DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 22. august 2013 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: NaturErhvervstyrelsen har i bestilling af 14. maj bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udarbejde et notat om honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade. Notatet er udarbejdet af Per Kryger og Lise Stengaard Hansen, begge seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Side 1/1 Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning ved DCA DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade Per Kryger og Lise Stengård Hansen, Institut for Agroøkologi Baggrund Der er fra flere sider (forbrugerne, politisk, erhvervet) ønsker om en større produktion af økologisk honning i Danmark. I øjeblikket har kun tre biavlere NaturErhvervstyrelsens godkendelse til at producere økologisk honning, men en del flere biavlere ønsker den samme godkendelse. Der er en række krav til produktion af økologisk honning, som er beskrevet i EUs forordning på området. Blandt andet er der krav om, at biernes indsamling af nektar og pollen i det væsentlige skal stamme fra økologisk dyrkede arealer, fra naturområder eller fra områder, der er godkendt som Miljøvenligt Jordbrug. Det sikrer man ved kun at godkende bigårde på lokaliteter, der er mindst 3 km fra konventionelt landbrug, fra motorveje eller fra bebyggede områder. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, er blevet bedt af NaturErhvervstyrelsen (NAER) om at belyse hvilke forhold, der afgør biers valg af trækkilde, herunder valg af afgrøde, betydning af energitæthed af afgrøden og afstanden, samt hvor langt bier flyver for at trække på raps eller hvidkløver. Der er desuden ønske om en vurdering af forureningskilder, som har betydning i denne sammenhæng. NAER har stillet fire spørgsmål: Spørgsmål 1. I hvilket omfang konkurrerer afgrøder, som blomstrer samtidigt, om honningbiers bestøvningsarbejde? Spørgsmål 2: Hvilken indflydelse har energitætheden af de blomstrende arealer og afstanden til de blomstrende arealer på honningbiers trækvalg? (Spørgsmål 1 og 2 besvares samlet) Ved energitæthed forstås mængde og sukkerkoncentration af nektar pr. arealenhed i denne sammenhæng. Forskellige plantearter konkurrerer i betydeligt omfang om biernes besøg. Bierne optimerer deres fourageringsindsats, således at de opnår det største udbytte pr. tidsenhed. En række faktorer indgår i denne proces, blandt andre: Kvaliteten af nektar (sukkerkoncentration (Waller, 1972; Scheiner et al., 2004; Seeley, 2009)) Hvor stor omkostningen ved at hente fødekilden (nektar og pollen) er (Seeley, 2009) baseret på: o hvor stor kilden er (stort areal, mange blomster tæt på hinanden) o hvor tilgængeligt, det er i blomsterne o afstand fra stadet o forekomst af elementer i landskabet, som kan bruges som pejlemærker eller korridorer (Henry et al., 2012a) Bifamiliens aktuelle størrelse (Beekman et al., 2004) Bifamiliens aktuelle lagerbeholdning af honning og/eller pollen (Fewell & Winston, 1992; Seeley, 1989; Pernal & Currie, 2001) Konkurrence om kilden fra andre bifamilier eller andre arter af bier (Seeley, 1985) Vejret (Vicens & Bosch, 2000). 1

3 Visse afgrøder udgør i deres blomstringsperiode hovedtrækkilden for bierne. I Danmark er det: forsommer: frugttræer og bærbuske, raps; sommer: hvidkløver efterfulgt af rødkløver (Kryger et al., 2011). I det tidlige forår flyver honningbier generelt ikke langt fra stadet, fordi faren for at blive nedkølet er stor, og fordi de planter, der blomstrer, ikke producerer meget nektar. Bier, som placeres ved afgrøder, som ønskes bestøvet, samler også i betydeligt omfang pollen fra vilde planter (Pettis et al., 2013). I perioder, hvor forekomsten af nektar er begrænset, samler bier honningdug (Kirkwood et al., 1960), som udskilles af bl.a. bladlus i kornafgrøder og på nåletræer. Sæsonforløbet i Danmark belyses yderligere i resultaterne fra indsamling af pollen fra bier i landbrugsområder i Danmark gennem 2012-sæsonen (Jørgensen, 2013): hvidkløver er langt den vigtigste trækplante, og pollen herfra forekommer i tre måneder. Bierne trækker i perioder på visse af landbrugets ukrudtsplanter så som kornblomster, kornvalmuer, mælkebøtter m.fl. Forekomst af pollen i honning peger desuden på de vigtige trækkilder. I tabel 1 vises de hyppigst fundne pollen i en undersøgelse af 48 danske honninger fra 2005 (Kryger et al., 2011); kernefrugter (æble, pære), pil, raps og hvidkløver fandtes i >83% af prøverne. Tabellen viser desuden det potentielle honningudbytte, som disse planter har (Janssens et al., 2006). Honningudbyttet kan være op til 800 hg/ha, men de planter, hvis pollen hyppigst findes i honning, giver lavere honningudbytter ( kg/ha). Pollen fra planter med et større honningpotentiale så som naur, lind, slangehoved og vedbend blev sjældent fundet i de undersøgte honninger. Energitætheden er ikke den eneste faktor af betydning, når bierne fouragerer. Tabel 1. Forekomst af pollen i dansk honning og energitætheden af disse planter. Hyppigste fund af pollen fra: Pollen i dansk honning (% af undersøgte) (Kryger et al., 2011) Energitæthed (potentielt honningudbytte/ha) (Janssens et al., 2006) Kernefrugt (æble, pære) Pil Raps Hvidkløver Hestekastanje Mælkebøtte Ær Stenfrugt (blomme, kirsebær) Hindbær/brombær Planter med høj energitæthed: Pollen i dansk honning (% af undersøgte) Energitæthed (potentielt honningudbytte/ha) Naur Lind Honningurt Slangehoved Vedbend

4 Bierne vælger ikke altid den nærmeste mark. Deres valg afhænger også af sukkerkoncentrationen, som igen kan afhænge af sort, temperatur og nedbør, samt af jordbundsforhold. Det er derfor ikke muligt at holde sine bier i nærheden af staderne ved at plante rigeligt med en planteart omkring dem. Selv i store monokulturer i USA, hvor man sætter bier ud til bestøvning, finder man typisk en blanding af plantearter i det pollen, som bierne bærer hjem (Pettis et al., 2013), hvilket viser, at bierne konstant er længere væk fra stadet, end den farmer, der betaler for bestøvningen, ønsker, men også at bierne netop har behov for et alsidigt valg for at dække deres behov. Bier søger en varieret kost og er altid på udkig efter andre planter, der eventuelt er mere givtige. Honningbiernes dansesprog gør, at de er gode til at finde blomstrende planter og udnytte de mest rentable effektivt. Deres valg af foretrukne planter kan skifte markant fra dag til dag eller time til time, afhængigt af de ovenfor nævnte faktorer, især planternes forskellige reaktion på ændringer i vejret i forhold til udskillelse af nektar (Visscher & Seeley, 1982). Seeley et al. (1991) har vist, hvordan bier næsten fuldstændigt kan opgive en bestemt foderstation, fordi en anden foderstation giver nogle få procent højere sukkerkoncentration. Biernes fødevalg er dynamisk og konstant fokuseret på at optimere indsatsen. Trækvalget er således en kompliceret proces (Seeley, 2009), hvori blandt andre de faktorer, som er nævnt ovenfor, indgår (Seeley et al., 1991). Konklusion spørgsmål 1 og 2: Biernes valg af foderplante er en kompliceret proces, som er vanskelig at forudsige og ikke til at styre. Hvis man fokuserer på de to faktorer, afstanden til trækkilden og energitætheden af trækkilden, ses det, at de påvirker trækvalget i hver sin retning. Næsten alle planter, der kommer i blomst inden for flere km fra et bistade, vil blive undersøgt, og hvis en bi finder, at nektaren er sød og nem at hente, vil den danse hjemme i stadet for at tiltrække andre. De processer, der styrer biernes valg, er delvist kendte, specielt når det drejer sig om nektar. Her gælder det for bierne om at optimere indsamling af sukker pr. tidsenhed, for det er, hvad bierne skal bruge til at overleve perioder uden blomstring med. Hvad der styrer planternes udskillelse af nektar er mindre velundersøgt, og dermed er det svært at forudsige eller påvirke biernes fødevalg. Spørgsmål 3: Hvor langt vil honningbier flyve for at trække på et blomstrende raps- eller hvidkløverareal? Hvor langt bier flyver er et væsentligt spørgsmål i relation til økologisk biavl. Med udgangspunkt i EUs forordning på området, er det kun det område, der findes inden for 3 km afstand af bistadet, der er relevant. I litteraturen findes en lang række forskellige undersøgelser af biers flyveafstand, som er samlet i tabel 2. Af tabellen ses det, at den gennemsnitlige trækafstand oftest ligger inden for 2 km, men at bierne er i stand til at flyve meget længere, over 10 km. Der var kun 1 undersøgelse, som inddrog raps. Hvis der er egnede planter i nærheden, flyver bierne ikke langt. I en undersøgelse af forekomsten af bier i rapsmarker, liggende med afstande på m fra bistader, blev ca. 90% af bierne observeret i den mark, som lå tættest på bistadet (Osborne et al., 2001). Der kan dog ved plantning af forskellige rapssorter, være betydelige forskelle i planterne nektarvolumen, som kan få bierne til at vælge en fjern mark frem for en nærtliggende (Pierre et al., 1999). Trækafstanden var kortere i forstadsområder med haveplanter og blomstrende træer end i en løvskov (Waddington et al., 1994; Visscher & Seeley, 1982), sandsynligvis på grund af et større udbud af egnede trækkilder. 3

5 Von Frisch (1967) undersøgte biernes dansesprog og fandt, at de ændrede deres dans i forhold til afstanden fra bistadet. Han var i stand til at træne bier til at samle sukkeropløsning helt op til 12 km fra bistadet, og de dansede stadig, når de kom hjem til bistadet. Tilsvarende afstande er observeret af Schneider & McNally (1993), men kun i de perioder, hvor bierne havde svært ved at finde føde. Beekman & Ratnieks (2000) har vist, at i perioden, hvor lyngen blomstrer, vil bier samle næsten al deres føde der, selvom det er helt op til 5 km fra stadet. Lyngens store mængder af blomster med nektar af god kvalitet, som er let at indsamle, gør, at bierne vælger at flyve så langt samt naturligvis, at der ikke var tilsvarende gode nektarkilder tættere på bistadet. Tabel 2. Oversigt over undersøgelser af honningbiers trækafstand i forskellige afgrøder og biotoper. Trækafstand: Gennemsnit / maks. Biotop Plante/ afgrøde Metode Kilde 127 m / 995 m* Landbrug Raps Mærke-genfangst Osborne et al., m / 6100 m 557 m / 4300 m Landbrug Gulerødder Løg Mærke-genfangst Gary et al., % indenfor 2 km, 47% >2 km Landbrug Melon Mærke-genfangst Gary et al., m / 1000 m Landbrug Udyrket mark Mærke-genfangst Gary et al., m / 6 km Landbrug Lucerne Mærke-genfangst Hagler et al., / 6,4 km Landbrug Rødkløver Optælling i marken Peterson et al., m / 10 km Blandet landbrug og naturlig bevoksning: både i simple og komplekse landskaber Observation af dans Steffan-Dewenter & Kuhn, m / 1250 m (95% percentil) Forstad Haveplanter og træer Observation af dans Waddington et al., ,3 km / 7 km (99% percentil) 5,5 km / 10 km (95% percentil) Løvskov Løvtræer Observation af dans Hede Lyng Observation af dans Visscher & Seeley, 1982 Beekman & Ratnieks, / 2,6 km 9-15%: >2 km Naturområde Mærke-genfangst Beutler, / 13,5 km Naturområde Observation af dans von Frisch, 1967 Ca. 500 m / 15 km Naturområde Observation af dans *: maksimal afstand undersøgt Schneider & McNally, 1993 En mark med raps er en betydelig kilde til nektar, fordi den er let tilgængelig i blomsterne og har et højt sukkerindhold. Derfor vil honningbier typisk vælge rapsmarker frem for andre planter. Det spiller for bierne ikke så stor en rolle, om en sådan mark er 1 eller 3 km væk. Vi ved fra observationer i Flakkebjerg, at bier på et enkelt døgn kan samle helt op til 9 kg føde fra rapsmarker. Bifamilierne vil sende en betydelig del af deres samlebier til en rapsmark, når den kommer i blomst, også selv om der er andre kilder tættere på. Det samme gælder hvidkløvermarker. Som nævnt ovenfor spiller det en stor rolle, at biernes samletid bliver meget kort; de skal ikke flyve ret langt mellem hvert enkelt blomsterhoved for at fylde deres honningkro. I sammenligning med et naturområde med en blandet flora kan bierne hurtigere samle en større mængde sukker i raps eller kløver. 4

6 I Frankrig er man i gang med en stor undersøgelse af biernes trækplanter og sundhed. Her har man konstateret, at i perioder med få blomster finder bierne en stor del af deres føde i arealer mellem 3 og 4 km fra bistadet (J-F Odoux, INRA France, pers. medd.). Konklusion spørgsmål 3: Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor langt bierne flyver efter arealer med raps eller hvidkløver, men der er ikke tvivl om, at de gerne opsøger disse to meget attraktive afgrøder, også i afstande ud over 3 km. Spørgsmål 4: Kort faglig vurdering af hvilke forureningskilder, der kan medføre forurening eller forringelse af biernes sundhed Pesticider i landbruget skønnes at være den største kilde til forurening af bier og biavlsprodukter. En lang række undersøgelser har påvist pesticidrester i bier, i honning, i voks, i bibrød og i pollen (Chauzat et al., 2011; Lambert et al., 2013; Pettis et al., 2013). I modsætning til en tidligere undersøgelse (Chauzat et al., 2009) er der i andre studier påvist negativ indvirkning af pesticider på biernes sundhed og/eller orienteringsevne (Wu et al., 2011; Pettis et al., 2013; Henry et al., 2012b). Det er dermed ikke kun et spørgsmål om forurening af det færdige produkt, honningen, men også om biernes sundhed og velfærd. Det faktum, at bier besøger vilde planter, heriblandt ukrudt i markafgrøder, understøtter, at der ved økologisk biavl opretholdes en passende sikkerhedsafstand til alle arealer, der behandles med pesticider, for at undgå eller minimere forurening af bier og biavlsprodukter. Af andre forureningskilder skønnes de tre områder, som er nævnt i Vejledning i økologisk biavl, nemlig industriområder, byområder og motorveje, at være relevante. Det bør overvejes, om forekomst af forurenede grunde (visse typer af forladte industrigrunde, militære skydeterræner m.m.) bør medtages i vurderingen af arealer til økologisk honningproduktion. Referencer Beekman M & Ratnieks FLW Long-range foraging by the honey-bee, Apis mellifera. Functional Ecology 14, Beekman M, Sumpter DJT, Seraphides N, Ratnieks FLW Comparing foraging behaviour of small and large honey-bee colonies by decoding waggle dances made by foragers. Functional Ecology 18, Beutler R Über die Flugweite der Bienen. Zeitschrift für vergleichende Physiologie 36, Chauzat M-P, Carpentier P, Martel A-C, Bougeard S, Cougoule N, Porta P, Lachaize J, Madec F, Aubert M & Faucon J-P Influence of pesticide residues on honey bee (Hymenoptera: Apidae) colony health in France. Environmental Entomology 38(3), Chauzat M-P, Martel A-C, Cougoule N, Porta P, Lachaize J, Zeggane S, Aubert M, Carpentier P & Faucon J-P An assessment of honeybee colony matrices, Apis mellifera (Hymenoptera: Apidae) to monitor pesticide presence in continental France. Environmental Toxicology and Chemistry 30(1), Fewell JH, Winston ML Colony state and regulation of pollen foraging in the honey bee, Apis mellifera L. Behavioral Ecology and Sociobiology 30:

7 Gary NE, Witherell PC & Marston JM Foraging range and distribution of honey bees used for carrot and onion pollination. Environmental Entomology 1, Gary NE, Witherell PC & Marston JM The distribution of foraging honey bees from colonies used for honeydew melon pollination. Environmental Entomology 4, Gary NE, Witherell PC & Lorenzen K Effect of age on honey bee foraging distance and pollen collection. Environmental Entomology 10, Hagler JR, Mueller S, Teuber LR, Machtley SA & Deynze AV Foraging range of honey bees, Apis mellifera, in alfalfa seed production fields. Journal of Insect Science 11:144. Available online: insectscience.org/ Henry M, Fröchen M, Maillet-Mezeray J, Breyne E, Allier F, Odoux F-F & Decourtye A. 2012a. Spatial autocorrelation in honeybee foraging activity reveals optimal focus scale for predicting agroenvironmental scheme efficiency. Ecological Modelling 225, Henry M, Béguin M, Requier F, Rollin O, Odoux J-F, Aupinel P, Aptel J, Tchamitchian S & Decourtye A. 2012b. A common pesticide decreases foraging success and survival in honey bees. Science 336, Janssens X, Bruneau É, Lebrun Prévision des potentialités de production de miel à l échelle d un rucher au moyen d un système d information géographique. Apidologie 37: Jørgensen, AS Pollen er en vigtig kilde til viden. Tidsskrift for biavl 5, Kirkwood KC, Mitchell TJ & Smith D An examination of the occurrence of honeydew in honey. Analyst 85, Kryger P, Enkegaard A, Strandberg B & Axelsen JA Bier og blomster honningbiens fødegrundlag i Danmark. DJF Rapport Markbrug pp. Lambert O, Piroux M, Puyo S, Thorin C, L'Hostis M et al Widespread Occurrence of Chemical Residues in Beehive Matrices from Apiaries Located in Different Landscapes of Western France. PLoS ONE 8(6): e doi: /journal.pone Osborne JL, Carreck NL, Williams IH How far do honey bees fly to fields of Brassica napus (oilseed rape)? Proc. 37th Int. Apic. Congr., 28 Oct 1 Nov 2001, Durban, South Africa. Pernal SF, Currie RW The influence of pollen quality on foraging behavior in honeybees (Apis mellifera L.). Behavioral Ecology and Sociobiology 51: Peterson, AG, Furgula, B, Holdaway, FG Pollination of red clover in Minnesota. Journal of Economic Entomology 53(4), Pettis JS, Lichtenberg EM, Andree M, Stitzinger J, Rose R, et al Crop pollination exposes honey bees to pesticides which alters their susceptibility to the gut pathogen Nosema ceranae. PLoS ONE 8(7): e doi: /journal.pone Pierre J, Mesquida J, Marilleau R, Pham-Deleque MH, Renard M (1999) Nectar secretion in winter oilseed rape, Brassica napus; quantitative and qualitative variability among 71 genotypes. Plant Breeding 118, Scheiner R, Page RE & Erber J Sucrose responsiveness and behavioral plasticity in honey bees (Apis mellifera). Apidologi 35, Schneider SS & McNally L Spatial foraging patterns and energy status in the African honeybee (Apis mellifera scutellata). Journal of Insect Behavior 6:

8 Seeley TD Honey bee ecology. Princeton University Press, Princeton NJ. Seeley TD Social foraging in honey bees: how nectar foragers assess their colony's nutritional status. Behavioral Ecology and Sociobiology 24, Seeley TD, Camazine S & Sneyd J Collective decision-making in honey bees: how colonies choose among nectar sources. Behavioral Ecology and Sociobiology 28, Seeley T The wisdom of the hive: the social physiology of honey bee colonies. Harvard University Press. 295 pp. Steffan-Dewenter I & Kuhn A Honeybee foraging in differentially structured landscapes. Proceedings of the Royal Society of London Series B-Biol. Sci. 270, Visscher PK & Seeley TD Foraging strategy of honeybee colonies in a temperate deciduous forest. Ecology 63, Waddington KD, Visscher PK, Herbert TJ & Richter MR Comparisons of forager distributions from matched honey bee colonies in suburban environments. Behavioral Ecology and Sociobiology 35, Waller GD Evaluating responses of honey bees to sugar solutions using an artificial-flower feeder. Annals of the Entomological Society of America 65(4), Vicens N & Bosch J Weather-Dependent Pollinator Activity in an Apple Orchard, with Special Reference to Osmia cornuta and Apis mellifera (Hymenoptera: Megachilidae and Apidae). Environmental Entomology 29(3): Von Frisch K Dance language and orientation of bees. Belknap Press of Harvard University Press, Cambridge, Mass. Wu JY, Anelli CM & Sheppard WS Sub-lethal effects of pesticide residues in brood comb on worker honey bee (Apis mellifera) development and longevity. PLoS ONE 6(2): e doi: /journal.pone

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Fødevareministeriets strategi om understøttelse Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2

Læs mere

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER

BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr. 832 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport

Læs mere

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at

Læs mere

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som 2015 er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som Vores honningproduktion bygger på traditioner helt tilbage fra 1921. Biavlen var oprindeligt et familieforetagende, der er

Læs mere

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april 2011 10. juli 2011 Af Flemming Aanæs

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet/BILU Sagsnr.: 11-380-000002 Dato: 27. februar 2015 Referat fra møde i Binævnet

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 9.10.2013 2012/0260(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 Udkast til udtalelse Mariya Gabriel (PE516.973v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg.

OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg. OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg. Olieefterforskning og -produktion Energibutikken OK Dansk kundeejet andelsselskab Ejet af ca. 13.000

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

OFFICE INTERNATIONAL

OFFICE INTERNATIONAL OFFICE INTERNATIONAL du Coin de Terre et des Jardins Familiaux Regroupement des fédérations européennes des jardins familiaux association sans but lucratif Bier i haver og kolonihaver VEJLEDNING 2o rue

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Nationalpark Vadehavets Biavlerforening

Nationalpark Vadehavets Biavlerforening Nationalpark Vadehavets Biavlerforening Esbjerg 03.06.2013 Nyt fra Vestbien... Husk at støtte op om medlemsmødet i Vestbien den 10.06.2013 kl.19:30 Beboer og Aktivitetsgården, Midtgård Adresse: Ravnsbjergvej

Læs mere

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund Biodynamisk biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund I dag er der flere og flere mennesker, som ønsker at holde bier på biernes præmisser, dvs. på en måde som styrker biernes naturlige sundhed og væsen.

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier DJF rapport Vidensyntese om honningbier Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Birte Boelt, Niels Holst, Annie Enkegaard, Niels Henrik Spliid, Steen Lykke Nielsen, Enrico Graglia, Jørgen B. Jespersen og Kirsten

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

OFFICE INTERNATIONAL

OFFICE INTERNATIONAL OFFICE INTERNATIONAL du Coin de Terre et des Jardins Familiaux Regroupement des fédérations européennes des jardins familiaux association sans but lucratif Bier i haver og kolonihaver VEJLEDNING 2o rue

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Afgørende faktorer for succes med pakning

Afgørende faktorer for succes med pakning 8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt

Læs mere

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 149 - Bilag 3 Offentligt Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Vidensyntese om honningbier Januar 2006 Indholdsfortegnelse Sammendrag...

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Bier i Byen. Byens Netværk 04.09.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Bier i Byen. Byens Netværk 04.09.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Bier i Byen Byens Netværk 04.09.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Bybi involverer og uddanner socialt udsatte mennesker i biavl og honningproduktion og bringer københavnere i nærkontakt med byens

Læs mere

Sunde bier giver det bedste udbytte

Sunde bier giver det bedste udbytte Sunde bier giver det bedste udbytte Eigil Holm, der har skrevet en mængde bøger, ikke mindst om biavl, giver på Skånes Biavlerdistrikts informationsdag den 8. maj 2010 sin opfattelse af dansk og svensk

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Vejledning for kyndige biavlere

Vejledning for kyndige biavlere Vejledning for kyndige biavlere Juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejledning for kyndige biavlere Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug,

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 14. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-MAA

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 14. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-MAA STUDENTEREKSAMEN MAJ 008 MATEMATIK A-NIVEAU Onsdag den 14. maj 008 Kl. 09.00 14.00 STX081-MAA Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012

Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Den 28. november 2012 J.nr.: 11-380-000002 PWR/BILU- Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012 Mødet blev holdt hos NaturErhvervstyrelsen Deltagere:

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Den Socialistiske RepublikVietnam

Den Socialistiske RepublikVietnam Rapport for rejse til Vietnam fra 22.11.2004 5.12.2005 Symposium Issues concerning developing countries International Trade in Honey Hanoi 23.11.2004 28.11.2004 Besøg hos projekt: Udvikling af biavl hos

Læs mere