Temperaturvariationer i fjeldet og dets betydning for plantelivet. Bente J. Graae, Institutt for Biologi, NTNU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temperaturvariationer i fjeldet og dets betydning for plantelivet. Bente J. Graae, Institutt for Biologi, NTNU"

Transkript

1 Temperaturvariationer i fjeldet og dets betydning for plantelivet Bente J. Graae, Institutt for Biologi, NTNU

2 Effekter af klimaændringer er på dagsordenen Men hvad ved vi om klimaet betydning for floraen?: Palaeoøkologiske studier viser at der er tæt sammenhæng mellem vegetationsudbredelse og klimaændringer Vegetations/plante-udbredelse er også tæt korreleret med det nuværende klima Planter responderer på temperatur og fugtighed på mange måder (vækst, fenology, spiring) Plantedækket påvirker økosystemerne dramatisk hvilket medfører feedback mekanismer til klimaet

3 Men meget vi ikke kan forudsige Hvor hurtigt vil vegetationen ændre sig? Hvilke arter er vindere og tabere ved dramatiske klimaændringer? Hvor gode muligheder har forskellige arter for at tilpasse sig der hvor de er? Hvor gode muligheder har arter for at flytte sig til passende nye temperatur lommer? Hvor invasible er forskellige vegetationstyper og hvad bestemmer invasibiliteten? Hvordan vil fremtidens vegetationstyper se ud? Hvordan vil dette påvirke økosystemprocesser og services?

4 Fjeldvegetationen er speciel Temperatur begrænser Direkte: Vækst Blomstring Frøudvikling Spiring Overlevelse Vegetationssammensætningen Indirekte: Næringskredsløb Vandtilgængelighed Andre organismer (pollinatorer, herbivorer) Hurtig respons Langsommere respons

5 Fjeldvegetationen er speciel Sommer: Vækst Blomstring Frøudvikling Spiring Overlevelse Vinter: Overlevelse Frøhvile => rekruttering Hvilken temperatur begrænser? Vegetationssammensætningen Sommer: Næringskredsløb Vandtilgængelighed Andre organismer (pollinatorer, herbivorer) Vinter: Næringskredsløb Vandtilgængelighed Andre organismer (pollinatorer, herbivorer)

6 Nuværende udbredelse Ny udbredelse Temperaturs betydning for planters evne til at flytte udbredelse Evne til: producere (mange spiredygtige) frø Sprede frø Bryde frøhvile, spire Kimplanteetablering Afhænger af: Klima, Populations størrelse, Næringsstoffer, pollinatorer, herbivorer, pathogener. Morfologiske tilpasninger, sprednings vektorer Klima, lys, jordbund Klima, lys, næringsstoffer pathogener, herbivorer

7 Invasibilitet resistens/modstand mod etablering af nye individer Allelopati Konkurrence Strukturel modstand F. eks. Ingen åbninger, tykt strølag

8 Studier i koloniseringsevne i relation til temperatur: Vanskeligt at bestemme hvor stor den direkte effekt af klimaet er på kimplanter og hvor stor den indirekte effekt er via miljøet Vanskeligt at forudsige ændringshatighed Også vanskeligt at vide om sommerklima er vigtigere end vinterklima Dette snakkede jeg om her i 2011 så nu til noget nyt

9 Lemming og mus i skandinaviske fjelde. Satelitbillede af Narvik-Kiruna region Olofsson et al. Nature Climate Change 2012

10 Lemming og mus i skandinaviske fjelde => masser af kimplanter året efter masseforekomster af gnavere Masterstudie Kristin Odden Nystuen (Vejledere Nina Eide, Graciela Rusch, Marianne Evju og Bente Graae)

11 Fjeldvegetationen er speciel Store temperaturvariationer i topografisk komplekse landskaber sammenlignet med i flade

12 Temperaturmålinger langs højdegradient i Abisko Graae et al. Oikos 2012

13 Decoupling ændres med breddegrad i skov Abisko Frankrig

14 Brug af klimadata i økologiske klimaeffektstudier fra ifølge Web of Science Graae et al. Oikos 2012

15

16 Grunden til at der ikke er thermophilisation i lavlandskove er at disse har fået tættere kronedække (lavere temperatur) ikke nødvendigvis fordi skovarterne ikke kan følge med klimaændringerne

17 Tromsø Drivers on ecosystem dynamics Genetic diversity and phytogeography Bråthen, Alsos Trondheim Evolutionary ecology Population genetics Community ecology Plant ecophysiology Graae, Stenøien, Austrheim, Armbruster, Speed, Strimbeck, Westergaard Bergen Paleoecology Community ecology Population ecology Vandvik, Birks, Grytnes. Århus Ecoinformatics (modelling with large datasets) Svenning, Lenoir, Ejrnæs, Nygård Ås Plant animal interactions Effects of environmental change Totland, Klanderud Upsala Pollination Sletvold The Stay or Go network Abisko (Umeå University) Climate impacts on ecosystems and plant communities Milbau, Dorrepaal Linköping Population genetics Hagenblad Copenhagen Plant physiology, Community ecology Macroecology and evolution Michelsen, Bruun Stockholm Population dynamics Community ecology Hylander, Ehrlén

18 Hvorfor er temperaturvariationen på lille skala vigtig? Night temperatures Day temperatures Ccl: Short-distance escapes are available for plants to persist locally amidst unfavorable regional climatic conditions suggesting plant biodiversity to be less endangered than is expected by climate warming projections Furka pass in the Swiss Alps: Using high-resolution thermal imaging, Scherrer and Körner (2010) have shown that mean temperature during day time can range from 6 to 24 C within this small area (b) Introduction Materials Methods Results Conclusions

19 German Centre for Integrative Biodiversity Research 12th meeting on vegetation databases Leipzig, 4th- 6th March 2013

20 Tre hovedformål med Lenoir et al. artiklen CiT range ( C) Δ CiT ( C) Δ global T ( C) Måle temperaturvariationen (CiT range) indenfor 1-km 2 enheder (som i WorldClim, Analysere forholdet mellem CiT range og terræn variable (højdeforskelle, kompleksitet, etc.) på 1-km opløsning Teste om turnover i CiT er større end den turnover vi ville have opnået ved brug af traditionelle globale interpolerede temperaturer fra WorldClim.? 1 km 1 km CiT CiT range? 500 km Elevation range (m) Introduction Materials Methods 55 NResults Conclusions 60 N 70 N 65 N 80 N 75 N 60 N 55 N 70 N 65 N 80 N 75 N 30 E 25 E 30 E 500 km Distance (m)?

21 Plot-scale data vegetation ruter fra Skandinavien 138 af disse med data fra tilhørende mikroklimaloggere MAT ( C) N 80 N 500 km 500 km 75 N Elevation (m) N N N N 30 E 30 E 25 E 25 E Introduction Materials Methods Results Conclusions

22 Gridded data 12 gennemsnitlige månedstemperaturer grid med 1- km opløsning (WorldClim) 1 digital højde model grid med 33-m opløsning (ASTERGDEM) ( C Dec (MMT12) Nov (MMT11) Oct (MMT10) Sep (MMT9) Aug (MMT8) Jul (MMT7) Jun (MMT6) May (MMT5) Apr (MMT4) Mar (MMT3) Feb (MMT2) Jan (MMT1) ) 1 km For hver 1-km 2, beregnedes: eler, slopr, northr, eastr, expor and roughm Introduction Materials Methods Results Conclusions (m)

23 Bottom-up model for at beregne CiT Ellenberg averaged value: EaV (T) = 3 70 N 65 N 80 N 75 N 1-km 2 spatial unit 70 N 65 N 80 N 75 N 500 km 500 km (m) N 60 N 0 0 Julitemperatur fra data-logger: LmT = 9 C 55 N 55 N 25 E 25 E 30 E 30 E Introduction Materials Methods Results Conclusions

24 Temperaturvariation i 1-km 2 ruter er fra 0 to 7 C km 2 WorldClim enheder brugt til at beregne temperatur variation Temperatur variationen er i gennemsnit 2.1 C (SD = 0.97 C) Introduction Materials Methods Results Conclusions

25 Terrænkompleksitet øger temperatur variationen Temperaturvariationen er størst ved N, hvor landskabet er mest komplekst i syd- og midtnorge Temperaturvariationen når man bruger 1km 2 er 1.97 C (SD = 0.84 C) i flade landskaber (Danmark) og 2.68 C (SD = 1.26 C) i komplekse landskaber Elevation range (m) Introduction Materials Methods Results Conclusions

26 Hvad har vi lært af dette Finkornet (1 km 2 ) temperaturvariation findes og kan være en buffer ved klimaopvarmning selv i flade landskaber og kan give refugier for arter der skal overleve ikke-favorable klimaperioder. Stor-skala artsudbredelsesmodeller ignorerer denne temperaturvariation og tenderer at overestimere fremtidig migrationsafstande og biodiversitetstab Til diskussion: På den ene side reflekterer CiT måske bedre temperaturer der påvirker plantesamfunnsdynamikker end korttidsmålinger af temperatur med loggere fordi det kan give et mere langsigtigt billede af de rådende temperaturer. På den anden side så underestimerede CiT variationen i sammenligning med variationen målt af loggerne. Introduction Materials Methods Results Conclusions

27 Hvad gør temperaturvariationerne for planterne i landskabet? Øget landskabstopografisk kompleksitet giver flere nicher => mulighed for flere arter => mulighed for refugier Øget kompleksitet betyder at individerne indenfor samme art kan opleve mere varieret klima => hvert individ må være mere plastiske eller => individer i en population må have stor genetisk diversitet med individer tilpasset de forskellige temperaturnicher. Stor genetisk diversitet kan betyde stor fænotypisk diversitet => eller måske en kombination?

28 Er fjeldvegetationen plastisk eller lokalt tilpasset? Temperaturresponser til det komplekse landskab/ændret klima Plastiske: Det enkelte individ kan tilpasse sig til at vokse og reprodusere under forskellige temperaturer Lokal tilpasset: Det enkelte individ er tilpasset det miljø det forekommer i og genetiske selektionsprocesser foregår når klimaet ændres Hurtig respons Langsommere respons

29 Øystein Hjorthol Opedal og Emmanuel Gardiner Masteropgaver (vejledere Armbruster og Graae) Hvordan påvirker topografisk kompleksitet artsdiversitet og fenotypiske variation? Hvordan påvirker topografisk kompleksitet fænotypisk plasticitet?

30 Mikroklimatisk variation i 5 flade og 5 topografisk komplekse områder i Finse

31 Artsantal er større i komplekse landskaber særligt på stor skala

32 Harerug Bistorta vivipara havde tendens til mere variation i komplekse landskaber - Men ikke Aksfrytle Luzula spicata

33 Fenotypisk plasticitet Væksthusexperiment med 16 Bistorta-bulbiller fra hver af de ti områder udsat for forskellige vandingsfrekvens

34

35 Konklusioner Master studier af Opedal og Gardiner Topografisk komplekse landskaber har større temperatur og fugtighedsvariation end flade landskaber Komplekse landskaber har også større artsdiversitet Harerug (men ikke aksfrytle) er mere variable i komplekse landskaber end i flade Harerug planter reagerede lige plastisk på jordfugtighed uafhængigt af hvor komplekst landskab de kom fra

36 Stay or Go processer og klimaændringer Hvad nu: Ikke flere penge til møder og rejser fra Nordforsk Men godt samarbejde fortsat. Armbruster et al arbejder på en artikel om hvordan landskabstopografi kan påvirke arterne der vokser forskellige landskaber Bruun, 2xBirks, Alsos et al. arbejder på artikel om hvordan vi kan kombinere samfunnsøkologiske, paleoøkologiske og fylogeografiske data til at afsløre hvilke arter der er gode stayers og hvilke der er gode goers.

37 Et andet Master studie (Nora Osler): Hvordan påvirker klima dimensionerne af blåklokke Campanula rotundifolia L. (vejledere Diekmann, Graae og Pelabon) Lavland Højland

38 Hvorfor er blåklokke lav og storblomstret i højlandet og høj og småblomstret i lavlandet? Og hvad sker når klimaet ændres? Er den fenotypiske variation set I Campanula rotundifolia udtryk for plasticitet eller lokal tilpasning? Hvilke træk varierer mest blomster træk eller vegetative træk? Reagerer planter nær deres kolde temperaturgrænse anderledes end planter længere fra deres temperaturgrænse når klimaet ændres?

39 Væksthus eksperiment Frø samlet af Johanne Maad i 2005 i Dovre Population L 510 m.o.h. Population H 1100 m.o.h. Dyrket i væksthus i 2006 pollineret med kendte far planter indenfor hver population (Johanne Maad og Scott Armbruster) I Noras forsøg indgik 30 genetiske familier fra hver af de to populationer L og H

40 x Frø sået i november 2009 Tyndet i januar 2010 Studeret fra marts maj 2010 Fem blomsterdimensioner målt Mængde af blomster og knopper Rosetdiameter, plantehøjde, blad areal, SLA (3 uger efter første blomst åbnede sig) Overjordisk biomasse høstet og vejet 11 C 19 C L: 30 families x 5 repl. L: 30 families x 5 repl H: 30 families x 5 repl. H: 30 families x 5 repl 300 plants 300 plants

41 Resultater Højlands planter havde c. 10% større blomsterdimensioner end lavlands planter Blomsterdimensioner mindskede c 10% med opvarmning Dvs. både lokal tilpasning og plasticitet Alle blomstertræk var tæt korrelerede og generelt viste blomsterdimensioner lille variation.

42 Resultater antal blomster Antal blomster næsten 4-dobledes ved opvarmning og mest i lavlandsplanter Dvs. Masser af plasticitet og mest i lavlandsarter

43 Resultater vegetative træk Lavlandsplanter 10-20% større end højlandsplanter Opvarmning mere end 4- doblede biomassen i planterne Størst effekt i lavlandsplanter Dvs masser af plasticitet og lidt mere i lavlandsplanter (lokal tilpasning)

44 Konklusioner og implikationer Vegetative træk er meget plastiske (særligt i lavlandsplanter) Blomster dimensioner er meget mindre plastiske og viser noget lokal tilpasning Opvarmning øger vækst og blomsterantal. Pga den højere plasticitet har lavlandsplanter en fordel i et varmere klima.

45 Stadig meget at afdække om planternes skæbne i en varmere verden Tak til Stay or Go (Nordforsk) særligt Jonathan Lenoir og Scott Armbruster og Master studenterne Nora Osler Kristin Odden Nystuen Øystein Hjorthol Opedal Emmanuel Gardiner -og til Pieter De Frenne Og til jer som lyttede i aften

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015 Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek BibZoom.dk Perspektiv 2012 2012 mål En massiv vækst i antal brugere Næsten alle kommuner i DK med Massiv vækst i antal downloads Massiv positiv medieomtale Markant Skandinavisk salg Hvad skal gøre det

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Wednesday, April 17, 13

Wednesday, April 17, 13 Agenda 1. Om Airbnb 2. Airbnb i Danmark 3. Lokale fordele 4. Potentielt samarbejde Airbnb / Januar, 2013 / Aja Guldhammer Henderson 2 Om Airbnb Airbnb / Januar, 2013 / Aja Guldhammer Henderson 3 Airbnb

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 38 mandag 16-Sep Matte-S1/2msd1/Lily

Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 38 mandag 16-Sep Matte-S1/2msd1/Lily 38 mandag 16-Sep Matte-S1/2msd1/Lily tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag 17-Sep 18-Sep 19-Sep 20-Sep 21-Sep søndag 22-Sep 39 mandag 23-Sep tirsdag 24-Sep Historie/2stf/Olav onsdag 25-Sep torsdag 26-Sep

Læs mere

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Maldiverne Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Maldiverne Hovedstad Indbyggere Sprog Malé 390.000 Divehi Religion Valuta Areal Sunni-Islam Maldiviske rufiyaa samt amerikanske dollars

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY O TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 The Climate of Denmark - Key Climatic igures, 1990-99 John Cappelen Copenhagen 2000 Front cover: Nordfalster on a sunny

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant

Læs mere

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt

AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt AR N 99 110 Etapeplanerne følger på de efterfølgende 28 sider: Etape 1 Etape 1+2 Etape 2 Etape 2+3 Etape 3 Etape 3+4 Etape 4 Etape 4+5 Etape 5 Etape 5+6 Etape 6 Etape 6+7 Etape 7 Etape 7+8 Etape 8 Etape

Læs mere

Debitoranalyse og styring med Cognos TM1

Debitoranalyse og styring med Cognos TM1 Debitoranalyse og styring med Cognos TM1 v/salgsdirektør Henrik Sølver, Itera Consulting Group Kundecase Senior Manager Group Accounting Jens Østerkryger, MAN Diesel A/S Itera Consulting Itera Consulting

Læs mere

BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS

BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS CEO Regin Jacobsen Havet 2030 Tórshavn workshop i Nordens Hus Tórshavn 15. November 2011 VÆRDI KÆDE Page 2 FÆRØERNE Åbent hav Udsat for bølger

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Det islandske stream team

Det islandske stream team Biologisk struktur i islandske vandløb med forskellig geotermisk indflydelse Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Det islandske stream team John Christensen Torben Lauridsen Jon S. Olafsson Gisli

Læs mere

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

MultiProgrammer Manual

MultiProgrammer Manual MultiProgrammer Manual MultiProgrammeren bruges til at læse og skrive værdier til ModBus register i LS Controls frekvensomformer E 1045. Dansk Version side 2 til 4 The MultiProgrammer is used for the writing

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter.

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Peer EbbesenSkov (Københavns Universitet & Rockwool Fondens Forskningsenhed) Fredag d. 19. juni 2015 The Economic Policy Research Network

Læs mere

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer PhD Fellow The Department of Society and Globalisation Democratic Network Governance Universitetsvej 1, 25, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark Universitetsvej 1, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Norge Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Norge Hovedstad Indbyggere Sprog Oslo 5,2 mio. Norsk Religion Valuta Areal Protestantisme Norsk krone Herunder kan du læse en række praktiske

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-14

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-14 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-14 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1970-1979 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

Erhvervsplan 2015-2018. Aalborg Erhvervsråd 5.5.2014

Erhvervsplan 2015-2018. Aalborg Erhvervsråd 5.5.2014 Erhvervsplan 2015-2018 Aalborg Erhvervsråd 5.5.2014 Øget fokus på kommunernes erhvervsindsats Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen,

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Befolkning Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn nr. 3 2015 Befolkning Flere indbyggere

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Dagens Program. Lidt om Booking.com. Lokal Statistik. Multiplatform Oplevelse. Kaffe pause. Profil Optimering. Spørgsmål. lu á Booking.

Dagens Program. Lidt om Booking.com. Lokal Statistik. Multiplatform Oplevelse. Kaffe pause. Profil Optimering. Spørgsmål. lu á Booking. Booking.com Dagens Program Lidt om Booking.com Lokal Statistik Multiplatform Oplevelse Kaffe pause Profil Optimering Spørgsmål lu á Booking.com Kontoret i København Kontoret i København *Henrik C. Strand

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 39 mandag 23-Sep REL - alle klasser prøve Historie og filosofi 2 -

Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 39 mandag 23-Sep REL - alle klasser prøve Historie og filosofi 2 - Uke Ukedag Dato fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer fag/klasse/lærer 39 mandag 23-Sep REL - alle klasser prøve Historie og filosofi 2 - tirsdag 24-Sep muntlig del 1 Litterært program onsdag

Læs mere

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

TOP 10-2014 DAMER. Opdateret til og med 8. dec 2014. Navn Årg Tid Dato Sted Navn Årg Tid Dato Sted Kortbane. 50 Fri

TOP 10-2014 DAMER. Opdateret til og med 8. dec 2014. Navn Årg Tid Dato Sted Navn Årg Tid Dato Sted Kortbane. 50 Fri 50 Fri Klaudia W. Mogensen 00 0:26.58 20. nov Brønshøj Klaudia W. Mogensen 00 0:26.96 07. dec Braunschweig Kalinka T. Mogensen 95 0:27.07 06. apr Aalborg Signe Tolstrup 95 0:27.89 31. maj Århus Signe Tolstrup

Læs mere

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Svalbard Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Svalbard Hovedstad Indbyggere Sprog Longyearbyen Ca. 2.500 Religion Valuta Areal Kristendom Norske kroner, NOK Norsk og russisk 61.022

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer

Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Lake Skærsø, Denmark Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Anna-Marie Klamt, Kasper Reitzel, Frede Ø. Andersen, Henning S. Jensen CLEAR temadag 24 May 2016 Syddansk

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Frankrig Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Frankrig Hovedstad Indbyggere Sprog Paris 63 mio. Fransk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro Herunder kan du læse en række praktiske

Læs mere

følg os på facebook.com/blivomdeler Lav din egen rap Find 5 fejl Ny App Vind en fed cykel: vind en sportstaske fra hummel blivomdeler.

følg os på facebook.com/blivomdeler Lav din egen rap Find 5 fejl Ny App Vind en fed cykel: vind en sportstaske fra hummel blivomdeler. Nr. 24 juni 2012 Find 5 fejl vind en sportstaske fra hummel følg os på facebook.com/blivomdeler Ny App blivomdeler.nu Vind en fed cykel: Lav din egen rap Yes! Alle oz udgives af FK Distribution, Bredebjergvej

Læs mere

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Portugal Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Portugal Hovedstad Indbyggere Sprog Lissabon 11 mio. Portugisisk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro 91.831 km2 Herunder kan

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning nr. 2 2015 Nye virksomheder

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Enterprise Strategy Program

Enterprise Strategy Program Enterprise Strategy Program Putting Business Before Technology Anders Bonde Enterprise Strategy Lead, Microsoft Services Denmark Er Enterprise Strategy noget for dig? Det ultimative spørgsmål... Måske

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Overview LINKING METRICS BACKLINKS TYPES. URL Rating Domain Rating Backlinks Referring Domains. Referring Pages 173. text 173. Total Backlinks 184

Overview LINKING METRICS BACKLINKS TYPES. URL Rating Domain Rating Backlinks Referring Domains. Referring Pages 173. text 173. Total Backlinks 184 Overview URL Rating Domain Rating Backlinks Referring Domains 12 35 184 11 0 0 0 0 LINKING METRICS Referring Pages 173 Total Backlinks 184 Crawled Pages 1 Referring IPs 9 Referring Subnets 8 Referring

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Mad på sygehus Hvordan kan vi måle og hvorfor?

Mad på sygehus Hvordan kan vi måle og hvorfor? Mad på sygehus Hvordan kan vi måle og hvorfor? (.. om bevisførelse for madens effekter.kan vi målrette og bruge maden som en del af behandlingen) Bent Egberg Mikkelsen professor, Food, People & Design

Læs mere