Temperaturvariationer i fjeldet og dets betydning for plantelivet. Bente J. Graae, Institutt for Biologi, NTNU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temperaturvariationer i fjeldet og dets betydning for plantelivet. Bente J. Graae, Institutt for Biologi, NTNU"

Transkript

1 Temperaturvariationer i fjeldet og dets betydning for plantelivet Bente J. Graae, Institutt for Biologi, NTNU

2 Effekter af klimaændringer er på dagsordenen Men hvad ved vi om klimaet betydning for floraen?: Palaeoøkologiske studier viser at der er tæt sammenhæng mellem vegetationsudbredelse og klimaændringer Vegetations/plante-udbredelse er også tæt korreleret med det nuværende klima Planter responderer på temperatur og fugtighed på mange måder (vækst, fenology, spiring) Plantedækket påvirker økosystemerne dramatisk hvilket medfører feedback mekanismer til klimaet

3 Men meget vi ikke kan forudsige Hvor hurtigt vil vegetationen ændre sig? Hvilke arter er vindere og tabere ved dramatiske klimaændringer? Hvor gode muligheder har forskellige arter for at tilpasse sig der hvor de er? Hvor gode muligheder har arter for at flytte sig til passende nye temperatur lommer? Hvor invasible er forskellige vegetationstyper og hvad bestemmer invasibiliteten? Hvordan vil fremtidens vegetationstyper se ud? Hvordan vil dette påvirke økosystemprocesser og services?

4 Fjeldvegetationen er speciel Temperatur begrænser Direkte: Vækst Blomstring Frøudvikling Spiring Overlevelse Vegetationssammensætningen Indirekte: Næringskredsløb Vandtilgængelighed Andre organismer (pollinatorer, herbivorer) Hurtig respons Langsommere respons

5 Fjeldvegetationen er speciel Sommer: Vækst Blomstring Frøudvikling Spiring Overlevelse Vinter: Overlevelse Frøhvile => rekruttering Hvilken temperatur begrænser? Vegetationssammensætningen Sommer: Næringskredsløb Vandtilgængelighed Andre organismer (pollinatorer, herbivorer) Vinter: Næringskredsløb Vandtilgængelighed Andre organismer (pollinatorer, herbivorer)

6 Nuværende udbredelse Ny udbredelse Temperaturs betydning for planters evne til at flytte udbredelse Evne til: producere (mange spiredygtige) frø Sprede frø Bryde frøhvile, spire Kimplanteetablering Afhænger af: Klima, Populations størrelse, Næringsstoffer, pollinatorer, herbivorer, pathogener. Morfologiske tilpasninger, sprednings vektorer Klima, lys, jordbund Klima, lys, næringsstoffer pathogener, herbivorer

7 Invasibilitet resistens/modstand mod etablering af nye individer Allelopati Konkurrence Strukturel modstand F. eks. Ingen åbninger, tykt strølag

8 Studier i koloniseringsevne i relation til temperatur: Vanskeligt at bestemme hvor stor den direkte effekt af klimaet er på kimplanter og hvor stor den indirekte effekt er via miljøet Vanskeligt at forudsige ændringshatighed Også vanskeligt at vide om sommerklima er vigtigere end vinterklima Dette snakkede jeg om her i 2011 så nu til noget nyt

9 Lemming og mus i skandinaviske fjelde. Satelitbillede af Narvik-Kiruna region Olofsson et al. Nature Climate Change 2012

10 Lemming og mus i skandinaviske fjelde => masser af kimplanter året efter masseforekomster af gnavere Masterstudie Kristin Odden Nystuen (Vejledere Nina Eide, Graciela Rusch, Marianne Evju og Bente Graae)

11 Fjeldvegetationen er speciel Store temperaturvariationer i topografisk komplekse landskaber sammenlignet med i flade

12 Temperaturmålinger langs højdegradient i Abisko Graae et al. Oikos 2012

13 Decoupling ændres med breddegrad i skov Abisko Frankrig

14 Brug af klimadata i økologiske klimaeffektstudier fra ifølge Web of Science Graae et al. Oikos 2012

15

16 Grunden til at der ikke er thermophilisation i lavlandskove er at disse har fået tættere kronedække (lavere temperatur) ikke nødvendigvis fordi skovarterne ikke kan følge med klimaændringerne

17 Tromsø Drivers on ecosystem dynamics Genetic diversity and phytogeography Bråthen, Alsos Trondheim Evolutionary ecology Population genetics Community ecology Plant ecophysiology Graae, Stenøien, Austrheim, Armbruster, Speed, Strimbeck, Westergaard Bergen Paleoecology Community ecology Population ecology Vandvik, Birks, Grytnes. Århus Ecoinformatics (modelling with large datasets) Svenning, Lenoir, Ejrnæs, Nygård Ås Plant animal interactions Effects of environmental change Totland, Klanderud Upsala Pollination Sletvold The Stay or Go network Abisko (Umeå University) Climate impacts on ecosystems and plant communities Milbau, Dorrepaal Linköping Population genetics Hagenblad Copenhagen Plant physiology, Community ecology Macroecology and evolution Michelsen, Bruun Stockholm Population dynamics Community ecology Hylander, Ehrlén

18 Hvorfor er temperaturvariationen på lille skala vigtig? Night temperatures Day temperatures Ccl: Short-distance escapes are available for plants to persist locally amidst unfavorable regional climatic conditions suggesting plant biodiversity to be less endangered than is expected by climate warming projections Furka pass in the Swiss Alps: Using high-resolution thermal imaging, Scherrer and Körner (2010) have shown that mean temperature during day time can range from 6 to 24 C within this small area (b) Introduction Materials Methods Results Conclusions

19 German Centre for Integrative Biodiversity Research 12th meeting on vegetation databases Leipzig, 4th- 6th March 2013

20 Tre hovedformål med Lenoir et al. artiklen CiT range ( C) Δ CiT ( C) Δ global T ( C) Måle temperaturvariationen (CiT range) indenfor 1-km 2 enheder (som i WorldClim, Analysere forholdet mellem CiT range og terræn variable (højdeforskelle, kompleksitet, etc.) på 1-km opløsning Teste om turnover i CiT er større end den turnover vi ville have opnået ved brug af traditionelle globale interpolerede temperaturer fra WorldClim.? 1 km 1 km CiT CiT range? 500 km Elevation range (m) Introduction Materials Methods 55 NResults Conclusions 60 N 70 N 65 N 80 N 75 N 60 N 55 N 70 N 65 N 80 N 75 N 30 E 25 E 30 E 500 km Distance (m)?

21 Plot-scale data vegetation ruter fra Skandinavien 138 af disse med data fra tilhørende mikroklimaloggere MAT ( C) N 80 N 500 km 500 km 75 N Elevation (m) N N N N 30 E 30 E 25 E 25 E Introduction Materials Methods Results Conclusions

22 Gridded data 12 gennemsnitlige månedstemperaturer grid med 1- km opløsning (WorldClim) 1 digital højde model grid med 33-m opløsning (ASTERGDEM) ( C Dec (MMT12) Nov (MMT11) Oct (MMT10) Sep (MMT9) Aug (MMT8) Jul (MMT7) Jun (MMT6) May (MMT5) Apr (MMT4) Mar (MMT3) Feb (MMT2) Jan (MMT1) ) 1 km For hver 1-km 2, beregnedes: eler, slopr, northr, eastr, expor and roughm Introduction Materials Methods Results Conclusions (m)

23 Bottom-up model for at beregne CiT Ellenberg averaged value: EaV (T) = 3 70 N 65 N 80 N 75 N 1-km 2 spatial unit 70 N 65 N 80 N 75 N 500 km 500 km (m) N 60 N 0 0 Julitemperatur fra data-logger: LmT = 9 C 55 N 55 N 25 E 25 E 30 E 30 E Introduction Materials Methods Results Conclusions

24 Temperaturvariation i 1-km 2 ruter er fra 0 to 7 C km 2 WorldClim enheder brugt til at beregne temperatur variation Temperatur variationen er i gennemsnit 2.1 C (SD = 0.97 C) Introduction Materials Methods Results Conclusions

25 Terrænkompleksitet øger temperatur variationen Temperaturvariationen er størst ved N, hvor landskabet er mest komplekst i syd- og midtnorge Temperaturvariationen når man bruger 1km 2 er 1.97 C (SD = 0.84 C) i flade landskaber (Danmark) og 2.68 C (SD = 1.26 C) i komplekse landskaber Elevation range (m) Introduction Materials Methods Results Conclusions

26 Hvad har vi lært af dette Finkornet (1 km 2 ) temperaturvariation findes og kan være en buffer ved klimaopvarmning selv i flade landskaber og kan give refugier for arter der skal overleve ikke-favorable klimaperioder. Stor-skala artsudbredelsesmodeller ignorerer denne temperaturvariation og tenderer at overestimere fremtidig migrationsafstande og biodiversitetstab Til diskussion: På den ene side reflekterer CiT måske bedre temperaturer der påvirker plantesamfunnsdynamikker end korttidsmålinger af temperatur med loggere fordi det kan give et mere langsigtigt billede af de rådende temperaturer. På den anden side så underestimerede CiT variationen i sammenligning med variationen målt af loggerne. Introduction Materials Methods Results Conclusions

27 Hvad gør temperaturvariationerne for planterne i landskabet? Øget landskabstopografisk kompleksitet giver flere nicher => mulighed for flere arter => mulighed for refugier Øget kompleksitet betyder at individerne indenfor samme art kan opleve mere varieret klima => hvert individ må være mere plastiske eller => individer i en population må have stor genetisk diversitet med individer tilpasset de forskellige temperaturnicher. Stor genetisk diversitet kan betyde stor fænotypisk diversitet => eller måske en kombination?

28 Er fjeldvegetationen plastisk eller lokalt tilpasset? Temperaturresponser til det komplekse landskab/ændret klima Plastiske: Det enkelte individ kan tilpasse sig til at vokse og reprodusere under forskellige temperaturer Lokal tilpasset: Det enkelte individ er tilpasset det miljø det forekommer i og genetiske selektionsprocesser foregår når klimaet ændres Hurtig respons Langsommere respons

29 Øystein Hjorthol Opedal og Emmanuel Gardiner Masteropgaver (vejledere Armbruster og Graae) Hvordan påvirker topografisk kompleksitet artsdiversitet og fenotypiske variation? Hvordan påvirker topografisk kompleksitet fænotypisk plasticitet?

30 Mikroklimatisk variation i 5 flade og 5 topografisk komplekse områder i Finse

31 Artsantal er større i komplekse landskaber særligt på stor skala

32 Harerug Bistorta vivipara havde tendens til mere variation i komplekse landskaber - Men ikke Aksfrytle Luzula spicata

33 Fenotypisk plasticitet Væksthusexperiment med 16 Bistorta-bulbiller fra hver af de ti områder udsat for forskellige vandingsfrekvens

34

35 Konklusioner Master studier af Opedal og Gardiner Topografisk komplekse landskaber har større temperatur og fugtighedsvariation end flade landskaber Komplekse landskaber har også større artsdiversitet Harerug (men ikke aksfrytle) er mere variable i komplekse landskaber end i flade Harerug planter reagerede lige plastisk på jordfugtighed uafhængigt af hvor komplekst landskab de kom fra

36 Stay or Go processer og klimaændringer Hvad nu: Ikke flere penge til møder og rejser fra Nordforsk Men godt samarbejde fortsat. Armbruster et al arbejder på en artikel om hvordan landskabstopografi kan påvirke arterne der vokser forskellige landskaber Bruun, 2xBirks, Alsos et al. arbejder på artikel om hvordan vi kan kombinere samfunnsøkologiske, paleoøkologiske og fylogeografiske data til at afsløre hvilke arter der er gode stayers og hvilke der er gode goers.

37 Et andet Master studie (Nora Osler): Hvordan påvirker klima dimensionerne af blåklokke Campanula rotundifolia L. (vejledere Diekmann, Graae og Pelabon) Lavland Højland

38 Hvorfor er blåklokke lav og storblomstret i højlandet og høj og småblomstret i lavlandet? Og hvad sker når klimaet ændres? Er den fenotypiske variation set I Campanula rotundifolia udtryk for plasticitet eller lokal tilpasning? Hvilke træk varierer mest blomster træk eller vegetative træk? Reagerer planter nær deres kolde temperaturgrænse anderledes end planter længere fra deres temperaturgrænse når klimaet ændres?

39 Væksthus eksperiment Frø samlet af Johanne Maad i 2005 i Dovre Population L 510 m.o.h. Population H 1100 m.o.h. Dyrket i væksthus i 2006 pollineret med kendte far planter indenfor hver population (Johanne Maad og Scott Armbruster) I Noras forsøg indgik 30 genetiske familier fra hver af de to populationer L og H

40 x Frø sået i november 2009 Tyndet i januar 2010 Studeret fra marts maj 2010 Fem blomsterdimensioner målt Mængde af blomster og knopper Rosetdiameter, plantehøjde, blad areal, SLA (3 uger efter første blomst åbnede sig) Overjordisk biomasse høstet og vejet 11 C 19 C L: 30 families x 5 repl. L: 30 families x 5 repl H: 30 families x 5 repl. H: 30 families x 5 repl 300 plants 300 plants

41 Resultater Højlands planter havde c. 10% større blomsterdimensioner end lavlands planter Blomsterdimensioner mindskede c 10% med opvarmning Dvs. både lokal tilpasning og plasticitet Alle blomstertræk var tæt korrelerede og generelt viste blomsterdimensioner lille variation.

42 Resultater antal blomster Antal blomster næsten 4-dobledes ved opvarmning og mest i lavlandsplanter Dvs. Masser af plasticitet og mest i lavlandsarter

43 Resultater vegetative træk Lavlandsplanter 10-20% større end højlandsplanter Opvarmning mere end 4- doblede biomassen i planterne Størst effekt i lavlandsplanter Dvs masser af plasticitet og lidt mere i lavlandsplanter (lokal tilpasning)

44 Konklusioner og implikationer Vegetative træk er meget plastiske (særligt i lavlandsplanter) Blomster dimensioner er meget mindre plastiske og viser noget lokal tilpasning Opvarmning øger vækst og blomsterantal. Pga den højere plasticitet har lavlandsplanter en fordel i et varmere klima.

45 Stadig meget at afdække om planternes skæbne i en varmere verden Tak til Stay or Go (Nordforsk) særligt Jonathan Lenoir og Scott Armbruster og Master studenterne Nora Osler Kristin Odden Nystuen Øystein Hjorthol Opedal Emmanuel Gardiner -og til Pieter De Frenne Og til jer som lyttede i aften

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015 Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober 2009. Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster

Læs mere

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek BibZoom.dk Perspektiv 2012 2012 mål En massiv vækst i antal brugere Næsten alle kommuner i DK med Massiv vækst i antal downloads Massiv positiv medieomtale Markant Skandinavisk salg Hvad skal gøre det

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Wednesday, April 17, 13

Wednesday, April 17, 13 Agenda 1. Om Airbnb 2. Airbnb i Danmark 3. Lokale fordele 4. Potentielt samarbejde Airbnb / Januar, 2013 / Aja Guldhammer Henderson 2 Om Airbnb Airbnb / Januar, 2013 / Aja Guldhammer Henderson 3 Airbnb

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 38 mandag 16-Sep Matte-S1/2msd1/Lily

Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 38 mandag 16-Sep Matte-S1/2msd1/Lily 38 mandag 16-Sep Matte-S1/2msd1/Lily tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag 17-Sep 18-Sep 19-Sep 20-Sep 21-Sep søndag 22-Sep 39 mandag 23-Sep tirsdag 24-Sep Historie/2stf/Olav onsdag 25-Sep torsdag 26-Sep

Læs mere

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F

Læs mere

Det islandske stream team

Det islandske stream team Biologisk struktur i islandske vandløb med forskellig geotermisk indflydelse Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Det islandske stream team John Christensen Torben Lauridsen Jon S. Olafsson Gisli

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Maldiverne Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Maldiverne Hovedstad Indbyggere Sprog Malé 390.000 Divehi Religion Valuta Areal Sunni-Islam Maldiviske rufiyaa samt amerikanske dollars

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY O TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 The Climate of Denmark - Key Climatic igures, 1990-99 John Cappelen Copenhagen 2000 Front cover: Nordfalster on a sunny

Læs mere

Haveaffaldsprojektet

Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsaftalen (materialer + analyser + ÅKV indsats): Alessio Boldrin betalt af 3R forskerskolen: give status + fortælle hvad der skal ske Jacob Kragh Andersen har afsluttet sit

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant

Læs mere

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS

Læs mere

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24

Læs mere

AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt

AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt AR N 99 110 Etapeplanerne følger på de efterfølgende 28 sider: Etape 1 Etape 1+2 Etape 2 Etape 2+3 Etape 3 Etape 3+4 Etape 4 Etape 4+5 Etape 5 Etape 5+6 Etape 6 Etape 6+7 Etape 7 Etape 7+8 Etape 8 Etape

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Debitoranalyse og styring med Cognos TM1

Debitoranalyse og styring med Cognos TM1 Debitoranalyse og styring med Cognos TM1 v/salgsdirektør Henrik Sølver, Itera Consulting Group Kundecase Senior Manager Group Accounting Jens Østerkryger, MAN Diesel A/S Itera Consulting Itera Consulting

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2015

TOMATSORTSFORSØG 2015 TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-15 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1980-1989 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS

BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS CEO Regin Jacobsen Havet 2030 Tórshavn workshop i Nordens Hus Tórshavn 15. November 2011 VÆRDI KÆDE Page 2 FÆRØERNE Åbent hav Udsat for bølger

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

MultiProgrammer Manual

MultiProgrammer Manual MultiProgrammer Manual MultiProgrammeren bruges til at læse og skrive værdier til ModBus register i LS Controls frekvensomformer E 1045. Dansk Version side 2 til 4 The MultiProgrammer is used for the writing

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 90,9 2015 16,6 17,3 13,9 9,0 5,7 4,0 2,5 2,0 3,2 0,0 0,0 0,0 2016 0,0 13,7 13,3 11,0 4,4 2,3 2,4 2,4

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Erhvervsplan 2015-2018. Aalborg Erhvervsråd 5.5.2014

Erhvervsplan 2015-2018. Aalborg Erhvervsråd 5.5.2014 Erhvervsplan 2015-2018 Aalborg Erhvervsråd 5.5.2014 Øget fokus på kommunernes erhvervsindsats Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen,

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2014

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2014 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 214 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialicerede

Læs mere

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Et godt glas vin PDF. ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook

Et godt glas vin PDF. ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook Et godt glas vin PDF ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook Et godt glas vin PDF - Are you searching for Et godt glas vin Books? Now, you will be happy that at this time Et godt glas vin PDF is available

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner?

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner? 1 Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner? Udvikling af faskiner med jordvarmeslanger v/hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut Udvikling af prototyper Udvikling af test-metode Afprøvning

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 02-02

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 02-02 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-02 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 2000-2001 John Cappelen Copenhagen 2002 Front cover: View from Egernsund towards

Læs mere

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter.

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Peer EbbesenSkov (Københavns Universitet & Rockwool Fondens Forskningsenhed) Fredag d. 19. juni 2015 The Economic Policy Research Network

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

WORKSHOP 304 PERMA. Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen

WORKSHOP 304 PERMA. Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen WORKSHOP 304 PERMA Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen AM2016 Nyborg Strand, November 2016 Arbejdsmiljørådgiverne: Marianne Graae Hansen

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer PhD Fellow The Department of Society and Globalisation Democratic Network Governance Universitetsvej 1, 25, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark Universitetsvej 1, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk

Læs mere

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-14

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-14 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-14 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1970-1979 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland AMK-Øst 23. maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering

Læs mere

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden AMK-Øst Maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere