Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næringssaltenes betydning for primærproduktionen"

Transkript

1 Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes, at planterne under deres vækst har optaget disse forbindelser og indbygget dem i forskellige organiske forbindelser i frøene. Inden næste vækstsæson er han derfor nødt til at sikre sig, at der er mineraler og næringssalte nok til, at han påny kan høste en afgrøde på marken. Det kan han eksempelvis gøre ved at følge nedenstående procedure: a) Foretage jordbundsanalyse for at se, hvor mange mineraler og næringssalte, der er tilbage i jorden. b) Beregne, hvor mange næringssalte og mineraler der skal bruges for at give det forventede udbytte. c) Tilføre den manglende mængde, enten i form af handels gødning eller staldgødning. Selv om ovenstående procedure virker meget enkel, er der alligevel problemer forbundet med den. Det skyldes bl.a., at det er meget svært at forudsige, hvor stort høstudbyttet vil blive, fordi der er et nært samspil mellem de abiotiske faktorer og planternes vækst i løbet af vækstsæsonen. Endvidere kan næringssalte og mineraler midlertidigt blive bundet i mikroorganismernes organiske forbindelser, og i den periode er de ikke tilgængelige for planterne. Endelig kan positive ioner bindes til kolloider (lerpartikler, der er negativt ladet) og humuspartikler (små partikler af delvist nedbrudt organisk materiale, også negativt ladet) i jorden, hvad negative ioner ikke kan. Sidstnævnte ioner findes derfor opløst i jordvandet. Da de vil følge vandets bevægelser i jorden, er der risiko for, at de kan blive udvasket, eksempelvis til nærliggende ferskvandssystemer. Tilsvarende gælder selvsagt også positive ioner, hvis der er flere ioner, end ladninger på kolloider og humuspartikler kan binde. I forsøget skal det undersøges, om der er sammenhæng mellem næringssalttilførslen og nettoprimærproduktionen. Samspillet følges på to forskellige jordbundstyper. Endvidere skal det undersøges, om der er forskel på udvaskningen fra de to jordbundstyper. Endelig skal effekten af en evt. udvaskning af næringssalte til planktonalger fra søvand belyses. Materialer 2 plasturtepotter pr. gruppe, der passer til 2 liters syltetøjsglas (se forsøgsopstilling side 3) 2 2 liters syltetøjsglas pr. gruppe Blomsterjord (gerne så og priklejord) Sand Demineraliseret vand Næringssaltopløsning (eks. substral) Filtrerpapir Etiketter Nitratelektrode og Science Workshop Spektrofotometer Vægt Varmeskab ml kolber 100 ml måleglas 1

2 Fremgangsmåde Fælles: Bland 400 ml let sammenpresset blomsterjord og 1600 ml sand godt sammen. Blandingen skal fremtræde helt ensartet. Blandingen anvendes som den ene jordbundstype i forsøget: jord/sand. Blomsterjorden anvendes som den anden jordbundstype: blomsterjord. Bunden i plasturtepotterne dækkes med 3 lag filtrerpapir. Papiret fugtes, så det slutter tæt til siden, for at undgå at jorden løber igennem hullerne i urtepotten. Pr. gruppe: Den ene urtepotte fyldes blomsterjord. Den anden fyldes med blomsterjord/sandblandingen. Urtepottene mærkes: A: Blomsterjord B: Blomster/sandjord Der afvejes to portioner græsfrø à ca. 1 g. Frøene såes i potterne. Potterne gennemvandes med demineraliseret vand. Potterne vejes med to decimalers nøjagtighed. De målte værdier betegnes vådvægte. Resultaterne indføres i resultatskemaet. Urtepottene anbringes i varmeskab ved 25 oc. indtil kimplanterne er spiret godt frem. Opstillingerne vandes løbende med dem. vand. Når kimplanterne er spiret frem, fremstilles de næringssaltopløsninger, der skal vandes med i forsøget: Fælles: I ml målekolber fyldes 250 ml demineraliseret vand. Derpå tilsættes næringssaltopløsning (substral) iflg. nedenstående: (benyt målepipette). 1. serie (til blomsterjord): A 1: 0 ml næringssaltopl. A 2: 1 ml A 3: 2 ml A 4: 4 ml A 5: 8 ml 2. serie (til blomster/sandjord): B 1: 0 ml B 2: 1 ml B 3: 2 ml B 4: 4 ml B 5: 8 ml Kolberne dækkes med stanniol og forsynes med etikette med opløsningens nummer (ex: A:1, A:2 og B:5) 2

3 0 Oversigt over de enkelte gruppers forsøg Gruppe 1 A 1 B 1 Gruppe 2 A 2 B 2 Gruppe 3 A 3 B 3 Gruppe 4 A 4 B 4 Gruppe 5 A 5 B liters syltetøjsglas pr. gruppe mærkes på samme måde som gruppernes forsøg ovenfor. Urtepottene med de fremspirede kimplanter anbringes i de respektive syltetøjsglas. Opstillingerne anbringes i lys. I den følgende tid vandes så vidt muligt dagligt med 25 ml næringssaltopløsning. (Dog fredag og mandag 50 ml) Når næringssaltopløsningerne er opbrugt vandes jævnligt med 50 ml demineraliseret vand, indtil vandstanden når op til ca. 5 cm under urtepottens bund. Forsøgsafslutning Græsset (primærproduktionen) høstes ved forsigtigt at lempe hele jordklumpen med græs og rødder ud af potterne. Jorden skylles forsigtigt fra, og planterne med rødder lægges hen til lufttørring et døgn. Planterne vejes med to decimalers nøjagtighed. Resultaterne indføres i skemaet. Resultaterne er nettoprimærproduktionen. Fortsættelse af forsøget Til hvert syltetøjsglas tilsættes 10 ml stamkultur af grønalgen Chlorella (skaffes fra Institut for Botanisk Økologi, Københavns Universitet) I den kommende tid følges udviklingen af algerne i syltetøjsglassene. 1) Kvalitativt: Man vurderer farveudviklingen i glassene i forhold til hinanden 2a) Kvantitativt: Ved hjælp af mikroskop og tællekammer følges udviklingen i antallet af grønalger. Der tælles f.eks. 2 gange om ugen 3

4 2b) Semikvantitativt: Udviklingen i algekoncentrationen følges spektrofotometrisk ligeledes ved målinger 2 gange om ugen. Evt. kan spektrofotometeret tilsluttes PASCO Science Workshop, således at der foretages en automatisk datafangst, med målinger f.eks. én gang hver 20 minut over ét døgn Når dette forsøg afsluttes Vandet i syltetøjsglassene hældes op i måleglas og det aflæses, hvor meget vand der er udvasket fra de forskellige forsøgsopstillinger (jordtyper). Nitratindholdet i vandet i syltetøjsglassene måles ved hjælp af nitratelektroden med tilhørende Science Workshop program. Resultaterne indføres i skemaet. Specielt vedrørende nitratmåling Her kan I følge flere mulige fremgangsmåder: Kvalitativ hurtigmetode 1) Uden at kalibrere elektroden kan man måle den relative forskel mellem nitratindholdet i de forskellige opstillinger. Science Workshop aktiveres og elektroden sænkes ned i de enkelte flasker efter tur (husk at rense meget grundigt i destilleret vand mellem hver måling). Det I måler er i virkeligheden kun en spændingsforskel i de forskellige flasker, forårsaget af et forskelligt indhold af nitraiioner. Jo lavere vædi målingen har, jo højere er nitratindholdet. Dette er hurtigmetoden. Kvantitativ metode 1) Nitratelektroden kalibreres efter fremgangsmåden som er angivet i mappen, der beskriver anvendelsen af Science Workshop. 2) I øvrigt går I frem som anvist ovenfor under hurtigmetoden eneste forskel er at i nu opnår konkrete værdier opgivet i mg NO3 /L drænvand. Fordelen er at resultaterne kan sammenlignes med andre tilsvarende laboratorieforsøg. I kan ikke relatere til resultater fra naturen, da forsøgsbetingelserne er meget anderledes her i laboratoriet. Måling over tid 1) Forbind Science Workshop interface 500 med computeren. Tænd interfacen og derefter computeren (Bemærk rækkefølgen). 2) Forbind nitratelektrodens DIN stik til analog kanal A og aktiver Science Workshop programmet. Indstil Sampling options på langsom f.eks. én måling i timen. 3) Placer nitratelektroden i forsøg B5 (hvori der fra forsøgets start tilsættes 100 ml demineraliseret vand) og klik på Optag før der vandes første gang (hvis man råder over to nitratelektroder placeres der samtidigt én elektrode i A5, hvis man har 4 elektroder vælges endvidere B1 og A1) 4) Følg udviklingen i nitratkoncentrationen over tid 5) Når forsøget afsluttes klikkes på Stop. Grafen registreres som RUN #1. 6) Reaktiver RUN #1. Udskriv grafen. Klik på Statistik og find max. samt min. værdier. Resultatskemaer 4

5 Primærproduktion i græs A:1 A:2 A:3 A:4 A:5 B:1 B:2 B:3 B:4 B:5 A NPP *** *** *** *** *** NO 3 *** *** *** *** *** B NPP *** *** *** *** *** NO 3 *** *** *** *** *** Udvaskning fra forsøgsopstillingerne A:1 A:2 A:3 A:4 A:5 B:1 B:2 B:3 B:4 B:5 ml Rapportvejledning Da forsøgsvejledningen er meget udførlig, mener jeg ikke, at der er grund til at gentage denne i rapporten. I kan nøjes med at vedlægge den trykte forsøgsvejledning Før eksperimentets start: 1) Start med at formulere en hypotese for eksperimentet. Læs vejledningen grundigt kig derefter på resultatskemaerne og nedskriv en hypotese, der forklarer, hvordan I forventer, at resultaterne vil komme til at se ud. Husk at argumentere for jeres hypotese. Efter eksperimentet er udført: 2) Analyser resultaterne, sæt dem i relation til hypotesen og diskuter om resultaterne bekræfter hypotesen. 3) Vurder: usikkerheder, der kan være årsager til afvigelse fra hypotesen fejlkilder, der kan være årsager til afvigelse fra hypotesen 4) Besvar derefter nedenstående spørgsmål: a) På hvilke måder adskiller blomsterjorden sig fra blomster/sandjorden? b) Hvorfor forventer vi størst græsprimærproduktion på blomsterjorden? c) Fra hvilken jordtype forventer vi størst udvaskning? Begrund svaret. d) I hvilke organiske stofgrupper indbygger primærproducenterne næringssaltene: nitrat NO 3, sulfat SO 4 og phosphat PO 4? e) Hvilken sammenhæng er der mellem næringssalttilførslen og nettoprimærproduktionens størrelse? f) Analyser og forklar graferne I fik fra datafangsten g) Hvilke konsekvenser kan overgødskning af landbrugsjorder få på søøkosystemer, der grænser op til de pågældende jorder? God arbejdslyst 5

6 NielsOle Hørlyk 6

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

$P\ORVH ,QWURGXNWLRQ 0DWHULDOHU. )UHPJDQJVð PnGH 3ODQWHI\VLRORJL

$P\ORVH ,QWURGXNWLRQ 0DWHULDOHU. )UHPJDQJVð PnGH 3ODQWHI\VLRORJL 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ $P\ORVH Amylose (stivelse) er et kulhydrat, der har vid udbredelse i plante-riget. Amylose kan påvises ved hjælp af jod-jodkalium (J-JK). Når amylose (hvidt) udsættes for J-JK

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter) Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Window-farming. Ideen er, at I alle afprøver at konstruere noget i teknologiværkstedet. At I tegner bukker, borer huller, popnitter osv.

Window-farming. Ideen er, at I alle afprøver at konstruere noget i teknologiværkstedet. At I tegner bukker, borer huller, popnitter osv. Window-farming. Oplæg: Kan man dyrke krydderurter i et helt lukket system, uden naturens hjælp? Kan man skabe et miljø med noget der ligner de ideelle forudsætninger for planters vækst? Hvad skal der til

Læs mere

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER Indledning Ved en kvantitativ kemisk analyse forstår man en tilbundsgående undersøgelse af et kemisk

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Model Q130/Q210/Q270 Ismaskiner. Installation. Elektrisk. Ismaskinens placering

Model Q130/Q210/Q270 Ismaskiner. Installation. Elektrisk. Ismaskinens placering Model Q130/Q210/Q270 Ismaskiner Installation Ismaskinens placering Pladsen, der vælges til ismaskinen, skal leve op til følgende kriterier. Hvis nogen af disse kriterier ikke er til stede, skal der vælges

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Respirometeret er et lukket vandkammer fremstillet af akryl med et volumen på ca. 500 ml, hvor det fx er muligt at måle vandets iltindhold i mg/l eller

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Brugermanual. Scanomat snegleautomat. 2000/15. SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Introduktion: Denne brugermanual forklarer brugen af snegleautomat

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

potenstal og præfikser

potenstal og præfikser brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Jodoptagelsesmåling Dato: 2004.02.20

Jodoptagelsesmåling Dato: 2004.02.20 Dokument nr.: 11.2.HH.1 Procedurevejledning Side 1 af 5 Formål Før radiojodbehandling af thyreotoksikose eller struma bestemmes thyreoideas jodoptagelse 24 timer efter peroral indgift af 131 J. Dette med

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere