Betydningen af storbyens rekreative områder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af storbyens rekreative områder"

Transkript

1 Betydningen af storbyens rekreative områder ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 136 / 2011 Betydningen af storbyens rekreative områder for storbybefolkningens sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde samt de økonomiske konsekvenser for borger og samfund. Af Jette Hansen Møller Cecil C. Konijnendijk Ole Hjorth Caspersen

2 KOLOFON Rapportens titel Betydningen af storbyens rekreative områder for storbybefolkningens sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde samt de økonomiske konsekvenser for borger og samfund Forfattere Jette Hansen Møller, Cecil C. Konijnendijk og Ole Hjorth Caspersen Serietitel og nr. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 136 Rapporten publiceres udelukkende på ISBN Udgiver Skov & Landskab, LIFE Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Dtp Inger Grønkjær Ulrich Bedes citeret Hansen-Møller, J., Konijnendijk, C.C. og Caspersen, O. H. (2011): Betydningen af storbyens rekreative områder for storbybefolkningens sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde samt de økonomiske konsekvenser for borger og samfund. Arbejdsrapport nr. 136, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 50 s. Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskabs navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 Introduktion Byers grønne områder tilbyder en lang række fordele (NUFU, 2005; Tyrväinen, 2005). Skove, parker og andre friarealer tilbyder attraktive omgivelser for friluftsliv både til daglig brug i kortere tid og til længere udflugter. Skove og parker kan også blive egentlige turistattraktioner. Ved at stille smukke, grønne områder og mødesteder til rådighed for befolkningen og opmuntre befolkning til udfolde sig i dem, kan deres fysiske og mentale sundhed øges. Grønne områder indebærer også tilbud om social og interkulturel kontakt og steder hvor byens indbyggere kan opleve og lære noget om naturen (German-Chiari & Seeland, 2004; Lindholm, 2004). Disse aspekter har økonomiske fordele, idet de kan tiltrække nye investeringer, tiltrække turister og medvirke til at reducere de offentlige sundhedsudgifter. Nedenstående tekst præsenterer international og dansk forskning, der dokumenterer hvilken betydning byers rekreative områder har eller kan få for sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde for indbyggerne i en storby. Notatet omhandler også de grønne områders økonomiske effekter for borgere og samfund. Med fokus på byers grønne infrastruktur gennemgås forskellige temaer, først ud fra et internationalt perspektiv og derefter med fokus på Danmark og Region Hovedstaden. Endelig er der lagt særlig vægt på betydningen af friluftsområder for den ældre del af befolkningen. Gruppen af ældre over 65 år stiger generelt i Danmark såvel som i Region Hovedstaden. I dag udgør de fx 16 % af regionens befolkning (Statistikbanken 2011), og i 2040 forventes 40 % af den danske befolkning at være over 67 år. Da arbejdskraften i den samme periode forventes at falde er det vigtigt ud fra en samfundsmæssig betragtning, at de ældre kan klare sig længst muligt i eget hjem. Friluftsliv anses for at være et godt middel i den henseende eftersom det indebærer fysisk aktivitet, naturoplevelser og socialt samvær, som ældre sætter mere pris på end yngre, og som hver især har positiv betydning for ældres oplevede livskvalitet. Imidlertid er data stadig beskedne. 3

4 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 FRILUFTSLIVETS SUNDHEDSASPEKTER... 5 FYSISK AKTIVITET... 5 NATURKONTAKT OG SUNDHED... 6 SOCIALT SAMVÆR... 8 GRØNNE OMRÅDER I BYERNE BRUGES INTENSIVT... 9 BETYDNINGEN AF AFSTANDEN MELLEM HJEM OG GRØNNE OMRÅDER FOR BRUGEN AF DEM TYPER AF FRILUFTSAKTIVITETER OG BRUGERGRUPPER BESØGSHYPPIGHED I DANMARK OG REGION HOVEDSTADEN AKTIVITETER I DANMARK OG REGION HOVEDSTADEN FRILUFTSBESØGETS VARIGHED I DANMARK OG REGION HOVEDSTADEN FORSKELLIG BRUG AF FORSKELLIGE TYPER GRØNNE OMRÅDER MOTIVER FOR FRILUFTSLIV OG PRÆFERENCER FOR OMRÅDETYPER OG FACILITETER MOTIVER HVAD GØR PARKER/SKOVE ATTRAKTIVE OG FREMMER DERES ANVENDELSE? HINDRINGER FOR FRILUFTSLIV PERSONLIGE BARRIERER SOCIALE HINDRINGER STRUKTURELLE BARRIERER UDVIKLINGEN INDENFOR FRILUFTSLIV OG BEFOLKNINGENS ØNSKER SAMFUNDSØKONOMISKE FORDELE VED GRØNNE OMRÅDER ATTRAKTIVE MILJØER AT LEVE OG REKREERE SIG I ATTRAKTIVE ERHVERVS- OG ARBEJDSMILJØER MILJØMÆSSIGE PROBLEMER OG FORDELENE VED GRØNNE OMRÅDER I RELATION HERTIL STØJ LUFT- OG PARTIKELFORURENING GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND KLIMA BYENS STRUKTUR HIDTIDIG PLANLÆGNING NYERE, STØRRE FRILUFTSOMRÅDER: SPRINGFORBI, VESTSKOVEN, KØGE BUGT STRANDPARK, VESTAMAGER, AMAGER STRANDPARK OG HEDELAND OPSAMLING ANBEFALINGER REFERENCES

5 Friluftslivets sundhedsaspekter Fremme af befolkningens sundhed er et af de mest fordelagtige aspekter ved adgang til brug af parker og grønne områder i byerne, fordi sådanne områder tilbyder muligheder for fysisk aktivitet, naturoplevelser og socialt samvær, som hver især er gavnlige for menneskers velbefindende. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har relativt længe været accepteret som en vigtig faktor til opretholdelse af menneskers sundhed. Sådanne aktiviteter reducerer generelt menneskers risici for forhøjet blodtryk, slagtilfælde og andre hjertesygdomme. Blandt ældre mindsker det desuden risikoen for cancer, diabetes, og faldulykker, og forebygger kredsløbssygdomme, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed og stress, samt psykiske lidelser som depression, angst, demens samt søvnbesvær (Chodzko-Zajko et al., 2009). Viden herom har fået WHO (1996) til at anbefale nationale initiativer til forbedring af mulighederne for sådanne aktiviteter for Europas befolkning, især de ældre. Imidlertid har undersøgelser vist, at det er de færreste mennesker, der er fysisk aktive de 30 minutter om dagen 5 dage om ugen, som diverse sundhedsmyndigheder anbefaler (Crombie et al., 2004; Beyer & Puggaard, 2008). 62 % af de svenske mænd, og 54 % af de svenske kvinder er imidlertid fysisk aktiv mindst 30 minutter pr. dag, og i de seneste år er flere ældre svenskere begyndt at angive, at de går regelmæssigt i naturen (Stamblewski, 2008). Ældres interesse for motion er generelt forholdsvis beskeden. De er svære at rekruttere til forsøg med noget sådant, og mange holder op med at være aktive, når og hvis de har deltaget i et tidsbegrænset projekt. Noget tilsvarende gælder formodentlig ikke deltagelse i friluftsaktiviteter. I hvert fald fremgår det af en svensk undersøgelse (Norling, 1996), at ældre foretrækker friluftsliv frem for motion, fordi aktivitet i den form netop ikke minder om træning. En anden vigtig grund har måske at gøre med, at friluftsliv også byder på naturoplevelser, som ældre værdsætter højere end andre aldersgrupper. Desuden har en større engelsk undersøgelse vist, at green exercises, grønne aktiviteter, for ældre som gåture, cykling, ridning, fiskeri, kanalsejlads og naturplejeaktiviteter fremmer deres selvopfattelse og reducerer humørsvingninger som vrede, forvirring, depression og angst (Pretty, 2007). Der er imidlertid nogen uenighed blandt forskere om, hvorvidt alder eller helbred er mest afgørende for, om et menneskes generelle aktivitetsniveau falder eller ej. Nogle har vist, at der sker et klart fald omkring 70-årsalderen, men de kan ikke sige, om det først og fremmest skyldes alder eller et tiltagende dårligere helbred (Trost et al., 2002). Andre har fundet, at hvor deltagelsen i sport, rejser og sociale begivenheder flader ud med alderen, stiger antallet af spadsereture fra begyndelsen af 60-årsalderen til slutningen af 70-erne, hvorefter også gåturene bliver færre (Lefrancois et al., 1998; Cordell and Green, 2002). Atter andre peger på, at det er omfanget af mere intensive, udendørs aktiviteter længere væk fra hjemmet, der falder med stigende alder, mens de mere rolige eller passive aktiviteter nær boligen øges (Lee et al., 2001). 5

6 Mænd og kvinder er heller ikke lige aktive. De fleste forskere er enige om, at mænd er signifikant mere fysisk aktive end kvinder. En Australsk undersøgelse viser for eksempel at 55 % af mændene og 38 % af kvinderne mellem 65 og 69 år, den mest aktive aldergrupper af dem over 60 år, var fysisk aktive (Booth et al., 2000). Af en sammenlignende undersøgelser blandt 74-årige mænd i Canada, England, Finland, Holland, Italien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig fremgår det, at mænd typisk anvendte en del af den tid, de tidligere brugte på arbejde, på et aktivt fritidsliv efter de var blevet pensioneret indtil de blev midt i halvfjerdserne (Gauthier & Smeeding, 2003). Der findes ingen tilsvarende undersøgelser om skift i kvinders friluftsliv, men Agahi & Parker (2005) har fundet, at ældre, svenske kvinders aktivitetsniveauet er stigende, mens de ældre mænds forbliver konstant. Danmark og Region Hovedstaden Ifølge beskrivelsen af sundhed og sygelighed i 2005 er ældre danskeres fysiske funktionsniveau og livskvalitet forbedret markant siden Ikke overraskende lever den yngste af de ældre aldersgrupper (65-74 år) sundere, er mindre syge og har en bedre livskvalitet end den ældste gruppe (75-84 år). Desuden lever kvinderne generelt sundere, men er mere syge end mændene. Næsten tre fjerdele af mændene og godt to tredjedele af kvinderne i årsalderen vurderer selv deres helbred som virkelig godt eller godt, og føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Blandt de årige er tallene noget lavere (Kjøller et al., 2010:9). Et sammenlignende langtidsstudie af mænd og kvinder i Danmark, Sverige og Schweiz, viser desuden, at de ældre i dag er mere aktive end dem i tilsvarende aldersgrupper var tidligere (Lefrancois et al., 1998). I 2005 opfordrede Det Nationale Råd for Folkesundhed kommunerne til at kortlægge de fysiske aktiviteter specielt for ældre samt til, at omliggende natur og grønne områder blev gjort mere sikre og tilgængelige for ældre gennem byplanlægning. Mulighederne for aktiviteter udendørs er ikke blevet kortlagt, og der er så vidt vides ingen kommuner, der har haft særlige mål for forbedring af tilgængeligheden specielt for ældre. Naturkontakt og sundhed Kontakt med naturen spiller en vital rolle for menneskers sundhed og velvære. En foreløbig gennemgang af international forskning (Maller et al., 2005) viser således, at kontakt med natur har positiv indflydelse på blodtryk, kolesterol- og stressniveauet samt livsopfattelsen og den mentale sundhed generelt. Naturoplevelser kan også styrke aktivitetsniveauet i højre hjernehalvdel, lette mental træthed og genskabe harmoni, hvilket er den tekniske forklaring på, at nogle mennesker siger om en tur i naturen, at det klarer hjernen (Maller et al., 2005). For at noget sådant kan ske, skal et naturområde opfylde fire forudsætninger. Det skal kunne tilbyde fascination (frivillig opmærksomhed, uanstrengt interesse, undren); en oplevelse af at være væk (midlertidig flugt fra sædvanlige omgivelser og situationer); være tilstrækkelig stort (følelsen af at være del af et større hele), og opfyldelse den besøgendes forhåbninger (områdets muligheder) (Kaplan & Kaplan 1981 cf. Maller et al., 2005). 6

7 Blandt ældre mennesker fremmer kontakt med natur specielt de kognitive præstationer, hukommelse, glæde og interesseniveau og reducerer negative følelser som vrede og angst (Beyer & Puggaard, 2008)). Andre særlige grupper, der har glæde af naturkontakt, er migranter. For dem er fordelene en øget oplevelse af identitet og samhørighed med det nye land, de er flyttet til, en følelse af integration frem for isolation, genforening med naturen (er særlig vigtigt for førstegenerations indvandrere med en rural baggrund), genopdagelse af muligheder, afslapning fra den daglige kamp og selvtillid. Endelig kan naturmiljøer åbne for muligheder for at deltage i naturpleje, og give en oplevelse af at være et med naturen og universet og dermed til transcendentale oplevelser (Maller et al., 2005). Stress og forskning i folks adfærd i forbindelse hermed har fået en øget fokus de seneste år (Nilsson et al., 2011). Det er den høje befolkningstæthed kombineret med trafikstøj og forurening, der bevirker, at især indbyggere i storbyer er udsatte for stress og som lider af stressrelaterede sygdomme som hovedpine, udbrændthed, udmattelse, søvnbesvær og koncentrationsbesvær. Udenlandske undersøgelser viser også, at stress er en særlig risikofaktor for helbredet blandt ældre, fordi aldring indebærer mange forandringer. Det kan være ændringer i personlige, fysiske, sociale, og erkendelses- og følelsesmæssige funktioner forårsaget af kroniske sygdomme, tab af nære pårørende og venner eller flytning af bopæl (Orsega-Smith et al., 2004). Omvendt indikerer resultaterne af internationale undersøgelser, at ophold i grønne områder reducerer oplevelser af stress og udbrændthed og kan forebygge og risikominimerer sygdomme og have en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb (Nilsson et al., 2011). Et konkret eksempel på en positiv relation mellem adgang til natur og et lavere stressniveau er blevet påvist på arbejdspladser med grønne omgivelser. I sådanne erhvervsområder opleves en højere tilfredshed med arbejdet og færre tilfælde af sygdomsfravær og hovedpine (Kaplan & Kaplan, 1989). En anden undersøgelse har vist, at folk der havde mulighed for at køre gennem naturdominerede scenerier på vej til og fra arbejde i bil hurtigere kom sig over deres oplevelse af stress som følge af myldretidstrafikken (Parson et al., 1998). I det hele taget har udsigter, som ikke behøver være spektakulære, til natur, og især vand, en gavnlig virkning på menneskers mentale tilstand (Maller et al., 2005), og ældre mennesker, der fra vinduer og balkoner kan se grønne områder, har generelt et bedre helbred end dem uden udsigt af den art (Ottosson & Grahn, 2005). Atter andre undersøgelser har vist, at det at bo i et grønt miljø og/eller tæt ved offentligt tilgængelige grønne områder er vigtigt for indbyggernes tilfredshed med deres lokalområde. Således var mangel på grønne områder og legepladser for eksempel hovedårsagen til, at folk flyttede fra byen Leuven i Belgien (Van Herzele & Wiedemann, 2003). En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse i Helsingfors viste, at 92 % af de adspurgte fandt, at naturen i byen var vigtig (City of Helsinki, 2005). Indbyggerne i Barcelona mente, at den ro og naturkontakt, de kunne finde i byens grønne områder, var en særlig fordel ved livet i byen (Priestley et al., 2004). De besøgende i Vondelpark, den mest besøgte bypark i Amsterdam, anså naturoplevelser i et bymiljø som en kilde til positive følelser, herunder sociale og psykologiske fordele, og opfattede parken 7

8 som et helende miljø (Chiesura, 2004). En undersøgelse udført af the Greater London Authority (2003) bekræfter disse resultater. Næsten tre fjerdedele af et repræsentativt udsnit af indbyggerne i London er enige om, at byen er velforsynet med byparker, offentlige friarealer og faciliteter og aktiviteter for friluftsliv og socialt samvær. Men der er, ifølge de adspurgte, plads til forbedringer, eftersom kun 40% opfattede London som en grøn by. Konkret er det oplevelser af dyr og fugle, blomster og træer, vandløb og søer, sollys, luft og årstidernes skiften, der virker helsebringende (Day, 2008; Stamblewski, 2008). For ældre og funktionshæmmede er udformningen af det helt nære boligmiljø også af afgørende betydning, såsom udsigten fra vinduer og balkoner, forholdene ved indgangsdøren eller den nærmeste udendørs opholdsplads. Hvis nærmiljøet er godt, kan det bruges meget og endda være med til at lokke en ældre person helt udendørs. Et studie fra Stockholm (Berglund & Jeegeby, 1988) viser således, at en god udsigt fra ens bolig betyder, at man kan følge med i, hvad der sker i naturen og blandt andre mennesker. På grundlag af ovenstående kan vi tilslutte os Payne et al. s (2002) og Maller et al. s (2005) konklusion om, at der er tilstrækkelig forskningsmæssig evidens til, at tilvejebringelse af muligheder for naturkontakt bør inkluderes i de offentlige sundhedsstrategier og til, at parker fremover bør opfatte som fundamentale sundhedsressourcer til forebyggelse af sygdomme blandt byboere over hele verden. Danmark og Region Hovedstaden Mere end to tredjedele af danskerne mener, at naturen er vigtig for deres dagligliv, og endnu flere oplever den som gavnlig for deres livskvalitet (Kaae & Madsen, 2003). De ovenfor omtalte internationale resultater om sammenhængene mellem anvendelsen af grønne områder og reduktion i stress er blevet verificeret i danske undersøgelse, der viser en særlig tydelig positiv korrelation blandt befolkningen i de større byer (Nielsen & Hansen, 2007; Randrup et al., 2008). Til trods for ovennævnte fordele i forbindelse med reduktion af stress, og selvom ældre mennesker sagtens kan opleve stress, fremgår det at reduktion af stress er en klart mindre vigtig årsag for ældre over 65 år til at besøge en bypark end for resten af befolkningen (Holm 2000). Socialt samvær Det har længe været erkendt, at grønne områder og elementer som for eksempel parker, nyttehaver, plæner, træer og springvand fremmer social interaktion og bringer folk sammen i byerne (Peters et al., 2010; Newton, 2007; Milligan et al., 2004; Thomson, 2002; Byoung-Sukkweon, 1998). Etniske minoriteter bruger for eksempel parker som sociale mødesteder i højere grad end etniske danskere (Gentin, 2011). Også for ældre har parker og andre rekreative områder særligt betydning som steder, hvor de kan møde andre og nye mennesker. For mange ældre, især kvinder, er ensomhed et væsentligt problem. Måske har de mistet deres ægtefælle og nærmeste venner, og måske bor deres nærmeste pårørende langt væk eller mangler tid til at besøge dem. Resultatet er et cirkelproblem fordi de ældre mangler nogen at følges med, færdes de mindre ude. Der- 8

9 for møder de ikke andre, som de eventuelt kunne følges med ved andre lejligheder (Bennet, 2002) og derved overkomme deres ensomhed samt få naturoplevelser og motion i tilgift. Danmark og Region Hovedstaden: Socialt samvær ligger, måske lidt overraskende, p.t. nederst på danskernes rangstige som motiv for friluftsliv i landskabet (Kaae & Madsen, 2003). Imidlertid er der aldersbetingede forskelle i forhold til dette motiv. Danske ældres sociale netværk er generelt forbedret siden 1985, hvad angår kontakt til familie og venner, og muligheden for at få hjælp i tilfælde af sygdom. Næsten 9 ud af årige har kontakt med familie, venner eller bekendte dagligt, ugentligt eller månedligt (Kjøller et al., 2010:39). Måske er det en af årsagerne til, at motiver at gøre noget med familien ikke spiller nogen særlig rolle for de ældre, men især er vigtigt for den del af befolkningen, der har hjemmeboende børn. Til gengæld er chancen for at møde nye mennesker, og det at kunne tale med nye mennesker et særlig vigtigt/vigtigt motiv for dobbelt så mange (20 %) +60-årige som blandt yngre (10 %). Det var også lidt vigtigere for de ældre end de yngre at være sammen med andre, der glæder sig over det samme som mig (Kaae & Madsen, 2003). Derfor overrasker det heller ikke, at et motiv som fred og ro for besøg i en bypark kun blev opfattet som et særlig vigtigt/vigtigt motiv af en fjerdel af de over 64-årige, men for en tredjedel af de yngre (Holm, 2000). Disse forskelle blandt de besøgende bør der tages højde for ved udformningen af grønne områder i byerne. Et godt middel til at bryde ældres isolation og forebygge fysisk svækkelse blev udviklet i det tidligere Storstrøms Amt som et af de første steder. Gennem samarbejde mellem frivillige organisationer og kommuner om planlægning og koordinering lykkedes det at få friske ældre til at invitere de motionssvage med på gåture, og i mange kommuner landet over findes der nu for eksempel stavgangsgrupper. En række af undersøgelser påviser med andre ord det værdifulde i, at den enkelte borger har gode muligheder for at færdes i grønne områder dagligt (e.g. Grahn & Stigsdotter, 2003; Randrup et al., 2008; Schipperijn, 2010). Men muligheder for ophold i de grønne områder afhænger af flere forhold, som kan fremme eller begrænse opholdstiden, som f.eks. afstand mellem bopælen og et grønt friareal, formålet med et besøg, og områdets kvaliteter og faciliteter. Grønne områder i byerne bruges intensivt Den tidligere omtalte Vondelpark i Amsterdam tiltrækker 10 million besøgende om året (Chiesura 2004). En sammenlignende undersøgelse af forvaltningen og brugen af bynære skove i Europa har vist, at skove i eller op ad byer typisk tiltrækker 2000 eller flere besøgende pr. hektar pr. år, et tal der er meget højere end besøgshyppigheden i skove, der ligger længere værk (Konijnendijk, 1999). Lokale områders popularitet bekræftes også af studier i Bari, Italien (Sanesi & Chiarello, 2006), Helsingfors i Finland (Neuvonen et al., 2007) og Wien i Østrig. Af en telefonundersøgelse gennemført i blandt denne bys befolkning fremgår det, at mellem 66 % og 80 % havde besøgt den nærliggende Wienerwald. Ikke mindre end 28 % af de adspurgte kom der hver dag (Bürg et al.,1999). Blandt de adspurgte i Helsingfors brugte 35 % byens friluftsområder 9

10 5 timer om ugen, og også om vinteren var brugen intensiv (City of Helsinki, 2005). Danmark og Region Hovedstaden Parkerne og især de bynære skove i hovedstadsområdet bliver også brugt intensivt til friluftsformål. En landsdækkende dansk undersøgelse af brugen af skove og natur- og landskabsområder til friluftsliv viste, at skovene og de grønne områder i Københavnsområdet er nogle af de mest besøgte i landet (se Tabel 1, Jensen 2003). Topscorer er Jægersborg Dyrehave og Hegn, som har tæt ved 7,5 millioner besøg pr. år, hvilket svarer til et gennemsnit på besøg pr. ha pr. år. Til sammenligning er det gennemsnitlige skovbesøg pr. ha pr. år i skovene i Københavns amt 1,433 (med et samlet besøgstal på tæt ved 10,5 millioner). 98 % af indbyggerne i et udvalg af danske byer, København og Ballerup inklusive, havde besøgt en park eller et grønt område indenfor det seneste år, og 77 % i ugen før de blev spurgt (Holm 2000), og en optælling i tre populære parker i Storkøbenhavn viste, at Fælledparken havde 11 millioner besøg om året, mens Amager Fælled og Enghaveparken blev besøgt af henholdsvis 0,5 og 1,1 million besøgende (Københavns Kommune, 2005). Tabel 1. Besøgstal i skove og naturområder i Københavns Amt (Jensen 2003) Area Size (ha) Thousands of Visits/ha/yr visits per year Brøndby skoven Trørød Hegn Kohaven etc Jægersborg Dyrehave & Hegn etc Søllerød Kirkeskov og Rygård Geel Skov Ravneholmene Charlottenlund Skov Kalvebod Fælled & Vestamager Kongelunden Nørreskoven Hareskovene, Jonstrup Vang & Bøndernes Hegn Vestskoven TOTAL Betydningen af afstanden mellem hjem og grønne områder for brugen af dem De store besøgstal i udvalgte parker og grønne områder har ikke kun noget at gøre med deres kvalitet, men også med de besøgendes afstand til dem. Af internationale undersøgelser fremgår det således, at transporttiden til fods mellem hjem og et grønt områder er den mest afgørende forudsætning for om det bruges eller ej (e.g., Van Herzele & Wiedemann, 2003; Tyrväinen et al., 2005). Byboere foretrækker simpelthen at besøge det grønne område, der ligger tættest på deres bopæl, og besøgshyppigheden falder signifikant med stigende afstand (se for eksempel Grahn & Stigsdotter, 2003; Nielsen & Hansen, 2007; 10

11 Neuvonen et al., 2007). Tæt på hjemmet vil i denne sammenhæng sige indenfor en bekvem gangafstand (eller i nogle tilfælde cykelafstand), svarende til m. Ligger potentielle områder længere væk vil de blive brugt sjældnere, selvom de er friluftsmæssigt attraktive. En undersøgelse af brugen af bynær skov i Redditch, England viste således, at over 70 % af brugerne boede indenfor en gangafstand på mindre end 5 minutter fra den skov, de kom i (Coles & Bussey, 2000). Et sammenlignede nordisk studium har vist, at 85 % af indbyggerne i Helsingfors og 95 % af indbyggerne i Oslo har 300 m eller mindre til et grønt område på mindst 0,2 ha (Silfverberg et al., 2003). Selvom størstedelen af de grønne områder i de fleste Europæiske byer er offentligt tilgængelige (e.g., Konijnendijk 1999, URGE Birmingham 2002, URGE Leipzig 2002), er det kun de færreste byer, der er så velforsynede som Helsingfors og Oslo. I Antwerpen, Belgien, har kun 15 % af byboerne en byskov indenfor en rimelig afstand (Van Herzele & Wiedemann, 2003), og seksogtyve ud af de tredive største byer i Holland har ikke rimelig adgang til offentlige grønne områder (Gerritsen et al. 2004). Men en anden undersøgelse viser, at adgangen til grønne områder i Holland generelt er ret god (De Vries & Van Zoest, 2004). For eksempel har to tredjedele god adgang til deres nærmeste områder til fods, mens 83 % har god adgang på cykel. Det skyldes bl.a., at regeringen har erkendt betydningen af grønne områder for bylivets kvalitet og udviklet politikker til at opfylde indbyggernes efterspørgsel efter at kunne leve grønt. Denne efterspørgsel skal først og fremmest tilfredsstilles i byerne. Dernæst skal den grønne struktur omkring og mellem byerne forbedres for eksempel ved at inddrage bynære landbrugsområder, tidligere militærarealer og industrigrunde mv. (VROM 2000). I nogle lande er de bynære grønne områder så populære, at afstand ikke reducerer brugen af dem som for eksemplet Wienerwald i Østrig. 59 % af brugerne kommer til den i bil og 47 % med offentlige transportmidler (Bürg et al. 1999). Adgang til grønne områder tæt på boligen er af særlig betydning for børn og ældre. Amerikanske og Canadiske undersøgelser har for eksempel vist, at +65- årige både kommer relativt oftere og opholder sig i længere tid end yngre i de rekreative områder, der ligger tættest på deres hjem, eller som er godt tilgængelige i det hele taget (King et al., 2003; Payne et al., 2005, Schipperijn, 2010). En undersøgelse i Cleveland Metroparks, USA, blandt årige viste, at 33 % af dem besøgte en lokal park jævnligt og at gennemsnitsantallet af årlige besøg var % kom ugentlig. Parkers størrelse har derimod ikke særlig betydning for de ældres besøgsfrekvens. Ligger en park eller et grønt område inden for et kvarters gang fra hjemmet, mister afstanden også betydning, mens faciliteter, muligheder, drift og eventuelle gener bliver mere afgørende (Aspinal et al., 2010). Hvor afstanden til grønne områder er lang, er det afgørende for de ældres besøgshyppighed, at de offentlige transportmuligheder er gode (Moven et al., 2005). Et godt netværk af stier kan også fremme den rekreative brug. En Hollandsk forskergrupper har således fundet, at dem der er interesseret i at spadsere, ideelt set bør have mulighed for en grøn gåtur på mindst 4 km indenfor en afstand på 500 m fra deres bolig, mens behovet blandt dem, der gerne vil cykle er at have adgang til en grøn cykeltur på km indenfor 5 km s afstand fra deres bopæl (Farjon et al. 1997). 11

12 Danmark og Region Hovedstaden: Flere danske undersøgelser viser, at halvdelen af danskernes naturbesøg foregår indenfor 15 minutters afstand fra bopælen, samt at adgang til et naturområde nær boligen især indenfor mindre end en kilometers afstand medfører signifikant flere naturbesøg (f.eks. Jensen 2003, Nielsen & Hansen 2007). Grønne områder i byerne spiller således en stor rolle for bybefolkningen. I weekenden besøges udflugtslandskaberne, som ligger læg væk, men i det daglige er det de nærrekreative områder, der besøges. Af en undersøgelse i Odense fremgår det, at de adspurgte, der boede mellem 300m og 1 km fra en park kom i den tre gange så hyppigt som dem der boede op til 3 km væk. Afstanden var også særlig vigtigt for dem over 65 år. Denne gruppe benyttede det område, der lå tættest på deres hjem oftest. For yngre voksne spiller parkens kvalitet eller særlige aktivitetstilbud dog generelt en vigtigere rolle for valget af, hvor de tager hen for at rekreere sig end afstand (Schipperijn et al., 2010). De fleste besøgende i hovedstadsregionens parker er ikke rejst særlig langt. Undersøgelser af tre parker i København har således vist at størstedelen af brugerne havde brugt mindre en 10 minutter for at komme til henholdsvis Fælledparken og Enghaveparken og mindre en et kvarter for at komme til Amager Fælled (Københavns Kommune, 2005). I seks af regionens bynære landbrugsområder er kort afstand også afgørende tillige med valgmuligheder mht. ruter og oplevelsesmuligheder og landskabelig kvalitet. Mængden af direkte forbindelser fra byen og ud har desuden betydning for, hvor meget områderne bliver brugt. At gå den samme tur ud og hjem opleves som kedeligt. Muligheden for rundture af ca. 3 km s længde på stier i et landskab, der er så varieret som muligt, foretrækkes. Typer af friluftsaktiviteter og brugergrupper At gå en tur er den mest almindelige friluftsaktivitet i de grønne områder i Europæiske storbyer. Det viser undersøgelser bl.a. fra Wien og Helsingfors (Bürg et al. 1999, Sanesi & Chiarello 2006; Tyrväinen et al. 2005). Også blandt ældre er en gåtur den mest almindelige aktivitet. Det fremgår også af en undersøgelse over en tiårs periode i Göteborg blandt 70-76årige kvinder og mænd (Frändin 1995 cf. Bengtson, 2003). Grupper med særlige typer adfærd må ikke overses. Blandt befolkningen i Wien har forskere således identificeret flere forskellige brugerprofiler i forhold til typer af aktiviteter og adfærd. Brugergrupperne kunne opdeles i de aktive og mobile (23 % af de besøgende), naturiagttagerne (21 %), de sociale (16 %) og henholdsvis de sportslige og de afslappede, der hver især omfatter 10 % af de besøgende (Bürg et al., 1999). Endvidere kombinerede nogle af skovgæsterne i Wienerwald deres tur med besøg i en kirke (Bürg et al, 1999). I Helsingfors plukker henholdsvis 43 % og 30 % af indbyggerne bær eller svampe, når de er på tur (City of Helsinki 2005). Noget tilsvarende gælder især ældre, kvinder i Norge (Bjerket et al., 2006). 12

13 I henhold til international, især Nordamerikansk forskning er den typiske ikkebruger af parker og grønne områder i byerne en ældre kvinde med dårligt helbred, ringe økonomi, ikke-vestlig oprindelse og dårlig uddannelse (Shutzer & Graves, 2004). Besøgshyppigheden og varigheden af besøg i grønne områder og parker varierer blandt brugergrupperne. To tredjedele af de besøgende i Wienerwald besøgte området en gang om ugen, mens en tredjedel kun kom i weekenderne (Bürg et al., 1999). I Barcelona blev det for eksempel registreret, at daglige, jævnlige og sjældne besøgende havde forskellige og specifikke behov (Priestley et al., 2004). Danmark og Region Hovedstaden Den forskningsmæssige viden om ikke-etniske danskeres friluftsliv er meget begrænset. Det eneste vi ved er, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande i Danmark næsten udelukkende kommer i større grupper med familie og venner for at holde picnic modsat vesterlændinge, der oftest går en tur to og to eller alene (Gentin, 2011). Besøgshyppighed i Danmark og Region Hovedstaden En repræsentativ undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed fra 2006 viser, at 43 pct. af alle danskere besøger et grønt område i en by dagligt, og 91,5 pct. kommer i et mindst en gang om ugen blandt mænd steg besøgshyppigheden med stigende alder indtil firsårsalderen, hvorefter den faldt. Der blev ikke fundet et tilsvarende mønster for kvinders vedkommende, dog var der 4,9 % af mændene og 5,6 % af kvinderne over 80 år, der aldrig besøgte parkerne, mens det kun var 0,9 % af alle (Ekholm et al., 2006). En undersøgelse fra 1996 af brugen af parker i Aalborg, Ballerup, Hjørring, København, Randers og Århus viste, at flere årige end i de yngre aldersgrupper havde besøgt en bypark i ugen forud for undersøgelsen. Til gengæld var det lidt færre af de +71-årige. De årige besøgte i gennemsnit en park 2,6 gange om ugen. Dem over 71 år 2,1 gange. De årige kom hyppigst i parkerne om foråret og sjældnest om vinteren (Holm 2000). En undersøgelse, også fra 1996, viste, at foreninger for ældre typisk besøgte en bypark 2 gange om ugen om sommeren, 1 gang om ugen forår og efterår og hver fjortende dag om vinteren, mens plejehjem lavede udflugter til parker 1 gang om ugen forår, sommer og efterår og 1 gang om måneden om vinteren (Holm, 2000). Gennemsnitsdanskeren er også en hyppig burger af skove (Jensen, 2003, Kaae & Madsen 2003). 13

14 Samme dag Mindre end 1 uge siden 1-2 uger siden 2-4 uger siden 1-2 måneder siden 2-4 måneder siden 4-12 måneder siden Mere end 1 år siden år Over 60 år % Figur 1: Besøgshyppighed tidsrum siden sidste naturbesøg 1994/95 (Jensen,1998) Flere ældre end yngre mænd havde været på tur i naturen, her udenfor byerne, samme dag som undersøgelsen blev gennemført i 1995, mens flere ældre end yngre kvinder ikke havde besøgt naturen det foregående år. Det kunne tyde på, at ældre kvinder sjældnere kommer ud i naturen end ældre mænd. Alt i alt kom flere over 70 år dog kun meget sjældent ud i landskabet måske pga. dårligt helbred eller manglende transportmuligheder (Jensen, 1998). Aktiviteter i Danmark og Region Hovedstaden Gåturen er den friluftsmæssige kerneaktivitet i byer såvel som på landet også i Danmark (e.g. Schipperijn, 2010; Jensen, 2003; Kaae & Madsen, 2003; Holm, 2000; Hansen-Møller et al., 1988). 72 % naturen oplevede og 68 % gik en tur sidst de var i naturen, viser en nationalt repræsentativ undersøgelse (Jensen, 2003). I Figur 2 vises, hvad bilisterne foretog sig, på deres tur i skov- og naturområdet. Dog er der store variationer fra sted til sted mht. valget af aktiviteter. Nogle steder var der næsten ingen, der gik en tur, sad stille eller oplevede naturen. Andre steder var forholdsvis mange på arbejde, på jagt eller ude at fiske (Jensen, 2003: 55). 14

15 Oplevede naturen Sad stille Gik en tur Kørte en tur Motionerede Luftede hund Studerede naturen Var ude at ride Var på jagt Var ude at fiske Var på arbejde Var ved stranden Andet % Figur 2: Samlet fordeling over bilisternes aktiviteter ved deres sidste besøg i et skov- og naturområde (Jensen 2003a: 55) For nogle skovaktiviteters vedkommende er der imidlertid aldersmæssig variation. Det gælder fysisk krævende aktiviteter som løbeture og ridning, der især udøves af yngre. Modsat var der flere ældre ca. 1/3, eller næsten dobbelt så mange som blandt resten af befolkningen der kørte en tur i bil på deres sidste tur i naturen. Der var også forholdsvis flere ældre, der fotograferede, sejlede i motorbåd eller var på en guidet tur, mens langt færre ældre luftede hund, cyklede eller løb. Flere ældre end i de andre aldersgrupper holdt sig til veje og stier og fulgte en afmærket rute. Endelig havde færre ældre end yngre besøgt en strand eller eng (Jensen, 1998). Kørte en tur (bil) Fotograferede Sejlede (motorbåd) På tur med naturvejleder år Over 60 år % Figur 3: Aktiviteter i naturen 1994/95, hvor der var markant større deltagelse blandt ældre over 60 år end yngre (Jensen, 1998) I skovene var der også generelt flere mænd end kvinder, der var på jagt og flere ældre mænd end yngre. Modsat er der flere kvinder end mænd, der samler bær, svampe, blomster o. lign., og igen er det en hyppigere aktivitet blandt den ældste del af gruppen. Flere ældre end yngre kvinder sad stille og spiste og færre løb en tur. Det var også karakteristisk for de ældre, at færre af dem kom til fods, sidst de besøgte naturen, mens flere end i resten af befolkningen kørte derud i bil. I parkerne i seks udvalgte byer havde alle de adspurgte oplevet noget grønt og vejrliget, holdt en pause, deltaget i stationære eller kulturhistoriske aktivite- 15

16 ter sidst de besøgte en bypark (Holm, 2000). Ældre over 71 år havde dog ikke deltaget i sports- og lege aktiviteter. I de bynære landbrugsområder udenfor henholdsvis Vejby, Asminderød, Ganløse, Kirke Hyllinge, Tune og Solrød Strand var cykelture den næsthyppigste aktivitet (Hansen-Møller et al., 1988), formodentlig fordi de besøgende så kunne komme længere omkring og hen til noget, de synes var spændende. Om vinteren blev der kælket, løbet på ski og skøjtet, når vejret var til det og hvor der var muligheder i landskabet. Ridning var især en aktivitet, der blev udøvet af børn, især piger, og et fåtal voksne havde fisket eller været på jagt, sidst de var på tur. Forsyningen med friarealer og sportspladser i byerne havde ingen signifikant betydning for, hvor meget det omliggende landskab blev brugt. Unge bruger naturområder anderledes end voksne og ældre. I en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske årige angav 49 % leg som deres hyppigste brug af naturen (Danmarks Naturfredningsforening 2004). Og i modsætning til den Hollandske undersøgelse blandt teenagere fandt Holm (2000) at 7-16-årige i danske byer brugte parkerne oftere end andre aldersgrupper. Af en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i og 8. klasse i henholdsvis Solrød Strand og Ganløse fremgik det, at hvor tilgængeligheden og mulighederne er gode bruger børnene de bynære landbrugsområder til deres formål, og kender landskabet og landmændene bedre end deres forældre. Det var tilfældet omkring Ganløse, som omgives af et varieret landskab med mange markveje, skove og søer. Når børnene var uden voksne, færdedes de som regel på cykel. At gå på opdagelse var en vigtig aktivitet, især for den i 2. og 5. klasse. Det at bygge huler var også en vigtig aktivitet i landskabet omkring Ganløse, hvor alle de adspurgte børn i såvel 5. som 8. klasse havde huler udenfor byen, hvilket ikke var tilfældet i Solrød Strand (Hansen-Møller et al., 1988). Friluftsbesøgets varighed i Danmark og Region Hovedstaden Det gennemsnitlige besøg i en Københavnsk bypark varer mindre en 30 minutter men der er forskel på, hvor hyppigt det sker, da et stort antal mennesker kommer hver dag (Københavns Kommune 2005), måske fordi de går eller cykler gennem en park eller et grønt område på vej til og fra arbejde. Næsten tre fjerdedele af de besøgende i skove og andre naturområder bruger 1-3 timer på deres besøg (Jensen 2003). I gennemsnit brugte de ældre længere tid på deres sidste tur end de yngre. 70 % af de årige brugte 1-2 timer, mens det kun gjaldt 60 % af de yngre (Jensen, 1998). Ældre over 70 år besøger også byparker i længere tid end andre aldersgrupper (Ekholm, et al., 2006). Den gennemsnitlige varighed af en tur i et af de seks bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen var 1-1,5 time (Hansen-Møller et al., 1988). I de eksisterende undersøgelser kan der ikke findes signifikante forskelle på, hvor ofte ældre mænd og kvinder besøger en bypark (Holm, 2000). Der er foretaget en række sammenligninger af udviklingen i danskernes skovbesøg over tid fra 1976/77 til 1995/96. De viser, at der er sket en stigning i besøgstallet i skovene, men samtidig et fald i besøgsvarigheden. Derudover er 16

17 der sket et fald i den almindelige (median) gruppestørrelse og et fald i transporttid og afstand (Jensen, 2003: 92). Noget tilsvarende er ikke undersøgt besøget i grønne områder i byerne. Næsten 1/3 af alle danskere og lige så mange årige var alene på deres seneste tur i naturen (Figur 3). Til gengæld kom langt flere ældre, 40 pct., mod 28 pct. i resten af befolkningen, sammen med én anden. Færre var sammen med flere andre. (Jensen, 1998). 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5-8 personer Mere end 8 personer år Over 60 år % Figur 4: Gruppestørrelse ved besøg i naturen 1994/95 (Jensen, 1998) I de bynære landbrugsområder var mere end halvdelen sammen med nogen fra familien på deres seneste tur. De hyppigst besøgende kom oftere alene end resten, og kvinder kom oftere end mænd sammen med familiemedlemmer (Hansen-Møller et al., 1988). Forskellig brug af forskellige typer grønne områder Folks påskønnelse af rekreative områder varier. Ofte scorer skoven højest efterfulgt af strand og kyst, og søer og vådområder (e.g., Reneman et al., 1999, Jensen, 2003). Forskellige internationale undersøgelser har diskuteret, hvorvidt grønne områder kan erstatte hinanden, dvs. i hvilket omfang besøgende vil vælge et andet område tæt på, hvis det sted, de plejer at komme, ikke kan benyttes. Det er imidlertid blevet klarlagt, at forskellige typer grønne områder spiller forskellige roller på forskellige hierarkiske niveauer. Van Herzele and Wiedemann (2003) har udviklet er hierarkisk klassifikationssystem for grønne områder baseret på disses størrelse, brug og brugere i Flandern, Belgien. Forfatterne skelner mellem residential green (indenfor 150 m hjemmet), neighbourhood (indenfor 50 m s afstand af ideelt set mindst 1 ha stort), quarter green (indenfor 800 m, 10 ha store eller 5 ha, hvis det er en park), district green (1600 m, 30 store eller 10 ha, hvis det er en bypark; city green (indenfor 3200 m og 60 ha i størrelse) og endelig urban woodland (indenfor 5000 m, ha). Et lignende hierarki er udviklet for eksempel i Stockholm (Ståhle 2004). En undersøgelse tyder på at mange af de mindste grønne områder (0-1 ha) i svenske byer kun bruges af en tredjedel af de lokale indbyggere (Grahn et al., 2004). Deres betydning skal alligevel ikke undervurderes, eftersom de især har værdi for de svageste og dårligst mobile brugergrupper (Van Herzele and Wiedemann, 2003). 17

18 Funktionsforskelle mellem lokale grønne område (Lindholm, 2004) er også blevet påvist i en undersøgelse i Ankara, Tyrkiet (Oguz 2000). I Marseilles er det særligt lavindkomstgrupper og pensionister, der bruger de grønne områder i den indre by, mens flertallet af befolkningen tager ud til de omkringliggende bjerge, andre mere naturprægede områder og lokale strande, når de vil rekreere sig (Werquin 2004). Wagner (2004) argumenterer for, at bynære landbrugsområder i stigende grad bliver brugt til flere formål herunder friluftsliv. Alt i alt er det afgørende for en by at have en veludviklet, sammenhængende og divers grøn struktur. I Barcelonas tilfælde ligger de fleste grønne områder for eksempel i periferien, og der mangler grønne områder i den indre by (Priestley et al., 2004). Region Hovedstaden: Allerede i den Egnsplanrådets (1971) første regionplan for hovedstadsregionen blev der lanceret forslag til normer for friarealer af forskellig størrelse og til forskellig brug: Bolignære friarealer skulle indeholde nærlegepladser, boldbaner, lege- og promenadeparker mm. Til dem blev der afsat 50 m 2 pr. indbygger heraf 12 m 2 indenfor gangafstand og 38 m 2 indenfor gang- og cykelafstand. Det daglige fritidslandskab skulle bestå af offentligt tilgængelige, afvekslende landskaber, skove, åbent og helst kuperet land samt søer, åer m.m. gerne med kontakt til kyst eller sø med mulighed for badning, sejlsport, roning, sportsfiskeri, terrænsport og korttidscampering. Til det daglige fritidslandskab regnedes fingerplanens kiler, og planen pegede på, at Hjortespringkilen og Kalvebodkilen tillige med det store grusgravområde syd for Roskilde gennem planlægning skulle sikres til daglige friluftsformål. Endelig blev der udpeget en 3. kategori betegnet Udflugtslandskab. Det skulle omfatte store sammenhængende landskaber med offentligt tilgængelige naturområder, skove, åbent kuperet land, søer, åer, havkyster og landbrugsområder, skovbrug samt andre til landskabet knyttede erhverv. Udflugtslandskabet skulle endvidere indeholde offentligt tilgængelige arkæologiske, historiske og naturvidenskabelige attraktioner såvel som byer som pga. deres historie, arkitektur og landskabelige beliggenhed i sig selv var udflugtsmål og som kunne være udgangspunkt for aktiviteter i landskabet (Egnsplanrådet, 1971, bd. 2: 15-19). Undersøgelser fra Danmark og regionen støtter argumentet om, at forskellige typer grønne områder opfylder forskellige funktioner og som regel ikke kan erstatte hinanden. En undersøgelse af tre Københavnske parker har påvist relativt specifikke forskelle i benyttelse. Amager Fælles bruges for eksempel meget af cyklister pga. sin størrelse of karakteristika (Københavns Kommune, 2005). Jægersborg Dyrehave er også unik både mht. karakter og brug. Den bruges til meget forskelligartede formål, og såvel traditionelle som nye typer aktiviteter finder sted der. Endelig huser Vestskoven et stort antal faciliteter, som dækker aktiviteter fra drageflyvning og sport til naturstudier. Holm (2000) har desuden vist, at ikke mindre en 97 % af de uddannelsesinstitutioner, hun undersøgte, havde aktiviteter der omfattede besøg i byparker og grønne områder. I regionens bynære landbrugsområder, hvor brugerne kender mulighederne godt, tilrettelægges spadsere- og cykelture efter vind og vejr, efter hvad der var et se på som for eksempel får og heste, hvis der er børn med, og efter deltagernes fysiske formåen mht. turens længde (Hansen-Møller et al., 1988). 18

19 Motiver for friluftsliv og præferencer for områdetyper og faciliteter Om grønne områder er særligt populære eller ej, og hvordan de bruges, har i høj grad at gøre med, hvordan folk opfatter stederne. Hvad foretrækker de potentielle brugere for eksempel. Et stigende antal forskningsprojekter har derfor beskæftiget sig med folks motiver og præferencer i forhold til natur, skove, grønne områder og stedernes faciliteter. Motiver Internationalt baseres undersøgelser af folks motiver for at dyrke friluftsliv på målinger og rangordning af, hvor vigtig en person mener, en bestemt oplevelse er eller var for beslutningen om at tage på tur, sidst vedkommende var af sted ud fra en forventning om at få en ønsket oplevelse. Motiverne samles ofte i 5 overordnede, såkaldte dimensioner, der omfatter henholdsvis naturoplevelse, social stimulering, motion, familierelationer, og fred og ro (Kaee & Madsen, 2003). Blandt de vigtigste motiver for spadsereturene nævnes det at være i og opleve natur og slappe af. Blandt de besøgende i Vondelpark i Amsterdam var det at slappe af hovedmotivet for 73 % af de besøgende, mens det at være i naturen var et motiv for 54 % (Chiesura, 2004). Blandt 79 % af indbyggerne i Wien var det at opleve natur den foretrukne aktivitet i Wienerwald (Bürg et al., 1999). Attraktive omgivelser omkring arbejdspladser spiller også en vigtig rolle for aktivitetsniveauet i en befolkning. For eksempel viser en hollandsk undersøgelse, som specifikt fokuserede på beskæftigede, der arbejdede i grønne erhvervsområder, dvs. arbejdere som havde adgang til et attraktivt miljø. Af disse angav 89 %, at de brugte de grønne omgivelser lejlighedsvis i deres pauser. 92 % påskønnede det grønne, rekreative miljø. Den typiske brug af området varede fra 16 til 30 minutter, og det at få frisk luft, slappe af og være i naturen var hovedmotiverne for udendørsaktivteten (Jókövi et al., 2002). Adspurgt om deres følelsesmæssige oplevelser ved besøg i skovene ved Redditch, England, angav respondenterne lykke, afslapning og det at være tæt på naturen (Coles & Bussey, 2000). I en undersøgelse blandt englænderes brug af deres lokalområde viste at hovedmotiverne var socialisering, motion, frisk luft og naturkontakt i den rækkefølge (Parry, 2008). Danmark og Region Hovedstaden To repræsentative undersøgelse af danskernes friluftsliv i landskabet uden for byerne fra henholdsvis 1994/95 (Jensen 1998) og 2002 (Kaae & Madsen, 2003) viser, at naturoplevelsesdimensionen blev vurderet klart højest af alle danskere, uanset alder og køn efterfulgt af henholdsvis fred og ro, og familierelationer. Fra disse tre dimensioner er der et relativt stort spring ned til de lavest vurderede dimensioner motion og social stimulering. Motion var dog blevet et lidt 19

20 vigtigere motiv i 2003-undersøgelsen end i 1994/95. Inden for de overordnede dimensioner er der imidlertid aldersbetingede forskelle. I landskabet og skovene scorer naturoplevelse højest blandt alle som motiv for at dyrke friluftsliv. Denne dimension omfatter motiver som at kunne nyde naturens lyde og lugte, være i nærkontakt med naturen, at lære mere om den, opleve dens mystik og nyde landskabet. Sammenlignet med resten af befolkningen (40 %) angav især de årige (60 %), det at kunne nyde naturens lugte og lyde og at lære noget om naturen som et vigtigt/særligt vigtigt motiv for deres seneste besøg i landskabet (Kaae & Madsen, 2003). I forbindelse med parkbesøg var det at nyde vejret og få frisk luft de vigtigste motiver for 87 % af den danske befolkning i 2010 ifølge en repræsentativ undersøgelse (Kaae, 2010). I den tidligere omtalte undersøgelse af brugen af Københavnske parker blev det at kunne opleve naturen fremhævet af særligt mange som særlig værdifuldt (Københavns Kommune, 2005). En anden undersøgelse har vist at betydningen af motivet at følge årstidernes skiften i flora og fauna stiger med alderen (Holm, 2000). Socialt samvær ligger, måske lidt overraskende, p.t. nederst på danskernes rangstige som motiv for friluftsliv i landskabet. Imidlertid er der også aldersbetingede forskelle i forhold til dette motiv. Hvor det at gøre noget med familien er vigtigt for den del af befolkningen, der har hjemmeboende børn, spillede det ingen særlig rolle for de ældre. Til gengæld var chancen for at møde nye mennesker, og det at kunne tale med nye mennesker et særlig vigtigt/vigtigt motiv for dobbelt så mange (20 %) +60-årige som blandt yngre (10 %). Det var også lidt vigtigere for de ældre end de yngre at være sammen med andre, der glæder sig over det samme som mig (Kaae & Madsen, 2003). I de bynære landskaber er det at have mindre børn eller en hund en vigtig faktor for, om man bruger omgivelserne rekreativt, og det var et ønske om at få frisk luft, der var den væsentligste årsag til, at mellem halvdelen og to tredjedele tog på tur omkring en ud af seks byer i hovedstadsregionen sidst, de var på tur. At få motion og opleve naturen havde også stor betydning (Hansen-Møller et al., 1988).. Fred og ro er et motiv, som handler om at komme væk fra hverdagslivets larm udendørs såvel som indendørs og fra tæt befolkede områder, at få en oplevelse af at kunne frigøre sig fra følelsen af at være hængt op i et stykke tid og at få afveksling i hverdagen. Derfor overrasker det heller ikke, at motivet fred og ro for besøg i en bypark kun blev opfattet som et særlig vigtigt/vigtigt motiv for en tredjedel af dem under 64 år, men af en fjerdel af de +64-årige (Holm, 2000). Børns vigtigste motiver for at bruge naturen handler om at kunne være sammen med venner og få spændende oplevelser. (Danmarks Naturfredningsforening 2004). 20

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:

Læs mere

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Betydningen af storbyregionens grønne områder

Betydningen af storbyregionens grønne områder Betydningen af storbyregionens grønne områder 2 Titel Betydningen af storbyregionens grønne områder Udgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Tlf. 3533 1500,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Walking Denmark Aktiv Danmarks vandreanalyse Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Rapport udarbejdet udarbejdet for Aktiv Danmark af IFKA Institut for Konjukturanalyse Oktober

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé af analyseresultaterne... 4 1. Hvor meget bruger danskerne

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Undersøgelses resultater

Undersøgelses resultater Undersøgelses resultater Autocamper adfærds mønster autocamperplads - campingplads Campervenner & autocamper-info.dk November 2015 AUTOCAMPER ADFÆRD JI/2015!1 ! Resultater af autocamper adfærds undersøgelsen

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere