maate har klubmøtene gaat paa omgang 19 gange i de forløpne 33 aar. Tilslutningen til klubbens møter har i alle disse 33 aar gjennem gaaende æret meget god. Det maa sikkerlig ha ært særlig ugun stige forhold tilstede, nåar det en enkelt gang har hendt, at et medlem har æret fraærende, og har det hendt, saa har edkommende meldt forfald. Paa den anden side er det ogsaa rimelig nok at fuld tallige møter ikke til stadighet kan entes. Møtene har i almindelighet kunnet samle medlemmer. Det laeste tal er 6, men et saa daarlig fremmøte er notert bare en eneste gang i alle disse aar. Det har imidlertid ist sig, at jo ældre klubben og dens medlemmer med $ > $ 13

14 den er blit, desto sjeldnere har forfaldene forekommet. Det iser hil ken høi stjerne disse sammenkomster har hat blandt de 12 og hor nødig de har illet undære klubben og dens møter. Oftere har den, særlig i de senere aar, kunnet samle alle sine medlemmer i sine møter. Det ar fra først a bestemt at der skulde føres protokol oer klubbens møter, og at denne protokol skulde gaa paa omgang og føres a den som sidst hadde holdt møtet. Denne ordning iste sig meget uheldig. Det gik isstnok bra i nogen aar, skjønt optegnel serne om had der egentlig foregik i møterne ar noksaa kortfattede. Tilslut ble protokollen liggende bortgjemt et sted, ingen isste hor, saa der foreligger saaledes ingen oplsninger om de møter som fandt sted i aarene anderledes end had man efterpaa har kunnet skrape sammen fra en enkelt almanak, hor der heldigis omsorgsfuldt ar opnotert dato og møtested. Forholdet ar oftere paa tapetet og sterkt beklaget under møtene. Pludselig kom proto kollen for dagens ls igjen og gjensnets glæde ar stor. Den Bde juni ble det bestemt at protokollen herefter skulde opbeares hos Halard Torgersen og føres a ham. Siden den tid og frem til dato foreligger der fuldstændige optegnelser med fldige referater a samtlige foredrag og forhandlingsemner. 5, 10 OG 15 AARSFESTEN. Baade 5 og 10 aarsjubilæet ar gaat übemerket forbi, skjønt man nok hadde æret opmerksom paa dette i de nærmest følgende møter i 1901 og Men da det oftere hadde æret paa tale at faa istand et møte, hor ogsaa ore damer kunde delta, ble det bestemt at holde fest paa Holmenkollen den 1 ste april ide gamle, akre festlokaler deroppe som senere desærre ble helt ødelagt under den store brand som la arkitekt Munthes akre bgerk i aske. Her ar klubbens samtlige medlemmer med damer tilstede, efter indbdelse til gouter fra klubbens 2 ungkarer, landbruksdirektør Gulbrand Tandberg og gaardbruker Petter Øerland. Det ble en beliet fest, hor man hgget sig med taler og sang og dans til minde om klubbens stiftelsesdag. Desærre indeholder protokollen intetsom helst om denne festlighet a den simple grund, at protokollen endnu ikke ar kommet tilrette. \. 14

15 Y 20 AARS JUBILÆET ble feiret den 24de oktober i handelsstandens lokaler i Oslo. Denne gang ar det ogsaa Tandberg og Øerland som hadde stillet sig som indbdere. Samtlige medlemmer med fruer ar fremmødt til middag kl. desuten frøknerne Emilie Tandberg, Francis Hoff og Henn Holts mark. Efterat damerne hadde trukket lod om hilke herrer som skulde føre dem tilbords, ønsket Øerland gjesterne elkommen, idet han uttalte, at det oprindelig ar meningen at ha samlet klubben paa stiftelsesdagen den ste5te december for at feire 20 aarsdagen, men sgdom inden familierne hadde gjort en opsættelse nødendig. Til talen knttet sig følgende sang med Petter Øerland som forsanger: i 1 : Til klubben og dens gjester, 20-aarsdagen. Melodi: Hr. Peder kastet runer oer spange" Vi ungersende følte os helt stolte Had ar det mon, den store ære oldte: Til erter os at kaare Ved denne sjeldne fest, Da 20 aarets minde skal feires her som bedst? Beskedenhet: Ynglings største smkke Haaber i jo maa bringe lkke Nu for os. Som riddere i først or hilsen ender Til damerne, idet i dpt bekj ender, At kun ed eders side Og helst i festens stund Ret sulmer lst og glæde Ja, ild i hjertets bund. Derfor takk at I ilde komme I or prd, ndige og fromme Atter takk. Saa i ærbødighet i «ore fedre» Ei sidst og mindst a hjertet ilde hædre, Hor er her godt at ferdes i dette ennelag Og klubbens raad faa æske i mangen igtig sak, Kom saa nu, lad os ære glade Kalde frem lse mindeblade Ved or fest. Verterne, (ed Emilie T g) % 15

16 A x A f A X Ved andesteken holdt Bernt Holtsmark talen for dagen og nente at denne klub hadde sit forbillede fra en lignende klub som ar sat igang paa Hedemarken efter initiati a dr. W. Hille. Men medens Hedmarksklubben forlængst er gaat ind efter nogen aars bestaaen blomstrer or klub fremdeles. Til talen knttet sig følgende sang ogsaa a en anonm forfatter. Til 1 2-mandsklubben. Melodi: Aa kjøre atten og kjøre ed" Om lse minder i samles her Til 12-mandsklubbens jubilæum. I 20 aar gjennem alle skjær Til felles glæde, et tedeum. Vi snger jublende nu alle mand Hurra for Tandberg og for Øerland For her især som medlem er. Vi priser 12-mandsklubbens hæder. Vi damer ber eder ta or takk At ogsaa i fik lo at feste. Og ære med i den skaal i dråk Til 12-mandsklubbens aller bedste; Thi intet kjærere besøk der er End 1 2-mandsklubben alle, her især Hurra, for dem De staute mænd Som ærner fedrelandets ære. ) A - * K Ja, la os næne dem her og en Og rope hurra for dem alle Mathiesen, Holmen og Ellefsen Og Bernt og Munthe-Kaas og Heje, ) For Wilhelm, Halard, Hoff og Blakstad med Og begge erterne et tre gang tre Hurra, hurra For klubben da fi Vel mødt til næste jubilæum. (Fredrik k e T-n.) Ved desserten holdt disponent Munthe-Kaas talen for damerne som promte ble besart a fru Fredrikke Torgersen med den kon klution at i maatte faa samme fortræffelige ertskap ed næste ' h i ') 16

17 \ jubilæum. Det ble mange taler ed det festlige bord og efterat der i et tilstøtende ærelse ar serert kaffe, aec og cigarer asluttedes den stilfulde og muntre fest. > 25 AARS JUBILÆET ble holdt mandag den ste december 1921 klubbens stiftelsesdag. Bernt Holtsmark som stod for tur til at holde møte som sidste mand i 13de omtur hadde indbudt medlemmerne med fruer til middag paa Teter i Asker kl. 5 for at festligholde dagen i galaantræk. Samtlige klubbens 12 medlemmer ar mødt frem og fruerne Munthe-Kaas, Hoff, Ellefsen, Holmen, Blakstad, Torgersen og Ingeborg Holtsmark samt bestrerinde paa Øerland frk. Fodstad. Desuten ar indbudt ertens soger, grosserer Tollef Bredal med frue. Vertens datter, frk. Henn Holtsmark ar fungerende ertinde. Deltagernes antal ar ialt 23. Derimot ar fruerne Heje, Mathiesen, Borghild Holtsmark og frk. Emilie Tandberg fraærende paa grund a sgdom. Det ble en straalende fest fra først til sidst og helt igjennem ellkket. Middagen forløp under høi stemning ed det festlige bord med en menu som paa alle punkter paa det alorligste stred mot klubbens spartanske loe. Talen for dagen ble holdt a Wilh. Munthe-Kaas, siden fulgte talerne slag i slag. Særlig jubel og glæde akte et hilsningstelegram fra den ne unge 12-mandsklub 11, som den dag ar stiftet a 5 a jubilantklubbens medlemmers 5 sønner som alle hadde algt landbruket til sin lisgjerning, nemlig Gunnar Holmen, Pierre Mathiesen, Halard Torgersen jr. og Torger Holts mark jr. Disse, undtagen sidstnænte, som opholdt sig paa en farm i England, ar den aften samlet paa estre Holmen sammen med bestrer Joh. Næss,. Sogn i Aker og gaardbruker Alf Bøhn, Greni i Nes R. Bernt Holtsmark talte armt og stemningsfuldt for datterklubben og bad om tilladelse til at sende følgende telegram: «12-mandsklub ben takker for telegrammet og hilser med begeistring dannelsen a dens datterklub. Lkke til.» Undertegnet paa Teter 5/i Til festen ar der skreet 2 sanger, begge nogenlunde anonme, som ble sunget ed bordet. Den ene lød saaledes: (\ $ 6 17

18 l 9 18 En hilsen utenfra til 1 2-m ands klubbens 2/ aars jubilæum. Melodi: Vaarindar friska leka og iska" Nmaaneglansen, Dombjellekransen, Hest efter hest Til Teter i fest. Nangjetne karer, Gjennem bgden farer, Sel sig ei sparer Landet til gan. Pelsklædte, blide kinder er med Gjenskin de gir a hjemmenes fred I ættergaardssalen Hor høisk talen Veksler med jubel, alor og skjemt l Der er 12 i laget Hørende til faget Nu til Teter draget Samær og frd. Siden laget stiftet ( Hergang maanen skiftet Sendebud der gik at møte de fik. i! Paa 12-mandsklubbens gaade mange har lurt, Had som der ble drøftet sjelden ble spurt. Dels til felles bedste. Tanken og paa næste Jordbrukets fremme er klubbens maal. Enighet og strke Præger klubbens rke Samhold er grundold. Tiden ei råar. Trods erden tung er Klubben like ung er, Liskraft har ist I kart hundred aar Hill ære aanden som er klubbens stempel, Sæle er de mænd som bggede dens tempel. Baandet som binder Kan ei tiden tære Frem som I stener! Landet til ære (Førstkand. Haakon T n.) 9 V A V O (' r\

19 A X A Den anden sang, likesaa anonm, lød saaledes: En hilsen fra damerne til klubbens Mel 2j aars jubilæum. En glad trall: Der gingo tre flickor i skogen" I fest her i samles paa Teter Og jubler jer hldest i kor. Efter slike som eder man leter, De findes ei ofte paa jord. Tralala lala la o. s.. Skjønt alle de 50 har naaet I ungdommens glød har i h, Trods haaret om issen er gråanet Like kraftig I snger endnu: Tralala lala la o. s.. En takk til jer alle i bringer For retsind og den harmoni Der raader i 12-mandsklubbens møter Vi glæder os alle deri. Tralala lala la o. s.. 1 % Hold frem som I stener herefter Til gan for ort elskede land, Høit jubler i a alle kræfter, tt Hurra for her eneste mand. Tralala lala la o. s.. ) V l \ <b Og saa il i takke jer alle Med denne or ndige sang, Og hele or sjæl i den lægge Nåar trallen nu gaar sidste gang. (Jublende:) Tralala lala la o. s.. (Fredrikke T n.) Endidere ble der oplæst endel telegrammer som med sit for bausende indhold ikke mindst bidrog til at bringe stemningen op. Mange store mænd og institutioner hadde sendt klubben sin hilsen, som mange til en begndelse mottok med inderlig tak, men som snart gik oer til forbauselse og som tilslut endte i stormlatter. De mente el at dette ar bare «løgn og bedrag» altsammen. j 'i 19

20 >' Vi hitsætter nogen a disse telegrammer Trods forbud og maal. Deres skaal. Gunnar Knutsen, landbruksminister. N S Gid klubben maa lee bestandig. Det ønskes a Blehr og a Randi. I burde bedt mig som Eders gjest og faat litt glans oer klubbens fest Emil Frøen (fh. klubmedlem). Har De smakt ort jubilæumsøl? Tillkke med 25 aarsfesten. Har ikke tænkt paa nogen a dere forresten. Direktør J. Martens. (Beskldninger mot 10 stortingsmænd for fld.) Jeg beklager andmangelen. Hold frem som I stener til 30 aarsfest Maa jeg som minister da bli Eders gjest. (Olsen) Nalum, fh. statsraad. Jeg tar min zithar ihænde og jubler med tanken paa told. Joh. Ludw. Mowinckel. (Kornmonopolet) 20

21 9 I 3o AARSJUBILÆET. Testen hos Wilhelm og Borghild Holtsmark paa Sem i Asker den ilte decem ber Der hersket almindelig tilfredshet med og glæde oer at kunne K samles til fest ogsaa denne gang i et priat hjem, istedenfor som paatænkt i et hotel i Oslo. Wilh. Holtsmarks ne store illa ed Sem, med sine rummelige lokaler, ar jo ogsaa el skikket til at ta imot saapas stort selskap som klubbens medlemmer med fruer maatte bli. Indbdelsen til Sem lød paa middag kl. 5 og i galaantræk. Samtlige 12 medlemmer delis med sine fruer mødte præcis og r det ar tdelig at merke paa her især at de glædet sig til at møtes i ertsfolkets akre hjem. Man ar fra første stund indstillet paa at 5 hgge sig sammen. Beklageligis ar flere a medlemmernes fruer i paa grund a infiuenza og andre skaanker hindret fra at oerære festen, nemlig fruerne Blakstad, Heje, Holmen, Mathiesen og Munthe- J Kaas samt frk. Emilie Tandberg. Derimot deltok frk. Fodstad som Petter Øerlands husbestrerinde og som særskilt indbudne grosserer 9 Tollef Bredal og frue f. Holtsmark, frk. Henriette Holtsmark og Torger Holtsmark jr., Teter, samt ertindens søster frk. Åsta Hansen, 9 Jong i Bærum. > Det ble en stilfuld og straalende fest fra først til sidst. V A \ V Det lange festbord som ar dækket gjennem 2 ærelser ar pntet til fest. Omkring dette samledes 23 gjester, par ed par i muntert lag og høi stemning allerede fra første stund. Efterat erten hadde ønsket gjestene elkommen og efterat den ærste sult ar stillet holdt fh. landbruksdirektør Gulbrand Tandberg talen for dagen. Under deserten gjennemgik han klubbens historie og irke i de forløpne 30 aar. Han mindedes herunder de a klubbens medlemmer som ar agaat ed døden, nemlig ore 2 gamle kjære enner foralter August Sundb paa Bgdø kongsgaard og foralter Kristian Gløersen paa Fossum i Bærum. Endidere gaardbrukerne Johannes Woxen og Emil frøen som i en kortere tid hadde æret klubmedlemmer, men uttraadt. Taleren beundret det gode samhold inden klubben som ar en a grundene til at den hadde kunnet beståa i saa mange aar uten statstilskud, la han mumlende til og holde sig like

22 ' > lisfrisk til hgge og gan for her enkelt. Det glædet Os at or klub hadde git støtet til at juniorklubben ble startet og som nu kunde ha feiret sit 5 aarsjubilæum paa or stiftelsesdag den ste december Til talen sluttet sig følgende anonme sang: Melodi: Bor jeg paa det høie fjeld" Nu i samles her i keld for at feire de seire som 30-aarig samhold ener Altid fest og høitidsstund fulgte med til de lilige stener Lse minder klubben efterlod, Ønsker arme for dens trisel god Længe lee alle 12 jubilanter. Vi hider jer alle. - Citat fra Iar Aasen. Melodi: "Dei il altid klaga og kta" «Lat os inkje forfederne gløma under alt, som me ender og snu ; for dei ga os ein ar til aa gjøima han er større enn mange il tru. Lat det merkast i meir enn i ordi at me halda den aren i stand, at nåar federne sjåar att paa jordi, dei kan kjenna sitt folk og sit land.» Melodi: Bor jeg paa det høie fjeld" Denne ar I holdt istand Takk i kjære jubilanter, takk fra alle flkets kanter Vi os reiser og i kor, jubler kraftig Hurra for jer alle. Efterslægten eder mindes skal og i alle her i denne sal ønsker endnu mange aar fortsat irke, Hurra jubilanter. F. T Gjennem fru Hoff ar ogsaa følgende sang indløpet: ' ' V 22 En liten spøk ed 1 2-mandsklubbens jubilæum, høsten Melodi: I rosenlund under sagas hal Der gaar et rgte fra bgd til bgd om tolmandsklubbens bedrifter. Man si'r de danner en egen trgd at Belzebub ar dens stifter. ' 22

