Blomsten i forplantningens tjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blomsten i forplantningens tjeneste"

Transkript

1 Blomsten i forplantningens tjeneste 4 Kirsten Bruhn Møller, adjunkt, cand. scient. Frederiksberg HF kursus, Blomsterplanterne, er den nulevende plantegruppe, der har flest arter. De findes overalt på jordkloden og dominerer i næsten alle plantesamfund fra ækvators regnskove til de polare vegetationstyper. De opstod i kridttiden (for mio. år siden) og har siden da udviklet sig eksplosivt. Blomsten udvikledes især som et lokkeorgan, der skal tiltrække bestøvere - insekter m.fl., der skal bestøve blomsten. I de fleste tilfælde er blomster tvekønnede og når bestøverne besøger blomsten, får de plantens hanlige kønsceller (pollen/blomsterstøv) på sig og kan derfor overføre dem fra den ene plante til den anden. Disse nyskabelser forøger chancen for at en kønnet formering kan finde sted for hermed forøges den genetiske variation - og det er en væsentlig del af forklaringen på de dækfrøede planters succes. Blomstens opbygning Blomsten er opbygget af flere kranse af blade, der i løbet af evolutionen har undergået en række forandringer. Yderst i blomsten sidder bægerbladene, der oftest er grønne. Bægerbladenes funktion er almindeligvis at beskytte blomsten i knopstadiet. Dernæst kommer kronbladene, der har forskellig farve, mønstre og udformning i øvrigt. Især kronbladene fungerer som reklameapparat, som skal lokke bestøvere til. Inden for kronbladene sidder støvbladene, der er omdannet til en støvtråd med en pollenproducerende støvknap for enden, og inderst i blomsten sidder frugtanlægget. Frugtanlægget består af et eller flere frugtblade, hvis spids danner en griffel med støvfang. I frugtanlægget sidder en eller flere ægceller, den kønscelle. Pollen fra støvknapperne (den del, dvs. planternes sædceller) overføres til støvfang på en anden plante af samme art, (den del). Denne proces kaldes bestøvning. De pollenceller der er landet på støvfanget vandrer nu ned gennem griflen og bestøver ægcellerne. Figur 1 viser i skematiseret form, hvordan blomsten hos en blomsterplante er opbygget. Der findes planter der er selvbestøvere, men selvbestøvning har den ulempe, at det mindsker den genetiske variation. Hos nogle planter ses Formering Blomsterplanter kan formere sig enten kønnet eller ukønnet (vegetativt). Vegetativ formering kender vi bl.a. fra nogle stueplanter, der sender udløbere ud med en lille ny plante i spidsen (dem tager vi som aflæggere). Besværligt ukrudt i haver har normalt en veludviklet evne til at formere sig ukønnet, det gælder f.eks. skvalderkål. I køkkenhaven danner jordbærplanten udløbere med nye små planter, og kartoflerne (dem vi spiser) kan spire til nye kartoffelplanter. Ved ukønnet formering er den nye plante og moderplanten genetisk ens, dvs. de udgør en klon med samme genetiske egenskaber. For at en plante skal få afkom med forskelligartede genetiske egenskaber, skal arveanlæggene fra to individer blandes. Det sker ved den kønnede formering. De to køn er oftest placeret sammen i plantens blomst. Planten og blomsten er derfor tvekønnet. Nogle blomster er dog énkønnede og har kun enten hanlige eller hunlige kønsorganer. 16 Brug Botanisk Have i undervisningen

2 tilpasninger, der skal hindre selvbestøvning og dermed sikres det, at kun pollen fra en anden plante kan bestøve det pågældende individ. Det er almindeligt, at støvblade med pollen og grifler med modtagelige støvfang udvikles tidsmæssigt forskudt i forhold til hinanden på det samme individ. Blomsterne kan være enten førsthanlige (eks. Kattehale (Lythrum), Kodriver (Primula), Gederams (Chamerion) eller førsthunlige (eks. Berberis og Gedeblad (Lonicera). Endelig kan blomsten tillige være udformet, så pollenet ikke kommer i nærheden af støvfanget på den samme blomst (eks. Kodriver og Kattehale). Nogle individer har lange grifler og korte støvblade, mens andre individer af samme slags plante har korte grifler og lange støvblade. På denne måde afsættes pollenet fra den ene type af blomster på støvfanget af den anden types grifler. Blomsten/blomsterstanden som reklameapparat Blomsten eller en hel samling af blomster (en blomsterstand) skal lokke bestøverne til. Som nævnt er det normalt kronbladene, der er udformede, så de sender det rette signal til det dyr, der skal bestøve planten. Mange planter har dog udviklet blomsterstande, der i bestøvningsmæssig forstand fungerer som én blomst. I nogle tilfælde kan man ligefrem se en arbejdsdeling mellem blomsterne i blomsterstanden. Nogle af blomsterne (oftest de yderste) mangler støv- og frugtblade. De er med andre ord sterile/golde og virker kun som reklameapparat, medens de øvrige blomster er mindre iøjnefaldende - de skal kun bestøves, dvs. de er fertile. Eksempler på blomsterstande af denne type ses ofte i kurvblomstfamilien (eks. Gemserod (Doronicum), Gerbera og Okseøje (Chrysanthemum) se figur 2). Blomstens tillokkende signal kan være farver, glans, mønstre eller saftmærker. Ofte har blomsterne også duftkirtler, der producerer duftstoffer, der virker tillokkende. Om det er duft eller udseende, der på afstand lokker insektet, kan ses på, hvordan insektet flyver til blomsten. Flyver insektet målrettet er det udseendet der lokker, Figur 1 øverst. Leptospermumblomst. (Foto: Knud Ib Christensen). Nederst: Tegning af samme blomst med angivelse af blomstens forskellige dele. Figur 2. Spansk marguerit (Osteospermum sp.). Der er tydelig forskel på de yderste- og de centrale blomster. (Foto: Jan Herrstedt). KAPITEL 4 blomsten i forplantningens tjeneste 17

3 boet, hvorved bofællerne lærer hvilken duft, de skal opsøge. Nogle blomster har udviklet duftstoffer, der minder om råddent kød. Den ubehagelige lugt lokker de insekter til (ådselfluer), der lægger æg på døde, halvrådne dyr for, at larverne senere har noget at leve af. Insektet bliver snydt af blomsten (hvis farve også ligner kød), lægger eventuelt æg eller flyver videre i sin søgen, men planten har opnået at blive bestøvet (eks. Slangerod (Aristolochia) som kan ses i Botanisk Haves væksthuse, eller Ådselblomst (Staphelia)). Figur 3. Saftmærker hos Stedmoderblomst, (Viola sp.). (Foto: Knud Ib Christensen). medens en flyvning i zigzag skyldes at insektet leder efter den rigtige duft. Vel landet på blomsten kan der optræde forskellige dufte i blomsten, der f.eks. giver insektet information om, hvor pollen eller hvor nektar er placeret, se figur 3. Det attraktive ved blomsten De bestøvende dyr skal imidlertid helst have noget ud af besøget. De kommer almindeligvis efter noget at spise. Nogle planter har udviklet honningkirtler, der producerer kulhydratholdig nektar. (Nektar er den afsondring, der forarbejdes til honning af bier). Nektarens placering og rigelighed afspejler hvilken type bestøver, der skal tilgodeses. Pollen er ligeledes næringsrigt. Men her er næringen ikke begrænset til kulhydrater. Pollen indeholder endvidere fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler. Nogle planter producerer store mængder pollen, selvom de ikke er vindbestøvede (se nedenfor). En del af pollenoverskuddet er beregnet til at fodre bestøveren. Der er dog også eksempler på andre formål med bestøverens besøg i blomsten. Forskellige arter af Flueblomst (Ophrys sp.) har blomster, der ligner hvepsehunner så meget, at den bestøvende hanhveps snydes og opsøger blomsten for at parre sig med den falske hunhveps (se Figur 4). Farve Insekter ser blomsternes farve på en helt anden måde, end vi gør. Insekter kan se ultraviolette farver, som det menneskelige øje ikke opfatter. Til gengæld er insekterne ikke i stand til at se røde farver (undtaget er dog dagsommerfugle). Saftmærker Saftmærker kaldes de mønstre på kronbladene, der som pile viser vej til honningen/nektaren. Nogle saftmærker er synlige for det menneskelige øje, men der findes også ultraviolette saftmærker, som kun det bestøvende insekt kan se. Blomsterduft Blomsternes duftstoffer varierer meget. Formålet med de fleste dufte/lugte er, at det bestøvende insekt skal kunne genkende duften/lugten fra besøg til besøg. Bier tager duftstofferne med sig hjem til Blomstens udseende, bestøveren og co-evolution Nogle insekter er generalister. De besøger flere forskellige arter for at samle pollen eller nektar. Andre insekter er specialister. De besøger kun blomster fra en art. Det er en væsentligt fordel for planten, at den bestøves af en trofast bestøver, der kun besøger planter tilhørende samme art. Det betyder en sikrere bestøvning og energien, der er blevet brugt til at producere nektar, bliver ikke spildt til utro generalister. Siden kridttiden, hvor blomsterplanterne dukkede op, er der sket en udvikling (evolution) af arter, der er tilpassede en speciel bestøver, der sikrer en succesfuld bestøvning. Bestøverne har i vekselvirkning hermed udviklet tilpasninger, der er med til at sikre, at kun den enkelte insektart kan få glæde af blomstens nektar eller pollen. Denne udvikling af blomster- 18 Brug Botanisk Have i undervisningen

4 nes tilpasning til en bestemt bestøver eller gruppe af bestøvere og omvendt kaldes co-evolution/samevolution. Nogle arter har en så stærkt specialiseret blomsterbygning, at kun en enkelt insektart kan foretage bestøvningen. I det tidligere nævnte eksempel med Flueblomst er det endda kun det ene køn af insektet, der bestøver blomsten. Co-evolution har stor betydning for begge parters overlevelsesmuligheder som arter. Det er derfor muligt at se utallige tilpasninger mellem bestøvende insekter (og andre bestøvende dyr) og planter. Man kan se på blomstens bygning m.v., hvilken form for bestøvning den er tilpasset. Denne succes har dog den svaghed, at et større antal planter af samme art helst skal stå indenfor en rimelig afstand fra hinanden for til fulde at kunne udnytte fordelen ved co-evolutionen. Hvis et stykke natur f. eks. en regnskov ryddes, så der kun er få individer af planten tilbage muligvis spredt over et stort areal kan det være vanskeligt for de specialiserede bestøvere at finde dem. Problemet kendes fra Vanilje, der dyrkes i plantager, eller Brighamia insignis som kun vokser på Hawaii og som her er udryddelsestruet, fordi det helt specielt tilpassede bestøvende insekt der er forsvundet (læs evt. eksempel 1.3 i kapitlet Botanisk Have som Noahs ark for planter ) Bestøvningstyper Overførslen af pollen fra et individ til et andet individs støvfang kan ske på forskellig vis. De hyppigste bestøvningstyper er insektbestøvning og vindbestøvning. Man formoder, at insektbestøvning er den først udviklede bestøvningstype og vindbestøvede planter er kommet til senere i blomsterplanternes evolution. Blomster kan bestøves af andre dyr end insekter (fugle, pattedyr), ligesom der findes blomster, der bestøves af vand/regn. Figur 4. Flueblomst (Ophrys sp.). I Norden findes kun en art af flueblomst, medens der findes mange arter i middelhavsområdet, hvor slægten er almindelig. (Foto: Dorte Hammelev). Insektbestøvning Der er mange insektgrupper, der er tilpasset bestøvning af planter. Som nævnt tidligere er nogle generalister, medens andre er stærkt specialiserede og kun bestøver én specifik art. Her præsenteres et par eksempler på sammenhæng mellem bestemte blomsters udformning og bestøvere. Flere eksempler kan findes på nettet. Se litteraturlisten. Bier Honningbier jordhumlebier - humlebier Insektets tilpasninger: Kraftige, lodne med lang snabel. Figur 5. En bi bestøver blomsterne i en Knopurt-blomsterstand. (Foto: Dorte Hammelev). KAPITEL 4 blomsten i forplantningens tjeneste 19

5 Figur 6. Tallerkensmækker (Tropaeolum sp.). Nedenfor: Torskemund. Pilen viser hvor nektarrøveren er kommet ind i sporen. (Fotos: Jan Herrstedt). ù Blomstens tilpasning: Blomsten er lukket og svær at trænge ind i. Den kan endog have en pukkel, der lukker indgangen til kronrøret. Det kræver muskelkraft at være bestøver af denne slags blomster, der skal erobres. Nektarrøvere En af biernes munddele kaldes snabelen eller tungen og det er den de bruger til at suge nektar op af blomsten med. Bierne har imidlertid ikke alle samme tungelængde. Indenfor samme art har arbejderbierne kortere tunger end bidronningen. Sammenligner man forskellige arter af bier, f.eks. honningbier, jordhumler og havehumler har de i nævnte rækkefølge stigende tungelængde. Det betyder, at nektaren i blomster med et meget langt kronrør, kun kan opsuges af de bier, der har tilstrækkeligt lange snabler. En del blomsterarter har endda udviklet en lang udposning af kronrøret, der kaldes en spore, hvor nektaren gemmes. I sådan en blomst kan kun de meget langsnablede bier nyde nektaren. Men nogle af de kortsnablede jordhumler har fundet en udvej for at få fat i den eftertragtede nektar. De snyder ganske simpelt blomsten ved at gnave hul i sporen udefra og røve nektaren uden at blomsten bestøves, som det jo er hensigten. Tallerkensmækker (Tropaeolum sp.) og Torskemund (Linaria sp.) er eksempler på planter, der har en lang spore, hvor nektaren findes. Man ser ofte torskemundplanter, hvor mange af blomsterne i blomsterstanden har et lille hul i siden på sporen. Her har der været nektarrøvere på spil (se Figur 5). Fuglebestøvning Fuglene, kolibrier og mange andre, har ofte langt, tyndt næb. I vores del af verden findes der ingen eksempler på planter, der bestøves af fugle. I troperne findes mange eksempler på, at fugle overfører pollen i deres søgen efter nektar. Mange af vores stueplanter er fuglebestøvede, da de ofte stammer fra troperne og subtroperne. Blomsterne har ingen duft, da fuglene mangler lugtesans. Nektar dannes i store mængder for at tilgodese fuglenes store næringsbehov. Oftest hænger grifler og støvblade ud af blomsten. Eksempler: Fuchsia sp., Hawaiblomst (Hibiscus sp.), Kejserkrone (Fritillaria imperialis), Passionsblomst (Passiflora sp.), Lampepudser (Callistemon), Cigarretglød (Manettia) og Paradisfugl (Strelitzia reginae). Vindbestøvning Blomsterne har ingen kronblade til at lokke bestøverne med. De mangler duftstoffer, honningkirtler eller andre tilpasninger til dyrebestøvning, men producerer store mængder af pollen. Hos nogle vindbestøvede planter kan man dog se rudimenter af kronblade, der tolkes som rester fra den oprindelige insektbestøvning (eks. Hassel (Corylus avellana), Birk (Betula sp.), korn og andre græsser. Pattedyrbestøvning Når pattedyr medvirker til bestøvning skyldes det ofte en tilfældighed. Flagermus er dog en undtagelse. Flagermusens tilpasning: De har en lang tunge med hår på spidsen. Flagermusen hager sig fast til blomsten med sine kløer. Blomsternes tilpasning: De er kraftige eller samlet i store blomsterstande, da de skal kunne 20 Brug Botanisk Have i undervisningen

6 bære flagermusens vægt. Danner store mængder nektar eller pollen. Da flagermus er natdyr er blomsterne ofte hvide og åbne om natten. Eksempler: Baobabtræ, Klokkeranke (Cobaea scandens), Mango (Mangifera), Banan (Musa), Kaktus- og Eucalyptusarter. På findes flere specifikke eksempler på tilpasninger hos bestøveren og de blomster der skal bestøves. Litteratur Holm Eigil, Blomsterbiologi. Gyldendals grønne håndbøger. Holm Eigil, Bestøvningsbiologi. Natur og Museum 18. Nørrevang, A. og Meyer, T.J., Danmarks Natur bind 8, Agerlandet. Politikens forlag. Yoko L. Dupont mf., Fugleblomster på de Kanariske øer. Naturens Verden 3: Figur 7. Flyvende hunde, en af Australiens flagermus, hænger med hovedet nedad i Sydney s Botaniske Have den er nataktiv. De bestøver bl.a. forskellige Eucalyptusarter. (Foto: Laura H Hammelev). KAPITEL 4 blomsten i forplantningens tjeneste 21

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm

AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP Af Eigil Holm 1. okular 2. okular 3. indstilling af okular 15. stativ 14. skrue til højdeindstilling 13. indstilling af skarphed 4. skrue, der løsner okularhovedet

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Svalespillet et spil om seksuel selektion

Svalespillet et spil om seksuel selektion Svalespillet et spil om seksuel selektion af: Anne-Mette Carlsson Biologilærer, Frederik Barfods Skole, Frederiksberg Her er et uddrag fra min rapport Seksuel Selektion, som jeg skrev på seminariet, og

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles.

Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles. Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles. Du skal gøre rede for hvilke tilpasningsstrategier udvalgte planter i henholdsvis tropisk regnskov og ørken benytter sig af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt

Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt ELSE MARIE FRIIS Friis, E. M. Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1983, side 1-8,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 Indledning Grøntsagsmark Foto: Keld Nørgaard Produktion af grøntsager

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt Sådan dyrker du økologiske ÆRTER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt SUNDHED Ærter smager dejligt. Allerbedst når de spises direkte fra bælgene en sommerdag. Ærter indeholder mange gode næringsstoffer.

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Kender jeg skovens dyr?

Kender jeg skovens dyr? Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst

Læs mere