KOLOFON. Ophavsretlige oplysninger: Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig kildeangivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOLOFON. Ophavsretlige oplysninger: Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig kildeangivelse"

Transkript

1 Europa-Kommissionen EU-tilskud en oversigt over programmer, lån, kontrakter og støtteordninger Danmark i EU

2 KOLOFON Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Tlf.: Fax: ec.europa.eu/danmark Ophavsretlige oplysninger: Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig kildeangivelse Manuskriptet er udarbejdet af Up Front Europe og Europa-Kommissionen, Repræsentation i Danmark Redaktion: Lotte Jensen og Jens Hanberg Redaktionen er afsluttet juni 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Hans Nielsen Tryk: Publikationskontoret publications.europa.eu Trykt på Cocoon Offset 90 gsm. FSC-certificeret. 100% genbrugspapir 11. udgave. København, 2011 Katalognummer: IG DA-C ISBN Paralleludgave: ec.europa.eu/danmark/publikationer/udgivelser/index_da.htm Europe Direct Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare spørgsmål om EU. Du kan ringe gratis på

3 FORORD Langt de fleste af de spørgsmål vi får på Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark drejer sig om, hvilke støtteordninger der findes i EU. Repræsentationen har derfor siden begyndelsen af 90 erne udgivet en håndbog over programmer, lån, kontrakter og støtteordninger. Nærværende udgave er den 11. i rækken. Målet med bogen er dels at give et hurtigt overblik over eksisterende ordninger og dels at gøre det nemt for brugeren via kontaktoplysninger, referencer og informationer at komme videre med en egentlig ansøgning. Som noget nyt har vi i 11. udgaven givet eksempler på konkret anvendelse af støtte (cases). Se indholdsfortegnelsen. Ordningerne er relevante for virksomheder, offentlige institutioner, organisationer, ngo ere og enkeltpersoner. Bogen kan downloades fra vores hjemmeside. Den elektroniske version er forsynet med søgefaciliteter: ec.europa.eu/danmark/publikationer/tilskud/index_da.htm (tbc) Vi har ikke medtaget markedsordninger for landbrug og fiskeri, ad hoc-programmer, øvrige programmer for landbrugsmarkederne samt forskellige former for konsulentopgaver. For opdateret og fyldestgørende information om EUstøttemuligheder anbefales det derfor at holde sig ajour om programmer og forslagsindkaldelser inden for de enkelte politikområder via Europa-Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu/contracts_grants/grants_da.htm Har du kommentarer og forslag til ændringer til kommende udgaver, er du velkommen til at sende dem til os på følgende Det skal understreges, at denne bog ikke er et juridisk bindende dokument, og Europa-Kommissionen kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle forkerte oplysninger eller mangler. Venlig hilsen Jan Høst Schmidt Repræsentationschef Europa-Kommissionen 3

4 INDHOLD Hvad findes der af støtteordninger i EU? EU Tilskud... 8 Gode råd om ansøgning EU S STRUKTURFONDE Strukturfondene i Danmark Den Europæiske Socialfond Socialfonden (ESF) Den Europæiske Regionalfond - Regionalfonden (ERDF) Interreg IV Europæisk territorialt samarbejde Interreg IV A Grænseoverskridende samarbejde Interreg IV A Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N Interreg IV A Femern Bælt Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak. 24 Interreg IV A Den sydlige Østersø Interreg IV B Tværnationalt samarbejde.. 26 Interreg IVB Nordsø-programmet (Tværnationalt samarbejde) Interreg IVB Østersø-programmet (Tværnationalt samarbejde) Northern Periphery Programme Interreg IV C Interregionalt samarbejde) JESSICA Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas URBACT II-programmet ESPON 2013-programmet Samhørighedsfonden Den europæiske fiskerifond (EFF) Landdistriktsprogrammet Børne- og ungdomsaktiviteter Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår (Leader) Erhvervsudvikling Investering Forarbejdning CASE: Helårsoplevelsesregion et grænseoverskridende turismeprojekt FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING (FTU) Det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling COOPERATION Sundhed Fødevarer, landbrug og bioteknologi s- og kommunikationsteknologi (IKT) Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og produktionsprocesser Energi Miljø herunder klimaændringer Transport herunder luftfart Samfundsvidenskab og humaniora Sikkerhed Rumforskning IDEAS PEOPLE - Marie Curie aktiviteter CAPACITIES Forskning for små og mellemstore virksomheder Videnregioner Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner Videnskab i samfundet Samordnet udvikling af forskningspolitik Internationalt samarbejde INCO Flere strategiske satsninger Europæiske teknologiske platforme (ETP) EU s fælles teknologiinitiativer (JTI) IMI Innovative lægemidler ARTEMIS Indlejrede computersystemer.. 72 Clean Sky Luftfartsteknik og lufttransport. 73 ENIAC Nanoelektronik FCH Brint og brændselsceller Artikel 169-initiativer Eurostars Ambient Assisted Living (AAL-programmet). 77 European Metrology Research Programme (EMRP) BONUS

5 Samarbejde og koordinering af forskningsaktiviteter ERA-net Forskningsinfrastruktur Transnationalt forskningssamarbejde Eureka COST EUROTOM - det europæiske atomenergifællesskab til forskere Det fælles forskningscenter JRC CASE: Accoat A/S bidrager til reduktion af co 2 udslippet UDDANNELSE OG UNGDOMSANLIGGENDER Livslang Læring Comenius Erasmus videregående uddannelser Leonardo da Vinci Grundtvig Det tværgående program Politikudvikling (herunder studiebesøg) Sprog IKT Spredning af resultater og god praksis EU s sprogpris Studiebesøg for Uddannelseseksperter Aktive unge Ungdomsudvekslinger Ungdomsinitiativer Demokratiprojekter Europæisk volontørtjeneste - Europa-frivillig Samarbejde med partnerlande Aktører på ungdomsområdet Transnationale og nationale ungdomsseminarer Særlige Aktiviteter inden for ungdomsområdet Euro-Med Ungdomsprogram Øvrige Uddannelsesprogrammer Praktik ved Europa-Parlamentet Praktik ved Europa-Kommissionen Samarbejde mellem EU-USA, Canada, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand Atlantis-programmet: Samarbejde med USA EU - Canada samarbejdsprogram inden for videregående- og erhvervsuddanelse og ungdom Samarbejde med Japan, Australien, New Zealand og Sydkorea ALFA III tilskud til samarbejde mellem videregående uddannelser i Latinamerika og EU Tempus CASE: Animated Learning et Leonardo Da Vinci-projekt KLIMA, ENERGI-, MILJØ- OG TRANSPORTPROGRAMMER Energiprogrammer Intelligent Energi Europa ELENA European Local Energy Assistance NER Miljøprogrammer Life+ finansielt instrument for miljøet EU-støtte til miljøorganisationer CIP Eco-Innovation Transportprogrammer Marco Polo fremme af kombineret godstransport Transeuropæiske transportnet (TEN-T) ARBEJDSMARKEDS-, SOCIAL- OG SUNDHEDS-PROGRAMMER Arbejdsmarkedsprogrammer Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog s- og uddannelsesforanstaltninger for arbejdstagerorganisationer , høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter Progress

6 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen EGF Sundhedsprogrammer Andet EF-handlingsprogram for sundhed (EU s Sundhedsprogram) EU OG KULTUREN Kultur til kulturelle aktiviteter til organisationer til analyser mv Media støtte til den audiovisuelle sektor Udvikling Distribution Efteruddannelse Promotion og festivaler Pilotprojekter i2i Funding Media Mundus Forberedende foranstaltning inden for sport ACP-EU kulturstøtteprogram i ACP-landene (ACPCultures II +ACPFilms II) ERHVERVSFREMME-PROGRAMMER Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) Iværksætter- og innovationsprogrammet EIP programmet for IKT-politik IKT-PSP Erasmus for unge iværksættere Den Europæiske Investeringsbank CASE: Dreaming et IKT-PSP velfærdsteknologiprojekt EU OG OMVERDENEN EuropeAid oversigt til udviklingslandene geografiske instrumenter Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument ENPI Development Co-operation Instrument (DCI) til udviklingslandene udvalgte tematiske instrumenter European Instrument for Democracy & Human Rights (EIDHR) Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen Migration og asyl Investering i Mennesker EIB - Den Europæiske investeringsbank - eksterne lånemandater Instrumentet for førtiltrædelse - Pre-Accession Assistance IPA PRINCE Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) Central Asia Invest Switch Asia-programmet AL-Invest RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Grundlæggende rettigheder og retfærdighed Daphne III Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden Grundlæggende rettigheder og borgerskab Strafferet Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder Forebyggelse og bekæmpelse af krimininalitet Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorism Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme Fonden for De Ydre Grænser - EBF BORGER, FORBRUGER OG CIVILSAMFUNDET Safer Internet Forbrugerprogrammet Europa for Borgerne

7 Hvad findes der af støtteordninger i EU? 7

8 EU Tilskud EU s nuværende budgetramme omfatter årene 2007 til Der er i alt afsat omkring 975 mia. EUR til samtlige programmer og støtteordninger. Fælles for alle støtteordninger er, at de på hver deres måde understøtter EU s politiske og økonomiske målsætninger. Det er dog ikke alle politikområder, som EU prioriterer med finansiel støtte. De fleste programmer henvender sig til modtagere i EUlandene. Det kan f.eks. være myndigheder eller organisatio ner, som får tilskud til erfaringsudveksling og projekter på tværs af grænserne. Det kan være unge, som får tilskud til studieophold og udvekslinger, eller det kan være virksomheder, som gennem deres deltagelse i rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling opnår støtte til et udviklingsprojekt. Flere af de EU-programmer, der omtales i bogen, retter sig mod aktører i tredjelande og er ikke specielt beregnede på at støtte virksomheder eller organisationer i EU-landene. Virksomheder kan dog - typisk gennem licitationer eller konsortiedeltagelse - vinde kontrakter, som kan give en økonomisk fordel. I beskrivelsen af de enkelte programmer er der en kortfattet vejledning i, hvilke typer af projekter det pågældende program støtter, hvilken ansøgermålgruppe programmet retter sig mod, og hvordan man skal forholde sig, hvis man vil vide mere om den pågældende ordning. Specielt skal der peges på de mange internetadresser i bogen. Her er det i de fleste tilfælde muligt at hente opdateret information samt ansøgningsskemaer og -vejledninger. I forhold til den tidligere udgave er der i denne opdaterede version af EU-tilskud tilføjet en del nye programmer. Administration af EU-midler Det er en udbredt myte, at alle EU s fondsmidler og støtteprogrammer administreres af Europa-Kommissionen i Bruxelles. Mange tager til Bruxelles i deres søgen efter projektpenge, blot for at blive opfordret til at rejse tilbage og kontakte deres nationale/regionale EU-støtteansvarlige. Den daglige administration af EU s fonde og programmer foregår hovedsagelig tre steder nemlig i: 1. Medlemslandene 2. Eksterne kontorer, som Europa-Kommissionen har uddelegeret administrationen til 3. Europa-Kommissionen, hvilket f.eks. gælder de fleste programmer for tredjelande og rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling. De fleste programmer har et nationalt informationskontor, hvor man kan få oplysninger om programmet. Ansøgning om EU-midler Mange søger tilskud fordi de er interesserede i pengene til at gennemføre deres aktivitet eller projekt. De fleste ender med at være mere fokuserede på den nye viden og de nye kontakter, som er blevet skabt og etableret i løbet af et projektforløb. Det er ikke muligt at give én bestemt anvisning på, hvordan man søger penge, eller på anden måde kommer til at arbejde med EU s kasser og fonde. De mange forskellige programmer og initiativer er kommet til verden på vidt forskellige måder, fordi de tjener vidt forskellige formål. Nogle programmer er vanskelige og omstændelige at ansøge, andre er lettere tilgængelige. Nedenfor omtales en række centrale begreber som er relevante i de fleste tilfælde. Hvad er et EU-projekt? Som hovedregel gives tilskud til projekter og arrangementer ikke til drift. Det vil sige, at tilskuddet gives til en aktivitet der er planlagt, organiseret og tidsbegrænset og som har til hensigt at løse en klart defineret opgave eller et problem således at der opnås en bestemt forandring. Om- 8

9 vendt vil det sige, at der, med ganske få undtagelser herunder visse dele af strukturfondsprogrammerne, ikke gives tilskud til almindelige drifts- og anlægsopgaver. Krav og forventninger til et EU-projekt Projektgrundlag, nyhedsværdi og væsentlighed Der skal foreligge et klart dokumenteret handlingsgrundlag for projektets gennemførelse. modtager bør kunne sandsynliggøre, at han har den fornødne tekniske, økonomiske og organisatoriske styrke til at gennemføre projektet. Der en forventning om nyhedsværdi eller demonstrationsværdi dette skal igen ses som modsætning til ordinære driftsopgaver. Det gælder både projektets metode og slutprodukt. Nøgleord er innovation, ny teknologi, udvikling, pilot- eller demonstrationsprojekter, erfaringsudveksling, best-practise, nye samarbejdsformer, anvendelse af kendt teknologi og metoder i nye sammenhænge. Med væsentlighed menes, at projektet skal være tænkt ind i programmets strategiske sammenhæng og skal kunne vurderes at understøtte programmets både overordnede og umiddelbare mål. Der lægges ofte vægt på, at projekterne gennemføres som større sammenhængende satsninger. Vær derfor sikker på at forstå baggrunden for tilskudsprogrammet, det vil sige de mere overordnede EU-politikker og målsætninger, som ligger til grund for programmets tilblivelse. Forsøg ikke at presse et projekt ind i et program hvor det dybest set ikke hører hjemme. Additionalitet og komplementaritet Projekter skal være additionelle. Ved additionalitet forstås, aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der ville kunne finde sted uden støtten. Ansøger kan afkræves erklæring om, at projektgennemførelsen ikke ville kunne ske i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtten. Kravet om additionalitet betyder også, at der ikke kan ydes tilskud til projekter, hvor alene lovkrav begrunder projekterne. Indsatsen bør desuden være komplementær. Ved komplementaritet forstås, at aktiviteten skal kunne ses i sammenhæng med og forstærke en allerede eksisterende indsats på det pågældende område. Europæisk dimension og europæisk merværdi Et andet væsentligt krav er, at projektet har en klar europæisk dimension og skaber europæisk merværdi. Det vil sige, at projektet udover at understøtte EU s overordnede politiske prioriteringer og målsætninger skal være rettet mod en problemstilling som gælder for hele EU (eller regioner i EU), og at projektet anvender kompetencer og metoder fra andre EU-lande og at projektets resultater har europæisk relevans og kan formidles og anvendes bredt i EU. Når et EU-projekt således anvender ressourcer og erfaringer fra hele EU og skaber nye resultater for hele EU, som formidles i hele EU taler man om europæisk merværdi. Partnerskab I sammenhæng med begreberne om europæisk dimension og europæisk merværdi er det væsentligt at nævne kravet om tværnationale partnerskaber. Rigtig mange programmer stiller krav om tværnationale partnerskaber, dels fordi det sikrer en europæisk dimension i projektet, dels fordi det tvinger projektet til at søge efter den bedste viden på området i hele Europa. Egenfinansiering Hovedreglen er, at der forlanges medfinansiering. Typisk er tilskuddet på 50 %, men det kan være mere og det kan være mindre. Evaluering og formidling Der er altid krav om en afrapportering og evaluering, regnskabsmæssigt og i forhold til de mål, der er sat. Grundlæggende gælder, at evalueringen skal dokumentere, at de plan lagte aktiviteter og resultater er gennemført som beskrevet i ansøgningen. Udbetaling af tilskuddet afhænger også af om man leverer evalueringsrapporterne rettidigt og ifølge retningslinjerne. 9

10 Desuden vil der ofte være krav om en plan for hvordan man vil udbrede de opnåede resultater eller information herom. Både kravet om evaluering og om udbredelse skal tages alvorligt. Det tilrådes at disse projektfaser er gennem tænkte, planlagte og budgetterede. Det er vigtigt at overholde alle formelle krav til ansøgningerne. Gå derfor alle disse krav grundigt igennem og vær sikker på, at de opfyldes til punkt og prikke. Selv små formelle fejl og unøjagtigheder kan diskvalificere en ansøgning. Overskridelse af ansøgningsfrister tolereres under ingen omstændigheder. Gode råd om ansøgning Selv om man ikke kan give generelle råd, der dækker alle programmerne, så er der dog nogle hovedregler, som man bør følge, når man skriver sin ansøgning. Som regel tager det ikke lang tid at udarbejde selve ansøgningen. Derimod tager det tid at udvikle og planlægge projektet, herunder tids- og aktivitetsplanlægning (f.eks. udarbejdelse af work packages og logical framework analysis), etablering af partnerskab og indhentelse af partnerskabserklæringer, budgettering, fremskaffelse af medfinansiering etc. Det anbefales at starte processen med etablering af partnerskabet og derefter inddrage partnerne i planlægningen og udarbejdelse af ansøgningen. Regn med et forløb over minimum 3 måneder gerne 6 måneder. Udvælgelseskriterier Undersøg så tidligt som muligt, om projektet falder inden for de mål, der er opstillet for det program, der søges midler under. Undersøg også (f.eks. ud fra de forskellige vejledninger for ansøgninger, der findes på internettet), efter hvilke kriterier ansøgninger eller forslag vil blive bedømt. Hvis det konkrete projekt ikke opfylder alle betingelser, kan det måske være en idé at lade det modne lidt, arbejde videre med idéen, f.eks. ved at finde samarbejdspartnere og så deltage i næste runde af programmet. Man kan ofte blive lidt klogere ved at se på resuméer fra projekter, der tidligere har fået tilskud. Disse kan typisk findes på programmets/agenturets hjemmeside. Formaliteter Præsentation Det er som regel en god idé at præsentere sit forslag eller sin ansøgning i den rækkefølge og med det indhold, som fremgår af de bedømmelseskriterier, der er opstillet. De, der bedømmer ansøgninger eller forslag, vil som regel tjekke, at netop disse betingelser er opfyldt. Forsøg også at gøre ansøgningen eller forslaget så klart, velskrevet og velredigeret som muligt. I de fleste tilfælde kommer der flere forslag og ansøgninger, end der er midler til, derfor kan man lige så godt forsøge at skille sig ud fra mængden med et godt forslag. Teksten skal være overbevisende, den skal bære præg af, at projektet er gennemtænkt, og den skal være letforståelig. Det er vigtigt at være bevidst om, at ansøgningen skal kunne virke overbevisende på de, der skal vurdere projektet, og som ikke nødvendigvis har ansøgerens baggrundsforståelse og entusiasme. Sørg altid for at være sikker på, hvilke sprog der kan anvendes. Man vil i reglen kunne benytte alle officielle EUsprog herunder naturligvis dansk. De fleste ansøgere benytter sig dog af engelsk. I de fleste tilfælde anvendes elektroniske ansøgningssystemer. Egenfinansiering Sørg for at egenfinansieringen er på plads og at den er dokumenteret. Angiv det i forslaget. Egenfinansieringen kan være kontante midler, men kan i mange tilfælde også være de arbejdstimer man selv og 10

11 partnerne lægger i projektet. Vær opmærksom på, at man ikke kan medfinansiere et EU-tilskud med et andet EUtilskud, men man kan som regel medfinansiere med statslige midler (såfremt disse ikke indeholder EU-midler). Vær også opmærksom på, at tilskuddet ofte udbetales i rater og at udbetalingstiden kan være meget lang. Det er vigtigt, at budgetterne er realistiske og troværdige. Partnerskab Det er en god idé at have sit partnerskab på plads allerede inden man går i gang med at søge EU-midlerne. Det er en klar fordel at benytte allerede eksisterende internationale samarbejdspartnere, fx venskabsbyer eller institutioner, der tidligere har været samarbejdet med. Derved sikrer man, at misforståelser og andre barrierer for samarbejde reduceres mest muligt og at fundamentet for samarbejde er solidt nok til at kunne bære projektet. Ellers er det en god idé så vidt som muligt at mødes personligt med dem inden ansøgningen indsendes. Der findes en række særlige partnerdatabaser, hvor ansøgere kan finde potentielle samarbejdspartnere. Link til databaserne findes på de enkelte programmers hjemmeside. De regionale EU-kontorer er desuden ofte behjælpelige med at formidle kontakt. Det er vigtigt, at alle partnere er aktive deltagere i projektet og har veldefinerede og nødvendige roller i gennemførelsen af det pågældende projekt. Rigtige partnere er dem, der ikke kan undværes i et projekt, hvis det skal nå sine mål. Man ser gerne en vis geografisk spredning og helst ikke en klar overrepræsentation fra et enkelt land. Gerne en fordeling mellem nord og syd, øst og vest. Sørg under alle omstændigheder for at alle partnerskabserklæringer er udfærdiget og underskrevet og sørg for at have det på plads i god tid. Forhåndsvurdering Ved større projekter kan det være en ide at få afprøvet ideen overfor dem, der siden skal vurdere ansøgningen. De sekretariater eller agenturer, der varetager behandlingen af ansøgningen, afholder ofte forudgående informationsmøder. Mød op og benyt evt. lejligheden til at få en vurdering af projektet. I nogle tilfælde har du mulighed for en elektronisk tilbagemelding, hvis du indsender en kort projektbeskrivelse. om indkaldelse af forslag og EU generelt Første gang, man forsøger at finde rundt i EU s støtteordninger, kan det forekomme vanskeligt, men allerede næste gang er det lettere. Indkaldelser og udbud De fleste støtteordninger er baseret på indkaldelse af projektforslag. Indkaldelser af projektforslag annonceres som hovedregel i Den Europæiske Unions Tidende, EU- Tidende, serie C. EU-Tidende udkommer hver eller hver anden dag. Online udgaven ligger på EU-lovgivningens portal, EUR-Lex: eur-lex.europa.eu/joindex.do?ihmlang=da Udbud, f.eks. vedrørende projekter inden for programmerne for tredjelande annonceres på hjemmesiden for Europa-Kommissionens kontor EuropeAid. Her kan man søge under såvel åbne som gennemførte udbud under det pågældende program: ec.europa.eu/europeaid/index_da.htm Samtlige udbud offentliggøres som supplement til EU- Tidende på: ted.europa.eu/ted/main/homepage.do Tilmelding og brug af TED er gratis. 11

12 om EU Det betaler sig generelt at følge med i EU-forhold, hvis man er interesseret i tilskudsordningerne. Mere generelle orienteringsmøder og tidsskrifter kan give værdifulde informationer om, hvad der er på vej. En generel indgang til information om EU-forhold og EU s institutioner er Europa, internetportalen til EU på adressen: europa.eu/index_da.htm Her findes også en indgang til alle Europa-Kommissionens generaldirektorater, hvor man kan følge med i, hvilke initiativer de forskellige generaldirektorater tager: ec.europa.eu/dgs_da.htm. Endelig kan man finde en oversigt over støtteordninger, programmer og fonde inden for de forskellige områder i EU: ec.europa.eu/grants/index_en.htm Generel information om EU-forhold og EU s institutioner findes bl.a. via Europa-Kommisionen i Danmark på adressen ec.europa.eu/danmark og via Folketingets EU-Oplysning på adressen: eu-oplysningen.dk Europa-Kommisionen i Danmark udgiver desuden publikationen Din guide til EU, som er en vejviser til, hvor du kan henvende dig med dine EU-spørgsmål. Den viser vej til lokale, regionale, nationale og europæiske aktører, der til daglig arbejder med EU-forhold. Publikationen kan downloades på: ec.europa.eu/danmark/publikationer/dinguide/index_da.htm Endelig er Europe Direct en tjeneste, der har til formål at hjælpe med at besvare spørgsmål om EU. Du kan ringe gratis på tlf.:

13 1. EU s Strukturfonde 13

14 1. EU s strukturfonde Der er store økonomiske og sociale skævheder i Europa, og de er øget betydeligt efter de seneste udvidelser. Luxembourg, den rigeste medlemsstat med hensyn til indkomst pr. indbygger, er nu syv gange rigere end den fattigste, Rumænien. Finansieringen af EU s samhørighedspolitik er derfor i høj grad knyttet til ideen om solidaritet mellem de mere og de mindre velstående medlemsstater. Mål og instrumenter Pengene fra EU s Strukturfonde fordeles mellem alle 27 medlemslande og skal være med til at opfylde de fælles europæiske målsætninger som er beskrevet i Lissabonstategien og nu også i Europa et med Lissabonstrategien og EU s samhørighedspolitik var at skabe økonomiske vækst og job og udligne forskelle i udvikling mellem de forskellige regioner i hele EU - en fundamental målsætning, som indgår i EF-traktaten. Sammenlagt vil der i perioden bliver brugt 350 milliarder EUR på forskellige typer af udviklingsprojekter, der skal bidrage til, at EU bliver en endnu stærkere global spiller det er en af de største poster på EU s budget. Den grundlæggende målsætning om samhørighed er opdelt i tre delmål som handler om: Konvergens, dvs. at udvikle de medlemsstater og regio ner, som er mindst udviklede, således at de opnår samme standard som resten af EU Regional beskæftigelse og konkurrenceevne Europæisk territorialt samarbejde. For at fremme disse mål er over en tredjedel af EU-budgettet i øjeblikket afsat til finansielle instrumenter under EU s samhørighedspolitik, de tre Strukturfonde: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, ERDF Samhørighedsfonden Den Europæiske Socialfond, ESF I perioden vil ERDF, Samhørighedsfonden og ESF bidrage med 347, 4 mia. EUR til tre mål: Konvergens (ERDF; ESF og Samhørighedsfonden) regional konkurrenceevne og beskæftigelse (ERDF; ESF) og europæisk territorialt samarbejde (ERDF). At hjælpe mindre velstående europæiske regioner med at hale ind på de øvrige betyder selvfølgelig, at de rigere skal betale mere til EU s budget, end de får igen. På den anden side går solidaritet ikke kun i den ene retning. Moderne infrastruktur og produktion, bæredygtig brug af ressourcer og bedre almen og erhvervsmæssig uddannelse af folk, der bor i fattigere regioner, er også til fordel for mennesker og for økonomien i rigere lande. Målene, de støtteberettigede regioner og støttetildelingerne er som følger: Konvergens I EU-27 omfatter konvergensmålet 84 regioner i 17 medlemsstater med en samlet befolkning på 154 millioner. Det gælder for de 87 regioner, at BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af Fællesskabets gennemsnit. Hertil kommer yderligere 16 regioner i hvor støtten er i udfasning. De 16 regioner omfatter 16,4 millioner indbyggere og har et BNP, der kun ligger lige over tærsklen. Der er 282,8 mia. EUR til rådighed under konvergensmålet, hvilket udgør 81,5 % af midlerne i ERDF. Beløbet er delt mellem konvergensregionerne (199,3 mia. EUR), 13,9 mia. EUR er afsat til udfasningsregioner og 69,6 mia. EUR til Samhørighedsfonden, idet sidstnævnte omfatter 15 medlemsstater. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse I alt 168 regioner i 19 medlemsstater er støtteberettigede, svarende til 314 millioner indbyggere. Beløbet på 54,9 mia. EUR hvoraf 11,4 mia. EUR er afsat til indfasningsregioner udgør lige under 16 % af den samlede støttetildeling. Målet regional konkurrenceevne og beskæftigelse skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen, beskæftigelsen og tiltrækningskraften i andre regioner end de mindst gunstigt stillede. Det skal give mulighed for at foregribe økonomiske 1. EU s strukturfonde 14

15 og sociale forandringer og fremme innovation, iværksætterånd, miljøbeskyttelse, tilgængelighed, tilpasning og udvikling af integrerende arbejdsmarkeder. Det finansieres via ERDF og ESF. Europæisk territorialt samarbejde 181,7 millioner (37,5 % af den samlede befolkning i EU) lever i grænseoverskridende områder. Imidlertid er alle EU-regioner og borgere er omfattet af mindst én af de eksisterende 13 tværnationale samarbejdsområder. De 8,7 mia. EUR (2,5 %), som er til rådighed for dette mål, er opdelt på følgende måde: 6,44 mia. EUR til grænseoverskridende, 1,83 mia. EUR for tværnationalt og 445 mio. EUR til interregionalt samarbejde. Målet europæisk territorialt samarbejde skal styrke det grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejde. Det tager udgangspunkt i det hidtidige EF-initia tiv INTERREG. Finansieringen sker gennem ERDF. Hensigten er at fremme fælles løsninger mellem nabomyndigheder inden for byudvikling og udvikling af landdistrikter og kystområder, udbygning af økonomiske forbindelser og netværkssamarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Samarbejdet vil navnlig dreje sig om forskning, udvikling, informationssamfundet, miljø, risikoforebyggelse og integreret vandforvaltning. Regionalpolitikken forvaltes i medlemsstaterne Europæisk regionalpolitik, nærmere bestemt dens instrumenter og programmer, forvaltes hovedsagelig af de berørte nationale og regionale regeringer og råd. Medlemsstaterne og regionerne vælger de prioritetsmål i deres områder, der vil drage mest nytte af EU-midlerne inden for fælles rammer fastlagt af EU. Medlemsstater og regioner udarbejder nationalstrategiske referencerammer og nationale og regionale operationelle programmer for perioden EU-forordninger og Fællesskabets strategiske retningslinjer om samhørighed fastlægger fælles regler for forvaltningen af midlerne under hensyntagen til de overordnede prioriteter fra EU s vækst- og beskæftigelsesdagsorden. På EU-plan vil der alt i alt være 423 operationelle programmer og ca. 900 større projekter. Det er hovedsageligt disse operationelle programmer, der kan søges om tilskud på regionalt eller nationalt plan. Hvert operationelt program har adskillige prioriteter med dertil knyttede mål, som afhænger af den individuelle medlemsstats eller regions udviklingsmål. Disse prioriteter grupperer aktioner og definerer kriterier for projektudvælgelse. Potentielle støttemodtagere og offentligheden generelt har ret til at kende kriterierne og vide, hvilke projekter der udvælges. Projektudvælgelse i lokalområdet foretages i sidste ende af nationale og regionale myndigheder, der samarbejder med Europa-Kommissionen om emner, så som beslutninger om større projekter, og om at sørge for kontrol, PR og evalueringsstandarder. EU s struktur- og samhørighedsfonde medfinansierer operationelle programmer. Midlerne kan udgøre mellem 50 % og 85 % af den samlede finansiering, alt efter hvilket samhørighedspolitiske mål en region eller medlemsstat henhører under. Den resterende finansiering kan komme fra offentlige (nationale og regionale) eller private kilder Strukturfondene i Danmark To strukturfonde finder anvendelse i Danmark, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Samhørighedsfonden finder ikke anvendelse i Danmark, fordi fonden er rettet mod lande, hvis BNP pr indbygger er 90% lavere end EU-gennemsnittet. Se endvidere afsnit 1.8. Strukturfondsindsatsen supplerer den nationale indsats for vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse med udgangspunkt i bl.a. regeringens globaliseringsstrategi og skal understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Den overordnede strategiske anvendelse af strukturfondsmidlerne er beskrevet i den nationale strategiske referenceramme. 1. EU s strukturfonde 15

16 De regionale vækstfora De seks regionale vækstfora i henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden og på Bornholm er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. Vækstforaenes medlemmer består af repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder - aktører, der har førstehåndskendskab til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser for vækst. Det er derfor Vækstforaene der indstiller, hvilke projekter der skal have midler fra Strukturfondene til at skabe vækst i regionerne. Det regionale samarbejde Regionerne Nedsætter og sekretariatsbetjener vækstfora Udarbejder regionale udviklingsplaner baseret på de regionale erhvervsudviklingsstrategier Medfinansierer erhvervsudviklingsaktiviteter Socialfonden Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og ligestilling B-1049 Bruxelles ec.europa.eu/employment_social/esf/index_da.htm Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø ebst.dk Erhvervs- og Byggestyrelsen Center for Regional udvikling Vejlsøvej Silkeborg regionalt.dk 1. EU s strukturfonde Regionale Vækstfora Udarbejder regional erhvervsudviklingsstrategi Overvåger regionale og lokale vækstvilkår Indstiller om medfinansiering til regionen Indstiller om strukturfondsstøtte Kommunerne Erhvervsservice Iværksætter og finansierer erhvervsudviklingsaktiviteter Tværkommunale erhvervssamarbejder Samarbejder med vækstforum I de følgende afsnit omtales nærmere de tre Strukturfonde: Socialfonden, Regionalfonden og Samhørighedsfonden. Regionalfonden og Samhørighedsfonden Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Regionalpolitik B-1049 Bruxelles europa.eu/comm/regional_policy/index_en.htm 1.2. den Europæiske Socialfond - Socialfonden (ESF) Den Europæiske Socialfond (ESF) er en af EU s Strukturfonde, som har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed. ESF har som vigtigste opgave at fremme beskæftigelsen i EU. Den hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op. Kort sagt: n fordeles blandt medlemslande og regioner, særligt i de mindre økonomisk udviklede områder. Den er et nøgleelement i EU s strategi for vækst og beskæftigelse 2020, som er en målrettet indsats, der skal forbedre EU-borgernes livskvalitet gennem bedre kvalifikationer og bedre jobmuligheder. 16

17 I perioden vil der blive uddelt omkring 75 milliarder EUR til EU-medlemslandene og regionerne for at nå målene. EU s Socialfond og Regionalfond bidrager i Danmark med tilsammen 492 mio. DKK om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. I programperiode frem til 2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Midlerne kan anvendes i hele landet, men der skal være et særligt fokus på yderområderne. Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU. Socialfondsprogrammet i Danmark har titlen Flere og bedre job og deles indholdsmæssigt i to prioriteter og i alt fire indsatsområder: Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Under prioritet 1 falder indsatsområderne Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Under prioritet 2 falder indsatsområderne Udvikling af menneskelige ressourcer Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der også blive taget en række tværgående hensyn til bl.a. ligestilling og miljø, byer og yderområder. 90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de har en ramme for, hvor mange midler der årligt er til rådighed. 10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje. Hvem kan ansøge? De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Hvordan søger man? Det er de regionale vækstfora, der prioriterer strukturfondsprojekter. Derfor skal du søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor dit projekt er hjemmehørende. Det er en fordel tage kontakt til sekretariatet for det regionale vækstforum og spørge ind til regler m.m., inden man sender en ansøgning. Vækstforaenes kontaktoplysninger findes nedenfor. Når de enkelte regionale vækstfora skal vurdere, om et projekt skal prioriteres, vil udgangspunktet være vækstforummets erhvervsudviklingsstrategi. Det er derfor nødvendigt, at potentielle ansøgere orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Der udover vil vækstforum holde projektet op mod de godkendte strukturfondsprogrammer og de øvrige regler, som gælder for strukturfondene. For at kunne modtage tilskud fra strukturfondene skal projekter ne overholde en række principper, f.eks. om nyheds vær di, større sammenhængende satsninger og additionalitet. Ved additionalitet forstås, at aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område og ikke må træde i stedet for en lovpligtig indsats. Ansøgere skal derfor som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Tilskuddet skal gøre en forskel. 1. EU s strukturfonde 17

18 Du kan læse mere om de generelle principper, regler og retningslinjer, som gælder for strukturfondsprojekter på regionalt.dk. Strukturfondsprojekter finansieres krone-til-krone. Det betyder, at en EU-støtte skal modsvares af en tilsvarende dansk finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. Der kan ikke opnås tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden til samme projekt. Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal af rapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem en og tre uger. Vækstforum for Region Syddanmark Regional Udvikling Damhaven Vejle vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm Vækstforum for Region Nordjylland Regional Udvikling Niels Bohrs Vej Aalborg Øst rn.dk/regionaludvikling/vaekstforum/ Vækstforum for Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød regionh.dk/vaekstforum/menu/ Vækstforum for Region Sjælland Alléen Sorø regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland/sider/ default.aspx Vækstforum for Region Midtjylland Sekretariat Skottenborg Viborg regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/ v%c3%a6kstforum Vækstforum for Bornholm Ullasvej Rønne brk.dk/vaekstforum Erhvervs- og Byggestyrelsen Regionaludvikling Vejlsøvej Silkeborg ebst.dk/regionaludvikling/0/3 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø (Fax) ebst.dk/regionaludvikling/0/ den Europæiske Regionalfond - Regionalfonden (ERDF) Den Europæiske Regionalfond (ERDF) er en af EU s Strukturfonde, som har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed. ERDF har som vigtigste opgave at fremme beskæftigelsen i EU. Den hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op. 1. EU s strukturfonde 18

19 Kort sagt: n fordeles blandt medlemslande og regioner, særligt i de mindre økonomisk udviklede områder. Den er et nøgleelement i EU s strategi for vækst og beskæftigelse 2020, som er en målrettet indsats, der skal forbedre EU-borgernes livskvalitet gennem bedre kvalifikationer og bedre jobmuligheder. I perioden vil der blive uddelt omkring 75 milliarder EUR til EU-medlemslandene og regionerne for at nå målene. EU s Socialfond og Regionalfond bidrager i Danmark med tilsammen 492 mio. DKK om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. I programperiode frem til 2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Midlerne kan anvendes i hele landet, men der skal være et særligt fokus på yderområderne. Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU. Regionalfondsprogrammet i Danmark har titlen Innovation og viden og består indholdsmæssigt i en prioritet samt teknisk bistand og i alt tre indsatsområder: Prioritet 1 Innovation og viden Under prioritet 1 falder indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der også blive taget en række tværgående hensyn til bl.a. ligestilling og miljø, byer og yderområder. 90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de har en ramme for, hvor mange midler der årligt er til rådighed. 10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje. Hvem kan ansøge? De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller udddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Under Regionalfonden er der også mulighed for at give tilskud til en enkelt privat virksomhed i følgende geografiske områder: Læsø, Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske små-øer Hvordan søger man? Det er de regionale vækstfora, der prioriterer strukturfondsprojekter. Derfor skal du søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor dit projekt er hjemmehørende. Det er en fordel tage kontakt til sekretariatet for det regionale vækstforum og spørge ind til regler m.m., inden man sender en ansøgning. Vækstforaenes kontaktoplysninger findes nedenfor. Når de enkelte regionale vækstfora skal vurdere, om et projekt skal prioriteres, vil udgangspunktet være vækstforummets erhvervsudviklingsstrategi. Det er derfor nødvendigt, at potentielle ansøgere orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Der udover vil vækstforum holde projektet op mod de godkendte strukturfondsprogrammer og de øvrige regler, som gælder for strukturfondene. For at kunne modtage tilskud fra strukturfondene skal projekterne overholde en række principper, f.eks. om nyhedsværdi, større sammenhængende satsninger og additionalitet. Ved additionalitet forstås, at aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område og ikke må træde i stedet for 1. EU s strukturfonde 19

20 en lovpligtig indsats. Ansøgere skal derfor som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Tilskuddet skal gøre en forskel. Du kan læse mere om de generelle principper, regler og retningslinjer, som gælder for strukturfondsprojekter på regionalt.dk Strukturfondsprojekter finansieres krone-til-krone. Det betyder, at en EU-støtte skal modsvares af en tilsvarende dansk finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. Der kan ikke opnås tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden til samm e projekt. Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal afrapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem en og tre uger. Vækstforum for Region Midtjylland Sekretariat Skottenborg Viborg regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/ v%c3%a6kstforum Vækstforum for Bornholm Ullasvej 23, 3700 Rønne brk.dk/vaekstforum Erhvervs- og Byggestyrelsen Regionaludvikling Vejlsøvej Silkeborg ebst.dk/regionaludvikling/0/3 1. EU s strukturfonde Vækstforum for Region Syddanmark Regional Udvikling Damhaven 12, 7100 Vejle vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm Vækstforum for Region Nordjylland Regional Udvikling Niels Bohrs Vej Aalborg Øst rn.dk/regionaludvikling/vaekstforum/ Vækstforum for Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød regionh.dk/vaekstforum/menu/ Vækstforum for Region Sjælland Allen 15, 4180 Sorø regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland/sider/ default.aspx Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø (Fax) ebst.dk/regionaludvikling/0/ Interreg IV Europæisk territorialt samarbejde Det generelle mål for Interreg er at sikre, at nationale grænser ikke bliver en hindring for ligevægtig vækst og integration i EU-landene. Regioner med udviklingsefterslæb, omstillingsproblemer eller særlige geografiske, økonomiske og sociale problemer skal modtage særlig støtte. EU s økonomiske incitament skal sætte regionerne i stand til at udvikle sig således, at hjemmemarkedets muligheder udnyttes fuldt ud. Interreg IV omfatter samarbejde på tværs af landegrænser, tværnationalt samarbejde inden for makroregioner og interre gionalt samarbejde på tværs af hele Europa. 20

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Sundhedsinnovation med europæiske perspektiver

Sundhedsinnovation med europæiske perspektiver Sundhedsinnovation med europæiske perspektiver Information om EU-projekter til virksomheder, der arbejder med sundhedsrelaterede produkter og services, inkl. IKT inden for disse. I det følgende finder

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Projektguide. - fra idé til virkelighed. Sådan udvikler du et guldæg. Erhvervsvejledning i Viborg Kommune

Projektguide. - fra idé til virkelighed. Sådan udvikler du et guldæg. Erhvervsvejledning i Viborg Kommune Projektguide - fra idé til virkelighed Sådan udvikler du et guldæg Erhvervsvejledning i Viborg Kommune INDLEDNING Med denne projektguide har vi forsøgt at give et bud på, hvordan du udvikler projekter,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

International strategi

International strategi Region Midtjyllands internationale arbejde Kontorchef Niels Erik Andersen Internationale Relationer International strategi Hvad kan vi gøre for virksomheder, kommuner og organisationer som region? Hvad

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Bov, d. 16. august 2012 Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Vækstcentret Succes for den Dansk-Tyske Region vil i samarbejde med det Syddanske EU-kontor og Hanse-Office gerne invitere dig til studietur

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

regionerne en region i udvikling

regionerne en region i udvikling eu & regionerne EU & BORNHOLM en region i udvikling eu-bornholm.indd 1 26-09-2011 11:49:51 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne i Danmark;

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2007 1 DISPOSITION 1.0 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET... 3 1.1 ÅRSRAPPORTERNES INDHOLD OG FORORDNINGSGRUNDLAG:...

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Kom godt i gang med dit EUprojekt

Kom godt i gang med dit EUprojekt Kom godt i gang med dit EUprojekt Har dit projekt EU-potentiale? Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad giver det projektet, at det foregår på internationalt niveau? Hvad får de internationale partnere

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Særforanstaltninger for SMV

Særforanstaltninger for SMV FEMTE RAMMEPROGRAM Samtlige EU s aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) for perioden 1998-2002 indgår i Femte Rammeprogram. Fremme af innovation og tilskyndelse til

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

BEDSTE UDNYTTELSE AF EU's MIDLER

BEDSTE UDNYTTELSE AF EU's MIDLER Endeligt udkast til landebrochure [Page 1 front cover] Europæiske strukturfonde for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og offentlige organer BEDSTE UDNYTTELSE AF EU's MIDLER [Page 2 - left) Indledning

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND eu & regionerne EU- & SYD/SØNDERJYLLAND en region i udvikling eu-sonderjyl.indd 1 26-09-2011 11:57:48 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.10.2011 KOM(2011) 611 endelig 2011/0273 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2014 C(2014) 1229 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013 Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes besigtigelsesrejse til Luxembourg og Bruxelles September 2013 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering i forbindelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere