Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt"

Transkript

1 Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt ELSE MARIE FRIIS Friis, E. M. Organisation og bestøvningsformer hos blomster fra Øvre Kridt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1983, side 1-8, København, 15. februar Organizational level and pollination methods in late Cretaceous angiosperm flowers are described based on the study of well-preserved floral structures from the Upper Cretaceous of Europe and North America. The investigation shows that a considerablefloraldiversity had been reached by the end of the Cretaceous. The features of the fossil flowers also demonstrate that insect pollinated plants as well as plants adapted for wind pollination were well-differentiated by the late Cretaceous. Else Marie Friis, Geologisk Institut, Universitetsparken, Aarhus Universitet, 8000Århus C. 24. oktober Blomsterplanterne udgør en af de mest succesrige plantegrupper, som nogensinde har eksisteret. De dominerer næsten alle nutidens vegetationstyper og udviser en fantastisk variation i størrelse, form og struktur fra små stængelløse, fritsvømmende planter til buske, lianer og store træer. De tilhører imidlertid den yngste plantegruppe vi kender, og indtil de dukkede op for godt 110 millioner år siden, var det sporeplanter og nøgenfrøede planter, som dannede vegetationsdækket på jorden (Hughes, 1976). Forud for blomsterplanternes opdukken var der forløbet ca. 300 millioner år af Iandplanternes udviklingshistorie. Det er uklart, hvilke faktorer, der har muliggjort gruppens betydelige fremgang. Effektive bestøvnings- og spredningsmekanismer udviklet i samspil med insekter og pattedyr kan muligvis have spillet en væsentlig rolle (Regal, 1977; Mulcahy, 1979). De modeller, man har opstillet for afstamningsog slægtsskabsforhold indenfor blomsterplanterne, bygger hovedsageligt på sammenlignende studier af nulevende planter, mens de palæontologiske vidnesbyrd sjældent har været inddraget (Stebbins, 1977; Cronquist, 1980). En væsentlig årsag hertil har været manglen på fossile reproduktionsorganer og især manglen på fossile blomster. De fleste af de hidtil kendte fossile blomster er bevaret som kompressioner eller aftryk (Dilcher, 1979), hvilket har begrænset mulighederne for at rekonstruere blomsternes oprindelige form og organisation og hermed også mulighederne for at drage fylogenetiske slutninger på grundlag af fossilmaterialet. Nye fund af velbevarede fossile blomster, frugter og frø fra øvre kretaciske aflejringer i Europa og Nord Amerika har resulteret i en væsentlig forøgelse af kendskabet til Kridttidens blomsterplanter (Friis, 1983, 1984; Friis & Skarby, 1981, 1982; Tiffney, 1977). Fossilerne fra disse områder repræsenterer nogenlunde samme tidsinterval (Santonien/Campanien) og viser i generel opbygning og struktur stor overensstemmelse, og tilsammen giver de et billede af diversitet og organisationsniveau hos Kridttidens blomster. I den følgende gennemgang vil jeg forsøge at illustrere denne diversitet, hovedsageligt ved hjælp af eksempler fra fossilmateriale fra Skåne. De fossile blomsters bevaringsform De svenske plantefossiler er indsamlet i en stor kaolingrav ved Åsen i det NØ-lige Skåne. Den planteførende lagserie er ca. 20 m mægtig og består af vekslende lag af ler, sand og silt, muligvis afsat på en flodslette nær Kridthavets kyst. Sedimenterne kan opdeles i en øvre og nedre serie adskilt af en markant forvitringshorisont (fig. 1) og karakteriseret ved tydelige forskelle i fossilindhold. Deflesteplanterester fra den øvre serie er tredimensionelt bevaret med sorte, reflekterende overflader og ofte med meget fine detaljer bevaret (fig. 2). Undersøgelser ved hjælp af elektronmi- 1 DGF årsskrift

2 FRIIS: Blomster fra Øvre Kridt x Fig. 1. Udsigt over Hoganås AB's kaolingrav ved Åsen, Skåne, med den plantebærende lagserie. Pilene angiver forvitringshorisonten, som markerer grænsen mellem den nedre og øvre serie. View of Hoganås AB's kaolin quarry at the Åsen locality, Scania, showing the plant bearing sequence. The arrows indicate weathering horizon separating the lower and upper series. kroskop (SEM og TEM) viser, at der er sket en homogenisering af cellevæggene, således at man ikke kan skelne midtlamel, primær og sekundær væg (fig. 3), hvilket indicerer, at fossilerne har været påvirket af temperaturer over 300 C (Cope & Chaloner, 1980), muligvis under skovbrande. Fossilernes tredimensionelle form muliggør detaljerede studier af blomsternes opbygning, herunder placering af bæger, krone, støvblade, frøanlæg og eventuel honningdiskus (fig. 4-6). Pågrundlag af seriesnitning og SEM-undersøgelser er det muligt at fremstille ret detaljerede rekonstruktioner af de fossile blomster. Plantefossilerne fra den nedre del af serien er ofte fladtrykte, bevarede som lignit. Hos disse former kan placeringen af de forskellige blomsterdele undertiden være vanskelig at erkende, men udragende dele, som f.eks. støvblade og grifler er ofte velbevarede, og blomsterne findes undertiden stadigt siddende på de blomsterbærende skud (fig. 7). Desuden kan man opnå betydelig flere informationer om pollekornenes opbygning hos Fig Bcvaringsformer hos kretaciske plantefossiler«fra Skåne. 2. Overflade af kronblad med skjoldformede hår, X Ultratyndt snit. som viser at cellevæggens komponenter (midtlamel, primær og sekundær væg) er homogeniseret, x Snit gennem blomst (samme type som vist i fig. 6). 4, Placering af bæger (B), krone (K), støvblade (S) og grifler (G), x Placering af placentae (P) og frøanlæg (F) i det en-rummede frugtanlæg, x Blomst med ovcrsædigt bioster dannet af bæger (B) og krone (K), x Fladtrykte blomster med undersædigt bioster bevaret tilhæftet det blomsterbærende skud, x 20. State of preservation in plantfossils from the Upper Cretaceous ofscania. 2. Surface of petal with trichomes, X Ultrathin section showing homogenisation of cell wall, X Section of flower (same species as shown in fig. 6). 4. Arrangement of calyx (B), corolla (K), stamens (S), and styles (G), x Arrangement of placentae (P) and ovules (F) in the oneloculed ovary, x Flower with epigynous perianth formed from calyx (B) and corolla (K), x Compressed, hypogynous flowers attached to the inflorescence axis, X 20.

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1983 [1984] M Mr ~~-J

4 4 FRIIS: Blomster fra Øvre Kridt disse blomsterstrukturer, idet de også kan studeres med gennemfaldende lys, hvorimod de pollenkorn, som har været udsat for høje temperaturer, er uigennemskinnelige og kan kun studeres ved hjælp af scanning elektronmikroskop. De undersøgte blomster, frugter og frø er alle meget små, generelt under 5 mm lange. Hos nulevende planter findes små frø hos urter og træagtige planter fra åbne vegetationer, og er især almindelige hos planter i pibnervegetationer. De findes desuden hos epifyter, saprofyter og parasiter (Harper, Lovell & Moore, 1970; Stebbins, 1977). Det er muligt, at dimensionerne hos Kridt-fossilerne kan forklares udfra økologiske forhold, men andre faktorer kan også have haft betydning, bl.a. den kendsgerning, at nogle af de dyr, som i nutiden har betydning for spredning af større frugter og frø, først udvikledes i Nedre Tertiær (Tiffney, 1984). De fossile blomsters opbygning og struktur De undersøgte kretaciske blomster er oftest bevaret løsrevet fra de blomsterbærende skud, og informationer om blomsterstandenes organisation er derfor begrænsede. Der er dog fundet forskellige rester af blomsterstande, bl.a. hoveder og aks, som antyder, at en vis diversitet var opnået i Øvre Kridt. Små hoveder, som i opbygning og struktur synes at være beslægtet med nulevende planter fra Platan-familien, er påvist både i det skånske og det nordamerikanske materiale (fig ). Hovederne er sammensat af enkønnede blomster. De hanlige blomster består hver af ca. fem støvblade, omgivet af et antal blosterblade, som hos de skånske fossiler er større og mere fremtrædende end hos de amerikanske. Støvbladene har øverst et markant udvidet knapbånd og indeholder mange pollenkorn, hvis aperturer er udviklet som tre længdespalter, colper (fig ). Udover disse Platan-lignende enkønnede blomster, er alle de øvrige undersøgte fossile blomster tvekønnede. De har alle kransstillede organer og udviser oftest radiær symmetri. Hos en enkelt blomsterstruktur er opbygningen bisymmetrisk. Biosteret er hos de fossile blomster undersædigt (fig. 7-8) eller oversædigt (fig. 6, 10,16). Kun en enkelt omkringsædig type er påvist. Blosterbladene er oftest frie og placeret i to kranse, differentieret i bæger og krone (fig. 4,6), eller de kan være udifferentieret, placeret i en enkelt krans. Der er en betydelig variation i organisation og struktur hos de blomster, som har både bæger og krone, men de udviser også en del fælles træk. Således er de fleste fem-tallige med fem bægerblade, fem kronblade og fem eller ti støvblade, arrangeret i en eller to kranse. I nogle af blomsterne er der fundet pollenkorn, som alle er meget små, omkring 10 um lange, med forholdsvis glat overflade og med aperturerne udviklet som tre længdespalter (colper), og undertiden også med tre porer. På nogle af pollenkornene er der observeret en belægning (fig, 12), som ligner pollenkitt, beskrevet fra recente pollen (Hesse, 1981). Denne belægning har muligvis, ligesom pollenkitt, fungeret som klæbemiddel. Frugtanlægget er dannet af to, tre eller sjældnere fem sammenvoksede frugtblade, alle med mange frøanlæg (fig. 5, 11). Hos flere af blomsterstrukturerne er der påvist diskusdannelser og andre organer, som i form og placering i blomsten svarer til nektarier hos nulevende planter (fig. 8-10), og det er nærliggende at antage, at disse blomster har været honningproducerende. Mange af de karakterer, som er påvist hos de fossile blomster, herunder differentiering af biosteret i bæger og krone, meget små, tilsyneladende klæbrige pollen, mange frøanlæg i hvert frugtanlæg, samt tilstedeværelse af nektarier, findes almindeligt hos nulevende planter med insektbestøvning (Stebbins, 1977; Proctor & Yeo, 1973), og indicerer, at de fossile blomster har været tilpasset insektbestøvning. Blomsternes radiære symmetri, frie blosterblade, og åbne struktur Fig Fossile blomster fra Øvre Kridt-aflejringer i Tyskland (8-9), Skåne (10-12) og North Carolina (13). 8. Undersædig blomst med rester af bæger (B), støvblade (S) og nektarium (N), X60. 9.Detaljeaffig.8medoverfladeafnektariet,x Oversædig blomst med to grifler (G) omgivet af fem-delt nektarium (N), X Fragment af frugt med mange frøanlæg (F), (samme type som vist i fig. 10), X Meget små tricolpate pollenkorn med en belægning på overfladen (klæbemiddel?) markeret med pile, X Platan-lignende blomsterstand med grupper af hanblomster, X 40. Fossil flowers from the Upper Cretaceous of Germany (8-9), Scania (10-12), and North Carolina (13). 8. Hypogynous flower with remnants of calyx (B), stamens (S), and nectary (N), X Detail of fig. 8 showing surface of nectary, X Epigynousflowerwith two styles (G) surrounded by a fivelobed nectary(n), x Fragment ofovary with many ovules (F), (same species as shown in fig. 10), x Minute tricolpate pollen grains with remnants of coating (pollenkitt?) indicated by arrows, X Platanus-like male inflorescence, x 40.

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1983 [1984]

6 6 FRIIS: Blomster fra Øvre Kridt peger på, at bestøvningen er sket ved vilkårlige bestøvere, som f.eks. biller og fluer. Blomster med asymmetrisk eller zygomorf opbygning, samt typer med dybt kronrør er ikke påvist fossilt. Disse karakterer findes i dag hovedsageligt hos planter tilpasset specialiseret insekteller fuglebestøvning (Proctor & Yeo, 1973). Vidnesbyrd fra fossile frugter, frø og pollen indicerer, at disse blomstertyper først udvikledes i løbet af Tertiærtiden samtidig med udviklingen af specialiserede bestøvere, som f.eks. sommerfugle og bier. En gruppe af de undersøgte fossile blomster er kendetegnet ved kun at have en enkelt krans af blosterblade. Biosteret er hos alle disse blomsterstrukturer oversædigt og dannet af fire, fem eller seks små, ofte ubetydelige blosterblade (fig. 16). Der er fem eller seks støvblade i en enkelt krans. Frugtanlægget er en-rummet, dannet af to eller tre sammenvoksende frugtblade, og indeholder et enkelt centralt placeret frøanlæg (fig. 18). Hos de fleste eksemplarer er støvfanget brækket af, men hos enkelte blomster er der fundet rester, som viser, at støvfangets overflade har været udvidet (fig. 17). Pollenkornene, som er fundet hos disse blomsterstrukturer, er alle noget flade med trekantet omrids og med markante, ofte fremstående aperturer i hjørnerne (fig. 19).Deerca um i diameter og har forholdsvis glat overflade med små skulpturelementer. Der er ikke fundet spor af belægninger, som kunne antyde, at de har været sammenklæbede. Pollenkornene fra disse blomsterstrukturer tilhører alle den stratigrafisk vigtige Normapolles gruppe, som optræder hyppigt i mange øvre kretaciske og nedre tertiære pollenfloraer i Europa og det østlige Nord Amerika indenfor den såkaldte Normapolles flora-provins (Goczån, Groot, Krutzsch & Pacltova, 1967; Zaklinskaya, 1967; Skarby, 1968; Wolfe, 1973). De forskellige pollen-slægter inkluderet i Normapolles gruppen har tidligere kun været kendt fra disperse pollen, men har nu med undersøgelserne af de kretaciske plantefossiler kunnet henføres til en l række forskellige fossile blomsterstrukturer, og deres botaniske tilhørsforhold har hermed kunnet fastslås med betydelig sikkerhed (Friis, 1983). Karakterer som simpelt bioster, udvidet støvfang, en-rummet frugtanlæg med et enkelt frøanlæg samt manglen på honningproducerende organer træffes almindeligt hos nulevende planter tilpasset vindbestøvning (Stebbins, 1977), og indicerer, at disse Normapolles-producerende planter blev bestøvet af vinden. Dette understøttes af pollenkornenes form samt størrelsen, som ligger indenfor værdier, der betragtes som optimale for vindbestøvning (Whitehead, 1968). Konklusion Undersøgelserne af de øvre kretaciske plantefossiler fra Europa og Nordamerika har vist, at fossile blomsterstrukturer ikke er så sjældne, som man tidligere har antaget, og at selv meget skrøbelige organer som kronblade og støvblade under gunstige forhold kan være bevaret på blomsterne. Ved undersøgelser af de strukturelt bevarede blomster kan de forskellige komponenters indbyrdes placering i blomsterne fastslås og danne grundlag for vurderinger af slægtsskabsforhold hos blomsterplanterne. Undersøgelserne viser, at blomsterplanterne havde opnået en betydelig diversitet i slutningen af Kridttiden. Karakterer hos de fossile blomster indicerer endvidere, at både insektbestøvede planter og planter tilpasset vindbestøvning var veludviklet og vidt udbredt i Øvre Kridt. Tak Jeg vil gerne takke F. Hueber, Washington, E. Knobloch, Prag, og A. Skarby, Stockholm, for materiale, samt K. Raunsgaard Pedersen og H. Friis, begge Århus, for hjælp under feltarbejde i Skåne og for kritik af manuskriptet. Undersøgelsen er blevet støttet med et stipendium fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd og med et Niels Bohr Stipendium. Fig Fossile blomster fra Øvre Kridt-aflejringer i Skåne (14-18) og Tyskland (19). 14. Hanblomst fra enkønnet Platanlignende blomsterstand med fem støvblade (S) omgivet af et antal blosterblade, X Tricolpate pollenkorn fra Platanlignende blomsterstand, X Oversædig blomst med lille bioster (B) og rester af støvblade (S), x Griffel med rester af langt, udragende støvfang (Sf), x Snit gennem en-rummet frugt med enkelt frøanlæg (F), X Trekantet pollenkorn af Normapolles typen fra lille oversædig blomst, X Fossil flowers from the Upper Cretaceous of Scania (14-18), and Germany (19). 14. Male flower from Platanus-Mke inflorescence with five stamens (S) surrounded by a number of perianth parts, X Tricolpate pollen grains from Ptoantu-like inflorescence, X Epigynous flower with minute tepals (B) and remnants of stamens (S), x Style with remnants of elongated stigmatic branches (Sf),x Section of oneloculed fruit with a single ovule (F), X Triangular pollen grain of the Normapolles type from small epigynous flower, X 5500.

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1983 [1984]

8 FRIIS: Blomster fra Øvre Kridt Litteratur Cope, M. J. & Chaloner, W. G., 1980: Fossil charcoal as evidence of past atmospheric composition. Nature 283 (5748), Cronquist, A., 1980: The evolution and classification of flowering plants. Nelson, London. 396 p. Dilcher, D. L., 1979: Early angiosperm reproduction: An introductory report. Rev. Palaeobot. Palynol. 27, Friis, E. M., 1983: Upper Cretaceous (Senonian) floral structures of Juglandalean affinity containing Normapolles pollen. Rev. Palaeobot. Palynol. 39, Friis, E. M., 1984: Preliminary report of Upper Cretaceous angiosperm reproductive organs from Sweden. Ann. Mo. Bot. Gard. (in press). Friis, E. M. & Skarby, A., 1981: Structurally preserved angiosperm flowers from the Upper Cretaceous of southern Sweden. Nature 291 (5815), Friis, E. M. & Skarby, A., 1982: Scandianthus gen. nov., angiosperm flowers of Saxifragalean affinity from the Upper Cretaceous of southern Sweden. Ann. Bot. 50, Goczån, R, Groot, J. J., Krutzsch, W. & Pacltovå, B., 1967: Die Gattungen des»stemma Normapolles Pflug 1953b«(Angiospermae). Neubeschreibungen und Revision europaischer Formen (Oberkreide bis Eozån). Paldont. Abh. B. 11,3, Harper, J. L., Lovell, P. H. & Moore, K. G., 1970: The shapes and sizes of seeds. Ann. Rev. Ecol. Syst. 1, Hesse, M., 1981: The fine structure of the exine in relation to the stickiness of angiosperm pollen. Rev. Palaeobot. Palynol. 35, Hughes, N. F., 1976: Palaeobiology of angiosperm origins. Cambridge Univ. Press. 242 p. Mulcahy, D. L., 1979: The rise of the angiosperms. A genecological factor. Science 206, Proctor, M. & Yeo, P., 1973: The pollination of flowers. Collins, London. 418 p. Regal, P. J., 1977: Ecology and evolution of flowering plant dominance. Science 196, Skarby, A., 1968: Extratriporopollenites (Pflug) emend, from the Upper Cretaceous of Scania, Sweden. Stockh. Contr. Geol. 16,1-60. Stebbins, G. L., 1977: Flowering plants - Evolution above the species level. Belknap Press Harvard Univ. Press, Cambridge Massachusetts. 397 p. Tiffney, B. H., 1977: Dicotyledonous angiosperm flower from the Upper Cretaceous of Martha's Vineyard, Massachusetts. Nature 265 (5590), Tiffney, B. H., 1984: Seed size, dispersal syndromes and the rise of the angiosperms: Evidence and hypothesis. Ann. Mo. Bot. Gard. (in press). Whitehead, D. R., 1965: Wind pollination in the angiosperms: Evolutionary and environmental considerations. Evolution 23, Wolfe, J. A., 1973: Fossil forms of Amentiferae. Brittonia 25, Zaklinskaya, E. D., 1967: Palynological studies on late Cretaceous-Palaeogene floral history and stratigraphy. Rev. Palaeobot. Palynol. 2,

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Blomster fra Kridttiden

Blomster fra Kridttiden Blomster fra Kridttiden AF ELSE MARIE FRIIS 1 & KAJ RAUNSGAARD PEDERSEN 2 1: Enheten för Paleobiologi, Naturhistoriska riksmuseet, Box 50007, SE-10405 Stockholm, Sverige (else.marie.friis@nrm.se); 2: Institut

Læs mere

Blomsten i forplantningens tjeneste

Blomsten i forplantningens tjeneste Blomsten i forplantningens tjeneste 4 Kirsten Bruhn Møller, adjunkt, cand. scient. Frederiksberg HF kursus, kbm-kic@mail.tele.dk Blomsterplanterne, er den nulevende plantegruppe, der har flest arter. De

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag Darwin som geolog og palæontolog Resuméer af foredrag Møde i Dansk Geologisk Forening 17. december 2009 Program 17.00 Velkomst ved Bent Lindow 17.05 Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 1, 1997 'B&W GRUNDEN', STRANDGADE 3A, CHRISTIANSHAVN Københavns Bymuseum. Indsendt af Palle Schiellerup. Undersøgt af Niels Bonde og Aoife Daly. NNU j.nr. A7739

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014

Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Naturhistorier.... Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 2 Kridthavets havmonstre 7 Det dyrebare den største udstilling i museets historie 12 Sommer-Trøffel i

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

DS/EN 1997-2 DK NA:2013

DS/EN 1997-2 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Biologi: Sådan flår du en rødspætte Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37

Læs mere

MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. I en stor plantesamling som Botanisk Haves må man arbejde med jævnlig fornyelse på

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012

Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012 Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012 Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Nej! Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Hvilke forskere, både danske og udenlandske, med tilknytning til NBI har gennem tiden modtaget en nobelpris?

Hvilke forskere, både danske og udenlandske, med tilknytning til NBI har gennem tiden modtaget en nobelpris? Hvilke forskere, både danske og udenlandske, med tilknytning til NBI har gennem tiden modtaget en nobelpris? M I Nobelpristagere med tilknytning til NBI Der er en lang række Nobelpristagere, som har været

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Et bachelorprojekt om roterende vand

Et bachelorprojekt om roterende vand Et heldigt tilfælde Niels Bohr Institute University of Copenhagen 9 November 2007 Oversigt 1 1 1 2 Tilfældighed Efteråret 2004 Kryptering med kaotiske kredsløb Sandriller Mogens Høgh Jensen, NBI Clive

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

- af Verdens første store pattedyr

- af Verdens første store pattedyr På sporet... - af Verdens første store pattedyr Af Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere