Opfattelse af demens blandt personer med anden kulturel og sproglig baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfattelse af demens blandt personer med anden kulturel og sproglig baggrund"

Transkript

1 Opfattelse af demens blandt personer med anden kulturel og sproglig baggrund En vejledning til alle der arbejder med mennesker med demens 1 Arabisk-talende lande 2 Polen 3 Tyrkiet 4 Eks-Jugoslavien 5 Pakistan 6 Iran 7 Nyttig information

2

3 Tak til Denne vejledning er udarbejdet i januar 2013 i forbindelse med projektet Migrationsskole for demensplejen i Øresundsregionen, som er støttet af Region Hovedstaden, Region Skåne og programmet for den europæiske regionale udviklingsfond Interreg IVA. Vi er taknemmelige for den uvurderlige hjælp, vi har modtaget fra personer med anden sproglig og kulturel baggrund. Nationalt Videnscenter for Demens takker alle personer og organisationer, som har bidraget med information og feedback til vejledningen. En særlig tak til Naveed Baig, Nadia Qureshi, Leila Majdanac, Lamaa al-faraa, Aynur Güzel, Hajer Ahmad, Alya Alhakim (Etnisk Ressourceteam), Rozita Torkpoor (Kunskapscentrum demenssjukdomar), Dilek Pinar Atici Secilmis, Ivana Babic, Natasa Lungovic, Lidia Morawska Nielsen (projektansatte forskningsassistenter i Nationalt Videnscenter for Demens) samt til Zhila Nikroozi og Wojtek Jagielski. Vejledningen er tilgængelig på Nationalt Videnscenter for Demens hjemmeside: Yderligere information Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, afsnit 7661 Blegdamsvej København Ø Tlf: Udgivet april 2013 Foto: Colourbox igrationsskole for demensplejen i Øresundsregionen Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer.

4 Forord Denne vejledning er inspireret af publikationen Perceptions of dementia in ethnic communities, som oprindeligt er udarbejdet af den australske Alzheimerforening. Dele af materialet er oversat fra denne publikation og bearbejdet til danske forhold, mens andre er udarbejdet specifikt af Nationalt Videnscenter for Demens i samarbejde med repræsentanter fra befolkningsgrupperne. Det originale australske materiale kan downloades på: Materialet i denne vejledning er tiltænkt alle, der arbejder med diagnosticering og pleje af mennesker med demens. Materialet stilles gratis til rådighed og kan downloades på: Materialet indeholder information om seks udvalgte befolkningsgrupper med anden kulturel og sproglig baggrund end dansk. De udvalgte grupper er alle repræsenteret i Øresundsregionen og er blandt de største indvandrergrupper i regionen. Materialet indeholder information om følgende befolkningsgrupper: 1. Indvandrere fra arabisk-talende lande 2. Indvandrere fra Polen 3. Indvandrere fra Tyrkiet 4. Indvandrere fra eks-jugoslavien 5. Indvandrere fra Pakistan 6. Indvandrere fra Iran Information om indvandrere fra arabisk-talende lande, Polen, Tyrkiet og eks-jugoslavien er oversat fra den oprindelige australske publikation og herefter bearbejdet til danske forhold af Nationalt Videnscenter for Demens efter feedback fra repræsentanter fra de respektive befolkningsgrupper. Information om indvandrere fra Pakistan og Iran er udarbejdet specifikt til dette materiale i samarbejde med Naveed Baig, Etnisk Ressourceteam, København og Rozita Torkpoor, Kunskapscentrum demenssjukdomar, Malmø. På nuværende tidspunkt er der meget lidt forskning i opfattelsen af demens i forskellige befolkningsgrupper. En bedre forståelse af synet på demens i forskellige kulturelle og sproglige grupper kan være vigtig i forhold til at identificere behovet for pleje og støtte blandt ældre borgere med demens og deres familier. Dette materiale tilsigter at være et praktisk redskab, som kan støtte personer, der arbejder med mennesker med demens med anden kulturel og sproglig baggrund end dansk til bedre at forstå og tage hensyn til de forskellige pleje- og støttebehov i forskellige befolkningsgrupper. I kommuner, hospitaler og almen praksis er der ikke altid den samme holdning til anvendelse af begreberne patient, bruger og borger. Ordene forbindes med forskellige roller og positioner. I denne vejledning bruges ordet den demente velvidende, at en patient med demens også har roller som bruger og borger i sygdomsforløbet. 4

5 Baggrund Andelen af ældre i Øresundsregionen er stigende, og det samme gælder for andelen af ældre med indvandrerbaggrund. De indvandrere, der kom til regionen i 1960 erne og efterfølgende, er ved at blive ældre, hvilket kommer til at medføre en stigning i andelen af personer med demens med anden kulturel og sproglig baggrund end dansk. På nuværende tidspunkt estimeres det, at der er ca ikke-vestlige indvandrere med demens i Danmark. Dette antal forventes at stige markant i løbet af de komende år Midaldrende og ældre indvandrere (50+ årige) Mænd med demens (estimat) Kvinder med demens (estimat) Indvandrere med demens i alt Fremskrivning af antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande med demens i Danmark. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, 2012 Midaldrende og ældre indvandrere i Danmark kommer fra talrige forskellige kulturelle og sproglige grupper. Men hvis der ses bort fra vores umiddelbare nabolande (Tyskland, Sverige og Norge), udgør indvandrerne fra de kulturelle og sproglige grupper, som denne vejledning indeholder, de største grupper. Arabisk-talende* Polen Tyrkiet eks- Pakistan Iran Jugoslavien Midaldrende og ældre indvandrere (50+ årige) Mænd Kvinder *Dækker over peroner fra 22 forskellige lande Fordelingen af midaldrende og ældre indvandrere i Danmark i 2011 Kilde: Danmarks Statistik, 2013 Det stigende antal mennesker med demens, der har en anden kulturel og sproglig baggrund, vil møde regionens sundhedsvæsen med særlige behov og forventninger. Mange faktorer spiller ind og vanskeliggør mødet mellem borgeren og sundhedstilbuddene. Blandt andet er sproget samt det manglende kendskab til sundhedssystemet ofte en stor hindring. Da antallet af mennesker med demens med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen indtil for ganske nylig var meget lavt, er det begrænset med forskning og retningslinjer på området. * Dækker over peroner fra 22 forskellige lande 5

6 Manglen på sprogligt og kulturelt tilpassede tilbud samt egnede udredningsmetoder kan være en alvorlig hindring for at stille præcise diagnoser og iværksætte den rette behandling. Forandringer i hjernen som følge af demenssygdom kan give særlige problemer for mennesker med anden sproglig baggrund. I forbindelse med at sygdommen progredierer, glemmes det sidst tilegnede sprog ofte, og der kommunikeres kun på modersmålet. Dette har både stor betydning for familien og for plejepersonalet. Derudover tyder det på, at der mangler kendskab og forståelse for demenssygdomme blandt mange ældre med indvandrerbaggrund. På nuværende tidspunkt er der ikke lavet mange undersøgelser af opfattelsen af demens i forskellige kulturelle og sproglige befolkningsgrupper, og dette materiale er det første af sin art i Øresundsregionen. Materialet består af seks kulturelle profiler, som hver især indeholder information om følgende: Kort introduktion med beskrivelse af indvandringshistorie og sprog Opfattelse af demens Udredning og behandling Familiens rolle Holdninger til offentlig pleje og omsorg Holdninger til plejeboliger Holdninger til at modtage støtte og rådgivning Religion og religionens rolle i demensbehandling og pleje Opmærksomhedspunkter Henvisning til kulturel information og rådgivning Henvisning til generel information om demens Henvisning til information om demens på andre sprog Al information i materialet er baseret på vidensindsamling samt adspurgte personers anskuelser. De adspurgte personer repræsenterer forskellige befolkningsgrupper med anden kulturel og sproglig baggrund. Det er dog vigtigt at huske, at hver af de adspurgte personer er et selvstændigt individ og ikke nødvendigvis har samme opfattelse og holdninger til demens som øvrige personer i befolkningsgruppen. Det er væsentligt at overveje opfattelsen af aldring, hukommelsesforandringer og demens, samt at anerkende at der er forskelle inden for og på tværs af kulturer, for at kunne tilbyde de rette sociale og sundhedsfaglige tilbud. Det vil være fordelagtigt at følge principperne bag personcentreret pleje og omsorg, når der arbejdes med mennesker med demens med anden kulturel og sproglig baggrund. Mange af de beskrevne opfattelser af demens er ikke begrænset til mennesker med anden kulturel og sproglig baggrund. Det er også værd at bemærke, at flere problemstillinger er fælles for de forskellige befolkningsgrupper. Når man ser på tværs af de seks forskellige udvalgte grupper, er det ofte lighederne i opfattelsen af demens der springer i øjnene, hvilket understreger behovet for information og støtte til alle mennesker uanset kulturel eller sproglig baggrund. 6

7 Indvandrere fra arabisk-talende lande Kulturel Profil 1 Introduktion Arabisk-talende indvandrere i Danmark er en alsidig gruppe, som består af mennesker fra 22 forskellige lande. Mange indvandrere fra arabisk-talende lande er flygtninge eller fordrevne personer. De største arabisktalende grupper i Danmark stammer fra Irak, Libanon, Marokko og Syrien. Hovedsproget er arabisk, men nogle taler derudover egne sprog og særlige dialekter. De ældre vil dog for det meste tale og forstå arabisk. De fleste indvandrere fra arabisk-talende lande er muslimer. Der praktiseres et bredt udvalg af retninger inden for islam bl.a. sunni, shi a, alavi, druze og isma ili. Blandt de arabisk-talende indvandrerne er der ligeledes katolikker, ortodokse kristne og koptere m.m. For nogle er det religiøse tilhørsforhold vigtigere end den kulturelle baggrund og nationalitet. Opfattelse af demens Mange arabisk-talende indvandrere opfatter demens som en almindelig del af alderdommen, men ofte forbinder man sygdommen med en sindslidelse. Der er del stigma forbundet med demens på grund af ordets oversættelse. Det mest almindelige anvendte arabiske ord er kharaf. Ordet har mange betydninger, men er oftest oversat til optrævlet, gået fra forstanden og når nogen taler sort. I de fleste tilfælde opfattes det negativt. Mange er tilbageholdende med at indrømme, at de har en demenssygdom pga. stigmatisering. Man holder sig derfor væk fra venner og lokalsamfund og risikerer derved isolation og ensomhed. Sandsynligvis begrænser familien også besøg af frygt for hån og kritik. Personer, der oplever demenssymptomer, benægter det ofte og forsvarer sig, hvis de bliver spurgt til deres hukommelse. Familiemedlemmerne forsøger at dække over deres sygdom ved konstant at påminde dem om ting, de skal huske. Nogle tror, at Alzheimer er navnet på sygdommens begyndelse, og at ordet demens betegner den fase, hvor alt er blevet glemt. Sygdomsmekanismerne bag demens er ikke velkendte. Nogle tror for eksempel, at tabet af et familiemedlem, skilsmisse eller stress kan være årsager til demens. Arvelighed, manglende aktivitet, øvrige sygdomme, chok, ulykke, medicin, alder og isolation bliver også nævnt som årsager til demens. Udredning og behandling Ved den første kontakt med den praktiserende læge kan nogle måske være lidt bange for, om lægen ved nok om demenssygdomme. Sammen med den negative opfattelse af demens fører dette ofte til, at diagnosen stilles sent. Ofte venter familien med at gå til læge, indtil omgivelserne lægger mærke til, at personen har problemer. For at beskytte den syge, ønsker og foretrækker familien i nogle tilfælde, at diagnosen ikke bliver oplyst til patienten. Andre ønsker, at både den syge og familien bliver involveret. Det er vigtigt at få talt med familiemedlemmerne om disse forhold. Når først diagnosen er stillet, accepteres den medicinske behandlingen. Nogle benytter derudover alternative behandlingsformer. Familiens rolle Generelt er den arabiske kultur familie-orienteret, hvor manden er familiens overhoved og træffer beslutningerne. Det forventes, at børnene tager sig af forældrene, når de bliver gamle. Traditionelt set er det sønnen, der drager omsorg for forældrene og datteren, hvis hun er ugift. Er datteren gift, er hun ansvarlig for både sin mand og hans familie. Det er dog ægtefællen støttet af familiemedlemmerne der er den væsentligste omsorgsperson. Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer. 7

8 Selv om holdninger og forventninger også ændres i de traditionelle arabiske kulturer, er forventningen om, at børn drager omsorg for deres forældre stadig dybt indlejret blandt andet pga. de religiøse overbevisninger. Børnene accepterer normalt ikke, at deres forældre flytter i plejebolig, da det medfører en hel del stigma og skam. Den almindelige opfattelse er, at børnene passer deres forældre, fordi Allah ønsker det af dem. Hvis ikke de passer deres forældre, frygter de, at deres egne børn heller ikke vil passe dem, når de bliver gamle. Holdninger til offentlig pleje og omsorg Da arabisk-talende indvandrere har en stærk præference for at blive i eget hjem, accepterer man gerne de tilbud, der hjælper dem til at blive boende. Der er dog forskellige opfattelser af, hvordan det skal foregå. Nogle foretrækker hjælp fra personer med en ikke-arabisk baggrund på grund af problemstillingen om privatlivets fred og skam. For andre er det nødvendigt, at personen har arabisk baggrund. For størstedelen gælder der det vigtige krav, at kønnet skal matche. Holdninger til plejeboliger Blandt de arabisk-talende indvandrere betragtes det at flytte et familiemedlem i en plejebolig som den allersidste udvej. Det kan skyldes en kombination af en negativ opfattelse af plejeboliger i deres hjemland og en holdning om, at det ikke er acceptabelt at flytte et familiemedlem i en plejebolig. Hvis det skulle blive nødvendigt, vil de fleste foretrække et arabisk bolig-tilbud. Holdninger til at modtage støtte og rådgivning Den største bekymring over at modtage rådgivning er, at man bliver nødt til at tale med en fremmed. Søger de pårørende hjælp, er man bange for at forråde familiemedlemmet og komme til at behandle personen som en byrde for familien. Det er derfor ikke ualmindeligt, at børnene afviser at modtage hjælp og foregiver, at forældrene får mere hjælp, end de rent faktisk gør. De fleste, der modtager hjælp og rådgivning, foretrækker, at kontakten foregår med personer, der taler deres eget sprog, og som de kan opbygge en relation til. Generelt er det ikke almindeligt at tage imod proffesionel rådgivning om demens. religionen et vigtigt holdepunkt, men adskilt fra hverdagen og uden indflydelse på beslutninger, der vedrører sygdom. I nogle tilfælde besøger præsten familien og fungerer som rådgiver for at lette familiens pres. For de arabisk-talende indvandrere der er muslimer, skal demenssygdommen accepteres, da det er Guds vilje. Det forhindrer dem dog ikke i, at søge behandling. For hvis Gud giver mulighed for en behandling, så skal den også benyttes. Opmærksomhedspunkter Indvandrere fra arabisk-talende lande: søger sjældent information og hjælp på grund af sproglige barrierer og dårligt oversat informationsmateriale kommer ofte sent i behandling på grund af ringe viden om danske forhold inden for diagnosticering og behandling af demens udredes ofte senere i demensforløbet på grund af stigma og skyldfølelse over at skulle søge læge. Kulturel information og rådgivning Etnisk Ressourceteam: Generel information om demens Nationalt Videnscenter for Demens: Alzheimerforeningen: Øvrig information om demens på arabisk Faktaark om demens: 10 advarselstegn - Er det en demenssygdom?: Oversat information om demens fra andre lande Alzheimer s Disease International: Religion og religionens rolle i demensbehandling og pleje For de arabisk-talende indvandrere der er katolikker, er 8

9 Indvandrere fra Polen Kulturel Profil 2 Introduktion Gruppen af indvandrere med polsk baggrund er alsidig og består af personer, der kom med de forskellige bølger af migration. Flertallet er religiøse eller politiske flygtninge, der søgte ly fra politisk og social forfølgelse. Den jødiske tvangsemigration i Polen foregik i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Den sidste store indvandringsbølge fra Polen under det kommunistiske styre skete efter, at der var blevet indført krigsretstilstand i Polen i december Indvandrere fra Polen er efterfølgende kommet til Danmark som arbejdsmigranter. En del befinder sig kun i Danmark i perioder, mens andre har bosat sig fast i landet med deres familier. I dag udgør indvandrere fra Polen, den fjerde største gruppe i Danmark. Modersmålet blandt polske indvandrere er i langt de fleste tilfælde polsk. Desuden taler nogle også jiddisch, tysk, ukrainsk eller russisk. Opfattelse af demens Demens ses ofte som en normal del af det at blive gammel med et dertil relateret hukommelsestab. Mere udtalte symptomer på demens tilskrives nogle gange en mental sygdom. Demens er stigmatiseret blandt polske indvandrere og benægtes derfor ofte af frygt for folks reaktion og for manglende forståelse fra familie og venner. Også blandt de yngre indvandrere fra Polen mangler der viden om demens. Social isolation er et problem for mange af de ældre polske indvandrere. De deltager i færre sociale aktiviteter og får sjældnere familiebesøg. Indvandrere fra Polen er stoiske og stolte, og det kan opfattes som et tab af uafhængighed, hvis de indrømmer, de har et problem. Det er også vigtig at være opmærksom på, at der kan forekomme post traumatisk stress syndrom (PTSD) blandt de polske indvandrere. Dette kan medføre, at symptomer på demens maskeres eller forstærkes. Det spiller også en rolle i senere stadier af demenssygdommen, hvor mange kan lide af depression, mareridt og flashbacks relateret til deres tidligere traumatiske oplevelser. Nogle er bekendt med ordet demens, men der er stadigvæk en tendens til at betegne demens som sklerose. Udredning og behandling Diagnosen stilles ofte sent hos personer med polsk indvandrerbaggrund, fordi personen selv afviser symptomerne. Man frygter at miste sin uafhængighed ved at indrømme sine problemer. Måske er man bange for, at familien bruger diagnosen til at flytte en i plejebolig eller tage kontrol over økonomien. Ud over ikke at kende til demens og symptomerne på demenssygdom, kan man også være flov over at indrømme at have et problem og afstår derfor fra at søge hjælp. Når indvandrere fra Polen søger hjælp, er den første kontakt i forhold til diagnosticering, information og rådgivning normalt den praktiserende læge. Nogle ældre indvandrere søger helst en polsk-talende praktiserende læge eller drøfter først deres bekymringer med den kommunale hjælper, hvis de har en. De fleste er ikke bekendt med forløbet omkring diagnosticering af demens. Ofte er det i familie- og vennekredsen, man søger gode råd og får information. Tit er familien også involveret og støtter personen i at få stillet en diagnose. Man accepterer at anvende medicin som behandlingsmetode i forhold til demens, men nogle supplerer desuden med alternative behandlingsformer. Familiens rolle Der kan være modvilje mod at søge hjælp og støtte uden for familiens netværk, da demens kan være stigmatiserende blandt polske indvandrere. Familien er fortsat den stærkeste og vigtigste støtte i hverdagen, ligesom familien tager sig af den demente, som ofte uanset tilstand kan blive i hjemmet. Kvinderne og ægtefællen er de vigtigste personer til at Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer. 9

10 drage omsorg i familien. Ifølge kulturelle og religiøse normer er det ægtefællens pligt at tage sig af sin mand eller kone, og ofte føler man det skamfuldt at skulle modtage hjælp udefra. Det resulterer ofte i øget stress og dårligt helbred hos den, der plejer den demente. Sammen med tendensen til at isolere sig i familien, får den pårørende også ringe mulighed for socialt samvær med andre polske indvandrere. Holdninger til offentlig pleje og omsorg Familien er den vigtigste støtte for de ældre, men den suppleres i stigende grad med hjælp udefra. Ældre polske indvandrere er tilbageholdende med at bruge de offentlige ydelser, oftest pga. manglende kendskab til de kommunale serviceydelser, mens andre kender til ydelserne via familie eller venner. Når man først får hjælp, modtages det generelt godt, men hjælpen skal i nogle tilfælde helst leveres af tosproget personale. Religiøse forhold og kulturelle normer kan betyde, at pleje- og omsorgspersonalets køn kan være et problem, idet det er upassende med en kvindelig hjælper til en mand og omvendt. Holdninger til plejeboliger Blandt polske indvandrere er det stadig det mest almindelige, at familien sørger for den demente, og det betragtes som skamfuldt at flytte sine forældre eller familiemedlemmer i plejebolig. Man mener, at det går for hurtig ned ad bakke, når personen først er flyttet. Derfor står nogle også stejlt på at blive i eget hjem pga. forestillingen om, at man dør hurtigere i plejeboliger på grund af ensomhed, depression, isolation og mangel på kommunikation. Opmærksomhedspunkter Indvandrere fra Polen: er ofte tilbageholdende med at søge hjælp uden for familien på grund af sproglige barrierer samt manglende viden eller kendskab til offentlige tilbud især den ældre generation er autoritetstro og værner om sit privatliv, hvilket bevirker at der sjældent tages imod hjælp modtager som regel gerne hjælp af polsk-talende omsorgspersonale foretrækker information om demens skriftligt, audiovisuelt eller på lokale informationsmøder. Kulturel information og rådgivning Etnisk Ressourceteam: Generel information om demens Nationalt Videnscenter for Demens: Alzheimerforeningen: Øvrig information om demens på polsk Faktaark om demens: Oversat information om demens fra andre lande Alzheimer s Disease International: Holdninger til at modtage støtte og rådgivning De fleste føler sig mere trygge ved at tale med familie eller venner end med professionelle rådgivere. Hvis de modtager rådgivning, kan det være nødvendigt med en polsk-talende tolk. De, der modtager eller overvejer at modtage støtte og rådgivning, gør det primært på grund af problematikker i forhold til symptomer på depression og post traumatisk stress syndrom (PTSD). Religion og religionens rolle i demens behandling og pleje Størstedelen af de ældre polske indvandrere er jøder, mens andre tilhører øvrige kristne trosretninger. Religion spiller en vigtig rolle blandt mange polsk-talende indvandrere, men ikke i forhold til behandling af demens. 10

11 Indvandrere fra Tyrkiet Kulturel Profil 3 Introduktion Der var relativt få tyrkiske indvandrere i Danmark før 1960 erne, men i løbet af 1970 erne kom et stort antal tyrkiske indvandrere til Danmark som arbejdsmigranter. Mange er senere blevet familiesammenført i Danmark. I de senere år er antallet af tyrkiske indvandrere i Danmark faldet. De første indvandrere var generelt ufaglærte og arbejdede som fabriksarbejdere. Hovedparten af de tyrkiske indvandrere i Danmark bor i storbyerne (København, Århus og Odense). De indvandrere, der ankom først, er nu blevet ældre, mens hele gruppen generelt stadig er relativt ung. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er der stadig et stort antal af de ældre, der taler dårligt dansk og har begrænset eller ingen uddannelse. Hovedparten af de tyrkiske indvandrere i Danmark kommer fra Konya provinsen, og de fleste er kurdere. Hovedsproget for de tyrkiske indvandrere er tyrkisk, men for mange ældre kurdere er kurdisk deres førstesprog, og derfor har de på nogle punkter også udgjort en kulturel og sproglig minoritet i det tyrkiske samfund og sundhedsvæsen. Opfattelse af demens Tyrkiske indvandrere kender begrebet demens både fra familie og venner, der har en demensdiagnose og gennem lokale kulturelle foreninger, men de har ringe forståelse for selve tilstanden. De fleste ved, at hukommelsessvigt er et symptom på demens, men mange forstår ikke forskellen mellem et hukommelsessvigt og en demenssygdom. Nogle ser demens som en normal del af alderdommen, mens andre er klar over, at det tegn på sygdom, og at ikke alle ældre bliver demente. Man har ringe viden om årsagerne til demens, selv om nogle godt er klar over, at det på en eller anden måde er forbundet til hjernen. Der er også forvirring om sammenhængen mellem demens og Alzheimers sygdom. Nogle mener, at demens er betegnelsen for de tidlige stadier af Alzheimers sygdom, og at Alzheimers sygdom er det senere mere fremskredne stadie. Der er også forskellige kulturelle holdninger til demens, men de fleste foretrækker at holde bekymringerne for sig selv, da de føler sig flove over sygdommen. Familien beskytter også det syge familiemedlem mod den sociale degradering, sygdommen kan medføre. Det mest almindeligt anvendte ord for demens på tyrkisk er bunama men der er forskellige ord afhængig af den dialekt, som tales. Ordet betyder senilitet eller anden barndom, men de fleste bruger ordet i forbindelse med alderdom eller glemsomhed. Demens kan også opfattes som senilitet. Udredning og behandling De fleste indvandrere fra Tyrkiet ser ikke behovet for at få stillet en tidlig diagnose og går først til lægen, når symptomerne har alvorlige indvirkninger på hverdagslivet. Det kan bl.a. hænge sammen med oplevelser og tidligere erfaringer fra det tyrkiske sundhedsvæsen. Det accepteres ikke, hvis et familiemedlem eller ven foreslår, at personen lider af demens diagnosen skal stilles af en professionel. Mange bliver først diagnosticeret, når de er på hospitalet for andre lidelser. Diagnosen gives normalt direkte til personen selv, men fordi de ofte bliver diagnosticeret så sent, at personen ikke er i stand til selv at forstå det, er det væsentligt at inddrage familien. Når ældre indvandrere går til ikke-tyrkisk talende læger eller specialister, tager de fleste et eller flere familiemedlemmer med. De fleste følger lægens råd og tager den nødvendige medicin i forbindelse med behandlingen af demenssygdommen. Familiens rolle Familiens rolle er dominerende blandt indvandrere fra Tyrkiet, og der er en stor forventningen om, at børnene tager sig af forældrene. Dette hænger blandt Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer. 11

12 andet sammen med deres religion. I den tyrkiske kultur hjælper forældrene traditionelt set deres børn lige til de bliver gift. Hvis børnene ikke selv har råd, indebærer det bl.a., at de støtter dem økonomisk i forhold til deres uddannelse, forlovelse, bryllup og boligkøb. Derfor er der også en forventning om, at børnene hjælper dem, når det bliver nødvendigt. Traditionelt bliver det opfattet som en skændsel for familien at flytte sine forældre i plejebolig. I de ældre mere traditionelle tyrkiske husstande, er det datteren, der tager den omsorgsfulde rolle, hvis hun ikke er gift ellers er det sønnen. Men i de yngre generationer er der ingen klar præference i forhold til denne rolle. Det forventes dog, at det er datten, der yder omsorg, hvis der skal ydes hjælp til personlig pleje. Personlig pleje ydes af en person af samme køn som den demente. Holdninger til offentlig pleje og omsorg Selv om den tyrkiske kultur er familieorienteret og afvisende over for hjælp udefra, er man blevet mere åben over for offentlige tilbud. Man foretrækker, at personalet kan tale tyrkisk, men det er ikke en betingelse, og man accepterer hjælp, når man har brug for det. Der kan være nogle kønsaspekter i forbindelse med omsorgsarbejde, idet mere traditionsbestemte tyrkere ser det som upassende med en kvindelig plejer til en mandlig patient og omvendt. Holdninger til plejeboliger Kun en lille del af indvandrerne fra Tyrkiet ser plejeboliger som en acceptabel mulighed, og først når personen er i de sidste stadier af sygdommen. Man foretrækker i stort omfang, at personen plejes af familien. At komme i plejebolig er tabubelagt og opfattes som en skændsel for familien. Disse holdninger gælder for både den ældre og den yngre generation. Holdninger til at modtage støtte og rådgivning At tage imod rådgivning og støtte betragtes som upassende, da man er bange for, om de personlige oplysninger beskyttes, når man taler om intime og fortrolige spørgsmål. De fleste, der modtager støtte og rådgivning, foretrækker at tale med en tyrkisk-talende medarbejder og føler sig utrygge ved at bruge en tolk. Nogle er bekymrede over privatlivets fred, når de er tvunget til at tale med nogen, de ikke kender også gennem en tolk. Indvandrere fra Tyrkiet er indforstået med professionel rådgivning fra psykologer eller psykiatere. Religion og religionens rolle i demensbehandling og pleje De fleste af de tyrkiske indvandrere er muslimer, overvejende sunni og alevi. Det varierer, hvor strengt man overholder islam og dens lærdomme. Nogle af de mere traditionsbundne ældre opfatter demens som noget, der er sendt fra Gud og tror, at bøn hjælper. De fleste fejrer Ramadanen og Kurban Bayram. Opmærksomhedspunkter Indvandrere fra Tyrkiet: har generelt ringe danske læsefærdigheder især ældre indvandrere hvilket er den største barriere for at få viden om kommunale og regionale serviceydelser er ofte bogligt svage især ældre indvandrere og kan ikke læse informationsmateriale skrevet på tyrkisk kan med fordel få adgang til informationer om demens audiovisuelt, via tyrkiske medier i Danmark samt lokale kultur- eller seniorklubber eller via brochurer på tyrkisk hos fx praktiserende læge eller hjemmeplejen er afhængige af familien, der bør inddrages ved information om plejemuligheder og anden form for støtte. Kulturel information og rådgivning Etnisk Ressourceteam: Generel information om demens Nationalt Videnscenter for Demens: Alzheimerforeningen: Øvrig information om demens på tyrkisk Faktaark om demens: 10 advarselstegn - Er det en demenssygdom?: Oversat information om demens fra andre lande Alzheimer s Disease International: 12

13 Indvandrere fra eks-jugoslavien Kulturel Profil 4 Introduktion De indvandrere fra eks-jugoslavien, der immigrerede til Danmark, kom overvejende fra Serbien, Bosnien og Kroatien. Den største bølge fra det tidligere Jugoslavien kom i 1960 erne og 1970 erne og var overvejende arbejdsmigranter. Mange havde en forestilling om, at de skulle være her en kortere periode, sende penge hjem og senere vende hjem for at forsørge deres familier. De behøvede derfor ikke lære dansk. Den næste bølge fandt sted i 1990 erne og var flygtninge som følge af konflikten i det tidligere Jugoslavien. Blandt de senest ankomne er det især vigtigt at være opmærksom på, at flygtninge fra Bosnien kan lide af traumer efter tortur og i øvrigt sjældent identificerer sig som eks-jugoslavere. Hovedsprogene blandt indvandrere fra eks-jugoslavien er serbisk, bosnisk, kroatisk og albansk afhængig af deres etniske baggrund. Desuden kan nogle serbere fra landdistrikter have vlaški som modersmål. Serbisk, kroatisk og bosnisk minder om hinanden, og selv om der er nuanceforskelle, kan man normalt forstå hinanden på tværs af sprogene. På grund af konflikten mellem landene i det tidligere Jugoslavien, er det vigtigt at huske at tage hensyn til tolkens etniske baggrund. Opfattelse af demens Der er generelt begrænset kendskab til demenssygdomme blandt indvandrere fra eks-jugoslavien. Selv om nogle kender ordet, har de fleste ringe eller ingen kendskab til symptomer eller årsager til demens. Demens opfattes af nogle som en form for psykisk sygdom og er forbundet med en del stigmatisering. Et andet vigtigt aspekt, der skal tages hensyn til, er den høje forekomst af post traumatisk stress syndrom (PTSD), depression og skizofreni blandt de eks-jugoslavere, der kom til Danmark som flygtninge i 90 erne. Nogle stempler personer med disse lidelser som sindssyge. Andre kender dog godt årsagen til deres tilstand og ser personerne som ofre for krig og/eller tortur. Hos visse ældre personer med lavt uddannelsesniveau tror man, at demens skyldes, at man har været udsat for vanrøgt som barn. At personen med demens f.eks. er blevet slået meget og mishandlet af forældrene. Demens diskuteres som regel ikke åbent med andre eks-jugoslaviske indvandrere og ofte kun med de nærmeste familiemedlemmer. Personer, der er blevet diagnosticeret med en demenssygdom, risikerer derfor at få mindre og mindre kontakt til det etniske miljø og dermed at blive socialt isolerede. Udtrykket demens findes på serbisk, kroatisk og bosnisk, men anvendes mest som en medicinsk terminologi. Demens opfattes ofte som senilitet, men på serbisk anvendes ordet izlapeo også ganske ofte. Det betyder i bogstavelig forstand, at personens sind er fordampet. Udtrykket bruges undertiden som den medicinske oversættelse af det danske ord demens trods det, at det er misvisende og kan virke anstødeligt. På bosnisk kan ordet posenilio forekomme. Udredning og behandling Indvandrere fra eks-jugoslavien betragter demens som en psykisk sygdom og bliver derfor typisk diagnosticeret ret sent i sygdomsforløbet. Andre igen tør slet ikke gå til lægen af frygt for at få at vide, at de er alvorligt syge. Selv når demensdiagnosen er stillet, er det ikke sandsynligt, at den accepteres. Diagnosen skjules sandsynligvis også for familiemedlemmer og andre. Når demenssygdommen først er diagnosticeret, følger de fleste rådgivningen fra lægen og tager den ordinerede medicin. Andre vælger dog at fortsætte med at leve livet som hidtil, uden at tage den ordinerede medicin. Da mange flygtninge har været udsat for tortur og fået psykiske traumer, kan det komplicere processen i forhold til den diagnostiske udredning af demens. Familiens rolle Det er normalt ægtefællen, der er den primære omsorgsgiver i familien og normalt hustruen, som yder Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer. 13

14 omsorg, hvis manden er syg. Der er tradition for, at de ældre bliver passet af børnene og familien, men tendensen er faldende. Der er dog stadig en forventning om, at det er børnene, der tager sig af forældrene, og mange bliver stødt ved tanken om, at et familiemedlem skulle flytte i plejebolig. Holdninger til offentlig pleje og omsorg På grund af sprogbarrierer, social isolation og manglende oplysninger, er de ældre ofte ikke opmærksomme på, hvilke ydelser de er berettiget til og kan få hjælp til. Når de bliver gjort opmærksomme på det, og især når det medfører, at de kan blive længere tid i hjemmet, bliver hjemmeplejen generelt godt modtaget. Holdninger til plejeboliger Plejeboliger ses almindeligvis ikke som en acceptabel mulighed for pleje og omsorg, for ingen kan passe bedre på den ældre end børnene. Man føler sig utryg ved en fremmeds hjælp og foretrækker familiens hjælp. Mange mener også, at ældre i plejeboliger ikke lever længe, og at det giver en bedre livskvalitet, hvis den demente plejes i hjemmet. Plejeboliger opfattes negativt fordi mange tror, de bliver ensomme og isolerede, og ikke har nogen at tale med på deres eget sprog. Holdninger til at modtage støtte og rådgivning Modstanden mod at modtage støtte og rådgivning er mest udbredt blandt de ældre generationer. At modtage rådgivning sættes mere i forbindelse med rådgivning om psykiske lidelser, depression og traumer fra psykologer og psykiatere end med rådgivning omkring demenssygdomme. Medicin opfattes som den mest fyldestgørende form for behandling. Enhver anden form for tilknyttet terapi er stadig stigmatiseret. Religion og religionens rolle i demensbehandling og pleje Størstedelen af de eks-jugoslaviske arbejdsmigranter i Danmark er katolikker og græsk ortodokse, hvorimod de bosniske flygtninge overvejende er muslimer. Blandt de troende skal demenssygdommen accepteres, da det er Guds vilje. Det forhindrer dog ikke, at man må søge behandling, da man mener, at hvis Gud giver mulighed for en behandling, så skal den også benyttes. Opmærksomhedspunkter Indvandrere fra eks-jugoslavien: kan have vanskeligheder med at læse dansk, hvilket afskærer dem fra at søge information om kommunale og regionale serviceydelser kan være analfabeter og derfor ikke læse information oversat til deres eget sprog moderne oversættelser kan adskille sig fra det ældre sprog har gavn af, at information er enkel og formuleret i et let forståeligt sprog kan gives via radiomedier, på informationsmøder eller gennem indvandrerforeninger har ofte ingen kendskab til, hvad rådgivning er, og har derfor begrænset viden om danske rådgivnings tilbud. Kulturel information og rådgivning Etnisk Ressourceteam: Generel information om demens Nationalt Videnscenter for Demens: Alzheimerforeningen: Øvrig information om demens Faktaark om demens på serbisk, kroatisk, bosnisk: 10 advarselstegn - Er det en demenssygdom?: Oversat information om demens fra andre lande Alzheimer s Disease International: 14

15 Indvandrere fra Pakistan Kulturel Profil 5 Introduktion Der var relativt få pakistanske indvandrere i Danmark før 1960 erne, men et stort antal pakistanere kom til Danmark som arbejdsmigranter i slutningen af 1960 erne og i løbet af 70 erne. Mange af disse er senere blevet familiesammenført med deres familier i Danmark. På nuværende tidspunkt kommer der relativt få nye pakistanske indvandrere. Der kommer dog nogle via greencard ordningen og studentervisum, ligesom der også er familiesammenføringer men antallet er lavt. De første indvandrere var generelt ufaglærte og arbejdede som fabriksarbejdere. Hovedparten af de pakistanske indvandrere i Danmark bor i København. De først ankomne indvandrere er nu blevet ældre, mens hele gruppen generelt stadig er relativt ung. Der er stadig et stort antal blandt de ældre indvandrere fra Pakistan, der taler dårligt dansk og har begrænset eller ingen uddannelse. Hovedparten af de pakistanske indvandrere i Danmark kommer fra Gujrat området i Punjab provinsen, og de fleste er etniske punjabier. Hovedsproget for de fleste er urdu og punjabi. Da engelsk er det andet officielle sprog i Pakistan (gammel engelsk koloni), taler flere også engelsk. Men for mange ældre pakistanere er punjabi deres førstesprog. Opfattelse af demens Pakistanske indvandrere kender godt begrebet demens fra familie og venner, der har en demensdiagnose, men de har ringe forståelse for selve tilstanden. De fleste ved, at hukommelsessvigt er et symptom på demens, men mange forstår ikke forskellen mellem et hukommelsessvigt og en demenssygdom. Nogle ser demens som en normal del af alderdommen, mens andre er klar over, at det er tegn på sygdom, og at ikke alle ældre bliver demente. Man ved også kun lidt om årsagerne til demens, selv om nogle godt er klar over, at det på en eller anden måde er forbundet til hjernen. Der er også forskellige kulturelle holdninger til demens, og de fleste foretrækker at holde bekymringer og lidelser for sig selv, da de føler sig flove over sygdommen. De beskytter det syge familiemedlem mod den sociale degradering, sygdommen kan medføre. Denne forestilling om tabu og social degradering gælder også andre former for vanskeligheder, der påvirker mennesker på deres personlige psyke. Der anvendes flere ord for hukommelsessvigt og demens på urdu. Bhulne ki bimari (forglemmelsens sygdom) og Nisyaan (glemsomhed) er de mest brugte ord, men der er uenigheder omkring anvendelsen af ordene, og hvad man lægger i det. Demens kan også opfattes som en slags senilitet. Udredning og behandling De fleste ældre indvandrere fra Pakistan tager et familiemedlem med, når de går til ikke-urdu talende læger eller specialister. De fleste indvandrere fra Pakistan får ikke stillet en tidlig diagnose, da de først kommer til lægen, når symptomerne er blevet alvorlige. Mange bliver først diagnosticeret, når de indlægges på hospitalet for andre lidelser. Diagnosen gives normalt direkte til personen selv, men fordi de ofte bliver diagnosticeret så sent, at personen ikke er i stand til selv at forstå det, er det væsentligt at inddrage familien. Hvis et familiemedlem eller en ven foreslår, at personen lider af demens, accepteres det ikke diagnosen skal stilles af en professionel. De fleste følger lægens råd og har ikke problemer med at tage den nødvendige medicin i forbindelse med behandlingen af demens. Familiens rolle Familiens rolle er stor blandt indvandrere fra Pakistan, og der er en stærk forventning om, at børnene tager sig af forældrene. I den pakistanske kultur hjælper forældrene traditionelt set deres børn til de bliver gift. Det Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer. 15

16 indebærer, at de betaler for deres uddannelse, forlovelse, bryllup og boligkøb. Derfor er der også en stor forventning om, at børnene passer deres forældre, når de ikke længere kan klare sig selv. Traditionelt bliver det opfattet som en nederlag for familien, hvis forældrene flytter i plejebolig. I de ældre mere traditionelle pakistanske hjem, er det tit den person, som kan det danske sprog bedst, der får den omsorgsfulde rolle. Men i de yngre generationer er der ingen klar præference i forhold til denne rolle. Det forventes dog, at datteren yder omsorg, når det kommer til personlig pleje især hvis det er moderen, der er dement. Personlig pleje ydes normalt af en person af samme køn. På grund af den stigende individualisering i samfundet er familiesystemerne dog ændret, og derfor er der betydelige forskelle i familiens rolle. Holdninger til offentlig pleje og omsorg Selv om den pakistanske kultur er familie-centreret og afvisende over for udefrakommende hjælp, er man de senere år blevet mere positiv over for offentlige tilbud. Der er tendens til at acceptere hjælp, selvom den ydes af en ikke-urdu talende person. Der kan være kønsaspekter i forbindelse med omsorgsarbejde, idet mere traditionsbestemte medlemmer i den pakistanske kultur ser det som upassende med en kvindelig passer til en mandlig patient og omvendt. Holdninger til plejeboliger Ikke mange indvandrere fra Pakistan ser plejeboligen som en acceptabel mulighed men først når personen er i de sidste stadier af sygdommen. Det foretrækkes stadig i et stort omfang, at familiemedlemmerne selv plejer den demente. Men der er nu en større åbenhed over for professionel assistance i eget hjem, især hvis det er det samme faste personale. At flytte i plejebolig er tabubelagt og opfattes som et nederlag for familien. Disse holdninger gælder for både den ældre og den yngre generation. Holdninger til at modtage støtte og rådgivning Af frygt for om ens personlige oplysninger beskyttets ved fortrolige og intime spørgsmål, betragtes det stadig som upassende at modtage visse former for rådgivning og støtte. De fleste der modtager støtte og rådgivning foretrækker at have personlig kontakt med en urdutalende fagperson. De føler sig normalt ikke trygge ved at bruge en tolk. Nogle er bekymrede over privatlivets fred, når de er tvunget til at tale med en, de ikke kender også gennem en tolk. Indvandrere fra Pakistan er indforstået med professio- 16 nel rådgivning fra psykologer og psykiatere, selvom de er usikre på betydningen af demensrådgivning. Religion og religionens rolle i demensbehandling og pleje De fleste af de pakistanske indvandrere er muslimer, overvejende sunni og dertil kommer en minoritet af shia og ahmadiya. Det varierer, hvordan man overholder islam og dens lærdomme. Nogle af de mere traditionsbestemte ældre opfatter sygdom og dermed demens, som forudbestemt. Det er Guds vilje. De søger støtte og forløsning gennem deres religion og tror, at bøn hjælper. De fleste fejrer ramadanen og andre muslimske højtider. Nogle udfører daglige bønner (Namaz/ Salah). Opmærksomhedspunkter Indvandrerer fra Pakistan: har generelt ringe danske læsefærdigheder især ældre indvandrere hvilket er den største barriere for at få viden om kommunale og regionale serviceydelser er ofte boglig svage især ældre indvandrere og kan ikke læse informationsmateriale skrevet på urdu er afhængige af familien, der bør inddrages ved information om plejemuligheder og anden form for støtte kan med fordel få adgang til informationer om demens audiovisuelt, via pakistanske medier i Danmark samt lokale kultur- eller seniorklubber eller via brochurer på urdu hos fx praktiserende læge eller hjemmeplejen. Kulturel information og rådgivning Etnisk Ressourceteam: Generel information om demens Nationalt Videnscenter for Demens: Alzheimerforeningen: Øvrig information om demens på urdu Faktaark om demens: 10 advarselstegn - Er det en demenssygdom?: Oversat information om demens fra andre lande Alzheimer s Disease International:

17 Indvandrere fra Iran Kulturel Profil 6 Introduktion Før den iranske revolution i 1979 var der kun et lille antal iranere i Danmark. Efter revolutionen kom der et antal studerende til Danmark for at videreuddanne sig, men flertallet af indvandrere fra Iran er politiske flygtninge, der søgte ly fra politisk og social forfølgelse. Den næste store bølge af iransk indvandring kom under krigen mod Irak i Det var primært unge mænd, der flygtede fra militærtjeneste. Under 90 ernes politiske uro kom iranske indvandrere fra alle samfundslag til Danmark. Unge mænd og kvinder, mange familier og mange slægtninge til folk, der allerede boede i Danmark. Iran er et land med mange etniske grupper og forskellige kulturer. Iranere i Danmark er ikke en homogen gruppe, som repræsenterer forskellige religiøse retninger, forskellige politiske holdninger og som er flygtet fra forskellige regimer. Det er indvandrere med forskel i såvel social klasse som den region de kommer fra både intellektuelle og arbejdere og både fra land og by. Antallet af de ældre iranske indvandrere er vokset over tid. Størstedelen flyttede fra Iran, for at blive forenet med deres familier. I Iran tilhørte hovedparten middelklassen eller den øvre middelklasse og levede i gode socioøkonomiske forhold. Farsi er det officielle sprog i Iran, og er også det mest udbredte sprog blandt iranske indvandrere. Opfattelse af demens Kendskabet til demens er generelt yderst begrænset. Mange kender begrebet demens, som almindeligvis kaldes for Alzheimers sygdom. Ofte ved folk ikke, at der findes forskellige typer af demenssygdomme, eller at man skelner mellem sværhedsgraden af demens. De ved, at demens på en eller anden måde påvirker hjernen, og forklarer den stigende forekomst med forringede levevilkår samt psykiske og fysiske sygdomme. Mange tror også, at stress og angst er en almindelig årsag til, at man udvikler en demenssygdom. Der er en udbredt viden om, at der er en sammenhæng mellem sygdomme, der påvirker hjernen og symptomer på demens. De symptomer på demens, man almindeligvis kender, er hukommelsessvækkelse og personlighedsændringer. Glemsomhed er en fælles betegnelse for demens. Udredning og behandling De fleste ældre indvandrere fra Iran har tillid til læger og sundhedspersonale men er ikke motiveret til at søge læge for at blive undersøgt for symptomer på demens. De mener, at demens hører til den normale aldring, og at der ikke er ret meget at gøre ved sygdommen. Nogle ældre iranere opfatter det som skamfuldt at få en hjernesygdom og vil ofte ikke acceptere det. Andre udtrykker også et ubehag over at skulle blive afsløret af frygt for, at familien mister respekten for dem. Derimod er der stor interessere for, hvordan demens kan forebygges. De fleste har tillid til læger og andet sundhedspersonale, og deltager gerne i de undersøgelser og behandlinger, som lægen vurderer er nødvendige. De modtager gerne medicinsk behandling, hvor lægen skønner det nødvendigt. Familiens rolle Størstedelen af de ældre iranere kom til Danmark før 1990, og næsten alle ældre indvandrere har sproglige vanskeligheder. De fleste lever i egen lejlighed og har regelmæssig kontakt med deres pårørende, men mange føler sig også alene og isolerede. De bruger i vid udstrækning læge, mens de normalt afviser at modtage ydelser fra hjemmeplejen. Det afhænger dog ofte af deres uddannelsesniveau, og hvor i Iran de kommer fra. Venner og familie spiller en stor og stærk rolle i iransk kultur. Mange ældre indvandrere vil helst modtage hjælpen fra deres pårørende, især fra deres egne børn. Men de er generelt klar over, at forventningerne bygger Forbehold: Materialet er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Informationen i materialet er vejledende. Det er en sammenskrivning af nogle personers opfattelser, og materialet rummer ikke alle synspunkter fra de forskellige sproglige, kulturelle og religiøse grupper nævnt i materialet. Nationalt Videnscenter for Demens tager ikke ansvar for kulturelle mangler eller fortolkninger repræsenteret i materialet, men modtager gerne forslag til forbedringer. 17

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Hvad ved vi om etniske minoritetsgrupper og demens?

Hvad ved vi om etniske minoritetsgrupper og demens? Hvad ved vi om etniske minoritetsgrupper og demens?, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, København DemensDagene Tivoli Konferencecenter, København 6. maj 2013 Hvem er

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Ældre med anden etnisk baggrund - en generation i klemme Komplekse problemstillinger De taler ikke dansk og har meget dårlige forudsætninger for at lære det.

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Demensstrategi 2016 2020

Demensstrategi 2016 2020 Demensstrategi 2016 2020 Forord Med nærværende Demensstrategi 2016-2020 ønsker vi at signalere, at vi tager demensudfordringen alvorligt og har ambitioner om at blive en demensvenlig kommune til gavn for

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Jenny Havn Leder af Forebyggende Hjemmebesøg og Mimers Brønd i Odense Kommune Foto Heidi Lundsgaard Fotos : Heidi Lundsgaard og Gunilla Heick Mange

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

!"# $ www.denlilleprins.org

!# $ www.denlilleprins.org !"# $ www.denlilleprins.org .) % # & # # '#'(' (' & # '#&' ') '')' & *'&+,' &)"'& ' ' - & Målgruppe,' #& ) ' &' '# &'' ''# ' ' ' *& ' ' "/#"+/ 0 #' # / '( Psykiatere involveret i projektet er tilknyttet

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Familien Sommer DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference tirsdag d. 29. april 2014 Ane Eckermann Formand DemensKoordinatorer i Danmark

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Baggrunden: 80.000 danskere har i dag Alzheimers eller en anden demenssygdom om 30 år vil antallet af demente være fordoblet Næsten 400.000 personer lever i dag som pårørende med demens

Læs mere

9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5)

9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) 9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) Resumé Undersøgelsen er den etniske del af undersøgelsen af Børns sundhed og trivsel

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere