Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium Faglige Fora 13. november 2014
|
|
- Elisabeth Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium 2014 Ved Aase Bitsch Ebbensgaard IND/KU Forskerholdet består af: Professor Lars Ulriksen (projektleder) Konsulent Jens Christian Jacobsen Konsulent Dorte Christiansen Elmeskov Ekstern lektor Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1
2 Oversigt Deltagende skoler Empiri: Rapporter, spørgeskemaer, interviews og observationer Problemstillinger og forskningsspørgsmål Set fra lærernes og lederes side Set fra elevernes side Fagenes omformning (Rekontekstualisering) Fagenes problemstillinger specielt: Matematik Dansk Engelsk Indsatsområder og idéer Dias 2
3 Generelt uddannelsesproblem Ikke kun en problemstilling angående svage elever, men også for middel-elever og dygtige elever. Ikke kun et problem for elever, men også for lærernes undervisning jf. Tid, fagprogression og aflæring. Problemets løsning kan understøtte elevernes læringsmuligheder i den gymnasiale undervisning i alle fag og for alle elever. Obs: Ikke alle skal i gymnasiet! Respekt for Folkeskolens roller og betingelser! Dias 3
4 Overgangsproblemer set fra gymnasiernes side De grundlæggende forskelle mellem folkeskolens og gymnasiets fag og læringsmæssige mål? Hvad har eleverne med af faglige forudsætninger? Hvad har de lært? Hvordan er fagplaner og prøveformer? Fagets indholdselementer og metoder i grundskolen? Forskelle på arbejdsformerne i skoleformerne? Hvor og hvordan skal man begynde i faget i gymnasiet? Skal noget aflæres? Er terminologi, fagsprog anderledes? Hvordan finder man ud af det? Dias 4
5 Lærernes og skolernes kendskab til elevernes medbragte kultur Den kultur, elever bringer med sig og hele deres baggrundskultur betyder meget for deres læringsforståelse og lærernes indsigt i elevernes kultur betyder måske mere for det faglige udbytte end valg af en bestemt bog (Leder gymnasiet) En tanke: Med internationaliseringen kommer der også flere elever med anden kultur og måske andre skoleerfaringer end dansk folkeskole. Dias 5
6 En gymnasielærer om folkeskolen Der er ingen af os, der mener, at der ikke foregår noget godt i folkeskolens øverste klasser. Tværtimod. I de undersøgelser, jeg har lavet over, hvad 1.g erne har arbejdet med de sidste år, der ser jeg, at de har lavet utroligt mange spændende ting. (Gymnasielærer) Det vigtigste er, at vi ser på hinandens verdener. Det dur ikke, at slå dem i hovedet med den typiske gymnasielærerretorik: Det er noget, man gør i folkeskolen. Det er svært for elever at forstå. Men de skal være bevidste om, at der er forskelle. (Dansklærer gymnasiet) Dias 6
7 Folkeskolelærer Jeg tænker også på, om indholdet i gymnasiet fx i forhold til abstraktion har ændret sig meget, og om vi i folkeskolen er fulgt med i forhold til vores didaktiske tænkning, så det ikke kun drejer sig intelligenser og læringsstile? Har vi fulgt med rent faglig, og hænger indhold, elevforudsætninger og undervisningsformer sammen? (Lærer i folkeskolen) Dias 7
8 Eleverne er forskellige X-gymnasiet er snobbet. De er over andre der. Sådan næsen i vejret. Hvis jeg skal sige det, så er de født med guldske i numsen. De kan ikke tåle modgang. De kommer ikke fra de fattige områder i byen. (hf-dreng) Bemærk: Forskellige gymnasieskoler vælges af forskellige elever. Grundskoler er forskellige. Elevsammensætningen er forskellige på forskellige gymnasieskoler Eleven fra 9. eller 10. klasse? Efterskole eller almindelig grundskole? Elevsammensætningen er forskellig i forskellige grundskoler Dias 8
9 Almene overgangsproblemer for eleverneanalyseresultat Overgangsproblemer er sammensat problemstilling, der påvirkes af elevernes: Sociokulturelle bagage og forventninger/mål Tidligere skoleforløb og oplevelser i skolesystemet Forventninger og mål med gymnasiet Specielle fagkompetencer og interesseområder Fagene, krav, undervisningsformer og skolekulturen i afgangsklasserne Bemærk: Hvad eleverne mener er svært eller let er ikke altid det samme som lærerne mener. Der kommer yderligere uddybning af dette, når spørgeskemaernes konklusioner foreligger. Dias 9
10 Almene overgangsproblemer set fra lærersideanalyseresultat 1. Mål og mening Lektier og forberedelse Synlig progression og fremgang - feedback 2. Arbejdsformer er forskellige: Klasserumsundervisning som læringsform Ansvar for læring, hvem og hvordan? Fagsprog 3. Læringskompetencer alene i store og smågrupper? Læsning Koncentration Skriftlige arbejder 4. Tidspres i fagene er stort i gymnasiet 5. De fysiske rammer, klassestørrelser og organisation Dias 10
11 Arbejdsformer og læringskompetencer Hvad man skal lave i klasserummet, det forstår de ikke. Det er anderledes end da vi gik i skole Hvert 20. minutter, så må de så i mine timer gå på facebook. Det er jo kulturen med elektronikken... (Lærer på hf) De [om andre elever]snakker ikke med hinanden overhovedet [i gruppearbejde]. I folkeskolen er man vant til kun at arbejde alene og så kun henvende sig til læreren. Når der er klasseundervisninger er det altid de samme få, der siger noget. Og de taler kun til læreren. (Gymnasieelev stx) Dias 11
12 Klasserum, kommunikation og sprog Her blev det tydeligt, i hvilket omfang det faglige sprog og klasserumskommunikationen i det hele taget præger undervisningssituationen. Ved hvert sekvensskift og ny aktivitet gik læreren rundt til samtlige borde og gav hver elev samme instruks. Det havde en positiv effekt på elevernes engagement Da læreren efterfølgende ved klassens fælles billedanalyse anvendte bestemte fagtermer Eksempelvis billedets komposition Ingen af eleverne havde mod på at byde ind, men da læreren straks igen spurgte til opbygningen uden at nævne ordet komposition, rakte halvdelen af klassen hænderne op... Eleverne har svært ved den nye fagterminologi, fordi de i størstedelen af deres skoletid (også i skolesammenhæng) har været vant til at bruge et andet og mere personligt sprog. (Gymnasielærer om overværelse af folkeskolelærers undervisning fra Tørrings rapport) Dias 12
13 Læsning en grundkompetence? Vi har også fået flere og flere svage kursister. De mangler ordforråd. Det hænger sammen med evnen til at læse De mangler læsekompetencer. De læser ikke! De læser kun i forbindelse med skolen.. (Lærer på hf) Folkeskoleelever siger i interviews, at de ikke er de store læsere. De læser deres lektier og det er så det. Obs: Er det svært for en del elever at se læsning som den vigtigste vej til dygtiggørelse i gymnasiet? Dias 13
14 Tidspres for lærere og for elever Vi har tre lektioner om ugen mod deres seks lektioner. Vi skal nå meget langt på kort tid Vi har ikke tid til de store armbevægelser. Man kunne godt savne det. Men vi har et meget snævert fokus og må bruge en mere strømlinet didaktik. Dertil kommer, at vi har et mere differentieret elevoptag end for år siden. (Gymnasielærer Tørring) Eleverne oplever også tidspres alt går hurtigere og der er ingen repetition. (Rapport Silkeborg) Bemærk: Der er også elever, der synes det går for langsomt. Kan bedre koordinering af slutkrav i grundskolen og startsted i gymnasiet resultere i bedre tid i hverdagen? Dias 14
15 Danskfaget lærernes syn på fagets overgangsproblemer Fagsprog - fagterminologi Skriftlige arbejder og korrekt sprogbrug Tekstforståelse - nærlæsning Metoder analyse og fortolkning Genrebetegnelser Abstraktionskrav og argumentationsformer Det subjektive, digt, meninger i folkeskolen contra det saglige, argumentation og belæg i gymnasiet Forskelle i eksamenskrav både mundtligt og skriftligt Arbejdsformer bl.a. klassediskussioner Mange læselektier OBS: Er det samme fag? Elever mener det, men er det rigtigt? Dias 15
16 Dansk Lærernes handlingsideer 1 Formaliseret samarbejde mellem skoleformerne fx censorsamarbejde, elever som lærere, masterclass, observation. Udvikle didaktikker til specielle delområder i faget fx: Fagsprog og begrebsarbejde Kommunikationsformer argumentationsformer Fremlæggelses- og formidlingsformer Nærlæsning og analyse Hensigtsmæssig forberedelse Evalueringsmetoder, der viser elevernes fremgang Dias 16
17 Dansk: Nogle af vores foreløbige handlingsidéer 2 Mål og progressions modeller i faget, der tydeliggør for eleverne, hvordan man lærer, hvorfor man lærer og hvad man lærer i faget. Udvikle lærerens feedbackkompetencer i klasserumsundervisning Kunne man i det gymnasiale danskfag lære noget af folkeskolens fag angående brug af det subjektive og det kreative? Kunne man i gymnasiet lære noget af folkeskolens lærere angående mere opmærksomhed og nærvær? Nye fremlæggelsesformer? OBS: Fagdidaktisk efteruddannelse eller udviklingsprojekter? Dias 17
18 Engelskfagets problemer 1 En del elever mener, at faget er det samme som i folkeskolen. Er det det? Lærerne svarer nej! Mange tror, at det er et treårigt sprogkursus, hvor de skal lære at tale flydende engelsk. Det er det absolut ikke. Engelsk er primært et litterært fag [på stx]. Det er så at sige dansk på fremmedsprog. Faget drejer sig meget om analyse og fortolkning af litterære tekster. (Engelsklærer stx) Denne forskel viser sig konkret ved, at mange elever møder engelskfaget med modstand i starten af 1g, idet de undrer sig over pludselig at skulle analysere og fortolke engelske litterære tekster De mangler fx et begrebsapparat til at kunne analysere og fortolke på engelsk. (Egaas rapport s.2) Dias 18
19 Engelskfagets problemer 2 Grammatikundervisningen dansk, latin eller engelsk For lidt sprogtræning i gymnasiet? For meget litteratur -for få sagtekster? Det skriftlige er svært, metodisk, sprogligt og indholdsmæssigt Den store læsemængde? Prøvekrav og prøveformer er forskellige i fs og gymnasium Dias 19
20 Engelsklæreres handlingsideer i Engelsk Kendskab til folkeskolens engelskundervisning Mere samarbejde med dansk om litterær analyse, krav og sprog Koordinering af grammatikdelen i folkeskole og gymnasium Niveaudeling? Nogle steder efterspurgte man fagkonsulenternes arbejde med at tænke flow ind i engelskfaget fra folkeskole til gymnasium. Prøveformer og krav nytænkes og koordineres? Må engelskfagets mål, indhold, temaer osv. revideres efter folkeskolereformen med engelsk fra 1. klasse? Dias 20
21 Matematik Det er min egen skyld. Men i matematik her på C-niveau der bliver mit hjerte næsten til budding for mig er det rigtig svært! Det er en del sværere end på 10 måske vender det for mig en gang Jeg burde bidrage, men jeg gør det ikke [i matematikundervisningen] Det er et farligt sted, og man lider nederlag, hvis man kan se, at man ikke kan finde ud af det. (Dreng hf) Bemærk: Nogle lærere fortæller, at visse elever stået af i henholdsvis 4. og klasse, hvor der sker et spring i fagets abstraktion. Eleverne lider et matematik nederlag, som de har svært ved at overvinde. Dias 21
22 Matematiklærernes handlingsidéer Systematisk introduktionsforløb med opgradering i forhold til kravene i begyndelse af 1.g Niveaudelinger i gymnasiet ud over A-B-C-niveau? Læreplansjusteringer? Ny tanker om matematikdidaktik? Gymnasietræning for elever mellem marts og maj i fx 10. klasse OBS. Nogle steder mener man, at overgangsproblemerne kun virkeligt kan løses ved lovmæssige og bekendtgørelsesmæssige ændringer i faget og på skoleniveau. Dias 22
23 Hvad kan ellers gøres? Tanker til overvejelse Fagprogression i fagene revurderes? Hvor ligger der afgørende spring i fagenes niveau? Formaliseret samarbejde på det praktiske niveau mellem folkeskolelærere og gymnasielærere? Kendskab til anden skoleforms fag. Koordinering af krav og prøver i faget? Udvikling af samme fagsprog med indbygget progression? Nye tanker om AT, AP, introduktionsforløb og grundforløb i gymnasiet.? Elevudveksling mellem afgangsklasser og 1.g? (Måske problematisk?) Dias 23
24 Læring og fællesskab hvordan vi kan forøge vores egen læringskapacitet og læringskapaciteten i det læringssystem, vi indgår i, er den bedste forsikring, vi kan have at stille op imod en usikker fremtid. læring er en interaktion mellem, hvad jeg vil kalde socialt defineret kompetence og personlig oplevelser... (Etienne Wenger, 2006) Efterslægten 5. november
- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?
Faglige overgange - Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Slutkonference, Høje Taastrup Gymnasium, 9. januar 2015 Program 10.00 10.10 Velkomst ved
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereBrobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.
Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.dk Vi skulle have haft mere bogstavregning i folkeskolen, så man
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede
Læs mereDet samme eller helt forskelligt?
åbne sider Det samme eller helt forskelligt? Lærer- og elevperspektiver på grundskoleog gymnasieengelsk Denne artikel tager afsæt i følgeforskningsprojektet»overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mere37 Overgangsproblemer. Overgangsproblemer mellem. Overgangsproblemer
Principopsætning på publikationer IND s skriftserie nr. 37 Vandret variant med logo til højre IND s IND s skriftserie skriftserie Geovidenskab pa vej En undersøgelse af geovidenskab A pa stx og htx (2014)
Læs mereSociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
Læs mereTilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011
Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereSkoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser
Skoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser Et samarbejde mellem Sorø Akademis Skole (STX) og Pedersborg Skole (folkeskole) Projektnummer: 135643 Skoleåret 13/14 Projekttitel:
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk B på stx indeholder i tabelform
Læs mereOvergangen fra grundskolen til gymnasiet
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet Netværkskonference om overgange og uddannelsesvalg CeFU 22. Marts 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Faglige overgange i danske, engelsk og matematik: 4 temaer:
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk på hhx indeholder i tabelform
Læs mereARBEJDSSEMINAR NYBORG 4.12.2013
ARBEJDSSEMINAR NYBORG 4.12.2013 TØRRING GYMNASIUM HVEM ER VI? ANNE: NYANSAT LÆRER. DANSK OG SPANSK Jeg deltager i projektet fordi: Samtidig etablering af faglig identitet Indsigt i problemstillingen gennem
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Mathilde Weirsøe : Når det, man har lært, er helt forkert Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk NÅR DET, MAN
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereIndbydelse til at deltage i
Indbydelse til at deltage i to udviklingsprojekter for de gymnasiale uddannelser om 1. Klasseledelse og læringsfællesskaber og 2. Faglig overgang i dansk, engelsk og matematik samt Udvikling af efteruddannelseskurser
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,
KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereMed nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de
Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler
Læs mereAlle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereDagens indhold og program
Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereOvergange i matematik - workshop 2,
Overgange i matematik - workshop 2, 23.1.19 Gruppe 1 Oplægget af Kasper Bjerring Jensen var meget interessant og satte gang i nogle refleksioner. - helt lavpraktisk: hvordan man kan springe direkte op
Læs mereSkolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse
Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk på htx indeholder i tabelform
Læs mereKlassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.
Evaluering af grundforløb Skoleåret 2012-2013 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereSkolens navn: Vejle Privatskole
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Vejle Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280474 Skolens navn: Vejle Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Peter Jensen 2. Angivelse
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mereForberedelse af møde for skolekoordinatorer
Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Torsdag den 26.august på Middelfart Gymnasium Kære alle Så er det nye skoleår formentlig kommet i gang på alle skoler, og samtidig nærmer vi os det andet møde
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereOgså samarbejde fremmer forståelsen!
Også samarbejde fremmer forståelsen! Af Mathilde Beck, gymnasielærer på Egaa Gymnasium og Flemming Nygaard, formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen. I artiklen gives der en beskrivelse af tyskfagets
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN. 12/11/15 Side 1
SKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN Side 1 Skriftlig eksamen 2015 STX B på vej Antal eksaminander til prøve Landsgennemsnit baseret på censorindtastninger 14.06.15 Landsgennemsnit fra www.uddannelsesstatistik.dk
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2016
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereHvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?
Sprogværkstedet er et udviklingsprojekt med en forholdsvis lille projektgruppe (7 personer) fra 4 forskellige skoler (2 stx og hf-skoler, 1 hhx-skole og 1 htx-skole). Der indgår ingen delprojekter. Antagelsen
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Copenhagen City Schoolskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Copenhagen City Schoolskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101188 Skolens navn: Copenhagen City School 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende (Torben)
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):
Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang
Læs mereAktiviteter i projektet Der er i projektet gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de tre spørgsmål:
Rapportering af projekt 126152 Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Formål med projektet Projektets udgangspunkt var en konstatering af store forskelle i drenges og pigers eksamensresultater ved den
Læs mereÅrsplan for engelsk i 5. klasse 2017/2018
Årsplan for engelsk i 5. klasse 2017/2018 Vi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og kunstskaber eleverne har lært sidste år Kommunikative færd 5. - 7. klasse
Læs mereAt bygge bro. mellem folkeskole og gymnasium
At bygge bro mellem folkeskole og gymnasium i matematik Program Præsentation Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Der er håb! Konkrete eksempler på opgaver fra 9. klasse og gymnasiet (B-niv) Matematik
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2017. 1 Generelt I efteråret 2017 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Mentiqa-Nordjyllandskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Mentiqa-Nordjyllandskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851087 Skolens navn: Mentiqa-Nordjylland 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lene Thorhauge
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole
Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over
Læs mereAt udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj
Sally Thorhauge At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj At udvikle ideer til, hvordan dette potentiale realiseres på egen institution Oplæg Workshopcaféer Networking
Læs mereFravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF
Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Anne Görlich ANALYSER AF DELTAGELSE OG MOTIVATION EMPIRISK MATERIALE KLASSERUMSOBSERVATIONER To centrale observationer: 1. Tavleundervisningen er den
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Solsideskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Solsideskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851052 Skolens navn: Solsideskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Birthe Rømer Thulstrup
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereMatematik og løfteperspektiver i perspektiv
84 Matematik og løfteperspektiver i perspektiv Jeanette Axelsen, Vordingborg Gymnasium & HF Kommentar til Helle Mathiasen og Claus Seidelin Jessen: Matematik og løfteperspektiver Et forskningsprojekt med
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mere