Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave og sammenhængen til omgivelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave og sammenhængen til omgivelserne"

Transkript

1 Magisterprogrammet Natur, Hälsa och Trädgård Fakulteten för Landskap, Trädgård och Jordbruk Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave og sammenhængen til omgivelserne Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut Examensarbete 2007: 2 LTJ-fakulteten, Alnarp

2 Masterspeciale 15 ECTS Masterdegree in Nature, Health and Garden 60 ECTS Faculty of Landscape Planning, Gardening and Agriculture Department of Work Science, Business Economics and Environmental Psychology Project of Health, Design and Recreation Swedish University of Agricultural Sciences Hovedvejleder: Anna Bengtsson, universitetsadjunkt, Phd.student, landskapsarkitekt Opponent: Opponent: Gitte Mathiasson, ergoterapeut, MSc. OT, Ergoterapeutforeningen Britta Lena Engström, leg. sjuksköterska, universitetsadjunkt Eksaminator: Patrik Grahn, professor, Faculty of Landscape Planning, Gardening and Agriculture, Alnarp Lise Nevstrup Andersen Maj 2007 Billeder: taget af Lise Nevstrup Andersen. Anvendes som inspirationsbilleder i specialet med godkendelse af modellerne.

3 Masterspeciale 15 ECTS 2007 Magisterprogrammet Natur, Hälsa och Trädgård Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp Lise Nevstrup Andersen SAMMENFATNING Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave og sammenhængen til omgivelserne Interventionen i ergoterapi og i haveterapi har fokus på interaktionen mellem person, aktivitet og faktorer i omgivelserne, hvilket er omdrejningspunktet for specialet. Formålet har været at undersøge aktiviteternes betydning og faktorer i omgivelserne som har betydning for deltagere der har gennemført et forløb i den svenske rehabiliteringshave i Alnarp. Deltagerne er overvejende stressramte og har symptomer på udbrændthed. Kvalitativ forskningsmetode valgtes ved narrative interviews og kortlægning samt rundvandring i Alnarps Rehabiliteringshave. Deltagerne i dette speciale var tre svenske kvinder, år som deltog i et 8-12 ugers rehabiliteringsforløb i en gruppe i efteråret Narrativ analyse af interview sammen med tværanalyse af rundvandring og kortlægning gav undersøgelsens resultater. Resultater viste, at det har betydning for deltagerne at der er sammenhæng mellem udførelse af aktiviteter og omgivelserne, hvor rehabiliteringen finder sted. Omgivelserne viste sig at have stor betydning for deltagerne og skal ses ud fra et bredt perspektiv med vægt på personale, de andre gruppedeltagere, foretrukne pladser, havens design og oplevelser. Resultatet har ligheder med tankerne bag The Instorative School med fokus på design, aktiviteter, deltagelse og oplevelser, hvilket Alnarps Rehabiliteringshave er udformet efter. Resultater viste, at deltagerne har meget varieret behov for at udføre og deltage i aktiviteter med tilknytning til haven. Endvidere at der er sammenfald og forskelligheder i aktiviteternes betydning for deltagerne. Resultater viste også, at deltagerne har forskellige behov for at opholde sig udendøre og indendøre under forløbet i Rehabiliteringshaven. Nøgleord: ergoterapi, haveterapi, aktivitet, haveaktiviteter, omgivelser, terapihave, rehabiliteringshave, Alnarp 3

4 Masterthesis 15 ECTS 2007 Masterdegree in Nature, Health and Garden Swedish University of Agricultural Sciences Lise Nevstrup Andersen ABSTRACT The meaning of occupational performence by the participants of Alnarps Rehabilitationgarden and interaction with the environment The intervention in occupational therapy and horticultural therapy has focus on the interaction between the person, the activity and the environment, which also is the focus of this masterthesis. This study investigated how persons suffering from symptoms after stress and burnout diseases experienced the meaning of activities and the meaning of the environment, while participating in the rehabilitationprogramme of the Rehabilitationgarden in Alnarp, Sweden. A qualitativ researchmethod was choosen with narrative interviews and mapping out and walking in Alnarps Rehabilitationgarden. The participants in this study were three swedish women aged 47-56, who participated in a 8 to 12 weeks group rehabilitationprogramme in the autumn The results araised from narrative analysis and crossed analysis of the mapping and walking. The results showed a meaningfull interaction between the activities performed in the rehabilitationgarden and the environments in a wide perspective, which mainly were the staff, other groupmenbers, favorite places, design and experiences. The results have similarities to the principles from The Instorative School, which focuses on design, activities and possibilities of participation and experiences. The Rehabilitationgarden in Alnarp has been built on these principles. The results also showed that the participants had very different needs of performing and participating in horticultural activities. Furthermore that the meaning of occupational performance in the rehabilitationgarden have comparativities aswell as diversities for the participants. The results showed that the participants had differents needs of being outdoor and indoor during the time in the Rehabilitationgarden. Keywords: occupational therapy, horticultural therapy, horticultural activities, environment, therapeuticgarden, healinggarden, Alnarp 4

5 TAKKEORD Min varmeste tak går til min familie Martha, Maike og Selma som gjorde det muligt at opfylde mit ønske om at studere på Sveriges Lantbruksuniversitetet i Alnarp og nyde godt af dette studiemiljø i et år, imens at I klarede savnet og hverdagen i Danmark. Familie og venner som har været en uvurderlig støtte og praktisk hjælp i hverdagen. Patrik Grahn, professor; Fredrika Mårtensson, fil.dr.miljöpsykolog; Anna Bengtsson, universitetsadjunkt, Phd.student, landskapsarkitekt; Carina Tenngart, universitetsadjunkt, Phd.student, landskapsarkitekt samt Ulrika K. Stigsdotter, Agr.Dr., lektor, landskabsarkitekt - fordi I har opbygget dette inspirerende tværvidenskabelige masterprogram for nordiske studerende, hvoraf jeg deltog som den første dansker og dermed som den første danske ergoterapeut. Studiekammerater fra magisterprogrammet Natur, Hälsa och Trädgård - som har lært mig meget i årets løb. Anna-Maria Palsdottir - som er blevet en god ven. Lene Barslund, næstformand i Ergoterapeutforeningen i Danmark - som har været betænksom og behjælpelig med at sende mig mails og litteratur til dette (i Danmark) uetablerede ergoterapeutiske arbejdsområde. Tove Borg, Susanne Iwarsson, Ulla Kroksmark, Carite Nygren, Christine Swane, Eva Ejlersen Wæhrens og Bente Hartvig som alle gjorde jer tanker efter mine henvendelser til jer. Martha Schaafsma, fysioterapeut, MSc. in Human Movement Sciences, uddannelseskonsulent ved Sundheds CVU Nordjylland som har været en uvurderlig og kritisk sparringspartner. Dennis Persson, leg. arbetsterapeut, Dr.med.vet, lektor ved Lunds Universitet som gav støtte. Anna Bengtsson - hvis støtte som vejleder og underviser har været uvurderligt. Opponenterne Gitte Mathiasson og Britta-Lena Engström som ville fordybe sig i dette emne. Eksaminator Patrik Grahn som har set sammenhængen mellem ergoterapiforskning og egen forskning hvilket har stimuleret mig til at finde kernen i ergoterapien. Lena Welén-Andersson, leg. arbetsterapeut, leder af Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar - som åbnede døren til din og dine kollegaers spændende arbejdsplads. I årets løb lærte I mig så meget om jeres unikke arbejde og ikke mindst på kurset Trädgårdsterapi Introduktion hvor jeg deltog som supplement til masteruddannelsen. Og en speciel tak til deltagerne fra Alnarps Rehabiliterings Trädgårdar - som velvilligt stillede op til mine metoder. Uden jeres unikke funderinger og historier og jeres hjælp var dette projekt ikke muligt. Tak for det I gav mig. Alnarp, 29. maj 2007 Ergoterapeut Lise Nevstrup Andersen 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...8 Grøn bølge...8 Definition på begreber som anvendes ved haveterapi...8 Definitioner på haver som anvendes i sundhedssammenhænge...9 INDLEDNING...10 Interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser...10 TEORETISKE UDGANGSPUNKTER...11 Aktivitet...11 Ergoterapi og haveterapi...11 Gammel viden genoptages i sundhedsfremmende miljøer...11 Definition på aktivitet...11 Betydning af aktiviteter for mennesker...12 Miljø...13 Betydning af omgivelser...13 De tre skoler...13 The Healing Garden School...13 The Horticultural Therapy School...14 The Instorative School...14 Rehabiliteringshaven i Alnarp...14 Opbygningen af Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar...14 Grundtanken...15 Virksomheden...15 PROBLEMSTILLING OG FORMÅL...16 METODE...16 Undersøgelsesdesign...16 Målgruppe...17 Dataindsamling...17 Data bearbejdning...18 RESULTAT...18 Fortællinger...18 Anna - 56 år...19 Britta - 47 år...22 Carina - 48 år...26 Analyse af fortællinger og konklusion...30 METODEDISKUSSION...32 Gyldighed...32 Pålidelighed...33 Etiske overvejelser...33 DISKUSSION...34 REFERENCER...40 BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

7 Occupation is a powerful source of meaning in our lives; Meaning arises from occupation and occupation arises from meaning Betty Risteen Hasselkus, The Meaning of Everyday Occupation, 2002 p. 14 7

8 FORORD Grøn bølge Siden jeg studerede til ergoterapeut i slutningen af 1980érne har jeg fra undervisning gemt en indtryksvækkende fortælling om plejeboliger til ældre og demente i Sverige. Underviseren gav et idylliserende billede af de ældre dementes boligforhold og især hvorledes havens muligheder blev anvendt til aktivitet. Det berørte mig, at disse gamle mennesker i Sverige havde muligheden for at anvende haven i hverdagen og at færdes i de omgivelser som lige lå udenfor døren samt at profitere af miljøets goder. Nu mange år senere studerer jeg selv sundhedsfremmende miljøer på Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i Alnarp, som for mig og andre danskere er et unikt sted på grund af forskernes banebrydende og tværvidenskabelige forskning om naturens betydning for mennesker. I Danmark har vi hørt om Alnarp i forbindelse med den kendte Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar (som efterfølgende benævnes Alnarps Rehabiliteringshave) med haveterapi til mennesker som er syg af stress og som har symptomer efter udbrændthed. Også i Danmark er der startet en grøn bølge, hvor dels landskabsarkitekter er inspireret af forskernes udformning af haven og dels er virksomheder ved at tilbyde lignende koncept til en lignende målgruppe. Endvidere er der skrevet mange artikler i danske aviser og tidsskrifter om rehabiliteringshaven i Sverige. Der har været uheldige og forkerte oversættelser fra det svenske sprog til de danske læsere, for eksempel er det svenske fagudtryk arbetsterapeut oversat til arbejdsterapeut i stedet for at benytte det korrekte danske ord ergoterapeut. Ligeledes er det svenske fagudtryk läkepedagog oversat til lægepædagog frem for til specialpædagog. De forkerte oversættelser har optaget mig da det får indflydelse på den nye udvikling og trend i Danmark. For mig er det vigtigt at formidle og definere ord og begreber som anvendes i forskningen og i det praktiske arbejde i Alnarps Rehabiliteringshave. Og at vi i Danmark får korrekt baggrundsviden og forståelse for den spændende udvikling som sættes i gang med haveterapi, grøn rehabilitering og naturens betydning for mennesker generelt. Definition på begreber som anvendes ved haveterapi For de læsere som måtte have interesse heri følger en kort definition på begreber som bruges i flæng, men som har nuancer. Det drejer sig om helende haver, restorative haver, sansehaver og terapi haver. Endvidere beskrives kort haveterapi og grøn rehabilitering. Dette afsnit skal ses som opfølgning på faglige diskussioner om ordvalg og definitioner på begreber, som foregår i forskerverdenen. Følgende afsnit er ikke nødvendigt at læse men skal ses som supplement. Ergoterapeut Diana Relf, nuværende professor i Horticultural Therapy, gjorde i érne opmærksom på en begrebsforvirring om terapihaver og den praktiske anvendelse af haveterapi i rehabiliteringen. Især i terapeutisk henseende var der skabt forvirring på baggrund af de forskellige begreb som anvendes og haveterapi fik en anden betydning end American Horticultural Therapy Association (AHTA) havde fremsat (Relf & Dorn, 2007). Også i 2002 pointerede forskerne Patrik Grahn og Ulrika K. Stigsdotter i deres artikel What Makes a Garden a Healing Garden?, at der er 8

9 alarmerende mange haver som bliver kaldt en helende have, men som derimod er en terapihave eller i stedet er en have som intet har med sundhed at gøre og som ikke tilgodeser brugernes behov. På den baggrund giver jeg her en kort definition. Definitioner på haver som anvendes i sundhedssammenhænge Healing Gardens er oversat til Helende haver og kan bredt defineres som en variation af haver som har den fællesnævner at de fremmer rekreation og har en positiv indflydelse på personens velbefindende. Dette ses som et resultat af umiddelbar påvirkning fra naturens omgivelser, hvor de rene oplevelser i haven og i naturen har betydning (Grahn, 2005a; Grahn 2005b), og hvor mennesket frem for at være aktiv kan slappe af, åbne sanserne og genvinde kræfter ved rekreation (Cooper Marcus & Barnes, 1999) og hvor de terapeutiske fordele fremmes på grund af en ikke aktiv handling men en passiv påvirkning fra omgivelserne (Barnes, 1996). Aktiviteter som måtte udføres i disse omgivelser er ikke i fokus (Cooper Marcus & Barnes, 1999). Helende haver knyttes nu om dage især til sygehus- og institutionsmiljøer (ibid.) og kan være såvel indendørs som udendørs miljøer, når de indeholder elementer fra den rigtige natur (Ulrich, 1999). Healing Garden kan sidestilles med Restorative Garden som er et særligt designet miljø ved en bygning, for eksempel haven ved et sygehus eller udsigten fra hospitalsvinduet. Miljøet er for både patienter og raske mennesker som får glæde af og føler velbefindende ved den æstetiske indretning og af kontakten med naturen samt får vækket sanserne og får spirituelle oplevelser, hvilket i den sammenhæng betragtes som terapi. (Gerlach-Spriggs, Kaufman & Warner, 1998) Det mest sammenlignelige er sansehaver som i Danmark er blevet udbredt i de senere år. Sansehaver forklares med at landskabsarkitekten bevidst har iscenesat et koncentrat af naturoplevelser ved at plukke fra naturens brede register af sansestimulerende effekter til en given målgruppe på en given plads (Nebelong, 2005). Dette udelukker at alle haver kan kaldes for sansehaver på trods af at der altid vil være elementer som stimulerer sanserne. Ved at gå i dybden i sansehavers opbygning og funktion er der bred variation på design og indretning samt formål og indhold i aktiviteterne som udføres i den givne sansehave afhængig af målgruppen. Haveterapi oversættes fra Horticultural Therapy hvor det er aktiviteterne som udføres i haven der har betydning, hvorimod indretningen og omgivelserne ikke er i fokus. Haveterapeuter, som dags dato ikke er et fag i Danmark og Sverige som i USA og England, har kundskab om havens mangfoldige aktivitetsmuligheder og har kundskab om aktivitetsudførsel og graduering for patienter eller personer i rehabiliteringsforløb (Stigsdotter, 2005). Haveterapi udsprang fra gammel kundskab om naturens og aktiviteters påvirkning og betydning af menneskers sundhed, hvor den traditionelle anvendelse af havedyrkning blev anset som en form for terapi med kombinationen af kundskaben om havers helende effekt. Horticultural Therapy modsvarer Healing Gardens og disse blev i begyndelsen af 1900-tallet delt i to bevægelser og dermed i to forskningsområder, som også er gældende praksis i dag (Grahn, 2005a; Grahn 2005b). Grøn rehabilitering nævnes første gang i Svensk litteratur i 2003 og anvendes som betegnelse for de rehabiliteringsformer hvor naturen indgår i behandlingen. Rehabilitering anses fortsat som det traditionelle tværfaglige tiltag fra personalet fra sundhedssektoren men nu kombineret med den grønne sektor ved landskabsarkitekter med flere som også repræsenteres i rehabiliteringsforløbet og det tværfaglige samarbejde (Abramsson & Tenngart, 2003). Grøn rehabilitering er i dag et anvendt ord for rehabilitering som bevidst foregår udendøre i naturen eller i havens rum. 9

10 INDLEDNING Interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser Interventionen i ergoterapi har fokus på personen, aktiviteten og omgivelserne og ses som en gensidig påvirkelig proces. Denne interaktion er omdrejningspunktet for specialet. Det har været vigtigt for mig at få den ergoterapifaglige kerne frem i dette masterspeciale, da jeg har erfaret at ergoterapeuternes uddannelse, arbejde og forskning kan være en vigtig brik i det tværfaglige samarbejde, når det handler om terapi og rehabilitering som foregår udendøre med bevidst anvendelse af haven til en given målgruppe eller person. Dette benævner jeg i specialet haveterapi og grøn rehabilitering, som indenfor de seneste år er blevet et trendy og anvendt ord for rehabilitering som foregår udendøre. Ergoterapeuters arbejdsredskaber som aktivitetsanalyse og at graduere og igangsætte aktiviteter på rette niveau på rette tidspunkt til de rette mennesker, er uhyre vigtige elementer i dette arbejde. I Sverige og i Danmark er der ingen egentlig uddannelse til haveterapeut som i USA og England, men ergoterapeuter har fundamentet til at videreudvikle kompetencerne som kræves for at arbejde som haveterapeut. Med fokus på det gensidige påvirkelige samspil mellem personen, aktiviteten og faktorer i omgivelserne, har jeg valgt at fordybe mig i den betydning som aktiviteter tillægges af deltagere som har deltaget i et rehabiliteringsforløb i Alnarps rehabiliteringshave. Det første afsnit handler derfor om aktivitet, hvor jeg kort skitserer parallellerne i udviklingen i ergoterapi og haveterapi, hvilket føres videre til den sundhedsfremmende tankegang. Ordet aktivitet defineres og forklares ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Det sidste afsnit handler om miljø. I engelsksproget forskningslitteratur tales der om environment, som i dansk litteratur oversættes til miljø og omgivelser. I dette speciale anvendes ordet miljø synonymt med ordet omgivelser. I afsnittet beskriver jeg kort de fysiske omgivelsers betydning for mennesker. Dernæst introduceres de tre skoler: The Healing Garden School, The Horticultural Therapy School og The Instorative School, som udspringer fra viden og forskning om sundhedsfremmende haver. The Instorative School er tanken bag virksomheden Alnarps Rehabiliteringshave, som jeg slutter af med at beskrive. Jeg giver ingen dybere beskrivelse af målgruppen som benytter sig af denne rehabiliteringsmulighed, da læserne formodes at have viden om denne målgruppe. Kort kan nævnes at deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave kan have kroniske smerter især i nakke og ryg, være stressramte og have symptomer på udbrændthed. Som følge af disse symptomer kan personen have været sygemeldt i længere tid og ude af arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode, hvilket i Sverige kan være i flere år. Slutteligt præsenteres baggrunden for problemstillingen og formålet med undersøgelsen. 10

11 TEORETISKE UDGANGSPUNKTER Aktivitet Ergoterapi og haveterapi Anden verdens krig fik stor indflydelse på udviklingen af ergoterapeuters arbejdsområder, hvor terapeuternes arbejde hidtil var at adsprede og opmuntre krigsofrene. Successivt blev ergoterapiens fokusområde udviklet med inspiration fra erfaringer fra England og USA, hvor krigsramte fik mulighed for at genvinde deres færdigheder via nye behandlingsmetoder og rehabilitering (Kristensen & Pedersen, 2003). Paralleller fra denne udvikling kan trækkes til udviklingen af haveterapi, hvor det var ergoterapeuter som fortsatte med at anvende og udvikle den negligerede brug af haveterapi som middel i rehabiliteringen (Söderback, Söderström & Schälander, 2004). I efterkrigstiden opstod behovet successivt for at anvende moderne teknologi i sundhedsvæsenet, hvilket kom til at overskygge traditionel tro på den terapeutiske arena som have-rummet kunne give (Ulrich, 1999), og som en konsekvens af den moderne udvikling blev omgivelserne og miljøets væsentlige rolle i sundhedssystemet negligeret (Gerlach-Spriggs et al., 1998). Gammel viden genoptages i sundhedsfremmende miljøer I 1982 kom Forenede Nationer med World Charter for Nature og pointerede at mennesker har sin baggrund i naturen og har de bedste forudsætninger for at udvikle sin kreativitet, at hvile og at få nødvendig rekreation ved at leve i harmoni med naturen (World Charter for Nature, 2007). Forskere var på samme tidspunkt optaget af naturens betydning for mennesker og folkesundheden og siden hen er der opstået en grøn bølge af interesse, forståelse og forskning om naturen og ude miljøets betydning for mennesker. De helende haver og bymiljøets grønne områder blev et væsentligt bidrag til de sundhedsfremmede miljøer, ifølge Stigsdotter (2005). Hensigten med sundhedsfremme er at øge menneskets velbefindende. Fra 1980 erne udviklede Verdens Sundhedsorganisation WHO det internationale klassifikationssystem, hvor der blev sat fokus på fremme af sundheden ved at have fokus på menneskets helhedssituation (Bredland, Linge & Vik, 2003). Det traditionelle patogenetiske fokus på krop og behandling blev suppleret med en mere helhedsorienteret tankegang via den salutogenetiske orientering (Persson, 2001). Den salutogenetiske teori koncentrerer sig om de faktorer der ser ud til at fremme sundheden hos mennesker. Tesen er at følelsen af sammenhæng direkte påvirker menneskers sundhedsadfærd og derigennem helbredstilstanden og velværen (Antonovsky 2000). Fra et salutogenetisk perspektiv er det muligt at have det godt og føle velvære og samtidig være syg og føre en meningsfuld tilværelse, som personen magter (Persson, 2001). Definition på aktivitet I ergoterapi er det gjort flere forsøg på at definere ordet aktivitet. Der er ikke én endegyldig definition men flere forslag som her knyttes sammen. Traditionelle definitioner handler om de almindelige og familiære ting som mennesker gør dagligt, ifølge Christiansen, Clark, Kielhofner & Rogers (1995). Denne brede definition viser 11

12 mangfoldigheden af ordet aktivitet, som blandt andet indeholder de følelsesmæssige, de fysiske og spirituelle dimensioner med sammenhæng til personens velvære. Forståelsen af aktivitet bør tage udgangspunkt i det mennesker gør, hvordan de gør det og hvorfor (ibid.). Derfor lægges der vægt på at aktiviteter skal være meningsfyldte (Kielhofner, 2006) og have værdi (Canadian Association of Occupational Therapists CAOT, 1997). Aktiviteter forstås og defineres forskelligt af mennesker og har forskellig betydning det der kan være meningsfyldt for én person behøver ikke være det for en anden. Aktiviteter handler om hverdagsopgaver og funktioner som optager personens tid og opmærksomhed og ses oftest inddelt i følgende kategorier: 1) egenomsorg og daglige opgaver for at opretholde hverdagen, 2) arbejde og 3) aktiviteter med lystbetonet indhold som leg (CAOT, 1997; Kielhofner, 2006). Ergoterapeuter har foreslået yderligere kategorier som søvn (Christiansen, 2005) og rekreation. Rekreation foreslåes i ValMO - The Value, Meaning and Occupations Model, som kategoriserer hverdagens aktiviteter med udgangspunkt i en interaktion med personen, opgaven og omgivelserne (Persson, Erlandsson, Eklund & Iwarsson, 2001). Også andre teoretiske modeller bygger på at personens engagement i aktiviteten påvirkes ved en gensidig interaktion mellem personen og omgivelserne. Omgivelserne ses både som det fysiske miljø og de sociale omgivelser og sammenhæng til andre mennesker (Kielhofner, 2006). Det kan konkluderes at definition på aktivitet er et samspil mellem personen, omgivelserne og opgaven og ifølge Persson et al. (2001) vil det sige at når opgaven er blevet valgt og udført af personen er det blevet til en aktivitet. Betydning af aktiviteter for mennesker Det er essentielt for mennesker at gøre noget og at udføre aktiviteter. Det vi gør, det vil sige aktiviteten vi udfører, er ikke det centrale. Aktivitet handler også om hvem vi er og hvad vi bliver til, og har dermed sammenhæng til personlighed og den livslange udvikling (Wilcock, 1999). Hvem vi er, kan for eksempel handle om at få følelsen af værdighed tilbage efter en sygdomsperiode. Og hvad vi bliver til kan for eksempel handle om at fastholde eller genetablere deltagelsen i det sociale netværk efter længere tids fravær fra arbejdspladsen. En persons egne værdier og behov er væsentlige og påvirker oplevelsen af den aktivitet som udføres. Frem for at have tanke på at opgaven bare er en praktisk ting som skal udføres, kan det være udviklende at have fokus på indholdet og betydningen af opgaven. Det handler med andre ord om at forstå den opgave som udføres, hvilket giver betydning til livet (ibid.). Det kan også give oplevelsen af mening i livet og har derfor sammenhæng til menneskets sundhedstilstand og velvære (CAOT, 1997). Udover dette handler betydningen af de daglige aktiviteter om at få tilført andre dimensioner til sin personlighed, for eksempel at få flere udtryksmuligheder ved at være kreativ. Det handler også om at opleve meningsfuld tilknytning til andre mennesker samt at finde betydning i de steder og pladser hvor vi bor og færdes (Hasselkus, 2002). Det omgivende miljø har stor indflydelse på de aktiviteter som mennesker udfører, og gensidigt påvirker aktiviteterne mennesket og er med til at skabe omgivelserne og miljøet (CAOT, 1997). 12

13 Miljø Betydning af omgivelser Mennesker indretter sine omgivelser og territorier ud fra egne værdier og ud fra egne behov og kan dermed føle sig hjemme på det sted, som skabes. Et sted som har speciel betydning for et menneske vil typisk være et hjemland, et hjem eller en bestemt plads. Denne plads handler først og fremmest om et fysisk sted med tryghed (Tuan, 1977). Endvidere handler det også om den personlige følelse for en plads og oplevelsen som fandt sted og tanker om de mennesker som var på stedet (Hasselkus, 2002). Miljøets udformning påvirker menneskers trivsel og velvære. Studier viser, at de omgivelser som synes at være positive for en person kan være en negativ oplevelse for en anden. Menneskeskabt natur, miljø og kunst kan have en decideret negativ effekt på stressramte mennesker, og derfor kan de have indflydelse på personens oplevelse af velvære (Ulrich, 1999). I ergoterapeutisk forskning er der øget interesse for de fysiske og sociale faktorer i omgivelserne, som har indflydelse på aktivitetsudførelsen (Iwarsson, 2007). Den ergoterapeutiske forskning har hidtil haft mest fokus på det fysiske miljø. Ifølge Iwarsson & Ståhl, 2003, er der blandt andet forsket i tilgængelighed og anvendelighed og design for alle. Ifølge Küller (2005) overses betydningen af omgivelserne, selvom omgivelserne udgør en vigtig ramme for menneskets oplevelse og velvære. De tre skoler Som en konsekvens af udvikling og forskning og fremsatte teorier om de helende effekter fra haverne som anvendes i sundhedssammenhænge har Stigsdotter og Grahn (2002, 2003) fremstillet en opdeling i tre skoler: The Healing Garden School, The Horticultural Therapy School og The Instorative School (tidligere The Cognitive School). The Healing Garden School og The Horticultural Therapy School kan ses som to poler, hvor den ene står for nydelse, æstetik og oplevelser i haven, og hvor den anden står for aktivitetsudførelsen i form af havearbejde. The Instorative School er en kombination af de to skoler med bevidst indretning til sanse- og erindringsoplevelser, aktivitetsudøvelse samt plads til refleksion. The Healing Garden School Ifølge The Healing Garden School opnås sundhedseffekten ved oplevelser i havens rum under påvirkning af design og indhold. Der er fremsat tre teorier som underbygger denne tankegang. Den ene teori tager udgangspunkt i at sundhedseffekten fremmes af en genopbyggende eller nærende påvirkning af hjernen. Dette er med baggrund i et biologisk synspunkt hvor mennesket er tilknyttet naturen fra tidligere tider. Teorien bygger på at naturlignende omgivelser og den vilde natur har en positiv effekt på hjernens restitution (Stigsdotter & Grahn, 2002). En anden teori er påvirkningen af de højere kognitive funktioner, hvor hjernen let kan overbebyrdes på grund af bevidst koncentration (directed attention) på de daglige arbejdsopgaver og samtidig frasortering af andre irrelevante stimuli. Dette udtrætter hjernen. En modvægt til den bevidste koncentration er en ubevidst og spontan opmærksomhed (soft fascination), som har uanet kapacitet. Denne ubevidste opmærksomhed kan stimuleres ved elementer fra naturen som fascinerer og som ikke kræver større tankevirksomhed og anstrengelse at bearbejde (Kaplan & Kaplan, 1989). En tredje teori er at naturen og haven i sig selv ikke kræver mere af mennesket 13

14 end det kan magte, hvilket fremmer selvfølelsen af kontrol og passende krav som balancerer til personens ressourcer på det givne tidspunkt (Stigsdotter & Grahn, 2002). The Horticultural Therapy School Ifølge The Horticultural Therapy School opnås sundhedseffekten ved aktivitetsudførelse i havens miljø (Stigsdotter & Grahn 2002), det vil sige selve arbejdet med at dyrke planter og grøntsager og anvende det til eget formål eller til salg. Baggrunden for at aktiviteter har en sundhedsfremmende egenskab, kan komme fra det synspunkt at mennesker har en medfødt trang til at gøre noget, at være aktive og udføre aktiviteter og arbejdsopgaver. Ifølge Wilcock (1993), har mennesker behov for at anvende kapacitet og evner i motiverende og vedvarende aktiviteter og derved opretholde livet og fremme sundheden. Eller som Persson, Eklund & Isacsson (1999) fremstiller det, at mennesker har behov for aktivitetsudfoldelse fordi at meningsfulde aktiviteter kan give glæde, tilfredsstillelse og en positiv belønning og kan være en flow-oplevelse. Flow-oplevelsen kan, ifølge Csikszentmihalyi (2005a), opnås når personen bevidst fokuserer på en opgave som opleves som en positiv, ubesværet og samtidig fuldt koncentreret indsats, hvor tidsfornemmelsen forsvinder og opmærksomheden samles om en bestemt aktivitet med et klart mål som er tilpasset personens ønsker og formåen The Instorative School Ifølge The Instorative School fremmes sundhedseffekten ved en kombination af flere faktorer - personen, havens rum og aktiviteten - som har positiv indflydelse. Ifølge Stigsdotter & Grahn (2002) afhænger disse faktorer dels af personen selv og personens erfaringer og dennes evne til at reflektere i den tid hvor en aktivitet udføres. En faktor yderligere handler om personens relationer til andre mennesker, idet mennesker i bund og grund har behov for socialt samvær (Csikszentmihalyi, 2005). Endvidere kan en faktor være den tilknytning mennesker har til andre mennesker og til dyr eller endda til ikke- menneskelige elementer som for eksempel sten eller træer (Searles, 1960). Sundhedseffekten fra havens rum opnås, som ved The Healing Garden School, med påvirkning af design og indhold. Endvidere fremmes effekten via den variation af sanseoplevelser og erindringsoplevelser som stimuleres i havens rum i kombination med de udførte aktiviteter. Miljøet stimulerer til erindringsoplevelser, hvor personen mindes om sine aktive år, især fra barndommen og ungdommen, hvor der var mulighed for at udvikle sig og danne sin identitet. Alt i alt bidrager det til at personen får et mere positivt billede af sig selv og sin formåen (Stigsdotter & Grahn 2002). Sundhedseffekten ved aktivitetsudførelse i havens miljø er de samme som ved The Horticultural Therapy School. Rehabiliteringshaven i Alnarp Opbygningen af Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar I år 2002 designes og anlagdes en serie haver i en lukket have på området i Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Udgangspunktet var at havemiljøet handler om sanseog følelsesmæssige oplevelser på lige fod med aktivitetsoplevelser. Dermed blev haven anlagt med vægt på The Instorative School. Formålet med haven var at rehabilitere personer som lider af symptomer efter udbrændthed og stress. Udgangspunktet har været erfaringer fra rehabilitering af personer med posttraumatisk stresssyndrom fra krigens tid samt universitetets egen forskning om menneskers 14

15 tilknytning til naturen, dyr og andre mennesker i forhold til personens funktionsevne. Rehabiliteringshaven har til formål at være et sted for behandling, undervisning og forskning. Forskere forsøger at sammenkæde teorier om have-dyrkningens sundhedsfremmende effekter med teorier om have-rummets sundhedsfremmende effekter (Grahn 2005b). Grundtanken Rehabiliteringshaven er opbygget og designet udfra to modeller. Den ene model tager udgangspunkt i hvordan naturen opleves af mennesker, som er stressramte eller har symptomer efter udbrændthed eller har kroniske smerter. Og der tages udgangspunkt i omfanget af krav, som disse personer er i stand til at forholde sig til i omgivelserne (Stigsdotter & Grahn, 2002, 2003). Dette bunder i holdningen at mennesker som er i krise eller som er sygdomsmæssigt påvirket, først og fremmest kan forholde sig til ikke- menneskeskabte materialer som naturmaterialer af sten og vand, dernæst til dyr og til sidst til mennesker, hvor det er sværest at forholde sig til nære relationer frem for fjernere bekendtskaber (Searles, 1960). Den anden model er otte karakteristika, som er differentieret ved studier af grønne områder, parker og havers rum. Disse otte karakteristika har vist sig at være nødvendige for at mennesker kan finde rum til at opleve og veksle mellem passiv rekreation og følelsesmæssig-, aktiv- og kreativt deltagelse (Grahn, 1991). Det drejer sig om arketyperne: rofyldt med plads for at finde fred og ro; vildhed hvor naturen ser ud til at være uberørt; artsrigdom med forskellige planter og dyr; rum til tanke og refleksion; åbent med udsigt og overblik over det som foregår; privat og trygt sted med mulighed for at være sig selv; socialt samvær og mulighed for at møde andre mennesker; samt kulturelt med plads til historiske og religiøse begivenheder (Grahn, 2005b, Stigsdotter & Grahn 2002, 2003). Virksomheden I den daglige virksomhed er der ansat fem personer, som ledes af en ergoterapeut. De ansatte ved virksomheden har mere end én uddannelse som kan anvendes i rehabiliteringsarbejdet. Teamet har store kompetencer og spænder vidt i viden og faglighed. Det daglige faste team for deltagerne består af ergoterapeut og specialpædagog/ landskabsingeniør, som sørger for strukturen og tilpasning af øvelser og aktiviteter. Gartneren/landskabsarkitekten har sit daglige arbejde i virksomheden og skal til dels udføre de ideer som forskergruppen og teamet kommer med, for eksempel at etablere og udvikle en kontrastrig og varieret have til hvile og arbejde, og skal også vejlede og vælge tilpassede haveaktiviteter til deltagerne. Fysioterapeut tilbyder individuel behandling og psykoterapeut tilbyder individuelle samtaler. Teamet har fælles mål med rehabiliteringen og udgår fra ude miljøets sundhedsfremmende virkninger på deltagerne. Gruppen består af maksimalt otte personer som deltager i et 12 ugers rehabiliteringsforløb med henblik på at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet (Bengtsson, Lavesson, Lindfors, Tauchnitz, Tenngart, & Welén-Andersson, 2005). 15

16 PROBLEMSTILLING OG FORMÅL I det følgende beskrives baggrunden for at jeg satte fokus på aktiviteterne som udføres i de omgivelser som Rehabiliteringshaven tilbyder. Inden opstart af denne undersøgelse var min forforståelse, at de mennesker som deltager i et rehabiliteringsforløb i Alnarps Rehabiliteringshave ville lægge vægt på aktiviteter som indeholdt havearbejde. Jeg gik ud fra at haveterapi især ville handle om havearbejde. Jeg ville derfor undersøge om aktiviteten virkeligt var det vigtige for deltagerne eller om det var omgivelserne naturen, haven, personalet, gruppen med mere som havde betydning eller om det var samspillet som var nøglen til den succes som Alnarps Rehabiliteringshave har. Formålet med dette speciale har været at undersøge hvilke aktiviteter deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave oplever og beskriver som værende betydningsfulde og at undersøge faktorer i omgivelserne som har sammenhæng til aktiviteten. METODE Undersøgelsesdesign Formålet har været at sætte fokus på deltagernes oplevelser og følelser og at skabe en åbenhed overfor deres personlige beskrivelse af den betydning som aktiviteterne og omgivelserne fik i deres rehabiliteringsforløb i terapihavens miljø. Derfor valgtes en eksplorativ undersøgelse, det vil sige en udforskende tilgang med en kvalitativ forskningsmetode som gav mulighed for at gå mere i dybden i personens tanker og oplevelser (Kvale, 2005). Forskningsfokuset er blevet belyst på grundlag af narrative interviews med en interviewguide med åbne spørgsmål og kortlægning samt rundvandring i Alnarps Rehabiliteringshave. Det narrative interview er valgt med den hensigt at give interviewpersonerne mulighed for at fortælle frit og beskrivende om deres forløb. Ifølge Mattingly & Lawlor (2000) kan interviewpersonerne ved fortællingen skabe deres egen historie, som på det tidspunkt er sandheden. Fortællinger anvendes til at organisere tankerne og giver derfor mening til det som er oplevet. Fortællinger giver anledning til at komme ind på fortiden, nutiden og fremtiden (ibid.). Interviewguiden med åbne spørgsmål (bilag 1) er valgt som støtte til at møde interviewpersonerne med relevante og ensartede temaer med mulighed for at nye og uforudsete aspekter kunne komme frem under det kvalitative interview (Jacobsen, 1993). Ifølge Ranger & Westerberg (2004) er kortlægningsmetoder og rundvandringer supplerende metoder som kan underbygge undersøgelsen. Formålet med kortlægning har været at få markeret og afdækket de pladser hvor interviewpersonen oftest opholdt sig og betydningen heraf. Formålet med rundvandring i Alnarps Rehabiliteringshave har været at samle information som var knyttet til miljøet og aktivitetsudførelsen og for at supplere og uddybe interviewet. 16

17 Målgruppe Den gruppe af deltagere som har gennemgået og afsluttet et rehabiliteringsforløb i Alnarps Rehabiliteringshave i marts måned, hvor specialet påbegyndtes, blev valgt da personerne forventedes at have oplevelserne præsent. På et fælles opfølgningsmøde blev de otte deltagere informeret af virksomhedens leder om dette forestående masterspeciale og mit behov for interviewpersoner. Alle blev spurgt om de ville deltage. Heraf tilkendegav fem deltagere at de var interesseret. Efter nærmere kontakt valgte to personer ikke at deltage, dels på grund af indlæggelse og dels på grund af manglende lyst til at deltage. I alt tre svenske kvinder mellem 47 og 56 år deltog i undersøgelsen. Kvindernes rehabiliteringsforløb var fordelt på 8-12 uger, september - december En deltager fik yderligere 10 gange individuelt forløb til medio april Dataindsamling Interviews af minutters varighed blev foretaget ultimo marts og primo april fordelt på tidsrummet kl Intervieweren talte dansk og interviewpersonerne talte svensk. To interviews foregik i Alnarps Rehabiliteringshave i henholdsvis det opvarmede drivhus og i fysioterapeutens behandlingsrum. Disse to interviewpersoner foretog også rundvandring i haven samt kortlægning. Det tredje interview foregik i personens hjemby på det lokale bibliotek, valgt af personen selv. Som en konsekvens heraf udførte denne interviewperson ikke rundvandring i rehabiliteringshaven, men udførte kortlægning. Kortlægning er blevet anvendt til de tre interviewpersoner, som udfyldte eller fik hjælp til at udfylde kortet ved at markere med kryds eller tekst eller skravere hvor de foretrak at opholde sig. Samme kort blev anvendt ved rundvandringen. Denne blev igangsat med oplæg om at interviewpersonen skulle udpege og fortælle om aktiviteter som havde betydning og som blev udført i rehabiliteringsforløbet. Rundvandringen blev styret af interviewpersonen, varede i 15 minutter og er blevet foretaget direkte efter interviewet. Samtalen under rundvandringen er blevet optaget på diktafon. Data som var relevant og med tilknytning til emnet er blevet oversat. Interview er blevet optaget på digital diktafon og aflyttet umiddelbart efter. Interviewene blev delvist transskriberet. En årsag hertil har været at jeg ikke kunne afskrive det svenske sprog, men i stedet måtte jeg oversætte direkte under aflytningen af båndet. Som konsekvens heraf har jeg valgt udelukkende at oversætte det som havde relevans for undersøgelsen. Jeg fravalgte således fortællinger og besvarelser om andre emner. En anden årsag har været at notater som middel er fyldestgørende, ifølge Jacobsen (1993). Jeg valgte dog at afskrive samtlige temaer og emner som indeholdt faktorer om aktiviteter og omgivelser. Ved første aflytning har jeg afskrevet sætninger og ord og nogle af disse blev aflyttet flere gange. Grunden hertil har været at jeg ville være sikker på, at jeg forstod meningen i sammenhængen og at jeg undgik misforståelser imellem det svenske og det danske sprog. Ved anden aflytning tilføjedes flere detaljer og særlige passager således at der blev dannet tekststykker, sætninger og citater. Citaterne er blevet renset for interviewpersonernes talesprog og mulighed for misforståelser. Ord med risiko for fejloversætning for eksempel ord med skånsk klang eller ord som ikke blev alment brugt, som dinkelmjöl eller havde betydning for ens mående eller de havde tentokler og kunne se er blevet skrevet ned i sin sammenhæng og er blevet præsenteret for en eller flere svenske personer som kunne oversætte og forklare det svenske ords betydning. 17

18 Data bearbejdning Jeg har valgt narrativ analyse af de tre interviews. Der skelnes mellem analyse af narrativer og narrativ analyse, ifølge Calander (1999). Analyse af narrativer indebærer at data består af fortællinger. Narrativ analyse indebærer at data ikke behøver være fortællinger, men kan være det. Analysen består således af data, som forskeren sammensætter til en fortælling, hvorfor at det er en konstrueret fortælling som udgør analysen. Målet med narrativ analyse er at organisere data til en sammenhængende fortælling som skaber ny mening ud fra det undersøgte (ibid.). Analysen kan ses som en mere sammenhængende sammenfatning af de mange beretninger og svar som er kommet fra interviewpersonerne frem for de enkelte spredte historier (Kvale, 2005). Ønsket har været at formidle data i en fortællende form, da det ville blive mere personligt ud fra interviewpersonernes unikke beretninger. Målet har været at organisere data til en sammenhængende fortælling og dermed få en ny mening af kvindernes fortællinger og svar. Narrativ analyse foretages udelukkende på fortællinger som hører til forløbet i rehabiliteringshaven og udelukker således livshistorier, sygdomshistorier og aktivitetshistorier. De tre interviewpersoners navne og telefonnumre er kendt af intervieweren, men er fortrolige og anonymiseret i projektet. For at gøre fortællingerne lige så personlige som de var under interviewet kaldes personerne for Anna, Britta og Carina. Resultatafsnittet er inddelt i to hovedafsnit: 1) Fortællinger fra de tre kvinder hvor hvert interview er blevet analyseret hver for sig, og hvor data fra vandringen og kortlægningen er sammenfattet og analyseret, og 2) Analyse af fortællinger som er en opsamling og en tværanalyse af det første afsnit og således en konklusion. Ved vandringen og kortlægningen har fokus ligget på aktivitetsudførelse og faktorer i omgivelserne som har betydning for de tre interviewpersoner. Fokus har også ligget på de otte karakteristika, som skulle findes i rehabiliteringshaven. Kortene som blev anvendt var på A3 størrelse og er efterfølgende gentegnet af mig på A4 størrelse. Den blå streg er en kopi af det som interviewpersonerne markerede og den svenske tekst er kopi af det en interviewperson skrev (se bilag 2, 3 og 4). For visuelt at sammenfatte og tydeliggøre data har jeg efterfølgende overført data fra de tre bilag samt data fra rundvandringen til et fælles kort (se bilag 5). Fortællinger RESULTAT Resultatet er fremkommet på baggrund af databearbejdningen ved narrativ analyse ud fra de tre kvinders fortælling og svar. Resultatdelen er inddelt i tre afsnit: Anna, Britta og Carina med en fortælling om hver persons oplevelse af betydningen af aktiviteter og faktorer i omgivelserne som har betydning. Analysen har givet anledning til en ensartet opbygning af resultatafsnittet med en indledning for at give læseren et billede af kvinderne. Derefter er resultatafsnittet inddelt i tre hovedafsnit: aktiviteter som har haft betydning, omgivelsers betydning samt afsnit om kortlægning og rundvandring. Hver fortælling slutter med afsluttende ord fra kvinderne. 18

19 Anna - 56 år Forløbet at være den man er Da Anna startede rehabiliteringsforløbet i Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar følte hun sig angst og syg. Hun kom med den indstilling, at hun ville kigge og se stedet an, men denne holdning ændredes snart, da hun erfarede at der ikke var krav til hende ved at være på stedet man kunne være den man var, eller den man ikke vidste, hvem man var. Anna deltog ikke altid i de planlagte aktiviteter, når hun havde andre behov og måtte sætte sig i en stol og tænde et lys og lytte til musik. Man blev alligevel set, der var nogen som så en, følte jeg. Fra gang til gang bestemte hun om hun ville deltage eller stå ved siden af og kigge, eller om hun hellere ville ligge og hvile. Sådan et miljø har hun aldrig truffet før, hvor hun kunne mærke efter egne behov og ønsker. Aktiviteter som har haft betydning At tage noget med hjem fra Alnarp Først og fremmest fortalte Anna om behandlingen hos fysioterapeuten og støttesamtalen hos psykoterapeuten, hvilket var tilbud som hun gerne tog imod. Fodmassage var den første aktivitet som Anna nævnte som betydningsfuldt. Endvidere betonede hun, at følelsen af at der ikke blev stillet krav, var det mest betydningsfulde. Der var ingen som krævede at jeg skulle udføre det som var bestemt for dagen. Anna fravalgte ikke opgaver, men fortalte at hun ikke var meget for at omplante blomster, men gik mest rundt og kiggede på, når de andre arbejdede. Hun har dog taget blomsterskud med hjem, som blomstrer nu i dag. Det betyder meget at have blomster med hjem og Anna bliver varm i stemmen, når hun fortæller om dette emne. Jeg blev meget glad, da jeg så at de blomstrede - at der blev liv og at der kom noget som var skabt på Alnarp og dermed et tilhørsforhold til Alnarp. Dette tilhørsforhold optog Anna, og hun grinede og fortalte med glæde i stemmen at hun nu dagligt laver pesto derhjemme. Jeg lærte det her. Jeg elsker pesto og jeg tog ud og købte en maskine og nu laver jeg min egen pesto og er blevet afhængig af pesto - det er jo også en lille bid af Alnarp. Oplevelser og minder Anna lagde vægt på at skabe noget som hun selv eller andre havde gjort var vigtigt, jeg vidste ikke noget om blomster og bier næsten, men det gør ingenting. Der kommer et godt resultat alligevel og jeg har lært mange nye, små ting. At skabe noget var for Anna ikke kun et produkt. Hun fortalte om stedets gartner som bagte brød, hvilket for hende handlede om tryghed og en omsorg samt at opleve at ovnen var varm og lugtede godt, det har stor betydning en omsorg at man har gjort noget for andre. Anna plukkede æbler på trods af at hun ikke plejer at plukke æbler. Men at plukke æbler og tage dem med ind til huset og se på dem, havde værdi for Anna. Jeg kan ikke fortælle hvorfor det var specielt, de var pæne (at se på), om det var farverne som var så blanke og 19

20 røde og indbød til at blive plukket, det ved jeg ikke. De skulle betragtes, jeg tog dem ikke med hjem, men lagde dem derinde (i huset) Det betyder noget, fordi farverne på æblerne mindes jeg stadig. Flere gange fortalte Anna om noget som mindede hende om tidligere tider eller episoder i tilværelsen. En oplevelse som hun beskrev og som blev underbygget ved rundvandringen, var at gruppen fik afslapningsøvelser i drivhuset, hvor de lå på halmballer. Anna beskrev oplevelsen kortfattet med at det var noget vældigt specielt og det lugter af hø (halm) og er noget som jeg kender fra da jeg var lille det gav minder og det mindede om barndommen - lugtene og når man dansede midsommerdans. Andre minder som kom frem i erindringen fra omgivelserne var den stille natur, som er fredfyldt et fredfyldt miljø. Det genkender jeg. Det som berørte I forløbet blev Anna præsenteret for øvelser som berørte hendes følelser. Hun deltog altid i de planlagte øvelser og fortalte at det var frivilligt og trygt og præciserede at alt som hun udførte var godt for hendes velbefindende. Jeg kalder Alnarp for mit lille Sagoland (eventyr og barndomsland) og det betyder at man må være lille, selv om at man er en gammel tante. Anna blev stille og eftertænksom ved dette emne og fortalte at det har stor betydning for hende, fordi at hun måtte være på stedet uden at der stilledes krav til hende og at man bliver set som individ, man spiller ingen roller og gør sig ikke til for andre, man er sig selv Det er følelsen af at være god nok, som er vigtig. Visse aktiviteter, Anna udførte, berørte mere and andet, for eksempel da gruppen i en periode malede i billedterapi og når de andre gav deres mening om hendes billede når de fortalte om noget som jeg ikke selv have tænkt på, det kunne berøre. Omgivelsernes betydning Trygge rammer Anna færdedes udelukkende i det lukkede område i haven og i huset og fortalte at hun foretrak at være inden døre. Når det krævedes at vi skulle være ude, så var jeg ude med gruppen, altså bortset fra når der skulle graves eller plantes, så kunne jeg vælge at være inden døre. Umiddelbart var der ikke pladser i haven hvor Anna kunne finde hvile og hun valgte da at gå ind, hvis hun skulle have den optimale afslapning. Hendes forklaring på at hun foretrak at være inden døre var at det kan være at der er struktur rundt omkring en og at det er mere trygt med faste rammer. Anna følte sig tryg og trivedes i fysioterapeutens lille rum. Hjemme har hun nu skabt sig et lignende lille, omgivende rum. Jeg har fået hjælp til at slappe af - at turde slappe af, det er jo en træning jeg tror jeg har lært det, fordi det var så regelmæssigt her. Dagene begyndte altid med at gruppen mødtes og drak te, hvilket blev efterfulgt af afslapning. Denne start på dagen var centralt for Anna. Dernæst var der en øvelse eller aktivitet og vi rundede dagen af i fællesskab præcis som vi begyndte dagen, og det tror jeg har betydning. Rummet 20

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut Master in Nature, Health and Garden fra SLU, Alnarp Lise.and@stofanet.dk

Læs mere

Haveterapi og Alnarp

Haveterapi og Alnarp Klosterhaven i Vitskøl Kloster Foto: Michael Damsgaard Haveterapi og Alnarp Af: Torben Risberg Hansen (skrevet 2008, redigeret 2015) I denne artikel, vil jeg svare på følgende spørgsmål: Hvad er haveterapi

Læs mere

Naturen stimulerer aktivitetsudførelse

Naturen stimulerer aktivitetsudførelse fagligt natur- og haveterapi Tekst og foto: Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut, Master in Nature, Health and Garden Naturen stimulerer aktivitetsudførelse Den nære natur har betydning i hverdagen, fordi

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen!

Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Ergoterapeuters arbejde med stressramtes rehabilitering via haveterapi Privatfoto Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen!

Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Ergoterapeuters arbejde med stressramtes rehabilitering via haveterapi Privatfoto Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Naturen kan fremme din kreativitet

Naturen kan fremme din kreativitet Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kirkegården rden som terapeutisk rum

Kirkegården rden som terapeutisk rum Kirkegården rden som terapeutisk rum Lektor, PhD, Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter og ph.d.-studerende Sus Sola Corazon Skov & Landskab, Københavns Universitet St.Uny Church yard and Nature reserve,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Af Morten Larsen, Glenn Pedersen, Camilla Fejerskov, Dan Nielsen, Sebastian Odsgaard, Lotte Jeppesen Ok- fonden vil i tæt samarbejde med Odense

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. 1. Indledning Rapporten sammenligner evalueringerne foretaget på hold E04B december 2009, hold E05A august

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Fra larve til sommerfugl

Fra larve til sommerfugl Fra larve til sommerfugl Hvad er en månedlig børneklub? Det er en tretimers børneklub, der bliver holdt én gang om måneden i lokale kirker og med et program, der bygger på et bestemt tema. Målet er at

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. 1 Klinisk undervisning på Kafferisteriet kan foregå i følgende moduler:

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere