FHM 4648, Anholt. Moesgård Museum. Marinarkæologisk undersøgelse af Anholt Nordstrands vrag. Jesper Frederiksen og Claus Skriver ANTIK VARISK AFDELING

Transkript

1 FHM 4648, Anholt KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G ) Moesgård Museum Marinarkæologisk undersøgelse af Anholt Nordstrands vrag Jesper Frederiksen og Claus Skriver ANTIK VARISK AFDELING Nr

2 FHM 4648 Anholt Nordstrands vrag Jesper Frederiksen og Claus Skriver Forhistorie I forbindelse med den store vinterstorm d blev Moesgård Museum kontaktet af strandfogeden på Anholt, Jens Fisker, da han havde observeret 2 træskibsvrag, der var blevet frilagt på Anholt Nordstrand. 1 Jens Fisker medsendte en serie fotos samt skitser af enkelte konstruktionsdele. Moesgård Museum kontaktede museumsinspektør Otto Ulldum, Langelands Museum, som mente, at der var tale om et klampbygget skib fra begyndelsen af 1600-tallet. Det blev besluttet fra Moesgårds side at registrere vragdelene. På grund af vejret, som medførte en længere periode med stærk frost og snedækning, blev undersøgelsen først foretaget i perioden d april Undersøgelsen Ved ankomst til lokaliteten kunne det konstateres, at det meste af vrag 1 var dækket med sand (foto 1 og 2), medens vragdel 2 var helt tildækket og overskyllet. Det blev derfor besluttet i denne omgang at koncentrere arbejdet om vragdel 1, for senere at vende tilbage til vragdel 2, hvis denne i forbindelse med nye storme bliver synlig igen. Det var ikke muligt at afgøre, hvorvidt vraget er løsrevet fra havbunden og skyllet op på stranden, eller om vraget ligger in situ og blot er blevet afdækket i forbindelse med stormen. Vraget ligger tæt på havet, og i forbindelse med afdækningen blev det delvist overskyllet ved højvande. Efter frilæggelse af vraget med skovl og koste (foto 3 og 4) blev vragdelen tegnet med pantograf i målestok 1:20 (foto 5). Ligeledes blev der tegnet et tværsnit af vraget i målestok 1:20. Efterfølgende er pantograftegningerne digitaliseret i Adobe programmet Illustrator (pl. 1). De bevarede dele bestod af 9 bundstokke, 13 oplængere og 6 bordplanker. Det var ikke muligt at konstatere, hvad der var for, og hvad der var agter. Vragdelen var 10 m langt og på det bredeste sted målte den 5,6 m. 1 Sted nr Anholt sogn, Djursland Nørre herred, Århus Amt. Utm zone ED 50 Ø /

3 Bundstokkene bestod af udhuggede egestammer med en maksimumslængde på 5,45 m. Tværsnittet på bundstokkene var rektangulært med mål på ca cm. Det benyttede træ var ikke i alle tilfælde af god kvalitet, således var der uregelmæssige stykker samt stykker med mange knaster. Mellemrummene mellem de enkelte bundstokke var på ca. 25 cm. På en enkelt bundstok sås en mørk markering (enkelt afmærkning), der muligvis kan være en markering/nummerering af bundstokken (foto 6 og 7). Som med bundstokkene var oplængerne ikke udført i første kvalitets træ. Mange af disse var meget ujævne og drejede, nogle af oplængerne var lavet i træ, som havde et naturligt knæk, medens andre havde et udsavet eller udhugget knæk. Længden på oplængerne varierede fra cm. Bredden varierede fra cm, og tværsnittet var rektangulært (foto 8 og 9). Bordplankerne bestod af mellem cm brede planker med en tykkelse på 5 cm. Tilsyneladende var træet af en god kvalitet. Plankerne var lagt så tæt og godt, at det flere steder ikke var muligt at afgøre, om der var tale om én bred planke eller flere tætliggende planker. På bordplankerne sås spor af savemærker (foto 10 og 11), de karakteristiske tværgående riller indikerer saveretningen. På en af bordplankernes endedel blev der iagttaget en skrå tildannelse af planken, hvoraf disse må udledes at være lasket sammen (foto 12). Bundstokke og oplængere var ikke naglet sammen, men konstruktionen blev holdt sammen af bordplankerne, hvori både bundstokke og oplængere var naglet ind (foto 13). Naglerne bestod for størstedelens vedkommende af trænagler, men det var markant, at der i hele længderetningen midtskibs var en serie af jernnagler. Muligvis har disse været slået ned i et kølsvin (pl. 1). Antallet af naglehuller i toppen af bundstokkene sandsynliggør, at der har været en inderklædning af planker. Dette underbygges af, at i den del hvor bordplankerne er bevaret, men hvor bundstokkene mangler, er der kun få naglehuller i de enkelte bordplanker. Antallet korresponderer derfor ikke med antallet af naglehuller i de bevarede bundstokke. Skibet har været kravelbygget og fladbundet, dette ses på de bevarede bordplanker samt på vinklen mellem bundplankerne og bordplankerne (foto 14 og 15). Bordplankerne har fra bunden en svag men jævn bugning. Tilstandsvurdering Træet er generelt meget velbevaret med minimale revnedannelser. Træets overflade er yderst stabil, dog ses en svag træstruktur i de yderste lag, se indstiksmålinger. Den underste vragdel med bundstokkene har ligget tildækket i sedimentet dette med spantdele/oplængere over sedimentniveau. På top af oplænger/knæspant ses derfor en udbredt nedbrydning med kraftigt angreb af makroskopiske organismer herunder bl.a. pæleorm (foto 16). Træet er følgelig nedbrudt med store indstiksdybder. På den underste del af vraget ses meget lave indstiksdybder, der indikerer en meget lav nedbrydningsgrad. Vraget har således ligget under optimale beskyttende forhold for nedbrydning ved mikro- og makroskopiske organismer. 2

4 Indstiksmåling Der er foretaget indstiksmålinger fra underside af bund op langs bordplanker til top af oplængere (Frederiksen 2004). Træet har her ligget vådt og har derfor været beskyttet imod nedbrydning. Placering af indstiksserie se plantegning (pl. 2). Måling er foretaget ca. 40 cm ind under vragdel og op langs bordplankens yderside til øverste overliggerdel, denne ca. 50 cm over bundniveau, dette med 10 cm imellem hver indstiksmåling. a b c d e f g 1 mm 1 mm 2 mm 1 mm 2 mm 4 mm 6 mm Indstiksmåling Vedbestemmelse Der er blevet foretaget vedbestemmelse af 2 bundstokke, 2 bordplanker og 3 nagler. Vedbestemmelsen er foretaget af ph.d. Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård Museum. Bestemmelsen viste, at bundstokke og bordplanker er lavet af eg, medens de 3 nagler alle er lavet af fyr. Datering Der blev lavet dendrokronologisk datering af en bundstok med bevaret splintved (dateringen er udført af Carsten Sønderby på Trædateringslaboratoriet Wormianum). Resultatet viste, at fældningstidspunktet var ca e.kr. (1793 +/- 7 år). Bundstokken kunne ikke dateres på danske grundkurver, men korresponderer derimod på en grundkurve fra Rhinområdet. Konklusion Vragdelene stammer fra et kravelbygget, fladbundet, formodentlig hollandsk skib fra slutningen af 1700-tallet. Dateringen er interessant, da skibstypens datering, indtil nu, har været slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet (Otto Ulldum pers. komm.). Skibet er altså yngre end først antaget. Skibet har været bygget af eg, medens de vedbestemte trænagler alle er lavet af fyr. Det anvendte træ har for bundstokkes og oplængeres vedkommende ikke været af kvalitetstræ, hvorimod bordplankerne er lavet af godt egetræ. Litteratur Frederiksen, J Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ. Rapporter fra Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling nr , Moesgård Museum. 3

5 Bilag: Fotos 1-6 Foto 1. Vraget inden afdækning Foto 2. Vraget inden afdækning Foto 3. Vraget under afdækning. Foto 4. Vraget efter afdækning. Foto 6. Nummerering af bundstok? Foto 5. Tegning med pantograf. 4

6 Bilag: Fotos 7-12 Foto 7. Nummerering af bundstok? Foto 8. Oplænger med udhugget knæk. Foto 10. Bordplanke med save mærke Foto 9. Udhugget oplænger. Foto 11. Detalje af savemærke. Foto 12. Laskningsflade. 5

7 Bilag: Fotos Foto 13. Bundstok og oplænger naglet i bordplanker. Foto 14. Vinkel mellem bundplanke og bordplanke. Foto 15. Vinkel mellem bundplanke og bordplanke. Foto 16. Oplænger med pæleormsangreb. 6

8 Bilag: Planche 1 7

9 Rapporterne Moesgårds Antikvariske Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 8