23 V Had de har gjort i 30 aar kan ingen pen beskrie. Man si'r det er et under, nåar ort folk er endnu i lie. For tænk saa si'r man de tolmandsraad ar liksom inkisitionen, I løn de møttes til mørkets daad, der skapte de koruptionen. Den klamme bøig i dette land er netop tolmandsbølet. Slik har de stelt at ingen kan faa greie mere paa sølet. Regjering, storting, departement ble allesammen bestukket, og ikke et i at nogen gang sel konsulentene mukket. Med onde raad, med list og old, med løgn og meget andet, har nu i trede aar de tol husert i dette landet. * ( J V ; V <s - X I Og dette snes de sel er stas at feire som jubilæum og derfor tømmer de mange glas i keld i Holtsmarks festrum. Ja, skaal tranner fruer med løft glasset, traninder! Vi drikker efter gammel sed for alle aarenes minder. Fra el underrettet hold ble det sagt, at bak den anonme forfatter skjulte sig forfatteren og kritikeren A. Harbitz. Nogen tok ordene alorlig og sang ersene skakkjeftet med indignation, de fleste derimot tok det hele for en spøk, litt for grokornet kanske, men, neer mmd, i stikker paa glasset allikeel, forfatteren mente det istnok godt. Wilh. Munthe-Kaas talte armt og straalende for damerne, det il si for fruerne som fik sit hurra. Talen ledsagedes a nogen lang tekkelige sange a den gamle festsangdigter Zetlitz, en lang række, ers efter ers med omkedet: «Skjænk i, drik ut, skjænk atter, tørn t 23

24 ' ;> \ glasset» o. s.. Men det passet ikke netop med nutidens skik og bruk, allermindst for denne klub, og da det desuten ar forbudstider ar man snlig lettet da sangen endelig tok slut. Chr. P. Mathiesen talte for ertskapet og mindedes nogen for nøielige opleelser under sit ophold og læretid ed Sem landbruks skole, hilke atter bragte feststemningen op i den rette høide. Saa læste erten op nogen telegrammer fra Ruth og Robert Hoff, fra Annette og Nils Vogt og fra datterklubben, den unge 5 aarige 12-mandsklub, hilke ble mottat med stor begeistring. Telegrammet ar undertegnet a sekretæren, gaardbr. Gunnar Holmen, Hellerud i Skedsmo. Efterat bifaldet hadde lagt sig endel utbragte Tandberg den unge klubs skaal med tak for telegrammet. Ogsaa nogen andre telegrammer ar indløpet fra mere utenfor staaende, men ikke mindre kjendte mænd. Disse telegrammer ble oplæst a Torgersen. Vi har notert os nogen a dem a mere almen og aktuel interesse : V i?s. x Mellbe gratulerer Enger og Høgset salutterer. Nobile oblige. Mine herrers skaal fællesslagteriet er ort maal. Bondelaget. Roald Amundsen. - > Jeg beundrer Eders støe kurs. Smaabruk og boligbanken. (Hentder maaske til at saamange smaabruk er kommet under auk tionshammeren i Hedemark.) Rgg* direktør i Norges Bank. Kan ikke komme paa grund a sart skjorte. Mussolini. 24

25 Sæt ikke eders ls under nogen skjeppe, gutter. Haugaard, bankinspektør. Halo. Halo. Had faar i i «Berge»løn. (Han hadde allerede i 1923 kunnet utpeke paa Norgeskartet alle de banker som ilde gaa konkurs, men glemte Handelsbanken. Hans uttalelser under riksretten mot statsminister Berge) : tgg g Heiberg, riksretforsarere. I Had blir det til med mit elende. Jeg har nok Rgg, men ingen ende. Kronestigningen. Har De smakt Petterø's blanding? Brodersen, Vinmonopolet. Reserer mig en galleriplads. Betz {Kjelsberg). Kjøp norske arer, støt kronen. Gunnar (Knutsen). Var inkje eg meire erdig te Nobelprisa? Eg spr? Kjetil Skogen, riksretaktor. : V Ogsaa disse telegrammer ble mottat med behørig alor og opmerksomhet, horefter erten ble bemndiget til snarest mulig at takke edkommende asendere for opmerksomheten. Efter den beliede middag og efterat kaffen ar serert, glædet fru Laura Bredal selskapet med sit stemningsfulde pianospil, hor den ene kjendte melodi dukket frem efter den anden og som inspi- 25

26 ! ^XXX^Q \ rerte Chr. Mathiesen til med braour at snge Vestnesisen og flere andre gamle, kjendte slagere, nu og da supplert a andre a selska pets øede sangere. Tiden gik og inden i isste ord a det ar klokken blit %i2. Togtiden ar inde og den helt igjennem ellkkede og storstilede fest, som ertskapet hadde saa megen ære a, ar forbi. «l ET TILBAKEBLIK. : Had har nu klubben og de enskabelige sammenkomster kunnet utrette? Har de hat nogen betdning for medlemmerne enkeltis? (S ( x X x Det har ikke bare æret kameratskapet og det enskapsbaand som bandt medlemmerne sammen og som stadig okset sig sterkere og fastere eftersom aarene gik. Dette har isselig hat idttrækkende betdning for den enkelte. Det er dog ikke klubbens eneste gode, skjønt det kanske er denne side som mest har bidratt til at holde klubben og medlemmerne sammen i saa mange aar. Men i bør ikke se bort fra, at det som er forhandlet og foreist under sammen komsterne har utidet or snskreds og holdt os ajour med alt nt som er fremkommet paa landbrukets omraade ; had enten det har æret ne driftsmaater, ne forbedrede redskaper, priser eller mere fordelagtige og billige formidler o. s.. Alt dette har bidraget til at edlikeholde og øke or interesse for ort irke, holdt os oppe, strket ort mot og gjort os mere tilfredse og fornøiet i or stilling. Det kunde nok trænges mangengang, nåar det saa mørkt ut for aling og drift under anskelige forhold og under det daglige slit og stræ. Vi har lært a herandre horledes i til enher tid skulde indrette os og altid fundet noget nt som ar ærd at prøe og ta are paa. Og ar man en og anden gang litt usikker og uiss om horledes i skulde forholde os i en gien situation kunde i bare bringe saken frem til diskution i et møte. Man kunde da stole paa at faa et godt raad og faa spørsmaalet klargjort. Had alt dette hadde at bet for de enkelte medlemmer il enher nok forståa. Had under da at man meget nødig ilde ære fraærende fra nogen a klubbens møter. Der hersker blandt medlemmer en üblandet tilfredshet med klubben og dens irke. Vore barn har set det og merket sig det, og da de ble selstændige mænd, ilde ogsaa de a dem som hadde V l :- > 26

27 algt landbruket som sin lisgjerning faa istand en lignende klub. Dette idner bedst om horledes de har bedømt den gamle. En ting bør tilslut siges her, nåar dette lille tilbakeblik oergies eftertiden. Det er, at der i klubben aldrig er foretat noget for at faa indfldelse paa offentlige tiltak f. eks. gjennem de a klubbens medlemmer som har æret stortingsmænd eller statsraader eller gjennem landbruksdirektør Tandberg. Vi næner dette kun fordi. adøde direktør Joh. H. Hirsch i sin tid i en aisartikel i «Tidens Tegn» kom med en antdning om at denne ar en hemmelig klub. Aldrig har den befattet sig med politik, aldrig søkt at paairke sine med lemmers politiske anskuelser og aldrig søkt at øe indfldelse utad. Den har altid helt ut æret en priat landbruksklub til gjensidig hgge og støtte. Halard Torgersen. 27

28

29 SELVBIOGRAFIER AV MEDLEMMENE.

30

31 FINN BLAKSTAD Finn Blakstad, f. «J, Fru Johanne Marie Blakstad, f. Fleischer, d. 31 / Født paa gaarden Blakstad i Asker. Gjennemgik Aas høiere landbruksskoles h. adeling Gaardsfuldmægtig fra 1884 til Derefter gaardbruker, først paa gaarden Braastad i Øiestad indtil 1 910, derefter paa gaarden Borgen i Sørum. Fleraarig medlem a Øiestad herredsstre, dera som ordfører i 6 aar. Stortingsrepræsentant i 3 perioder, hora 2 perioder fra Nedenes og 1 fra Akershus. Medlem a flere departementale og kgl. kommissioner, samt stortingsalgt medlem a Norges Brandkasse og a hoedstret for Norges statsbaner. Formand i Akershus amts andfaldskomité samt i Raanaasfoskomitéens arbeidsutalg. For mand i Romeriksutstillingen paa Jesheim i 1927, samt formand i Akershus Skogselskap. 31

32 Borgen i Sørum. KRISTIAN ELLEFSEN Gjennemgik Aars & Vos's skole med tanke paa at studere medicin, men ble sk og maatte ta fat med arbeide hjemme paa gaarden den høiere ad. a Den høiere landbruksskole i Aas med eksamen. Forpaktet 1885 gaarden Grini a min far, kjøpte den Kristian Elle/sen, f paa Grini i 0. Bærum. Fru Constanse Elle/sen, f. Ellefsen paa Gjetsjø i Ski, 32

33 Grini, ø. Bærum. Gaarden er paa 380 da. drket jord foruten 20 da. husmandsplads. Har fra først a dreet melkeproduktion og melkesalg i husene. Beklagelig nok sluttet jeg dermed under de anskeligheter som opstod under krigen og hadde ikke besætning fra til Denne gaardsdrift uten besætning har æret den bedrøeligste tid i mit li. Efter at ha sat istand og forbedret fjøset ble besætning indkjøpt igjen i 1928 og der staar nu 50 kuer paa baas. Indehadde i sin tid en række kommunale her, men efter at ha sittet i forskjel lige komiteer og i formandsskapet i 2 perioder frasa jeg mig gjenalg. Det interesserte mig mere at kunne lægge al min kraft i gaards- og fjøsdriften. Og denne interesse er fremdeles like sterk. K. K. HEJE. Jeg er født en julenat paa gaarden Heje, Flåa, Hallingdal. Pietismen florerte hjemme i mine første leeaar. Det ar ikke andet end «Guds ord» som maatte læses og det ble strengt paaset at dette paabud ble oerholdt. Som eksempel kan nænes at far i flere aar hadde æret abonnent paa «Almueennen», men da jeg ar blit omkr. 10 aar gammel, opdaget mor at jeg ar ugudelig slem til at læse i aisen og hadde ingen lst paa at læse «Guds ord» i «Gosners skatkiste» o. fl. Man 33

34 K. K. Heje, i. 25/i Bertha Heje, f. Kjuus 4 / ble derfor en dag enig om at opsi «Almueennen», for at se om ikke dette skulde hjælpe paa min aandelige habitus. For mig ble da gode raad dre. Jeg maatte finde paa noget. Jo. Paa en a nabogaardene ar der en gammel føderaads mand. Han isste jeg hadde flere indbundne aargange a «Skillings magasinet». Jeg gik til ham og spurte om han kunde ære saa inderlig snild at laane mig en aargang. Jo da saa gjerne. Jeg andret da stolt hjem med den tkke bok under armen. Men nu dukket op ne anskeligheter. Horledes skulde jeg faa lurt op paa mit soerum boken uten at nogen saa det? Jo, det lkkes bra og den kelden studerte jeg mit kjære «Skillingsmagasin». Men min ældste søster, som ar mors detekti, hadde en skjøn dag opdaget at jeg om keldene og søndagene læste i en tk og «ugudelig» bok. Jeg ble kaldt til regnskap og ble dømt til pent at bringe tilbake denne bok, som hørte den sndige erden til. Der stod jeg pent fast. Had skulde jeg saa finde paa? Jo jeg hadde en god en i Herbrand husmand, som ogsaa ar glad i at læse. Jeg ble enig med ham om at i skulde i fellesskap abonnere paa et blad his nan jeg ikke nu erindrer. Og saa skulde bladet komme under Herbrands adresse. Saa bestilte jeg bladet og saa læste i sam men. Dermed ar nøden ahjulpet for endel. Imidlertid gik aarene 34

35 og efterhert som i barn ble ældre og ældre atok den pietistiske sgdom og baade skjønliteratur og aiser fik indgang i hjemmet. Efter at ha gjennemgaat folkeskolen og erholdt endel priat underisning ar jeg ferdig til at ta fat paa arbeidet paa gaarden. Som aasætesberettiget ar jeg den tid selsagt født til at bli paa gaarden, og paa den tid ar det en almindelig tro at en aasætesgut som jeg ikke behøde at erhere nogen større utdannelse end folkeskolen ga. Had skulde det tjene til at bekoste mere skole paa en slik krop som mig den aasætesberettigede og ordende odels bonde paa en a de største og akreste gaarde i bgden? Far fik med sig baade klokkeren (min lærer) presten og prestens medhjælper, hilke fremholdt at jeg maatte adlde far og holde mig hjemme. Dette tiltalte allikeel ikke mig og jeg arbeidet stadig med kraet om at reise ut, men uten resultat. Men saa en dag kom en murmester fra Drammen for at utføre endel murarbeide. Han og jeg ble gode enner og han loet mig at forsøke at skaffe mig et eller andet arbeide i Drammen og i saa tilfælde hadde jeg i sinde at rømme hjemmefra. Dette mit enskap med murmesteren aapnet mig eien ut i erden. Horledes det ar og ikke ar saa hadde far og mor faat den indskdelse at jeg muligens kunde finde paa en akker dag at reise hjemmefra til Amerika ar det som laa nærmest og det ar kanske klokest allikeel at ære litt mere imøtekommende mot mig. Jeg skulde da endelig faa lo til at reise efter ønske paa en landbruks skole, men forutsætningen måtte ære at jeg kom hjem, nåar jeg ar ferdig derfra. Dermed ar isen brudt. Jeg meldte mig som ele til Jønsberg Landbruksskole, som Solheim Asker 35

36 Drammenseien Bg, Oslo. direktør Joh. L. Hirsch hadde oertat i 1871, gjennemgik kurset og fik en god eksamen Derefter gjennemgik jeg Aas høiere Landbruksskoles høiere ade ling Færdig herfra fik jeg tilbud a direktør Hirsch om at oerta andenlærerstillingen ed Jønsberg, hilket tilbud jeg med glæde mottok. Men jeg ble ikke fenger end et aar i denne lærerstilling. I 1876 ble jeg nemlig ansat som amtsagronom i Akershus amt, hilken stilling jeg hadde til 1880, da jeg ble ansat som bestrer a Kristiania Meieribolag, efter at jeg forut hadde opholdt mig i ca. Y 2aar ed landbrukshøiskolen i Kjobenhan for at høre professor Segelcke's og docent Fjordis forelæsninger i meieribruk, og besøkt endel danske meierier. Som bestrer a Kristiania Meieribolag irket jeg i tidsrummet (13 aar). I aaret 1885 startet jeg Ågra Margarinfabrik, Kristiania, og i 1897 Ågra Margarinfabrik, Stockholm, hilke to fabriker har utiklet sig til nu at ære et par a de ledende i denne branche. I 1882 ble ((Norsk Landmandsblad» startet og dre jeg dette indtil (36 aar), da det ble oerdrad til hr. redaktør Thormod Skatedt. 36

37 I 1892 begndte jeg utgielsen a «Lommealmanak for landmænd, meierister og skogbrukere» og foresatte hermed som utgier og redaktør til og med (35 aar) fra hilken tid den ble oerdrad til ngre kræfter. I 1894 ble jeg a stortinget algt som medlem a direktionen i Norges Bank, og gjenalgt indtil l/i 1930 (35 aar). I 1887 startedes tidsskriftet «Husmoderen», som i flere aar ble redigert a min hustru Bertha Heje indtil 1894, da det ble oertat a ne eiere. A tillidsher skal jeg tilslut tillate mig at næne: Medlem a stret i Akershus Landbruksselskap, 15 aar, medlem a stret i «Selskapet Haedrkningens Venner» i 25 aar, medlem a stre og repræsentantskap i flere andre selskaper o. s.. Se forørig i «Norsk Landmandsblad» aarg. 1922, nr. 51, side 679. R. St. O. O. a iste klasse for fortjenstfuld utførelse a offentlig her, HILMAR HOLMEN. Efter skolegangen ed Aars & Voss skole arbeidet jeg hjemme paa gaarden til aaren Gik derefter gjennem Aas høiere Landbruksskole , endte saa tilbake for at bistaa far med gaardsdriften etpar aar, indtil jeg forpagtet hale gaarden for tilslut at oerta den helt i 1887 < Hilmar Holmen, f. paa Vestre Holmen i Aker 17Ji Fru Johanne Holmen, f. Woxen»/n

38 Vestre Holmen A mine kommunale her i Aker kan nænes: Medlem a Ligningskommissionen Tildels formand i Akers Skehus og Pleiehjems stre samtidig som jeg ar formand i Fattig stret og medlem a Vergeraadet, Det geistlige Lønningsfond, Helseraadet o. s.. I 1890-aarene ar jeg Hpotekbankens faste takstmand, i mange aar brandtakstmand, skjønsmand m.. Siden 1 ode mars 1897 har jeg æret medlem a Akers Sparebanks direktion og er det fremdeles. Gaarden dre jeg som almindelig jordbruk med 24 kuer og 8 hester og supplerte den manglende gjødsel ed at hente den fra ben saael i naturlig som i kunstig form. Da jeg oertok gaarden inde holdt den 921 da. indmark hora 750 under plog samt 2380 da. skog. I 1888 solgte jeg til Holmenkolselskapet 400 da. a skogen og i 1894 resten a skogen efterat jeg hadde frasolgt endel tomter. 4 aar efter solgte jeg saa det meste a indmarken, saaledes at jeg kun beholdt igjen gaardens samtlige bgninger og 1 50 da. jord. Her skulde jeg saa drie gartneri, men det ble alt andet end en lønnende affære. Saa kjøpte jeg gaarden Hellerud i Skedsmo 4de mai 1906 som jeg dre i 16 aar som jordbruk med fetning a okser. En længere beretning herom er indtat i «Tidsskrift f. d. n. Landbruk» i I juli 1922 oerdrog jeg Hellerud til min son. 38

39 k \ BERNT HOLTSMARK o( * / "1 > 1 > \ Fru Johanne Amalie Holtsmark, B. Holtsmark Fru Ingeborg Holtsmark, f. Koller. f. Be. Født 27/i paa Teter i Asker. Gift: Første gang med Johanne Amalie Koller, død % Anden gang med Ingeborg Be. Efter at ha gjennemgaat folkeskolen og faat litt priatunderisning fik jeg fra 1876 til 1888 landbruksunderisning hos Haakon Teter paa Østensjø bl. a. med Halard Torgersen som lærer. Var fra forpakter paa Raskeløkka ed Strømseien i 0. Aker. Arbeidet hjemme til 1883, ar derpaa 1 aar ed Den høiere land bruksskole i Aas, assistent hos Teter paa Østensjø , ed landbrukshøiskolen i Berlin i intersemestret , igjen assistent hos Teter bl. a. paa Det Kgl. Selsk. f. N. Vels kontor. Underiste hans landbrukslærlinger interhalaaret Begndte høsten 1887 priat landbruksskole paa min bror Wilhelms gaard Sem oertok i sammen en 1Y2 aarig teoretisk-prakt. landbr.sk. for Akershus flke. Samme aar bestemte Buskerud flke at sende sine lærlinger til Sem til teoretisk utd. i et 2 intres kursus. Kjøpte Øre Sem og opførte der efterhaanden de nødendige bgninger for skolen med internat. I 1909 oprettet Buskerud og i Akershus egne landbr.sk. Dered minket eleantallet paa Sem sterkt samtidig som det meste a de offentlige bidrag bortfaldt. Da staten i besluttet oprettelsen a en smaabrukslærerskole ble Sem landbr.sk. mcd tilh. eiendom budt staten og jeg regner det for en lkke paa den 'i Q 9 V $ 39

40 maate at ha faat igjen de store utlæg som bebggelsen hadde kræet. Oertok i gaarden Teter efter min far ; ahendet den i 1923 til min søn Torger. Stortingsrepræsentant for Akershus og Medlem a Konows regjering og chef for landbr.dpt Medl. a direkt. f. Selsk. f. N. Vel og fra 1919 og frem deles, a Selsk. Haedrkn. Venners stre fra 191 6, a Hsuflidsraadet og dets formand fra Teter. A kommunale her har jeg kun hat to: Nogen aar kommune reisor og direktør i Asker Sparebank. Redigerte en landbruks tidende i centrumsbladet «Budstikken» 1886, Dagbladet , «Allers Familiejournal» (i ca. 20 aar) og i Verdens Gang og Tidens Tegn. - - Formand i Hpotekbankens direktion siden K. St. O. O WILHELM HOLTSMARK Født 19/u paa Teter i Asker. Gift 1894 med Borghild Hansen, Oust i Bærum. Med to ukedager paa folkeskolen ble det god tid til at gjøre ntte for sig hjemme, og den tiden ble gjerne godt benttet. Fik litt priatunderisning i aars alderen, gjennem- 40

41 Wilhelm Holtsmark, Fru Borghild Holtsmark, f. Hansen. gik et tointres amtsskolekursus efter konfirmationen, ar i to aar lærling hos Haakon Teter paa Østensjø i ø. Aker. Min far hadde to underbruk, Nedre Sem og Vøien. Oertok arbeidsledelsen paa disse i 1880, fik eiendommene oerdratt a min far for kr i Paa disse eiendomme ar der et litet sagbruk og høleri ed hilke driften efterhaanden utiklet sig en til ikke übetdelig trælast- Sem 41

42 forretning. Kjøpte aaret 1900 naboeiendommen nedre Berg, med ca. 100 da. drket jord og 300 da. skog. Denne eiendoms jordei med huse solgtes senere til «Selskapet Haedrkningens Venner» til forsøksgaard. Sem og Vøien med brukene og trælastforretningen solgte jeg i til Asker kommune, men holdt tilbake en hanehage langs Semsandet og bgget her egen bolig i I 1888 oertok jeg sammen med min bror Bernt en landbruksskole for Akershus flke. Den gik oer til flket i Har indehat de fleste kommu nale her, bl. a. ordfører , og har for kommunen strt driften a de eiendomme og den trælastforretning som den erheret a mig. Paa min 60 aars fødselsdag mottok jeg Olasordenens ridderkors a iste kl. for «Statsborgerlige fortjenester». GEORG WILHELM HOFF. Efter at ha gjennemgaat Gjertsens skole i Oslo ble jeg landbruks lærling hos foralter Eind Dahl paa Hakedals Verk i 1882 og ala eksamen ed Aas høiere Landbruksskole i Saa drog jeg til Danmark i 1886 og ble underforalter ed et gods nær Veile. Aaret efter oertok jeg farsgaarden Hoff. Siden 1900 og til dato har jeg æret Hpotekbankens faste takst Georg Wilhelm Hoff, f. paa gaarden Hoff i V. Aker 27/ r 1863 Fru Lill Hoff, f. Harbitz 18/

43 Gaarden Hoff,. Aker. mand i. Aker, har desuten deltat i en mængde takster og skjøn i tidens løp. Jeg ar ogsaa kirkeerge ed Ullern kirke fra dens aapning i 1903 til i Censor ed Vinterlandbruksskolen o. s.. Forørig har jeg reist meget og bl. a. oftere besøkt Tskland, Frankrike og Italien. Da jeg oertok gaarden hadde den 396 da. indmark. Under brukene Teigen 30 da. drket og 30 da. han og den asidesliggende gaard Sætra 275 da. drket og 378 da. han og skog. Dertil kom Lilleand med 164 da. skog eller ialt 1309 da. Efterat den største del a eiendommen litt efter litt ar frasolgt som tomter for illa bebggelse, den saakaldte Hofsben, og som fabriktomter ar der a gaarden Hoff kun tilbake husene og 80 da. drket jord, mens Sætra fremdeles har sit oprindelige areal eller ialt 616 da. Gaarden ble oprindelig dreet som almindelig jordbruk med fjøsdrift for 24 kuer. Siden ble fjøset særskilt bortforpagtet mot at skaffe nogen liter melk og gjødselen fra besætningen. Da driften a den fjerntliggende Sætra opunder Holmenskogen ar saa besærlig ble ogsaa denne del a eiendommen bortforpagtet fra Senere er ogsaa den tilbakeærende del a Hoff bortleiet til gartnere. Den iste august 1905 nedbrændte samtlige uthusbgninger paa Hoff. Brandens aarsak ble aldrig opklart, antagelig ar den for- 43

44 aarsaket ed de stadige indrk a omstreifere som hadde søkt tilhold i uthusene ed nattetider. Der ble straks opført ne hus i mur, en forpagterbolig og uthus i Skraabakken med stald i iste og fjøs i 2den etage, begge dækket a ildsikre monierhæl. Min sigerson, Bernhard Rostad, forpagter nu Sætra og drier desuten Søndre Huseb med sit store fjøs for 55 melkekuer. CHRISTIAN PIERRE MATHIESEN Christian P. Mathiesen, f. «/ Fru Celina Mathiesen, f. Ihlen 25 / Jeg er formentlig til stor oerraskelse født paa «Høien» i Oslo. Tok realartium paa Aars & Voss' skole 1888, ar et aar i Danmark, hor jeg sammen med den udmerkede utdannelse, som jeg fik paa Sem landbruksskole hos B. Holtsmark, gjorde mig til den fremragende bonde, som jeg gaar for at ære!! Efterat ha forpagtet min fædrenegaard Linderud i 0. Aker etpar aar, saa kjøpte jeg gaarden i A mit mangeartede li forørig, saa er det at meddele, at jeg har gjennemgaat alle grader indtil iceordfører i Akers kommu nale li, f. t. er jeg oerformnder i samme kommune og agter at dø i denne stilling, saafremt jeg ikke enten blir bløt eller asat. End idere fortæller sagaen, at jeg i mange aar ar formand i S. N. Vels 44

45 repræsentantskap indtil omordningen fandt sted, og at jeg ar med lem a Akershus landhusholdningsselskap. Likedan il a den nere historie kunne utledes, at jeg naturligis med megen glans repræsenterte Akershus paa tinget , og at det behaget H. M. kong Oscar den II at bruke mig som chef for landbruksdept, næsten 10 mndr Jeg har æret medlem a talrike direktioner og repræsentantskaper. Formand i: Fellesbankens, Linderud. Alleen. Akers sparebanks og forsikringsselskapet Nordens direktioner og Fællesslagteriets ikke at forglemme. At jeg oenpaa alt dette er blit paaskjønnet baade med Olaskorsets riddertegn og Danebrogs kom mandørkors il el ikke forundre dig, derimot kanske mere, at jeg er ridder a «Haren i ore skoe» og indehar «Vardøhusmedaljen», begge de sidste som tegn paa mine jagtbedrifter. Ja nu trænger du neppe mere om mig personlig. Litt om gaardsdriften. Linderud er nu el 1000 da. jord under plog og ca da. skog, hora ca. % del a begge dele er eig bgsel i familien Monsen-Mathiesen. Besætningen er nu 100 kjør, 18 heste hora 2 ungheste. Gaardens økonomi er og har æret 45

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Borghilds Strøms poesiebok

Borghilds Strøms poesiebok 1 Borghilds Strøms poesiebok Faadt av tante Anna juleaften 1903 Kjære Borghild Naar midt øie er lukt og min sjel er paa flugt og mit legeme er lagt paa en baare vil du mindes mig da vil du huske saa at

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kjære forældre og søskende!

Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 15. oktober 1912. Cirkulærskrivelse no 6 1912 Cirkulerer til Hans, Kristian, Trygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Mange tak for breve hjemmefra av 19/6 11/7 og 22/7

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med Liv er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med D forunderlige navne, navne, som vækker anelser om et livets tusmørke, hvor mangt foregår, som ikke engang bøger kjender. Jeg bor for tiden i en sådan

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det norske språk- og litteraturselskap 2007/2010. ISBN: 978-82-93134-85-5 (digital, bokselskap.no), 978-82-

Det norske språk- og litteraturselskap 2007/2010. ISBN: 978-82-93134-85-5 (digital, bokselskap.no), 978-82- Det norske språk- og litteraturselskap 2007/2010. Sigrid Undset: Fru Marta Oulie. Utgave ved Gry Berg og Liv Bliksrud. ISBN: 978-82-93134-85-5 (digital, bokselskap.no), 978-82- 93134-86-2 (epub), 978-82-93134-87-9

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.)

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.) Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 1 1/4 Ark. Mænd, Kvinder og Spillemænd, (Slægtninge af

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Laurvig den 2den Februar 1881.

Laurvig den 2den Februar 1881. Laurvig den 2den Februar 1881. Jeg kan ei afholde mig fra at faa øst ut af hva mit arme Hjerte bærer paa. Nu har j læst igjennem alle disse dyrebare Blade, der er kommet mig i hænde end skjønt det ei saa

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

* I nærværende skrift er der væsentlig tænkt paa fiskeværene eller rorværene for torskefiskerierne.

* I nærværende skrift er der væsentlig tænkt paa fiskeværene eller rorværene for torskefiskerierne. -2- Litt om de farer for utbredelse av smitsomme sygdommer navnlig tuberkulose, som de nuværende renlighetsforhold paa fiskeværene*) medfører, samt litt om botemidlene. Av E. S. Rüsing, distriktslæge.

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere