Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling"

Transkript

1 Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder sikrer dig, at du kan blive gravid, og at der hver måned frigives et æg i forbindelse med ægløsningen. Æggene er allerede dannede ved fødslen, og man kan ikke danne nye æg. På grund af din sygdom skal du have en behandling, der kan påvirke dine æggestokke. Behandlingen kan ødelægge mange - og i værste fald alle de æg, der er i æggestokkene. Når æggestokkene er tømt for æg får du ikke ægløsning, menstruationen udebliver og du kan ikke blive gravid på naturlig måde. Det svarer til at komme i overgangsalder for tidligt. Mange af de problemer dette medfører, kan løses med hormonbehandling, men du kan ikke blive gravid uden æg. Det er desværre vanskeligt at forudsige i hvilket omfang dine æggestokke vil tage skade. Skaden er bl.a. afhængig af din alder og hvilken behandling du får, men to kvinder der får samme behandling kan også reagere forskelligt. Således kan én kvinde opleve, at hun går i overgangsalder, mens en anden fortsat har normal menstruation og kan blive gravid, til trods for at de har fået samme behandling. Det kan derfor vise sig efter behandlingen, at udtagningen af æggestokvævet ikke var nødvendig alligevel. I Danmark har man siden 1999 frosset væv fra æggestokke fra over 300 kvinder og piger. Indtil videre har otte fået lagt optøet væv tilbage. Hos alle disse har vævet genoptaget sin hormonproduktion, og de har fået deres normale menstruationscyklus tilbage. I 2004 fødtes i udlandet for første gang et barn af en kvinde, der havde fået lagt optøet æggestoksvæv tilbage, og der er i alt i hele verden født seks sunde og raske børn, heraf tre i Danmark. Denne behandling er i en tidlig fase og teknikkerne udvikles hele tiden. Det er derfor vigtigt at understrege, at der er tale om en eksperimentel behandling og ikke en sikker mulighed for graviditet. Udtagning Udtagning af vævet foregår ved en kikkertoperation i fuld bedøvelse. Man fjerner den ene eller en del af den ene af dine to æggestokke. Der opstår meget sjældent problemer, men der er altid risici ved bedøvelse og operationer. Da du i forvejen har en sygdom er din risiko for komplikationer til operationen formentlig noget øget. Du kan risikere blødning og betændelse i maven og desuden skade på de organer, der ligger i nærheden af kønsorganerne dvs. blære, urinledere og tarm. Sjældne gange er det ikke muligt at operere med kikkert. Enkelte vil derfor blive opereret via et rigtigt operationssnit nederst på maven. Det kan først vurderes når operationen er i gang, og da man ikke kan vække dig under operationen og gøre dig opmærksom på dette, er det vigtigt, at du er informeret om denne risiko inden operationen. Nedfrysning Vævet fryses ned på Rigshospitalets Reproduktionsbiologiske Laboratorium og opbevares ved -196 C. Ved denne lave temperatur kan det opbevares og bevare levedygtighed i årevis. Det er kun barken fra æggestokken der fryses, da det er her langt størstedelen af æggene i æggestokken findes. Et lille stykke af det udtagne væv fryses ikke men udtages til undersøgelse i mikroskop for at vurdere, hvor mange æg der er i æggestokken. Yderligere kan et lille stykke af det frosne væv undersøges for levedygtighed samt tilstedeværelse af sygdomsmarkører ved diverse laboratorieundersøgelser eller ved at vævs-stykket opereres ind på en mus, der slås ned efter nogle uger. Resten af vævet fra æggestokken, der ikke skal fryses, destrueres. Det nedfrosne væv opbevares til du eventuelt ønsker det lagt tilbage. Du kan når som helst anmode om, at vævet optøs og destrueres. Når du engang dør vil vævet blive tøet op. Vævet tilintetgøres eller cellerne slås ihjel ved at indstøbe vævet i formalin. 1

2 Tilbagelægning af væv Når du er helbredt for sygdommen, er færdig med behandlingen og du samtidig har et ønske om at genetablere æggestoks funktionen, eventuelt for at blive gravid, kan vævet lægges tilbage. Hvor æggestokvævet skal lægges tilbage er en individuel vurdering fra kvinde til kvinde. Indtil videre har vi bl.a. forsøgt at anbringe væv i den tilbageværende udslukte æggestok, i bughinden og i underhuden. Tilbagelægningen kræver igen en kikkertoperation med de samme risici som ved den første operation. Det er desuden forventeligt, at du vil have behov for hjælp til at blive gravid altså kunstig befrugtning. Der er på nuværende tidspunkt ingen regler for, hvor gammel man må være når vævet lægges tilbage. Dog anbefaler vi, at en eventuel graviditet ikke opstår senere end hos andre kvinder. Derfor bør vævet formentlig ikke lægges tilbage efter 40-års alderen. Tilbagelægning vil kun foregå efter accept fra de læger, der behandler din sygdom. Risiko for genopblussen af sygdommen Har du en kræftsygdom kan man ikke udelukke, at der kan være ondartede celler i det æggestokvæv, der fryses ned. Risikoen er størst ved leukæmi (blodkræft), og i øjeblikket kan kvinder med denne type kræft derfor ikke få lagt væv tilbage. Der arbejdes dog på at udvikle metoder til at sikre at væv, der lægges tilbage, ikke indeholder ondartede celler. Man håber endvidere, at det på et tidspunkt bliver muligt at modne æggene i laboratoriet, befrugte dem og derefter oplægge dem i din livmoder og på denne måde helt undgå ondartede celler. Det kan imidlertid tage mange år før denne teknik er udviklet. Andre muligheder for at bevare fertiliteten Det er muligt at nedfryse befrugtede æg. Det kræver normalt flere ugers hormon-behandling samt, at kvinden har en partner, hun vil være gravid med. Ifølge dansk lov må nedfrosne, befrugtede æg kun opbevares i fem år. Ikke-befrugtede æg, som udtages ved reagensglasteknik kan fryses. Metoden er dog meget vanskelig og foretages ikke aktuelt i Danmark. Her gælder samme tidsgrænse på fem år. Det er muligt at blive gravid og føde børn med æg fra en anden kvinde. Dette kaldes ægdonation. De æg der doneres kan befrugtes med din mands sæd og lægges op i din livmoder. Der er i Danmark kun meget få æg til rådighed, da der er særlige regler for, hvem der må donere sådanne æg. Graviditetschancen ved ægdonation er imidlertid meget høj, og nogle par vælger at tage til udlandet med henblik på denne behandling. Afhængig af din sygdom, alder og en række andre forhold er der endvidere mulighed for adoption. / tlf.: (U:/lukkede mapper/fertilitet/fertilitet/patient-behandlingsvejledninger/ovariefrys-pt.info (voksne) ) 2

3 SAMTYKKEERKLÆRING Jeg er informeret mundtligt og skriftligt om nedfrysning af væv fra min ene æggestok. Jeg er informeret om risici i forbindelse med bedøvelse og operation, herunder risiko for at kikkertoperation ikke er muligt samt risiko for betændelse, blødning og skade på nærliggende organer. Jeg er informeret om, at der kan være omstændigheder omkring min sygdom, der kan gøre det uforsvarligt at lægge vævet tilbage samt, at der ikke er nogen garanti for, at jeg bliver gravid. Endvidere er jeg informeret om, at en lille del af det frosne væv kan blive undersøgt for sygdomsmarkører og levedygtighed. Navn Cpr-nummer Dato Informerende læge Navn Dato 3

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

har du taget stilling?

har du taget stilling? har du taget stilling? skal stamcellerne fra dit kommende barns navlesnor gemmes? Hvad kan stamceller bruges til? Hvorfor stamceller fra navlesnoren? Hvorfor er det ikke gratis? Hvordan foregår det? Hvad

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

HVIS DU OVERVEJER. Abort

HVIS DU OVERVEJER. Abort HVIS DU OVERVEJER Abort Indhold Årsager til at du overvejer abort 3 Dine rettigheder 6 Lægen vil vejlede dig 10 Medicinsk abort 14 Kirurgisk abort 17 Abort efter 12 uger 21 Prævention efter abort 23 Støtte

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING?

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere