DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 22. august 2013 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: NaturErhvervstyrelsen har i bestilling af 14. maj bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udarbejde et notat om honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade. Notatet er udarbejdet af Per Kryger og Lise Stengaard Hansen, begge seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Side 1/1 Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning ved DCA DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade Per Kryger og Lise Stengård Hansen, Institut for Agroøkologi Baggrund Der er fra flere sider (forbrugerne, politisk, erhvervet) ønsker om en større produktion af økologisk honning i Danmark. I øjeblikket har kun tre biavlere NaturErhvervstyrelsens godkendelse til at producere økologisk honning, men en del flere biavlere ønsker den samme godkendelse. Der er en række krav til produktion af økologisk honning, som er beskrevet i EUs forordning på området. Blandt andet er der krav om, at biernes indsamling af nektar og pollen i det væsentlige skal stamme fra økologisk dyrkede arealer, fra naturområder eller fra områder, der er godkendt som Miljøvenligt Jordbrug. Det sikrer man ved kun at godkende bigårde på lokaliteter, der er mindst 3 km fra konventionelt landbrug, fra motorveje eller fra bebyggede områder. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, er blevet bedt af NaturErhvervstyrelsen (NAER) om at belyse hvilke forhold, der afgør biers valg af trækkilde, herunder valg af afgrøde, betydning af energitæthed af afgrøden og afstanden, samt hvor langt bier flyver for at trække på raps eller hvidkløver. Der er desuden ønske om en vurdering af forureningskilder, som har betydning i denne sammenhæng. NAER har stillet fire spørgsmål: Spørgsmål 1. I hvilket omfang konkurrerer afgrøder, som blomstrer samtidigt, om honningbiers bestøvningsarbejde? Spørgsmål 2: Hvilken indflydelse har energitætheden af de blomstrende arealer og afstanden til de blomstrende arealer på honningbiers trækvalg? (Spørgsmål 1 og 2 besvares samlet) Ved energitæthed forstås mængde og sukkerkoncentration af nektar pr. arealenhed i denne sammenhæng. Forskellige plantearter konkurrerer i betydeligt omfang om biernes besøg. Bierne optimerer deres fourageringsindsats, således at de opnår det største udbytte pr. tidsenhed. En række faktorer indgår i denne proces, blandt andre: Kvaliteten af nektar (sukkerkoncentration (Waller, 1972; Scheiner et al., 2004; Seeley, 2009)) Hvor stor omkostningen ved at hente fødekilden (nektar og pollen) er (Seeley, 2009) baseret på: o hvor stor kilden er (stort areal, mange blomster tæt på hinanden) o hvor tilgængeligt, det er i blomsterne o afstand fra stadet o forekomst af elementer i landskabet, som kan bruges som pejlemærker eller korridorer (Henry et al., 2012a) Bifamiliens aktuelle størrelse (Beekman et al., 2004) Bifamiliens aktuelle lagerbeholdning af honning og/eller pollen (Fewell & Winston, 1992; Seeley, 1989; Pernal & Currie, 2001) Konkurrence om kilden fra andre bifamilier eller andre arter af bier (Seeley, 1985) Vejret (Vicens & Bosch, 2000). 1

3 Visse afgrøder udgør i deres blomstringsperiode hovedtrækkilden for bierne. I Danmark er det: forsommer: frugttræer og bærbuske, raps; sommer: hvidkløver efterfulgt af rødkløver (Kryger et al., 2011). I det tidlige forår flyver honningbier generelt ikke langt fra stadet, fordi faren for at blive nedkølet er stor, og fordi de planter, der blomstrer, ikke producerer meget nektar. Bier, som placeres ved afgrøder, som ønskes bestøvet, samler også i betydeligt omfang pollen fra vilde planter (Pettis et al., 2013). I perioder, hvor forekomsten af nektar er begrænset, samler bier honningdug (Kirkwood et al., 1960), som udskilles af bl.a. bladlus i kornafgrøder og på nåletræer. Sæsonforløbet i Danmark belyses yderligere i resultaterne fra indsamling af pollen fra bier i landbrugsområder i Danmark gennem 2012-sæsonen (Jørgensen, 2013): hvidkløver er langt den vigtigste trækplante, og pollen herfra forekommer i tre måneder. Bierne trækker i perioder på visse af landbrugets ukrudtsplanter så som kornblomster, kornvalmuer, mælkebøtter m.fl. Forekomst af pollen i honning peger desuden på de vigtige trækkilder. I tabel 1 vises de hyppigst fundne pollen i en undersøgelse af 48 danske honninger fra 2005 (Kryger et al., 2011); kernefrugter (æble, pære), pil, raps og hvidkløver fandtes i >83% af prøverne. Tabellen viser desuden det potentielle honningudbytte, som disse planter har (Janssens et al., 2006). Honningudbyttet kan være op til 800 hg/ha, men de planter, hvis pollen hyppigst findes i honning, giver lavere honningudbytter ( kg/ha). Pollen fra planter med et større honningpotentiale så som naur, lind, slangehoved og vedbend blev sjældent fundet i de undersøgte honninger. Energitætheden er ikke den eneste faktor af betydning, når bierne fouragerer. Tabel 1. Forekomst af pollen i dansk honning og energitætheden af disse planter. Hyppigste fund af pollen fra: Pollen i dansk honning (% af undersøgte) (Kryger et al., 2011) Energitæthed (potentielt honningudbytte/ha) (Janssens et al., 2006) Kernefrugt (æble, pære) Pil Raps Hvidkløver Hestekastanje Mælkebøtte Ær Stenfrugt (blomme, kirsebær) Hindbær/brombær Planter med høj energitæthed: Pollen i dansk honning (% af undersøgte) Energitæthed (potentielt honningudbytte/ha) Naur Lind Honningurt Slangehoved Vedbend

4 Bierne vælger ikke altid den nærmeste mark. Deres valg afhænger også af sukkerkoncentrationen, som igen kan afhænge af sort, temperatur og nedbør, samt af jordbundsforhold. Det er derfor ikke muligt at holde sine bier i nærheden af staderne ved at plante rigeligt med en planteart omkring dem. Selv i store monokulturer i USA, hvor man sætter bier ud til bestøvning, finder man typisk en blanding af plantearter i det pollen, som bierne bærer hjem (Pettis et al., 2013), hvilket viser, at bierne konstant er længere væk fra stadet, end den farmer, der betaler for bestøvningen, ønsker, men også at bierne netop har behov for et alsidigt valg for at dække deres behov. Bier søger en varieret kost og er altid på udkig efter andre planter, der eventuelt er mere givtige. Honningbiernes dansesprog gør, at de er gode til at finde blomstrende planter og udnytte de mest rentable effektivt. Deres valg af foretrukne planter kan skifte markant fra dag til dag eller time til time, afhængigt af de ovenfor nævnte faktorer, især planternes forskellige reaktion på ændringer i vejret i forhold til udskillelse af nektar (Visscher & Seeley, 1982). Seeley et al. (1991) har vist, hvordan bier næsten fuldstændigt kan opgive en bestemt foderstation, fordi en anden foderstation giver nogle få procent højere sukkerkoncentration. Biernes fødevalg er dynamisk og konstant fokuseret på at optimere indsatsen. Trækvalget er således en kompliceret proces (Seeley, 2009), hvori blandt andre de faktorer, som er nævnt ovenfor, indgår (Seeley et al., 1991). Konklusion spørgsmål 1 og 2: Biernes valg af foderplante er en kompliceret proces, som er vanskelig at forudsige og ikke til at styre. Hvis man fokuserer på de to faktorer, afstanden til trækkilden og energitætheden af trækkilden, ses det, at de påvirker trækvalget i hver sin retning. Næsten alle planter, der kommer i blomst inden for flere km fra et bistade, vil blive undersøgt, og hvis en bi finder, at nektaren er sød og nem at hente, vil den danse hjemme i stadet for at tiltrække andre. De processer, der styrer biernes valg, er delvist kendte, specielt når det drejer sig om nektar. Her gælder det for bierne om at optimere indsamling af sukker pr. tidsenhed, for det er, hvad bierne skal bruge til at overleve perioder uden blomstring med. Hvad der styrer planternes udskillelse af nektar er mindre velundersøgt, og dermed er det svært at forudsige eller påvirke biernes fødevalg. Spørgsmål 3: Hvor langt vil honningbier flyve for at trække på et blomstrende raps- eller hvidkløverareal? Hvor langt bier flyver er et væsentligt spørgsmål i relation til økologisk biavl. Med udgangspunkt i EUs forordning på området, er det kun det område, der findes inden for 3 km afstand af bistadet, der er relevant. I litteraturen findes en lang række forskellige undersøgelser af biers flyveafstand, som er samlet i tabel 2. Af tabellen ses det, at den gennemsnitlige trækafstand oftest ligger inden for 2 km, men at bierne er i stand til at flyve meget længere, over 10 km. Der var kun 1 undersøgelse, som inddrog raps. Hvis der er egnede planter i nærheden, flyver bierne ikke langt. I en undersøgelse af forekomsten af bier i rapsmarker, liggende med afstande på m fra bistader, blev ca. 90% af bierne observeret i den mark, som lå tættest på bistadet (Osborne et al., 2001). Der kan dog ved plantning af forskellige rapssorter, være betydelige forskelle i planterne nektarvolumen, som kan få bierne til at vælge en fjern mark frem for en nærtliggende (Pierre et al., 1999). Trækafstanden var kortere i forstadsområder med haveplanter og blomstrende træer end i en løvskov (Waddington et al., 1994; Visscher & Seeley, 1982), sandsynligvis på grund af et større udbud af egnede trækkilder. 3

5 Von Frisch (1967) undersøgte biernes dansesprog og fandt, at de ændrede deres dans i forhold til afstanden fra bistadet. Han var i stand til at træne bier til at samle sukkeropløsning helt op til 12 km fra bistadet, og de dansede stadig, når de kom hjem til bistadet. Tilsvarende afstande er observeret af Schneider & McNally (1993), men kun i de perioder, hvor bierne havde svært ved at finde føde. Beekman & Ratnieks (2000) har vist, at i perioden, hvor lyngen blomstrer, vil bier samle næsten al deres føde der, selvom det er helt op til 5 km fra stadet. Lyngens store mængder af blomster med nektar af god kvalitet, som er let at indsamle, gør, at bierne vælger at flyve så langt samt naturligvis, at der ikke var tilsvarende gode nektarkilder tættere på bistadet. Tabel 2. Oversigt over undersøgelser af honningbiers trækafstand i forskellige afgrøder og biotoper. Trækafstand: Gennemsnit / maks. Biotop Plante/ afgrøde Metode Kilde 127 m / 995 m* Landbrug Raps Mærke-genfangst Osborne et al., m / 6100 m 557 m / 4300 m Landbrug Gulerødder Løg Mærke-genfangst Gary et al., % indenfor 2 km, 47% >2 km Landbrug Melon Mærke-genfangst Gary et al., m / 1000 m Landbrug Udyrket mark Mærke-genfangst Gary et al., m / 6 km Landbrug Lucerne Mærke-genfangst Hagler et al., / 6,4 km Landbrug Rødkløver Optælling i marken Peterson et al., m / 10 km Blandet landbrug og naturlig bevoksning: både i simple og komplekse landskaber Observation af dans Steffan-Dewenter & Kuhn, m / 1250 m (95% percentil) Forstad Haveplanter og træer Observation af dans Waddington et al., ,3 km / 7 km (99% percentil) 5,5 km / 10 km (95% percentil) Løvskov Løvtræer Observation af dans Hede Lyng Observation af dans Visscher & Seeley, 1982 Beekman & Ratnieks, / 2,6 km 9-15%: >2 km Naturområde Mærke-genfangst Beutler, / 13,5 km Naturområde Observation af dans von Frisch, 1967 Ca. 500 m / 15 km Naturområde Observation af dans *: maksimal afstand undersøgt Schneider & McNally, 1993 En mark med raps er en betydelig kilde til nektar, fordi den er let tilgængelig i blomsterne og har et højt sukkerindhold. Derfor vil honningbier typisk vælge rapsmarker frem for andre planter. Det spiller for bierne ikke så stor en rolle, om en sådan mark er 1 eller 3 km væk. Vi ved fra observationer i Flakkebjerg, at bier på et enkelt døgn kan samle helt op til 9 kg føde fra rapsmarker. Bifamilierne vil sende en betydelig del af deres samlebier til en rapsmark, når den kommer i blomst, også selv om der er andre kilder tættere på. Det samme gælder hvidkløvermarker. Som nævnt ovenfor spiller det en stor rolle, at biernes samletid bliver meget kort; de skal ikke flyve ret langt mellem hvert enkelt blomsterhoved for at fylde deres honningkro. I sammenligning med et naturområde med en blandet flora kan bierne hurtigere samle en større mængde sukker i raps eller kløver. 4

6 I Frankrig er man i gang med en stor undersøgelse af biernes trækplanter og sundhed. Her har man konstateret, at i perioder med få blomster finder bierne en stor del af deres føde i arealer mellem 3 og 4 km fra bistadet (J-F Odoux, INRA France, pers. medd.). Konklusion spørgsmål 3: Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor langt bierne flyver efter arealer med raps eller hvidkløver, men der er ikke tvivl om, at de gerne opsøger disse to meget attraktive afgrøder, også i afstande ud over 3 km. Spørgsmål 4: Kort faglig vurdering af hvilke forureningskilder, der kan medføre forurening eller forringelse af biernes sundhed Pesticider i landbruget skønnes at være den største kilde til forurening af bier og biavlsprodukter. En lang række undersøgelser har påvist pesticidrester i bier, i honning, i voks, i bibrød og i pollen (Chauzat et al., 2011; Lambert et al., 2013; Pettis et al., 2013). I modsætning til en tidligere undersøgelse (Chauzat et al., 2009) er der i andre studier påvist negativ indvirkning af pesticider på biernes sundhed og/eller orienteringsevne (Wu et al., 2011; Pettis et al., 2013; Henry et al., 2012b). Det er dermed ikke kun et spørgsmål om forurening af det færdige produkt, honningen, men også om biernes sundhed og velfærd. Det faktum, at bier besøger vilde planter, heriblandt ukrudt i markafgrøder, understøtter, at der ved økologisk biavl opretholdes en passende sikkerhedsafstand til alle arealer, der behandles med pesticider, for at undgå eller minimere forurening af bier og biavlsprodukter. Af andre forureningskilder skønnes de tre områder, som er nævnt i Vejledning i økologisk biavl, nemlig industriområder, byområder og motorveje, at være relevante. Det bør overvejes, om forekomst af forurenede grunde (visse typer af forladte industrigrunde, militære skydeterræner m.m.) bør medtages i vurderingen af arealer til økologisk honningproduktion. Referencer Beekman M & Ratnieks FLW Long-range foraging by the honey-bee, Apis mellifera. Functional Ecology 14, Beekman M, Sumpter DJT, Seraphides N, Ratnieks FLW Comparing foraging behaviour of small and large honey-bee colonies by decoding waggle dances made by foragers. Functional Ecology 18, Beutler R Über die Flugweite der Bienen. Zeitschrift für vergleichende Physiologie 36, Chauzat M-P, Carpentier P, Martel A-C, Bougeard S, Cougoule N, Porta P, Lachaize J, Madec F, Aubert M & Faucon J-P Influence of pesticide residues on honey bee (Hymenoptera: Apidae) colony health in France. Environmental Entomology 38(3), Chauzat M-P, Martel A-C, Cougoule N, Porta P, Lachaize J, Zeggane S, Aubert M, Carpentier P & Faucon J-P An assessment of honeybee colony matrices, Apis mellifera (Hymenoptera: Apidae) to monitor pesticide presence in continental France. Environmental Toxicology and Chemistry 30(1), Fewell JH, Winston ML Colony state and regulation of pollen foraging in the honey bee, Apis mellifera L. Behavioral Ecology and Sociobiology 30:

7 Gary NE, Witherell PC & Marston JM Foraging range and distribution of honey bees used for carrot and onion pollination. Environmental Entomology 1, Gary NE, Witherell PC & Marston JM The distribution of foraging honey bees from colonies used for honeydew melon pollination. Environmental Entomology 4, Gary NE, Witherell PC & Lorenzen K Effect of age on honey bee foraging distance and pollen collection. Environmental Entomology 10, Hagler JR, Mueller S, Teuber LR, Machtley SA & Deynze AV Foraging range of honey bees, Apis mellifera, in alfalfa seed production fields. Journal of Insect Science 11:144. Available online: insectscience.org/ Henry M, Fröchen M, Maillet-Mezeray J, Breyne E, Allier F, Odoux F-F & Decourtye A. 2012a. Spatial autocorrelation in honeybee foraging activity reveals optimal focus scale for predicting agroenvironmental scheme efficiency. Ecological Modelling 225, Henry M, Béguin M, Requier F, Rollin O, Odoux J-F, Aupinel P, Aptel J, Tchamitchian S & Decourtye A. 2012b. A common pesticide decreases foraging success and survival in honey bees. Science 336, Janssens X, Bruneau É, Lebrun Prévision des potentialités de production de miel à l échelle d un rucher au moyen d un système d information géographique. Apidologie 37: Jørgensen, AS Pollen er en vigtig kilde til viden. Tidsskrift for biavl 5, Kirkwood KC, Mitchell TJ & Smith D An examination of the occurrence of honeydew in honey. Analyst 85, Kryger P, Enkegaard A, Strandberg B & Axelsen JA Bier og blomster honningbiens fødegrundlag i Danmark. DJF Rapport Markbrug pp. Lambert O, Piroux M, Puyo S, Thorin C, L'Hostis M et al Widespread Occurrence of Chemical Residues in Beehive Matrices from Apiaries Located in Different Landscapes of Western France. PLoS ONE 8(6): e doi: /journal.pone Osborne JL, Carreck NL, Williams IH How far do honey bees fly to fields of Brassica napus (oilseed rape)? Proc. 37th Int. Apic. Congr., 28 Oct 1 Nov 2001, Durban, South Africa. Pernal SF, Currie RW The influence of pollen quality on foraging behavior in honeybees (Apis mellifera L.). Behavioral Ecology and Sociobiology 51: Peterson, AG, Furgula, B, Holdaway, FG Pollination of red clover in Minnesota. Journal of Economic Entomology 53(4), Pettis JS, Lichtenberg EM, Andree M, Stitzinger J, Rose R, et al Crop pollination exposes honey bees to pesticides which alters their susceptibility to the gut pathogen Nosema ceranae. PLoS ONE 8(7): e doi: /journal.pone Pierre J, Mesquida J, Marilleau R, Pham-Deleque MH, Renard M (1999) Nectar secretion in winter oilseed rape, Brassica napus; quantitative and qualitative variability among 71 genotypes. Plant Breeding 118, Scheiner R, Page RE & Erber J Sucrose responsiveness and behavioral plasticity in honey bees (Apis mellifera). Apidologi 35, Schneider SS & McNally L Spatial foraging patterns and energy status in the African honeybee (Apis mellifera scutellata). Journal of Insect Behavior 6:

8 Seeley TD Honey bee ecology. Princeton University Press, Princeton NJ. Seeley TD Social foraging in honey bees: how nectar foragers assess their colony's nutritional status. Behavioral Ecology and Sociobiology 24, Seeley TD, Camazine S & Sneyd J Collective decision-making in honey bees: how colonies choose among nectar sources. Behavioral Ecology and Sociobiology 28, Seeley T The wisdom of the hive: the social physiology of honey bee colonies. Harvard University Press. 295 pp. Steffan-Dewenter I & Kuhn A Honeybee foraging in differentially structured landscapes. Proceedings of the Royal Society of London Series B-Biol. Sci. 270, Visscher PK & Seeley TD Foraging strategy of honeybee colonies in a temperate deciduous forest. Ecology 63, Waddington KD, Visscher PK, Herbert TJ & Richter MR Comparisons of forager distributions from matched honey bee colonies in suburban environments. Behavioral Ecology and Sociobiology 35, Waller GD Evaluating responses of honey bees to sugar solutions using an artificial-flower feeder. Annals of the Entomological Society of America 65(4), Vicens N & Bosch J Weather-Dependent Pollinator Activity in an Apple Orchard, with Special Reference to Osmia cornuta and Apis mellifera (Hymenoptera: Megachilidae and Apidae). Environmental Entomology 29(3): Von Frisch K Dance language and orientation of bees. Belknap Press of Harvard University Press, Cambridge, Mass. Wu JY, Anelli CM & Sheppard WS Sub-lethal effects of pesticide residues in brood comb on worker honey bee (Apis mellifera) development and longevity. PLoS ONE 6(2): e doi: /journal.pone

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Bibestøvning og økonomi

Bibestøvning og økonomi Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til

Læs mere

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Fødevareministeriets strategi om understøttelse Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2

Læs mere

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet

Læs mere

Konkurrerer bierne om føden?

Konkurrerer bierne om føden? Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 1. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER

BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr. 832 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport

Læs mere

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende

Læs mere

Talen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl

Talen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljø/JARN Sagsnr.: 28721 Dok.nr.: 778595 Den 23.

Læs mere

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som 2015 er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som Vores honningproduktion bygger på traditioner helt tilbage fra 1921. Biavlen var oprindeligt et familieforetagende, der er

Læs mere

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april 2011 10. juli 2011 Af Flemming Aanæs

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Promilleafgiftsfonden for landbrug Promilleafgiftsfonden for landbrug Ansøgning om tilskud i 2017 A. Projektejer/ansøger: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø e-mail dansk@biavl.dk CVR 60 99 73 14 B. Beskrivelse af ansøger:

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 9.10.2013 2012/0260(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 Udkast til udtalelse Mariya Gabriel (PE516.973v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet/BILU Sagsnr.: 11-380-000002 Dato: 27. februar 2015 Referat fra møde i Binævnet

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg bst@dmu.dk Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?

Læs mere

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015 Hørsholm og Omegns Biavlerforening 28. januar 2015 Hvem er Danmarks Biavlerforening? Videns- og interesseorganisation for Danmarks 5000 biavlere Ca. 100.000 bifamilier eller 4 mia. bier Medlemsfremgang

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om situationen i biavlssektoren

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om situationen i biavlssektoren P7_TA(2010)0440 Situationen i biavlssektoren Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om situationen i biavlssektoren Europa-Parlamentet, - der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg.

OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg. OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg. Olieefterforskning og -produktion Energibutikken OK Dansk kundeejet andelsselskab Ejet af ca. 13.000

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund Biodynamisk biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund I dag er der flere og flere mennesker, som ønsker at holde bier på biernes præmisser, dvs. på en måde som styrker biernes naturlige sundhed og væsen.

Læs mere

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010

Læs mere

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier DJF rapport Vidensyntese om honningbier Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Birte Boelt, Niels Holst, Annie Enkegaard, Niels Henrik Spliid, Steen Lykke Nielsen, Enrico Graglia, Jørgen B. Jespersen og Kirsten

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

OFFICE INTERNATIONAL

OFFICE INTERNATIONAL OFFICE INTERNATIONAL du Coin de Terre et des Jardins Familiaux Regroupement des fédérations européennes des jardins familiaux association sans but lucratif Bier i haver og kolonihaver VEJLEDNING 2o rue

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Nationalpark Vadehavets Biavlerforening

Nationalpark Vadehavets Biavlerforening Nationalpark Vadehavets Biavlerforening Esbjerg 03.06.2013 Nyt fra Vestbien... Husk at støtte op om medlemsmødet i Vestbien den 10.06.2013 kl.19:30 Beboer og Aktivitetsgården, Midtgård Adresse: Ravnsbjergvej

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende pløjelagets jordtypefordeling på markblokniveau Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 30. september 2009 Direkte tlf.: 8999 1858

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Gold hejres spiring og etablering

Gold hejres spiring og etablering Gold hejres spiring og etablering Jeppe Berner Hansen Kandidatstuderende Agriculture (Production & Environment) Dias 1 Dias 2 Landbrugsinfo.dk (2016) Uniprot (2016) Dias 3 Udbredelse CABI (2016) Dias 4

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 149 - Bilag 3 Offentligt Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Vidensyntese om honningbier Januar 2006 Indholdsfortegnelse Sammendrag...

Læs mere

OFFICE INTERNATIONAL

OFFICE INTERNATIONAL OFFICE INTERNATIONAL du Coin de Terre et des Jardins Familiaux Regroupement des fédérations européennes des jardins familiaux association sans but lucratif Bier i haver og kolonihaver VEJLEDNING 2o rue

Læs mere

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae

Læs mere