DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Rasmus Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 22. august 2013 Direkte tlf.: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: NaturErhvervstyrelsen har i bestilling af 14. maj bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udarbejde et notat om honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade. Notatet er udarbejdet af Per Kryger og Lise Stengaard Hansen, begge seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Side 1/1 Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning ved DCA DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade Per Kryger og Lise Stengård Hansen, Institut for Agroøkologi Baggrund Der er fra flere sider (forbrugerne, politisk, erhvervet) ønsker om en større produktion af økologisk honning i Danmark. I øjeblikket har kun tre biavlere NaturErhvervstyrelsens godkendelse til at producere økologisk honning, men en del flere biavlere ønsker den samme godkendelse. Der er en række krav til produktion af økologisk honning, som er beskrevet i EUs forordning på området. Blandt andet er der krav om, at biernes indsamling af nektar og pollen i det væsentlige skal stamme fra økologisk dyrkede arealer, fra naturområder eller fra områder, der er godkendt som Miljøvenligt Jordbrug. Det sikrer man ved kun at godkende bigårde på lokaliteter, der er mindst 3 km fra konventionelt landbrug, fra motorveje eller fra bebyggede områder. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, er blevet bedt af NaturErhvervstyrelsen (NAER) om at belyse hvilke forhold, der afgør biers valg af trækkilde, herunder valg af afgrøde, betydning af energitæthed af afgrøden og afstanden, samt hvor langt bier flyver for at trække på raps eller hvidkløver. Der er desuden ønske om en vurdering af forureningskilder, som har betydning i denne sammenhæng. NAER har stillet fire spørgsmål: Spørgsmål 1. I hvilket omfang konkurrerer afgrøder, som blomstrer samtidigt, om honningbiers bestøvningsarbejde? Spørgsmål 2: Hvilken indflydelse har energitætheden af de blomstrende arealer og afstanden til de blomstrende arealer på honningbiers trækvalg? (Spørgsmål 1 og 2 besvares samlet) Ved energitæthed forstås mængde og sukkerkoncentration af nektar pr. arealenhed i denne sammenhæng. Forskellige plantearter konkurrerer i betydeligt omfang om biernes besøg. Bierne optimerer deres fourageringsindsats, således at de opnår det største udbytte pr. tidsenhed. En række faktorer indgår i denne proces, blandt andre: Kvaliteten af nektar (sukkerkoncentration (Waller, 1972; Scheiner et al., 2004; Seeley, 2009)) Hvor stor omkostningen ved at hente fødekilden (nektar og pollen) er (Seeley, 2009) baseret på: o hvor stor kilden er (stort areal, mange blomster tæt på hinanden) o hvor tilgængeligt, det er i blomsterne o afstand fra stadet o forekomst af elementer i landskabet, som kan bruges som pejlemærker eller korridorer (Henry et al., 2012a) Bifamiliens aktuelle størrelse (Beekman et al., 2004) Bifamiliens aktuelle lagerbeholdning af honning og/eller pollen (Fewell & Winston, 1992; Seeley, 1989; Pernal & Currie, 2001) Konkurrence om kilden fra andre bifamilier eller andre arter af bier (Seeley, 1985) Vejret (Vicens & Bosch, 2000). 1
3 Visse afgrøder udgør i deres blomstringsperiode hovedtrækkilden for bierne. I Danmark er det: forsommer: frugttræer og bærbuske, raps; sommer: hvidkløver efterfulgt af rødkløver (Kryger et al., 2011). I det tidlige forår flyver honningbier generelt ikke langt fra stadet, fordi faren for at blive nedkølet er stor, og fordi de planter, der blomstrer, ikke producerer meget nektar. Bier, som placeres ved afgrøder, som ønskes bestøvet, samler også i betydeligt omfang pollen fra vilde planter (Pettis et al., 2013). I perioder, hvor forekomsten af nektar er begrænset, samler bier honningdug (Kirkwood et al., 1960), som udskilles af bl.a. bladlus i kornafgrøder og på nåletræer. Sæsonforløbet i Danmark belyses yderligere i resultaterne fra indsamling af pollen fra bier i landbrugsområder i Danmark gennem 2012-sæsonen (Jørgensen, 2013): hvidkløver er langt den vigtigste trækplante, og pollen herfra forekommer i tre måneder. Bierne trækker i perioder på visse af landbrugets ukrudtsplanter så som kornblomster, kornvalmuer, mælkebøtter m.fl. Forekomst af pollen i honning peger desuden på de vigtige trækkilder. I tabel 1 vises de hyppigst fundne pollen i en undersøgelse af 48 danske honninger fra 2005 (Kryger et al., 2011); kernefrugter (æble, pære), pil, raps og hvidkløver fandtes i >83% af prøverne. Tabellen viser desuden det potentielle honningudbytte, som disse planter har (Janssens et al., 2006). Honningudbyttet kan være op til 800 hg/ha, men de planter, hvis pollen hyppigst findes i honning, giver lavere honningudbytter ( kg/ha). Pollen fra planter med et større honningpotentiale så som naur, lind, slangehoved og vedbend blev sjældent fundet i de undersøgte honninger. Energitætheden er ikke den eneste faktor af betydning, når bierne fouragerer. Tabel 1. Forekomst af pollen i dansk honning og energitætheden af disse planter. Hyppigste fund af pollen fra: Pollen i dansk honning (% af undersøgte) (Kryger et al., 2011) Energitæthed (potentielt honningudbytte/ha) (Janssens et al., 2006) Kernefrugt (æble, pære) Pil Raps Hvidkløver Hestekastanje Mælkebøtte Ær Stenfrugt (blomme, kirsebær) Hindbær/brombær Planter med høj energitæthed: Pollen i dansk honning (% af undersøgte) Energitæthed (potentielt honningudbytte/ha) Naur Lind Honningurt Slangehoved Vedbend
4 Bierne vælger ikke altid den nærmeste mark. Deres valg afhænger også af sukkerkoncentrationen, som igen kan afhænge af sort, temperatur og nedbør, samt af jordbundsforhold. Det er derfor ikke muligt at holde sine bier i nærheden af staderne ved at plante rigeligt med en planteart omkring dem. Selv i store monokulturer i USA, hvor man sætter bier ud til bestøvning, finder man typisk en blanding af plantearter i det pollen, som bierne bærer hjem (Pettis et al., 2013), hvilket viser, at bierne konstant er længere væk fra stadet, end den farmer, der betaler for bestøvningen, ønsker, men også at bierne netop har behov for et alsidigt valg for at dække deres behov. Bier søger en varieret kost og er altid på udkig efter andre planter, der eventuelt er mere givtige. Honningbiernes dansesprog gør, at de er gode til at finde blomstrende planter og udnytte de mest rentable effektivt. Deres valg af foretrukne planter kan skifte markant fra dag til dag eller time til time, afhængigt af de ovenfor nævnte faktorer, især planternes forskellige reaktion på ændringer i vejret i forhold til udskillelse af nektar (Visscher & Seeley, 1982). Seeley et al. (1991) har vist, hvordan bier næsten fuldstændigt kan opgive en bestemt foderstation, fordi en anden foderstation giver nogle få procent højere sukkerkoncentration. Biernes fødevalg er dynamisk og konstant fokuseret på at optimere indsatsen. Trækvalget er således en kompliceret proces (Seeley, 2009), hvori blandt andre de faktorer, som er nævnt ovenfor, indgår (Seeley et al., 1991). Konklusion spørgsmål 1 og 2: Biernes valg af foderplante er en kompliceret proces, som er vanskelig at forudsige og ikke til at styre. Hvis man fokuserer på de to faktorer, afstanden til trækkilden og energitætheden af trækkilden, ses det, at de påvirker trækvalget i hver sin retning. Næsten alle planter, der kommer i blomst inden for flere km fra et bistade, vil blive undersøgt, og hvis en bi finder, at nektaren er sød og nem at hente, vil den danse hjemme i stadet for at tiltrække andre. De processer, der styrer biernes valg, er delvist kendte, specielt når det drejer sig om nektar. Her gælder det for bierne om at optimere indsamling af sukker pr. tidsenhed, for det er, hvad bierne skal bruge til at overleve perioder uden blomstring med. Hvad der styrer planternes udskillelse af nektar er mindre velundersøgt, og dermed er det svært at forudsige eller påvirke biernes fødevalg. Spørgsmål 3: Hvor langt vil honningbier flyve for at trække på et blomstrende raps- eller hvidkløverareal? Hvor langt bier flyver er et væsentligt spørgsmål i relation til økologisk biavl. Med udgangspunkt i EUs forordning på området, er det kun det område, der findes inden for 3 km afstand af bistadet, der er relevant. I litteraturen findes en lang række forskellige undersøgelser af biers flyveafstand, som er samlet i tabel 2. Af tabellen ses det, at den gennemsnitlige trækafstand oftest ligger inden for 2 km, men at bierne er i stand til at flyve meget længere, over 10 km. Der var kun 1 undersøgelse, som inddrog raps. Hvis der er egnede planter i nærheden, flyver bierne ikke langt. I en undersøgelse af forekomsten af bier i rapsmarker, liggende med afstande på m fra bistader, blev ca. 90% af bierne observeret i den mark, som lå tættest på bistadet (Osborne et al., 2001). Der kan dog ved plantning af forskellige rapssorter, være betydelige forskelle i planterne nektarvolumen, som kan få bierne til at vælge en fjern mark frem for en nærtliggende (Pierre et al., 1999). Trækafstanden var kortere i forstadsområder med haveplanter og blomstrende træer end i en løvskov (Waddington et al., 1994; Visscher & Seeley, 1982), sandsynligvis på grund af et større udbud af egnede trækkilder. 3
5 Von Frisch (1967) undersøgte biernes dansesprog og fandt, at de ændrede deres dans i forhold til afstanden fra bistadet. Han var i stand til at træne bier til at samle sukkeropløsning helt op til 12 km fra bistadet, og de dansede stadig, når de kom hjem til bistadet. Tilsvarende afstande er observeret af Schneider & McNally (1993), men kun i de perioder, hvor bierne havde svært ved at finde føde. Beekman & Ratnieks (2000) har vist, at i perioden, hvor lyngen blomstrer, vil bier samle næsten al deres føde der, selvom det er helt op til 5 km fra stadet. Lyngens store mængder af blomster med nektar af god kvalitet, som er let at indsamle, gør, at bierne vælger at flyve så langt samt naturligvis, at der ikke var tilsvarende gode nektarkilder tættere på bistadet. Tabel 2. Oversigt over undersøgelser af honningbiers trækafstand i forskellige afgrøder og biotoper. Trækafstand: Gennemsnit / maks. Biotop Plante/ afgrøde Metode Kilde 127 m / 995 m* Landbrug Raps Mærke-genfangst Osborne et al., m / 6100 m 557 m / 4300 m Landbrug Gulerødder Løg Mærke-genfangst Gary et al., % indenfor 2 km, 47% >2 km Landbrug Melon Mærke-genfangst Gary et al., m / 1000 m Landbrug Udyrket mark Mærke-genfangst Gary et al., m / 6 km Landbrug Lucerne Mærke-genfangst Hagler et al., / 6,4 km Landbrug Rødkløver Optælling i marken Peterson et al., m / 10 km Blandet landbrug og naturlig bevoksning: både i simple og komplekse landskaber Observation af dans Steffan-Dewenter & Kuhn, m / 1250 m (95% percentil) Forstad Haveplanter og træer Observation af dans Waddington et al., ,3 km / 7 km (99% percentil) 5,5 km / 10 km (95% percentil) Løvskov Løvtræer Observation af dans Hede Lyng Observation af dans Visscher & Seeley, 1982 Beekman & Ratnieks, / 2,6 km 9-15%: >2 km Naturområde Mærke-genfangst Beutler, / 13,5 km Naturområde Observation af dans von Frisch, 1967 Ca. 500 m / 15 km Naturområde Observation af dans *: maksimal afstand undersøgt Schneider & McNally, 1993 En mark med raps er en betydelig kilde til nektar, fordi den er let tilgængelig i blomsterne og har et højt sukkerindhold. Derfor vil honningbier typisk vælge rapsmarker frem for andre planter. Det spiller for bierne ikke så stor en rolle, om en sådan mark er 1 eller 3 km væk. Vi ved fra observationer i Flakkebjerg, at bier på et enkelt døgn kan samle helt op til 9 kg føde fra rapsmarker. Bifamilierne vil sende en betydelig del af deres samlebier til en rapsmark, når den kommer i blomst, også selv om der er andre kilder tættere på. Det samme gælder hvidkløvermarker. Som nævnt ovenfor spiller det en stor rolle, at biernes samletid bliver meget kort; de skal ikke flyve ret langt mellem hvert enkelt blomsterhoved for at fylde deres honningkro. I sammenligning med et naturområde med en blandet flora kan bierne hurtigere samle en større mængde sukker i raps eller kløver. 4
6 I Frankrig er man i gang med en stor undersøgelse af biernes trækplanter og sundhed. Her har man konstateret, at i perioder med få blomster finder bierne en stor del af deres føde i arealer mellem 3 og 4 km fra bistadet (J-F Odoux, INRA France, pers. medd.). Konklusion spørgsmål 3: Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor langt bierne flyver efter arealer med raps eller hvidkløver, men der er ikke tvivl om, at de gerne opsøger disse to meget attraktive afgrøder, også i afstande ud over 3 km. Spørgsmål 4: Kort faglig vurdering af hvilke forureningskilder, der kan medføre forurening eller forringelse af biernes sundhed Pesticider i landbruget skønnes at være den største kilde til forurening af bier og biavlsprodukter. En lang række undersøgelser har påvist pesticidrester i bier, i honning, i voks, i bibrød og i pollen (Chauzat et al., 2011; Lambert et al., 2013; Pettis et al., 2013). I modsætning til en tidligere undersøgelse (Chauzat et al., 2009) er der i andre studier påvist negativ indvirkning af pesticider på biernes sundhed og/eller orienteringsevne (Wu et al., 2011; Pettis et al., 2013; Henry et al., 2012b). Det er dermed ikke kun et spørgsmål om forurening af det færdige produkt, honningen, men også om biernes sundhed og velfærd. Det faktum, at bier besøger vilde planter, heriblandt ukrudt i markafgrøder, understøtter, at der ved økologisk biavl opretholdes en passende sikkerhedsafstand til alle arealer, der behandles med pesticider, for at undgå eller minimere forurening af bier og biavlsprodukter. Af andre forureningskilder skønnes de tre områder, som er nævnt i Vejledning i økologisk biavl, nemlig industriområder, byområder og motorveje, at være relevante. Det bør overvejes, om forekomst af forurenede grunde (visse typer af forladte industrigrunde, militære skydeterræner m.m.) bør medtages i vurderingen af arealer til økologisk honningproduktion. Referencer Beekman M & Ratnieks FLW Long-range foraging by the honey-bee, Apis mellifera. Functional Ecology 14, Beekman M, Sumpter DJT, Seraphides N, Ratnieks FLW Comparing foraging behaviour of small and large honey-bee colonies by decoding waggle dances made by foragers. Functional Ecology 18, Beutler R Über die Flugweite der Bienen. Zeitschrift für vergleichende Physiologie 36, Chauzat M-P, Carpentier P, Martel A-C, Bougeard S, Cougoule N, Porta P, Lachaize J, Madec F, Aubert M & Faucon J-P Influence of pesticide residues on honey bee (Hymenoptera: Apidae) colony health in France. Environmental Entomology 38(3), Chauzat M-P, Martel A-C, Cougoule N, Porta P, Lachaize J, Zeggane S, Aubert M, Carpentier P & Faucon J-P An assessment of honeybee colony matrices, Apis mellifera (Hymenoptera: Apidae) to monitor pesticide presence in continental France. Environmental Toxicology and Chemistry 30(1), Fewell JH, Winston ML Colony state and regulation of pollen foraging in the honey bee, Apis mellifera L. Behavioral Ecology and Sociobiology 30:
7 Gary NE, Witherell PC & Marston JM Foraging range and distribution of honey bees used for carrot and onion pollination. Environmental Entomology 1, Gary NE, Witherell PC & Marston JM The distribution of foraging honey bees from colonies used for honeydew melon pollination. Environmental Entomology 4, Gary NE, Witherell PC & Lorenzen K Effect of age on honey bee foraging distance and pollen collection. Environmental Entomology 10, Hagler JR, Mueller S, Teuber LR, Machtley SA & Deynze AV Foraging range of honey bees, Apis mellifera, in alfalfa seed production fields. Journal of Insect Science 11:144. Available online: insectscience.org/ Henry M, Fröchen M, Maillet-Mezeray J, Breyne E, Allier F, Odoux F-F & Decourtye A. 2012a. Spatial autocorrelation in honeybee foraging activity reveals optimal focus scale for predicting agroenvironmental scheme efficiency. Ecological Modelling 225, Henry M, Béguin M, Requier F, Rollin O, Odoux J-F, Aupinel P, Aptel J, Tchamitchian S & Decourtye A. 2012b. A common pesticide decreases foraging success and survival in honey bees. Science 336, Janssens X, Bruneau É, Lebrun Prévision des potentialités de production de miel à l échelle d un rucher au moyen d un système d information géographique. Apidologie 37: Jørgensen, AS Pollen er en vigtig kilde til viden. Tidsskrift for biavl 5, Kirkwood KC, Mitchell TJ & Smith D An examination of the occurrence of honeydew in honey. Analyst 85, Kryger P, Enkegaard A, Strandberg B & Axelsen JA Bier og blomster honningbiens fødegrundlag i Danmark. DJF Rapport Markbrug pp. Lambert O, Piroux M, Puyo S, Thorin C, L'Hostis M et al Widespread Occurrence of Chemical Residues in Beehive Matrices from Apiaries Located in Different Landscapes of Western France. PLoS ONE 8(6): e doi: /journal.pone Osborne JL, Carreck NL, Williams IH How far do honey bees fly to fields of Brassica napus (oilseed rape)? Proc. 37th Int. Apic. Congr., 28 Oct 1 Nov 2001, Durban, South Africa. Pernal SF, Currie RW The influence of pollen quality on foraging behavior in honeybees (Apis mellifera L.). Behavioral Ecology and Sociobiology 51: Peterson, AG, Furgula, B, Holdaway, FG Pollination of red clover in Minnesota. Journal of Economic Entomology 53(4), Pettis JS, Lichtenberg EM, Andree M, Stitzinger J, Rose R, et al Crop pollination exposes honey bees to pesticides which alters their susceptibility to the gut pathogen Nosema ceranae. PLoS ONE 8(7): e doi: /journal.pone Pierre J, Mesquida J, Marilleau R, Pham-Deleque MH, Renard M (1999) Nectar secretion in winter oilseed rape, Brassica napus; quantitative and qualitative variability among 71 genotypes. Plant Breeding 118, Scheiner R, Page RE & Erber J Sucrose responsiveness and behavioral plasticity in honey bees (Apis mellifera). Apidologi 35, Schneider SS & McNally L Spatial foraging patterns and energy status in the African honeybee (Apis mellifera scutellata). Journal of Insect Behavior 6:
8 Seeley TD Honey bee ecology. Princeton University Press, Princeton NJ. Seeley TD Social foraging in honey bees: how nectar foragers assess their colony's nutritional status. Behavioral Ecology and Sociobiology 24, Seeley TD, Camazine S & Sneyd J Collective decision-making in honey bees: how colonies choose among nectar sources. Behavioral Ecology and Sociobiology 28, Seeley T The wisdom of the hive: the social physiology of honey bee colonies. Harvard University Press. 295 pp. Steffan-Dewenter I & Kuhn A Honeybee foraging in differentially structured landscapes. Proceedings of the Royal Society of London Series B-Biol. Sci. 270, Visscher PK & Seeley TD Foraging strategy of honeybee colonies in a temperate deciduous forest. Ecology 63, Waddington KD, Visscher PK, Herbert TJ & Richter MR Comparisons of forager distributions from matched honey bee colonies in suburban environments. Behavioral Ecology and Sociobiology 35, Waller GD Evaluating responses of honey bees to sugar solutions using an artificial-flower feeder. Annals of the Entomological Society of America 65(4), Vicens N & Bosch J Weather-Dependent Pollinator Activity in an Apple Orchard, with Special Reference to Osmia cornuta and Apis mellifera (Hymenoptera: Megachilidae and Apidae). Environmental Entomology 29(3): Von Frisch K Dance language and orientation of bees. Belknap Press of Harvard University Press, Cambridge, Mass. Wu JY, Anelli CM & Sheppard WS Sub-lethal effects of pesticide residues in brood comb on worker honey bee (Apis mellifera) development and longevity. PLoS ONE 6(2): e doi: /journal.pone
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereVedr. bestillingen GIS-analyser af potientialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl?
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. bestillingen GIS-analyser af potientialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl? NaturErhvervstyrelsen
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Debat om honningbier contra de vilde bier
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Debat om honningbier contra de vilde bier Landbrugsstyrelsen har i en bestilling dateret d.
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereBiavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Læs mereHonningbiers effekt på vilde bier i naturområder
Honningbiers effekt på vilde bier i naturområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2018 Morten Strandberg, Beate Strandberg og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på tidligere bestilling om GIS-analyser af potentialet ved ændret udmøntning af reglerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereKonkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?
Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereBibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereHonningbier er naturligt hjemmehørende
KONKURRENCE MELLEM HONNINGBIER OG VILDE BIER? I forbindelse med projekterne Biernes Fødegrundlag og CSI-pollen er der lavet en vurdering af, hvorvidt der kan være tilfælde af fødekonkurrence mellem honningbier
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereSDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.
SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:
Læs mereGrøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs
Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Positivliste over pollen og nektarproducerende plantearter til brug for braktypen: MFO-bestøvervenlig
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereBestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereFødevareministeriets strategi om understøttelse
Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKonkurrerer bierne om føden?
Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereBier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen
Bier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen PAS PÅ BIERNE, HONNINGEN OG BESTØVNINGEN Bierne er nødvendige for tilstrækkelig frø- og frugtsætning i en lang række af landbrugets afgrøder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 1. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereDanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen
DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende
Læs mereHVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!
HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien
Læs mereBi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen
Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.
Læs mereNATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?
BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1. FEBRUAR 2017 NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN? Rasmus Ejrnæs (AU) & Hans Henrik Bruun (KU) Arter, nicher og funktioner Et økosystem med
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereVejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015
Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):
Læs mereØkologisk biavl i Danmark
Økologisk biavl i Danmark 17.30-18.30 Velkomst og spisning 18.30-19.00 Jeffrey Gilmour, Landbrugsstyrelsen. Ansøgningsprocedure, regler og kontrolsystem 19.00-19.30 Peter Sjøgren. Erfaringer fra det første
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereBESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER
BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr. 832 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs mereStatusrapport Danmarks nationale biavlsprogram
Statusrapport Danmarks nationale biavlsprogram 2017-2019 Foranstaltninger Resultatindikatorer Projekttitel Resultater Foranstaltning a) Faglig bistand til biavlere og biavlerorganisaioner Foranstaltning
Læs mereTalen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljø/JARN Sagsnr.: 28721 Dok.nr.: 778595 Den 23.
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019
Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereBier og sprøjtemidler en farlig cocktail?
26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereer en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som
2015 er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som Vores honningproduktion bygger på traditioner helt tilbage fra 1921. Biavlen var oprindeligt et familieforetagende, der er
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afsøgning og vurdering af nye datasæt til supplering af den eksisterende model til regulering
Læs mereRed bierne mens tid er
Tilbagegangen af bier og andre bestøvende insekter har bragt os i en global bestøvningskrise, hvor mangel på bestøvning påvirker både biodiversiteten og fødevareforsyningen negativt. På billedes ses en
Læs mereDanmarks vilde bier trusler og beskyttelse
Danmarks vilde bier trusler og beskyttelse Seniorforsker Beate Strandberg Aarhus Universitet, Bioscience bst@bios.au.dk Plantekongressen 15. jan. 2019 Session nr. 7 Fakta om vilde bier og andre bestøvere
Læs mereHonningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse
Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april 2011 10. juli 2011 Af Flemming Aanæs
Læs mereBilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl
1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 8. november 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereB iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal
Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereDus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereHydromorphological challenges for sediments
Hydromorphological challenges for sediments Oscar van Dam Team leader water management RPS BCC with contributions of Bram de Groot and Arnold Osté Hydromorphology? Definition: The knowledge of the shapes
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrug
Promilleafgiftsfonden for landbrug Ansøgning om tilskud i 2017 A. Projektejer/ansøger: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø e-mail dansk@biavl.dk CVR 60 99 73 14 B. Beskrivelse af ansøger:
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet/BILU Sagsnr.: 11-380-000002 Dato: 27. februar 2015 Referat fra møde i Binævnet
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mere