- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED"

Transkript

1 - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

2 Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1

3 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) blandt indvandrere Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Emneord: forebyggelse, sundhedsfremme, etniske minoriteter, folkesygdomme Forsidefoto: Mikael Rieck URL: Sprog: Dansk ISBN: Version: 1.0 Versionsdato: 27. juli

4 Indhold 1 Indledning 3 2 Beskrivelse af undersøgelsen Formål Metode Sygdomme Indvandregrupper Behandlingsrater Begrebsdefinitioner 6 3 Indvandrere og sygdomme Kræft Hjertekarsygdomme Luftvejs sygdomme Muskelskeletlidelser Diabetes Alkoholrelaterede diagnoser 13 4 Kommentarer Høje behandlingsrater Lave behandlingsrater Uklare sammenhænge 14 2

5 1 Indledning Indvandrere og efterkommere udgør en stigende andel af den danske befolkning. I 2005 udgjorde disse grupper cirka 8% af befolkningen, og cirka 6% af befolkningen er indvandrere eller efterkommere fra tredjelande. Tidligere undersøgelser har vist, at nogle af indvandrergrupperne har et sygdomsmønster som adskiller sig fra baggrundsbefolkningens. For at blive i stand til også at målrette forebyggelsesindsatser til disse målgrupper, er der behov for at få afdækket etniske minoriteters sundhed og sygelighed. Derfor har Sundhedsstyrelsen gennemført denne undersøgelse af behandlingsrater blandt indvandrere. 3

6 2 Beskrivelse af undersøgelsen 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at give et overblik over behandlingen af udvalgte sygdomme blandt indvandrer i Danmark med henblik på at identificere områder, hvor der er behov for fokuserede forebyggelsesindsatser samt hvor der er behov for at belyse mere detaljerede sammenhænge for at optimere forebyggelse og behandling. 2.2 Metode Undersøgelsen omfatter data udtrukket fra Forebyggelsesregistret og omfatter indlæggelser og ambulante behandlinger i De data der er indhentet afspejler alene hvor mange personer der har været i kontakt med sygehusvæsnet i 2002, og hvilken diagnose de fik stillet i den forbindelse. Tallene siger ikke i sig selv noget om sygdomsmønstret, da det dels er afhængigt af sygdomsadfærd, altså om man søger læge for en bestemt lidelse, og dels hvor og hvornår man søger lægehjælp. Henvendelser til almen praksis er således ikke medtaget i denne undersøgelse. Tallene der her præsenteres kan give et overordnet billede at behandlingsraterne (antal behandlinger per personer i en bestemt indvandrer- og aldersgruppe). Det skal understreges, at de tal der her præsenteres er numeriske betragtninger, som er sat i relation til den enkelte gruppes størrelse. 2.3 Sygdomme I undersøgelsen er der indhentet data for følgende sygdomme og sygdomsgrupper: Hjertekarsygdomme (S-sygdomsgrupperne 32 41) Kræft (S-sygdomsgrupperne 03-18) Luftvejssygdomme (S-sygdomsgrupperne 42 48) Psykiske lidelser (S-sygdomsgrupperne 24-25) Muskel-skelet lidelser (S-sygdomsgrupperne 78 83) Fordøjelsessygdomme (S-sygdomsgrupperne 49 58) Nervesystem, øjne, ører (S-sygdomsgrupperne 26-31) Ulykker og selvmord (S-sygdomsgrupperne 88 99) Andre sygdomme (S-sygdomsgrupperne 23, 69-77, 84-87) Diabetes type 2 (ICD-10 diagnose E11) Alkohol-relaterede sygdomme (ICD-10 diagnoserne F10, K70, K73, K74, K76, K85, K86, K90.3 samt T51) 4

7 Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte behandling af følgende sygdomme og sygdomsgrupper Hjertekarsygdomme Kræft Luftvejssygdomme Muskel-skelet lidelser Diabetes 2 Alkoholrelaterede sygdomme. 2.4 Indvandrergrupper Endvidere er indvandrergrupper som i 2002 udgjorde flere end personer undersøgt. Desuden er der fokuseret på indvandrergrupper fra tredjelande og Østeuropa/SNG. Konkret betyder det, at undersøgelsen omfatter oplysninger for borgere fra: Afghanistan EU og USA m.fl. Eks-Jugoslavien Iran/Irak Libanon Pakistan Polen Somalia Tyrkiet Vietnam Østeuropa/SNG Øvrige Afrika Derudover er Øvrige Mellemøsten og Nordafrika. Undersøgelsen angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe som har modtaget behandling, og som sådan tager disse tal ikke højde for, at der kan være forskelle i søgningen af behandling. Hvis nogle grupper således ikke søger behandling for en sygdom, vil de således ikke figurere i undersøgelsen. Undersøgelse afdækker ikke sygdomsmønstret, men behandlingsmønstret i sygehussektoren. I denne undersøgelse præsenteres tallene for aldersgruppen år, da det er i denne aldersgruppe, at livsstilssygdommene hyppigst forekommer. Den øvre aldersgrænse er valgt fordi der i datamaterialet var for få personer i de ældre aldersgrupper til at give tilstrækkelige resultater. 2.5 Behandlingsrater Undersøgelsen omfatter personer der været indlagt på hospital eller som har været i ambulant behandling. Dog afspejler tallene for diabetes og alkoholrelaterede diagnoser kun den ambulante behandling, da der ikke umiddelbart forelå tal for heldøgnsbehandlinger i forhold til de enkelte landegrupper. Indlæggelser i heldøgn er dog for såvel indvandrere som danskere marginale i forhold til den ambulante behandling, hvorfor dette ikke vurderes at have det store indflydelse på det samlede resultat. 5

8 Behandlingsraterne er her beskrevet ud fra alder og køn. En anden og mindst ligeså relevant faktor kunne være at forholde resultaterne til sociale faktorer såsom indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse mm., da der kan formodes at være et sammenfald social udsathed, sygelighed og behandlingsrater. Det har været ønsket, at sammenligne behandlingsraterne for indvandrere med behandlingsraterne for efterkommere. Imidlertid har det samlede antal efterkommere været meget begrænset inden for de enkelte grupper, ligesom alderssammensætningen har betydet at det ikke ville give mening at foretage denne undersøgelse. For de fleste grupper var en betragtelig del af efterkommerne under 25 år, og har derfor sjældent udviklet livsstilssygdomme på dette tidspunkt. Tyrkiske efterkommere var den eneste undtagelse, da der er en stor gruppe, med en betragtelig andel som er over 35 år, men da de er den eneste af de undersøgte grupper som havde disse karakteristika, er de udeladt i denne undersøgelse. 2.6 Begrebsdefinitioner Indvandrere er personer som er født i udlandet af forældre der begge er udenlandske statsborgere eller er født i udlandet. Efterkommere er personer som er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger eller født i Danmark. Etniske minoriteter er personer som har et kulturelt-etnisk fællesskab som adskiller sig fra det danske og europæiske kulturelt/etniske fællesskab. Om en person tilhører en etnisk minoritet afgøres derfor af om den enkelte føler at man tilhører den bestemt etniske minoritet. 6

9 3 Indvandrere og sygdomme Behandlingsraten er her et udtryk for det samlede antal ambulante og heldøgns-behandlinger, der er ydet i forhold til de udvalgte og undersøgte sygdomme og sygdomsgrupper per indbyggere i forhold til aldersgruppen år Pakistan Øvrige Mellemøsten og Nordafrika Afghanistan Tyrkiet Somalia Polen Danmark Figur 1: Overordnet behandlingsrate pr for indvandrer fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002). Som det kan ses i figur 1, har danskere i denne aldersgruppe, den laveste behandlingsrate, mens især lande som Pakistan, Tyrkiet, Afghanistan samt det øvrige Mellemøsten og Nordafrika har højere behandlingsrate. Disse resultater peger på, at indvandrere har flere kontakter med sygehusvæsnet for behandling af de undersøgte sygdomme og sygdomsgrupper. Behandlingsraterne for de enkelte sygdomme og sygdomsgrupper præsenteres efterfølgende. 7

10 3.1 Kræft Behandlingsraten for kræft omfatter en lang række kræfttyper, bl.a. tarm-, lunge-, bryst- og urinvejscancer. Det er ikke muligt med det foreliggende materiale, at skelne mellem de forskellige kræftformer, for at se om der skulle være eventuelle forskelle her Polen Danmark Ex-Jugoslavien Tyrkiet Somalia Afghanistan Pakistan Figur 2: Behandlingsrate pr for kræft for indvandrer fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002). I figur 2 fremgår behandlingsraten for kræft blandt årige indvandrere. Heraf ses af behandlingsraten for kræft er lavere for stort set alle grupper af indvandrere. Undtaget herfra er indvandrer for Polen, hvor behandlingsraten er nogenlunde på niveau med danskernes. Indvandrere fra Tyrkiet, Somalia, Afghanistan og Pakistan har de laveste behandlingsrater, mens indvandrere fra eks-jugoslavien en lidt højere behandlingsrate, som dog stadig er lavere end behandlingsraten for danskere. Behandlingsraterne er i disse grupper lavere end danskernes for såvel kvinder som mænd. Blandt indvandrere fra eks-jugoslavien er kvindernes behandlingsrater lidt lavere end danske kvinders, mens mændenes er lidt højere end danske mænds. Generelt har kvinderne en højere behandlingsrate end mænd. 8

11 3.2 Hjertekarsygdomme Behandlingsraten for hjertekarsygdomme omfatter flere sygdomme, f.eks. karsygdomme i hjerne, symptomatisk hjertesygdom, akut hjerteinfarkt, og det er således ikke muligt at udskille enkelte sygdomme Pakistan Ex-Jugoslavien Polen Tyrkiet Afghanistan Danmark Somalia Figur 3: Behandlingsrate pr for hjertesygdomme fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002). I figur 3 kan det ses, at danskeres behandlingsrater for hjertesygdomme sammen med somaliske indvandreres er de laveste behandlingsrater, mens indvandrere fra Pakistan og Eks-Jugoslavien udmærker sig ved forhøjede behandlingsrater. Baggrunden herfor kan bl.a. søges i livsstilsfaktorer og den forhøjede forekomst af diabetes i disse grupper. Det generelle billede er, at behandlingsraterne for indvandrere fra Pakistan, eks-jugoslavien, Polen og Tyrkiet særligt er forhøjede for mænd i denne aldersgruppe, mens det for kvindernes vedkommende særligt er de ældste i aldersgruppen som har en forhøjet behandlingsrate. 9

12 3.3 Luftvejs sygdomme Luftvejs sygdomme dækker over en række forskellige sygdomme f.eks. kronisk obstuktiv lungelidelse (KOL), lungebetændelse mv Tyrkiet Pakistan Iran/Irak Ex-Jugoslavien Danmark Østeuropa/SNG Figur 4: Behandlingsrate pr for luftvejssygdomme blandt indvandrer fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002) Af figur 4 fremgår at behandlingsraten er højere blandt de fleste grupper af indvandrer sammenlignet med danskere. For indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran/Irak gælder, at behandlingsraten generelt er forhøjet i alle aldre og blandt mænd og kvinder. For indvandrere fra eks-jugoslavien gælder, at den forhøjede behandlingsrate i forhold til danskernes er spredt, men dog særligt koncentreret i aldersgruppen årige. Den lavere behandlingsrate blandt indvandrere fra Østeuropa skyldes især en lavere rate for kvinder i alle aldre, sammenlignet med danske kvinder. 10

13 3.4 Muskelskeletlidelser Denne kategori er en kompleks samling af en række sygdomme og lidelser, f.eks. ryglidelser og sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv. Der er i analysen ikke differentieret mellem de meget forskellige typer af sygdomme Afghanistan Somalia Pakistan Tyrkiet Danmark Østeuropa/SNG Figur 5: Behandlingsrate pr for muskel-skelet-lidelser blandt indvandrer fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002) Af figur 5 fremgår at generelt er det den sygdomskategori, hvor indvandrer har en højere behandlingsrate end danskere. Det fremgår desuden at indvandrere med afghansk, somalisk, pakistansk og tyrkisk baggrund har højere behandlingsrate for muskel-skelet-lidelser end danskere. For disse grupper gælder, at behandlingsraten generelt højere for såvel mænd og kvinder. For indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet er det især kvindernes behandlingsrate der er forhøjet. Indvandrere fra Østeuropa/SNG har en lavere behandlingsrate end danskere, hvilket især skyldes kvindernes lavere behandlingsrate. 11

14 3.5 Diabetes Behandlingsraten for diabetes type 2 er medtaget i denne undersøgelse, da der har været en begrundet formodning, om at raten for nogle indvandrergrupper ville være markant højere end for danskere Pakistan Libanon Somalia Tyrkiet Ex-Jugoslavien Danmark Østeuropa/SNG Figur 6: Behandlingsrate (ambulant) pr for diabetes blandt indvandrer fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002) Af figur 6 kan det ses, at behandlingsraten for nogle af de store indvandrergrupper er forhøjet. Det gælder især indvandrere fra Pakistan, som har en behandlingsrate som er cirka 8 gange større end for danskere i den samme aldersgruppe. Blandt pakistanske indvandrere er behandlingsraten forhøjet i alle aldersgrupper i forhold til danskernes behandlingsrate. Dette mønster gør sig endvidere gældende for somaliske indvandrere, hvor der er en generelt forhøjet behandlingsrate i forhold til danskere. Blandt indvandrere fra Libanon, Tyrkiet og eks-jugoslavien er det ligeledes i alle aldersgrupper at der ses en forhøjet rate i forhold til danskernes, dette er særligt udpræget blandt kvinder. Behandlingsraterne for borgere fra Østeuropa/SNG er på nogenlunde samme niveau som danskernes behandlingsrate. Der er imidlertid så få tilfælde i denne gruppe, at det er vanskeligt at pege på nogle særlige grupper der har en forhøjet behandlingsrate. 12

15 3.6 Alkoholrelaterede diagnoser Alkoholrelaterede diagnoser dækker over en række af diagnoser som er tæt relateret til et forhøjet alkoholforbrug. Det drejer sig bl.a. om levercirrose, pankreatitis og alkoholforgiftning. Der er i denne undersøgelse kun medtaget de ambulante behandlinger, da der ikke er data for indvandrere på landegrupper for heldøgnsbehandlinger tilfælde Libanon Ex-Jugoslavien Polen EU, USA Danmark Pakistan Tyrkiet Figur 7:Behandlingsrate (ambulant) pr for alkoholdiagnoser for indvandrer fra udvalgte lande sammenlignet med Danmark i aldersgruppen år (data fra 2002) I figur 7 fremtræder særligt behandlingsraten for libanesiske indvandrere meget meget højere end behandlingsraten for de øvrige lande. Dette skyldes en forhøjet rate i alle aldre, særligt kvinder. Samtidig er der tale om en meget lille population, hvorfor små udsving i absolutte tal kan give markante udslag i beregningen af behandlingsraten, der er således blot tale om 53 tilfælde i absolutte tal (sammenlignet med Danmark som udgør et absolut tal på 3609 tilfælde). For eks-jugoslavien er det ligeledes særligt kvinderne der har en forhøjet behandlingsrate, sammenlignet med danskerne. For de øvrige lande på nær EU & USA m.fl. er der tale om så små tal, at der ikke med rimelighed kan differentieres, eksempelvis er der 7 mandlige og 2 kvindelige indvandrere med pakistansk baggrund som har modtaget behandling i EU/USA m.fl. ligger nogenlunde på niveau med danskernes behandlingsrater. Samlet set, kan det konstateres, at indvandrergrupperne har en behandlingsrate som ikke er markant højere end danskernes, men samtidig kan det også konstateres at den ikke er markant lavere end danskernes. 13

16 4 Kommentarer Overordnet kan det konstateres, at indvandrere fra de undersøgte lande har en højere behandlingsrate end danskere, og at der altså er relativt flere indvandrere, der har kontakt med sygehusvæsnet. Der er imidlertid nogle markante forskelle. 4.1 Høje behandlingsrater Indvandreres behandlingsrater er forhøjede inden for visse sygdomme og sygdomsgrupper. Det drejer sig om Hjertekarsygdomme og type 2 diabetes, som er to sygdomme som i høj grad er påvirkelige af livsstil, herunder fysisk inaktivitet og ernæring. Ligesom personer med diabetes har forøget hyppighed af hjerte-karsygdomme, og en af de hyppigste dødsårsager for type 2 diabetikere er hjertekarsygdomme. Muskelskeletlidelser, som omfatter sygdomme som er påvirkelige af fysisk inaktivitet, ligesom arbejdsmiljø og arbejdsopgaver har stor betydning herfor. Luftvejssygdomme, som er sammensat af sygdomme som KOL og astma, hvorfor det vil være relevant, at få disse data analyseret mere detaljeret i kommende undersøgelser. For de sygdomme, hvor der er konstateret en forhøjet behandlingsrate, sammenlignet med danskernes, er det typiske billede, at behandlingsraten har været forøget for såvel kvinder som mænd. 4.2 Lave behandlingsrater Der er også et område, hvor indvandrere har en lavere behandlingsrate end dansker, det er på kræftområdet. Baggrunden herfor kan bl.a. søges i det lavere tobaksforbrug blandt nogle indvandrerkvinder, sammenlignet med danskere, ligesom andre livsstilsfaktorer også kan have en betydning herfor. Endelig kan mulige forskelle i genetiske dispositioner for nogle kræftformer have betydning. Af særlig betydning kan også være sygdomsadfærden, altså om man søger hospitalsbehandling, når man har en livstruende sygdom. Der er her redegjort for behandlingsraten for en række udvalgte kræftdiagnoser samlet, og det vil være relevant, at undersøge hyppigheden af de forskellige kræftformer i disse indvandrergrupper. 4.3 Uklare sammenhænge Der er sygdomme og sygdomsområder, hvor billedet ikke er helt klart. Det drejer sig om Alkoholrelaterede lidelser, hvor nogle lande ligger markant over den danske behandlingsrate, mens andre lande ligger på niveau eller lidt lavere end danskere. 14

17 Som det gør sig gældende for alle de tal der indgår i denne undersøgelse, er de afhængige af den sygdomsadfærd som de enkelte grupper har, altså spørgsmålet om de søger behandling for bestemte lidelser og hvornår de eventuelt søger behandling. Denne undersøgelse af behandlingsraterne peger på, at der kunne være behov for indsatser målrettet indvandrere i forbindelse med Diabetes og hjertekarsygdomme. Her kunne være tale om indsatser i forhold til tidlige opsporing og diabetes/forebyggelses-indsatser der indeholder indsatser i forhold til fysisk aktivitet og ernæring. Det vil være væsentligt at sikre, at der er målrettede tilbud til såvel kvinder som mænd. Muskelskeletlidelser, hvor der er behov for målrettede tilbud og information om fysisk aktivitet. Målrettede behandlingstilbud i forbindelse med alkoholmisbrug. Derudover bør det sikres, at indvandrergrupperne modtager målrettet information om forebyggelse og behandling af livsstilssygdommene. Desuden er det afgørende at tilbud om både behandling og forebyggelse i såvel som sundhedsvæsen såvel som kommunalt regi er målrettede indvandrergrupperne. 15

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

DIABETES BLANDT ETNISKE MINORITETER

DIABETES BLANDT ETNISKE MINORITETER 2005 DIABETES BLANDT ETNISKE MINORITETER Diabetes blandt etniske minoriteter 2005 Overlæge Jette Vibe-Petersen, Medicinsk Afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup, for Sundhedsstyrelsen Diabetes blandt etniske

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder Side 1 af 8 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med anden etnisk baggrund kan opdeles i indsatsen overfor integrationslovsudlændinge

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER

- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER - information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET 2006 Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning Etniske minoriteter 34 n Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark er sparsomt belyst. Dette kapitel skitserer nogle tendenser baseret på foreliggende undersøgelser. n Antallet af indvandrere

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Oktober 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere