REGIONSLEDELSENS OPLÆG TIL HØRING I DISTRIKTER OG KLUBBER

Transkript

1 42651 Strukturændringer REGIONSLEDELSENS OPLÆG TIL HØRING I DISTRIKTER OG KLUBBER Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark

2 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGSFORSLAGET. Regionsledelsen besluttede på ledelsesmøde L i Slagelse, at Regionens love og vedtægter skulle gennemgås med henblik på en ajourføring, således at statutterne mere var i overensstemmelse med den praksis, som udfolder sig i regionen, men også for at vurdere behovet for justeringer på andre områder. En nedsat lille arbejdsgruppe holdt sine første møder inden regionskonferencen 2016 i Sønderborg. Hatting Y s Men s Club havde fremsendt forslag om en slankere struktur til behandling på generalforsamlingen i Sønderborg. Forslaget var formuleret således: Vi vil derfor stille forslag om, at regionen til regionskonferencen i 2017 udarbejder et forslag til forenklet struktur, hvor eksempelvis sektionerne forsvinder, og hvor antallet af distrikter reduceres. Klubben begrundede forslaget med forskellige eksempler, og forslaget fik på generalforsamlingen støtte fra andre klubber. Regionsledelsen tiltrådte forslaget med bemærkning om, at Ledelsen gerne vil fremkomme med forslag til næste generalforsamling, men ikke være forpligtet til at indarbejde alle de nævnte eksempler. REGIONSLEDELSENS ARBEJDE MED ÆNDRINGSFORSLAGET 0Hen over sommeren 2016 har arbejdsgruppen arbejdet med flere forskellige modeller for ændring af Regions Danmarks struktur. Orientering om arbejdet blev givet på Rådsmøde L den 13. august 2016, og Ledelsen holdt et ekstraordinært ledelsesmøde på Danmarks Kirkelige Mediecenter den 9. september 2016 med det eneste punkt på dagsordenen, at drøfte en ny fremtidig struktur. Det foreløbige resultat af arbejdet i arbejdsgruppen og drøftelserne på ledelsesmødet blev kommunikeret ud til DG erne umiddelbart efter det ekstraordinære ledelsesmøde. 2

3 INDKOMNE FORSLAG OG GODE RÅD Siden generalforsamlingen har Regionsledelsen modtaget forskellige forslag og gode råd. På distriktsrådsmøder og andre møder har emnet været drøftet, og referater fra sådanne møder har ligesom forslag og gode råd været inddraget i behandlingen i arbejdsgruppen og Regionsledelsen. EN SAMMENKOGT RET Det forslag, som hermed sendes til høring i distrikter og klubber kan betegnes som en sammenkogt ret. Kun et af de modtagne forslag kunne ikke forenes med de øvrige ingredienser. Alle input er drysset ned i gryden som ethvert andet godt krydderi i lidt forskellige mængder og med forskellig smagspåvirkning, og ikke alle kan skelnes tydeligt i gryden, men ved nærmere analyse, kan man konstatere, at smagspåvirkningen er til stede. TJENESTE OG ULØNNET Y s Men s bevægelsens formålsbestemmelse indeholder som bekendt et udsagn om, at Y s Men stræber efter gennem aktiv tjeneste at fremskaffe, styrke og yde lederskab, som kan bygge en bedre verden for hele menneskeheden. Dette fundamentale princip skal der ikke ændres ved i en ny struktur, og derfor mener Regionsledelsen, at alle positioner regionen fortsat er ulønnede og som sådan forenelig med Y s Men s bevægelsens ånd og fundament. Regionsledelsen foreslår derfor ingen ændring af 37, der er sålydende: Alle hverv inden for regionen er ulønnede. Direkte udgifter kan godtgøres. 3

4 TANKEN BAG ÆNDRINGSFORSLAGET Der er løbet mange tanker gennem ledelsesmedlemmernes hoveder og tankerne har ændret og flyttet sig flere gange. En tanke var blot at afskaffe sektionerne med de deraf absolut nødvendige konsekvensændringer. En anden tanke var at have fokus udelukkende på distrikterne. En tredje vedrørte kontinuitet og funktionsperiode. En fjerde kredsede om funktionsperiode og rotationsprincippet. En femte drejede sig om klubberne og distrikterne i Central-/ Østeuropa, o.s.v. Som nævnt ovenfor udviklede arbejdet sig således, at blot en lille ændring resulterede i nødvendige ændringer andet sted, og dermed var en kædereaktion sat i gang. Når det tillige kunne konstateres, at mange tiltag gennem tiderne samt praksisudvikling og anvendelse af elektronisk kommunikation ikke havde resulteret i tilsvarende justeringer og aktualiseringer i love og vedtægter, besluttede Regionsledelsen sig for en model, som også afspejler nutidig dansk organisationsstruktur og teori. HVORFOR HVORDAN HVAD (WHY HOW WHAT) Regionsledelsen har bl.a. andet fundet inspiration i organisationsteorier beskrevet af Simon Sinek i The Golden Circle og Start med hvorfor samt Lars Kolind/Jacob Bøtter i Unboss. I sidstnævnte er det specielt kapitel 23, som handler om foreninger, der har gjort indtryk. Et citat herfra lyder således: Det er slut med magtorienteret ledelse værdibaseret ledelse er sagen. Det er slut med hierarkier netværk er sagen. Det er slut med siloer forbindelser er sagen. Det er slut med kontorer mødesteder er sagen. Det er slut med envejskommunikation to- eller flervejskommunikation er sagen. Det er slut med at betale for reklamer fortjent eksponering er sagen. Det er slut med hemmeligheder gennemsigtighed er sagen. 4

5 Ændringsforslagets enkelte elementer og vel navnlig fravalgene og tilvalgene i forhold til de nuværende love og vedtægter er således i vidt omfang resultatet af analysen: HVORFOR har vi den pågældende funktion/opgave/forpligtelse/organ, HVORDAN løser vi ellers udfordringen, og HVAD skal resultatet være. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, og andre vurderingen kan have mindst lige så megen substans og værdi som Regionsledelsens men det er netop derfor, at ændringsforslaget sendes i høring hos distrikter og klubber inden et endeligt forlsag udarbejdes med henblik på fremlæggelse på generalforsamlingen den 25. juni 2017 i Holstebro. KLUBBERNE ER DET VIGTIGSTE Vores Internationale Præsident Joan Wilson fremhævede på verdenskonventet i Taiwan klubberne og klubmedlemmerne som det allervigtigste i vores organisation. Hun satte derfor klubmedlemmerne øverst på sin storskærmspræsentation. Regionsledelsen er ganske enig i den betragtning, og synspunktet er en grundlæggende præmis for ændringsforslaget. EMBLEM YMCA-LOGO Et andet grundlæggende princip, som er gennemgående i ændringsforslaget tager afsæt i vores emblem eller YMCA-trekanten. Trekantens sider har betydningen: sjæl legeme ånd. De er forbundet i en samhøringhed ved trekanten. Denne symbolik anvendes i overført betydning i ændringsforslaget. Og nu til ændringsforslaget: 5

6 NAVN, MOTTO, FORMÅL OG OMRÅDE Regionsledelsen har ikke planer om at ændre i organisationens navn, motto og formål eller på de måder, hvorved bevægelsens formål fremmes. Som bekendt omfatter Region Danmark også tre distrikter med klubber i Central- og Østeuropa. Dette ønskes tydeliggjort ved en mindre justering af den endelige lovtekst. MEDLEMSKAB Regionens medlemmer som er de chartrede Y s Men s klubber er det helt afgørende fundament for organisationen. Dette røres der ikke ved, men tanken er, at de Central- og Østeuropæiske klubber anses og behandles på samme måde, som de danske klubber med de nødvendige modifikationer, som den geografiske placering, de sproglige udfordringer og kulturforskellighederne måtte tilsige. Udviklingen i Central- og Østeuropa tilsiger, at der tildeles disse klubber og kommende klubber større bevågenhed i forhold til love og vedtæger. Derfor vil der ske mindre justeringer med det formål at tydeliggøre ligeværdighed med danske klubber. Der laves heller ikke om på, at Y s Men er aktive medlemmer. Dette begreb kan og bør fortsat gradbøjes i de enkelte klubber under hensyntagen til det enkelte medlems formåenhed. Regionsledelsen har arbejdet med muligheden for en særlig kontingentsats for 2 samboende medlemmer i en Y s Men s Club (familiemedlemsskab), men på nuværende tidspunkt vil dette ikke indgå i ændringsforslaget. REGIONENS LEDELSE Hav trekanten med i tankerne - ligesom i Wankel-motoren. Tænk dernæst på begrebet aktive medlemmer. Tænk endvidere på den store erfaring, som valgte medlemmer til regions- og distriktsledelsen sædvanligvis har som Y s Men. Og husk så på, at medlemmerne/klubberne udgør er organisationen! 6

7 Forslaget opgraderer Regionsrådet til at blive det vigtigste organ med den største kompetence næst efter generalforsamlingen. Regionsrådet vil få en funktion, som kan sammenlignes med den nuværende Regionsledelse, dog på et lidt højere plan, hvor de vigtigste, de principielle og de fremtidsrelaterede emner drøftes, behandles og besluttes. Den nuværende Regionsledelse degraderes og slankes til RDgruppen med bistand fra sekretariatet (skatmester, IT-webmaster RD og sekretær). Dette kan opfattes som en direktion bestående af tre medlemmer. Valget til RD-gruppen sker som hidtil, men det nye er, RDEE at alle tre RD ere træder i funktion fra dag ét. RD-gruppen skal i fællesskab løse opgaverne og i fællesskab have ledelsesansvaret. RDE Internt fordeles ansvaret, så f.eks. RD repræsenterer Regionen i internationale sammenhænge, RDE er ansvarlig for træning og uddannelse og RDEE står for vækst og udvikling. Den interne fordeling aftales mellem RD erne i en samlet funktionsbeskrivelse ved hvert klubårs begyndelse. Funktionsbeskrivelsen skal godkendes af Regionsrådet. Rotationsprincippet fastholdes således, at RDEE rykker op som RDE efter 1 år. Den samlede funktionsperiode bliver på 3 år. RDE RDEE RD BESLUTNINGSKOMPETENCE Det nye beslutningshierarki kan illustreres således: Generalforsamling Tjenesteledere (RSD) Regionsråd Regionsledelse (RD RDE-RDEE) RT Skatmester RSA Sekretær RSF IT - sekretær 7

8 HVOR BLEV PRD AF? Måske er RD-gruppen blevet for slank, når Past-regionslederen ikke er anført som medlem? Det vil Regionsledelsen gerne have nogle meldinger på? Måske skal PRD være medlem af Regionsrådet, selvom han/hun ikke er medlem af Regionsledelsen? Måske skal PRD være medlem af Regionsledelsen for at nyde gavn af den erfaring, som han/hun har oparbejdet? HVOR BLEV SEKTIONERNE AF? REGIONSRÅDET Sektionerne indgår ikke længere i organisationsstrukturen som et selvstændigt lag i strukturen eller med selvstændige kompetencer, men en stor del af de funktioner, som sektionerne og sektionslederne hidtil har haft, er blevet integreret i de udvidede beføjelser og kompetencer, som Regionsrådet og Distriktsledelserne har fået tildelt. (se nedenfor om Regionsrådet og Distrikterne.). Det nuværende Regionråd har efter de gældende love næsten ingen kompetence, jf. 19. Dette laves der om på i betydeligt omfang. Som nævnt skal de vigtigste, de principielle og de fremtidsrelaterede emner drøftes, behandles og besluttes i Regionsrådet. Man kan måske sammenligne det lidt med en hovedbestyrelse, som tænkes indkaldt af Regionsledelsen 4 gange om året. Regionsrådet vil blive betjent af sekretariatet (skatmester, IT-webmaster og sekretær), og Regionsledelsen (RD, RDE og RDEE) vil være faste medlemmer. Indkaldelse, dagsorden, indstilling og mødeledelse vil Regionsledelsen tage sig af. Derudover skal Regionsrådet bestå af et antal Distriktsledere (DG ere). Hvor mange DG ere, der skal sidde i Rådet vil Regionsledelsen gerne modtage forslag til. Der er nogle synspunkter, som forekommer relevante i den sammenhæng: 8

9 1. et mindre antal DG ere, fordi et mindre organ måske har nemmere ved at samles, at være beslutningsdygtig og at være handlekraftig. 2. alle DG ere, fordi betydningen af at sidde i Regionsrådet er så stort, at alle distrikter bør have mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocessen og få informationerne på første hånd i stedet for gennem andre valgte DG ere. 3. hvordan sikres eller hvilken kontinuitet er vigtig for Regionsrådets funktion? Svaret på spørgsmålene hænger sammen med antallet af distrikter. REGIONSLEDELSEN Den noget mindre og slankere Regionsledelse - i forhold til den nuværende - kan måske opfattes som en form for forretningsudvalg, men med flere og betydende kompetencer end hvad, der sædvanligvis forstås ved et forretningsudvalg. Regionsledelsen skal kunne træffe alle almindelige, dagligdags, sædvanlige, relevante beslutninger, som er nødvendige for at butikken kan køre. Der forventes 4 møder årligt, men det forudses, at den kollektive ledelse (RD, RDE og RDEE) kan få behov for at træffe beslutninger ved telefon-/videomøder eller mailkorrespondance. Som reglerne er formuleret nu, hviler hele ansvaret på Regionslederen. Den nye struktur bygger på princippet om fællesskab og medansvar hos alle tre RD ere. Tanken er, at der skabes en synergieffekt (tænk på Wankel-motoren) ved, at der sker en erfaringsudveksling, men også ved, at RDE og RDEE fra start får specifikke ansvarsområdet og dermed bliver en aktiv og reel del af ledelsen. Der skabes herved også betydelige muligheder for, at arbejdstema og motto er i harmoni med såvel de foregående som de kommende. Med hensyn til regionsprojekter vil disse nemmere kunne tilrettelægges og gennemføres på andre måder end i dag. 9

10 Ved denne struktur har Regionsledelsen iagttaget følgende problemstillinger: kontinuitet der indgår en ny RDEE i Ledelsen hvert år rotationsprincippet man flytter til andre ansvarsopgaver hvert år funktionsperiode på 3 år samlet aktiv, involverende funktion fra dag ét. begrænsning i arbejdsbyrden begrænsning i ansvarsbyrden erfaringsudveksling Synergieffekt Sparringspartnere effektiv ledelse behandling af komplicerede og komplekse problemstillinger nemme kommunikationslinjer med flere indgange. REGIONSPROJEKTER Udvælgelsen af regionsprojekter forventes at foregå på samme måde, som dette er sket de sidste år. Ligesom Regionsledelsen nu foretager den endelige godkendelse af DGE ernes udvælgelse, vil Regionsledelsen i den nye struktur fremsende indstilling til Regionsrådet om endelig godkendelse. SEKRETARIATET Regionsledelsen (RD, RDE, RDEE) indstiller til Regionsrådet hvorledes sekretariatsfunktioner udføres og betjenes. Sekretariatet betjener såvel Regionledelsen som Regionsrådet, og sekretariatsmedlemmerne deltager i råds- og ledelsesmøder med taleret men uden stemmeret og i øvrigt, når Regionsledelsen finder dette ønskeligt. TJENESTELEDERE 10

11 Regionsledelsen indstiller til Regionsrådets godkendelse, at der udpeges et antal Tjenesteledere (RSD) til at varetage specielle funktioner eller opgaver. Indstillingerne skal være begrundede og kan indeholde forslag om funktionsperiode på op til 3 år. Tjenestelederne skal varetage og udføre de pågældende opgaver i overensstemmelse med givne instrukser fra Regionsledelsen og med Regionens love og vedtægter. DISTRIKTERNE Arbejdet i distrikterne er beskrevet i DG-manualen, som bl.a. indeholder eksempler på, hvordan et distriktsrådsmøde og en distriktskonference kan afvikles. Der er forskrifter om, at der skal holdes en distriktskonference og mindst 2 distriktsrådsmøder, og om at DG besøger hver enkelt klub i distriktet. Dette er sammenlagt arbejdskrævende og udfordrende for en Distriktsguvernør, og det lader sig ikke gøre i en struktur, hvor distrikterne bliver større. Derfor laves der om på! Ændringsforslaget viderefører trekantsprincippet på DG distriktsplan. Også her bliver der tale om en kollektiv ledelse, hvor både DGE og DGEE får kvalitative, reelle og ansvarsfulde opgaver i distriktet fra førstedagen. Forudsætningen er, at alle valgte DG ere har betydelig Y s Men s erfaring. DGE DGEE Ligesom i Regionsledelsen opnår Distriktsledelsen en synergieffekt ved, at alle tre DG ere indgår i et ledelsesansvar, og at de gensidig udnytter hinandens erfaringer. Langtidsplanlægning for distriktet bliver mere strømlinet, og kontinuiteten bevares ved at en DGE og en DGEE hvert år rykker op til et andet internt ansvarsområde. DGE DGEE DG Derudover får hver distrikt sæde i Regionsrådet, hvor distriktet får betydelig og direkte indsigt i og ansvar for Regionens ledelse. På distriktsplan er Distriktsledelsen det direkte forbindelsesled mellem Regionsledelse og klubberne. 11

12 Den foreslåede Distriktsdirektion svarer til Regionsdirektionen. Den vil være et effektiv og handlekraftig organ, som kan realisere nødvendige informationer til klubberne, bearbejde distriktets specielle udfordringer og vejlede Regionsledelsen om nødvendige eller forventede initiativer. Retningslinjerne for distrikternes opgaver vil udgå fra Regionsrådet, men det forventes, at det i stort omfang overlades til Distriktsledelsernes eget initiativ og lokale forhold, at planlægge og tilrettelægge årets gang i distriktet. Hjælp og inspiration hertil kan fås ved brug af Tjenestelederne (RSD). HVOR BLEV DISTRIKTSRÅDET AF? Forslaget indeholder ikke noget Distriktsråd og dermed helle ikke noget krav om Distriktskonference med tilhørende generalforsamling. Der sker rigtig meget godt, værdifuldt og konstruktivt på sådanne møder men det kan godt ske fortsat på initiativ fra Distriktsledelserne, blot med en udeladelse af det formelle: at det skal ske, at der skal være en generalforsamling, at det er for bestemte medlemmer (ved distriktsrådsmøder) o.s.v. Frihed til at gøre som vi plejer bliver suppleret med frihed til at gøre noget nyt, som der lokalt er behov for. En distriktskonferencen kan på den anden side være et egnet forum for en mere personlig samhørighed i distriktet og valg af DGEE. En distriktskonference kan fint være en af de pligtmæssige opgaver i distriktet uden at der nødvendigvis behøver at være et distriktsråd? HVORDAN FÅR VI SÅ VALGT DGEE ERE? De nuværende sektionsledere(rlme) vælges ved en brevafstemning, jf. 20. Dette princip foreslås overført til distrikternes valg af DGEE ere, og dette kan måske være en afløser for den hidtidige regel om, at valg af DGEE ere roterer blandt klubberne? 12

13 HVAD SÅ MED ØKONOMIEN I DISTRIKTET? Distriktet har ganske givet behov for noget økonomi, som tænkes finansieret ved tildelinger fra regionskassen. Hvor stor en økonomi og hvilke udgifter, der skal dækkes, vil være en del af Regionsrådets behandling af omfanget af de pligtmæssige opgaver i distriktet. Hvis Distriktsledelsen (Distriktsdirektionen) finder behov for at gøre brug af en skatmester, sekretær og webmaster m.v. vil reglerne ikke være til hinder for at engagere sådanne som stabsfunktioner. HVOR STORE OG HVOR MANGE DISTRIKTER? Det er et godt spørgsmål plejer man at sige, når man ikke lige har et klart svar. Arbejdsgruppen og Regionsledelsen har drøftet dette forhold meget. De nuværende distrikter er meget forskellige i geografisk udstrækning og vedrørende antal klubber og medlemmer. Afstanden mellem klubberne i Central-/Østeuropa er betydeligt anderledes end mellem danske klubber. Regionsledelsen anbefaler, at der sker en omlægning af distrikternes geografiske udstrækning, og at antallet af distrikter reduceres, hvorved et distrikt får et større antal klubber og medlemmer. Dette vil være oplagt nogle steder, medens forhold andre steder ikke gør det muligt. Det vigtigste i en sådan omstrukturering er, at alle klubber vil befinde sig godt efter eventuel omlægning. Netop på dette punkt har Regionsrådet kompetence, jf. 19. Regionsledelsen agter derfor at sætte dette emne på dagsordenen på det kommende rådsmøde i januar 2017 i Aarhus. Regionsledelsen agter at stille forslag om, at der fremadrettet bliver 9 distrikter i Danmark (mod nu 15) og uændret 3 distrikter i Central-/Østeuropa, men det præciseres, at der er tale om et oplæg. 13

14 Det er vigtigt, at klubberne føler sig tilpas i en ny smallere struktur. Hvor smal den bør være bliver en vigtigt beslutning for Regionsrådet. Ved samme lejlighed agter Regionsledelsen at indstille, at én Distriktsleder(DG), fra hver distrikt får sæde i Regionsrådet. FORSLAG TIL DISTRIKTSINDDELING En distriktsinddeling med 9 danske distrikter kunne se således ud: 14

15 En sådan inddeling vil resultere i følgende: Distrikt Distriktsnavn Kommuner Antal klubber 1 Sjælland Alle sjællandske Fyn-Østjylland Alle Fynske, Fredericia, Vejle, Hedensted 3 Sydjylland Sønderborg, Åbenrå, Tønder, Haderslev, Vejen, Kolding, Esbjerg Vestjylland Varde, Billund, Ringkøbing/Skjern Østjylland Horsens, Skanderborg, Odder, Århus Faurskov, Silkeborg 6 Nord-Vestjylland Jammerbugt (Han Herred), Thisted, Morsø, Lemvig, Skive, Viborg Midt-Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande Nord-Østjylland Randers, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland 9 Nordjylland Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt (Åbybro) I alt Danmark Donau Landene: Polen, Slovakiet, Ungarn Transsylvanien Rumænien Bulgarien Bulgarien og Constanta 4 75 Total Central Øst Europa Grandtotal REGION DANMARK Antal medlemmer GENERALFORSAMLING Der er Regionsledelsens hensigt og forventning, at kommende generalforsamlinger bliver mere engagerende og inspirerende. Den nye beslutningsstruktur, som kan illustreres således Beslutningshierarki: Generalforsamling Regionsråd Regionsledelse hvor Regionsrådet er nærmeste fødekilde til generalforsamlingen, og hvor Regionsrådets flertal består af klubvalgte distriktsledelsesmedlemmer(dg), vil forventelig udløse initiativer til en indholdsrig generalforsamling. På den baggrund må det forventes, at der sker mindre justeringer i afsnittet om generalforsamlinger. 15

16 Hovedindholdet vil ikke blive ændret, hvilket fortsat betyder, at der ikke røres ved, at klubberne hver for sig har deres egne love og vedtægter med tilhørende generalforsamlinger, og at klubberne forsat kan bringe spørgsmål/sager direkte på regions generalforsamling. REGIONS- OG DISTRIKTSKONFERENCER Regionskonferencer er kun sporadisk omtalt i lovene. Der foreslås ingen ændringer, men måske kan der opstå behov for mindre præciseringer om afholdelse af regionskonferencer, som i øvrigt vil blive beskrevet i en ny drejebog for regionskonferencer. Distriktskonferencer overlades til Distriktsledelserne. REGIONENS ØKONOMI Den lovmæssige regulering af regionens økonomi giver umiddelbart ikke anledning til ændringer. Den foreslåede strukturændring kan imidlertid foranledige et behov for budgetmæssige ændringer og måske ændring af kontoplanen og præciseringer af de etablerede fonde m.v. VEDTÆGTER OG ØVRIGE BESTEMMELSER Der vil være behov for at tilrette vedtægtsbestemmelserne i overensstemmelse med lovændringerne. Ligesom der er en del lovbestemmelser, der falder bort såfremt forslaget vedtages vil der være vedtægtsbestemmelser, som bliver overflødige eller misvisende, men de tilbageblivende og de nye vedtægter vil afspejle og uddybe lovteksterne. 16

17 IKRAFTTRÆDEN OVERGANGSBESTEMMELSER Ændringsforslaget foreslås at træde i kraft ved det efterfølgende klubårs begyndelse ( ). Imidlertid kan alt ikke være på plads og funktionsdygtig i løbet af den korte tid, som er fra generalforsamlingen den 25. juni 2017 i Holstebro til klubårsskiftet. Derfor må der nogle overgangs-/implementeringsbestemmelser til. Alt hvad der kan fungere fra den skal i gang men det skal gøres på en ordentlig måde. Regionsledelsen treklangen kan fungere fra den Regionsrådet vil i hvert fald på det første møde i august være det sædvanlige regionsråd med alle DG ere (nuværende DGE ere), men med udvidede beføjelser til at beslutte antallet og udstrækningen af de fremtidige distrikter. Af hensyn til kontinuiteten kan der imidlertid være behov for, at den nuværende Regionsledelse (med RLM ere) fungerer som nyt Regionsråd indtil distrikterne er på plads dog længst til DG Distriktsledelserne treklangen kan fungere, i hvert fald indtil distrikternes antal og størrelse er fastlagt endeligt. Sekretariatet (RT, RSF, RSA) kan være funktionsdygtig den DGE DGEE Valg af Tjenestelederne (RSD) for klubåret sker allerede i foråret 2017, og det er derfor ikke muligt at udpege netop de RSD ere, som en ny struktur kan have behov, men nuværende RDE, kan forberedes på en mulig ændring i funktionsbeskrivelserne i løbet af Målet er, at hele den nye struktur skal være på plads og funktionsdygtig senest den RDE RD RDEE 17

18 NY ORGANISATIONSOVERSIGT Forslagets samlede nye organisationsoversigt kan se således: Generalforsamling Regionsråd (3 RD ere + 12 DG ere) Tjenesteledere (RSD) Regionsledelse (RD RDE-RDEE) RT Skatmester RSA Sekretær RSF IT - sekretær 12 Distrikter (9 i Danmark + 3 i Central-/Østeuropa ) 166 Klubber HØRINGSFASEN Dette ændringsforslag udsendes til alle distrikter med opfordring til at involvere sig i debatten om strukturforslaget med henblik på, at få medlemmernes/klubbernes tilkendegivelser og viderebringe disse til Regionsledelsen. Som det fremgår af nedennævnte tidsplan, bearbejdes ændringsforslaget to gange. På baggrund af høringssvarene fra første runde (inden den 1. marts) udarbejder Regionsledelsen et korrigeret forslag, som afspejler de høringssvar, som har givet anledning til ændringer. Dette korrigerede forslag sendes så i en ny høring, men måske mere målrettet til en drøftelse på distriktsgeneralforsamlingerne. Klubberne er naturligvis også velkomne til hver for sig at indsende forslag og bemærkninger direkte til Regionsledelsen. 18

19 Efter anden høringsfase vil Regionsledelsen formulere et endeligt forslag til fremlæggelse på generalforsamlingen i Holstebro. Hvis dette endelige forslag måtte give anledning til yderligere ændringsforslag, skal dette ske ved fremsendelse af direkte (og præcist formulerede) ændringsforslag, som ønskes fremsat på generalforsamlingen. Fristen herfor er efter omstændighederne forlænget til den 21. maj 2017 (altså ikke den 12. maj 2017, som anført i Informations- og Adressebogen). Tidsplanen ser således ud: Tid Handling Nov.-Febr.2017 Høringsfase i distriktsråd og klubber 1. marts 2017 Sidste frist for høringssvar 11. marts 2017 Ledelsesmøde behandling af høringssvar 19. marts 2017 Udsendelse af korrigeret forslag til alle Mar.- Apr Bearbejdning af forslaget i distrikter og klubber 1. maj 2017 Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag 6. maj 2017 Ledelsesmøde godkendelse af endeligt forslag 15. maj 2017 Endeligt forslag udsendes til klubber og distrikter 21. maj 2017 Sidste frist for forslag til Generalforsamlingen 26. maj 2017 Udsendelse af dagsorden til generalforsamling 25. juni 2017 Generalforsamling i Holstebro Denne beskrivelse af ændringsforslaget ledsages af en PowerPoint-præsentation, som erstatter den præsentation, som tidligere er udsendt til distrikterne. Der vil løbende blive arbejdet på at skrive de formelle lovbestemmelser og vedtægter, og derfor bør der ses bort fra det tidligere til distrikterne udsendte sammenlignende lov- og vedtægtsforslag. Spørgsmål og høringssvar bedes sendt til RSA Jørgen Kallesen, j.kallesen@hotmail.com. 19

20 REGIONSLEDELSENS VEDTAGELSE Dette høringsforslag er behandlet og besluttet på ledelsesmøde L i Støvring den 1. oktober Regionsledelsen forbeholder sig ret til selv at fremsætte ændringsforslag. Jeg ønsker alle nogle gode drøftelser om dette for Regionen vigtige emne om en ny struktur. Jeg opfordrer distriktsledelserne om at tage initiativ til, at alle klubber bliver opmærksomme på vigtigheden af, at også de deltager i høringsprocessen. Vi i Regionsledelsen glæder os til at modtage mange høringssvar. Venlig hilsen Jens Nielsen, RD