Evaluering af det digitale interaktive læringsunivers til udstillingen Blomsten og bien om kys, kærester og kærlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af det digitale interaktive læringsunivers til udstillingen Blomsten og bien om kys, kærester og kærlighed"

Transkript

1 Vedr. J. Nr Evaluering af det digitale interaktive læringsunivers til udstillingen Blomsten og bien om kys, kærester og kærlighed I samarbejde med firmaet Tripledesign har Statens Museum for Kunst (SMK) udviklet et digitalt læringsunivers til brug onsite på udstillingen Blomsten og bien om kys, kærester og kærlighed i Børnenes Museum for Kunst maj 2009 til april Udgangspunktet Projektet var som udgangspunkt tænkt i to dele: Parringer 1 og Parringer 2, der skulle kunne bruges i forlængelse af hinanden. Parringer 1 skulle være et interaktivt undervisningsforløb med små håndholdte enheder (pda er), og Parringer 2 skulle være et formidlingstilbud på nettet. I april 2008 søgte SMK Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer til projektet: Pulje 1 til Parringer 2 og pulje 2 til Parringer 1. Der blev bevilliget midler til Parringer 1 fra pulje 2. Beløbet var kr. Konceptet for læringsspillet Parringer 1 Parringer 1 var tænkt som et digitalt spil på håndholdte pda er, hvor eleverne på udstillingen kunne interagere med kunstværkerne for derigennem at tilegne sig ny viden og erkendelse om krop, seksualitet og kærlighed. Udover kunstværkerne skulle der indgå artefakter udlånt af Zoologisk Museum og Botanisk Have. Ideen var, at eleverne, i mindre grupper og på pda erne, kunne fremstille den mest attraktive skabning ved at parre elementer fra udvalgte værker på udstillingen og derudover vælge fem karaktertræk ud af 20 mulige til deres skabning. Udgangspunktet for parringerne skulle være et værk, som hver gruppe fik tildelt via pda en kaldet urmoderen. Konkurrencedelen skulle fungere ved, at grupperne skulle gå på jagt efter urmoderen. De havde tre forsøg, men hvis de gættede det rigtige værk første gang, ville de få tildelt et bonuspoint, der kunne gavne dem senere i spillet. Når grupperne havde fundet urmoderen, skulle de parre det med andre værker, som havde de karaktertræk, grupperne valgte i begyndelsen af spillet. Konceptet for udstillingen Blomsten og bien Udstillingen skulle bestå af et bredt udvalg af kunstværker inden for tematikkerne krop, seksualitet og kærlighed. Ud over kunstværkerne skulle der være artefakter udlånt af Zoologisk Museum og Botanisk Museum. Værkerne og artefakterne skulle supplere hinanden, så der blev forskellige indgange til refleksion og samtale omkring parringer det at blive skabt og skabe, i biologisk, psykologisk og kreativ betydning. Revurdering I efteråret 2008 gentænkte vi konceptet, dels fordi der ikke var midler til Parringer 1 og dels fordi, udstillingskonceptet blev ændret. Eksempelvis blev artefakterne fra det naturfaglige felt taget ud af udstillingskonceptet, og den tematiske vinkel blev mere poetisk med fokus på kærlighed og de nære relationer. 1

2 Derudover havde vi en række overvejelser i forhold til konceptet for læringsspillet Parringer 1. Nedenfor er overvejelserne i punktform. Vi mente, at der var en risiko ved konkurrenceelementet i Parringer 1. Frem for at fokusere på kunsten, ville eleverne fokusere på, hvor mange point de kunne opnå. Vi var blevet betænkelige ift. læringspotentialet i at lave parringer mellem elementer fra forskellige kunstværker. Vi var blevet skeptiske i forhold til ordvalgene i konceptbeskrivelsen som fx attraktive. Vi overvejede, hvorledes vi sikrede, at pda erne ikke tog alt opmærksomhed fra kunstværkerne. Og vi diskuterede, hvordan vi kunne etablere et konstruktivistisk læringsmiljø vha. pda erne. Indledningsfasen På grund af de nævnte problemstillinger, valgte vi at tage på besøg på Skovgaard Museet i Viborg for at følge et undervisningsforløb, der tog afsæt i Joakim Skovgaards kalkmalerier i Viborg Domkirke, og hvor der indgik håndholdte enheder. Skovgaard Museets undervisningsforløb er udviklet i samarbejde med Tripledesign. Her erfarede vi positivt, at eleverne på foranledning af pda erne kiggede meget på kalkmalerierne. Herefter afholdte vi en workshopdag sammen med Tripledesign, hvor vi gentænkte konceptet. De nye pejlemærker blev følgende: Et socialkonstruktivistisk læringssyn. Interaktionen skulle være baseret på dialog, refleksion og åbenhed frem for konkurrence: Fra læringsspil til læringsunivers. Konceptet skulle lægge op til den poetiske side af tilblivelsesprocessen, dvs. kærlighed og nære relationer. Produktionsprocessen I optakten til produktionsfasen havde vi en 2. klasse på besøg på museet for at tale med dem om udstillingens/læringsuniversets temaer og om de værker, som vi forventede skulle være en del af udstillingen. Herigennem fik vi indsigt i, hvorledes et udsnit af målgruppen taler om temaerne og værkerne, og vi fik viden om, hvad der vækker målgruppens nysgerrighed og interesse. I den forbindelse erfarede vi, at udstillingens titel Blomsten og bien gav eleverne helt andre associationer, end vi havde tiltænkt. Titlen fik derfor en undertitel, der i sin endelige form blev om kys, kærester og kærlighed. Vores produktionsperiode var præget af andre løbende justeringer, bl.a. fordi udstillingsplanen blev revurderet undervejs, værkernes placeringer forandrede sig og enkelte værker blev tilføjet udstillingen sent i processen kort før udstillingen skulle åbne. For at binde de værker sammen, som skulle indgå i læringsuniverset, og for at hjælpe eleverne med at åbne værkerne valgte vi, at en dialog mellem de mytologiske figurer Amor og Psyche skulle danne rammefortællingen i læringsuniverset. Årsagen til, at vi valgte Amor og Psyche, var, at udstillingen byder velkommen med Laurits Priors skulptur Amor og Psyche (1865). Amor og Psyche figurerne har desuden de fordele, at deres forskellige 2

3 karaktertræk kan signalere flerstemmighed og dermed åbne op for elevernes forskellige oplevelser af værkerne og dermed tilskynde til refleksion. Derudover var vores mål, at rammefortællingen skulle være forankret i elevernes livsverden. Efter indsamling af stof til indholdet og flere skriveprocesser, gik vi i gang med at skrive et manuskript til rammefortællingen. I samme fase gik Tripledesign i gang med at designe det visuelle udtryk til rammefortællingen. En lektor fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, læste herefter manuskriptet igennem. På baggrund af den feedback vi fik, valgte vi i første omgang at få forfatter og bachelor i Kunsthistorie Sissel Bergfjord til at arbejde videre med manuskriptet. Bergfjord lavede en fortælling, der udover at opfordre til refleksion og dialog, skabte underfundige sproglige billeder, der kompletterede og åbnede værkerne samt forankrede dem i elevernes livsverden. Desuden valgte vi at bruge lydstudiet Sunstudio. Herigennem fik vi to professionelle børnestemmer til at indtale Amor og Psyche-rammefortællingen samt en tekniker og en instruktør på opgaven. Herved sikrede vi, at indspilningen af fortællingen blev af høj teknisk kvalitet, og at den blev dramatiseret via børnestemmer, som eleverne kunne identificere sig med. Vi måtte gå på kompromis i forhold til den bagvedliggende struktur i fortællingen, der skulle guide eleverne rundt i udstillingen. Optimalt skulle strukturen have været præget af forgreninger, således at eleverne kunne vælge flere forskellige veje rundt i udstillingen alt efter deres personlige respons på rammefortællingen og kunstværkerne. For at få logistikken til at gå op mht. værkernes placering i forhold til, hvordan eleverne skulle rundt i udstillingen, tidsrammen for undervisningsforløbet og tidsrammen for produktionen, blev vi nødt til at vælge den simple lineære struktur og ikke de foretrukne forgreninger. I juni måned 2009 var alt materiale implementeret på pda erne, og vi kunne teste læringsuniverset. I første omgang blev det testet på en 2., 3. og 4. klasse. Vi erfarede, at 4. klasse kan være lidt for moden til læringsuniverset. Det skal dog ses i perspektivet af, at 4. klasse i juni måned er ved at blive til 5. klasse. Vi valgte derfor at lade en 1. klasse teste læringsuniverset, og det viste sig, at den også havde glæde af det. Testene viste ydermere, at lydniveauet ikke var højt nok, hvilket vi arbejder på at få rettet til august 2009, efter skolernes sommerferie. Derudover har vi fået tilføjet en gentagelsesknap, således at der er mulighed for at genhøre sidste audiovisuelle sekvens. Årsagen er, at eleverne bevæger sig rundt med pda erne med forskellig hastighed, hvilket betyder, at de risikerer at stå ved samme værk på samme tid. (Bilag 1: observationer af testklasserne, overvejelser, elevernes mundtlige evaluering af undervisningsforløbet og de spørgsmål, som eleverne blev stillet i forbindelse med evalueringen af undervisningsforløbet.) Blandt lærerne til testklasserne var der enighed om, at undervisningsforløbets tematik var relevant i forhold til undervisningen i skolerne og elevernes livsverden. Lærerne fremhævede, at eleverne havde udvist et særligt engagement. Lærerne mente, at det hang sammen med, at eleverne var blevet udvalgt til at være testklasser. Derudover så lærerne det som et plus, at forløbet var baseret på variation både i forhold til værkudvalget og inddragelsen af pda erne. Et minus var, at eleverne havde svært ved på egen hånd at gå i dialog med hinanden. (Bilag 2: to af lærernes skriftlige evalueringer) 3

4 Eleverne pegede på pda erne og Ursula Reuter Christiansens værk Ægteskab (1978) som det sjoveste og mest spændende. Flere af eleverne fremhævede desuden det gode ved, at de kunne gå rundt uden en lærer eller anden voksen. (Bilag 3) Vores frygt for, at eleverne ikke ville give værkerne den nødvendige opmærksomhed pga. pda erne, var ubegrundet. En elev mente ligefrem, at han pga. pda en brugte længere tid på værkerne, end han ellers ville have gjort. I forlængelse heraf skal det nævnes, at eleverne for det meste fulgte pda ens opfordringer til at kigge nøje på kunstværkerne. Eleverne grinede af flere af de sproglige billeder i rammefortællingen. Vi erfarede, at der var stor forskel på de forskellige klassetrins tilgang til teknikken. Eleverne på klassetrin gjorde primært, hvad de fik besked på, hvorimod 1. klasse næsten havde et anarkistisk forhold til teknikken. Den sidste gruppe udfordrede dermed introduktionen til og igangsættelsen af læringsuniverset. For at reducere problemerne i forbindelse med læringsuniversets tidsramme, logistik mv. har vi lavet en undervisningsmanual, der skal klæde omviserne og værkstedsmedarbejderne på til at facilitere eleverne og varetage undervisningen. Samarbejdet med en ekstern partner Der var lidt usikkerhed undervejs om arbejdsfordelingen mellem SMK og Tripledesign. Tripledesign stod for designet/visualiseringen af rammefortællingen til interfacet på pda erne, sammenklipningen af rammefortællingen og den tekniske implementering på pda erne. SMK bistod Tripledesign med lydeffekter, der komplimenterer de værker, der indgår i læringsuniverset samt til den endelige justering af lydniveauet. SMK producerede indholdet til læringsuniverset med bidrag fra Tripledesign. SMK skabte kontakten til og dækkede de uforudsete udgifter til forfatteren, til lydstudiet med instruktør og tekniker, samt til børnestemmerne. Derudover står SMK for kontakten til og afholdelse af forløbene med testklasserne. I fællesskab blev de kunstværker der skulle indgå i pda en valgt. Konklusion Det er en fordel, hvis der er skrevet en detaljeret kontrakt mellem de involverede samarbejdspartnere, således at arbejdsopgaverne og ansvarsområderne ikke skal forhandles på plads undervejs. At lave et projekt til en udstilling, der befinder sig midt i udviklingsprocessen, skaber mange udfordringer. Disse kan undgås, hvis projektet er en integreret del af udstillingskonceptet, således at alle ændringer i udstillingskonceptet også indtænkes i forhold til læringsuniverset. Det vil samtidigt betyde, at udstillingens værkophængning og design skal sammentænkes med læringsuniversets struktur og design. Det vil være en fordel at inddrage testklasser midt i produktionsfasen. Vi testede læringsuniverset så sent i produktionsfasen, at det var for færdigt, og der var for få midler til at imødekomme alle de problematikker, som testene belyste. Denne type undervisningsforløb kræver, at omviser og værkstedsmedarbejder påtager sig en anden rolle end ved de traditionelle omvisninger og værkstedsforløb. Det skyldes, at læringsuniverset udfylder den primære tid af undervisningsforløbet, hvor omviser eller værkstedsmedarbejder skal facilitere eleverne. Medies muligheder er ikke udnyttet optimalt i og med, at læringsuniverset er baseret på en lineær struktur frem for komplekse forgreninger med flere valgmuligheder. 4

5 Bilag 1: Evaluering af fire testklasser i forbindelse med det digitale læringsunivers, der er udviklet til udstillingen Blomsten og bien om kys, kærester og kærlighed. Første testklasse var en 2. klasse, herefter fulgte en 3. og en 4. klasse. De erfaringer vi fik, med 4. klassen resulterede i, at vi inviterede en 1. klasse til også at teste læringsuniverset. Evalueringen er dels baseret på Nana Bernhardt (NB) og Kit Lindved Sværkes (KLS) observationer under testforløbene og dels på elevernes udtalelser i forbindelse med, at hver enkelt klasse evaluerede testforløbet i fællesskab. De fire testforløb var struktureret på samme måde. Forløbene blev indledt med, at eleverne og NB talte om, hvad kærlighed er, og derefter fortalte NB dramatiseret myten om Amor og Psyke. Undervejs stillede NB eleverne spørgsmål og forankrede myten i elevernes livsverden. Herefter fik eleverne en introduktion til pda erne, og de fik at vide, at Amor og Psyke er hovedpersonerne i læringsuniverset på pda erne. Gennem Amor og Psykes vejledning på pda erne blev eleverne guidet i grupper rundt til værker i udstillingen, og undervejs stillede Amor og Psyke eleverne forskellige spørgsmål til refleksion og dialog. Til sidst ledte Amor og Psyke eleverne hen til en ønskebrønd, der er placeret i udstillingen. Her kunne eleverne efterlade en hilsen til den eller det, de holdt af. Testforløbene blev afrundet ved, at NB og eleverne i plenum talte om nogle af de værker, eleverne oplevede, og om nogle af de spørgsmål, som Amor og Psyke stillede eleverne i læringsuniverset. Efter undervisningsforløbet evaluerede eleverne sammen med KLS hele undervisningsforløbet og læringsuniverset med udgangspunkt i en række spørgsmål. Spørgsmålene er placeret på side 9 i dette dokument. Klassernes lærere fik efterfølgende tilsendt evalueringsspørgsmål. 5

6 Indtil videre har vi modtaget svar på evalueringsspørgsmålene fra to ud af de fire lærere (se bilag 3). 6

7 KLASSERNE 2. klasse bestod af 8 elever. Eleverne nuancerede fra starten af undervisningsforløbet, hvad kærlighed er. En dreng sagde: Jeg elsker min fodbold og en anden sagde jeg elsker min familie. Udover at samtalen handlede om, at kærlighed er mange ting, handlede den også om de negative følelser i forbindelse med kærlighed såsom søskendejalousi, irritation o. lign. I alt varede introduktionen 20 min., men efter 10 til 15 min. begyndte eleverne at miste koncentrationen. De havde ellers været meget lyttende. Et tegn var bl.a., at drengene begyndte at rokke rundt på numserne. Det var ikke kun tiden, der udfordrede elevernes koncentration, der blev også boret i rummet ved siden af udstillingen, og man kunne høre døre, der blev lukket hårdt. Nogle af eleverne orienterede sig i udstillingen under mytefortællingen, hvilket kunne ses ved, at de vendte sig rundt og så på vægudsmykningen op langs trappen til udstillingen. Pda en Da pda erne blev nævnt, blev eleverne meget ivrige og utålmodige efter at få udleveret én. De var så ivrige, at de ikke kunne koncentrere sig om at høre den instruktion, NB gav dem. En gruppe kun bestående af drenge var så ivrige, at de nogle gange løb i hver deres retning og dermed blev adskilt. Deres hurtighed betød desuden, at de endte i hælene på en anden gruppe. KLS standsede dem, og bad dem holde en pause. Dette skete flere gange. Pauserne betød, at drengegruppen blev mere rolig. Imens drengene gik rundt i udstillingen med pda en, kiggede de mere på pda en end på kunstværkerne. Om årsagen var, at pda en fangede al deres opmærksomhed, eller om det skyldtes, at lyden på pda en var for lav, og at man derfor var nødt til at være meget tæt på pda en for at kunne høre lyden ordentlig, er uvist. I en ren pigegruppe var de meget lyttende og forholdte sig nøje til, hvad Amor og Psyke fortalte dem på pda en. Derudover kiggede pigerne meget på værkerne. Afrunding af undervisningsforløbet Én pige refererede til, at Amor på pda en gerne vil være den del af Søren Jensens skulptur Uden titel, der er en klump dækket af forskellige, farvede mosaiksten. En af drengene mente, at Ursula Reuter Christiansens værk Ægteskab er romantisk. Han var meget hurtig med pda en, så KLS var overrasket over hans bidrag under afrundingen, da den vidnede om, at han reelt havde set på værkerne. Under afrundingen begyndte drengene at se på videoværket Simon says af Lilibeth Cuenca Rasmussen. 7

8 Evaluering af undervisningsforløbet Eleverne blev spurgt om deres generelle mening om det, de oplevede i undervisningsforløbet, og om der var noget, der dels gjorde forløbet særligt og dels fangede deres nysgerrighed eller opmærksomhed. Hertil svarede én elev, at han gerne ville høre mere om hele udstillingen, frem for kun det udsnit af udstillingen, som er på pda en. Én elev syntes, at der var et svært ord i læringsuniverset i forbindelse med værket Ægteskab. Flere elever nævnte at pda erne mindede om Nintendo DS. Eleverne blev desuden spurgt, om de forholdt sig mest til pda erne eller til kunstværkerne. De fleste af eleverne mente, at de så mest på kunsten. De sagde, at årsagen var, at billederne på pda en var så små, at man så bedre og flere detaljer i virkeligheden. Eleverne mente, at det var spændende og sjovt at gå rundt med pda erne på udstillingen, at det var overraskende og fungerede godt, at de ikke vidste, hvilke kunstværker de blev ledt hen til af Amor og Psyke. Eleverne blev spurgt, om de havde lagt mærke til, at der var forskel på Amor og Psyke og på deres måde at være på. Eleverne havde lagt mærke til, at Amor havde vinger og at Psyke havde bryster, og at de to figurer ikke mente det samme. Næste spørgsmål var, hvem af de to figurer eleverne helst ville være. Én af eleverne ville være Psyke, fordi det er hårdt at være Amor og skulle styre kærligheden. Nogle af eleverne mente, at de i grupperne var for hurtige til at sige, hvad de mente om kunstværkerne, og at det var svært at styre spørgsmålene. De sagde, at det ville være godt, hvis man i grupperne aftalte, at man skulle vente på hinanden. 3. klasse bestod af 16 elever. Alt imens NB fortalte myten, var der tre drenge, der kiggede ned gennem udstillingen og så et fotograf af Nicolai Howalt af et kyssende par. Drengene skubbede let til hinanden og grinede, uden at det forstyrrede de andre elever. Klassen var meget optaget af myten, NB fortalte dem. Pda en Pda ernes lave lydniveau gjorde, at eleverne blev nødt til at holde øret tæt ned mod pda en. Dermed var det svært for eleverne at kigge på værkerne. Nogle af eleverne valgte at kigge 8

9 ned i gulvet, som om de forsøgte at skærpe deres lyttesans ved at lukke for synssansen. Samtidig gjorde eleverne, hvad de kunne, for at se på værkerne. Én gruppe gik nogle gange i opløsning, da to af drengene gik væk fra gruppen. Fx gik de hen til Lilibeth Cuenca Rasmussens videoværk Simons says. Her begyndte de at imitere tvillingerne i videoværket. Afrunding af undervisningsforløbet Ursula Reuter Christiansens værk Ægteskab var elevernes favoritværk, og klassen forstod værkets betydning i udstillingens tematik. Én elev spurgte til betydningen af motiverne: lort, tis og et afhugget harehoved, som er på værket. Det åbnede op for en samtale om de øvrige motiver på Ægteskab og deres betydninger heriblandt motiverne slangen og æblet. Eleverne mente, at det bedste ved forløbet var at skrive små hemmelige breve ved ønskebrønden. Evaluering af undervisningsforløbet. Den positive tilbagemelding fra eleverne var, at der var mange forskellige typer af værker med på udstillingen, at man selv skulle lave noget, og at det var godt, at man gik i gruppe, frem for at hele klassen var samlet. Den negative tilbagemelding var, at lyden var dårlig, at der nogle gange stod to grupper på samme sted, og at der var for lidt tid ved værkerne af Kasper Bonnén og Nicolaj Recke. Der var særligt én pige, der var meget negativ. Hun følte, at hun gik i ring med pda en, og at det virkede som tidsfordriv. Derudover mente hun, at værkerne stod for tæt på hinanden, og at der ikke var nok at gå på opdagelse efter, da det næste værk, man skulle finde, var lige ved siden af. Én elev mente, at det ville være en god ide, hvis man i grupperne skiftedes til at holde pda en. Til spørgsmålet om, hvorvidt de havde kigget mest på pda en eller på kunstværkerne, svarede én elev, at han kiggede mest på pda en, fordi Amor og Psyke sagde så meget, at man var nødt til at lytte med øjnene. Nogle af eleverne fortalte, at de gav sig bedre tid til kunstværkerne og udstillingen, netop fordi de gik rundt med pda erne. I forbindelse med spørgsmålet om, hvem eleverne helst ville være af Amor eller Psyke, sagde en af eleverne, at Psyke var for selvglad, og at Amor var sej. 9

10 Eleverne blev spurgt, om de forstod sammenhængen mellem den myte, som NB havde fortalt, og Amor og Psyke i læringsuniverset. En del af eleverne havde ikke helt forstået, hvorfor de skulle høre om Amor og Psyke. Pigen med de skarpe betragtninger mente, at hun havde fået den samme historie fortalt to gange i træk først gennem myten og så på pda en. 4 klasse bestod af 6 elever. Det virkede som om, de alle lyttede meget til myten, men det var stort set kun drengene, der deltog i dialogen om kærlighed. Drengenes svar var præget af, at de er i præpubertetsalderen. Pigerne kom lidt ind i samtalen, da den kom til at handle om familiekærlighed. Samtalen blev mere aktiv, da en af eleverne spurgte, hvordan Lauritz Priors skulptur af Amor og Psyke er lavet. Pda en Imens eleverne gik rundt med pda erne, var en af grupperne helt anarkistiske. Eleverne i gruppen lyttede ikke til Amor og Psyke på pda en, de gik lidt rundt på må og få og søgte det, der umiddelbart fangede deres opmærksomhed. Eleverne virkede til at være meget individuelt orienteret. De talte hverken sammen eller delte oplevelserne med hinanden. Og selvom de var få elever i klassen og dermed kun to i hver gruppe, kom grupperne ofte til at stå ved de samme kunstværker. Da der kom en anden klasse ind i udstillingen, som skulle se udstillingen på egen hånd, havde testklassen svært ved at koncentrere sig og høre lyden på pda erne. Generelt virkede eleverne uimponerede, de gik hastigt igennem udstillingen, og de så ud til at kede sig. Ved ønskebrønden blev alle elever ikke desto mindre meget aktive og interagerede med hinanden både ved at snakke, sende blikke etc. Det virkede til, at der var noget præpubertet på spil med kærester, følelser, hemmeligheder m.m. Da KLS kom hen til ønskebrønden for at få eleverne til at afslutte, virkede det som om, KLS forstyrrede eleverne i en gøren, som ikke kom hende ved. Afrunding af undervisningsforløbet Værket Ægteskab af Ursula Reuter Christiansen fremhævede eleverne som noget særligt pga. den måde, værket og motiverne er malet på. Eleverne mente, at Søren Jensens skulptur var mærkelig. Evaluering af undervisningsforløbet. 10

11 Eleverne kunne ikke se sammenhængen mellem NBs introduktion og Amor og Psyke på pda en. De mente, at læringsuniverset var kedeligt, men at myten, som NB fortalte dem, var mere interessant. Derudover ville de gerne se flere værker som værket Ægteskab. Det sjoveste var at skrive til ønskebrønden. De syntes, at det var lidt irriterende, at de ikke selv kunne bestemme, hvad der skulle ske, og at de ikke selv kunne vælge kunstværkerne. Der var andre værker i udstillingen, de gerne ville kigge på. Spørgsmålene, som Amor og Psyke stillede i læringsuniverset, kunne eleverne ikke bruge til noget. Nogle syntes, at der blev brugt for lang tid på hvert værk, mens andre ønskede, at de havde haft mere tid til at se på værkerne. Eleverne mente, at undervisningsforløbet og pda erne ville være bedre til ældre elever. 1. klasse bestod af 16 elever. En af drengene slog tonen an med at sige jeg dør, da NB spurgte eleverne, hvad kærlighed er. I begyndelsen, hvor samtalen primært handlede om kærligheden mellem fx en dreng og en pige, var det svært for drengene. Det blev nemmere, da samtalen kom til at handle om at elske is, fodbold, sine forældre etc. Efterhånden fik eleverne talt sig så varme på emnet, at selv drengene kunne tale med om forelskelse. Samtalen var præget af, at eleverne havde svært ved at vente på, at det blev deres tur til at sige noget, når de rakte hånden op. Alle udefrakommende lyde afsporede elevernes opmærksomhed, men eleverne udviste et stort engagement samt lyst og vilje til at koncentrere sig, så de fik hurtigt fokus tilbage. Pda en Der var stor forskel på, hvorledes grupperne gik til pda erne. Fælles for dem var dog, at de trykkede løs på pda en, så der fx kom et andet skærmbilleder frem. Dermed opstod der en del tumult med at få grupperne i gang med pda erne. Gruppernes dynamik var afstemt af, hvem der holdt pda en. Klassens lærer gik rundt og vejledte grupperne undervejs. Hvis en gruppe blev afledt, hjalp han dem på rette spor. Når to grupper stødte sammen ved et kunstværk, udviste én gruppe på eksemplarisk vis hensyn ved, at de ventede til den anden gruppe var færdig, før de selv gik hen til værket. Én dreng gik flere gange væk fra sin gruppe, men det virkede til, at læreren gav ham den frihed. 11

12 Eleverne fulgte generelt Amors og Psykes anvisninger på pda en. Eleverne kiggede på værkerne dog med varieret fordybelse, og de gik i indbyrdes dialog med hinanden i grupperne, dog med vekslende engagement. Afrunding af undervisningsforløbet En af drengene refererede direkte til en del af læringsuniverset på pda en, da han sagde: Ham Amor syntes, det var en kage med krymmel, da samtalen handlede om Søren Jensens skulptur. Nicolaj Reckes fotografier blev desuden nævnt, da en af eleverne refererede til, at Amor havde sagt, at fotografierne var lavet med laserlys. Ingen af eleverne nævnte, at Psyke fortæller, at hun mener, at de er lavet med månelyset (hvilket er den måde, fotografierne er lavet på). Eleverne syntes, at Ursula Reuter Christiansens værk Ægteskab var underligt, og Asger Jorns maleri Livshjulet fremhævede de som spændende. Evaluering af undervisningsforløbet. Eleverne syntes, at det var sjovt at undersøge udstillingen med pda erne. Derudover mente eleverne, at pda erne var nemme og gode at bruge. De mente, at rammefortællingen var god og spændende. OBSERVATIONER, OPSAMLING OG ANBEFALINGER Introduktionen og den mytologiske fortælling må max. vare 15 min., hvorefter der skal ske noget andet. Myten skal dramatiseres og forankres i elevernes verden. NB inddrog klasserne i myten fx ved at spørge, om de kendte en hund med tre hoveder, hvilke de fleste gør fra Harry Potter. Der skal aftales faste spilleregler for, hvorledes grupperne skal tage hensyn til hinanden internt i gruppen og i udstillingen. Det er en fordel, at klassens lærer deltager i at hjælp grupperne undervejs i forløbet, samt at læreren står for gruppeinddelingerne. Herved kan der tages højde for gruppedynamikkerne. I den forbindelse er det en god ide at opfordre eleverne til at holde pda en på skift, så det ikke er den samme person, der har styringen. Grupperne skal vente, hvis der allerede står en gruppe ved det værk, som gruppen skal hen til. I den forbindelse skal teknikken på pda erne ændres således, at man kan sætte 12

13 læringsuniverset på pause, og så man kan genhøre den sidste audiovisuelle sekvens. Lydniveauet skal forbedres fx med eksterne højtalere. 4. klasses udmelding om, at de mente, at udstillingen og læringsuniverset ville være bedre til ældre elever, tolker klassens lærer, NB og KLS som et udsagn for, at eleverne prøvede at finde årsagen til, at de kedede sig. Den reelle årsag var sandsynligvis, at de var for modne til læringsuniverset. Det er en udfordring at tilrettelægge et undervisningsforløb, der tilgodeser elevernes forskellige præferencer og evner. I forhold til forstyrrende elementer som støj, for mange mennesker på udstillingen o.l., har KLS observeret, at det virkede forstyrrende på eleverne. Elevernes evaluering viser, at eleverne er i stand til at orientere sig samt koncentrere sig om flere ting på en gang. Eleverne havde set og huskede flere ting, end KLS forventede på baggrund af sine observationer. Helt overordnet konkluderet: klasse mente, at læringsuniverset var godt og 1. og 2. klasse var meget ivrige efter at holde pda en. 13

14 Spørgsmål til børnene Hvad synes I om det, I har oplevet inden for den sidste time? Er der noget særligt fra den time, I vil fortælle om? Hvad gjorde det særligt? Var der noget, som fangede jeres opmærksomhed eller noget, der gjorde jer nysgerrige? Hvad og hvorfor? Var der noget, som I synes var vigtigt? Hvad og hvorfor? Var der noget, som manglede? Hvad og hvorfor? Hvad synes I om at gå rundt i grupper? Hvorfor? Havde I plads nok ved kunstværkerne? Kunne I høre, hvad der blev sagt på pda en? Kunne I høre, hvad de andre i gruppen sagde? Kunne I alle sammen være med? Kunne I alle sammen komme til? Hvad gjorde I hver især undervejs? Hvordan var det at have pda en med rundt? Var pda en let at bruge? Var der noget ved pda en, der kunne være på en anden måde? Amor og Psyke i historien på pda en hvordan var de? Hvad ville Amor og Psyke have jer til at gøre? Amor og Psyke ville bl.a. have jer til at finde nogle kunstværker. Kun I finde dem? Var det let eller svært at finde dem? Kunne Amor og Psyke havde ledt jer hen til kunstværkerne på en anden måde? Og hvordan? Er der andet ved pda en, I vil fortælle om? Havde synes I om spørgsmålene, som Amor og Psyke stillede jer? Havde I passende tid til at svare på spørgsmålene? Hvad kiggede I mest på? På pda en eller kunstværkerne? Kunne Amor og Psyke hjælpe jer med at kigge på kunstværkerne? 14

15 Hvad var vigtigst - pda en eller kunstværkerne? Hvorfor? Hvad var sjovest - pda en eller kunstværkerne? Hvorfor? Det I fik fortalt i begyndelsen, kunne I bruge det til noget? Forklar? Var der noget, som I ikke fik af vide, men som I gerne ville have haft af vide? Hvad? Afslutningen: Fik I til sidst talt om det, I ville? Hvis ikke hvad ville I gerne have talt om? Hvad syntes I om musikken og om børnene der fortæller om kærlighed? Bilag 2: To læreres skriftlige evaluering Lærer 1. Mener du, at læringsuniverset har en relevans i forhold til undervisningen på skolen? Begrund! Helt klart. Emnet er vel nærmest obligatorisk på alle klassetrin. Jeg har før lavet et forløb i dansk/ billedkunst, hvor det ville have været oplagt at besøge udstillingen. Er der nogle fag læringsuniverset er mere relevant i forhold til? Hvilke? Dansk og billedkunst. Hvad med relevansen i forhold til elevernes livsverden? Helt klart. Kærlighed er vel grundstenen i det at være menneske. Børnene taler ikke så meget om kærlighed i de små klasser, men allerede fra klasse er det et dagligt emne for mange. Hvordan oplevede du dine elevers deltagelse i læringsuniverset? De var godt med. De var benovede over at være prøvekaniner, og jeg tror de var endnu mere på, fordi de var udvalgte. Hvis du perspektiverer deres deltagelse i læringsuniverset med fx et tidligere besøg på et museum eller med den undervisning, der finder sted på jeres skole: Hvordan vil du 15

16 så beskrive elevernes deltagelse? De er altid godt med, når der foregår noget nyt og spændende, som jeres udstilling jo bestemt er. Havde læringsuniverset betydning for den måde eleverne deltog på? Både og. Det var et appellerende emne, men de havde også været på, hvis det ex. havde været krig eller ondskab, som var temaet. Var der forskelle på pigerne og drengenes deltagelse? Det synes jeg ikke. Eller var der forskelle mellem andre grupperinger fx forskellige kompetencer, interesser m.m. Altså appellerede læringsuniverset til særlige grupper i klassen eller deltog alle på lige fod? Alle deltog på nær en. Han er ikke så god til dansk, og er desværre lidt hæmmet af det i den slags situationer. Både fagligt svage og stærke elever deltog lige meget. Hvordan ser du på introduktionen og afrundingen af undervisningen? Fin intro om Amor og Psyke, troede det blev for langt, men Nana holdt dem fint fanget. Også fint med afrundingen. Jeg tror, at I med fordel kunne lave noget med at klasserne når de kom hjem til skolen skulle lave et kærlighedsdigt og maile det til jer. På den måde tror jeg, at I ville få lidt mere kød på børnenes bud på hvad kærlighed er. Ønskebrønden var superfed, men måske skulle der være nogle hemmelige rum så børnene lidt mere frit kunne skrive, hvad de mener kærlighed er. Mener du, at undervisningsforløbet reelt påkræver, at eleverne skal være forberedt før selve forløbet (fx hjemme på skolen). Eller fungerede det fint, at eleverne kom uden forhåndskendskab til udstillingens indhold og tematik? Det var fint at børnene ikke var forberedt, det kunne også fungere at klassen var forberedt. Kunne det være relevant, at I arbejdede videre med udstillingens tematik efter besøget på SMK? Eller er det blot en engangsoplevelse? Det ville være oplagt at have forløbet som en del af et større forløb på skolen. Udstillingen står dog også fint alene som oplevelse. Hvis du skulle havde tilrettelagt både undervisningsforløbet og læringsuniverset, var der så noget du ville have gjort anderledes og i så fald hvad og hvordan? Jeg synes, at I har lavet en god udstilling på mange måder. Værkerne er meget forskellige og varierede i udtryk det er et stort plus. Minicomputeren er en fantastisk ide, lyden lidt op og ingen boremaskiner i baggrunden. Børnene syntes det var rigtig spændende, og det der med at finde billedet var et hit. Det 16

17 var lidt sværere for dem at lytte til forklaringen og at diskutere værket på egen hånd. Muligvis kan man kompensere ved at tale fælles om værkerne i slutningen. I spørgsmålet beder I om bud på, hvad der kunne gøres anderledes. Her er et par bud på det: En kærlighedsport børnene skulle igennem til start med lys, lyd og lugt. Et bombardement af indtryk. Rykke billedserien med de flydende bogstaver op i starten af udstillingen, den talte meget til børnene. Måske skulle de skrive både før og efter udstillingen hvad deres bud på kærlighed er? I forløbet med computeren tror jeg, at det ville stimulere børnene yderligere med spørgsmål til selve værkerne. Ex. noget med tre valgmuligheder. Det kunne også være med til at spore dem ind på rette vej i samtalerne om værket. Lærer 2 Mener du, at læringsuniverset har en relevans i forhold til undervisningen på skolen? Begrund! Absolut. Dansk og billedkunst. Jeg kunne forestille mig at arbejde med læsning af kærlighedsdigte i dansk. Mine elever var mest inspireret af ægteskabet. Måske kunne man trække paralleller til VENSKABET, sætte ord på følelserne og skrive egne digte, samt i billedkunst male sit eget Venskab..på et gammelt skab eller på små papskabe, fx fra Build a bear. Hvad med relevansen i forhold til elevernes livsverden? Stor relevans. Man kunne da fx godt høre at de kendte til tvetydigheden i parforholdet..at kunne skændes og alligevel holde af hinanden. Spirende kærlighed, myten med Amor gjorde stort indtryk på dem, det var nok den de bedst kunne forholde sig til. Hvordan oplevede du dine elevers deltagelse i læringsuniverset? Som nævnt ovenfor var de mest optaget af den fortalte myte. Fortællingerne på touchén fangede dem ikke på samme måde. Hvis du perspektiverer deres deltagelse i læringsuniverset med fx et tidligere besøg på et museum eller med den undervisning, der finder sted på jeres skole: Hvordan vil du 17

18 så beskrive elevernes deltagelse? Vi har en del gange været på besøg i Nicolai kunstudstilling, Nicolaikirke. Her er udstillingerne næsten altid bygget op på en måde så eleverne kommer til at deltage aktivt i udstillingerne. Man skal kravle igennem, trykke for at aktivere, ligge på ryggen og se noget oppe på loftet etc. Børnene skal bruge deres krop. Det synes jeg gør dem mere fokuserede. Måske var historierne på touchén for barnlige til slut 4. klasse niveau. I hvert fald udviste de størst interesse for myten og hjerte-skrivningen til slut. Jeg synes mine elever virkede lidt sløve og ikke så engagerede på rundturen med touchén. Havde læringsuniverset betydning for den måde eleverne deltog på? Nej, bestemt ikke. Kærlighed er et stort tema også for mellemgruppen. Hvordan ser du på introduktionen og afrundingen af undervisningen? Fin intro. Dejligt at blive budt HJERTELIG velkommen. God nærværende fortæller og fortælling!! Fin varm og respektfuld samtale med børnene. Godt at give rum til børnenes undring, holdning til og kritik på værkerne til slut. Mener du, at undervisningsforløbet reelt påkræver, at eleverne skal være forberedt før selve forløbet (fx hjemme på skolen). Eller fungerede det fint, at eleverne kom uden forhåndskendskab til udstillingens indhold og tematik? Det fungerede fint uden forberedelse. Måske skulle man blot have lavet en aftale inden med hinanden om, at hvad man fortalte under besøget omkring kærlighed, forblev indenfor klassens fire vægge. Jeg fornemmede en generthed, bekymring for at udtale sig Kunne det være relevant, at I arbejdede videre med udstillingens tematik efter besøget på SMK? Eller er det blot en engangsoplevelse? Se mit svar på første spørgsmål. Forløbet kunne også sagtens stå alene. Jeg tror under alle omstændigheder, at det af og til vil dukke op i børnenes bevidsthed og de vil trække paralleller til de værker de har set. Hvis du skulle havde tilrettelagt både undervisningsforløbet og læringsuniverset, var der så noget du ville have gjort anderledes og i så fald hvad og hvordan? Jeg synes det var meget svært at holde koncentrationen til slut, fordi vi sad lige ved siden af simon says -videoen, som kørte. Den forvirrede og tog alt for meget 18

19 opmærksomhed. På spørgsmålet om bedste og dårligste værk valgte eleverne også to værker som netop var i dette rum hvor vi sad. Derfor tror jeg, at jeg ville afslutte forløbet ude ved Amor-statuen, der hvor vi begyndte turen. 19

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Den Musiske Skoles elever udfolder sig både kropsligt udadvendt og fordybende indadvendt BØRN RUMMER BØRN

Den Musiske Skoles elever udfolder sig både kropsligt udadvendt og fordybende indadvendt BØRN RUMMER BØRN Den Musiske Skoles elever udfolder sig både kropsligt udadvendt og fordybende indadvendt BØRN RUMMER BØRN Tekst og foto: Henning Asp-Poulsen m. fl. AALBORGS RUMMELIGE SKOLER udgives af Skoleforvaltningen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2.

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2. Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? I dette forløb har der været

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

vedr. journal nr. 2009-7.42.04-0014 Afrapportering i forbindelse med projektet SMK: det er dit brug det!

vedr. journal nr. 2009-7.42.04-0014 Afrapportering i forbindelse med projektet SMK: det er dit brug det! vedr. journal nr. 2009-7.42.04-0014 Afrapportering i forbindelse med projektet SMK: det er dit brug det! SMK: det er dit brug det! er et socialt inklusionsprojekt rettet mod projektet Børnekulturpilot

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

Ugebrev 47 Indskolingen 2014 Ugebrev 47 Indskolingen 2014 Fælles info: Ingen særlig fællesinfo i denne uge. Håber I alle får en god weekend! På indskolingens vegne Rengøring: Uge Børnehaveklassen 1. og 2. klasse 3. klasse 46 Malou

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere